Trafikmin. j.nr. 550-000001 1 Forslag til Lov om trafikselskaber Kapitel 1 Trafikselskabers etablering, organisering og finansiering Trafikselskabers etablering § 1.  Hvert regionsråd etablerer et eller flere trafikselskaber, jf. dog stk. 2. Hver kommune deltager i ét trafikselskab. Et trafikselskab kan omfatte kommuner i to regioner, hvis regionerne grænser op til hi  n- anden. Trafikselskaberne er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse.    Stk. 2. I Region Sjælland og Region Hovedstaden etableres kun ét samlet trafikselska b, der dæ  kker de to regioners geografiske område, bortset fra Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune var etager de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne.    Stk. 3. Efter fælles anmodning fra de berørte regionsråd samt berørte trafikselsk abers bestyrelser og repræsentantskaber kan trafikministeren efter forhandling med indenrigs  - og sundhedsministeren god- kende forslag om at ændre et trafikselskabs geografiske område eller forslag om at oprette et nyt trafi   k- selskab. Trafikselskabers organisering § 2.  Et trafikselskab ledes af en bestyrelse på højst ni medlemmer. Medlemmerne udpeges af henhold  s- vis regionsrådet, jf. stk. 2, og kommunalbestyrelserne, jf. stk. 3, inden for trafikselskabets område. Tr  a- fikministeren kan i særlige tilfælde tilla de, at antallet af bestyrelsesmedlemmer overstiger ni, dog sål e- des at antallet af bestyrelsesmedlemmer altid er et ulige antal. Stk. 2. Regionsrådet udpeger blandt rådets medlemmer to medlemmer til bestyrelsen. For trafikselsk  a- bet på Sjælland udpeger re   gionsrådet for Region Hovedstaden og regionsrådet for Region Sjælland hvert ét medlem til bestyrelsen blandt rådets medlemmer. For trafikselskaber, der omfatter kommuner i to regioner, udpeger de to regionsråd hver et medlem til bestyrelsen blandt rådets m  edlemmer. Trafik- ministeren kan i særlige tilfælde tillade, at antallet af regionsrådsmedlemmer i trafikselskabernes best y- relse overstiger to. Regionsrådsmedlemmerne må dog ikke udgøre et flertal i bestyre   lsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner vælger et repræsentantskab for trafikse l- skabet, der består af ét medlem fra hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Repræse  n- tantskabet udpeger de kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Stk. 4. Trafikselskabet fastsætter selskabets vedtægter, som skal godke ndes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd og derefter af trafikministeren og indenrigs  - og sundhedsm i nisteren. Stk. 5. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs  - og sundhedsministeren regler om trafikselskabernes organisering m.v. (standardvedtægt), herunder at standardvedtægten eller dele heraf ikke kan fraviges.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 2 Trafikselskabers finansiering § 3.  Trafikselskabet finansieres gennem indtægter fra salg af kort og billetter m.v. samt et tilskud fra de deltagende kommuner og regioner. Stk. 2. For så vidt angår trafikselskaber vest for Storebælt beslutter trafikselskabet fordelingen af ti l- skuddet mellem de deltagende parter. Tilskudsfordelingen skal godkendes af de berørte regionsråd og repræsentantskabet. Ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæ ssige forbrug af trafikselskabets ydelser herunder individuel handicapkørsel, o g en region kan ikke forpligtes til at bidrage med mere end udgifterne til privatbaner og busbetjening af regional betydning i den på- gældende region samt de hertil svarende andele af selskabets administrationsu  dgifter. Stk. 3. Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region H o- vedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til priva  t- baner og busruter af regional betydning samt udgifter til fælles administration og drift af   selskabet. Kommunerne bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter samt udgifterne til in- dividuel handicapkørsel for kommunens egen borgere. Lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner i et fo rhold, der afspejler ruternes trafikomfang i de enkelte kommuner og den indbyrdes pendling mellem de pågæ   l- dende kommuner. § 4.  Trafikministeren kan fastsætte regler om deling af billetindtægter mellem de forskellige selskaber i hovedstadsområdet, som varetager køb af eller udfører offentlig servicetrafik med tog, S   -tog, privatba- ne, metro og bus. Stk. 2. Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Region s- kommune) og Bramsnæs, Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Sko vbo, Solrød og Vallø kommuner. Kapitel 2 Trafikselskabers opgaver Offentlig servicetrafik m.v. § 5.  Et trafikselskab varetager følgende opgaver inden for trafikselskabets geografiske område  : 1)    offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, 2)    fastsættelse af takster og bille  tteringssystemer, 3)    koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik, 4)    individuel handicapkørsel for svært bevægelse shæmmede og 5)    privatbaner Stk. 2. Trafikselskabets opgaver omfatter også samarbejde om offentlig servicetrafik, der krydser grænsen mellem to trafikselskabers område. Dette gælder dog ikke for offentlig servicetrafik, der kry d- ser grænsen til trafikse  lskabet på Sjælland. Stk. 3. Trafikselskabet kan efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende indkøb af tr  afik, som kommunen skal varetage efter anden lovgivning. Stk. 4. Trafikselskabet på Sjælland kan endvidere efter udbud varetage havnebusdrift i Københavns Havn. Kontrakt herom indgås for  et tidsrum af højst 5 år.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 3 Stk. 5. I Region Syddanmark kan trafikselskabet eller trafikselskaberne med henblik på betjening af græns  eregionen varetage opgaver vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel over landets grænse. Takster og billetteringssystemer § 6.  Trafikselskabet fastsætter takster og billetteringssystemer for den trafik, der varetages af trafikse  l- skabet, jf. dog stk. 4.    Stk. 2. Trafikselskabet forpligtes til med virkning senest fra 1. januar 2007 at indgå afta ler med jern- banevirksomheder, der udfører trafik som offentlig service på kontrakt med staten, der sikrer, at pass  a- gererne kan købe én billet til rejser, der foregår med både busser og tog. Aftalerne skal l  igeledes sikre, at der inden for trafikselskabets område er mulighed for at anvende samme billet uafhængig af om pass   a- gererne benytter busser eller tog.    Stk. 3. Herudover skal trafikselskabet på Sjælland, Ørestadsselskabet og de jernb anevirksomheder, der udfører trafik som offentlig service på kontrakt   med staten, sikre, at der er én fælles billettype til alle rejser med bus, tog og metro i hovedstadsområ det.    Stk. 4.  Taksterne må i gennemsnit ikke stige mere end pris - og lønudviklingen. Trafikminist eren kan fastsætte regler herom, herunder at i tilf  æl  de af uenighed om takstfastsættelsen mellem de i stk. 2 og stk. 3 nævnte parter, vil taksterne blive opskrevet med den forventede pris  - og lønudvikling for det ko m- mende år. Koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik m.v. § 7.  Trafikselskaberne skal samarbejde om at skabe gode muligheder for forbindelse med andre trafik- selskabers og statens offentlige servicetrafik, herunder ved tilrettelæggelse af kørepl   aner. Stk. 2. Med henblik på at sikre sammenhæng og koordinering mellem trafikselska   bernes offentlige servicetrafik indbyrdes og med den statslige offentlige servicetrafik kan trafikministeren fastsætte regler for samarbejdet.    Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler for et samarbejde mellem trafikselskabet på Sjælland, Ørestadsse  lskabet og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med st  a- ten inden for trafikselskabet på Sjællands område. Samarbejdet skal mindst omfatte hovedstadsområdet. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte parter udarbejder i samarbejde en   gang årligt en rapport, der gør status for samarbejdets resultater og forslag til forbedringer. § 8.  Trafikministeren udarbejder mindst hvert 4. år efter høring af trafikselskaberne en trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servic etrafik på kontrakt med staten . I planen redegøres for statens overvejelser, og statens prioriteringer fremlægges. Planen skal bl.a. ind  eholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger for den statslige offentlige servicetrafik samt en bes kri- velse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører kapaciteten på jernbanenettet og di  s- ses samspil med den eksisterende offentlige servicetrafik. § 9.  Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert 4. år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet, jf. § 5.