Trafikministeriet Udkast 1. december 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fæl- lesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vin- tervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om frem- gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen) § 1 I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørel- se nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 233 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, udgår ”, amtskommune”. 2. I § 1, stk. 2, udgår ”, landeveje”. 3. § 2, stk. 5, affattes således: ”Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er forvalt- ningsmyndighed for kommunevejene.” 4. § 4, stk. 1, affattes således: ”§ 4. Kommunalbestyrelsers afgørelser ef- ter denne lov, kan påklages til trafikmini- steren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.” 5. § 5 affattes således: ”§ 5. Tvister mellem kommunale vejbesty- relser indbyrdes om vejvæsenet afgøres af trafikministeren. Stk. 2. Tvister mellem en vejbestyrelse og et forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 101 og 106, afgøres af tra- fikministeren.” 6. I § 7, stk. 2, udgår ”amtsråds og”. 7. § 8, stk. 2, ophæves.     Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 8. Overskriften til § 9 ”Vejregnskaber” op- hæves. 9. § 9 ophæves. 10. I § 10, stk. 3, udgår ”amtskommunal el- ler”. 11. I § 11 udgår ”amtskommunale og”.

2 12. I § 14, stk. 3, udgår ”amtskommunale og”. 13. I § 14, stk. 4, udgår ”landevej eller”. 14. I § 16 udgår ”amtskommunale og”. 15. I § 17 udgår ”amtskommunale eller”. 16. I § 20 udgår ”amtskommune eller”. 17. Overskriften til § 21 og § 22 ”Landeveje” ophæves. 18. § 21 og § 22 ophæves. 19. § 23, stk. 2, ophæves. 20. § 24 affattes således: ”§ 24. Forinden der træffes beslutning om anlæg, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kom- muneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for ve- jens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis den pågæl- dende kommunevej skærer, vil skære, har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt.” 21. § 28 affattes således: ”§ 28. Forinden et kommunalt vejanlæg op- tages på kommunalbestyrelsens vejplan, skal de kommuner, hvis veje vil skære eller få forbindelse med det planlagte vejanlæg, have lejlighed til at udtale sig.” 22. § 29 affattes således: ”§ 29. Hvis et kommunalt vejanlæg vil skæ- re eller få forbindelse med en bestående el- ler planlagt hovedlandevej, eller en bestå- ende rutenummereret vej i øvrigt, skal Vej- direktoratet have lejlighed til at udtale sig, inden vejanlægget optages på kommunal- bestyrelsens vejplan.” 23. § 30, stk. 3 og 4, ophæves. 24. I § 34, stk. 1, 3. pkt., ændres ”og lande- veje og 50 m ved kommuneveje” til: ”og an- dre rutenummererede veje og 50 m ved øv- rige kommuneveje”. 25. § 35, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.” 26. I § 46, stk. 2, udgår ”amtskommunal el- ler”. 27. I § 46, stk. 3, udgår ”amtskommunale og”. 28. I § 47, stk. 1, udgår ”amtskommunal el- ler”. 29. I § 48, stk. 1, udgår ”det amtsråd eller”. 30. § 57 affattes således: ”§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsm å- let, jf. § 52, nedsætter trafikministeren tak- sationskommissioner og fastsætter deres forretningsområder. Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen. Forman- den udtager til den enkelte sag 2 medlem- mer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommu- nalbestyrelsen 2 personer, der for kommu- nalbestyrelsens funktionstid optages på en

3 liste over medlemmer af den taksations- kommission, som omfatter kommunen.” 31. § 58, stk. 2 og 3, affattes således: ”Stk. 2. En overtaksationskommission be- står af 5 medlemmer. Trafikministeren ud- nævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. For- manden udtager til den enkelte sag yderli- gere 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3. Stk. 3. I hver kommune udpeger kommu- nalbestyrelsen 1 person, der for kommu- nalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over medlemmer af den overtaksati- onskommission, som omfatter kommunen.” 32. I § 66, stk. 2, ændres ”Boligministeren” til: ”Miljøministeren”. 33. § 67 ophæves. 34. § 70, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Etableres der til en kommunevej adgang som nævnt i stk. 1 i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hoved- landevej, skal der tillige indhentes tilladel- se fra Vejdirektoratet.” 35. § 71, stk. 5, affattes således: ”Stk. 5. Når benyttelse af adgang, som nævnt i stk. 1-4, ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m – i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej, skal der tillige ind- hentes tilladelse fra Vejdirektoratet.” 36. I § 72 udgår ”landeveje samt”. 37. § 73, stk. 3, affattes således: ”Stk. 3. Forinden adgangsbestemmelser fastsættes, skal vejbestyrelsen forhandle med den myndighed, der udarbejder kom- muneplan for området.” 38. I § 73, stk. 4, ændres ”en af de myndig- heder” til: ”den myndighed”. 39. I § 89, stk. 1, udgår ”, landeveje”. 40. I § 96, stk. 1, udgår ”, amtskommune”. 41. § 104, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved kommuneveje i mindre afstand end 100 m – i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m – fra en hovedlandevej skal der tillige ind- hentes tilladelse fra Vejdirektoratet.” 42. § 106, stk. 1, affattes således: ”§ 106. Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriations- kommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- rende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsy- ningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.” 43. I § 114, stk. 1, udgår ”amtskommunale eller”. § 2 I lov om private fællesveje (privatvejslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer:

4 1. I § 1 udgår ”, amtskommune”. 2. I § 13, stk. 1, ændres ”lov om by- og land- zoner” til: ”lov om planlægning”. 3. § 52, stk. 1, affattes således: ”§ 52. Arbejder på ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fæl- lesveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens an- læg, regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriations- kommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø- rende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsy- ningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.” § 3 I lov om grundejerbidrag til offentlige veje (vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, foretages føl- gende ændringer: 1. I § 1, stk. 1 og 2, udgår ”, amtskommu- ne”. 2. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 3. I § 2, stk. 2, udgår ”og landeveje”. 4. § 2, stk. 3, ophæves. 5. § 19 affattes således: ” § 19. Kommunalbestyrelsen bistår Vejdi- rektoratet med administration af vejbidrag for hovedlandeveje efter regler, der fastsæt- tes af trafikministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening.” 6.  § 20, stk. 1, affattes således: ”§ 20. Kommunalbestyrelsers afgørelser ef- ter denne lov, kan påklages til trafikmini- steren for så vidt angår retlige spørgsmål.” § 4 I lov om vintervedligeholdelse og renholdel- se af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages føl- gende ændringer: 1. I § 1, stk. 1 og 2, udgår ”, amtskommu- ne”. 2. § 1, stk. 4, affattes således: ”Stk. 4. Ved private fællesveje og stier for- stås i denne lov de veje, gader, broer, plad- ser og stier, der uden at være offentlige, jf. stk. 1, og 2, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen eller stien er beliggende, når ejen- dommene er i særlig eje.” 3. I § 5, stk. 3, ændres ”amtsrådet” til: ”Vej- direktoratet”. 4.  § 9, stk. 3, affattes således: ”Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på veje i private skove, der er åbne for offentlighedens færdsel efter § 23 i lov om naturbeskyttelse.” 5. § 19 affattes således: ”§ 19. Kommunalbestyrelsers afgørelser ef- ter denne lov, kan påklages til trafikmini- steren for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgø . For beslutninger, hvorom der er udfærdiget of- fentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet udtalelse fra vejbestyrelsen

