Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 30. november 2004 Rejsekortet i den kollektive trafik I nedenstående notat redegøres der for planerne for udvikling og impl  e- mentering af et landsdækkende elektr  onisk rejsekort i den kollektive trafik. Der gives indledende en kort beskrivelse af rejsekortets funktioner, herefter beskrives organiseringen af parterne bag udviklingen af rejsekortet samt hvorledes processen bag den videre udvikling af rejsekortet. Afslutnings- vist berøres en række andre forh   old omkring rejsekortet, herunder bl.a. udenlandske erfaringer med et lignende kort samt rejsekortets betydning for en fortsat liberalisering af markedet.    1. Hvad er rejsekortet? Rejsekortet skal udgøre en landsdækkende, elektronisk rejsehjemmel, der over en årrække planlægges at erstatte de nuværende bille tteringssystemer i den kollektive trafik. Kortet bliver et såkaldt kontak tfrit chip-kort med format som et kreditkort. Kortet aflæses elektronisk uden direkte kontakt med en kortlæser. Kortet vil blot   skulle holdes nær kortlæseren for at kunne aflæ  ses. Der vil fortsat være mulighed for, at kunderne kan købe kontantbille   tter til den kollektive trafik som alternativ til rejsekortet. Kunden vil få tre mulige korttyper at vælge imellem: Et anonymt kort, h vor brugerens identitet ikke fremgår. De an o- nyme kort fungerer i princippet på samme måde som tal  etidskort til mobiltelefoner og kan eksempelvis lades op over internettet og på stationer mv. Et brugertilknyttet kort, som kan benyttes af flere forskellige per- soner, men hvor der er tilknyttet en navngiven person, som typisk vil være betaleren. Til de brugertilknyttede kort vil der være muli g- hed for at tilknytte en betalingsordning, så der e ksempelvis hver måned sendes en specificeret regning for m å nedens forbrug.

Side 2 af 7 Et personligt kort med billede, som da kun kan benyttes af den, der er på billedet. Disse kort skal bruges af folk, der re jser med en sæ  rlig rabat, f.eks. visse uddannelsessøgende. Kortet forventes også at kunne anvendes til køb af service, f.eks. i k  iosker og togservice nært knyttet til tog og bus. Der arbejdes endv  idere med, at kortet på kommerciel basis kan anvendes til andre funktioner end rejs e- hjemmel. Disse muligheder er nye for branchen, og de vil på længere sigt kunne åbne helt nye perspektiver  for såvel udbredelse af kortet som for økonom ien i det samlede system. Rejsekortet som betalingsmiddel Rejsekortet fungerer både som billet og betalingsmiddel. Inden man tager toget skal kortet registreres af kortlæsere på perronen, hvormed et såkaldt check ind foretages. Togpersonalet kan ved hjælp af håndterminaler ko   n- trollere, at passagererne er i besiddelse af et rejsekort, som er registreret inden rejsen startede. Når to grejsen slutter skal passageren igen sørge for at aflæse kortet på perronen på ank omststationen, hvormed check ud foreta- ges. Ved busrejser skal passageren sørge for at benytte de kortlæsere, som er placeret ved indgangen og ved udgangen af bussen. Det samme rejsekort gælder således som bi   llet og betalingsmiddel til en rejse med både bus  og tog eller med flere forskellige togselskaber. I disse tilfælde skal kunden blot checke ind ved skift mellem to tog eller fra tog til bus mv. Rejsekortsystemet giver passagererne nogle væsentlige fordele. Check ind  - check ud systemet betyder, at passagererne ikke har behov for at kende takstsystemets indretning. Man har således ikke behov for at vide, om en bestemt rejse eksempelvis kræver en billet til to eller tre zoner. At rejseko  r- tet fungerer som både billet og betaling smiddel betyder endvidere, at man altid har en gyldig billet, og at man rejser til den lavest mulige pris. Man har således ikke behov for at overveje, om det bedst kan betale sig at a n- skaffe en kontantbillet, et klippekort eller et månedskort, og man har heller ikke behov for at anskaffe en billet inden rejsen i et billetsalg eller lignen- de. Rejsekortet kan både fungere på baggrund af en justeret version af de n  u- værende zonesystemer og på baggrund af helt nye takstpri   ncipper, hvor man f.eks. i stedet for zoner beregner passagernes pris ud fra den rejste luftlinieafstand. I dag er takstsystemerne typisk baseret på én bestemt pris for kontantbillet- ter, en lavere pris pr. rejse, hvis man rejser på klippekort og en endnu lav e- re pris pr. rejse, hvis man dagligt rejser på et månedskort. Parterne bag rejsekortet arbejder i planlæ  gningen med, at billetsystemet fremover vil bestå af rejsekortet og kontantbilletter. De nuværende muli   g-

