Trafikudvalget 2004-05 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2581297_0001.png
5,
Frederiksholms Kanal 27
•
1220 København K
•
Telefon 33 92 33 55
Trafikudvalget
TRU alm. del - Bilag 77
Offentlig
Dato
:
41,
november
M;M - Ci
Folketingets Trafikudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 Købehavn K.
--
9
Den
2004
Nn;
/
- Ce-
• •
s Plan for Jernbanenet-
ientering om status for Banedanmark
Or
tet 2000-2004
rammeaftale for j ernbaneområ-
længelse af den femårige økonomiske
I for
i 2000 en plan for genopretnings-
det fra 1999 udarbejdede Banedanmark
en 2000-2004. Der blev
rne på jernbaneinfrastrukturen i period
aktivitete
nemførelsen af planen samt efter
lagt op til jævnligt at gøre status på gen
den oprindelige plan.
behov at foretage revisioner i forhold til
4 pr. november 2004, som vedlæg-
Banedanmark har nu fremsendt status
ges til orientering.
og befaret togkilome-
af status 4, at produktionen — forbruget
Det fremgår
vægt på fornyelse i forbindelse
- er øget årligt siden 1998. Der er lagt
ter
delsen har været mere jævn. Aktivi-
med genopretningen, mens vedligehol
på kvalitetsparametrene: fejl-
ningen har givet en positiv afsmitning
tetsstig
rater og hastighedsnedsættelser.
enettet er voksende, er hastig-
trods af at gennemsnitsalderen for ban
På
et niveau svarende til omfanget før
hedsnedsættelserne og fejlrater holdt på
lsætningen i indeværende
rende rammeperiode. Det svarer til må
indevæ
rammeperiode.
er steg frem til 2000 men er si-
delen af spor med hastighedsnedsættels
An
ning fra 2002 og frem, hvilket indi-
den hen faldet. Dog ses der atter en stig
omfanget af spormodernise-
at det er vigtigt at fastholde og udvide
kerer,
steg frem til 2000, hvorefter antal-
ringer. Antallet af fejl på infrastrukturen
let er stabiliseret.
eau, således at Banedanmark kun
Den generelle sportilstand er på et lavt niv
ndarder. Sporets gennem-
lige opfylder sikkerhedskrav og gældende sta
til ca. 23 år. Nedslidningen af
snitsalder er siden 1990 steget fta ca. 18 år
mellem regeringen, Dansk Fol-
spor er imidlertid håndteret i rammeaftalen
mokraterne, hvor der lægges op
keparti, Det Radikale Venstre og Kristende
dette område. Indsatsen
til et betydeligt løft i fornyelsesindsatsen på
og vedligeholdelse af spor
dføre, at de løbende aktiviteter til fornyelse
me
.1.
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0002.png
Side 2 af 2
vil øges fra ca. 650 mio. kr. årligt i indeværende rammeaftale til godt 1.200
mio. kr. årligt i den kommende rammeaftale.
Jeg har på dette grundlag taget Banedanmarks status 4 for Plan for Jernba-
nenettet til efterretning.
ilsen
Flemming Hansen
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0003.png
banedanmark
Plan for jernbanenettet 2000 - 2004
Status 4, rev 2 November 2004
Plan for jernbanenettet 2000 — 2004
Status 4, rev 2, november 2004
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0004.png
Forord
e-
er at gennemføre genoprettende aktivit
for Plan for Jernbanenettet 2000-2004
Målet
for
s kvalitet svarende til niveauet forud
ter og herved fastholde jernbanenettet
var
til at nå ud fra de forudsætninger, der
planperioden. Det mål er vi godt på vej
g af
eriode. Både hvad angår kvalitet, omfan
kendte i begyndelsen af denne rammep
produktion og effektivisering.
et, at opgaven er større end først anta-
de undersøgelser har dog understreg
Efterfølgen
bygning er
2002/2003 har vist behovet for sporom
get. Sporanalysens gennemførelse i
forøget
ens begyndelse. Analysen anbefaler en
større end forudsat ved rammeperiod
ringen af fornyelsesmidler i høj grad sat
, og Banedanmark har under priorite
indsats
e-
måtte udskyde andre fornyelsesaktivit
sporområdet. Til gengæld har vi også
fokus på
ter til næste rammeperiode.
på sig-
elementer er i gang, med særlig fokus
lignende analyse af de øvrige anlægs
En
te-
i øjeblikket drøftet med Trafikminis
et. Resultatet af denne vurdering bliver
nalområd
riet.
er i
er nært forestående, og Banedanmark
kommende rammeperiode 2005-2014
Den
tmodning af kommende aktiviteter.
fuld gang med planlægning og projek
blev udgi-
r at Plan for Jernbanenettet 2000-2004
Denne status er den 4. i rækken, efte
vet i juni 2000.
(side 11 og 12) ajourført, idet noget af
er afsnittet vedrørende Grenaabanen
I rev. 1
teksten var faldet ud.
udover er
ændring på side 10 sidste afsnit. Her
I rev. 2 er efter aftale lavet en enkelt
urført.
økonomiskemaerne på side 7 og 8 ajo
Maj 2004,
Rev 1, September 2004
Erik Haldbæk
Eigil Sabroe
Teknisk direktør
Rev 2, November 2004
Eigil Sabroe
Teknisk direktør
2
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0005.png
Indledning
Økonomi
Det oprindelige aktivitetsbudget
Aktivitetsbudget I status 4
Planbudget i Status 4
Ind- og udprioriteringer
4
7
7
8
8
9
Planlagte Aktiviteter
Anlægsmasse, Tilstand, Gennemførte /
Spor
Broer
Kørestrøm
Stærkstrøm
Sikring og fjernstyring
Tele
Bygninger
Arealer
10
10
14
16
17
19
22
24
25
Bilag 1 Inddeling af anlægselementer
26
3
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0006.png
INDLEDNING
aftalen indgået i novem-
Startskuddet for Plan for Jernbanenettet 2000-2004 var trafik
ber 1999.
lang række genoprettende
Formålet med Plan for jernbanenettet er at gennemføre en
ling i tide. Målet er at
aktiviteter med fokus på, at få vendt jernbaneproduktets udvik
eriodens begyndelse.
fastholde banenettets kvalitet, på et niveau der matcher planp
Banedanmark udfører i
Planen indeholder overordnet de fysiske og økonomiske mål:
(aktivitetsbudgettet i
den 5-årige periode aktiviteter svarende til ca. 6,7 mia.kr.
ca. 6,0 mia.kr (bevillings-
PL20OO). Omkostningerne for disse aktiviteter reduceres til
r den effektivisering, som
budgettet i PL2O00). Differencen på de ca. 700 mio.kr. udgø
nge, udbud mm.