5 se bort fra overskridelse af klagefristen. Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myn- dighed klage kan ske, og om fristen for ind- givelse af klage. Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgs- mål skal være anlagt inden 6 måneder ef- ter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt.” 6. Efter § 19 indsættes: ”§ 19 a. Trafikministeren kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden statslig myndighed under Trafikministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er til- lagt trafikministeren. Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte reg- ler om adgangen til at påklage afgø der er truffet i henhold til bemyndigelse ef- ter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafikministe- ren.” § 5 I lov om fremgangsmåden ved ekspropria- tion vedrørende fast ejendom, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som ændret ved § 57 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 156 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 4, ændres ”borgerlig straffelov” til: ”straffeloven”. 2. § 6, stk. 1 og 2, affattes således: ”§ 6. Hver ekspropriationskommission be- står af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager ved- rørende et konkret anlæg, heraf 2 med- lemmer fra en af trafikministeren udfærdi- get liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 2. Stk. 2. Trafikministeren udpeger 8 perso- ner, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspro- priationskommissionerne. I hver kommune udpeger kommunalbestyrelsen 1 person for kommunalbestyrelsens funktionstid. De kommunale medlemmer optages på lister svarende til kommissariernes forretnings- områder, jf. § 4.” 3. § 7, stk. 2 og 3, affattes således: ”Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministe- ren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste, jf. stk. 3.   Stk. 3. Trafikministeren udpeger 8 perso- ner, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksati- onskommissionerne. I hver kommune ud- peger kommunalbestyrelsen 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid op- tages på en liste over medlemmer af den taksationskommission, som omfatter kom- munen.” 4. I § 13, stk. 2, ændres ”Landbrugsministe- riet” til: ”Ministeriet for Fødevarer, Land- brug og Fiskeri”. 5. I § 27, stk. 4, ændres ”Landbrugsministe- ren” til: ”Miljøministeren”. 6. § 30 ophæves.

6 § 6   Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.   Stk. 2. § 1, nr. 33, § 4, nr. 6, og § 5, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2005. Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres de i bilaget angivne lan- deveje, der hidtil er blevet bestyret af am- terne, som hovedlandeveje. Stk. 4. Med virkning fra den 1. januar 2007 klassificeres kommunevej nr. 170, Rønne – Åkirkeby og kommunevej nr. 171, Åkirkeby – Nexø, som hovedlandeveje.

7 Bilag Landeveje der klassificeres som hovedlandeveje pr. 1. januar 2007 Frederiksborg amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 104 Favrhold - Karlebo Overdrev                  7,1 0:0000 6:1014 106 Hillerød  - Frederiksværk                18,2 3:1022 22:0898 108 Karlebo Overdrev - Stensholt vang                  3,2 33:0249 36:0452 109 Nyrup - Helsingør                  1,6 38:0904 39:0796 136 Roskilde - Slangerup                10,9 14:0120 24:0987 140 Hillerød  - Nyrup                14,0 3:0343 17:0402 141 Hillerød  - Frederikssund                17,4 4:0865 22:0637 142 Frederikssund - Elverdam                14,1 1:0714 16:0476 521 Frederikssund - Kregme                11,8 1:0210 12:0958 527 Isterød  - Æbelholt kloster (Isterødvejen)               7,2 36:0452 43:0662 Ialt              105,4 Roskilde amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 102 Roskilde - Ringsted                14,2 33:0507 47:0702 136 Roskilde - Slangerup                10,4 3:0782 14:0120 138 Roskilde - Solrød  - Køge Bugt Motorvejen                14,5 2:0146 16:0654 139 Veddelev - Holbækmotorvejen                  4,5 0:0000 4:0546 142 Frederikssund - Elverdam                14,0 16:0476 30:0440 Ialt                57,6 Vestsjællands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 101 Østre ringvej og Bragesvej, Ringsted                  4,4 58:0188 62:0676 102 Roskilde - Ringsted                10,5 47:0702 58:0188 125 Slagelse - Kalundborg                33,6 0:0982 36:0106 126 Næstved  - Slagelse                23,1 12:0314 36:0034 145 Holbæk  - Sorø                28,3 3:0334 32:0327 151 Ringsted - Næstved                  5,1 2:0105 7:0248 Ialt              105,0

8 Storstrøms amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 501 Nykøbing F.  - Storstrømsbroen                10,9 0:0000 11:0028 506 Nykøbing F.  - Gedser                22,9 0:0000 22:0895 614 Næstved  - Rønnede                13,7 3:0800 17:0545 617 Næstved  - Bårse                14,8 0:0131 16:0827 624 Næstved  - Slagelse                  8,8 3:0545 12:0314 625 Ringsted - Næstved                14,6 7:0248 21:0900 628 Rettestrup - Øverup (Næstved omfartsvej vest)                    5,6 2:0458 8:0070 Ialt                91,3 Fyns amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 521 Odense - Faaborg                30,5 5:0735 37:0268 704 Nyborg - Bøjden                54,2 1:0933 56:0247 714 Svendborg - Faaborg                25,4 2:0364 27:0937 Ialt              110,0 Sønderjyllands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 316 Kruså - Sønderborg  - Fynshav                17,6 27:0230 44:0831 317 Kruså - Tønder                23,3 15:0205 38:0529 318 Torp - Tinglev                11,4 9:0700 21:0073 319 Sønderborg  - Bovrup - Røllum                28,5 2:0942 31:0723 321 Kolding - Gabøl                18,4 20:0139 38:0960 322 Abild - Gabøl                35,7 0:0000 35:0658 323 Haderslev - Gabøl                17,2 5:0932 23:0090 325 Ribe - Gabøl                16,3 11:0551 27:0856 331 Ribe - Tønder  - Sæd grænse                41,0 9:0850 51:0041 Ialt              209,3 Ribe Amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 325 Ribe - Gabøl                11,2 0:0237 11:0551 327 Esbjerg - Kærgård                13,6 4:0325 17:0914 331 Ribe - Tønder  - Sæd grænse                  8,8 1:0044 9:0850 332 Varde - Ribe                37,7 2:0681 41:0691 333 Skjern - Varde                20,0 44:0076 64:0102 337 Korskro - Grindsted - Give                45,1 11:0622 56:0717 339 Tarm - Grindsted                14,8 21:0113 35:0882 363 Vejle - Grindsted                11,7 27:0330 39:0036 370 Herning - Ølgod  - Varde                28,0 37:0750 65:0645 Ialt              190,8