Side 3 af 7 heder for at opnå rabat ved f.eks. køb af klippekort og periodekort vil blive inkluderet i rejsekortet, og systemet tilrettelægges dermed således, at raba   t- ten løbende bl iver større, jo mere man rejser. 2. Parterne bag rejsekortet Rejsekortprojektet udbydes af det til formålet stiftede Rejsekort A/S. Pa r- terne i Rejsekort A/S er DSB, HUR, Ørestadsselskabet, Vestsjællands Tra- fikselskab, Storstrøms Trafikselskab, Vejle Amts Trafikselskab og Nordjy l- lands Trafikselskab. Det er imidlertid forventningen, at rejsekortet på et tidspunkt vil blive landsdækkende. De fleste af de øvrige nuværende trafi k- selskaber har tilkendegivet, at man forventer at indføre rejsekortet på et senere tidspunkt. Organisering Parterne bag rejsekortprojektet har i fællesskab stiftet Rejsekort A/S, som står for at udbyde projektet, og som efterfølgende vil have til ansvar at fø   l- ge op på den kontrakt der in dgås med den valgte leverandør. Rejsekort A/S har en lille organisation med ca. 10 eksperter, som må vurderes at være i stand til at sikre en kompetent udbudsproces og efterfølgende kontrakta d- ministration. En meget væsentlig fordel ved Rejsekort A/S  -konstruktionen er, at det kun er nø dvendigt at foretage ét udbud. Alle trafikvirksomheder kan benytte den resulterende kontrakt uden at skulle foretage eget udbud. Investeringen i rejsekortet sker for offentlige midler og projektet får bety d- ning for et stort antal borgeres dagligdag. Af den grund er der naturligvis behov for, at offentligheden har indsigt i og kontrol med projektet, særligt i forhold til, om økonomi og tidsplan holder. Dette behov søges o  pfyldt ved, at Rejsekort A/S ledes af en bestyrelse udpeget af selskabets ejere. Endvi- dere er det i selskabets vedtægter bestemt, at der vil være adgang til aktin d- sigt efter offentlighedslovens principper. Ifølge Trafikministeriets kontrakt med DSB for perioden 2005 -2014 er DSB forpligtet til løbende at orientere  Trafikministeriet om rejsekortpro- jektets fremdrift samt væsentlige beslutninger truffet af Rejsekort A/S. Det fremgår endvidere af kontrakten, at DSB bl.a. skal arbejde for at rejsekortet indrettes til at kunne sondre mellem forskellige operatører, der b etjener samme strækning og at alle jernbaneoperatører har lige vilkår i fo rhold til at kunne benytte rejsekortet som billetmedie. Trafikstyrelsen har en løbende dialog med Rejsekort A/S med henblik på at vurdere rejsekortets funktionalitet.

Side 4 af 7 3. Processen omkring udviklingen af rejsekortet Beslutningsprocessen omkring rejsekortet er foregået i to faser i relation til det statslige niveau: I første fase i 2002 -2003 besluttede DSB, Ørestadsselskabet og HUR og de amtslige trafikselskaber sig for at stifte Rejsekort A/S og lade Rejsekort A/S påbegynde et udbud. Der blev udarbejdet en række business cases for parterne, som viste, at rejsekortet med de opstillede forudsætninger var et rentabelt projekt. I den første fase blev Ørestadsselskabets deltagelse go    d- kendt ved aktstykke, jf. Akt 172 af 20. maj 2003. Forud for anden fase har trafikministeren d. 17. november 2004 fremsat et lovforslag, der giver hjemmel til, at amtskommuner og kommuner, de fæ  l- leskommunale trafikselskaber, HUR, Ørestadsselskabet samt DSB, som indgår i et indbyrdes samarbejde om at udvikle og drive rejs ekortet, kan indgå aftale om kommerciel anvendelse af adgangen til systemet og des u- den