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 4 § 10. Trafikselskabet skal årligt levere oplysninger til Trafikministeriet om nøgletal til brug for etabl  e- ring af en landsdækkende database   for offentlig servicetrafik. Trafikministeren kan fastsætte beste  m- melser om, hvilke oplysninger trafikselskabet skal levere. Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede § 11.  Trafikselskabet skal for svært bevægelseshæmmede over 18 år etabler e individuel handicapkø rsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og li  gnende. Stk. 2. Individuel handicapkørsel skal: 1)    som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så tæt til gadedøren som muligt og 2)    foregå i et egnet køretøj.    Stk. 3. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen. Stk. 4. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentlig højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet.    Stk. 5. Trafikselskaberne skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel. Privatbaner § 12. Et trafikselskab kan på privatbanestrækninger 1)    indgå kontrakter med jernbanevirksomheder om mod betaling at udføre passagertrafik so  m of- fentlig service 2)    virke som infrastrukturforvalter efter lov om jernbane og 3)    deltage uden bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur, driver jernbanevirksomhed eller udfører anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift. Stk. 2. I privatbaneselskaber, der alene udøver virksomhed som nævnt i § 13, stk. 1, eller anden jernb   a- netrafik udført som offentlig service, kan et trafikselskab udøve bestemmende indflydelse. Et trafikse  l- skab kan ligeledes udøve bestemmende indflydelse  i et selskab, der inden for trafikselskabets område e l- ler mellem et forretningssted i trafikselskabets område og nærmeste afleverings   - eller afhentningssted udfører anden vir ksomhed i tilknytning til jernbanedrift. Såfremt et trafikselskab opnår bestemmend  e indflydelse i et selskab, der ikke udelukkende udfører de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomhed, skal aktiv   i- teterne i selskabet og i andre selskaber, som det pågældende selskab kontrollerer, eller trafikselskabets deltagelse heri inden for rimelig tid efter den erhvervelse, der giver bestemmende indflydelse, tilpasses således, at trafikselskabets fremtidige delt agelse er i overensstemmelse med 1. og 2. pkt.   Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af trafikselskabets beføjelser e fter stk. 1 og 2. § 13. Et trafikselskab kan yde aktieselskaber, som udfører jernban edrift i henhold til koncession, eller som har været drevet i henhold til koncession udstedt i medfør af anlægsloven for den pågældende jer n- bane (privatbane), støtte til anlæg og dr   ift omfattet af koncessionen. Trafikselskabet betaler udgifter til pension i de nævnte aktieselskaber.   Stk. 2. Trafikselskabet fører tilsyn med økonomien og administrationen i aktieselskaber som nævnt i stk. 1. Disse aktieselskaber er forpligtet til at meddele trafikselskabet enhver oplysning om selskabets forhold, som trafikselskabet måtte forlange. Aktieselskabernes vedtægter og ændringer i disse skal go d- kendes af trafikselskabet. Hvis flere trafikselskaber måtte være kompetente efter 1. og 2. pkt., afg   ør tr a- fikministeren kompetencespørgsmålet.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 5 Stk. 3. Trafikministeren kan tillade, at et aktieselskab, som nævnt i stk. 1, driver jernbanevirksomhed uden for de strækninger, hvortil aktieselskabet har koncession. Stk. 4. Et aktieselskab, som nævnt i stk.   1, kan beslutte at overdrage sin jernbaneinfrastruktur til trafik- selska bet eller til tredjemand. § 14. Kommunalbestyrelser, som ved lovens ikrafttræden deltager i privatbaneselskaber, kan tillige de  l- tage uden bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur, driver jernbanevirk- somhed eller udfører anden virksomhed i ti lknytning til jernbanedrift. § 15. Adgangen for koncessionshavere til at drive jernbanevirksomhed berøres ikke af, at de hidtidige koncessioner udløber, forudsat at lovgivningens øvrige betingelser for at drive virksomheden er opfyldt.    Stk. 2. Ved udløb af koncessioner forbliver bestemmelser om ret for staten til at overtage den pågæ l- dende jernbaneinfrastruktur i kraft så længe, der drives regelmæssig passagertraf ik på den pågældende strækning og indtil et år efter meddelelse til trafikministeren om ophør af sådan drift. § 16. Ved anvendelse af bestemmelser i lov eller koncession om ret for staten til at overtage privatba- ners infrastruktur skal tilskud ydet af det offentlige til de pågældende privatbaners drift eller anlæg efter den 1. januar 2001 ikke medregnes som indtægt for de pågældende privatbaner ved opgørelse af anlæ g- genes nettoudbytte eller ved beregning af værdien af aktierne i selskaberne. Tilsvarende sk  al der bortses fra et eventuelt tilskudselement i betaling ydet af det offentlige i henhold til kontrakt om udførelse af trafik som offentlig service.    Stk. 2. Bestemmelser i lov eller koncession om ret for staten til at overtage privatbanernes infrastruktur har gyldighed mod enhver uden tinglysning. Bestemmelser for ikke koncessionerede banestrækninger § 17. § 12 og § 13, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for de ikke-koncessionerede banestræ  k- ninger Høng -Slagelse og Hillerød -Snekkersten. Stk. 2. § 12, stk. 1, nr. 1 finder tilsvarende anvendelse for banestrækningen Snekkersten  -Helsingør. § 18. Trafikselskabet på Sjælland kan på grundlag af denne lov uden betaling af afgifter og gebyrer få tinglyst sine rettigheder og adkomstforhold vedrøre nde banestrækningen Hillerød   -Snekkersten.    Stk. 2. Hvis regelmæssig passagertrafik ophører på banestrækningen Hillerød -Snekkersten, har staten ret til vederlagsfrit at overtage jernbaneinfrastrukturen med tilhørende arealer, stationsbygninger m.v.    Stk. 3. Statens ret til overtagelse af jernbaneinfrastruktur efter stk. 2 har gyldighed mod enhver uden tinglysning. Kapitel 3 Tilladelser til rutekørsel § 19.  Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt trafi k- forbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på - eller af- stigning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. dog stk. 2. I forbindelse med rutekørsel kan tilb  y- des en ydelse, hvis kørslen er åben for de, der i  kke benytter sig af tilbuddet. Stk. 2. Er rutekørslen åben for alle betegnes denne som ”almindelig rutekørsel”. Uanset stk. 1 forstås ved almindelig rutekørsel endvidere:

Trafikmin. j.nr. 550-000001 6 1)    individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som rækker ud over befordri ng til behandling, terapi og lignende, jf. § 11, og 2)    kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforsty r- relser. Stk. 3. Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som ”speciel rutekør   sel”.    Stk. 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere end to trafikselskabers områder eller mere end området for Trafikselskabet for Sjælland. Hvis fjernbuskørslen udføres som almindelig rutekørsel, skal der udf ø g 4 dage ugentlig på ruten i en periode af mindst 6 måneder, medmindre perioden efter tilladelsens udstedelse under ganske særlige omstændigheder forkortes. § 20.  Der kræves tilladelse til udførelse af almindelig rutekørsel. Til speciel rutekørsel kræves tilla- delse, hvis kørslen udføres med motorkøretøj indrettet til befordring af flere end 9 pe rsoner, inkl. føreren.    Stk. 2. Tilladelse til rutekørsel udstedes med gyldighed i indtil 5 år. § 21.  Tilladelse til udførelse af almindelig og speciel rutek ørsel gives af trafikministeren. Ved afgøre  l- sen skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket e   ller vil kunne dækkes ved anvendelse af eksisterende offentlig servicetrafik.   Stk. 2.Trafikministeren fastsætter regler om trafikselskabernes rut  ekørsel, herunder om, at der ikke skal foretages nogen behovsvurdering som nævnt i stk. 1. § 22.  Tilladelse til fjernbuskørsel gives af trafikministeren.   Stk. 2. Trafikministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem flere  områ- der inden for ét trafikselskabs område eller mellem to trafikselskabers område, hvis der indgås overen  s- komst herom med de berørte trafikse lskaber. Stk. 3. Tilladelse til fjernbuskørsel kan kun gives til offentlige myndigheder eller en virksomhed he lt eller delvis ejet af en eller flere offentlige myndigheder, hvis ruten udbydes til private buskørselsvir k- somheder, og hvis ruten ikke krydser Storebælt eller Kattegat. § 23.  Trafikministeren kan fastsætte regler om: 1)    afgivelse af indberetninger om buskørslens omfang og udøvelse, 2)    varsel om ophør, hvis tilladelsens indehaver inden tilladelsesperiodens udløb vil oph  ø drive ruten, 3)    pligt for indehaveren af tilladelsen til at fortsætte kørslen indtil det tidspunkt, hvor han lo   vligt kan ophøre med kø  rslen samt 4)    øvrige vilkår for tilladelsen, herunder om rute, køreplan, takster og befordringspligt.   § 24.  En tilladelse til almindelig eller speciel rutekørsel kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for ti  lladelsen, eller hvis en fører eller en anden, der optræder i busvirksomhedens interesse, gentagne gange groft har overtrådt vilk å rene for tilladelsen. Stk. 2. Tilbagekaldelse af en tilladelse sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil vid  ere. Tilbagekaldelsen skal indeholde oplysning om indbringelsesmuligheden efter stk. 3 og fristen herfor. Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan forlanges in dbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indeh averen af tilladelsen, fremsættes over for den myndighed, der har givet tilladelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borge r- lige retsplejes former.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 7 Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse har opsættende vir kning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den vir ksomhed, tilladelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at a n- ke ikke har opsæ  ttende virkning. § 25.  En tilladelse til rutekørsel bortfalder, hvis indehaveren ikke længere har tilladelse til erhverv   s- mæssig personbefordring i henhold til busloven. § 26.  En tilladelse, der er tilbagekaldt eller bortfaldet, jf. §§ 24 og 25, skal straks afleveres til den myn- dighed, der har givet tilladelsen. Kapitel 4 Rejsekort og rejseplan § 27.  Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Ørestadsselskabet samt DSB, som samarbejder om at udvikle og drive elektroniske systemer for billettering, kan indgå aftaler i tilknytning h ertil, her- under om kommerciel anvendelse af adgangen til billetteringssystemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet. § 28.  Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, Ørestadsselskabet samt DSB, som samarbejder om at udvikle g drive elektroniske systemer for o plysning om rejsetider og rejseplanlægning, kan indgå aftaler i tilknytning hertil, herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til systemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet. Kapitel 5 Kontrolafgift og straffebestemmelser § 29.  Et trafikselskab kan fastsætte kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke forev  iser gyldig rejsehjemmel (billet eller kort). Afgift og gebyr kan inddrives ved udpantning. Stk. 2. Et trafikselskab kan forlange, at en passager, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel (billet eller kort), skal forevise legitimation med henblik på at fastslå pass  agerens identitet. § 30.  Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bød  e den, der kører rutekø  rsel uden tilladelse eller overtræder vilkårene i en sådan tilladelse.    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffel   ovens 5. kapitel. Kapitel 6 Bemyndigelser, ikrafttræden og   overgangsbestemmelser m.v. § 31.  Trafikministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, Færdselsstyrelsen eller andre statslige myndigheder under Trafikministeriet til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 8 Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages til trafikministeren. § 32.  Trafikministeren fastsætter tidspunktet   for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsæ tte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 33.  Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lo v- bekendtgørelse nr. 493 af 16 . juni 1995, og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lo v- bekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, ophæves. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ophæve l- sen af de to love. Ministeren kan fastsætte, at de to loves enkelte bestemmelser   ophæves på forskellige tidspunkter.    Stk. 2. Lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne ophæves. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov om amtskomm u- nernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne. Ministeren kan fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser ophæves på forskellige tidspun   kter. Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til at ophæve bestemmelser i koncessioner (privatbaneeneretsb  e- villinger), som er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, eller som ikke er tidssvarende. § 34.  I en overgangsperiode forud for etablering af trafikselskaberne, jf. § 1, stk. 1, får Regionsrådenes forberedelsesudvalg til opgave at forberede oprettelsen af trafikselskaberne. Forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden får i fællesskab til opgave at forberede oprettelsen af trafikse l- skabet på Sjælland. § 35.  Tilladelser udstedt i henhold til § 3, stk. 1, i lov om buskørsel er gyldige i o verensstemmelse med tilladelsens indhold. Bestemmelserne om rutekørsel i denne lov gælder også for disse till adelser. § 36.  Bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel forbliver i kraft, indtil den ophæves e l- ler afløses af bestemmelser fastsat i  medfør af denne lov. § 37.  I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004, foretages følgende ændri   nger: 1. § 1, stk. 2 og 5, ophæves.    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 2. § 1 c, 1. pkt., affattes således: "Tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning af motorkøretøjer udst edes med gyldighed i indtil 5 år." 3. Kapitel 2 ophæves 4. I § 2 a, stk. 2, ændres "bortset fra sager om rutekørsel, jf. § 1, st   k. 2, og" til: ", jf. dog". 5. I § 2 a, stk. 3, ændres "stk. 3" til: "stk. 2".

Trafikmin. j.nr. 550-000001 9 6. §§ 3 -7 ophæves. 7. § 14, stk. 5, ophæves.    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7. 8. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres "stk. 3" til: "stk. 2". 9. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres "stk. 1, 2 og 3" til: "stk.1 og 2". 10. I § 15 ændres to steder "§ 14, stk. 4 -6," til: "§ 14, stk. 4 og 5," og fire steder æn  dres "§ 14, stk. 7," til: "§ 14, stk. 6,". 11. I § 15, stk. 5, ændres "stk. 3" til: "stk. 2". 12. I §16, stk. 2,     ændres "stk. 2 og 3" til: "stk. 2". 13. I § 18, stk. 1, nr. 7, ændres” stk. 2,” til: ”stk.2, samt”, i nr. 8 ændres ”, samt” til: ”.” og nr. 9 o p- hæves. 14. § 18 a og § 19 ophæves. 15. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres "§ 1, stk. 1 -3," til: "§ 1, stk. 1 og 2,". § 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 10 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund og hovedindhold Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalr   eform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folk  eparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntning  splan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlægg ende ændrer ra  mmerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Ko  mmunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udvikling   sopgaver og får ansvaret for at løse visse d riftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udvi k- lingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører kollektiv trafik, jf. kapitel 11 i a  f- talen. Af aftalen fremgår følgende: ” Forligspartierne ønske  r at gøre det nemt og enkelt for brugerne at anvende den kollektive trafik. De r- for skabes en klar ansvarsfordeling mellem togtrafik og bustrafik. Opgaverne forankres sådan, at de a n- svarlige myndigheder får redskaber og tilskyndelse til at skabe de bedst mu lige trafikale løsninger for borgerne: Regionerne står for at oprette trafikselskaber i hele Danmark. Trafikselskaberne får det samlede ansvar, herunder takstkompetencen, for den lokale og regionale busdrift samt de amtsbaner, der ikke overgår til statslig t niveau. Trafikselskaberne kan etableres i samarbejde mellem flere regioner, eller der kan etableres flere trafikselskaber inden for én region. Trafikselskaberne samarbejder om ruter, der krydser grænse r- ne mellem de områder, de dækker. Sammenhængen mellem   tog og busser sikres og udbygges generelt via dialog om køreplansk o- ordinering og langsigtede planer mellem staten og trafikselskaberne. Der oprettes et samlet trafikselskab, der dækker Hovedstadsregionen (ekskl. Bornholm) og R  e- gion Sjælland. For kommunern  es bidrag til det sjællandske trafikselskab fastsættes særlige re gler, hvor kommunernes bidrag skal afspejle objektive fordelingskriterier. I hovedstadsområdet etabl e- res en samarbejdsstruktur, der skal sikre sammenhængen mellem de forskellige kollektive tr  afik- former.