9 Vejle amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 321 Kolding - Gabøl                15,3 4:0789 20:0139 337 Korskro - Grindsted - Give                13,9 56:0717 70:0638 348 Vejle - Viborg                35,5 5:0818 41:0938 363 Vejle - Grindsted                27,4 1:0541 29:0053 Ialt                92,2 Ringkøbing amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 333 Skjern - Varde                18,3 26:0208 44:0076 339 Tarm - Grindsted                21,7 0:0018 21:0113 348 Vejle - Viborg                13,6 49:0362 62:0940 349 Røgind  - Skjern                20,4 7:0066 27:0477 370 Herning - Ølgod  - Varde                37,7 0:0022 37:0750 417 Viborg - Holstebro                23,5 26:0415 49:0897 418 Ringkøbing  - Holstebro                41,0 0:0312 41:0306 420 Holstebro - Skjern                44,8 1:0211 46:0465 423 Ringvejen i Holstebro 6,5 41:0306 47:0846 425 Holstebro - Oddesund                23,5 2:0105 25:0592 426 Thisted - Oddesund                15,6 38:0392 53:0963 429 Sunds - Hagebro 23,6 8:0288 31:0964 430 Hagebro - Skive                10,8 0:0000 10:0799 439 Viborg - Herning                15,6 29:0093 44:0679 Ialt              316,4 Århus amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 72 Skødstrup  - Lygten (Molsmotorvejen)                  4,6 13:0288 17:0928 348 Vejle - Viborg                  7,4 41:0938 49:0362 348 Vejle - Viborg                  1,1 62:0940 64:0037 401 Århus   - Grenaa                51,4 3:0835 58:0703 405 Ringvejen  Vejlby - Viby                  1,5 0:0000 1:0503 413 Tåstrup - Ebeltoft færgehavn 18,0 33:0947 52:0031 414 Drastrup - Følle                20,7 9:0926 30:0654 415 Randers - Grenaa 56,8 1:0710 58:0002 416 Randers - Viborg                14,7 1:0535 16:0205 459 Randers - Kongensbro                  1,1 2:0559 3:0677 462 Randers - Hadsund                25,7 2:0631 29:0723 532 Ringvejen i Randers              3,5 0:0000 3:0558 Ialt              206,6

10 Viborg amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 348 Vejle - Viborg                24,9 64:0037 88:0937 411 Viborg - Sønderup                30,9 2:0785 33:0974 416 Randers - Viborg                24,9 16:0205 41:0155 417 Viborg - Holstebro                23,8 2:0553 26:0415 426 Thisted - Oddesund                27,6 10:0562 38:0392 427 Thisted - Fjerritslev                29,2 0:0000 29:0871 430 Hagebro - Skive    6,7 10:0799 17:0475 439 Viborg - Herning                22,9 6:0073 29:0093 481 Østerild  - Ræhr                13,2 0:0000 12:0944 Ialt              204,1 Nordjyllands amt vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. 411 Viborg - Sønderup                15,6 33:0974 49:0618 427 Thisted - Fjerritslev                11,6 29:0871 41:0549 428 Aabybro - Fjerritslev                30,6 18:0177 48:0909 438 Frederikshavn - Skagen                44,6 0:0000 43:0949 449 Ringvejen ved Bouet                  0,0 1:0333 1:0454 450 Nørresundby   - Aabybro                16,8 0:0054 16:0574 451 Hjørring  - Aabybro                42,7 2:0230 45:0470 452 Hjørring  - Frederikshavn                30,7 3:0502 34:0168 462 Randers - Hadsund                  2,7 29:0723 32:0455 467 Hobro - Aggersund                48,1 5:0342 53:0448 468 Aggersund - Fjerritslev                  9,1 0:0000 8:0931 505 Aalborg - Hadsund                36,0 5:0712 42:0645 704 Aalborg - Egense     2,8 0:0030 2:0728 Ialt              291,4 vejnr. Navn Længde Fra km. Til km. Hele landet           1.980,1

11 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1.   Lovforslagets baggrund og hovedind- hold Lovforslaget er en del af den samlede lov- givningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemfø kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de of- fentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fast- lægger de overordnede rammer. Kommu- nerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den of- fentlige sektor. Fem nye regioner får an- svaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at lø- se visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Ho- vedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kom- muner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveau- er reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter re- formen for så vidt angår vej- og ekspropria- tionslovgivningen. Lovforslaget indeholder samtidig en angivelse af de amtsveje, der i forbindelse med reformen foreslås at overgå til staten. Vejlovgivningen består af fire centrale love og en række administrativt fastsatte for- skrifter. De fire love er lov om offentlige ve- je (vejloven), lov om private fællesveje (pri- vatvejsloven), lov om grundejerbidrag til of- fentlige veje (vejbidragsloven) og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (vintervedligeholdelsesloven). Lovene byg- ger på en inddeling af de offentlige veje i tre niveauer svarende til den nuværende administrative inddeling af den offentlige sektor, hvor de mest overordnede veje be- styres af staten ved Vejdirektoratet (hoved- landeveje), mens amter og kommuner be- styrer henholdsvis landeveje og kommune- veje. Opgaverne på vejområdet vedrø de offentlige veje er således i dag fordelt på ca. 290 administrative enheder. Længden af det offentlige vejnet udgør i alt knap 72.000 km. Heraf administrerer staten godt 1.600 km svarende til 2,3 pct. af det samle- de offentlige vejnet. Amterne administrerer ca. 10.000 km svarende til knap 14 pct., mens kommunerne administrerer ca. 60.000 km veje svarende til knap 84 pct. af det samlede offentlige vejnet.   I henhold til aftalen om en strukturreform skal de nuværende tre vejbestyrelsesni- veauer reduceres til to med henblik på at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. Strukturen skal samtidig sikre nærhed i forvaltningen og et sammenhængende overordnet vejnet for trafikken mellem de større byer, transport- knudepunkter og international trafik. De