udbetale udbytte til parterne i samarbejdet. Lovforslaget giver endvidere Rejsekort A/S hjemmel til at kunne indgå a f- taler med private om udnyttelse af rejsekortet til andet end rejsehjemmel, således at selskabet vil kunne oppebære en indtjening f.eks. i form af en omsæ  tningsafgift for en sådan benyttelse. Sådanne aftaler kræver særlig lovhjemmel. I anden fase skal parterne bag projektet vurdere resultatet af udbudsrunden og på den baggrund tage endelig stilling til deres delt agelse. Det forventes, at Rejsekort A/S indgår en kontrakt med den vindende byder i januar 2005. Kontrakten vil herefter skulle godkendes af parterne bag pro- jektet i perioden fra februar til maj 2005. For DSB’s vedkommende forudsætter deltagelse tilslutning fra Folketi   n- gets Finansudvalg, fordi investeringen for DSB udgør mere end 100 mio. kr. Tilsvarende vil det være hensigtsmæssigt tillige at forelægge Ørestad s- selskabets deltagelse for Folketingets Finansudvalg grundet projektets øk o- nomiske omfang. Hvad betyder kommunalreformen for rejsekortet? Med aftalen om kommunalreformen er der lagt op til æ  ndringer af det kommunale landskab og heriblandt også af nogle af de enheder, som i dag står for den kollektive trafik, dvs. kommuner, amter og trafikselskaber. I relation til rejsekortet betyder det, at de enheder, som står bag projektet i dag ikke i alle tilfælde vil være de samme, som de enheder, so m skal im- plementere og anvende det nye rejsekort. Den situation kræver naturligvis,

Side 5 af 7 at det grundigt overvejes hvordan planerne for rejsekortet hænger sammen med kommunalreformen. Til det formål er der nedsat en række arbejdsgrupper i regi af det nuvære n- de Bus & Tog takst- og billetsamarbejde. I dette arbejde deltager repræse  n- tanter for Trafikministeriet, Trafikstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, DSB, Arriva Tog A/S og en række amter, kommuner og fælles amt s- ligt/kommunale trafikselskaber. 4. Øvrige forhold om  kring brugen af rejsekort Registrering af passagerernes brug af rejsekortet Rejsekortsystemet vil i sagens natur registrere, hvor de enkelte kort bruges. Disse oplysninger vil blive anvendt som grundlag for beregning af de be- løb, der trækkes på det enkelte rejsekort. På de anon yme kort vil der blot blive fratrukket et beløb fra den saldo, der er på dette kort. På de personti   l- knyttede kort kan oplysningerne om rejseaktiviteten blive knyttet sammen med oplysninger om kortets ejer med henblik på eksempelvis at  træ  kke et månedligt beløb på ejerens konto, hvis ejeren har valgt at blive fakt   ureret løbende. Der vil således i rejsekortsystemet blive opsamlet en række oply   sninger af personlig karakter. De trafikselskaber, som tilbyder rejsekortet til deres kunder, vil naturligvis skulle opbevare disse oplysninger på en måde, så det ikke risikeres, at oplysninger om brugernes bankkonti, rejsevaner mv. mis- bruges. På den måde kan rejsekortsystemet sammenlignes med mobiltel  e- fonsystemer, hvor brugen af mobiltelefoner registreres med henblik på fa k- turering. Politiet kan med en dommerkendelse få udleveret o plysninger om, hvor det enkelte rejsekort har været brugt, på samme måde som en do m- merkendelse vil kunne give politiet adgang til oplysninger om, hvor i lan- det en mobiltelefon har været brugt og hvem der er ringet til. Formålet med at udstede anonyme kort er bl.a., at man dermed har muli g- hed for at bruge rejsekortsystemet, uden at det registreres, hvor man har rejst. Rejsekortsystemet har været forelagt Datatilsynet. Datatil  synet har tilken- degivet, at de anførte oplysninger om kunderne, herunder oplysni nger der afgives af kunderne selv i forbindelse med køb af rejsekort, og o plysninger der stammer fra kundernes brug af rejsekortet, betragtes som ikke- følsomme oplysninger. Beh andling (herunder registrering, videregivelse og udveksling) af disse oplysninger kan ske til brug for administrative formål, herunder servicering af kunderne, i overensstemmelse med persondatalo- ven.

