Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 2. november 2004 MIC, lokaltelefon 2 33 58 3. Kontor Grundnotat vedrørende forslag til Europa -Parlamentets og Rådets forordning om implementering af etableringsfasen  og driftsfasen af det europæiske p  rogram om satellitbaseret radionavigation (KOM (2004) 477). 1. Baggrund og indhold Rådet har den 30. juli 2004 modtaget Kommissionens forslag vedrørende ovenstående. Forslaget skal vedtages efter traktatens artikel 251, dvs. fæ   l- les beslutningstagen mellem Rådet og Europa -Parlamentet. Rådet vedtager sin fælles holdning med kvalificeret flertal. Kommissionen oplyser i sin meddelelse knyttet til forslaget, at Galileo- programmet er et program, der har teknologiske, politiske og økonomiske dimensioner, og at alle sektorer påvirkes af udviklingen af satellitbaseret radionavigation. Markedet herfor er i stærk vækst, og Kommissionen anf ø- rer, at markedet vokser med en årlig rate på 25 %. Man vurderer, at der vil være 3 milliarder modtagere i 2020. Antallet af jobs sk  abt som følge af G a- lileo-programmet alene skulle ligge i omegnen af 100.000. Videre anfører Kommissionen, at satellitbaseret radionavigation passer perfekt til rammerne for transportpolitikken som beskrevet i Kommissio- nens hvidbog (KOM (2001) 370), herunder særligt i relation til fragtst  y- ring, takstopkrævning vedrørende infrastrukturer og færdselssikkerhed. Endvidere anføres, at satellitbaseret radionavigation er en del af dagligd a- gen inden for områder som mobiltelefoni, bankforretninger og civile si k- kerhedssystemer. Programmet består af følgende fire på hinanden følgende faser: En planlægningsfase  , der løb fra 1999 til 2001 under hvilken s y- stemarkitekturen blev designet, ligesom det blev besluttet, hvilke tjenester, der skulle udbydes.

Side 2 af 6 En udviklingsfase, der løber fra 2002 frem til 2005, og som dæ   k- ker udvikling af satellitterne og systemets jordkomponenter samt validering i kredsløb. En etableringsfase i 2006 og 2007, der omfatter konstruktion af og opsendelse af satellitterne og etablering af hele det jordbaserede system. En driftsfase, der starter i 2008, og som omfatter styring af syste- met samt vedligeholdelse og opdatering. Den første fase af programmet har været knyttet til forskning, og den fina   n- sielle støtte fra Fællesskabsbudgettet blev overvejende gi   vet gennem 5. rammeprogram for forskning. For at kunne implementere anden fase, dvs. udviklingsfasen (2002-2005), etableredes med Rådsforordning 876/2002 af 21. maj 2002 et Galileo Joint Undertaking. Programmet har modtaget totalt 550 mio. €, der tr ækkes fra TEN  -budgettet. Tilsvarende har de medlems- lande, der deltager i ESA (European Space Agency), bidraget med samme beløb, dvs. 550 mio.  €. Endelig er denne del af programfasen ogs å støttet med 100 mio. € fra 6. rammepr ogram. Etableringsfasen (2006-2007) er estimeret til at andrage 2,1 mia. €. P å Rådsmøde (transport) den 25.   - 26. marts 2002 blev et sæt konklusioner vedtaget og af disse fremgår, at man skal tilstræbe en omkos   tningsdeling på 1/3 og 2/3 vedrørende henholdsvis de midler,   der kommer fra Fælle  s- skabsbudgettet, og de midler, der kommer fra den private sektor. Det med- fører, at den private sektor bør tegne sig for 1,4 mia.   €, mens de resterende 700 mio. € er knyttet til den offentlige sektor. Som et resultat heraf og he n- set til de eksisterende finansielle perspektiver, vil budgettet relateret til denne fase under de nye finansielle perspektiver skulle andrage 500 mio. €, dvs. det beløb der fra Fællesskabsbudgettet knyttes til denne fase i 2007, idet de resterende 200 mio. € fald er under de eksisterende finansielle per- spektiver, der gælder til og med 2006. Finansieringen af driftsfasen (2008 -) forudses dækket af den private se  k- tor. På basis af en PricewaterhouseCoopers analyse  – og henset til den sæ r- lige karakter markedet for satellitnavigation har – anslås det, at det vil være nødvendigt med ekstraordinær offentlig finansiering i de første driftsår. Beløbet er ikke kendt og vil ikke blive kendt før forhandlinger om konce  s- sionskontrakter er afsluttet, et arbejde der fortsæ  tter i 2005. Det anslåede finansieringsbehov angives at være 500 mio.   € og vil ligeledes v ære relat  e- ret til de nye finansielle perspektiver. De institutionelle rammer for 3. og 4. fase (etableringsfasen og driftsfasen) Kommissionen anfører, at de planlagte institu tionelle rammer for 3. og 4. fase afviger markant for rammerne for de to første faser, idet konstruktion

