Indenrigs- og Sundhedsministeriet 21. december 2004 Grundnotat om _________________________________________________________________ Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lægemidler til pædiat risk brug  og  om  ændring  af  forordning  (EØF)  nr.  1768/92,  direktiv  2001/83/EF  og  forordning  (EF)  nr. 726/2004.     ______________________________________________________________________________ 1. Indledning og baggrund Kommissionen har den 25. oktober 2004 fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rådet forordning om  lægemidler  til  pædiatrisk  brug  og  om   ændring  af  Rådets  forordning  (EØF)  nr.  1768/92,  direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 – KOM(2004) 599 endelig. Den  overordnede  målsætning  er  at  forbedre  europæiske  børns  sundhed  ved  at  fremme  forskning  i samt udvikling og godkendelse af læge midler til børn. Forslaget har til formål at sikre, at lægemidler, der  anvendes  til  behandling  af  børn,  har  været  genstand  for  kliniske  undersøgelser  af  høj  faglig standard og er godkendt til behandling af børn. Forslagets formål skal søges opnået uden at   udsætte børn for unødvendige kliniske forsøg og i fuld overensstemmelse med EU's direktiv om kliniske forsøg. Ligeledes indeholder forslaget tiltag, der skal hindre forsinkelse i godkendelsen af lægemidler til andre befolkningsgrupper som følge af kravene   til undersøgelser hos børn. Endelig indebærer forslaget, at der skal sikres forbedret information om brug af lægemidler til børn. I  beskrivelsen  af  baggrunden  for  forslaget  er  der  fokuseret  på,  at  børn  er  en  sårbar  gruppe,  der udviklingsmæssigt,  fysiologi sk  og  psykologisk  adskiller  sig  fra  voksne,  hvorfor  lægemiddelforskning, der tager hensyn til alder og udvikling, har stor betydning. I modsætning til lægemidler til voksne er mere end 50% af de lægemidler, der anvendes til børn, ikke afprøvet og godkendt     til behandling af børn. Forslagets   udformning   og   indhold   tager   sigte   på   en   afbalanceret   afvejning   af   det   forhold,   at gennemførelse af kliniske undersøgelser hos børn kan give anledning til bekymring, over for de etiske hensyn i relation til at behandle børn med lægemidler, der ikke er testet hos børn, og hvis positive eller negative virkning ved behandling af børn derfor er ukendt. Forslaget henviser til Rådets resolution af 14. december 2000, hvori Rådet opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag  i form af incitamenter, forskrifter eller andre støtteforanstaltninger med henblik på  klinisk  forskning  og  udvikling  for  at  sikre,  at  nye  lægemidler  til  børn  og  allerede  markedsførte lægemidler er fuldt tilpasset børns særlige behov. Forslaget vigtigste foranstaltninger består af følgende: 1.   Det Pædiatriske Udvalg 2.   Krav til markedsføringstilladelser/Pædiatrisk forskningsprogram 3.   Dispensation fra kravene til markedsføringstilladelser

4.   Udsættelse af tidspunktet for igangsætning eller afslutning af undersøgelser    hos børn 5.   Procedurer for markedsføringstilladelse 6.   Markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug 7.   Identificering 8.   Forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikats gyldighed 9.   Forlængelse af den eksklusive ret på markedet for lægemidler til sjældne sygdomm  e 10. Information om anvendelse af lægemidler til børn 11. Andre foranstaltninger, herunder program for forskning i lægemidler til Europas børn 2. Retsgrundlag Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251. 3. Formål og indhold Sammenfattende søges forslagets formål opnået på følgende måde: Der  foreslås  indført  krav  om,  at  medici nalvirksomhederne  skal  fremlægge  resultater  af  kliniske undersøgelser hos børn for at få behandlet en ansøgning om henholdsvis markedsføringstilladelse til nye    lægemidler    eller    godkendelse    af    nye    indikationer,    nye    lægemiddelformer    eller    nye administrationsformer for eksisterende, patenterede lægemidler. Dette krav vil dog ikke gælde, hvis der ud fra vurderinger baseret på de terapeutiske behov hos børn er  givet  dispensation  til  lægemiddelgruppen  eller  det  enkelte  lægemiddel,  eller  hvis  der  er  givet udsætt else  med  gennemførelsen  af  de  kliniske  undersøgelser  hos  børn.  