Banedanmark henter hjem ved at rationalisere arbejdsga
Jernbanenettet for så vidt
Denne revision er en status på gennemførelsen af Plan for
elementer i Finansloven, an-
angår vedligeholdelses- og fornyelsesaktiviteter. Øvrige
anlægselement (fra side 10)
lægsprojekter mm. gør vi særskilt status på. Under hvert
rende tilstand, gennemførte
findes en beskrivelse af anlægsmassen, den generelle nuvæ
er og planlagte hovedaktivi-
hovedaktiviteter siden forrige status, større omdisponering
teter i resten af rammeperioden.
atorer: Produktionen - forbru-
Her i indledningen har vi sat fokus på overordnede indik
ghedsnedsættelser,
get og befaret togkilometer - kvalitetsparametrene hasti
fejlregistreringer og kanalregularitet:
900
1998
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Fornyelse
1999
2000
1998
4,
2000 2001
1999
2002
• •
2002 2003
2001
Vedligeholdelse
Figur 1. Forbrug mio. kr. i årets priser
dens start, der er lagt vægt
Produktionen herunder fornyelsen er øget årligt siden perio
geholdelsen har været mere
på fornyelse i forbindelse med genopretningen, mens vedli
jævn.
iv afsmitning på kvalitetspa-
Aktivitetsstigningen har gjort en forskel, og givet en posit
nde figurer.
rametrene: Fejlrater, hastighedsnedsættelser - se efterfølge
langt over halvdelen af den
Infrastrukturens generelle gennemsnitsalder ligger dog
igere for at holde trit med
forventede levetid. Aktivitetsniveauet skal derfor øges yderl
2003.
forældelsen. Jf. bl.a. Banedansmarks sporanalyse februar
4
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0007.png
ghedsnedsættelserne
Hastighedsnedsættelser: Som tommelfingerregel afspejler hasti
jler pålideligheden af jern-
jernbanenettets ydeevne (køreplanen), mens antal fejl afspe
banenettet (regulariteten).
hastighedsnedsættelser,
Figuren illustrerer fejl på banenettet og andel af spor med
italderen for vores banenet
heraf ses udviklingen de seneste år. På trods af at gennemsn
og fejlrater på et niveau
er voksende, er det lykkedes at holde hastighedsnedsættelser
på ny en markant stigning,
svarende til omfanget før denne rammeperiode. Der er dog
af spormoderniseringer.
der viser, at det er vigtigt at fastholde og udvide omfanget
25.000 -p
20.000 II
15.000
14.134
10.000 -,--
5.000 1
0,4%
0 ,
1997
1998
1999
2000
2001
trukturen
Figur 2. Antal hastighedsnedsættelser og fejl på infras
20.088
18.471
1,7%
^2'
19.448
3%
W/o
20.007 -19.96319.907
i
T
2%
1,6%
1
Andel af spor med
hastighedsnedsættelse [°/0]
0,5% -Antal
fejl på infrastrukturen
0,3%
T
1%
0,7%
r0%
2002
2003
. Kanalregulariteten for pas-
Regulariteten har udviklet sig positivt for S-tog kanalerne
p.g.a infrastrukturarbejder på
sagertog og gods er desværre faldet i 2003 - dette især
Vestfyn.
100%
98%
96%
94%
92%
90%
88%
86%
1998
DSB S-tog A/S
1999
2000
2001
2002
2003
Arriva Tog A/S
-0-- DSB passagertog
—å-- Railion Denmark A/S
Figur 3. Kanalregularitet fordelt på kunder
forventes at fortsætte bl.a.
Trafikudviklingen har været svagt tiltagende, stigningen
Århus og Aalborg.
p.g.a. afslutning af Ringbaneprojektet og nærbanerne ved
5
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0008.png
60
•
50
E 40
9, 30
0
E 20
10
Cl
w
___A__ _ _
)(
1999
e
__A_
■
x
x
_1_
2001
2002
•
x
_A_
)(
2003
2000
albane —X—Lokalbane —31(--S-tog
alt —M—Hovedbane —*--Region
er
Figur 4. Producerede togkilomet
fordelt på baneklasse
6
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0009.png
ØKONOMI
DET OPRINDELIGE AKTIVITETSBUDGET
angs unkt)
Fornyelse (Udgan s punkt)
Spor
Broer
Kørestrøm
Stærkstrøm
Sikring og fjernstyring
Tele
Bygninger
Arealer
Andet
I alt
2000
241
52
45
8
53
30
3
5
0
2001
342
78
40
12
57
25
11
11
0
2002
295
107
61
15
79
27
9
16
1
2003
241
113
34
13
146
21
8
23
2
2004
171
107
18
13
204
17
8
23
4
565
I alt
1.290
457
198
61
539
120
39
78
7
2.789
601
610
576
437
i prisniveau 2002. Tal er afrundet.
årets priser. Budget 2002-04
Mio. kr. excl. moms. 2000-2001
AKTIVITETSBUDGET I STATUS 4
Fornyelse (Status 4)
Spor
Broer
Kørestrøm
Stærkstrøm
Sikring og fjernstyring
Tele
Bygninger
Arealer
Kastrupløresund/STB
I alt
2000
217
42
30
5
39
22
3
-
-
2001
372
82
46
15
45
21
6
0
2002
341
83
43
14
87
29
6
4
6
2003
326
72
36
21
91
34
11
10
15
2004
577
43
67
32
143
30
10
14
14
I alt
1831
321
222
86
405
137
36
28
36
3102
931
616
612
586
358
au PL2002)
samt nive
i status 3 var i årets priser til 2002
r. Tal er afrundet. (Aktivitetsbudget
Mio. kr. excl. moms. i årets prise
7
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0010.png
AKTIVITETSBUDGET I STATUS 4
Vedligeholdelse (status 4)
Spor
Broer
Kørestrøm
Stærkstrøm
Sikring og fjernstyring
Tele
Bygninger
Arealer incl hegn/grøfter/ovkivej/plads
KastrupjøresundiSTB •
Diverse
I alt
2000
258
56
59
12
184
43
32
80
35
2001
271
62
46
9
192
53
9
120
48
2002
229
58
39
9
168
46
6
90
54
1
2003
278
40
41
10
168
51
7
94
49
18
2004
198
47
57
20
152
51
8
110
48
24
I alt
1.234
263
243
60
865
244
62
494
234
43
3.741
716
756
700
810
759
lte omkostning 47,7 mio. kr.
• På
Storebæltsforbindelsen kommer i alt uforde
samt niveau PL2002)
(Aktivitetsbudget i status 3 var i årets priser til 2002
Mio. kr. excl. moms. i årets priser. Tal er
afrundet.
1.117
Fornyelse og vedligeholdelse i alt
i årets priser. Tal er afrundet.
Mio.
kr. excl. moms.
1.396
1.312
1.372
1.647
6.843
2000
Regnskab
Effektivisering (fornyelse)
Effektivisering (Vedligehold)
Effektivisering I alt
Mio. kr. Tal
er afrundet.
-3
0
-3
2001
Re nsskab
28
-7
21
2002
Req nska b
86
102
188
2003
Regnskab
69
30
99
I ALT 2000 -2003
180
125
305
PLANBUDGET I STATUS 4
Fornyelse (Status 4)
Spor
Broer
Kørestrøm
Stærkstrøm
Sikring og fjernstyring
Tele
Bygninger
Arealer
KastrupffiresundISTB
I alt
Mio.
kr. excl. moms
360
priser. Tal er afrundet.
årets
2000
214
43
34
5
40
22
3
-
-
532
2001
317
84
46
12
42
23
6
0
2002
309
79
45
13
92
29
6
4
6
582
2003
304
62
34
19
92
31
11
11
15
578
2004
368
36
86
22
139
26
10
13
16
716
I alt
1512
304
245
71
405
130
35
27
38
2767
danmark ud fra et plangrundlag, hvor
For at sikre et højt aktivitetsniveau arbejder Bane
sige fornyelsesrammer.
den samlede økonomi overstiger de bevillingsmæs
8
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0011.png
IND- OG UDPRIORITERINGER
Siden forrige status har vi foretaget justeringer i prioriteringerne. Justeringerne er sket
ud fra en hensigt om at optimere sikkerhed, anlæggets tilstand og regularitet.