Side 3 af 6 og styring af faserne skal udføres af en privat koncessionshaver under st y- ring af ”Supervisory Authority”, et Fællesskabsagentur der optræder som licensudstedende autoritet for systemet. ”Supervisory Authority” blev skabt gennem Rådsforordning no 1321/2004 og vil blive etableret i første halvdel af 2005. Blandt ”Supervisory Authority”´s opgaver er at h  ave budgetansvar (bemyndiget til SB af Kommissionen) i overensstemmelse med betingel- serne i artikel 54 (2) (b) i den finansielle forordning om Fællesskabets bu  d- get. Med henblik på at ”Supervisory Authority” kan udføre sine opgaver har dets bestyrelse, der består af repræsentanter fra medlemslandene og Ko   m- missionen, fået tildelt betydelige beføjelser til at etablere budgettet, ko  n- trollere dets iværksættelse, godkende arbejdsprogrammet, vedtaget passe n- de finansielle regler og sørge for gennemsigtige beslutningsprocedurer. Udover dette er Supervisory Authority underlagt kontrol af Revisionsret- ten. Den private koncessionsholder udpeges efter en udbudsprocedure, som va- retages af Galileos Fællesfor  etagende. Kontrakten vil blive underskrevet i 2005. I overensstemmelse med artikel 3 i forordning 1321/2004 vil syste- met tilhøre ”Supervisory Authority” og vil forblive offentligt i sin he   lhed.   Kun konstruktionen og styringen vil i en given periode være overdr  aget til koncessionsholderen. Midlerne til offentlig finansiering af etableringsfasen og driftsfasen Kommissionen anfører, at det er nødvendigt at forudse et finansieringsb  e- hov fra Fællesskabsbudgettet på 1 mia.    €  knyttet til fase 3 og 4, dvs. de to afsluttende faser i programmet. Beløbet overføres til Supervisory Author  i- ty, der vil bruge det i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning 1321/2004. Begrundelsen for at ønske beløbet ove  rført fra det generelle budget frem for fra TEN og forskningsområdet angives at v æ  re følgende: Programmet har nu nået en vis modenhed og antaget en dimension, der strækker sig ud ove  r den sektorspecifikke politik, som normalt er fulgt af Kommissionen i relation til innovation, transport, tele- kommunikation etc. Programmet udgør desuden et af hovedel e- menterne i det fremtidige Europæiske Rumprogram Størrelsen af de aktioner, der dækkes,    medfører krav om genne m- sigtighed, budgetfastfrysning og omhyggelig oversigt over pro- grammet Det er nødvendigt af budgetmæssige og institutionelle hensyn at være klar m.m. over for ko  ncessionshaveren.

