Side 1 af 13 Oplæg om kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen Juli 2004
Side 2 af 13 Indhold 1. Indledning ............................................... side  3 1.1 Baggrund ................................ ................ side   3 1.2 Formål .................................................................................... side   3 1.3 Afgrænsning og formål med psykoterapi    ............................... side   4 1. 4 Etik ......................................................................................... side   4 2. Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut    ......................................... side  6 2.1 Kvalitetskriterierne    ................................ . side   6 * Formål * Optagelseskriterier * Uddannelsens struktur og indhold * Underviserne * Undervisningsformer * Eksamen/prøver * Eksterne censorer * Fysiske faciliteter * Intern kvalitetssikring * Registrering af de studerende * Organisation og ledelse * Økonomi 2.2 Vurdering af kvalitetskriterierne ............................................ side 10 2.3 Om oplæggets tilblivelse   ........................................................ side 10 3. Den videre proces ................................... side 11 3.1 Initiativ målrettet kommuner og amtskommuner  ................... side 11 3.2 Initiativ målrettet borgerne ..................................................... side 11 3.3 Initiativ målr ettet private uddannelser til       psykoterapeut ................................ ......... side 11 Bilag 1. Høringsparter  ............................................................... side 13
Side 3 af 13 1. Indledning 1.1 Baggrund Der findes i Danmark ikke offentligt anerkendte uddannelser til psykoterapeut, men gennem årene har der udviklet sig en række private psykoterapeutudd   an- nelser,  der  som  udgangspunkt  har  et  forsvarligt  fagligt  og  etisk  indhold.  Men det sker også, at personer, der ikke har gennemgået en egentlig uddanne  lse til psykoterapeut, men fx alene nogle weekendkurser, nedsætter sig som psykot  e- rapeut, hvilket kan have nogle meget uheldige konsekvenser for den borger, der går i terapi hos en sådan person. Et af forslagene i notat om indsats mod spiseforstyrrelser, oktober 2002, udar- bejdet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundheds- styrelsen  var,  at der  skulle  tages  kontakt til  Undervisningsministeriet  med  det sigte at overveje, hvordan det i videst muligt omfang kan  undgås, at pers oner uden den fornødne faglige baggrund udøver psykoterapi  . Regeringen  er  af  den  opfattelse,  at  det  ikke  er  hensigtsmæssigt,  at  folk  uden den  fornødne  faglige  baggrund  udøver  psykoterapi  over  for  psykisk  ustabile mennesker. Men der er ikke ønsker om at lave en statslig godkendt uddannelse eller indføre mulighed for  en autorisation af de enkelte psykoterapeuter. Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministe- riet holdt møde om sagen i  begyndelsen af 2003. Efter mødet foreslog m iniste- rierne de respektive ministre, at der skulle udarbejdes et grundlag for en certifi- cering  af  de  private uddannelsers indhold,  og  ministrene  godkendte  dette  for- slag. Der  blev  derefter  i  januar  2004  nedsat  en  tværministeriel  arbejdsgruppe  med repræsentanter fra de tre ministerier.   Danmarks Evalueringsinstitut blev tilknyt- tet  gruppen  som  faglig  konsulent.  Som  1.  fase af  arbejdet  har  arbejdsgruppen udarbejdet en række kvalitetskriterier   for indhold og struktur af private uddan- nelser til psykoterapeut. Oplægget blev forelagt  til godkendelse for socialministeren, undervisningsm  i- nisteren og indenrigs- og sundhedsministeren i maj 2004. Ministrene godkendte oplægget i juli   2004. 1.2 Formål Formålet med at  udarbejde kvalitetskriterier for private uddannelser til psykote- rapeut  er  primært    at  synliggøre   for  borgerne,  hvilken  kvalitet,  der  bør  være     i uddannelserne. Der er en vis sandsynlighed for, at de uddannede psykoterapeu- ter fra en uddannelse, der opfylder kvalitetskriterierne, udøver deres virke på et fagligt og etisk forsvarligt grundlag. Også  studerende  forventes  på  sigt  i  overvejende  grad  at  søge  optagelse  på  de uddannelser, der opfylder kvalitetskriterierne. Det kan medføre, at nogle psyk o-