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 11 Trafikselskabernes bestyrelser består af repræsentanter fra region(er) og komm   uner og har kommunalt flertal. Det sikres, at regionerne ikke kan majoriseres i spørgsmål, der har konsekve  ns for regionernes økonomi. Den enkelte kommune sikres muli ghed for at påvirke udbuddet af busru ter inden for egne grænser mod at påtage sig en betydelig del af finansieringsansv   aret herfor. Såvel kommuner som regioner bidrager til finansieringen af trafikselskaberne. Der tages højde for, at lokale forhold kan begrunde forskellige finansieringsmodeller. Regionernes opgaver finansieres gennem en kombination af et udviklingsbidrag fra kommuner- ne og et bloktilskud fra staten. Amtsbanerne uden for hovedstadsområdet overdrages til enten staten eller trafikselskaberne e f- ter en konkret vurdering og drøftelse med det pågældende regionsråd. Det trafikselskab, der dæ k- ker hovedstadsområdet, overtager ansvaret for amtsbanerne inden for hovedstadsregionen. Staten står for langt størstedelen af togtrafikken og banenettet og fasts  ætter taksterne i togtrafi  k- ken (undtaget de amtsbaner som ikke overgår til statsligt niveau). Al bustrafik forudsættes som i dag primært udført på kontrakt med private busvognmænd. Det eksisterende billetsamarbejde mellem bus og tog fortsættes i den nye st  ruktur baseret på den aft a- lemodel, der i dag anvendes uden for hovedstadsområdet. Herigennem sikres, at der ved takstfas t- sættelsen opnås en rimelig balance i dækningsbidraget for henholdsvis bus - og togtrafikken. På længere sigt skal der arbejdes for, at d   er opnås et mere enkelt og ligetil takstsystem i den ko l- lektive trafik. Målet er på sigt at etablere et fælles takstsystem for hele den kollektive trafik i la n- det. Denne målsætning skal ses i sammenhæng med planerne om etableringen af et landsdække n- de elektronisk rejsekort. Takstudviklingen underlægges en begrænsning, således at taksterne fremover ikke i gennemsnit må st ige mere end pris- og lønudviklingen. I lovgivningen om trafikselskaber fastsættes, hvornår takststrukturen skal være fastlagt og ta k- sterne u n   derlagt den nævnte begrænsning.” Lovforslaget indebærer, at den nuværende lo vgivning om kollektiv trafik, som består af to love, lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefo r- dring uden for hovedstadsområ det, erstattes med én ny lov om trafikselskaber, som skal gælde for hele landet. Samtidig ophæves lov om amtskomm  unernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne, idet bestemmelserne overføres i tilpasset form til dette lovforsl ag. Endvidere overføres bestemmelserne om rutekørsel fra lov om buskørsel, således at bestemmelserne om rutekørsel samles i én lov. Busloven vil herefter alene regulere adgangen til erhvervet. 2. Den gældende lovgivning om kollektiv trafik Som nævnt i af  snit 1 er den kollektive trafik reguleret af to love, lov om den lokale og regionale kollek- tive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995 med senere ændringer, og lov om hovedstadsområdets kollektive person   trafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995 med senere ændringer. Disse to love for  eslås ophævet i forbindelse med lovforslaget. Hovedstadsområdets kollektive persontrafik med bus og privatbaner varetages i dag af H ovedstadens Udviklingsråd. H ovedstadens Udviklingsråd har siden 1. juli 2002 været forpligtet til at foretage udbud af buskørslen (dvs. almindelige rutekørsel, vandbusdrift og individuel handicapkørsel). Hovedstadens Udviklingsråd har takstkompetencen for alle rejser med bus og tog i nden for hovedstadsområdet, heru n-

Trafikmin. j.nr. 550-000001 12 der også for togrejser med DSB og DSB S -tog og Ørestadsselskabet. Billetindtægterne skal deles me l- lem Hovedstadens Udviklingsråd, DSB og DSB S -tog og Ørestadsselskabet. I forbindelse med Ørestad  sselskabets driftsstart har det vist sig vanskeligt at foretage denne deling af billetindtægterne, idet lovgrundlaget ikke entydigt redegør for, hvordan metroen skal indplaceres i dette s ystem. Uden for hovedstadsområdet har det været op til amterne og mindst en tredjedel af kommuner   ne inden for amtet at beslutte, om der skulle oprettes et fælleskommunalt trafikselskab. I dag er der oprettet tr  a- fikselskaber i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Vestsjæ   l- lands Amt og Storstrøms Amt. I Ringkøbing, Fyn o  g Århus amter har amterne ansvaret for den region  a- le kollektive bustrafik, mens kommunerne har ansvaret for den lokale trafik. Langt størstedelen af den kollektive bustrafik er i dag drevet af busvognmænd på udbudte entreprenø r- kontrakter. Uden for hovedstadsområdet har der dog ikke i lovgivningen været krav om, at busdriften skal sendes i udbud, og der har derfor været mulighed for egenproduktion, som fx i Århus Kommune ved Århus Spo  rveje. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Oprettelse af trafikselskaber Lovforslaget gør det obligatorisk for regionerne at oprette trafikselskaber. Alle kommuner skal deltage i et trafikselskab, og ingen kommune kan deltage i mere end et trafikselskab. Regionsrådenes forberedelsesudvalg er ansvarlige for, at der med virkning f ra 1. januar 2007 i hver re- gion oprettes mindst et trafikselskab. Regionsrådenes forberedelsesudvalg bestemmer således trafikse  l- skabernes geografiske udbredelse på baggrund af høring af sammenlægning sudvalgene for de nye kommuner og kommunalbestyrelserne for de kommuner, der ikke sammenlægges. Desuden iværksætter regionsrådenes forberedelsesudvalg en procedure omkring udpegning af en bestyrelse for trafikselsk a- berne. Trafikselskaberne kan imidlertid også etableres på tværs af to regioner, hvis de to berør te regionsråd er enige om en sådan konstruktion. I første omgang vil det være forberedelsesudvalgene i to regioner, som bestemmer en sådan konstruktion. Trafikselskaberne oprettes af regionerne med henblik på, at de kan varetage lokal og regional offentl ig servicetrafik. Det forventes, at der samlet set oprettes et mindre antal trafikselskaber i de tre regioner vest for Storebælt, som vil have større geografisk udstrækning end de nuværende fælleskommunale tr a- fikselskaber. Der vurderes at være visse stordr  iftsfordele ved store trafikselskaber, fx i forbindelse med udbud og køreplanskoordinering. De nye større kommuner vil have god mulighed for indflyde  lse i de enkelte trafikselskaber og forventes således at have interesse i, at der ikke oprettes små trafiks  elskaber. I Region Sjælland og Region Hovedstaden etableres et samlet trafikselskab, der dækker de to regi oners geografiske område, bortset fra Bornholm. For så vidt angår Bornholm foreslås, at det er Bornholm Regionskommune, der varetager de opgaver vedrørende offentlig servicetrafik, som i det øvrige land varetages af trafikselskaberne. Bornholms R  e- gionskommune kan vælge at oprette et trafikselskab i henhold til de almindelige regler om kommune  rs mulighed for at henlæ  gge opgaver til kommunale selskaber eller selv at varetage opgaven.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 13 Eventuelle senere ændringer af trafikselskabernes geografiske område, fx etablering af flere eller færre trafikselskaber, sker efter fælles forslag fra de berørte regionsråd samt berørte trafikselskabers bestyre l- ser og repræsentantskaber, og efter godkendelse af trafikministeren og indenrigs  - og sundhedsministe- ren. 3.2. Trafikselskabernes organisering Trafikselskabernes bestyrelse udpeges af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelserne inden for trafikselskabets område. De kommunale repræsentanter udpeges af selskabets kommunale repræsentan t- skab, hvor alle de deltagende kommuner hver har en repræsentant. Dette gælder også hvis trafikselsk a- bet omfatter to regioner, hvor alle de deltagende kommuner på tværs af regionsg   rænsen hver har en r  e- præsentant i repræsentantsk abet. Udgangspunktet er, at trafikselskaberne ledes af en bestyrelse på højst ni medlemmer, hvor af de syv medlemmer vælges af repræsentantskabet og to vælges af regionsrådet. Hvis trafikselskabet omfatter to regioner vælger hver regionsråd et medlem til bestyrelsen. Antallet af regionale medlemmer kan dog i særlige tilfælde overstige to, men må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. I trafikselskabet på Sjælland udpeger regionsrådet for Region Hovedstaden o g regionsrådet for Region Sjælland hvert ét medlem til bestyrelsen. Trafikselskabets repræsentantskabs opgaver er at udpege de kommunale medlemmer til bestyre  lsen. Hver kommunalbestyrelse vælger et medlem til trafikselskabets repræsentantskab. Repræsentan tskabet skal godkende trafikselskabets vedtægter. Endvidere skal repræsentantskabet godkende trafikselskabets finansieringsform, dvs. den måde, hvorefter de deltagende parter yder tilskud til trafi kselskabets drift. Sammensætningen af trafikselskabets rep  ræsentantskab og dets opgaver