12 ca. 10.000 km veje, som amterne bestyrer, fordeles mellem kommunerne og staten. Nedlæggelsen af amterne og den ændrede kommunale inddeling med større og der- med færre kommuner indebærer således, at opgaverne på vejområdet fremover vil blive fordelt på væsentlige færre administrative enheder end hidtil.      Efter aftalen skal hovedparten af de nuvæ- rende amtsveje overgå til kommunerne. Det gælder bl.a. alle lokalt orienterede veje, herunder amtsveje med lokalpræg, dvs. ve- je med lav trafik og mange vejadgange. De mest overordnede veje forudsættes over- ført til staten. Det gælder veje, der indgår i erhvervslivets transportkorridorer, veje, der trafikalt og funktionelt hænger sam- men med det internationale vejnet, samt andre vejstrækninger af væsentlig betyd- ning for trafikken mellem lands- og egnsde- le. Som en konsekvens af at amterne nedlæg- ges, er det nødvendigt at ændre en række bestemmelser i vejlovgivningen. Ændrin- gerne er indeholdt i lovforslagets §§ 1-4. Lovforslagets § 5 indeholder de ændringer, der er nødvendige i lov om fremgangsmå- den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ændringerne vedrører navnlig   bestemmelserne om udpegning af de med- lemmer til ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner, som amterne hid- til har udpeget.   Efter lov om offentlige veje § 14, stk. 1, be- stemmes det ved lov, hvilke offentlige veje, der skal være hovedlandeveje (statsveje). I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslagets § 6, stk. 3, en opregning i lo- ven af hvilke af de nuværende landeveje (amtsveje), der ved amternes nedlæggelse skal overgå til staten som hovedlandeveje, jf. ovenfor. 2.   Økonomiske og administrative konse- kvenser for det offentlige De økonomiske konsekvenser drøftes i øje- blikket med de kommunale parter jf. Vej- ledning om Det Udvidede Totalbalance- princip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, når lovfors- laget fremsættes for Folketinget den 26. ja- nuar 2004. De ændringer, som foreslås i §§ 1-5, er i alt væsentligt en følge af, at amterne nedlæg- ges, og at amternes nuværende funktioner, herunder som vejbestyrelse for amtsvejene, dermed ophører. Der er tale om konse- kvensændringer, som ikke i sig selv vurde- res at have økonomiske eller administrati- ve konsekvenser for det offentlige. Den ændrede opgavefordeling, som følger af, at amternes veje og de administrative opgaver, som knytter sig hertil, overføres til henholdsvis staten og kommunerne, for- udsættes at være udgiftsneutral for det of- fentlige, idet amternes udgifter til vejom- rådet fordeles mellem staten og kommu- nerne. For både staten og kommunerne gælder, at overtagelsen af veje fra amterne indebærer en vis meradministration, som imidlertid vil blive udlignet ved overførsel af persona- le fra amterne. Amternes samlede udgifter til vejområdet i 2003, som skal danne grundlag for forde- lingen mellem kommunerne og staten, er opgjort til 1.978 mio. kr. i 2003-priser. I op- gørelsen indgår amternes nettodriftsudgif- ter og nettoanlægsudgifter på vejområdet samt en forholdsmæssig andel af amternes direkte henførbare fællesudgifter til admi- nistration m.v. De indirekte henførbare ud- gifter fordeles særskilt.

13 Med pris- og lønopregning til 2005-priser er amternes samlede udgifter på vejområdet   herefter opgjort til 2.092 mio. kr. Da der ikke forventes at ske opgaveomlæg- ninger på vejområdet inden 1. januar 2007, er der ikke grundlag for at korrigere opgø- relsen for meropgaver. Fordelingen af amternes udgifter mellem kommunerne og staten sker på grundlag en fordelingsnøgle, der afspejler de faktisk ud- giftsdrivende faktorer på veje, der overføres til henholdsvis kommunerne og staten. I fordelingsnøglen for driftsudgifter indgår amternes udgifter til drift opgjort i forhold til bl.a. vej- og sporlængder, trafikarbejde, andel af tung trafik samt areal og bygvær- ker. Fordelingen af udgifter til anlæg er ba- seret på en gennemsnitsberegning af an- lægsudgifter på amtsvejene i perioden 2001-2003. Fordelingen af fællesudgifter er opgjort efter samme procentfordeling som drift og anlæg til sammen. På grundlag af den udarbejde fordelings- nøgle fordeles amternes udgifter på vejom- rådet med 65,8 pct. svarende 1.302 mio. kr. i 2003-priser til kommunerne og 34,2 pct. svarende til 676 mio. kr. i 2003-priser til staten. Dette svarer til henholdsvis 1.377 mio. kr. og 715 mio. kr. i 2005-priser. 3.   Økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder nye økonomiske eller administrative konsekvenser for er- hvervslivet. Omlægningen af opgaver mel- lem stat, amter og kommuner samt æn- dringen i udpegningen af medlemmer til ekspropriationskommissioner og taksati- onskommissioner vurderes således ikke at have konsekvenser for erhvervslivet. Lov- forslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virk- somhedspaneler. 4.   Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konse- kvenser. 5.   Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 6.   Høring Lovforslaget har været i høring hos følgen- de myndigheder og organisationer: Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Kommu- nernes Landsforening (KL), Amtsrådsfor- eningen, Københavns Kommune, Frede- riksberg Kommune, Hovedstadens Syge- husfællesskab (HS), Hovedstadens Udvik- lingsråd (HUR), Dansk Arbejdsgiverfor- ening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Er- hvervsFremme, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Trans- port og Logistik, Handel, Transport og Ser- viceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SA- LA), Akademikernes Centralorganisation (AC), Funktionærernes og Tjenestemænde- nes Fællesråd (FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kar- tel, Kommunale tjenestemænd og overens- komstansatte (KTO), Statsansattes kartel (StK), Stats- og Kommunalt Ansattes For- handlingsfællesskab (SKAF), Sundheds- kartellet, Landsforeningen af landsbysam- fund, Landdistrikternes fællesråd og Sam- menslutning af Danske Småøer, Dansk Vej- forening, Forenede Danske Motorejere (FDM), Dansk Cyklist Forbund, Danmarks Transportforskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

14 Høringssvarene vil blive fremsendt til Fol- ketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskom- muner Lovforslaget er udgiftsneu- tralt for det offentlige under et. Ved nedlæggelsen af am- terne fordeles amternes udgif- ter på vejområdet, der forelø- bigt er opgjort til 1.978 mio. kr. i 2003 (2003-priser), med 65,8 pct. svarende til 1.302 mio. kr. til  kommunerne og 34,2 pct. svarende til 676 mio. kr. til staten Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts- kommuner Nedlæggelsen af amterne in- debærer, at amternes admini- strative funktioner på vejom- rådet ophører. Administratio- nen af amtsvejene og de hertil knyttede opgaver overtages af kommunerne og staten Den øgede administration for kommunerne og staten, som følger med et større vejnet, modsvares af, at am- ternes personale på vejom- rådet overføres til kommu- nerne og staten Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte be- stemmelser Til § 1 Til nr. 1 Vejlovens § 1 indeholder en definition af, hvad der i loven forstås ved ”offentlige ve- je”. Kommunalreformen indebærer, at de nu- værende tre vejbestyrelsesniveauer – stat,