Side 4 af 6 Videre anfører Kommissionen, at det er vigtigt at unders trege, at finansie- ringen af Galileo-programmet fra Fællesskabets budget er tidsbegrænset og, at de kommercielle indtægter, der genereres fra systemet, bør udvise økonomisk stabilitet over tiden  – de skulle endda være tilstrækkelige til at sikre forbedring og opdatering af systemet. Udover Fællesskabsbudgettet omfatter den finansielle plan for de to sidste faser tre andre ressourcer. For det første er der tale om indtægter til koncessionshaveren for salg af fo   r- skellige tjenester genereret fra Galileo. For det andet vil den fremtidige koncessionshaver få indtægter fra licenser og intellektuelle ejendomsre   t- tigheder, og for det tredje har EIB oplyst, at man er villig til at yde lån. Derudover er der tredjelande (især Kina, Israel og Indien), der er villige til at indskyde kapital i projektet. Kommissionens konklusion er herefter, at Galileo-programmet nu er nået til et avanceret stade, og det går langt udover et almindeligt forskningspr o- jekt. Det er ifølge Kommissionen derfor nødvendigt at placere det i et sp  e- cifikt legalt instrument, der dækker etableringsfasen og driftsfasen. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. 2. Gældende dansk lovgivning Der findes ikke dansk lovgivning vedrørende satellitnavigation. 3. Høring Kommissionens forslag har været sendt i høring ved følgende myndigheder og interesseorganisationer m.v.: ITD, Det Kommunale Kartel, (Handelskammeret), AHTS, Forbrugerrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Jernbaneforbund, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, Arbejde rbevæge  lsens Erhvervsråd, Danske Busvognmænd, Amtsrådsforeningen, HK Trafik og Jernbane, Rederifo   r- eningen, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, STK, SID, LO, DTL, Danske Dagblade, FDM. En række høringsparter har svaret, at man ikke har bemærkninger til fo r- slaget. En høringspart har haft substantielle bemærkninger. Det drejer sig om Dansk Industri: Dansk Industri Dansk Industri anfører, at Galileo -programmet er en ganske betydelig eu- ropæiske satsning, og at der ud fra et overordnet industrielt synspunkt

Side 5 af 6 næpp  e kan sættes spørgsmålstegn ved vigtigheden af Galileo -programmet for Europa og europæisk industri. Dansk Industri anfører videre, at man derfor anser det for væsentligt, at der tilvejebringes en løsning på de finansielle udfordringer i tilknytning til pr  o- grammet. Endvidere anfører Dansk Industri, at man  – i betragtning af de ganske b   e- tydelige finansielle konsekvenser, som en gennemførelse af programmet og overgangen til en mere kommercielt orienteret driftsfase vil få for det fæ   l- les EU-budget – er enig i,    at det er nødvendigt med et juridisk bindende grundlag. Dansk Industri kan på den baggrund tilslutte sig formålet  med forordningen. Samtidig anser Dansk Industri det for væsentligt, at der bri  n- ges klarhed over, hvorvidt de omtalte finansieringsbehov er ” det endelige behov”. Derudover anfører Dansk Industri, at netop fordi Galileo -programmet også har et stort industrielt perspektiv, anser man det for væsentligt, at europ  æ- isk industri direkte inddrages i den videre planlægning af programmet, så den bedst mulige fremtidige udnyttelse af programmet kan sikres. Man an- fører, at inddragelse af industrien kunne sikres ved at sikre direkte industr i- repræsentation i executive komitéen i den såkaldte   Galileo Joint Underta- king, f. eks. via en repræsentant fra Eurospace  , som er en samarbejdsorga- nisation for de europæiske rumfartsvirksomheder. 4. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske ko   n- sekvenser Forslaget vil ved dets ikrafttræden have umiddelbar retsvirkning i Danmark. Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forsla- get må på sigt vurderes at have positive sa  mfundsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. mere optimal infrastrukturudnyttelse. 5. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Galileo-programmet er et europæisk progr  am, og regeringen er enig med Kommissionen i, at dette program mest hensigtsmæssigt etableres på europ   æ- isk niveau. 6. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg Galileo-sagen har tidligere af trafikministeren været nævnt til or ientering på møderne   i Folketingets Europaudvalg den 26. marts 1999, den 1. okto- ber 1999, den 3. december 1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den 30. marts 2001, den 22. juni 2001, den 12. oktober 2001, den 22. marts 2002, 27. september 2002, 29. november 2002, 21. marts 2003 og 1. oktober 2004, på mødet med Folketingets part  i- er den 30. november 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11.

Side 6 af 6 juni 1999 (iværksættelse af definit ionsfasen), den 15. december 2000 og den 1. marts 2002. Sagen har tillige været nævnt af økonomiministeren på mødet i E uropaudvalget den 9. marts 2001 og af finansministeren på mødet med Folketingets partier den 30. november 2001.