Side 4 af 13 terapeutuddannelser  ikke  kan  opretholdes,  eller  at  uddannelserne  æn  drer  ind- holdet i retning af kvalitetskriterierne. Derved vil standarden blandt psykotera- peuter  generelt  blive  højnet.   Endelig  forventes  det,  at  mennesker,  der  søger bistand  hos  en  psykoterapeut,  vil  konsultere  psykoterapeuter,  der  er  uddannet på en u ddannelse, der opfylder kvalitetskriterierne. 1.3 Afgrænsning og formål med psykoterapi Ifølge  Dansk Psykolog Forening anvendes psykoterapi ved psykiske og somati- ske  lidelser  og  består  af  et  a rbejdsmæssigt  forhold  etableret  mellem  en  eller flere kvalificerede psykoterapeuter  og en eller flere klienter.  Psykoterapeutisk behandling  retter  sig  mod  voksne,  unge  eller  børn,  mod  e nkeltpersoner,  par, familier eller grupper. Formålet med  psykoterapien er for klienten at opnå øget autonomi  og  udvidelse  af  personlige  muligheder,  symptomlindring  og  bedre psykisk og social funktion. Dansk Psykiatrisk Selskab beskriver anvendelsen og formålet med psykoterapi sådan2:  Psykoterapi  omfatter  en  række  videnskabeligt  baserede  psykologiske behandlingsmetoder, hyppigst anvendt ved psykiske lidelser, hvor en eller flere ved deres uddannelse kvalificerede personer etablerer et aftalemæssigt forhold til  en  eller  flere  patienter  med  det  formål  at  afhjælpe     symptomer,  at  frigøre sunde  udviklingspotentialer,  at  bedre  følelsesmæssig  og  social  funktion,  og eventuelt at modificere karaktertræk. Psykoterapi  skal  bygge  på  videnskabelige  teorier  og  ydes  ved  metoder,  der korresponderer   med   den  bagvedliggende   teori   og   den  behandlingsmæssige virkelighed.  Psykoterapi baseres på teoridannelser om personlighedsudvikling, symptomdannelser,  angst,  psykisk  konflikt,  krise,  defekt  og  mening  samt  om familiedynamik, gruppeprocesser, sociale processer, selvstændighed og fælle s- skab.  Psykoterapi  ydes  til  individer,  familier,  grupper  og  par  samt  har  betyd- ning i miljø terapi. Psykoterapi kan udøves på forskellige niveauer. I den kliniske psykiatri indgår psykoterapi  enten  alene  eller  som  en  integreret  del  af  behandlingen  over  for hele spektret af psykiske sygdomme. 1.4 Etik Ethvert behandler-patientforhold rummer en magt/afmagtsrelation. Muligheden for afhængighed i relati  onen er stor, og risiko for misbrug af denne er altid til stede.  Hvad  der  gælder  i  et  almindeligt  behandler  -patientforhold  kan  i  visse tilfælde   forstærkes i psykoterapeutiske forhold. Der er derfor en væsentlig etisk begrundels  e bag ønsket om , at uddannelserne har en høj  professionel standard. Det er såvel en faglig som en etisk nødve  n- dighed, at terapeuten er fortrolig med, hvad en optimal proces er, hvornår den skal bringes til afslutning, og kender de komplikationer og muligheder for mis- 1 Bygger på den forudsætning, at uddannelserne har råd til at lade sig certificere. 2 Den reviderede betænkning om uddan  nelse i psykoterapi, 2000
Side 5 af 13 brug,  der  ligger  i  behandler/patientforholdet.  Det  påhviler  psykoterapeuten  at søge  supervision  hos  erfarne  kolleger,  når  sådanne  problemstillinger  viser  sig med en vedholdenhed, som terapeuten ikke selv synes at kunne løse.