15 amter og kommuner – reduceres til to, idet amterne nedlægges. Som konsekvens heraf ophæves henvisnin- gen til amtskommunerne som forvalt- ningsmyndighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Vejloven inddeler de offentlige veje i hoved- landeveje, landeveje og kommuneveje. Be- tegnelsen ”landeveje” er overalt i loven an- vendt som betegnelse for veje, der admini- streres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne ophæves betegnelsen ”landeveje” i lovens § 1, stk. 2, og alle andre steder i lo- ven, hvor betegnelsen er anvendt.   Til nr. 3 Vejlovens § 2 fastlægger myndighedsansva- ret for de offentlige veje. Efter bestemmel- sen er trafikministeren øverste forvalt- ningsmyndighed for hovedlandevejene. Amtsrådene er forvaltningsmyndighed for landevejene, og kommunalbestyrelserne er forvaltningsmyndighed for kommuneveje- ne. Ved nedlæggelsen af amterne ophører amtsrådenes funktion som forvaltnings- myndighed på vejområdet. Forslaget til vej- lovens § 2, stk. 5, er en konsekvens heraf. Til nr. 4 Efter vejlovens § 4, stk. 1, kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrø- rende forhold, der er omfattet af loven, med visse begrænsninger påklages til trafikmi- nisteren. Med nedlæggelsen af amterne er der ikke længere grundlag for at kunne klage til tra- fikministeren over amtsrådenes afgørelser i henhold til vejloven. Forslaget til vejlovens § 4, stk. 1, er en konsekvens heraf.    Til nr. 5 Kompetencen til at afgøre tvister mellem kommunale vejbestyrelser indbyrdes ved- rørende vejvæsenet har hidtil været delt mellem amtsrådet og trafikministeren af- hængig af, om tvisten vedrører kommuner i samme amt eller kommuner i forskellige amter. Som konsekvens af nedlæggelsen af amter- ne ændres bestemmelsen i vejlovens § 5 om behandlingen af tvister, således at alle tvi- ster fremover afgøres af trafikministeren. Til nr. 6 Efter bestemmelsen i vejlovens § 7, stk. 2, kan trafikministeren bl.a. fastsætte regler om amtsråds og kommunalbestyrelsers medvirken ved tilvejebringelse af data ved- rørende vejvæsenet. Som følge af nedlæg- gelsen af amterne ændres bestemmelsen, så den alene gælder i forhold til kommu- nerne. Til nr. 7 Ændringen er en følge af, at amterne ned- lægges, jf. de almindelig bemærkninger af- snit 8. Når amterne nedlægges, er der ikke grundlag for at opretholde en bestemmelse, hvorefter amterne skal føre et samlet regi- ster over kommunevejene i amtsrådskred- sen, ligesom der heller ikke er grundlag for,   at trafikministeren skal føre et samlet regi- ster over statens og amternes veje. Kommunerne og Vejdirektoratet vil fortsat skulle udarbejde vejfortegnelser over samt- lige offentlige veje, som den enkelte kom- mune eller Vejdirektoratet bestyrer, jf. § 8, stk. 1.

16 Til nr. 8 og 9 Efter den gældende bestemmelse i vejlo- vens § 9 kan trafikministeren efter for- handling med indenrigsministeren fastsæt- te formen for amtskommuners og kommu- ners vejregnskaber samt pålægge amts- kommuner og kommuner at indsende årlige oplysninger om vejbudgetter og afholdte vejudgifter. I forbindelse med overvejelserne om æn- dring af bestemmelsen, som følge af ned- læggelsen af amterne, har det været drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der fortsat er behov for at opretholde en særlig bestemmelse i vejloven om kommu- ners vejregnskaber under hensyn til, at der i lov om kommuners styrelse §§ 46 og 57, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, er hjemmel for Indenrigs- og Sund- hedsministeren til at fastsætte regler ved- rørende formen for kommuners årsbudget, flerårlige budgetoverslag, regnskab, m.v. De nærmere regler herfor er fastsat i ”Bud- get- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner”, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Der er mellem de to ministerier enighed om, at der ikke er behov for at opretholde den særlige bestemmelse om vejregnskaber i vejlovens § 9. Bestemmelsen og den tilhø- rende overskrift foreslås derfor ophævet. Til nr. 10-16 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, jf. de almindelig bemærkninger afsnit 8. Til nr. 17 og 18 §§ 21 og 22 i vejloven indeholder under overskriften ”Landeveje” bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vej- net, der administreres af amterne. Med nedlæggelsen af amterne bortfalder grund- laget for disse bestemmelser, jf. de almin- delig bemærkninger afsnit 8. Til nr. 19 og 20 §§ 23 og 24 i vejloven indeholder under overskriften ”Kommuneveje” bestemmelser om anlæg m.m. af den del af det offentlige vejnet, der administreres af kommunerne. Bestemmelserne foreskriver en pligt for kommunerne til i visse tilfælde at høre an- dre vejbestyrelser, hvis anlægsarbejder på en kommunevej berører en skærende ho- vedlandevej (statsvej) eller landevej (amts- vej). Som følge af nedlæggelsen af amterne bort- falder grundlaget for i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejder på kommunevejene at høre amterne. I forbin- delse med den ændring af § 23, stk. 2, og § 24, som nødvendiggøres heraf, er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere og udvide kommunernes pligt til at høre Vejdirekto- ratet forud for en beslutning om gennemfø- relse af større arbejder på det kommunale vejnet, hvis arbejdet kan få konsekvenser for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på en tilstødende eller planlagt hovedlan- devej eller rutenummeret vej, dvs. de mest betydende kommuneveje, der bestyres af en anden kommunalbestyrelse. Formålet med høringspligten er at undgå, at større arbej- der på en kommunevej får utilsigtede nega- tive konsekvenser for trafikken på det overordnede vejnet. Reglerne om høring af Vejdirektoratet foreslås samlet i en ny § 24. Høringspligten omfatter ikke alene tilfæl- de, hvor en kommune ønsker at foretage fy- siske ændringer i en kommunevejs ud- formning, men gælder også, hvis en kom- mune med f.eks. trafiktekniske midler, sig- naler m.v. ønsker at gennemføre ændrin- ger, der væsentligt kan ændre vejens kapa- citet, således at det påvirker trafikafviklin- gen på det tilstødende overordnede vejnet.