Kravet  vil  ligeledes  ikke omfatte generiske lægemidler og visse andre kategorier af lægemidler. Undersøgelser hos børn skal gennemføres på grundlag af et godkendt pædiatrisk forskningsprogram og skal overholde reglerne i EU’s direktiv om kliniske forsøg, der indeholder særlige bestemmelser om at beskytte børn, der tager del i kliniske forsøg. Forslaget  indfører  til  gengæld  et  system  med  visse  incitamenter  og  belønninger,  der  skal  fremme forskningsindsatsen   og   modsvare   de   krav   til   nye   forskningsaktiviteter,   som  forslaget   pålægger medicinalvirksomhederne. For  nye  lægemidler  og  allerede  eksisterende  lægemidler,  der  er  beskyttet  af  et  patent  eller  et supplerende beskyttelsescertifikat, indebærer  forslaget, at der kan opnås en 6 måneders forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikat. For lægemidler, der er udpeget som lægemiddel til sjældne sygdomme, foreslås den nuværende 10 års markedseksklusivitet forlænget til 12 år. For eksisterende lægemidler, der ikke er beskyttet af et patent, indføres der med forslaget en ny type markedsføringstilladelse: markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug. Efter forslaget opnås disse belønninger kun, hvis der er gennemført kliniske undersøgelser hos b   ørn i overensstemmelse   med   et   godkendt   pædiatrisk   forskningsprogram.   Belønning   er   derimod   ikke betinget  af,  at  lægemidlet  kan  godkendes  med  en  pædiatrisk  indikation,  idet  belønningen  gives  for gennemført    forskning.    For    at    undgå    forsinkelse    i    udviklingen    af     lægemidler    til    andre

befolkningsgrupper  foreslås  det,  at  manglende  opfyldelse  af  kravet  om  gennemførelse  af  kliniske undersøgelser  hos  børn  ikke  skal  være  til  hinder  for,  at  lægemidlet  kan  godkendes  til  andre befolkningsgrupper end børn. For   eksisterende   lægemidler,   der   ikke   er   beskyttet   af   et   patent,   indføres   der   en   ny   type markedsføringstilladelse: markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug, der skal tilskynde til forskning og udvikling af sådanne lægemidler til børn. Opnåelse af en markedsføringstil  ladelse til pædiatrisk brug indebærer,   at   lægemidlet   vil   være   omfattet   af   den   databeskyttelse,   der   gælder   for   en   ny markedsføringstilladelse for så vidt angår den særlige indikation til behandling af børn. Med forslaget indføres der en række andre tiltag,   herunder krav   vedrørende   information   om   forskning   og   forskningsresultater   samt   anvendelse   af lægemidler til børn og krav  om  fremlæggelse  af  en  plan  for  lægemiddelovervågning  efter  markedsføringstilladelsen samt  mulighed  for  at  stille  skærpede  krav  til  l ægemiddelovervågning  af  lægemidler  med  en pædiatrisk indikation. De væsentligste elementer i forslaget er gennemgået og uddybet nedenfor. Ad. Det Pædiatriske Udvalg (artikel 3 -7 og 16-20) samt krav til markedsføringstilladelser -/Pædiatrisk forskningsprogram (artikel 8-9) En  central  del  af  forslaget  og  dets  virkemåde  er,  at  der  etableres  et  udvalg  under  Det  Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) med ekspertise inden for alle aspekter af lægemidler til børn. Udvalget vil være ansvarlig for vurdering og godke ndelse af de pædiatriske forskningsprogrammer og for ordningen med dispensation eller udsættelser som beskrevet nedenfor. Ved udførelsen af sine opgaver skal det pædiatriske udvalg overveje de mulige terapeutiske fordele af undersøgelser  hos  børn,  herund  er  behovet for  at  undgå  unødvendige  undersøgelser.  Udvalget  skal følge  eksisterende  fællesskabskrav  og  undgå  enhver  forsinkelse  i  godkendelsen  af  lægemidler  til andre befolkningsgrupper som følge af kravene til undersøgelser hos børn. Undersøgelser hos bø  rn skal gennemføres på grundlag af et pædiatrisk forskningsprogram, som skal godkendes af Det Pædiatriske Udvalg. Ved   vurderingen   af   programmerne   skal   udvalget   tage   hensyn   til   to   overordnede   principper: Undersøgelser skal alene gennemføres, hvis det pågæ   ldende lægemiddel kan forventes at medføre en  terapeutisk fordel for  børn (dobbeltundersøgelser  bør  undgås),  og kravene  til  undersøgelser hos børn bør ikke forsinke godkendelsen af lægemidler til andre befolkningsgrupper. Det  forslås,  at  resultaterne  af alle  undersøgelser,  der  er  gennemført  i  overensstemmelse  med  et godkendt pædiatrisk forskningsprogram, skal fremlægges samtidig med ansøgningerne, med mindre der  er  givet  dispensation  eller  udsættelse.  Dette  krav  er  medtaget  for  at  sikre,  at  udviklingen  af lægemidler til børn sker på baggrund af deres terapeutiske behov. Ad. Dispensation fra kravene til markedsføringstilladelser (artikel 12 -15) Ikke  alle  lægemidler,  der  udvikles  til  voksne,  er  egnede  til  børn  eller  er  nødvendige  for  deres behandling.  Med  henblik  på  at  undgå  unødvendige  kliniske  undersøgelser  hos  børn  foreslås  en ordning for dispensation fra kravet om et pædiatrisk forskningsprogram.