I tabellen nedenfor er vist de væsentligste ændringer i forhold til Plan for Jernbanenet-
tet, Status 3, december 2002.
Fagområde
Indprioritering af nye
aktiviteter
Udvidelse af sporarbejdet på
Svendborgbanen
Udskiftning af ballastfrit spor
på S-banen i Boulevard-
tunnelen
Rangerområder i Fredericia,
Kolding og Padborg
Sporombygning på Grenaa-
banen
Reparation og hovedistand-
sættelse: Maribovej, Vejleå,
Støttemur Nordhavn, Isole-
ring Oslo Plads
Diverse mindre fornyelser og
regularitetsfremmende
opgaver
Spor
Ændring af
igangværende
aktiviteter
Ballastsanering på
Vestfyn
Udprioritering/ udsky-
delse af aktiviteter
6,4 km sporombygning
mellem Lunderskov og
Esbjerg udskudt til 2004
Sporskifte i Grenaa-
Erhvervspark
Udmøntning og
reduktion af puljer
Ballastpuljer midler
omprioriteret
Udmøntning af
sporskiftepulje
Broer
Diverse bropuljer
Kørestrøm
Aktivitets udvidel-
se Valby-Glostrup
og Hellerup-
Klampenborg
Stærkstrøm
Sporskiftevarme
Perronbelysning på 9 statio-
ner
Hovedtavler
Mindre sikkerheds- og
regularitetsprojekter
Fjernstyring
Linjeblok Gentofte-Lyngby
Sikringsanlæg på Grenaaba-
nen
Forbedring af information på
Nørreport, København H og
Esbjerg, Information på ca.
20 stationer
Nørreport ventilationsanlæg
Omformer st. på S-banen
Elevator Nørreport, 7 omfor-
merstationer på S-banen
Afvanding i Birkerød og
Arhus, Langaa og Belvedere
Perronrenovering på Svend-
borgbanen
Intet
Esbjerg sikrings-
anlæg
Kørestrømsprojekt
København-Enghave
Udskiftning af returleder-
isolatorer Fredericia-
Sønderborg
Perronbelysning excl. de Flere stærkstrøms-
puljer udmøntet og
9 igangsatte
omprioriteret
Sikring &
fjernstyring
Fjernstyringsstrategi
Hillerød sikringsanlæg
Fjernstyringspuljen
Tele
Flere telepuljer
Bygninger
Omformer st. i Vallens-
bæk og Amarken
Arealer
Stationsafvanding
Perron og adgangs-
veje
Andet
9
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0012.png
RTE / PLA
ANLÆGSMASSE, TILSTAND, GENNEMFØ
NLAGTE AKTIVITETER
g, til-
gende beskrevet anlægsmassens omfan
For hvert anlægselement har vi efterføl
aktiviteter
nemført siden forrige status, og hvilke
standen, hvilke aktiviteter der er gen
te periode af denne trafikaftale.
vi har planlagt at gennemføre i den sids
rapporteres ikke i denne status.
Projekterne inden for 360 mio. kr. puljen
SPOR
Anlægsmassen:
rve-/grus-ballast, banedæmning og be-
omfatter skinner, sveller, befæstelse, skæ
Spor
r fordelt på 2312 km bane'.
lægning i overkørsler, i alt 3265 km spo
Hovedbane
Banelængde [km]
675
Regionalbane
594
Lokalbane
590
Godsbane
227
S-bane
165
Restbane
61
Sporlængde [km]
1339
710
590
234
331
61
Generel tilstand:
er-
, dvs. vi opfylder kun lige netop sikk
erelle sportilstand er på et lavt niveau
Den gen
kombineret med en lav kvalitet
dende standarder. Sporenes høje alder
hedskrav og gæl
for fornyelse.
viser, at der fortsat er et stort behov
alysen
Status 3 af december 2002, er Sporan
en sidste status: Plan for Jernbanenettet
Sid
at der er et betydeligt efterslæb på
ort. Sporanalysen sætter bl.a. fokus på,
offentliggj
fornyelsen.
0 er steget
et at sporet gennemsnitsalder side 199
Banedanmark har efterfølgende beregn
fra ca.18 år til ca. 23 år.
er et stort efterslæb på fornyelse
tilstand er fra dårlig til nogenlunde, der
Sporskifternes
derne,
manganstålkrydsninger har fejl i kørefla
og vedligeholdelse. Hovedparten af
g af
d, og der er et stort behov for slibnin
rskifternes understopning er mangelful
spo
tungepartier.
snæver og for stor - Banedan-
lt afvigelser af sporvidden, både for
Sporene har genere
.
for at afhjælpe de snævre sporvidder
rk har pt. igangsat en handlingsplan
ma
.
gælder for ballastprofil og afvanding
slibningen er utilstrækkelig, det samme
Skinne
eller trænger til at blive udskiftet.
Mange træsveller og ældre to-bloksv
med
enhed (Q-tal) opfylder stort set aftalen
lsætning for sporets geometriske beligg
Må
jl, som også har stor betydning for
rerne. Med hensyn til antallet af punktfe
operatø
kninger lidt bedre end målsætningen.
kørselskomforten, ligger vi på de fleste stræ
icia stort set har været ubenyttet, er Rai-
Efter mange år hvor rangersporene i Freder
r. Dette har betydet at Banedanmark
s behov vokset for adgang til disse rangerspo
lion
nyelse.
har iværksat en handlingsplan om gradvis sporfor
oret bane har sporlængde 2 gang
Forklaring til spor- og banelængde : En dobbeltsp
er ikke inkluderet).
e banelængden ( km sidespor
10
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0013.png
den tilladelige grænse. Konsekven-
lokalbaner er skinnesliddet meget tæt på
På mange
tivt en
større omfang i de nærmeste år, alterna
serne heraf er skinneudvekslinger i et
komplet sporombygning.
kningen i en tilstand, der gør det for-
naabanens spor er på væsentlige dele af stræ
Gre
af ikke at forny strækningen
t uanset Nærbaneprojektet. Konsekvensen
nyelsesmoden
Gre-
rbaneprojektets hastighedsopgradering på
vil være hastighedsnedsættelser. Da Næ
kes
infrastrukturydeevne forbedres, fremryk
naabanen forudsætter at den nuværende
forudsatte infrastruktur. Forundersø-
nyelsen Århus-Ryomgård for at sikre den
sporfor
til
ovet for fremrykning af sporfornyelsen
gelserne har efterfølgende understøttet beh
2004.
edstrækningerne under ønsket niveau, og
erelt er vedligeholdelsestilstanden på hov
Gen
noget forværret, bl.a. på grund af
på rangerarealer og nogle havnespor er
tilstanden
øget belastning.
fået
elsen af denne rammeperiode har vi dog
I forhold til udgangspunktet ved begynd
holde
telser jf. nedenstående kurve - for at fast
reduceret omfanget af hastighedsnedsæt
dlertid intensiveres pga. den stærkt
eau skal vedligeholdelse og fornyelse imi
dette niv
eling.