adskiller sig fra de repræse n- tantskaber, der i dag eksisterer i nogle af de fælleskommunale trafikselskaber. Repræsentantskabets rolle i de eksisterende fælleskommunale trafikselskaber er meget forskellige. I nogle tilfælde er repræsentan  t- skabet rådgivende for bestyrelsen og i andre tilfælde har det alene en funktion med hensyn til at go   d- kende regnskab, budget og takster. Regionsrådets opgave er at udpege de regionale medlemmer til bestyrelsen. Regionsrådet skal lig  esom repræs  entantskabet godkende trafikselskabets vedtægter. Endvidere skal regionsrådet ligesom repræse n- tantskabet godkende trafikselskabets finansieringsform, dvs. den måde, hvorefter de deltagende parter skal yde tilskud til trafikselskabets drift. Det fremgår a f bestemmelserne om finansiering, at ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end det forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser, samt at regionen ikke kan forpligtes til at bidr  a- ge med mere end udgifterne til at sikre trafikbetjening af regional betydning. Trafikministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i standardvedtægten fastsætte bindende re t- ningslinier for kommunernes og regionernes vetoret i forbindelse med finansieringsspørg smål. Det enkelte trafikselskab kan derudover vælge at fastsætte bestemmelser i dets vedtægter om, at repr æ- sentantskabet skal have yderligere opgaver.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 14 3.3. Trafikselskabernes finansiering Den primære indtægtskilde for trafikselskaberne er indtægter fra passag ererne. Passagerindtægterne vil dog ikke kunne dække alle udgifter, og det er derfor nødvendigt med et tilskud fra de deltagende ko   m- muner og regionen eller regionerne i trafikselskabet. Som udgangspunkt sigtes mod, at tilskuddet fordeles mellem de enkelte parter i forhold til deres fordele af trafikselskabets ydelser, hvilket giver en hensigtsmæssig incitamentsstruktur i forhold til tilrettelæ g- gelse af trafikselskabets drift. Kommunernes fordele af trafikselskabets ydelser kan defineres på flere måder. Det mest hensigtsmæss i- ge skønnes at ville v ære kommunernes forbrug opgjort efter indbyggernes faktiske brug af trafikselsk  a- bets transport - uanset om rejserne sker inden for den enkelte kommune eller uden for. En sådan opg ø- relsesmetode bliver dog i praksis først mulig ved implementering af det elek troniske rejsekort. Indtil da må tilskuddet fordeles efter andre metoder, der relaterer trafikproduktionen til de enkelte enh e- der i samarbejdet. Trafikselskaberne i de jysk-fynske regioner foreslås selv at aftale fordelingen af opgaverne mellem reg i- onen og kommunerne. Det forventes, at trafikselskaberne vil vælge en model, hvor regionen bliver a  n- svarlig for privatbanerne samt et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetje- ning, mens kommunerne finansierer alle lokale ruter og den individuelle handicapkørsel for svært b   e- vægelseshæmmede. På grund af en meget uens kommunal og trafikal struktur i trafikselskabet for Sjælland, foreslås tilsku d- det fordelt efter følgende objektive fordelingsnøgler, jf. § 3, stk. 3: Regionerne har det øko nomiske ansvar for privatbanerne Regionerne har det økonomiske ansvar for et regionalt busnet, som forbinder bycentre uden in d- byrdes banebetjening. Regionerne finansierer alle de fælles udgifter i trafikselskabet, som ikke kan henføres til de e   n- kelte busruter, som fx køreplanlægning, udbud af trafik, kundecentre m.v. Kommunerne har det økonomiske ansvar for alle ruter, som kun forløber internt i en komm  une. Kommunerne samarbejder om de øvrige busruter, som berører to eller flere kommuner, idet u  d- gifterne deles af kommunerne i forhold til deres gensidige pendlingsomfang, dog således at det kørselsomfang i en kommune, som overstiger kørselsomfanget i den anden kommune, betales af den kommune med det største kørsel  somfang. Kommunerne har det økonomiske ansvar f or individuel handicapkørsel for svært bevægelse s- hæmmede. Kommunerne og regionerne kan aftale at fravige ovennævnte fordelingsprincipper, såfremt særlige fo r- hold gør sig gældende, og alle parter er enige herom, fx fordi en rute internt i en kommune har sp   eciel interesse for andre kommuner. Ved større anlæg finansieres de investeringer i en given terminal, som funktionelt relateres til trafikse   l- skabet, af de kommuner, hvis borgere forventes at bruge terminalen. Udgifterne fordeles på kommune r- ne i et forhold, der svarer til terminalbrugernes kommunale tilhørsforhold.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 15 3.4. Trafikselskabernes opgaver Efter forslaget vil det være trafikselskaberne, der står for opgaver vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel inden for det enkelte t rafikselskabs område. Ved offentlig servicetrafik forstås trafik, som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen forre  t- ningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår, jf. pkt. 3.6. Ved almindelig rutekørsel for stås kørsel, der er åben for alle. Kørslen skal udføres regelmæssig i en b e- stemt trafikforbindelse, jf. § 19. Typisk vil kørslen foregå i henhold til en forud fastsat og offentliggjort køreplan. Bestemmelserne om almindelig rutekø  rsel gælder for ethvert mo  torkøretøj uanset størrelse i modsætning til bestemmelserne om speciel rutekø   rsel, som kun gælder, for så vidt kørslen udføres med busser, jf. lovforslagets § 20, stk. 1. Den almindelig rutekørsel, som trafikselskaberne fremover skal v a- retage, vil dog typisk foregå med bus, men som nævnt er det ikke et krav. Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som ”speciel r  utekørsel”. I forlængelse af varetagelse af opgaven vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekø rsel varetager trafikselskaberne også andre opgaver i tilknytning til den offentlige servicetrafik. Det dr ejer sig om fastlæggelse af takster og billetteringssystemer og koordinering og planlægning. De rudover er det trafikselskabernes opgave at varetage individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Endvidere kan trafikselskaberne på privatbaneområdet virke som trafikkøber og infrastrukturforvalter samt deltage i de selskaber, der udfører jernbanevirksomhed. Omfanget af opgaven på privatbaneomr  å- det afhæ  nger af hvilke privatbaner, der overføres til trafikselskaberne, idet det alene fremgår af aftalen om strukturreformen, at privatbanerne i hovedstadsområdet overdrages til trafikselskabet på Sjæ lland, mens det beror på en konkret vurdering og drøftelse med   regionsrådene om privatbanerne i det ø  vrige land, skal overdrages til trafikselskaberne. Det vil herefter ikke være muligt for kommunerne selv at varetage opgaver vedrørende offentlig servic   e- trafik – bortset fra Bornholms Regionskommune. Ansvaret for ind   køb af offentlig servicetrafik er here f- ter samlet i trafikselskaberne. Trafikselskaberne vil endvidere have mulighed egenproduktion af bustrafik inden for egne rammer, jf. at myndigheders egenproduktion er undtaget fra såvel forsyningsvirksomhedsdirektive ts og forordning 1191/69’s regler, jf. afsnit 7. Trafikselskaberne har herudover ansvaret for fastlæggelse af rutenet og køreplaner med henblik på en lokal og regional busbetjening inden for trafikselskabets område. Oprettelse af og fastlæggelse af lokale ruter i kommunerne vil ske efter ønske fra den enkelte kommune, idet kommunerne selv finansi erer de lokale ruter. Oprettelse af og fastlæggelse af regionale ruter vil ske efter ønske fra den enkelte region, idet regionerne selv finansierer de regionale ruter. Trafikselskaberne skal i samarbejde med de tilstødende trafikselskaber sørge for trafik, der krydser grænsen mellem to trafikselskaber. Dette gælder dog ikke for trafikselskabet på Sjælland, som hve rken har pligt til eller mulighed for at samarbejde med de andre trafikselskaber om trafik, der krydser trafik- selskabets grænse.