17 Til nr. 21 Vejlovens § 28 foreskriver, at amtsrådet, forinden et nyt landevejsanlæg optages på amtsrådets vejplan, skal høre Vejdirektora- tet og kommunalbestyrelsen i de kommu- ner, i hvis område vejen forløber. Med ned- læggelsen af amterne bortfalder grundlaget for denne bestemmelse. Da planer om nyt kommunalt vejanlæg kan få konsekvenser for vejplanlægningen eller trafikafviklingen på veje i nabokommuner- ne, forslås den gældende bestemmelse i § 28 erstattet af en ny bestemmelse, hvoref- ter der forinden et kommunalt vejanlæg op- tages på kommunens vejplan, skal ske hø- ring af de kommuner, hvis veje vil skære el- ler få forbindelse med det planlagte vejan- læg. Til nr. 22 Som følge af nedlæggelsen af amterne er det nødvendigt at ændre § 29. Ved den nye affattelse af bestemmelsen udgår den gæl- dende bestemmelses 1. pkt. Samtidig præ- ciseres kommunalbestyrelsens pligt til at høre Vejdirektoratet inden optagelse af et nyt vejanlæg på kommunens vejplan, hvis det pågældende vejanlæg vil skære eller få forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller bestående rutenumme- reret vej i øvrigt. Til nr. 23-29 Ændringerne er en følge af at amterne ned- lægges, og at betegnelsen ”landeveje” i vej- loven udgår. Efter vejlovens § 34, stk. 1, kan der til sik- ring af muligheden for at udvide en offent- lig vej pålægges byggelinier på begge sider af vejen med en indbyrdes afstand på op til 100 m ved hovedlandeveje og landeveje og 50 m ved kommuneveje. For nogle af de landeveje, der skal overgå til kommunerne, kan der således være pålagt byggelinier på op til 100 m, ligesom der også fremtidigt kan være behov for at sikre visse af disse veje udvidelsesmulighed med byggelinier op til 100 m. Det forslås derfor, at der kan pålægges byggelinier på op til 100 m på ho- vedlandeveje og andre rutenummererede (kommune)veje, dvs. de mest betydende kommuneveje, mens der på øvrige kommu- neveje, som hidtil, kan pålægges byggelini- er med en indbyrdes afstand på op til 50 m.      Til nr. 30 Efter vejlovens § 57 nedsætter trafikmini- steren til afgørelse af erstatningsspørgsmå- let i ekspropriationssager én eller flere tak- sationskommissioner for hver amtsråds- kreds. En taksationskommission består af 3 medlemmer, hvoraf formanden udnævnes af trafikministeren. Ved behandlingen af den enkelte sag udtager formanden 2 med- lemmer fra en liste over medlemmer af tak- sationskommissionen udpeget af vedkom- mende amtsråd. I forbindelse med nedlæg- gelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om taksationskommissionernes virkeområde samt reglerne om udpegning af medlemmer til kommissionerne. For så vidt angår taksationskommissioner- nes geografiske virkeområde, der har fulgt den nuværende amtsinddeling foreslås det, at det overlades til trafikministeren at fastsætte kommissionernes forretningsom- råder, svarende til hvad der gælder for overtaksationskommissionerne, jf. § 58, stk. 1. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af taksa- tionskommissioner (16 kommissioner) som følge af kommunalreformen, men kommis- sionernes forretningsområder vil blive til- passet i forhold til den nye kommuneindde- ling.

18 Med hensyn til udpegningen af medlemmer til kommissionerne foreslås det, at de med- lemmer, som hidtil er blevet udpeget af amtsrådene, fremover udpeges af de nye kommuner. Herved bevares kommissioner- nes lokale element. Det foreslås, at hver kommune udpeger 2 medlemmer til taksationskommissionerne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. taksationskommissi- on svarende til taksationskommissionens forretningsområde. Kommissionens for- mand udtager medlemmer fra listen til be- handlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbe- styrelsens funktionstid. I overensstemmel- se med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om ud- pegningen af nye medlemmer, udtage med- lemmer fra den hidtidige liste. I forbindelse med ændringen af reglerne for udpegning af medlemmer til taksations- kommissionerne er det fundet hensigts- mæssigt samtidig i loven at tidsbegrænse   funktionsperioden for kommissionernes formænd til 6 år med mulighed for genud- pegning, svarende til hvad der gælder i re- lation til formændene for overtaksations- kommissionerne. Til nr. 31 Efter vejlovens § 58 nedsætter trafikmini- steren et antal overtaksationskommissio- ner til at efterprøve de afgørelser, der er truffet af taksationskommissionerne, jf. § 57. Ministeren fastsætter overtaksations- kommissionernes forretningsområde. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden og 2 faste med- lemmer udnævnes af trafikministeren. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en liste over medlemmer af overtaksationskommissio- nen udpeget af vedkommende amtsråd. Li- gesom for taksationskommissionerne gæl- der, at nedlæggelsen af amterne nødven- diggør en ændring af reglerne for udpeg- ningen af medlemmer til overtaksations- kommissionerne. Der er derimod ikke be- hov for at ændre reglerne om kommissio- nernes forretningsområde, som fastsættes af trafikministeren. Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at ændre antallet af overtaksationskommissioner (7 kommissioner) som følge af kommunalre- formen, men overtaksationskommissioner- nes forretningsområder, som hidtil har fulgt amtsinddelingen, vil blive tilpasset i forhold til den nye kommuneinddeling. Det foreslås, at kommunerne overtager ud- pegningen af medlemmer til overtaksati- onskommissionerne fra amterne, idet hver kommune udpeger 1 medlem til kommissi- onerne. Herved bevares kommissionernes lokale element. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til overtaksationskommissioner- ne vil hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på en liste pr. overtaksationskom- mission svarende til overtaksationskom- missionens forretningsområde. Kommissi- onens formand udtager medlemmer fra li- sten til behandlingen af den enkelte sag. Medlemmerne udpeges for kommunalbe- styrelsens funktionstid. I overensstemmel- se med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om ud-

19 pegningen af nye medlemmer, udtage med- lemmer fra den hidtidige liste. Til nr. 32 Henvisningen til boligministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikel- styrelsen, ved kongelige resolutioner af 27. november 2001 blev overført til Miljømini- steriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeri- ernes forretninger. Til nr. 33 Efter vejlovens § 67 er dokumenter, ud- skrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter lo- ven, fritaget for stempelafgifter til det of- fentlige. Efter at stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejen- dom blev afskaffet med virkning fra 1. ja- nuar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, er bestemmelsen ikke længere relevant, og fo- reslås derfor ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5, nr. 6, vedrøren- de § 30 i lov om fremgangsmåden ved eks- propriation vedrø Det foreslås, at § 67 ophæves den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.      Til nr. 34-36 Ændringerne er en følge af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen ”landeveje” i vejloven udgår. Det er fundet hensigts- mæssigt i den forbindelse at tilpasse § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5, sprogligt. Til nr. 37 og 38 Efter 73, stk. 3 skal vejbestyrelsen, inden den fastsætter adgangsbestemmelser, bl.a. forhandle med de myndigheder, der udar- bejder regionplan.   Med kommunalreformen bliver der kun to niveauer i den konkrete fysiske planlæg- ning: Kommuneplanen og landsplanen. Kommuneplanerne bliver det dokument, der samler konkrete bestemmelser for are- alanvendelsen og erstatter dermed region- planerne. Som følge heraf gives § 73, stk. 3   en ny affatning og i stk. 4 ændres ”en af de myndigheder” til ”den myndighed”. Til nr. 39 og 40 Ændringerne er en følge af at amterne ned- lægges, og at betegnelsen ”landeveje” i vej- loven udgår. Til nr. 41 Vejlovens § 104 indeholder særlige regler om oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved offentlig vej. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, og at betegnelsen ”landeveje” i vejloven udgår. Vejlovens § 104, stk. 2 gives derfor en ny affattelse. Til nr. 42 Den ændrede affattelse af § 106, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, er en følge af dels nedlæggelsen af amterne dels tidligere gennemførte nedlæggelser af henholdsvis landvæsenskommissionerne og Ho- vedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensæn- dring som følge af, at ovennævnte myndig- heder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsens- kommission eller truffet afgørelse af amts- rådet eller Hovedstadsrådet efter vandfor- syningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en