Side 6 af 13 2. Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykotera- peut 2.1 Kvalitetskriterierne Det  er første gang, at det offentlige fas tlægger kvalitetskriterier  for uddanne  l- serne til psykoterapeut. Den  tværministerielle  arbejdsgruppe  har  formuleret  nedenstående     kvalitetskri- terier  for  private  uddannelser  til  psykoterapeut.  Kriterierne  omfatter  både  en række forudsætninger for forsvarlig drift af en uddannelse  og egentlige kvali- tetskrav til indholdet af uddannelsen. Inden for psykoterapien er der stor variation i både  teoretiske udgangspunkter og i arbejdsmetoder. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne   såvel  psy- koterapeutisk praksis som psykoterapeutiske læreprocesser. Kriterierne er de  r- for formuleret så bredt, at de i videst muligt omfang tager hensyn til de forske l- lige uddannelsers individuelle selvstændighed med hensyn til teori  - og metode- valg. De nedenstående kriterier tager bl.a. udgangspunkt i SU -konceptet udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut. Endvidere har arbejdsgruppen hentet inspiration fra  Dansk  Psykolog  Forening,  Dansk  Psykiatrisk  Selskab  og  i  beskrivelser  af diverse private psykoterapeutuddannelser. Formål Uddannelsen skal have formuleret et formål . Optagelseskriterier Uddannelsen skal have offentligt tilgængelige formulerede optagelse  s- kriterier  og  en  beskrivelse  af  muligheder  for  dispensation.  Ansøgerne skal  have  en  relevant  lang  eller  mellemlang  videregående  uddannelse af psykologisk, pædagogisk   eller sundhedsfaglig karakter, som fx psy- kolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo - eller fysiotera- peut eller pædagog. Andre med uddannelser på tilsvarende niveau k   an dog optages efter en konkret vurdering. Herudover skal ansøgeren have efterfølgende praktisk anvendelse af uddannelsen i minimum 3 år eller anden relevant erhvervserfaring. Ansøgerne  skal  ligeledes  kunne  dokumentere,  at  de  har  en  vis  viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper. Dokumentation kan fx ske ved beskrivelse af ansøgernes erhvervsarbejde o.l. , ved kur- susbeviser for gennemførelse af relevante kurser mv. Uddannelsens struktur og indhold Det  videnskabelige  udgangspunkt,  dvs.  psykoterapeutisk  retning,  me- tode- og væ  rdigrundlag for uddannelsen, skal dokumenteres. Endvidere skal uddannelsen have formuleret etiske regler for udøvelse af psykot e- rapi.
Side 7 af 13 Uddannelsen skal have en formaliseret studiebeskrivelse, som skal væ- re offentligt tilgængelig  . Studiebeskrivelsen skal indeholde nærmere regler for: 1) må l, indhold og længde af fagene i uddannelsen, heru  nder specialiseringer,2) undervisn  ings-, arbejds-, og prøveformer , 3) af- gangsprojektet/afsluttende eksamen, herunder omfang,4) beskrivelser af hovedområdet ,5) merit  , 6) et forløb, som er i overens stemmelse med uddannelsens formål  og 7) antal delkurser/moduler. For hvert del- kursus/modul skal der være en kursusplan, som beskriver formål, in   d- hold, omfang og pensum samt kursuslitteratur. Uddannelsen skal tilrettelægges, så den har et sammenhængende for løb af minimum 4 års varighed. Som udgangspunkt skal de studerende væ  re færdige med uddannelsen senest  6  år  efter  sta rten.  Muligheder  for  dispensation  for  et  længere studieforløb skal være formuleret i studiebeskr   ivelsen. Uddannelsestiden  skal  være  fastla  gt  i timetal  fordelt på  de  enkelte år. Uddannelsen skal i alt svare til minimum 800 timer/lektioner. Uddannelsen    skal    indeholde    1)    teori    og    metode,    2)    egentera- pi/selvrefleksion, 3) supervision og 4) færdighedstræning i at udøve t e- rapi/praksiserfaring. Undervisningen i teori og metode skal svare til minimum 450 timer. I undervisningen i teori skal bl.a. indgå: Pågældende psyk oterapeutiske retnings  historie  og  udvikling  i  samfundsmæssig  sammenhæng.  Teori om psykoterapibegrebets historiske udvikling. Teori om kommunikati- on.  Teori om  udvikling  og  personlighedsdannelse.  Forståelse af teor i- ens implikationer for begreber som sundhed og sygdom. Teori om på- gældende  psykoterapis  mål,  muligheder  og  begrænsninger.  T eori  om psykoterapeutiske  processer.  Relevant  teori  om  relationerne  i  selve psykoterapien.  Teori  om  den  pågældende  retnings  psykoterapeutiske behandlingsforståelse.  Endvidere  skal  der  være  undervisning     i  psyko- patologi samt i metodik og empiri fra psykoterapiforskningen og i evi- densbaserede  psykoterapimetoder  mv.  I  undervisningen  i  metoder  og praksis  skal  bl.a.  indgå:  Relevante  behandlingsmetoder  og  teknikker inden  for  den  pågældende  retning.  Anvendelsesområder.  Undersøge l- sesmetoder.  Indikation  og  kontraindikation.  Prognose.  Evaluering  og rapportering.  Etik-  og  værdibegreber  i  behandling  og  i  kollegiale  fo  r- hold. Der  skal  i  uddannelsesforløbet  være  indlagt  minimum  150  timer  til egenterapi/selvrefleksion  i  gruppe,  individuelt  eller  en  kombination heraf. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 200 timer til s   u- pervision i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt færdighedstræning i at u d- øve terapi. Denne terapitræning skal foregå under vejledning af en erfa- ren  underviser og skal  ske  i  sammenhæng  med undervisningen i teori og metode.
