Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 14. december 2004 VIR, lokaltelefon 2 50 02 7. Kontor Supplerende grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rå dets forordning om kompensation for manglende opfyldelse af kvalitetsbetingelser i kontrakter om jernbanegodsbefordring. KOM(2004) 144 endelig Notatet supplerer grundnotat i sagen af 13. april 2004. Høring Forslaget er sendt i høring hos følgende: Institutioner, virksomheder og organisationer: Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsfo reningen, Arbejderbevæ- gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, ARRIVA Danmark A/S, DanmarksTransportForskning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører, DSB, Forbr ugerrådet, HK/Stat, Trafik & Jernbane, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Kombi Dan A/S, Det Kommunale Kartel, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, NOAH-Trafik, Railion Denmark A/S, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel. Høringssvar Akademikernes Centralorganisation og Danmarks TransportForskning har ingen bemærkninger til forslaget. Railion Danmark A/S Railion Denmark A/S er principielt for, at der indbygges kompensation i transportaftaler, hvor dette er relevant. Visse af selskabets aftaler indehol- der allerede i dag sådanne elementer. Men spørgsmålet om kompensation skal være en del af den kommercielle kontrakt og ikke et lovgivningsanli  g- gende.
Side 2 af 5 Bødestørrelser på op til 25 % af transport   prisen er urealistiske og ikke set for andre transportformer. F.eks. er det en seksdobling af, hvad der findes for landevejstransport og andre referencerammer. Jernbanegodsvirksomhederne udsættes ofte for forhold, som påvirker kvaliteten, men som jernbanegodsvirksomheden ikke selv har indflydelse på, f.eks. dårlig infrastruktur og favorisering af persontog. Det vil således blive svært objektivt at bevise, hvem der har skylden for forsinket ankomst. Jernbanegodsvirksomheden bør derfor belastes for kvalitetsf orhold, som virksomheden selv kan påvirke henholdsvis har indflydelse på. Railion finder, at forordningen begrænser kundernes mulighed for at vælge mellem forskellige operatører og produkter alt efter, hvilket kvalitetsn i- veau, der ønskes. Det gælder især f or kunder, der lægger større vægt på prisen end på, hvor hurtigt godset når frem. Disse vil antagelig ikke læng e- re have råd til at anvende jernbanen. Forslaget intervenerer i det, der normalt hører til en branches almindelige kommercielle forretningsforhold, hvilket synes at være i modstrid med ø   n- sket om at kommercialisere og liberalisere branchen. Railion har ikke haft mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget, men det er forventningen, at forslaget – alene ud fra et økon    o- misk aspekt – vil forvride konkurrencen til gavn for vejtransport og svække konkurrencen på jernbanen. Ud over de omkostninger der er forbundet med selve bøderne, vil omkos t- ningerne forbundet med selve bødesystemet være store. Selve systemet vil være m  eget kompliceret og dyrt rent administrativt pga. af de ressourcer, der uden tvivl skal anvendes til dels at må le, dels at lede tvister hhv. føre retssager. Der skal dermed ikke herske nogen tvivl om, at det med virkeliggørelsen af dette tiltag vil blive overordentligt svært som nyetableret godsjernbaneop  e- ratør at etablere og klare sig. Det er også udenfor enhver tvivl, at selv ve  l- etablerede jernbaneselskaber med denne forordning vil få meget svært ved at opretholde en bæredy  gtig godsforretning Forordningen er meget uklar, når det gælder ansvarsgrænsefladen me llem jernbaneoperatøren og infrastrukturforvalt eren. Forordningen fastlægger således, at jernbaneoperatøren ifm bødebetaling alene har det fulde ansvar overfor kunden – også for de tilfælde, hvor års a- gen til en forsinkelse ikke er operatørens, men infrastrukturforvalterens. Det eneste alternativ for godsoperatøren er at søge at få bøderne ”refund e- ret” fra infrastrukturforvalteren, hvilket givetvis vil medføre interne tvister og retssager.   