20 sådan kendelse eller afgørelse således fort- sat kunne udgøre en undtagelse fra hoved- reglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende lednings- ejer.   Til nr. 43 Ændringen er en følge af, at amterne ned- lægges. Til § 2 Til nr. 1 Privatvejslovens § 1 indeholder en definiti- on af, hvad der i loven forstås ved ”offentli- ge veje”. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner –  til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyn- dighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Henvisningen til  ”lov om by- og landzoner” ændres, idet denne lov er afløst af ”lov om planlægning”. Til nr. 3 Den ændrede affattelse af § 52, stk. 1, der vedrører betaling for arbejder på ledninger i eller over private veje eller udlagte priva- te veje er en følge af dels nedlæggelsen af amterne dels tidligere gennemførte ned- læggelser af henholdsvis landvæsenskom- missionerne og Hovedstadsrådet. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, men kun en konsekvensæn- dring som følge af at ovennævnte myndig- heder nedlægges eller er nedlagt. Er der tidligere afsagt kendelse af en landvæsens- kommission eller truffet afgørelse af amts- rådet eller Hovedstadsrådet efter vandfor- syningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40, vil en sådan kendelse eller afgørelse således fort- sat kunne udgøre en undtagelse fra hoved- reglen om, at nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med regulering eller omlægning af veje bekostes af vedkommende ledning- sejer. Til § 3 Til nr. 1 Vejbidragslovens  § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved ”offentlige veje”. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner –  til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyn- dighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., hvoref- ter de beføjelser, der efter loven udøves af vejbestyrelsen, i Københavns Kommune tilkommer kommunalbestyrelsen, har ikke længere noget selvstændigt indhold, idet vejbestyrelsen i en kommune overalt er identisk med kommunalbestyrelsen. Be- stemmelsen foreslås derfor ophævet.     Til nr. 3 Ændringen er en følge af, at amterne ned- lægges, og at betegnelsen ”landeveje”, som i vejlovgivningen er knyttet til de veje, der administreres af amterne, dermed udgår. Til nr. 4

21 Bestemmelsen i § 2, stk. 3, stammer fra lo- vens tilblivelse i 1972, hvor det var trafik- ministeriet, der fastsatte adgangsbestem- melser på hovedlandeveje og landeveje. Ef- ter at kompetencen til at fastsætte ad- gangsbestemmelser i 1978 overgik til de enkelte vejbestyrelser, har bestemmelsen ikke længere nogen betydning og foreslås derfor ophævet.   Til nr. 5 Bestemmelsen i vejbidragslovens § 19 ved- rører adgangen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes bistand til Vejdi- rektoratet som vejbestyrelse for hovedlan- deveje og amterne som vejbestyrelse for landeveje med administration af vejbidrag. Forslaget er en følge af nedlæggelsen af amterne. Til nr. 6 Efter vejbidragslovens § 20 kan amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser vedrø- rende forhold, der er omfattet af loven, på- klages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Forslaget er en konsekvens af, at amterne nedlægges, hvorefter der ikke længere er grundlag for at kunne klage til trafikmini- steren over amtsrådenes afgørelser i hen- hold til vejbidragsloven. Til § 4 Til nr. 1 Vintervedligeholdelseslovens § 1 indeholder i lighed med de øvrige vejlove en definition af, hvad der i loven forstås ved ”offentlige veje”. Ved nedlæggelsen af amterne reduceres de nuværende tre vejbestyrelsesniveauer – stat, amter og kommuner –  til to. Som konsekvens heraf ophæves henvisningen til amtskommunerne som forvaltningsmyn- dighed i definitionen af offentlige veje. Til nr. 2 Det foreslås, at definitionen af private fæl- lesveje og stier i § 1, stk. 4, ændres således, at den kommer til at svare til definitionen af private fællesveje i privatvejsloven, jf. § 2, stk. 1. Til nr. 3 Efter vejbidragslovens § 5, stk. 1, kan vej- bestyrelsen i byer og bymæssig bebyggelse efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en of- fentlig vej eller sti, skal rydde fortov og sti for sne, træffe foranstaltninger mod glat fø- re på fortov og sti samt renholde fortov og sti i overensstemmelse med bestemmelser- ne i lovens kap. 7. Hvis amtsrådet er vejbestyrelse, kan dette, jf. § 5, stk. 3, overlade til vedkommende kommunalbestyrelse at træffe de i stk. 1 angivne bestemmelser. I forbindelse med at amterne nedlægges og en del af amternes veje overgår til staten foreslås det, at be- stemmelsen ændres, således at Vejdirekto- ratet får samme mulighed, som amtsrådene tidligere har haft, for at delegere adgangen til at træffe bestemmelser efter stk. 1, til vedkommende kommunalbestyrelse. Til nr. 4 Henvisningen til § 55, stk. 2, i lov om na- turfredning er ikke længere relevant, idet denne bestemmelse nu er afløst af § 23 i lov om naturbeskyttelse. Forslaget er en kon- sekvens heraf. Til nr. 5 og 6