Side 6 af 7 Handicappede De Samvirkende Invalideorganisationer har bidraget til forberedelserne af udbudet af rejsekortet, og på dette grundlag er der stillet en række krav til designet af udstyret. Dette skal generelt designes, så flest mulige passag e- rer med forskellige handicap kan benytte systemet, herunder også blinde  og synshæmmede. Leverandøren kan leve op til disse krav på flere forskellige må der. Der kan eksempelvis installeres særlige funktionsknapper med blindeskrift evt. i sammenhæng med et system, hvor man kan lære at a n- vende systemet. Det konkrete design og udformning af udstyr med mere fastlægges i en s  e- nere fase. På dette tidspunkt vil Rejsekort A/S inddrage handicaporganis a- tionerne i forbindelse med den endelige udformning af systemet. Brug af det danske rejsekort uden for Danmark En fordel ved rejsekortprojektet er endvidere, at det danske rejsekort kan fungere som billet i visse trafiksystemer uden for Danmark En lang række trafikselskaber i Norden har vedtaget en fælles rejsekor t- standard, som indebærer, at disse trafikselskabers rejsekort er kompatible med hinanden. I Skåne er man i gang med at indføre rejsekort, og de da  n- ske og skånske rejsekort vil kunne bruges ved rejser over Øresund. De planlagte danske og skånske rejsekortsystemer er imidlertid forskellige, sårejsekortet vil ved rejser over Øresund sk   ulle bruges på en lidt anden måde, nemlig ved at kunden ved rejsens start vælger, hvilken zone re   jsen skal gå til. Både i Skåne og de mange andre steder i Norden forudsætter brug af det danske rejsekort, at der på forhånd er indgået aftaler mellem trafikse   lska- berne om afregning og udveksling af oplysninger. I resten af Europa vil der i mindre grad være mulighed for at anvende de danske rejsekort, da der ikke benyttes de samme tekniske standarder. Udenlandske erfaringer med elektronisk rejsekort På nuværend   e tidspunkt er elektroniske rejsekort etableret en række steder i udlandet. Blandt de første større rejsekortprojekter er Hong Kong, hvor rejs  ekortet blev indført i 1997. Ansvaret for udvikling og implementering af rejsekor t- systemet blev lagt i et non-profit selskab, som var dannet af væsentligste operatører i området. I dag er der mere end 8 mio. kort i omløb. I Hong Kong er realiseringen af nye forretningsområder påb  egyndt på en række

Side 7 af 7 områder, så man i dag også kan anvende rejsekortet i kiosker, som park   e- ringskort og til mange andre formål. I London har man iværksat det såkaldte Prestige projekt, der omfatter ko   l- lektiv trafik i London. Der er nu 2 mio. kort i brug, og pr. dag foretages der nu ca. 1 mio. busrejser og 0,7 mio. rejser med undergrundsbanen ved brug af elektroniske smartcards. I Holland er der indgået kontrakt om etablering af et landsdækkende rejs   e- kort til hele den kollektive trafik. Implementeringen af det hollandske rej- sekort påbegyndes inden for det kommende år. Her udover er der en række r  ejsekortprojekter rundt omkring i Skandinavi- en og resten af Europa, som varierer i omfang og ambitionsniveau. Kon- taktløse chipkort synes klart at være fremtidens billetstandard i den kolle   k- tive trafik. Der er imidlertid stor forskel på, hvor a mbitiøse de e nkelte chipkort-projekter er. I princippet kan man blot lade chipkort billetter fun- gere som klippekort eller periodekort, men teknologien kan altså også   – og med servicemæssig og økonomisk fordel    – udnyttes til at integrere funkti   o- nen som billet og betalingskort på samme chipkort og til at sikre, at det samme chipkort kan anvendes i store systemer – som hele Ho   lland eller Danmark. Rejsekortets betydning for fortsat liberalisering af den kollektive trafik Selvom rejsekortet som udgangspunkt ejes af offentligt ejede trafikselska- ber kan rejsekortet understøtte en fortsat liberalisering af den kollektive trafik: Både offentlige og private trafikselskaber har adgang til at br uge rejsekortet på lige vilkår. En privat operatør kan derfor med rejs   e- kortet indrette sine rabatter og bonus ordninger ud fra sine egne kommercielle overvejelser og uden at skulle investere i egne sy- stemer, som evt. ville skulle afskrives over en kort å rrække. Rejsekortet giver meget mere præcise oplysninger om rejs  emønstre mv. Det kan eksempelvis udnyttes til at udvikle kontraktformer i den offentligt udbudte bustrafik. Rejsekortet giver således markant bedre mulighed for at forbedre incitamenter i bus-kontrakterne – f.eks. så en operatør belønnes for at tiltrække flere passagerer til s i- ne ruter. Det er aftalt med Konkurrencestyrelsen, at private kan indgå som ej ere af Rejsekort A/S efter 5 år. Det indebærer, at de offentligt ejede trafikselsk   a- ber træffer afgørelser om udbud, kontraktindgåelse og i mplementering af rejsekortet. Når den grundlæg   gende struktur for rejsekortet herefter er fast- lagt, er det hensigtsmæssigt, at der åbnes for privat medeje   rskab.