rfølgende kurve med sporets aldersford
stigende mængde af gamle spor jf. efte
3,0%
2,8%
2,0%
7%
1,6%
1,0%
♦0,4%
0,0%
1997
1998
1999
2000
2001
0,3%
2002
0,7%
2003
tighed,
Figur 5. Andel af spor med nedsat has
grundet sporets tilstand
11
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0014.png
km
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
51
66
Alder
,
Figur 6. Aldersfordeling af hovedspor
opgjort ultimo 2003
Hovedaktiviteter i 2003:
. Meget af dette arbejde udførte vi
gen omfattede i 2003 samlet ca. 60 km
Sporombygnin
delfart-
y og Odense og strækningerne Mid
på Fyn - på stationerne Middelfart, Ejb
Aarup og Årslev-Stenstrup.
rombygning på:
Derudover er gennemført mindre spo
- Strækningen Hellerup-Hillerød
- Valby-Ballerup
- København-Høje Taastrup
- Strækningen Vallensbæk-Ishøj
- Haslev Station
- Fredericia Station
- Padborg Station
- Vamdrup Station
- Østbanetorvet ved Århus
Forskellige blødbundsarbejder
steder
Udskiftning af ca. 5 sporskifter andre
på S-banen.
Supplering af ballastprofilet, navnlig
Større omdisponeringer:
sporombygning mellem Års-
Svendborgbanen er udvidet med 7 km
Arbejdet udført på
lighed. Til
uger totalspærring åbnede denne mu
og Ringe. Aftalen med DSB om en 5
lev
lem Lunderskov og Esbjerg i 2003 til
har vi rykket 6,4 km ombygning mel
gengæld
kapacitet var fuldt udnyttet i 2003.
2004 fordi sporombygningsmateriellets
ket fra
2 sommerferieperioder, sidste del er ryk
Sporombygningen på Vestfyn er delt i
2003 til 2004 efter ønske fra DSB.
Planlagte aktiviteter:
r vi i 2004 resterende sporombygning på
Under Plan for Jernbanenettet gennemføre
, Lunderskov-Esbjerg 7 km, København-
Vestfyn mellem Årup og Odense ca. 22 km
6 sporskifter fordelt over hele landet.
Helsingør 1 km. Derudover udskifter vi ca.
ørt en grundig undersøgelse af sporet
indelse med Århus Nærbaneprojekt er udf
I forb
dernisering har vist sig at være meget
tilstand på Grenaabanen. Behovet for spormo
2004.
omfattende - disse arbejder fremrykkes til
12
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0015.png
-
meperioden planlagt en del sporombyg
ver er der i den resterende del af ram
Derudo
ning inden for 360 mio.kr. puljen.
13
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0016.png
BROER
Anlægsmassen:
store broer / tunneller: Lille-
Banedanmark forvalter ca. 2.350 mindre broer samt de 8
rik d. IX's bro, den spor-
bælt-, Storstrøm-, Masnedsund-, Limfjord-, Oddesund-, Frede
elerne.
bærende del af Vestbroen over Storebælt og Storebælts-tunn
Generel tilstand:
i Banedanmarks IT baserede
Tilstandskarakteren af broerne og tunnelerne er registreret
er vi broerne og tunnelerne, og
vedligeholdelsessystem Danbro. Løbende tilstandsvurder
e karakter, des bedre.
fastsætter en karakter i form af point mellem 0 og 5. Jo laver
hovedrenoveret bro, mens 5
Karakteren 0 udtrykker tilstanden for en helt ny eller en
indikerer, at en bro er nedrivningsmoden.
danmark har forbedret den
Efterfølgende figur viser broernes tilstandkarakter. Bane
. Målet er en gennemsnit-
gennemsnitlige tilstandkarakter fra 1,7 i 2000 til 1,67 i 2003
evneproblemer".
lig tilstand på 1,2-1,5 svarende til karakteristikaet "ingen bære
5
4
3
2
1
1999
2000
2001
2002
2003
-I
2004
Ar
Figur 7. Gennemsnitskarakter for broer
krav ikke er indeholdt.
Karaktergivningen udtrykker kun tilstanden, mens funktions
esstandard, kan den være util-
Dvs., at selv om en ældre bro har en høj vedligeholdels
e og frihøjde. På sigt vil
strækkelig i forhold til nutidens ønske til bæreevne, bredd
ninger. Når Banedanmark i
Banedanmark udvide Danbro med funktionsbetingede oplys
i videst muligt omfang disse til
dag fornyer en bro eller dele af en bro, opgraderer vi
dagens standard.
30. år, vil de kunne holde i 80-
Hvis vi hovedistandsætter de mindre broer hvert 20. -
ca. 62 år - dvs. sidste ho-
130 år. Gennemsnitsalderen for Banedanmarks broer er pt.
.
vedistandsættelse er forestående for en meget stor del broer
af denne aldersfordeling for-
Efterfølgende figur viser aldersfordelingen. På baggrund
til for at holde tilstanden på et
venter vi, at der i de næste 20 år skal en stor indsats
niveau uden driftsmæssige indskrænkninger.
14
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0017.png
350
300
250
-
200
150
100
50
0
CD
O
Cs1
413
CD
-th
In
.43
CO
°C6
°C6
V
.
co
CO
e
,CO
1.0
N-
to
a)
a>
.tå
u,
N
N
Lo
M
'4"
O
1.0
LO
O
O
N.
O
bygvær
Figur 8. Aldersfordeling af broer og
ker (8 største broer undtaget)
i de
der vi adskilt fra de mindre broer, ford
dsvurderingen for de 8 store broer hol
Tilstan
deres anlægsmasse er høj, og æn-
fundsmæssig betydning. Værdien af
har større sam
sekvenser, hvis der er et efter-
tand får langt større økonomiske kon
dringer i deres tils
slæb på vedligeholdelsen.
ende
nsdygtige i mindst 30 år, dog med følg
t vurderer vi, at de endnu er funktio
Generel
undtagelser:
banedelen inden for de næste 10
, skal formodentlig have fornyet vej
- Storstrømsbroen
år.
isel-
et i Lillebælt er angrebet af en alkalik
ebæltsbroen: De 4 piller, som er funder
- Lill
at blive lagt på en tilstandsrapport.
følgeskader heraf. Sidste hånd er ved
reaktion og
e piller de næste ca. 10 år vil
er bekendt med, at renoveringen af diss
Vejdirektoratet
koste ca. 200 mio. kr.
3:
Gennemførte hovedaktiviteter i 200
heraf udskiftning af 4 broer.
Der er udført fornyelse for 20 broer,
malearbejder på Storstrøms-
foregår der specifikt pt. omfattende
Af de større arbejder
brodækket
de på Oddesundbroen. Ligeledes er
en, Lillebæltsbroen, mindre malearbej
bro
-
er igangsat renoveringer af Boulevard
terport station blevet renoveret, og der
ved Ves
tunnelens regionaltogsdel.
er på 35 broer, af større karakter
ligeholdelsesopgaver af mindre karakt
Der er udført ved
på 10 broer.