Side 8 af 13 Underviserne Undervisere,  der  underviser  i  den  praktiske  del  af  uddannelsen,  skal have en psykoterapeutuddannelse af minimum 4 års varighed og pra k- tisk erfaring af minimum 4-5 års varighed inden for det terapiområde, de  underviser  i.  Hvis  underviseren  er  psykiater  eller  psykolog,  skal han/hun  have  en  relevant  specialistuddannelse  til  psykoterapeut  og praktisk erfaring af minimum 4-5 års varighed inden for det terapio m- råde, der undervise s i. Der  kan  som  supplement  tilknyttes  undervisere  med  en  anden uddan- nelsesbaggrund til undervisning i emneområder, der  er relevante for de studerende. Disse undervisere skal have en relevant lang videregående uddannelse. Uddannelsen skal kunne dokumentere, at underviserne har tilfredsstil- lende formidlingsmæssig kompetence. Uddannelsen  skal  dokumentere  undervisernes  ansættelses  -  og  lønfo r- hold. For  fastere  tilknyttede  undervisere  skal  der  være    fastsat  retningslinier for en løbende faglig u dvikling. Undervisningsformer De anvendte undervisningsformer skal være begrundede og i overen  s- stemmelse med formålet for uddannelsen  og beskrevet klart i studiebe- skrivelsen. Eksamen/prøver /evaluering Der skal som minimum være indlagt 4  -6 eksaminer/prøver i studiefo r- løbet , som tester i hvilken grad den stude- rende har nået målet i uddannelsen både teoretisk og praktisk (kl   inisk). Derudover skal der ske en løbende evaluering af de studerendes udvi k- ling. Der skal udarbejdes en årlig  bedømmelse af de studerendes terapeut i- ske  kompetencer.  Sigtet  er  at  vejlede  og  rådgive  den  studerende  om kvaliteter, færdigheder og arbejdspunkter. Antal, former og formål med eksaminerne samt bedømmelsen af de t  e- rapeutiske kompetencer skal være beskrevet i st  udiebeskrivelsen. De anvendte eksamensformer skal være begrundede og i overensste  m- melse med formålet for uddannelsen. Minimum 1/3 af uddannelsens eksaminer skal være eksternt bedømte. Der skal være en afsluttende eksamen, der består af en teoretisk og en praktisk  (klinisk)  del  (”laboratorieprøve”)   ,  som  er  eksternt  bedømt, dvs. med ekstern censor og efter 13-skalaen. Uddannelsen  afsluttes  med  den  endelige  eksamen.  Uddannelsen  skal dokumentere, at de studerende får et bevis e.l. efter den afsluttende e k- samen. Eksterne censorer Der skal være   etableret et censorkorps for uddannelsen.
Side 9 af 13 Fysiske faciliteter De  fysiske  forhold  (lokaler  mv.)  skal  være  befordrende  for  undervi  s- ning og indlæring og understøtte de undervisningsmæssige målsætni n- ger  for  uddannelsen.  Fx  bør  videoudstyr,  PCere,  adgang  til  databaser o.l. stilles til rådighed for de studerende. Intern kvalitetssikring Der skal være etableret interne kvalitetssikringsmekanismer. Sikring  og  opdatering  af  uddannelsens  indhold  skal  ske  ved  systema- tisk kontakt og tilbagemelding fra relevante fagmiljøer. De uafhængige eksterne censorer skal medvirke ved kvalitetssikringen. Registrering af de studerende Antallet af ansøgere og optagne pr. år og det samlede antal studere  nde skal angives. Der skal være oversigter over frafaldsprocenten. Der skal være oversigter over den gennemsnitlige studietid. Der skal være oversigter over studerende p  å dispensation inkl. begru n- delse. Organisation og ledelse Der skal være en ansvarlig leder for uddannelsen. De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, herunder kompetenc  e- fordelingen, skal være nedskrevet. Der skal være en administrativ funktion, som k  an varetage administra- tive opgaver, fx indskrivning af nye studerende, kur- sus/skemaplanlægning, udstedelse af eksamensbeviser mv. Der skal være en studie  - og erhvervsvejleder. Der skal udpeges en overordnet uddannelsesansvarlig, der har  en psy- koterapeutisk  uddannelse  af  minimum  4  års  varighed ,  og  som  har  en længerevarende  erfaring  som  supervisor  og  som  eksaminator/censor  . Den uddannelsesansvarlige skal sikre, at eksaminerne er af høj kvalitet. Der skal være nedsat et kursusråd bestående af studerende, undervisere, supervisorer, kursuslederen og den uddannelsesansvarlige. Kursusrådet skal deltage lø gning og opfølgning af uddannelsen. Økonomi Uddannelsen  skal  kunne  dokumentere  et  stabilt  økonomisk  grundlag for uddannelsen. Uddannelsen  skal  kunne  dokumentere,  at  indtægterne  i  forbindelse med  uddannelsen  (elevbetaling,  driftstilskud  mv.)  står  i  et  hens igts- mæssigt forhold til udgifterne ved driften af uddannelsen. Uddannelsen skal kunne fremlægge   årlige  regnskaber, der er påtegnede af en revisor.