Det   Pædiatriske   Udvalg   vil,   så   snart   det   er   oprettet,   påbegynde   udarbejdelsen   af   lister   med dispensationer for  bestemte  lægemidler  og  lægemiddelgrupper.  For  lægemidler,  der  ikke  er  optaget på disse lister, foreslås en forenklet procedure for virksomheder, der anmoder om dispensation. Ad. Udsættelse af tidspunktet for igangsætning eller afslutning af undersøge   lser hos børn (artikel 21 - 22) Undertiden  vil  undersøgelser  hos  børn  bedre  kunne  gennemføres,  f.eks.  af  hensyn  til  sikkerheden, hvis der foreligger erfaringer med anvendelsen af et givent lægemiddel til voksne. Undersøgelser hos børn  kan  ligeledes  tage  læng  ere  tid  end  undersøgelser  hos  voksne.  Dette  gælder  for  hele  den pædiatriske befolkning eller en undergruppe heraf. For at kunne tage højde herfor foreslås en ordning for udsættelser, ligesom det foreslås, at det Pædiatriske Udvalg skal godkende disse udsæt  telser. Ad. Procedurer for markedsføringstilladelse (artikel 24 -25 og 28-29) De procedurer, der er fastsat i gældende lægemiddellovgivning, ændres ikke af forslaget. Behandling af ansøgning om markedsføringstilladelse vil således ske efter de gældende pr   ocedurer, som omfatter den gensidige anerkendelsesprocedure og for visse lægemidler den centrale godkendelsesprocedure. For at forbedre adgangen til lægemidler til børn i hele Fællesskabet og forhindre forvridninger af den frie handel inden for Fællesska bet, og under hensyn til, at der til forslaget er knyttet et belønnings - og incitamentssystem,  der  omfatter  hele  Fællesskabet,  foreslås  det  endvidere,  at  der  for  ansøgninger, som omfatter mindst en pædiatrisk indikation og er baseret på resultaterne af et  godkendt pædiatrisk forskningsprogram, indføres adgang til at få disse behandlet efter den centrale godkendelsesprocedure. Det vil være de kompetente myndigheder, der skal kontrollere, at der er overensstemmelse med det godkendte   pædiatriske   forskningspr ogram.   Vurderingen   af   sikkerhed,   kvalitet   og   virkning   af lægemidler til børn og udstedelsen af markedsføringstilladelser falder fortsat ind under de kompetente myndigheders ansvarsområde. Ad. Markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug (artikel 31  -32 og 38) Med  henblik  på,  at  også  eksisterende  ikke-patenterede  lægemidler  udvikles  til  børn,  foreslås  en  ny type markedsføringstilladelse; markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug. En sådan markedsføringstilladelse  gør  brug  af  de  nuværende  markedsføringstil ladelsesprocedurer,  men  er specielt beregnet til lægemidler, der udelukkende er udviklet til børn. Indehaveren   af   en   markedsføringstilladelse   til   pædiatrisk   brug   vil   kunne   drage   fordel   af   den databeskyttelsesperiode, der er forbundet med en ny markedsfør ingstilladelse. Med  det  nye  direktiv  om  lægemidler  til  mennesker  vil  der  blive  8  års  databeskyttelse  og  2  års markedseksklusivitet, således at generiske lægemidler først kan komme på markedet efter udløbet af 10 år. De 10 år kan forlænges til 11 år, hvis indehaveren af markedsføringstilladelsen til pædiatrisk brug i løbet af de første 8 år af 10 års perioden opnår en tilladelse til en eller flere nye terapeutiske indikationer, som ved den videnskabelige evaluering, der foretages med henblik på at godkende dem, vurderes at udgøre en vigtig klinisk fordel i forhold til eksisterende behandlingsformer. Ansøgning om markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug kræver fremlæggelse af data til påvisning af  kvalitet,  sikkerhed  og  virkning  hos  børn.  Data  skal  være    indsamlet  i  overensstemmelse  med  et godkendt pædiatrisk forskningsprogram. Ansøgningen kan imidlertid henvise til data, der er indeholdt i

ansøgningsmaterialet for et lægemiddel, som er eller har været godkendt i Fællesskabet. Ad. Identificering (artikel 33) Når der er udstedt en markedsføringstilladelse for et lægemiddel med en pædiatrisk indikation baseret på  resultaterne  af  undersøgelser  gennemført  i  overensstemmelse  med  en  godkendt  pædiatrisk forskningsplan   kan   virksomheden   vælge   at   benytte   det   eksi sterende   navn   på   et   tilsvarende lægemiddel,  der  er  godkendt  til  voksne.  