Større omdisponeringer:
edistandssættelse af:
Vi har bl.a. igangsat reparation og hov
rping og Aalborg
Bro ved Kommunevej Råkildevej mellem Skø
Bro ved Skjern Å
i Boulevardtunnelen ved Nørreport fjern
Bærende konstruktioner (søjler og bjælker)
iksberg
Stibro mellem Maribovej og Sønder Alle på Freder
Bro ved Vejle Å
Planlagte aktiviteter:
ligehold af 65 broer og fornyelser
Der er planlagt en del mindre arbejder herunder ved
af 10 broer.
vne: Hovedistandsættelse ved Enghave-
Af større planlagte opgaver kan vi konkret næ
g Nordhavn Station, omisolering af bro
vej spor og perron, fornyelse af støttemur lan
en over Lersø Park AlM.
ved Oslo Plads og betonrenovering af Farumban
15
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0018.png
KØRESTRØM
Anlægsmassen:
i
udover er hele S-banen elektrificeret
nerne er ca. 900 km elektrificeret - der
På fjernba
alt ca. 420 km spor inkl. depotspor.
god stand og forholdsvis nyt (14-19 år)
anens kørestrømanlæg er generelt i
Fjernb
el af kørestrømanlæggene udtjent.
ns 8 strækninger er den ældste tredjed
Af S-bane
for denne rammeperiode, dog med
anlæg har vi planlagt fornyet inden
Disse udlevede
ikke er
ngen København H - Valby, hvor der
undtagelse af Farumbanen og strækni
vi dog
kørestrømsanlæg. På Farumbanen har
trækkelig finansiering til fornyelse af
tils
give en bedre kontakt mellem panto-
levetidsforlængelser, ændringer der vil
planlagt
mindskes.
graf og køreledning, hvorved slitagen
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
i forbin-
p er indbygget. De sidste aktiviteter
rkoblere på Østerport og Høje Taastru
Tvæ
delse med fjernstyringen udestår.
i hovedsagen afsluttet. Der pågår
e på strækningen Holte-Hillerød er
Anlægsarbejdern
t aprilmaj
lede anlægsarbejde forventes afslutte
enkelte anlægsjusteringer og det sam
J£tT.
2004. Herefter udestår godkendelse i
n depot vest er udført. Fornyelse af
g af Gentofte Station og af Københav
Ombygnin
ledes udført. Vedligeholdelse
strækningsfelter på Vallensbæk er lige
hurtigafbryder og
gsanlæg bliver udført som planlagt.
af S-banen og Fjernbanens kørelednin
Omdisponeringer:
t en aktivitetsudvidelse. Dette
gsprojektet Valby - Glostrup er der ske
På kørelednin
. Udvidelsen finansieres bl.a.
tilstand dels ændrede forudsætninger
skyldes dels ringere
g udførelse
Dette er hensigtsmæssigt, da samtidi
at udskyde København - Enghave.
ved
kker på samme knappe ressourcer i form
projekter er problematisk, da de træ
af disse to
del af S-banen.
af spærringer m.v. på den centrale
Planlagte aktiviteter:
ømanlægget mellem:
At færdiggøre fornyelsen af kørestr
• Hellerup - Klampenborg
• Holte - Hillerød
• Valby - Glostrup
Glostrup - Albertslund
•
Andre mindre arbejder:
• Ændringsarbejder på Farumbanen
• Tværkobler i Ringsted indbygges
rdinger ved fordelingsstationer og
Fornyelse af returstrømsystemet og driftsjo
•
neutralsektioner
måles/fotograferes med
S- og F-banens gennemgående togvejspor gennem
•
af anlæggene
Siemens måletrolje som led i tilstandsvurderingen
Nøglesystemet for S- og F-banens kørestrømsanlæg
•
er i Taastrup omformer-
• Fornyelse af styretavler, hurtigafbryder og nødomform
•
•
•
station
edere på S-banen
Fornyelse af lynbeskyttelse og overspændingsafi
Udskiftning af køretråd på fjern- og S-banen
erborg
Nye kørestrømsreturlederisolatorer Fredericia-Sønd
16
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0019.png
STÆRKSTRØM
Anlægsmassen:
ningsanlæg, nød-
Stærkstrøm omfatter sporskiftevarme, hoved- og undertavler, belys
ske anlæg.
strømsanlæg, togforvarmeanlæg, elevatorer (teknik) og diverse tekni
Generel tilstand:
ke system80, en del ældre
Banedanmarks sporskiftevarmeanlæg er en blanding af Liibc
få nye Lilbcke system
2 volts anlæg og en stor masse af ældre gasanlæg, samt nogle
2 volts anlæg udskif-
2000 etableret i årene 2000-2003. Vores mål er, at de fleste ældre
tes inden trafikaftalens udløb.
, naturgasanlæg og
Det store antal anlæg med gasopvarmning, er dels flaskegasanlæg
kostninger og energifor-
tankgasanlæg. Disse anlægs funktionalitet, vedligeholdelsesom
r igangsættes systematisk i
brug svarer ikke til dagens krav, og en udskiftning bør derfo
midler til at påbegyn-
en kommende trafikaftale. Der er under 360 mio. kr. puljen afsat
de dette arbejde.
De ældste tavler er mere
Tilstanden af Banedanmarks el-tavler er også meget blandet.
vedele på fornuftige vil-
end 50 år gamle, og det er ikke længere muligt at skaffe reser
af drift. Fornyelse af
kår. Selv små fejl kan derfor sætte disse gamle tavleanlæg ud
disse tavler er derfor påkrævet a.h.t. regulariteten.
har i øjeblikket registre-
Banedanmarks samlede mængde af hovedtavler er ca. 2000, vi
e med DSB er der i
ret ca. 50 hovedtavleanlæg, som er fornyelsesmodne. I samarbejd
lingen er tilendebragt
2002 og 2003 foretaget en bodeling af tavleanlæggende. Bode
fortsætte tilstandsvurde-
med udgangen af 1. kvartal 2004, hvorefter Banedanmark vil
ringen på såvel hovedtavler som undertavler.
ældste er ca. 50 år gam-
Banedanmark har godt 200 perronbelysningsanlæg, hvoraf de
0 år til 40 år. I øjeblikket
le Tilstanden er meget blandet og restlevetiderne varierer fra
t ca. 50 fornyelsesmodne
forestår en landsdækkende gennemgang. Der er p.t. registrere
ætter trafikaftalen ud, hvor
perronbelysningsanlæg. Gennemgangen af anlæggene forts
vi herefter forventer, at flere anlæg skal udskiftes.
steder er det imidlertid
Nuværende nødstrømsanlæg er generelt i god stand. Nogle
sikre anlæg.
nødvendigt at udskifte gamle batterianlæg med mere drifts
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
ricia, som er det første
Vi har afsluttet fornyelsen af perronbelysningsanlæg i Frede
anlæg, efter at nye retningslinier for belysning er vedtaget.
udskiftet nogle af nød-
Vi har gennemført fornyelse af 2 volt sporskiftevarmeanlæg og
strømsanlæggene og køleanlæggene.
ehold gennemføres der en
I forbindelse med det almindelige udbud på jernbanevedlig
gennemføres et systema-
optælling af anlægsmassen på stærkstrøm, således at der kan
indgår i de nye kontrakter.
tisk eftersyn og vedligehold på stærkstrøm. Denne aktivitet
Omdisponeringer:
fagområdet stærkstrøm.