Side 10 af 13 2.2 Vurdering af kvalitetskriterierne Arbejdsgruppen  er  af  den  opfattelse,  at  de  kvalitetskriterier,  der  fremgår  af oplægget,    vil kunne bidrage til at sikre en forsvarlig faglig uddannelse af psy- koterapeuter. Kravene til uddannelsen længde og timetal medfører dog, at visse    af de eksiste- rende - formentlig udmærkede   –  korterevarende uddannelser ikke har mulighed for  at  opfylde  kriterierne.  Endvidere  betyder  kravet  om  ”det  videnskabelige udgangspunkt  for  den  psykoterapeutiske  retning”,  at  visse  nyere  retninger  i n- den for psykoterapiens verden formentlig ikke opfylder kriterierne. Ved  udarbejdelsen  af  oplægget  om  kvalitetskriterier  har  f  okuspunktet  for  ar- bejdsgruppen  været  udøvende  psykoterapeuter     –  og    ikke  personer,  der  fx  ud- danner sig til psykoterapeut  af  forskellige personlige årsager .  Arbejdsgruppen er derfor af den opfattelse, at vi ikke bør slæ   kke på kriterierne  for private ud- dannelser til psykoterapeut. 2.3 Om oplæggets tilblivelse Arbejdsgruppen har holdt i alt 3 møder. Opgaven var ukendt land for alle  med- lemmer  af  arbejdsgruppen,  og  udkastet  til  kvalitetskriterier  er  udformet  med udgangspunkt  i  SU-konceptet  udviklet  af  Danmarks  Evalueringsinstitut.  End- videre   har   arbejdsgruppen   fundet   inspiration   i   Dansk   Psykolog   Forening, Dansk  Psykiatrisk  Selskab  og  i  diverse  beskrivelser  af  private  psykoterapeut- uddannelser. Udkastet blev i februar 2004 sendt til udtalelse hos professor Lars Göran Öst, Stockholm Universitet, og professor Michael Helge Rønn estad, Universitetet i Oslo.  Begge  professorerne  var  positive  over  for  oplægget,  og  deres  kvalitet  s- forbedrende bemærkninger b  lev i vidt omfang indarbejdet i udkastet. Det  tilrettede  udkast  blev  derefter  den  23.  marts  2004  sendt til  høring  hos  en bred kreds af psykoterapeutforeninger, uddannelser m.v. samt Dansk Psykolog- forening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Langt  de fleste af høringssvarene  er  positive  med  konstruktive  forslag  til  æ   n- dringer. Der er en lang række sammenfaldende forslag til ændringer, men der er også visse essentielle steder en ret stor divergens i forslag ene. Ved vurderingen af, hvilke ændringsforslag, der skul  le indarbejdes i oplægget til kvalitetskriterier, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i bemærkningerne fra  de  uvildige  udenlandske  professorer.  Arbejdsgruppen  har  derefter  i  videst muligt omfang indarbejdet de sammenfaldende forslag i oplægget. Liste over høringsparterne er listet i bilag 1. 3 Undervisningsministeriets  repræsentant  i  arbejdsgruppen  tager  forbehold  for  dette pga. Undervisningsministeriets manglende faglige indsigt i området.