Side 3 af 5 Ved at koncentrere fokus på  operatørselskabernes kvalitet  får foror dningen   ændret fokus væk fra det meget essentielle (men kun meget lidt debatter e- de) problem der er i manglen på infrastruktur . Hermed overses det meget politisk følsomme område, der er ifm spørgsmålet om prioriterin g mellem infrastruktur til passagertog og godstog. Kommissionen begrunder delvist behovet for forordningen med, at der i dag ikke eksisterer nogen national eller international lovgivning  på omr å- det (COM(2004) 144 final p.13 pkt. 1). Ethvert EU-land har et juridisk regime for erstatningsansvar for jernbane- transporter, det være sig enten i form af generel lovgivning e  ller som del af en særlovgivning. Lovgivningen for den internationale tran  sportkontrakt er således omfattende reguleret og beskrevet i CIM Un iform Rules (Appendix B til den mellemstatslige COTIF-konvention). COTIF/CIM-konventionen regulerer allerede de forhold man søger regul e- ret med forordningen. Forslaget vil derfor virke som et yderligere regelsæt. Dansk Transport og Logistik Dansk Transport og Logistik finder ikke, at forslaget er det rette instrument til at løse de problemer, der eksisterer på området. DTL har forståelse for de forhold, Kommissionen nævner som motiv   ation for sit forslag: En af hovedårsagerne til den manglende succes, godst rans- port ad jernbane har haft i de senere år, er manglende regular itet. Det er DTL’s opfattelse, at det foreliggende forslag søger at minimere e  f- fekten af manglende infrastruktur, ikke-harmoniserede regler og statslig beskyttelse af ineffektive operatører  m.v. uden – ved dette forslag    – at fje   r- ne årsagerne til den manglende regul aritet. DTL finder derfor, at de afledte problemer, et sådant regelsæt    – særligt i sin nuværende form   – kan forventes at medføre, vil være større end de gunst i- ge effekter. De afledte problemer kan opdeles i 2 hovedgrupper, praktiske og juridisk/administrative: Praktiske problemer: Jernbanens force er, at den kan transportere relativt store mængder gods over lange distancer på land. Det følger heraf, at det selv i et velfungerende marked ikke giver mening at give større bøder for forsinkelse o.lign. af jernbanegods end eksempelvis fly- og vejgods. Det er DTL’s opfattelse, at ved at indføre et sådant instrument på et tid    s- punkt, hvor jernbanegodsoperatører kæmper med infrastrukturforv   altere, infrastrukturafgifter, kanaltildelinger, prioritet for passagertrafik mv. for at kunne tilbyde et sammenhængende produkt til kunderne, kan resultatet r  e- elt blive, at det under vægten af administration, erstatninger, bøder og a   n-
Side 4 af 5 dre sanktioner vil blive umuligt at kunne drive en rentabel jernbanegods- forretning, og sektorens markedsandel vil falde yderligere. Det er ligeledes klart, at hvis godstransport ad jernbane ikke har de til- strækkelige muligheder til at udvikle sig på grund af tekniske og infras   truk- turmæssige begrænsninger, vil kravet om sanktioner og bøder alene u d- mønte sig i en stigning i omkostningerne for jernbanegodsoperat ø rer. En sådan udvikling vil gavne hverken jernbaneoperatører eller eksist  erende eller kommende kunder eller udviklingen af kombineret transport. DTL er derfor ikke enig med Kommissionen i, at løsningen på regularitet  s- problemet skal findes i høje erstatningskrav for forsinkelse, det seksdobbe l- te i erstatningskrav ved skader end for lastbiltransporter. Selv om vi aner- kender, at sådanne erstatninger indirekte og i begrænset omfang muli   gvis ville kunne afhjælpe problemet i visse tilfælde. Juridiske/administrative problemer: COTIF/CIM-konventionen regule- rer allerede de forhold, der tages højde for i Kommissionens forslag. Ua n- set overskriften for Kommissionens forslag er realiteten derfor, at der vil skulle tages højde for bestemmelserne ved udfærdigelse af kontrakter på området. Forsl aget vil derfor virke som et yderligere regelsæt. Dette vil efter DTLs opfattelse ikke virke afklarende for hverken kunder eller udby- dere allerede af den grund, at der vil skulle tages hensyn til begge regelsæt i tilfælde af konfli  kter. DTL er ikke enig i, at COTIF/CIM-reglerne er en af hovedårsagerne til jernbanens manglende succes. Det er som ovenfor anført DTLs overordn e- de opfattelse, at hovedårsagerne til godsjernbanens manglende succes i de senere år skyldes manglende mulighed for effektiv international godstran s- port, mangelfuld infrastruktur samt diverse grundlægge  nde logistikmæssige problemer i forhold til visse af operatørerne på o  mrådet. DTL er derfor ikke enig med Kommissionen i, at opstilling af et som ud- gangspunkt deklaratorisk regelsæt, der tilsyneladende vil få forrang for COTIF/CIM, vil have en mærkbar positiv e  ffekt. DTL har endvidere bemærket, at forslaget indeholder en præcisering af re t- ten for operatørerne til at videreføre erstatningskrav fra kunderne til andre involverede parter, der var ansvarlige for forsinkelser mv. Det vil typisk være infr  astrukturforvalteren/forvalterne. Viden om de faktiske forhold for jernbanegodstransport viser, at ansvaret for forsinkelser ikke entydigt kan placeres på jernbanegodsoperat ø rerne. Forslaget reflekterer derfor ikke de faktiske forhold inden for jernbane-
Side 5 af 5 godstransport, idet ansvaret som udgangspunkt entydigt placeres hos opera- tøren. DTL finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at Kommissionen foreslår indført en særlig forordning på dette område, da ingen andre transportfo r- mer pt. er undergivet en lignende regulering. Det er DTL bekendt, at der allerede via de internationale organisationer på området (CER, UIC og UIRR  – Interunitprojektet) foretages et arbejde på at forbedre kvaliteten i jernbanetransporten. Det er DTLs grundlæggende opfattelse, at alle spørgsmål om relationer mellem kunder og udby  der i vi- dest muligt omfang bør reguleres af disse parter på baggrund af ét regelsæt i et liberaliseret marked. DTL skal i den forbindelse for god ordens skyld bemærke, at vi heller ikke på området for vejtransport finder en sådan forordningsmæssig r egulering ved siden af CMR-konventionen ønskelig under nogen form.