Vi har foretaget en række mindre omdisponeringer inden for
ark er blevet forsinket. I
Bodelingen af tavleanlæggende mellem DSB og Banedanm
ner får en ny hovedtavle.
praksis betyder bodelingen at Banedanmark på nogle statio
flere el-tavler og i stedet an-
Det har derfor været fornuftigt at udskyde fornyelsen af
2 volts anlæg.
vende midlerne til at reducere antallet af sporskiftevarme
17
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0020.png
2004
Planlagte hovedaktiviteter indtil ultimo
sprojekter på 9 stationer, som afsluttes i
edanmark har igangsat perronbelysning
Ban
denne rammeperiode.
fær-
i Jylland, hvor el-bodelingen med DSB er
Udskiftning af hovedtavler på stationer
diggjort, har vi ligeledes igangsat.
t-
fortsætter, men tilendebringes formo den
skiftning af 2 volt sporskiftevarmeanlæg
Ud
skiftningen af gassporskiftevarmeanlæg med
lig ikke 100 Wo i denne rammeperiode. Ud
mio. kr. puljen).
Lilbcke system 2000 begynder (under 360
18
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0021.png
SIKRING OG FJERNSTYRING
Anlægsmassen:
læg, driftscentraler, betjeningspladser,
tyring og sikring omfatter fjernstyringsan
Fjerns
san-
jeblok og signaler), ATC, HKT, overkørsel
stations- og strækningssikringsanlæg (lin
og -motorer, varslingsanlæg mv.
læg, nærførte kabelanlæg, sporskiftedrev
Generel tilstand:
mel, og har stor teknologisk og
rådets anlægsmasse er generelt meget gam
Sikringsom
aldersmæssig spredning.
et højt niveau. Jf. nedenstående figur der
lraten er stabiliseret, men ligger stadig på
Fej
Her ses et svagt fald fra 2001 til 2003.
illustrerer udviklingen i antallet af fejl.
25.000
20.000
15.000
14.134
10.000 -
5.000
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
18.471
20.088
19.448
20.007
19.963
19.907
Figur 9. Antal fejlregistreringer inde
n for sikringsområdet
et anlæg
ende. Siden sidste status har vi fornyet
Sikringsanlæggenes alder er stadig stig
u-
Udfra ønsket om at opretholde en høj reg
rris), øvrige anlæg er blevet et år ældre.
(Bo
gennemsnitsalderen alt for høj. Det er
en hensigtsmæssig vedligeholdelse er
laritet og
e aldrende anlæg ved at ophugge
at skaffe reservedele og holde liv i diss
kun muligt
både
er dog stadig udvandingen af knowhow
eksisterende anlæg. Den største trussel
nye
forsvinder i takt med, at der kommer
rnt og hos underleverandører. Knowhow
inte
pensioneres. Sikringsanlæggenes gen-
ter på markedet, og ældre medarbejdere
produk
25 år for strækningsanlæg. Det er
er er i dag ca. 30 år for stationsanlæg og
nemsnitsald
suppone-
troniske sikringsanlæg normalt kun kan
problematisk, eftersom de nyere elek
res med reservedele i 15-20 år.
kningsvis, og at man vil undgå
er strategien , at anlæggene udskiftes stræ
Fremover
gene. Dette gør vi for at ned-
patchwork udskiftninger af sikringsanlæg
tidligere tiders
som
anlægstyper af forskellig alder og type,
bringe antallet af grænseflader mellem
at
fejl og forsinkelser. Vi forventer tillige,
ringsmæssigt giver anledning til mange
erfa
mindre og enklere vedligehold.
ien medfører billigere priser pr anlæg og
strateg
knin-
ingsstrategi bliver implementeret er stræ
De første strækninger, hvor de nye sikr
sted og Nyborg-Snoghøj.
gerne Langå-Aalborg, København-Ring
gen bliver samlet på stadig færre
ringsområdet er strategien at trafikstyrin
På fjernsty
centraler.
19
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0022.png
Antal anlæg
30
25
20
15
10
5
0
0 år
5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år
Figur 10. Aldersfordeling af sikringsanlæg
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
Specifikt på fjernbanens nuværende fjernstyring er der fortaget fornyelser til tidssva-
rende teknologi med en større pålidelighed. Systemet er pc-baseret og redundant -
dvs., at ved vedligeholdelse eller fejl på transmissionen kan det stadig betjenes centralt,
hvilket er regularitetsforbedrende og mandskabsbesparende
Der er i 2003 sat en del partiel udskiftning i gang på sikringsområdet.
Der er stadig mange ATC fejl. Problemet er i stort omfang et alderssymptom. Baliserne
bliver med tiden utætte og fejler pga. vandindtrængning. Det er der nu taget højde for
i vedligeholdelseskontrakterne.
Af specifikke opgaver har vi udført følgende arbejder:
Kabelanlægget er udskiftet i Kolding
•
4 overkørselsanlæg på Grenaabanen er udskiftet til fuldelektroniske anlæg
•
(Ovk nr 1+3, 192, 183 og 130)
•
Nedlæggelse af overkørsel 187 på Grenaabanen
• 8 punktsprogram er i det væsentligste udført på Grenaabanen
Der er etableret RMS 2000 (fejlindikering af fejl) på samtlige overkørsler på
•
•
•
•
•
Grenaabanen
8 punktsprogram er udført på Svendborgbanen
I fortsættelse af sidste års aktiviteter på fjernstyringsområdet har vi igangsat
udskiftning af de manuelle automatiske togstyringsdele (CTC og ATNS)
Projekt med færdiggørelse af kontrolbokse på sporskifter afsluttet
Derudover igangsætter og afslutter vi fortsat en mængde små opgaver af regu-
laritetsforbedrende art - dette er lige fra systematiske udskiftninger af gamle
relæer, til renovering af relægrupper
Genetablering af den nordlige transversal i Gentofte
Forbedret overvågning af overkørselsanlæggene Århus - Grenaa gennem etab-
lering af RMS
Omdisponeringer:
• Hillerød sikringsanlæg er endnu engang revurderet. Der har været behov for at
overføre ekstra midler til spormodernisering. Det har været fornuftigt tage sik-
ringsstrategien med i overvejelser før projektgennemførelse
Vi forventer, at Hillerød sikringsanlæg vil indgå som en del af et samlet pro-
jekt i forbindelse med fornyelse af strækningssikringsanlæggene Holte - Hille-
rød, hvilket vil blive indarbejdet i et kommende aktstykke, når nærmere afkla-
20
•
•
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0023.png
•
•
ring er sket. Projektet udgår derfor af eksisterende aktstykke nr. 225 af
16.05.2001.
Esbjerg sikringsanlæg er startet op senere end forventet, og fortsætter i den
kommende rammeperiode indtil 2007. I forhold til eksisterende aktstykke 061
af 04.12.2001 er der tale om en senerelæggelse og fordyrelse, idet projektom-
fanget er blevet udvidet. Revideret aktstykke fremsendes senere.
Fjernstyringsstrategien har været under en meget langsom videre afklaring og
det har været nødvendigt at omdisponere en stor del af midlerne bl.a. til nød-
vendig fornyelse af de allerede eksisterende fjernstyringsanlæg. Det er nu be-
sluttet, at der indledes med udarbejdelse af udbudsmateriale for RFC Århus.
Fasearbejdet videreføres, idet der bygges på fase 1 rapporten af november
2000, således at arbejdet kan udbydes i den næste rammeperiode.