For  at  øge  genkendeligheden  og  lette  receptudskrivningen skal navnet på alle lægemidler, der får en markedsføringstilladelse til pædiatrisk brug, efterfølges af bogstavet ”P”. Medicinalvirksomhederne vil således kunne udnytte, at navnet allerede er kendt. Ad. Forlængelse af det supplerende beskyttelsescertifikats gyldighed (artikel 36) For   nye   lægemidler   og   for   lægemidler,   der   er   beskyttet   af   et   patent   eller   et   supplerende beskyttelsescertifikat,  foreslås  det,  at  det  supplerende  beskyttelsescertifikat  forlænges  med  seks måneder,  hvis  alle  foranstaltningerne  i  det godkendte  pædiatriske forskningsprogram  er gennemført og  hvis  lægemidlet  er  godkendt  i  alle  medlemsstaterne,  ligesom  der  sti lles  krav  om,  at  relevant information om undersøgelsesresultaterne indgår i produktinformationen. For  at  opnå  en  forlængelse  skal  markedsføringstilladelsen  vedlægges  en  erklæring  om,  at  disse foranstaltninger er gennemført. Medicinalvirksomhederne vil så  kunne forelægge markedsføringstilladelsen  for  patentmyndighederne,  der  herefter  vil  udstede  en  forlængelse  af  det supplerende beskyttelsescertifikat. Kravet  om  markedsføringstilladelse  i  alle  medlemsstater  har  til  formål  at  sikre,  at  tildelingen  af belø nning  i  form  af  forlængelse  af  det  supplerende  beskyttelsescertifikat  kan  medføre  fordele  for børnesundheden i hele Fællesskabet. Da belønningen gives for gennemførelse af undersøgelser hos børn og ikke for påvisning af, at et lægemiddel er sikkert og effe  ktivt hos børn, vil der blive givet seks måneders forlængelses af det supplerende beskyttelsescertifikat, uanset lægemidlet ikke godkendes med en pædiatrisk indikation. Ad. Forlængelse af den eksklusive ret på markedet for lægemidler til sjældne sygdomme   (artikel 37) I medfør af EU -forordningen om lægemidler til sjældne sygdomme får lægemidler, der er udpeget som lægemidler  til  sjældne  sygdomme,  ti  års  eksklusiv  ret  på  markedet  i  forbindelse  med  udstedelse  af markedsføringstilladelse  med  en  indikation  til   en  sjælden  sygdom.  Da sådanne  lægemidler  i mange tilfælde  ikke  er  beskyttet  af  et  patent,  kan  der  ikke  gives  belønning  i  form  af  forlængelse  af  det supplerende  beskyttelsescertifikat.  Hvis  lægemidlet  er  patentbeskyttet,  vil  en  forlængelse  af  det supplerende beskyttelsescertifikat udgøre et dobbelt incitament. På denne baggrund foreslås det, at perioden på ti års eksklusiv ret på markedet for lægemidler til sjældne sygdomme forlænges til tolv år, hvis    ansøgningen    indeholder    resultaterne    af    alle    de    undersøge  lser,    der    er    gennemført    i overensstemmelse med et godkendt pædiatrisk forskningsprogram.   Ad. Information om anvendelse af lægemidler til børn (artikel 40  -45) Et andet formål med forslaget er at forbedre adgangen til de tilgængelige oplysninger om anvend elsen af lægemidler til børn. Let tilgængelige oplysninger kan føre til en mere sikker og effektiv anvendelse af   lægemidler   til   børn   og   således   bidrage   til   at   fremme   folkesundheden.   Informationernes tilgængelighed    vil    endvidere    være    med    til    at    forhindre    do  bbeltundersøgelser    og    dermed gennemførelse af unødvendige undersøgelser af børn. I  medfør  af  direktivet  om  kliniske  forsøg  oprettes  en  fællesskabsdatabase  om  kliniske  forsøg.  Det

foreslås  i  forordningen,  at  denne  database  udvides  med  informationer  om  alle  igangværende  og afsluttede  pædiatriske  forsøg,  både  i  Fællesskabet  og  i  tredjelande.  Denne  database  vil  være tilgængelig for lægemiddelmyndighederne. Desuden foreslås det, at det pædiatriske udvalg, på grundlag af en undersøgelse af den eksisterende anvendelse af lægemidler i Fællesskabet, udarbejder en opgørelse over terapeutiske behov hos børn. Endvidere foreslås det, at der oprettes et fællesskabsnetværk, der skal forbinde nationale netværk og kliniske forsøgscentre med det formål at opbygge de nødv  endige kompetencer på europæisk plan og lette gennemførelse af undersøgelser, forbedre samarbejdet og undgå dobbeltforsøg. Medicinalfirmaerne   har   i   nogle   tilfælde   allerede   gennemført   kliniske   forsøg   på   børn.   Ofte   er resultaterne    af    disse    forsøg    ikke    blev et    indgivet    til    de    kompetente    myndigheder,    og produktresumeerne for de pågældende lægemidler er således ikke blevet ajourført.  Det foreslås, at virksomhederne  forpligtes  til  at  fremsende  disse  allerede  gennemførte  forsøg  til  de  kompetente myndigheder  med  henblik  på  eventuel  nødvendig  opdatering  af  produktresumé  og  mærkning  samt ændringer  i  markedsføringstilladelse.  