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 16 Bornholms Regionskommune har ansvaret for de opgaver, som trafikselskaberne har i det øvrige Da n- mark. 3.5. Fastsættelse af takster og billetteringssystemer Det følger af forsl aget, at trafikselskabet fastsætter takster og billetteringssystemer for den trafik, der v  a- retages af trafikselskabet. Kompetencen til at fastsætte takster omfatter dels kompetencen til fastsætte priser og rabatter for rejser inden for trafikselskabet, dels kompetencen til at fastsætte antallet af zoner (zonestrukturen) inden for trafikselskabets grænser. Samlet set omfatter takstkompetencen pris  - og zonestrukturen. Den nuværende gode sammenhæng i den offentlige servicetrafik på tværs af transportmidlerne skal op- retholdes og styrkes. Det er derfor afgørende, at der indgås aftaler mellem trafikselskaberne og jernb  a- nevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, der understøtter denne sa   m- menhæng. Lovforslaget sikrer, at det nuvære nde frivillige samarbejde mellem busser og tog, hvor pas- sagererne kan købe billet til hele sin rejse uafhængigt af, om denne måtte f oregå med både busser og tog, skal opretholdes efter kommunalreformen. For så vidt angår hovedstadsområdet vil det aftaleba   serede takstsamarbejde mellem busser, metro og tog være en nyskabelse, idet der i henhold til lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik i dag er pligt til at anvende HUR’s takster på tværs af transportmidlerne i den kollektive trafik i hovedstadso    m- rådet. Igennem aftalerne sikres, at trafikselskabet, Ørestadsselskabet og jernbanevirksomheder, der u   d- fører passagertrafik udført som offentlig service, forpligtes til at opretholde det nuværende billetsama r- bejde med henblik på, at borgerne ikke oplever se rviceforringelser. Trafikselskaberne forventes i geografisk udstrækning at komme til at dække over flere af de nuv æ  rende 25 takstsystemer eller dele heraf. Dette forhold vil gøre det naturligt, at trafikselskaberne før eller siden vil etablere nye takstsystemer for at opnå en ensartethed i hele selskabets område. Der nedsættes et u d- valgsarbejde med henblik på at anvise modeller for en så glidende overgang til nye takstsystemer som muligt. Udvalgsarbejdet skal klarlægge, hvordan omlægningen af de nuværende takstsystemer bedst kan ske, herunder om det kan ske i forbindelse med implementering af et landsdækkende takstsystem. A  r- bejdet sker med deltagelse af de kommunale parter og aktører i den offentlige servicetrafik. 3.6. Persontrafik udført som offentlig se rvice Lovforslaget definerer et trafikselskabs ansvarsområde til bl.a. at være opgaver vedrørende offentlig servicetrafik inden for trafikselskabets område. Med offentlig servicetrafik forstås trafik, som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen   forret- ningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår. Definitionen på o f- fentlig servicetrafik er dermed i overensstemmelse med EF-retten, hvor ”forpligtelser til offentlig se r- vice” i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, af landeveje og sejlbare vandveje med senere ændringer er defineret som ”forpli   gtelser, som transportvirksomheden ikke ville påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i hvert fald i   k-

Trafikmin. j.nr. 550-000001 17 ke i samme omfang og ikke på samme betingelser”. Der er med andre ord tale om trafik, der   - samlet set - ikke kan drives kommercielt. Herved adskiller begrebet offentlig servicetrafik sig fra begrebet "kollektiv trafik", der dækker alle fo  r- mer for samtrafik, dels de former, der planlægges eller drives af offentlige myndigheder og modtager o  f- fentlig støtte, dels de former, som ikke hører under offen  tlige myndigheders kompetence, og som ikke modtager offentlig støtte. 3.7. Koordinering Det er en forudsætning for en velfungerende offentlig servicetrafik, at de enkelte dele af den er koord  i- neret og fremstår som et sammenhængende hele for brugerne, se   lv om ansvaret for udførelsen er delt på forskellige parter. Med det formål skal der sikres en udveksling af trafikselskabernes og statens planer for ændringer i tr   a- fikbetjeningen med henholdsvis bus, tog og metro. Udvekslingen af informationer skal være   dækkende og ske i tilstrækkelig god tid til, at parterne kan koordinere hinandens planer i det o  mfang, der er behov for det. Informationerne skal omfatte såvel planer, der har betydning for dimensionering og tilrettelæ   g- gelse af trafikken på længere sigt sa   mt de kortsigtede køreplaner, der har betydning for justering af m i- nuttal. I hovedstadsområdet er der behov for en særlig tæt koordination og et tæt samarbejde vedrørende tog, S - tog, privatbaner, metro og bustrafikken. Samarbejdet skal udover den køreplan skoordination, der gælder for hele landet, i hvert fald omfatte information, omstigningsforhold og markedsføring af den offentlige servicetrafik. Samarbejdet skal formaliseres på en hensigtsmæssigt måde, der kan udvikle sig i takt med skiftende behov og fokuspunkter. Trafikministeren opstiller efter høring af de relevante parter en plan for samarbejdets organisering og indhold. 3.8. Planlægning Lovforslaget lægger op til, at de nuværende bestemmelser om udarbejdelse af trafikplaner i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, videreføres i tilpasset form, således at der fremover vil skulle udarbejdes trafikplaner i hele landet. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet er det fastsat, at trafikministeren skal udarbejde en beskrivelse af det overordnede, landsdækkende trafiks  ystem, der skal tjene til afviklingen af den kollektive personbefordring mellem landsdelene (fjerntrafikken), lands- trafikplanen. Denne landstrafikplan skulle ifølge loven fungere som grundlag for amtskommunernes planer for den lokale og regionale kollektive persontrafik inden for amtskommunerne. Bestemmelsen om udarbejdelse af landstrafikplanen og de amtskommunale trafikplaner har ikke i praksis fundet nogen reel anvendelse. Kravene til planlægning i hovedstadsområdet i henhold til lov om hovedstadsområdets kollektive pe r- sontrafik er anderledes end i resten af landet. Hovedstadens Udviklingsråd er således i medfør af lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd pålagt at medvirke til en samlet trafikplanlæ gning i hovedstadsområdet. Inden for hovedstadsområdet er der derfor løbende blevet udarbejdet kollektive tr   a- fikplaner.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 18 Det foreslås, at planlægningsinstrumentet videreføres i lovfo rslaget, således, at staten fortsat forpligtes til at udarbejde en trafikplan for den statslige offentlige servicetrafiks omfang og serviceniveau, og tra- fikselskaberne forpligtes til at udarbejde langsigtede planer for den offentlige servicetrafik, som trafik- selskaberne er ansvarlige for inden for rammerne af statens planlægning. Formålet med den langsigtede planlægning er at udmønte pol   itisk/økonomiske servicemålsætninger for den offentlige servicetrafik på længere sigt, samt at afdække de fysiske - og kapacitetsmæssige rammeforudsæ tninger for togtrafikken og dens samspil med den regionale- og lokale offentlige servicetrafik. På grundlag af planen tilvejebri n- ges rammerne for et fremtidigt sammenhængende offentligt kollektiv trafik s  ystem. Den statslige plan skal beskrive fremtidige projekter vedrørende infrastrukturen, herunder fx terminaler. Planen skal red e- gøre for de strategiske overvejelser og synliggøre statens prioriteringer. Trafikselskaberne skal forpli  g- tes til i deres langsigtede planlægning at forho  lde sig til den statslige planlægning. Planerne uda  rbejdes hvert 4. år, men kan ajourføres oftere, hvis der er behov for dette, f.eks. i forbindelse med beslutni  nger i staten om udbud af kontrakter om togtrafik som offentlig service. 3.9. Database for offentlig servicetrafik Med lovforslaget ønskes at sikre offentlig tilgængelige data om udvi   klingen inden for bussektoren. Til brug herfor skal trafikselskaberne indrapportere data til Trafikministeriet. På baggrund af data fra trafi k- selskaberne udarbejdes offentlig tilgængelige oversigter over bl.a. passagertal, vogntimer og vogntim  e- pris, fordelingen på lokal og regional rutetrafik, udgifter og takster. Til brug for en oversigt over graden af konkurrence på markedet skal trafikselskaberne tillige indsende o plysninger over køreplan stimer pr. operatør, kontraktbetaling pr. operatør og antal busser pr. operatør. Databasen vil være offentlig tilgæ n- gelig og hermed være et nyttigt værktøj for trafikselskaberne til bl.a. at samme nligne forhold vedrørende økonomi og  service og sikre god udnyttelse af midlerne i trafikselskaberne til gavn for passagerne i den offentlige servicetrafik. 3.10. Individuel handicapkørsel Der er tale om en videreførelse af de gældende regler i lov om den lokale og regionale kollektive pe   r- sonbefordring uden for hovedstadsområdet, og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som blev indført i 1992. Desuden videreføres de præciseringer af bestemmelsen, som forventes indført ved en lovændring ult  imo januar 2005 jf. lovforslag nr. L 105 om forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale ko  l- lektive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt lov om hovedstadsområdets kollektive pe  r- sontrafik (individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan), fremsat den 17. nove mber 2004.] 3.11. Privatbanerne Den 1. januar 2001 overtog amterne statens ejerandele i privatbanerne. I den forbindelse overtog amter- ne det økonom iske og administrative tilsyn med privatbanerne. Trafikselskaberne vil med lovforslaget overtage amternes funktioner i forhold til privatbanerne såvel økonomisk som administrativt. Det vil stadigvæk være staten, der har det jernbanesikkerhedsmæssige - tilsyn. Regionerne overtager retten til de nuværende pens  ions, drifts- og investeringstilskud, som udbe- tales fra staten til amterne samt amternes nuværende låneadgang uden for de almindelig lånerammer til