Side 11 af 13 3. Den videre proces Med henblik på at gøre kvalitetskriterierne for private uddannelser til psykot  e- rapeut  kendte  i  omverdenen  har  socialministeren,  undervisningsministeren  og indenrigs- og sundhedsministeren besluttet, at der sættes initiativer i gang, dels målrettet kommuner og amtskommuner, dels målrettet borgerne og dels målre   t- tet private uddannelser til psykoterapeut. 3.1 Initiativ rettet mod kommuner og amtskommuner Socialministeren sender et brev til samtlige kommuner og amtskommuner med orientering om baggrunden for arbejdsgruppens arbejde vedlagt dette oplæg om kvalitetskriterier  for  indhold  og  struktur  af  private  psykoterapeutuddannelser. Det anføres i brevet , at (amts)kommunerne i forbindelse med overvejelser om brug  af  psykoterapeuter  efter  bl.a.  den  sociale  lovgivning  nu  kan  efterspørge psykoterapeuter, der er uddannet fra en uddannelse, der er i overensstemmelse med kvalitetskriterierne. I brevet orienteres om, at dokumentation for, at uddannelsen er i overensstem- melse  med  kvalitetskriterierne,  sker  ved,  at  uddannelserne  beder  et  anerkendt uafhængigt evalueringsinstitut om at foretage en evaluering. Udgifterne til ev  a- lueringen afholdes af uddannelserne. Formålet er  at  højne  kva  liteten  i  de  tilbud  som  (amts)kommunerne  giver  bor- gerne.  Hvis  (amts)kommunerne  begynder  kun  at  benytte  psykoterapeuter  fra uddannelser,  der  lever  op  til  kvalitetskriterierne,  kan  det  forventes,  at  andre uddannelser justerer indholdet i retning af kvalitetskriterierne. Dermed  vil  der på sigt komme et generelt kvalitetsløft i uddannelserne.   3.2 Initiativ rettet mod borgerne Et meget væsentligt formål med at sætte arbejdet i gang med at udarbejde kva- litetskriterier  for  indhold  og  struktur  for  private uddannelser til  psykoterapeut var,  at  borgerne  skulle  have  bedre  mulighed  for  at  orientere  sig  i  psykotera- peutverdenen. Socialministeriet vil derfor udarbejde en oplysningspjece til borgerne med råd om, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at få psykoterapihjælp. Pjecen skal også i populær form beskrive   , hvilken kvalitetsstandard en uddannelse bør have. 3.3 Initiativ rettet mod private uddannelser til psykoterapeut De  forskellige  psykoterapeutforeninger  og  de øvrige  høringsparter får    tilsendt oplægget om kvalitetskriterier for private uddannelser   til psykoterapeut.
Side 12 af 13 I brevet orienteres om, hvordan uddannelserne skal forholde sig, hvis de ønsker en evaluering af deres uddannelse. Samtidig orienteres om, hvad socialministe- ren har skrevet til amtskommuner og kommuner. For at fremme processen med at de private uddannelser lader sig evaluere, vil Socialministeriet øremærke et beløb til brug for delvis finansiering af den fø r- ste årgang af  evalueringer.
Side 13 af 13 Bilag 1 Høringsparter * SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutio- ner i Danmark) * Psykoterapeut Foreningen * Bodynamic International (Støtter svaret fra Psykot erapeut Foreningen og SPUD) * Dansk Institut for Psykoterapi (Støtter svaret fra Psykoterapeut Foreningen) * Gestaltterapeutisk Institut ApS (GI) (Støtter svaret fra Psykoterapeut Foreningen) * ID-terapeutisk Institut (Støtter svaret fra Psykoter apeut Foreningen) * Psykoterapeutisk Institut (Støtter  svaret fra Psykoterapeut Foreningen) * Nordisk Gestalt Institut (Støtter svaret fra Psykoterapeu tforeningen) * Vedfeltinstituttet for integreret psykoterapi og kypernetisk psykologi (Støtter svaret fra Psykoterapeut Foreningen) * Praktiserende psykoterapeuter i Danmark * Psykoterapeut Skolen * Terapeutforeningen TF * Bodymind Institute * Dansk forening for systemisk terapi og konsultation (STOK) * Den sociale Diplomuddannelse i Familieterapi * GIS-INTERNATIONAL * Gråbrødre Instituttet (efteruddannelse ud fr  a en psykodynamisk, systemisk og eksistentiel referenceramme) * ID-psykoterapeut Claus Nielsen og Suzan Erritzøe * Inge Hauch (Leder af Børne - og Familiecentret Spiren) * NLP Psykoterapeut Forening * Dansk Psykolog Forening * Dansk Psykiatrisk Selskab * Psykiatrisk overlæge Anne Lindhardt, RH