Efter  forslaget  vil  oplysninger  om  alle  forsøg,  der  er  blevet gennemført før vedtagelsen af forordningsforslaget, ikke kunne komme i betragtnin  g til de foreslåede belønninger. Ad. Andre foranstaltninger, herunder program for forskning i lægemidler til Europas børn (artikel 3, 27 og 54) Ansvaret   for   samarbejdet   mellem   det   Pædiatriske   Udvalg   og   Udvalget   for   Humanmedicinske Lægemidler    (CHMP)    samt dettes    arbejdsgruppe    for    videnskabelig    rådgivning    og    andre fællesskabsudvalg og arbejdsgrupper om lægemidler hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur.  Det  foreslås,  at  Det  Europæiske  Lægemiddelagentur  yder  gratis  videnskabelig rådgivning til virksomheder, der udvikler lægemidler til børn. Forslaget stiller nye krav til de kompetente myndigheder og til Det Europæiske Lægemiddelagentur, hvorfor   det   foreslås   at   øge   Fællesskabets   tilskud   til   agenturet   for   at   tage   højde   for   de   nye arbejdsopgaver. Endelig  foreslås  det,  at  de  beslutninger,  der  træffes  af  Det  Europæiske  Lægemiddelagentur,  kan forelægges for EF -Domstolen i henhold til EF-Traktatens artikel 230 om annullationssøgsmål. Kommissionen  vil  undersøge  muligheden  for  at  etablere  et  program  for  forsk ning  i  lægemidler  til Europas børn med det formål at tilvejebringe mulighed for finansiering af undersøgelser i pædiatrisk anvendelse af lægemidler, der ikke er beskyttet af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat. Hensigten hermed er at fremme forskning af høj kvalitet, der kan føre til udvikling og godkendelse af lægemidler til børn. 4. Nærheds   - og proportionalitetsprincippet Forslaget  bygger  på  erfaringerne  med  de  nuværende  lovgivningsmæssige  rammer  for  lægemidler  i EU  samt  med  kravene  til  og  incitamenterne  for  lægemidler  til  pædiatrisk  brug  i  USA  og  EU’s forordning  om  lægemidler  til  sjældne  sygdomme.  Det  er  Kommissionens  vurdering,  at  det  ikke  er sandsynligt, at de folkesundhedsmæssige problemer, der knytter sig til lægemidler til børn,    kan løses, før et særligt lovgivningssystem er sat i værk. Kommissionen vurderer endvidere, at regulering på fællesskabsplan vil give de bedste muligheder for

at udnytte de instrumenter, der findes inden for lægemiddelsektoren med henblik på gennemførels  en af det indre marked. Hertil kommer, at godkendelse af lægemidler til børn er et problem, der berører hele Fællesskabet. Medlemsstaterne vil dog komme til at spille en vigtig rolle for gennemførelsen af forslagets målsætninger. Det er regeringens opfattelse, at der eksisterer et væsentligt behov for tiltag med henblik på at fremme forskning  i  og  udvikling  af  sikre  og  effektive  lægemidler  til  børn.    For  at  sikre  den  fornødne koordination og effektivitet af sådanne tiltag finder regeringen det nødvendigt,  at disse er baseret på fællesskabsretlig  regulering,  der  indeholder  de  nødvendige  instrumenter,  herunder  belønnings   -  og incitamentsstrukturer, til sikring af formålet med tiltagene. Det  er  på  denne  baggrund  regeringens  opfattelse,  at  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet  er respekteret. 5. Udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. 6. Konsekvenser En  vedtagelse  af  forslaget  vil  indebære,  at  der  i  dansk  lovgivning  skal  fastsættes  sanktioner  for overtrædelse af forordningen eller af foror dninger vedtaget på grundlag heraf vedrørende lægemidler, som er godkendt efter procedurerne i direktiv 2001/83/EF. En vedtagelse af forslaget vil endvidere betyde, at lægemiddelvirksomhederne i relation til lægemidler, hvor  dette  er  relevant,  dvs.  lægemi dler  som  ikke  er  omfattet  af  en  dispensation  eller  udsættelse, forpligtes til at foretage kliniske forsøg på børn med henblik på udvikling af lægemidler til børn. Dette vil  medføre  øgede  økonomiske  udgifter  for  lægemiddelindustrien  i  det  omfang,  der  bliver tale  om undersøgelser,  som  ikke  ville  være  blevet  gennemført  uden  forordningen.  Ligeledes  vil  forslaget bevirke, at lægemiddelindustrien vil få øgede udgifter til administration, fremstilling af ”børnevenlige” lægemiddelformer  og  eventuelt  til  markedsføri  ng  af  deres  lægemidler.  