Trafikmin. j.nr. 550-000001 19 finansiering af investeringer. Lovforslaget indebærer, at der gives trafikselskaberne ret til uanset regle  r- ne om kommunal deltagelse i selskaber at erhverve og besidde aktiemajoriteten i privatbaneselskaber. Det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen, at privatbaner uden for hovedstadsområdet overdrages til enten staten eller tra fikselskaberne efter en konkret vurdering og drø f- telse med de pågældende regionsråd. Det trafikselskab, der dækker hovedstadsområdet, overtager ansv a- ret for privatbanerne inden for hovedstadsregionen. Det er Trafikministeriets udgangspunkt, at samtlige nuværende privatbaner overføres til trafikselskabe   r- ne. I den anledning forudsættes, at trafikselskabernes videreførelse af privatbanerne sker på det foreli g- gende grundlag med lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af de statsli- ge ejerandele i privatbanerne samt de juridisk forpligtende aftaler mellem amtskommunerne/HUR og trafikministeren om overtagelse og videreførelse af privatb anerne. Det forudsættes endvidere, at trafikselskaberne indtræder i amternes rettigheder og pligter, som er ned- fældet i lovgivningen og i aftalerne.   De retligt bindende aftaler mellem staten og de enkelte amtskom- muner angiver vilkår for overdragelsen  - herunder vilkår for fremtidige tilskud til drift, pensioner og i n- vesteringer, tilbagebetaling og omfordeling af tilskud - i tilfælde af nedlæggelse af baner. Aftalerne fas t- sætter ligeledes statens krav på andel i provenuet i tilfælde af videresalg af aktier eller salg af amtsb a- nernes aktiviteter. I forbindelse med kommunalreformen lægges der dog op til en foren  kling af regelsættet for privatbane  r- ne, så der fremover vil gælde ensartede bestemmelser for privatbanerne uafhængigt af privatbanernes beliggenhed. I anlægslovene eller i eneretsbevillingerne for privatbanerne er der bestemmelser, hvorefter der forb  e- holdes staten ret til at overtage privatbanernes anlæg og arealer. I tilfælde af hvor det efter forhandling med Regionsrådenes forberedelsesudvalg måtte blive relevant for staten at overtage en privatbane, kan staten på grundlag af ovennævnte bestemmelser over   tage de privatbaner som trafikselskaberne ikke overtager. Overdragelsen af de amtslige ejerandele i privatbanerne (aktier) indebærer ikke, at gældende regler om ansættelsesforhold og ansættelsesbetingelser ændres. Det vil derfor ikke være tale om en virk somheds- overdragelse da lønmodtagerne forbliver ansat i samme selskab, og bestemmelserne i virksomhedsove r- dragelsesloven finder dermed ikke anvendelse. Privatbanestrækninger -Helsingør -Hornbæk  -Gilleleje, -Hillerød -Gilleleje, -Kagerup-Tisvildeleje, -Hillerød   Frederiksværk  -Hundested, -Jægersborg  -Nærum, -Køge -Fakse Ladeplads, -Hårlev -Rødvig, -Holbæk  -Nykøbing S, -Tølløse    Høng -Nykøbing F. -Nakskov,

Trafikmin. j.nr. 550-000001 20 -Maribo-Bandholm, -Frederikshavn-Skagen, -Hjørring -Hirtshals, -Århus  -Odder, -Vemb-Lemvig-Thyborøn, -Varde-Nymindegab. 3.12. Tilladelser til rutekørsel Ved forslaget til kapitel 3 foreslås lov om buskørsels bestemmelser om rutekørsel indarbejdet i l   o- ven, således at busloven fremover   - i lighed med godskørselsloven  - alene regulerer adgangen til erhvervet. Busloven opererer med to former for buskørsel: rutekørsel og anden form for buskørsel end rutekø r- sel. En tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at udføre anden form for buskø r- sel end rutekørsel og kan udstedes til ansøgere, der opfylder buslov  givningens krav til økonomisk baggrund, faglige kvalifikationer og vandel. Tilladelsen til erhvervsmæssig personbefordring udst  e- des af Trafikministeriet  med gyldighed i fem år, og i forbindelse med ansøgning om fornyelse af tilladelsen prøver Trafikminist eriet, om buskørselsvirksomheden fortsat opfylder buslovgivningens kvalifikationskrav. Administrationen af reglerne for rutekørsel bygger på den opgavefordeling mellem stat, hove  d- stadsområdet, amtskommuner og ko mmuner, der generelt gælder for trafikområde   t, og hvorefter fjerntrafik er et statsanliggende, og regionale og lokale trafikopgaver ligger hos de lokale og regio- nale myndigheder. Der foretages behovsprøvelse ved ansøgninger om tilladelse til lokal og regional rutekørsel, og pr   ø- velsen ligger på nuv ærende tidspunkt hos kommuner, amtskommuner, fælleskommunale trafikse l- skaber og Hovedstadens Udviklingsråd, der i henhold til busbekendtgørelsen forinden udstedelse af rutekørselstilladelse skal sikre sig, at ansøgeren har tilladelse til erhvervsmæssig per sonbefordring. Ved ændring af busloven i 2002 blev fjernbuskørslen, hvorved forstås rutekørsel over mere end to amtskommuner eller over mere end hovedstadsområdet og en tilstødende amtskommune, liberalis  e- ret. Alle private buskørselsvirksomheder, der har t illadelse til erhvervsmæssig personbefordring, kan ansøge om og få udstedt tilladelse til fjernbuskørsel, uden at der foretages en vurdering af b   e- hovet for den ansøgte rute. Til gengæld ville offentlige myndigheder ikke kunne få forlænget deres tilladelser til fjernbuskørsel, når de udløb. Ordningen administreres i dag af Færdsel sstyrelsen. Ved en ændring af busloven i 2004 blev det fastsat, at offentlige myndigheder kan få tilladelse til at udføre fjernbuskørsel under forudsætning af, at de pågældende rut er bliver udbudt til private bus- kørselsvirksomheder, og af at ruterne ikke krydser Storebælt, Kattegat eller Langelandsbæltet. Ti l- ladelser til offentlige myndigheders fjernbusruter udstedes af Færdsel  sstyrelsen med udløb den 31. december 2006, idet trafikministeren inden udgangen af 2006 vil overveje offentlige myndigheders fortsatte mulighed for at drive fjernbusruter efter den 1. januar 2007. Det foreslås, at tilladelser til rutekørsel gives af trafikministeren, der ved afgørelsen skal tage he   n- syn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes ved anvendelse af eksisterende o f-

Trafikmin. j.nr. 550-000001 21 fentlig servicetrafik. Endvidere foreslås, at trafikministeren kan fastsætte regler for trafikselskaber, herunder om, at der ikke skal foretages nogen behovsvurdering for trafikselskabernes rutekørsel. Det vil herved blive vurderet, hvorvidt trafikselskabernes tilladelse skal omfatte både egen rutekø  r- sel og kørsel for trafikselskabet af andre efter udbud eller i henhold til kontrakt. Der foretages herudover ikke ændrin  ger i bestemmelserne om rutekørsel i forhold til de nugældende bestemmelser i busloven bortset fra de ændringer, der følger    af aftalen om kommunalreformen. For så vidt angår de bestemmelser, hvor der ikke har fundet nogen materiel ændring sted, svarer b e- mæ  rkningerne til de gældende bestemmelser i busloven. Administrative afgørelser og fortolkninger baseret på buslovens b  estemmelser om rutekørsel, som indholdsmæssigt er videreført uændret i lovforslaget, vil fortsat kunne danne grundlag for admin i- strationen af bestemmelserne om rutekørsel. 3.13. Rejsekort og rejseplanen Forslaget viderefører den hjemmel til, at Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S, kan oppebære omsætning s- afgift og udbetale udbytte til sine aktionærer, som forventes opnået ved lovforslag nr. L   105 om forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstad  s- området samt lov om hovedstadsområdets kollektive pe  rsontrafik (individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan), fremsat den 17. november 2004. Rejsekortet skal udgøre en landsdækkende, elektronisk rejsehjemmel, der planlægges over en årrække at erstatte de nuværende billetteringssystemer i den kollektive trafik. Herved øges tilgængeligheden til den kollektive trafik, idet rejsekortet, når  det er fuldt implementeret, vil kunne anvendes til al kollektiv trafik i Danmark. Rejsekortet planlægges indført som elektronisk re   jsehjemmel til kollektiv trafik med busser, metro og tog fra 2008, i første omgang i hovedstadsområdet, hvorefter rejsekorts  ystemet gradvist forventes ind- ført i r esten af landet frem til udgangen af 2009. Rejsekort A/S blev stiftet i august 2003. Parterne i Rejsekort A/S er p.t. DSB, HUR, Ørestadsselskabet, Vestsjællands Trafikselskab, Storstrøms Trafikselskab, Vejle Amts Tra   fikselskab og Nordjyllands Tra- fikselskab. Rejseplanen er en landsdækkende elektronisk køreplan, hvor det er muligt ved elektronisk opslag at ti   l- rettelægge en rejse fra en bestemt d  estination til en anden på et givent tidspunkt eventuelt ved brug af flere forskellige rejseformer. Rejseplanen bidrager således til at gøre den kollektive trafik mere tilgæ n- gelig, idet rejseplanen stiller en opdateret køreplansinformation til rådighed for passagerne på en ove   r- skuelig og lettilgængelig måde. Rejseplanen blev officielt lanceret den 1. oktober 1998 og er i dag med 2,8 mio. søgninger på rejser om måneden et af de mest benyttede websteder i Da nmark. Rejseplanen A/S blev stiftet pr 1. januar 2003. Selskabets aktionærer er de parter, der indtil stiftelsen har finansieret Rejseplanens udviklingsomkostninger. 3.14. Kontrolafgift