Planlagte aktiviteter:
Af fornyelsesprojekter på sikringsområdet, som vi forventer at afslutte i indevæ-
rende rammeperiode, kan blandt de større aktiviteter nævnes:
• Udskiftning af sporskiftedrev og stænger der ikke lever op til normen for an-
vendelse af sporskiftedrev i drift
Fornyelse at linieblokken på S-togsstrækningen mellem Gentofte og Lyngby.
•
• Fornyelse af 1. etape af den automatiske fjernstyring og tognummersystem,
•
•
•
•
•
•
•
•
ATNS
Færdiggørelse af fjernstyringen Herning - Skjern
Færdiggørelse af fjernstyringen Struer - Thisted
Sikkerhedsopgradering (8 punkts program) Århus - Grenaa
Sikkerhedsopgradering (8 punkts program) Odense-Svendborg
Udskiftning af 40 år gamle 24 volts overkørselsanlæg
Nedlæggelse af 3 overkørsler Odense-Svendborg
LED lys i signaler
Modernisering af sikringsanlæg mellem Århus og Ryomgaard
Derudover er der naturligvis de normstyrede vedligeholdelsesaktiviteter som altid med-
fører en del aktiviteter som udskiftning af sliddele eksempelvis bomdrev, bomme, spor-
skiftedrev, relæer, ATC-baliser, kabler, kabeldåser, batterier, ladeensrettere osv. Dette er
en stor udveksling samlet set, men den bliver tit overset, da den indgår som en del af
vedligeholdelsen.
21
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0024.png
TELE
Anlægsmassen:
er herunder ure, visuelle trafikin-
i- og radioanlæg, informationssystem
Omfatter telefon
formationssystemer og højttalere.
Generel tilstand:
er eksisterende behov. Banedanmark
lægget er generelt i god stand og opfyld
Telefonan
de kan
traler med nyt software, og vi forventer,
opdaterer i øjeblikket MD110 telefoncen
holdes i drift flere år fremover.
af
ktionaliteten i de ældre telefoncentraler
etholder i øjeblikket tilstanden og fun
Vi opr
rvedele til disse anlæg på anden
Det er dog ikke muligt at fremskaffe rese
typen OCS.
OCS-
kanibalisere eksisterende idriftværende
vis, end ved løbende at nedlægge og
anlæg.
net set tilfredsstillende. Datanettet er
smissionsmæssige infrastruktur er overord
Den tran
t back-
et transmissionsmæssigt særdeles kraftig
opbygget som et multimedie-net med
onsnettet
arks væsentligste lokationer. Transmissi
bone-net, der understøtter Banedanm
-
ringnet, ligesom strækningen Ålborg
v sidst i 2002 udbygget med 2 midtjyske
ble
mindre lokationer, herunder blandt
avn er blevet etableret. Der udestår dog
Frederiksh
til Banedanmarks datafaciliteter
r og lignende, som i dag har adgang
andet mødestede
net.
N-forbindelser via det offentlige telefon
via enhedsdatanettet (DSBs) eller ISD
er hensyntagen til behov, ligesom ældre
nsmissionsnettet tilpasses løbende und
Tra
teknologier. Ældre digitalt transmis-
ssionssystemer udfases og erstattes af nye
transmi
da
l i løbet af en 1-5 års periode udskiftes,
sionsudstyr (PDH) på 34 og 8 Mbit/s ska
tsorti-
udgået eller udgår af fabrikantens produk
disse transmissionselementer enten er
ingsmo-
å som reservedelsforsyning og udfasn
ment. Her anvendes kanibaliseringen ogs
del.
old til
steder i rimelig teknisk stand set i forh
Radio-infrastrukturen er de allerfleste
teknolo-
loge radioer må imidlertid betragtes som
specifikationerne. De nuværende ana
tetskravene og er ikke velegnede når
forældede. De opfylder ikke interoperabili
gisk
løses ved indførelsen af GSM-R.
rer skal dele radioanlægget. Problemet
flere operatø
vil
serne for Service radio S-tog. Radioen
IT- og Telestyrelsen har inddraget frekven
ffe nye
4. Mens Banedanmark forsøger at ska
derfor være ude af drift efter 31-12-200
s-
DSB S-tog, om de vil købe erstatning
ser hos IT- og Telestyrelsen, overvejer
frekven
vil finde en anden leverandør.
tjeneste hos Banedanmark, eller om de
eller
tionssystemer er generelt tilfredsstillende
De tekniske dele af de visuelle informa
et opgraderer teknikken bag de visuelle
at blive det - idet Banedanmark i øjeblikk
ved
t i indeværende år, kan vi opfylde de
ssystemer. Når dette arbejde er afslutte
information
n.
enkelte stationers behov for trafikinformatio
Den løbende udskiftningiopgradering af
Kvaliteten af monitorer mm. er generelt ok.
visningsmedier fortsætter.
meget svingende. Med henblik på at opnå
Højttalerkvaliteten på de enkelte stationer er
nemgår vi i øjeblikket højttalere og
ensartet og tilfredsstillende højttalerkvalitet gen
højttalersystemer på samtlige stationer.
gen af ursignaler fra puls-signal til
Urene er også af varierende kvalitet. Opgraderin
stabil tidsvisning.
data-signal er i gang. Herved opnås en mere
22
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0025.png
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
telefoncentralerne er gennemført
• De sidste softwareopdateringer af MD110
æg er i gang på flere lokationer
Udskiftning og nedlægning af OCS anl
d- og Vestjylland til nyt transmissi-
Omlægning af kredsløbsforbindelser i Nor
•
kvens transmissionsudstyr
onssystem og udfasning af ældre bærefre
ssions-
nsudstyr/ opgradering af ældre transmi
• Udskiftning af ældre transmissio
anlæg
s overvågningsudstyr
Segmentering af transmissionsområdet
•
ning på ca. 230 transmissionsnoder
• Etablering af strømforsyningsovervåg
nmarks datanet
• Mindre lokationer tilsluttes Baneda
håndtering
•
Datanettes back-bone del omlagt til MPLS-
overvågningsplatform
Opgradering og udbygning af datanettes
•
t
(sikkerhedsforbedring) er næsten afslutte
• Udbygning af Serviceradio Storebælt
kningsradioen og Lokal stations-
nemført landsdækkende fornyelse af Stræ
Gen
•
re. P.t. med undtagelse af visse Lokal
radio systemer, primært med ny softwa
ende tilpasninger og mindre opgrade-
stationsradio systemer på Sjælland. Løb
ioden.
ringer forventes også ud over rammeper
et fornyet med en nyere type for at
2 basisstationer til S-baneradioen er blev
•
skaffe reservedele via kanibalisering
de visuelle informationssystemer afslut-
Opgraderingen af den tekniske del af
•
tes i 2003
layout til LCD-skærmene (erstatter CRT
• Udviklet nyt kabinet til LCD og nyt
es på Nørreport og Københavns Hoved-
monitorer). Den nye teknologi afprøv
banegård (forhallen) i efteråret 2003
t med visuel information. Udbyg-
re og mellemstore stationer er nu udstyre
Sto
•
ningen fortsætter
pede - udviklet i samarbejde med DSB
•
Nyt talemodul - målrettet synshandicap
te gang på Københavns Hovedbane-
og Dansk Blindesamfund. Installeres førs
gård (forhallen) ultimo 2003
Omdisponeringer:
rmationssystemerne på Esbjerg, Nørre-
Der er indprioriteret forbedring af info
•
port og Københavns Hovedbanegård.