Det  forventes  imidlertid,  at lægemiddelindustrien  vil  få  sine  udgifter  hertil  dækket  via  de  belønninger  og  incitamenter,  der  er indeholdt i forslaget. For den generiske lægemiddelindustri vil forslaget medføre en udsættelse af mul   igheden for indtjening som  følge  af  de  seks  måneders  forlængelse  af  det  supplerende  beskyttelsescertifikat.  Samtidig indebærer  forslaget  om  en  markedsføringstilladelse  til  pædiatrisk  brug,  at  den  generiske  industri  vil kunne  opnå  databeskyttelse  i  forbindelse  med  videreudvikling  af  eksisterende,  ikke  patenterede lægemidler til pædiatrisk brug. Der foreligger ikke en nærmere afklaring af, i hvilket omfang forslaget vil påvirke lægemiddeludgifterne samt de offentlige udgifter til lægemidler i Danmark. Det s kønnes ikke muligt at foretage en nærmere beregning af forslagets økonomiske konsekvenser, idet en sådan vil afhænge af en række uafklarede faktorer. Det må på den ene side antages, at introduktionen af bedre og mere sikre lægemidler, der er udviklet og godkendt til behandling af børn, vil kunne resultere i færre fejlmedicineringer og indlæggelser som følge  af  bivirkninger  ved  medicin,  der  ikke  har  været  afprøvet  på  børn.  Dette  bør  alt  andet  lige resultere   i   et   relativt   fald   i   de   offentlige   udgifter   til   behandling   af   børn.   Hertil   kommer   den samfundsmæssige fordel i at opnå bedre behandlingstilbud til børn, herunder med innovativ medicin.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil på den anden side være afhængige af, i hvilket omfang en  forlængelse  af  de   eksisterende  patent-  og  markedseksklusivitetsperioder  m.v.  vil  betyde,  at introduktionen  af  billigere  kopimedicin  udskydes.  En  vurdering  heraf  vil  afhænge  såvel  af  den fremtidige  udvikling  og  videreudvikling  af  nye  og  eksisterende  lægemidler  som  af  forhold ene  på generikamarkedet, ligesom omfanget af forskningsudgifter som følge af de krav om gennemførelse af kliniske  undersøgelser  hos  børn,  som  er  indeholdt  i  forslaget,  vil  have  betydning  for  de  samlede økonomiske konsekvenser. Regeringen  bemærker,  at  de  f ørste  forlængelser  af  de  supplerende  beskyttelsescertifikater  vil  blive givet  gradvist  og  at  effekten  først  vil  ses  en  årrække  efter  ikræfttrædelsen  af  forordningen,  idet forlængelsen  først  får  effekt  ved  udløbet  af  de  supplerende  beskyttelsescertifikaters     nuværende gyldighedsperiode. Forslaget  skønnes  at  ville  belaste  EU’s  budget  med  7,4  mio.  kr.  (1,0  mio.  euro)  i  første  år  efter ikrafttrædelsen (2007), 14,3 mio. kr. (3,04 mio. euro) i 2008, 16,0 mio. kr. (3,4 mio. euro) i 2009, 16,9 mio. kr. (3,6 mio. euro) i 2010, 23,7 mio. kr. (5,05 mio. euro) i 2011 og 24,4 mio. kr. (5,2 mio. euro) i 2012  og  følgende  år.  Idet  det  forudsættes,  at  det  danske  bidrag  udgør  2,5  %,  vil  de  afledte statsfinansielle konsekvenser derved blive i størrelsesordenen 0,2 mio. kr. i 2 007, 0,35 mio. kr. i 2008, 0,4 mio. kr. i henholdsvis 2009 og 2010 samt 0,6 mio. kr. i 2011 og følgende år. 7. Høring Forslaget  er  sendt  i  høring  hos  Amtsrådsforeningen,  Astma  Allergiforbundet,  Brancheforeningen  af Farmaceutiske  Industrivirksomheder   i   Danmark   (BFID),   Børne -   og   ungdomspsykiatrisk   Selskab, Danmarks     Apotekerforening,     Danmarks     Farmaceutiske     Højskole,     Dansk     Diagnostika     og Laboratorieforening   (DADIF),   Dansk   Farmaceutforening,   Dansk   Farmaceutiske   Selskab,   Dansk Industri, Dansk Medicin Industri (DMI), Dansk Psykiatriske Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab  for  Almen  Medicin,  Dansk  Selskab  for  børne -  og  ungdomsdiabetes,  Dansk  Selskab  for Børnesundhed  (DSfB),  Dansk  Selskab  for  klinisk  Farmakologi,  Dansk  Selskab  for  Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Sygehusapotekere, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teknologisk Institut, Datatilsynet, De   Samvirkende   Invalideorganisationer,   Den   Almindelige   Danske   Lægeforening,   Den   Centrale Videnskabetiske    Komité,    Det    Centrale    Handicapråd,    Det    Etiske    Råd,    Diabetesforeningen, Farmakonomforeningen,   Forbrugerrådet,   Forbrugerstyrelsen,   Foreningen   af   Parallelimportører   af lægemidler,   Frederiksberg   Kommune,   Fødevaredirektoratet,   Gigtforeningen,   HIV –   Danmark, Hjerteforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, Hovedstad ens