Trafikmin. j.nr. 550-000001 22 Forslaget viderefører de nuværende regler i henholdsvis lov om buskørsel og lov om hovedstadsomr å- dets kollektive persontrafik om, at trafikselskaberne kan opkræve kontrolafgift og ekspeditio  nsgebyr hos passagerer uden gyldig rejsehjemmel. Trafikselskaberne kan inddrive kontrolafgift og ekspeditionsgebyr ved udpantning. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de komm   unale parter, jf. Vejledning om Det Ud- videde Totalbalanceprincip (DUT). Det indebæ  rer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketi nget den 26. januar 2004. Med lovforslaget pålæg   ges regionsrådene at oprette trafikselskaber. Trafikselskaberne finansieres de l- vist af billetindtægter delvist af tilskud fra de deltagende regioner og kommuner. Fordelingen af tilsku  d- det afgøres af deltagerne i selskaberne, men for trafikselskabet på Sjæl land pålægges regionerne at f   i- nansiere et regionalt busnet, de privatbaner som overtages af regionerne, samt udgifter til fælles admin  i- stration og drift af selskabet. Samlet set vurderes opgaverne i regionerne at indebære et udgiftsbehov som foreløbigt er  opgjort til 1.221 mio. kr. å rligt. Alle øvrige opgaver, som varetages af trafikselskaberne herunder drift af lokale busruter og befordring af handicappede, forudsættes finansieret af kommunerne. Foreløbigt vurderes kommunernes overtagelse af disse opgaver samlet set at indebære et merudgiftsbehov for den primærkommunale se ktor på ca. 956 mio. kr. å rligt. Forslaget indebærer at den kommunale indflydelse på det fa   ktiske serviceniveau øges væsentligt mange steder i landet. Der etableres en tættere kobling   mellem de, som har gavn af trafikken, og de som beta- ler. Dette gøres til et lovfæstet princip på Sjælland, og resten af landet forventes af følge samme grun d- princip. Ved at flytte størstedelen af finansieringsansvaret for bustrafikken tættere på brugerne o pnås en mere præcis dimensionering og målretning af serviceniveauet til de faktiske passagerbehov og dermed en mere effektiv udnyttelse af de midler, der stilles til rådighed for den lokale og regionale bu sbetjening. Den nye organisering af ansvaret for den offentlig service trafik forventes samtidig overordnet set at in- debære en effektivisering. Ansvaret for indkøb af offentlig servicetrafik samles over hele landet i trafi   k- selskaberne frem for at være spredt på mange amter og kommuner. Sigtet er at de pr   aktiske fælles fun  k- tioner i form af indkøb af trafik, udvikling af fælles systemer, køreplaner m.v.. samles på nogle færre og stø rre enheder, med stordriftsfordele til følge. En del af de samlende koordinerende opgaverne flyttes til det statslige plan. Det drejer sig om koordinering mellem tog og bustrafikken, samt om dele af de koor- dinerende opgaver på kort og langt sigt i Hovedstadsområdet. Overtagelse af disse opgaver forventes at indebære en merudgift for staten på ca. 10 mio. kr. årligt. De samlede udg iftskonsekvenser for stat, am- ter, regioner og kommuner fremgår af tabel 1.

Trafikmin. j.nr. 550-000001 23 Tabel 1. Oversigt over ændringer i udgiftsniveau for hhv. stat, amter, kommuner og regioner Mio. kr. (05pl) 2007 2008 2009 2010 Stat 10 10 10 10 Amtskommuner -2.186 Regioner 1.221 1.221 1.221 Kommuner 956 956 956 956 I  alt 0 0 0 0 Lovforslaget medfører samlet set ikke direkte offentlige merudgifter. De nye finansieringsprincipper vil medføre en forskydning i finansieringsbehovet mellem regi oner og kommuner samt mellem enkelte geografiske områder indbyrdes. Som led i kommunalreformen genne m- føres en reform af det kommunale tilskuds - og udligningssystem. Udligningsreformen skal medvirke til at udjævne de afledte ændringer i byrdefordelingen af opgaveomlægninger mest muligt. I disse opgav  e- omlægninger indgår også opgaveændringer inden for den offentl ige service trafik. Indirekte kan relationerne mellem statskassens og kommunernes og regionernes økonomi påvirkes ge  n- nem takstfastsættelsen, som norm  erer en væsentlig del af indtægterne for trafikselskaberne, DSB og a n- dre togoperatø rer, der forestår togdrift på kontrakt om offentlig servicetrafik med staten. 5. Økonomiske og administrative kons  ekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil blive forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæ   ssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Ved offentlig servicetrafik forstås trafik, som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen forre  t- ningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår. Definitionen på o f- fentlig servicetrafik er dermed i overensstemmelse med EF-retten, hvor ”forpligtelser til offentlig se r- vice” i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, af landeveje og sejlbare vandveje , som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1893/91 af 20. juni 1991 (”forordning 1191/69”), er defineret som ”forpligtelser, som transportvirksomheden i   k- ke ville påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang og ikke på samme betingelser”. Der er med andre ord tale om trafik, der  - samlet set - ikke kan drives kommercielt. Kontrakter om buskørsel er omfattet af udbudskra vet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand - og energiforsy- ning, transport samt posttjenester (”forsyningsvirksomhedsdirektivet”), der er gennemført i dansk ret ved bekendtgøre lse nr. 936 af 16. september juni 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontra  k-

Trafikmin. j.nr. 550-000001 24 ter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. Det betyder, at der skal foretages udbud i det omfang offentlige myndigheder ønsker at indgå kontrakter   om buskørsel med busvog n- mænd, hvor kontrakternes værdi overstiger en tærskelværdi på 499.000 EUR svarende til ca. 3.750.000 kr. Den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb, der efter ordregiv e- rens skøn skal bet ales, eksklusive moms. Offentlige myndigheders indgåelse af kontrakter om offentlig servicetrafik med bus og tog, der falder uden for forsyningsvirksomhedsdirektivets udbudskrav, vil være omfattet af forordning 1191/69. Det betyder, at de trafikansvarlige myndigheder ved indgåelsen af kontrakter om bustrafik, der ikke overstiger forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdi på 499.000 EUR, og ved indgåelsen af ko n- trakter om togtrafik skal følge reglerne i forordning 1191/69. Det følger af forordning 1191/69, at me  d- lemsstaterne kan undtage virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende omfatter transportydelser i byer, forstæder eller regioner fra forordningens anvendelsesområde. Det fremgår af EF -Domstolens dom af 24. juli 2004 i sag C-280/00, Altmark Trans, at medlemsstaternes eventuelle undtagelser fra forordnin- gens anvendelsesområde skal være fastsat klart, jf. dommens præmisser 43 -66 (navnlig præmis 57 og 58). Der er ikke i dansk ret gjort undtagelser for den lokale og regionale trafik fra forordningens anven- delsesområd e. Forordning 1191/69 stiller bl.a. krav om, at når transportvirksomheder både præsterer tjenesteydelser, der er omfattet af en forpligtelse til offentlig tjeneste, og udfører andre aktiviteter, skal der være en reg   n- skabsmæssig adskillelse mellem aktivit  eterne uden overførselsadgang fra eller til regnskaberne for o f- fentlig service. Forordningen stiller endvidere krav til fastsættelsen af myndighedernes betaling for o  f- fentlig service samt en årlig efterregulering heraf, en klar definition af offentlig serv iceforpligtelserne samt formelle krav til de indgåede kontrakter. Undtaget fra såvel forsyningsvirksomhedsdirektivets og forordning 1191/69’s regler er myndigheders egenproduktion. 8. Høring Lovforslaget er sendt til høring hos de myndigheder og organis ationer, der fremgår af bilag 1 til lovfor s- laget. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekven- ser/mindreudgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommu- ner Der er ingen konsekvenser for den offentlige sektor set under ét, jf. afsnit 4 Der er ingen konsekvenser for den offentlige sektor set under ét, jf. afsnit 4