22 Efter vintervedligeholdelseslovens § 19 kan afgørelser, som er truffet i henhold til loven eller forskrifter, udfærdiget med hjemmel i loven, påklages efter reglerne i lov om of- fentlige veje, for så vidt angår offentlige ve- je og stier, og efter reglerne i lovgivningen om private fællesveje, for så vidt angår pri- vate fælles veje. Klagebestemmelsen er ikke ændret siden lovens ikrafttræden i 1970. Det er derimod klagereglerne i såvel lov om offentlige veje som i lov om private fællesveje, som der henvises til. Ved lov nr. 466 af 10. juni 1997 ændredes således klagereglerne i lov om of- fentlige veje, lov om private fællesveje samt i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, idet der i disse love blev indsat bestemmel- ser om, at trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørel- ser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for trafikministeren. Hensigten med lovændringen var at skabe mulighed for, at visse enkeltsager, der tid- ligere blev varetaget af Trafikministeriets departement, kunne henlægges til en sty- relse. I forbindelse hermed blev indsat be- stemmelser i de tre love, der giver trafik- ministeren mulighed for at afskære klage- adgang til trafikministeren. Klagebestemmelsen i lov om vintervedlige- holdelse og renholdelse af veje blev ikke ændret tilsvarende, idet Trafikministeriet antog, at henvisningen i denne lov til kla- gereglerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje uden videre udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for også at afskære klageadgangen til trafikministeren for af- gørelser efter vintervedligeholdelsesloven. Trafikministeriet vurderer, at der i den fo- religgende sammenhæng kan være anled- ning til at præcisere dette. Da det som følge af kommunalreformen er nødvendigt at ændre klagebestemmelserne i de øvrige vejlove, er det fundet hensigts- mæssigt samtidig at omformulere klagebe- stemmelsen i vintervedligeholdelsesloven, således at klagereglerne i alle fire love får et ensartet indhold. Ved ændringen gives § 19 i vintervedligeholdelsesloven derfor en ny affattelse, og som § 19 a indsættes en bestemmelse svarende til vejbidragslovens § 20 a, hvorefter trafikministeren kan be- myndige Vejdirektoratet eller en anden under trafikministeriet oprettet myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er til- lagt  trafikministeren. Bestemmelsen giver endvidere trafikministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder at afgørel- serne ikke skal kunne indbringes for tra- fikministeren. Det foreslås, at § 19 a træder i kraft den 1. juli 2005, jf. forslagets § 6, stk. 2.      Til § 5 Til nr. 1 Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 ændredes betegnelsen ”borgerlig straffelov” til ”straffeloven”. Det foreslås, at lovens henvisning i § 3, stk. 4, til borgerlig straffelov ændres tilsvaren- de. Til nr. 2 Til behandling af forslag om ekspropriation og fastsættelse af erstatning i den forbin- delse nedsætter trafikministeren ekspro- priationskommissioner. Efter lovens  § 6 består en ekspropriations- kommission af 5 medlemmer. Formanden er en af de i lovens § 4 nævnte kommissari- er ved statens ekspropriationer. Forman- den udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, her-

23 af 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer ud- peges af amtsrådet. Som følge af nedlæg- gelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til ekspropriationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til ekspropriationskom- missionerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissio- nernes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til ekspropriationskommissioner- ne. Antallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til ekspropriationskommissio- nerne vil hermed ikke adskille sig væsent- ligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretnings- områderne for kommissarierne ved statens ekspropriationer. Der er for tiden to kom- missarier, som dækker henholdsvis Jylland og øerne. Fra denne liste udtager forman- den 2 medlemmer til at deltage i behand- lingen af sager vedrørende et konkret an- læg. Medlemmerne udpeges for kommunalbe- styrelsens funktionstid. I overensstemmel- se med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om ud- pegningen af nye medlemmer, udtage med- lemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fast- lagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagel- se i behandlingen af sager for ekspropriati- onskommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samti- dig overtager fastsættelsen og udbetalingen af eventuelt vederlag til de af kommunerne udpegede medlemmer for deltagelse i be- handlingen af sager for ekspropriations- kommissionen. Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det anlæg, som der eksproprieres til, er beliggende, udpeger en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissio- nens møder uden stemmeret, ændres ikke.     Til nr. 3 Efter lovens § 7 nedsætter trafikministeren en eller flere taksationskommissioner til ef- terprøvelse af ekspropriationskommissio- nernes afgørelser om erstatning ved eks- propriation. Der er for tiden nedsat tre tak- sationskommissioner, der dækker hen- holdsvis det nordlige Jylland, Fyn og sydli- ge Jylland og øerne. En taksationskommission består af 5 med- lemmer. Formanden udnævnes af kongen. Formanden udtager 4 medlemmer til be- handlingen af den enkelte sag, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren ud- færdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste. De amtskommunale medlemmer ud- peges af amtsrådet. Som følge af nedlæg- gelsen af amterne er der behov for at ændre reglerne om udpegning af medlemmer til taksationskommissionerne. Det foreslås, at de medlemmer, som hidtil er blevet udpeget til taksationskommissio- nerne af amterne, fremover udpeges af kommunerne. Herved kan kommissioner- nes lokale element bevares. Det foreslås, at hver kommune udpeger 1 medlem til taksationskommissionerne. An- tallet af medlemmer, der udpeges på landsplan til taksationskommissionerne vil

24 hermed ikke adskille sig væsentligt fra det antal medlemmer, som udpeges i dag. De af kommunerne udpegede medlemmer optages på lister svarende til forretnings- områderne for de enkelte taksationskom- missioner. Fra denne liste udtager forman- den 2 medlemmer til at deltage i behand- lingen af sager vedrørende et konkret an- læg. Medlemmerne udpeges for kommunalbe- styrelsens funktionstid. I overensstemmel- se med hidtidig praksis kan formanden, indtil han har modtaget meddelelse om ud- pegningen af nye medlemmer, udtage med- lemmer fra den hidtidige liste. Hidtil har det været amterne, som har fast- lagt og udbetalt eventuelt vederlag til de amtsligt udpegede medlemmer for deltagel- se i behandlingen af sager for taksations- kommissionerne. Det forudsættes på denne baggrund, at kommunerne, som overtager udpegningen fra amterne, samtidig overta- ger fastsættelsen og udbetalingen af even- tuelt vederlag til de af kommunerne udpe- gede medlemmer for deltagelse i behand- lingen af sager for taksationskommissio- nen. Til nr. 4 Henvisningen til Landbrugsministeriet ændres, idet dette ministerium nu indgår i   Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- skeri, jf. kongelig resolution af 27. septem- ber 1994 (bekendtgørelse nr. 898 af 14. ok- tober 1994) og kongelig resolution af 30. de- cember 1996 (bekendtgørelse nr. 126 af 21. januar1997). Til nr. 5 Henvisningen til landbrugsministeren ændres, idet sager, der vedrører Kort & Matrikelstyrelsen, ved kongelige resolutio- ner af 27. november 2001 blev overført til Miljøministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes forretninger. Til nr. 6 Efter ekspropriationsproceslovens § 30 er dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med ekspro- priationer efter loven fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter til det offentlige. Reglerne om stempel- og tinglysningsafgif- ter er ændret flere gange siden lovens ved- tagelse i 1964. Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven m.m., der trådte i kraft den 1. januar 2000, afskaffedes stem- pelafgiften på dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter herunder dokumenter vedrørende overdragelse af fast ejendom. Med loven ophævedes samti- dig afsnit III a i retsafgiftsloven, der inde- holdte bestemmelser om afgifter af tinglys- ning. Til erstatning for reglerne i retsafgiftslo- vens afsnit III om afgifter af tinglysning indførtes ved lov nr. 382 af 2. juni 1999, nye regler om afgift af tinglysning og regi- strering af ejer og panterettigheder. Lov- forslaget  blev fremsat og behandlet i Fol- ketinget sammen med lovforslaget om æn- dring af lov om stempelafgift, retsafgiftslo- ven, skattestyrelsesloven m.m. Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår bl.a. at de er baseret på betænk- ning nr. 1364 fra stempeludvalget (1998) og at det har været hensigten at omfanget af afgiftspligten fremover alene skulle være fastlagt i de to love. Det er således anført, at andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bort-