Sygehusfællesskab, Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL), Kemikaliebranchen, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Medicoindustrien, MEGROS, Patientfore ningen Danmark, Patient Foreningernes Samvirke, Patientforsikringsforeningen, Patientforum, Pharmacon, Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark, Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Tandlægernes Nye Landsforening, og Veterinærmedicinsk Industriforening  (VIF) Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget følgende bemærkninger: Amtsrådsforeningen i Danmark  finder forslaget fornuftigt og støtter forslagets overordnede målsætning om at forbedre børns sundhed ved at fremme forskning i samt udvikling og go dkendelse af lægemidler til børn. Amtsrådsforeningen har dog taget forbehold for forslagets eventuelle udgiftsdrivende virkning. Danmarks Apotekerforening  kan støtte den overordnede målsætning om at forbedre børns sundhed ved at fremme forskning i samt udvikling og godkendelse af lægemidler til børn. Det er foreningens

opfattelse, at forslaget vil medvirke til, at sikkerheden for patienter øges. Dansk    Selskab    for    Patientsikkerhed    finder   det   særdeles   vigtigt,   at   forordningen   indeholder retningslinier, som har til formål at begrænse medicineringsfejl hos børn. Selskabet har peget på, at tiltag  vedrørende  relevante  styrker  til  børn,  undgåelse  af  risiko  for  forveksling  af  emballager  med forskellige styrker og udarbejdelse af standardiserede tabeller vedrørende  anvendelse af lægemidler efter vægt vil kunne nedbringe antallet af medicineringsfejl. Selskabet finder det endvidere afgørende, at  alle  faggrupper,  som  i  det  daglige  arbejde  har  med  håndtering  af  medicin  til  børn  at  gøre,  er repræsenteret i den kommende  pædiatriske ekspertkomité inden for EMEA. Dansk   Sygeplejeråd    mener,  at  forslaget  vil  kunne  forbedre  børns  sundhed  gennem  fremme  af forskning  i  samt  udvikling  og  godkendelse  af  lægemidler  til  børn.  Dansk  Sygeplejeråd  støtter  i  den forbindelse høringssvaret  fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Dansk Sygeplejeråd finder, at sygeplejersker bør være repræsenteret i Det Pædiatriske Udvalg. Den   Almindelige   Danske   Lægeforening      bakker   op   om   forslaget   og   intentionerne   heri.   Det   er Lægeforeningens  opfattelse,  at   der  er  behov  for  at  fremme  forskning,  udvikling  og  godkendelse  af lægemidler til børn. Lægeforeningen har noteret sig, at de etiske problemstillinger i forbindelse med kliniske forsøg med lægemidler  til  børn  vil  blive  reguleret  i  overensstemmelse  med  re  glerne  i  EU-direktivet  om  kliniske forsøg,  der  indeholder  særlige  bestemmelser  om  at  beskytte  børn,  der  tager  del  i  kliniske  forsøg. Lægeforeningen finder det i den forbindelse positivt, at der nedsættes en ny pædiatrisk ekspertkomité, der får til opgave at vurdere og godkende virksomheders testplaner med udgangspunkt i de i forslaget anførte principper om at sikre potentiel terapeutisk fordel for børn samt at undgå overlappende test og forsinke markedsføring af lægemidler til andre populationsgrupper. Læ geforeningen  peger  på,  at  læger  fortsat  skal  være  berettiget  til  at  anvende  lægemidler,  som  er godkendt til f.eks. ældre børn, til eksempelvis et alvorligt sygt yngre barn efter lægens konkrete skøn. Lægeforeningen ser endelig frem til etableringen af de t planlagte program for forskning i lægemidler til Europas børn med tilhørende netværk. Den Videnskabsetiske Komité finder, at der er tale om et relevant og positivt forslag. Der ses ikke at være elementer i forslaget, som direkte berører komitésystemet.   Komitéen bemærker, at den eneste danske lovrevision af komitéloven har skærpet reglerne for lægemiddelforsøg blandt børn, og det er komitéens opfattelse, at der er tale om et godt, højt og relevant beskyttelsesniveau, som vil sikre en kritisk, etisk stillingtagen til forsøgsansøgninger på området. Det Centrale Handicapråd  finder det godt, at man vil forbedre børns sundhed ved at fremme forskning i samt udvikling og godkendelse af lægemidler til børn. Rådet forudsætter, at der alene vil blive testet på børn , når dette er sikkert, og at der ikke kommer til at ske unødvendig testning på børn. Farmakonomforeningen, MEGROS og De Samvirkende Invalideorganisationer har ikke bemærkninger til forslaget. Forbrugerrådet  kan støtte forslaget og intentionerne heri. Fo rbrugerrådet har peget på, at der på den ene side knytter sig etiske problemstillinger til at foretage forsøg på børn, men at det på den anden