Planlagte aktiviteter:
lægning af OCS telefoncentraler samt
Fortsat tilpasning, udskiftning og ned
•
dre opdateringer på MD110 tele-
elte andre uddaterede telefonanlæg. Min
enk
ågning og driftshåndtering
foncentralerne for forbedret fjernoverv
sikkerhedssamtaler
• Fornyelse af systemet for logning af
posternes betjeningspladser for Stræk-
Fornyelse af talegarniturer i kommando
•
syn til samtalekvaliteten
ningsradioen og Lokal Stationsradio, af hen
telse
• Fornyelse af overspændings/lyn beskyt
information. Prioritering aftalt
Opgradering af mindre stationer med visuel
•
med operatørerne
• Forbedring af lydkvaliteten fortsætter.
r er forældede og skal erstat-
•
Opgradering af højttalersystemerne. Nogle enhede
tes
• Opgradering af ure fortsætter
23
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0026.png
BYGNINGER
Anlægsmassen:
bygninger bl.a. kom-
Banedanmark forvalter ca. 60.000 etage kvm. fordelt på ca. 2100
ner, værksteder, lagre,
mandoposter, kontorer, tele- og sikringshytter, omformerstatio
% af denne bygningsmasse
mødesteder, cykelskure, redskabsskure, toiletter mm. Ca. 60
er tekniske bygninger, hvor hovedparten er under 10 m2.
Generel tilstand:
it af bygningsmassen
Bygningerne er generelt stadig i dårlig stand, og et stort udsn
ldelse.
forestår udbedringer, der rækker udover almindelig vedligeho
point gives til udtjente
Tilstandsbedømmelsen udløser mellem 1 og 5 point, hvor 1
nye eller totalrenoveret
bygninger, der er nedrivningsmodne og 5 point gives til helt
er for de besigtigede byg-
bygninger. Medio 2003 er den gennemsnitlige tilstandskarakt
ninger ca. 2,5
gennemsnit, mens øvri-
Kommandobygningernes tilstand ligger generelt lidt over dette
ge bygninger er i en dårligere stand.
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
2003 har vi igangsat ud-
Primært har vi fokuseret på de tekniske bygninger, i foråret
ering af omformerstationer
skiftning af klimaskal på flere relæhytter, og bygningsrenov
nens perron.
på S-banen. På Nørreport St. har vi fornyet elevatoren til S-ba
reparation af tag, maling af
Derudover har vi foretaget en del fejlretning som f.eks.
er, isætning af nye ruder
træfacader, maling af vinduer, isætning af nye døre og vindu
efter indbrud/hærværk.
Omdisponeringer:
til gengæld er indprioriteret
Transformerstationer Åmarken og Vallensbæk er udskudt
renovering af 7 andre transformerstationer på S-banen.
Planlagte aktiviteter:
lægget.
På Nørreport St. har vi planlagt fornyelse af ventilationsan
24
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0027.png
AREALER
Anlægsmassen:
uden spor, med og uden
Banedanmark forvalter ca. 5500 ha forskellige arealer: Med og
bevoksning, perroner, adgangsveje og afvandingsanlæg mv.
Generel tilstand:
eret på trafikafviklingen
I fornyelses- og vedligeholdelsesindsatsen har vi primært fokus
for vegetation og be-
- dvs. sporene og tilhørende fritrumsprofil, som skal holdes fri
et tilstanden også afspej-
voksning. Øvrige forhold har fået en lavere prioritering, hvilk
fejlrettes akut. Det samme
ler. Generelt er afvandingsanlæg i meget ringe stand og må
gælder for kloakker.
r, og der er stigende pro-
Perronbelægninger er også i ringe forfatning en hel del stede
tilstand yderst ringe.
blemer med gennemspirende ukrudt. Ligeledes er hegnenes
Gennemførte hovedaktiviteter i 2003:
Beskæring af profiler og
Det løbende vedligehold udgør hovedaktiviteterne så som:
msprofilet til et bredere
ukrudtbekæmpelse i spor. I et vist omfang har vi udvidet fritru
dover har vi forbedret
og højere kørevejsprofil, der giver bedre oversigtsforhold. Deru
sporombygning.
afvandingen fra grøfter sideløbende med den gennemførte
hullede og ujævne
På S-banen har vi udskiftet perronforkanter og renoveret nogle
perroner.
Omdisponeringer:
s, Birkerød og Langå St. -
Vi har udført mindre renoveringer af afvandingen på Århu
e fagområder for at tilgodese
den resterende del af afvandingspuljen er anvendt til andr
ligeledes reduceret for at
mere presserende opgaver. Puljen til perron renoveringer er
tilgodese andre fagområder.
Planlagte aktiviteter:
n og adgangsveje.
Nogen fornyelse af stationsafvanding, dræn, kloakker, perro
•
• Hegnskonvertering (hegn udskiftes med skelpæle)
• Hegnsistandsættelse
Udskiftning af låger i private overkørsler
•
ldelsesaktivitet på perroner
• Ukrudtsbekæmpelse genoptages som fast vedligeho
og i stationsbeplantninger i det jyske område
ger til sikring af skrånin-
• Vedligeholdelse af enkelte stærkt forsømte bevoksnin
ger og mod snefygning
25
 TRU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 77: Orientering om status for Banedanmarks Plan for Jernbanenettet 2000-2004, fra trafikministeren
2581297_0028.png
BILAG 1
INDDELING AF ANLÆGSELEMENTER
Banedanmark opdeler traditionelt jernbaneanlæggene i 8 fagområder (anlægs-
elementer), der i hovedtræk omfatter:
Spor, der vedrører selve sporet, sveller, skærveballast og banedæmning mv.
Broer, der vedrører sporbærende broer, underføringer, stitunneller, vandløbsbroer, jern-
banetunneller, vejbroer, stibroer, faunapassager mv.
Kørestrøm, der vedrører køreledningsanlæg, master, fødeledninger, koblere, omformer-
stationer, forsyningsledninger, returstrømsystem, lynafledere, beskyttelsesafskærmning
mv.
Stærkstrøm, der vedrører sporskiftevarme, hoved- og undertavler, belysningsanlæg,
nødstrømsanlæg, togforvarmeanlæg, målere, elevatorer (teknik), diverse tekniske anlæg
mv.
Fjernstyring og sikring, der vedrører 1 ernstyringsanlæg, driftscentraler, betjeningsplad-
ser, stations- og strækningssikringsanlæg (linjeblok), signaler, ATC, HKT, overkørsels-
anlæg, nærføring, kabelanlæg, nødstrømsforsyning, sporskiftedrev og -motorer, vars-
lingsanlæg mv.
Tele, der vedrører telefoni, radio, informationssystemer, transmissionssystem mv.
Bygninger, der vedrører tekniske bygninger, klimaskærm, tag, bygningssikring, eleva-
torer (bygningsdelen) mv.
Arealer, der vedrører perroner, adgangsveje, afvandingsanlæg mv.
Aktiviteterne i fornyelsesplanen er opdelt i disse anlægselementer, ligesom disse indgår
som en væsentlig parameter i opdeling og styring af de enkelte projekter.
26