side er uacceptabelt, at børn behandles med lægemidler, der kun er afprøvet på voksne. Forbrugerrådet finder det hensigtsmæssigt at etablere det Pædiatriske Udvalg, der skal arbejde efter de i forslaget anførte principper. Forbrugerrådet lægger stor vægt på, at såvel positive som negative forskningsresultater  skal  offentliggøres  og  fremgå  af  produktinformationen,  li gesom  man  støtter indlæggelse  af  oplysningerne  i  den  fælleseuropæiske  database.  Endelig  findes  det  væsentligt,  at producenten skal fremlægge en plan for lægemiddelovervågning efter markedsføringstilladelsen samt at der er mulighed for at stille skærpede kr av til lægemiddelovervågningen. Endelig støttes forslaget om etablering af et pædiatrisk undersøgelsesprogram. Gigtforeningen og Kræftens Bekæmpelse kan tilslutte sig den overordnede målsætning med forslaget og finder, at de foreslåede initiativer til at opfylde målsætningerne er gode og relevante. Hovedstadens  Sygehusfællesskab  H:S     har  anført,  at  patientsikkerhedshensyn  taler  for  at  udvikle særlige  lægemidler  til  børn,  idet  dog  værdien  af  sponsorinitierede  studier  bør  vægtes  i forhold  til  et investigator initieret studie. På baggrund af videnskabelige undersøgelser og erfaringer fra danske sygehuse mener H:S, at børn er særligt udsatte for medicineringsfejl, herunder især fejl i dosering. H:S finder det derfor vigtigt, at en ny  EU-forordning  om  lægemidle r  til  børn  indeholder  retningslinier  med  det  formål  at  begrænse medicineringsfejl  hos  børn,  herunder  at  lægemidler  til  børn  fremstilles  i  relevante  styrker.  Derved undgår  man  fortyndingsrækker,  der  ofte  resulterer  i  medicineringsfejl.  Ligeledes  bør  der  gør   es  en særlig indsats for at reducere risikoen for forveksling af emballager med forskellige styrker af samme præparat. H:S anfører, at der synes at være ikke ubetydelige økonomiske konsekvenser og dermed merudgifter for sundhedsvæsenet, som er forbundet m ed forslaget, idet lægemidler vil blive markant dyrere som følge af den forudsete forlængelse af patentbeskyttelsesperioden. Lægemiddelindustriforeningen  (Lif)    har fremsendt et foreløbigt høringssvar, hvori man har henvist til de  bemærkninger,  der  er  frem sat  af  den  europæiske  brancheorganisation  på  lægemiddelområdet, EFPIA. Af  EFPIAs  udtalelse  fremgår,  at  man  støtter  forslagets  formål,  idet  man  dog  finder  behov  for ændringer på flere punkter, herunder navnlig følgende: I  stedet  for  at  kræve  fremlæggelse    af  resultater  af  pædiatriske  undersøgelser  på  tidspunktet  for ansøgning  om  markedsføringstilladelse,  bør  der  indføres  regler  om,  at  disse  skal  indsendes  på  et tidspunkt, der er godkendt af det Pædiatriske Udvalg. EFPIA ønsker en 12 måneders forlængelse af   SPC i stedet for de foreslåede 6 måneder. Ved brug af den  gensidige  anerkendelsesprocedure  skal  forlængelsen  kun  gælde  i  de  medlemslande,  som virksomheden har søgt godkendelse i. Kravet  om  fremsendelse  af  resultaterne  af  pædiatriske  undersøgelser  for  all  erede  eksisterende lægemidler bør kun gælde ved ansøgning om en ny indikation. Tidspunktet for indsendelse af udkast til en pædiatrisk forskningsplan til godkendelse i det Pædiatriske Udvalg er efter forslaget sat for tidligt.

Kravet om, at et lægemiddel , der har fået godkendt en pædiatrisk indikation, skal markedsføres inden 2 år, bør ændres, så kravet om markedsføring følger de nationale myndigheders prisfastlæggelse og beslutning vedrørende tilskud. Patientforeningen i Danmark finder det på den ene side positivt, at medicin til børn afprøves på børn og markedsføres, så det er tydeligt, at de er til børn. Patientforeningen er dog samtidig meget skeptisk overfor  for  forsøg  på  børn,  der  ikke  selv  kan  give  deres  samtykke,  idet  foreningen  anfører,  at  der allerede   i   dag   er   problemer   med   informeret   samtykke   i   forbindelse   med   lægemiddelforsøg.   Patientforeningen har ikke tillid til, at forsøg på børn i praksis altid vil komme til at foregå på en etisk forsvarlig måde, og foreningen kan ikke støtte forslaget. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen  er  blevet  forelagt  til  orientering  for  Folketingets  Europaudvalg  i  forbindelse  med  rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. -7. december 2004.