126764

Forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæs e- net Kapitel 1 Patientkontorernes opgaver § 1. De i regionerne oprettede patientkontorer skal bistå patienter med vejledning og rådgivning om reglerne efter denne lov, jf. sund- hedslovens § 50. Patientkontorerne skal endvidere bistå patienterne med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed. Stk. 2. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, an- ses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de mod- tages i patientkontoret. Kapitel 2 Klageadgang Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed § 2. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhed s- væsenet, jf. § 4. Dette gælder dog ikke for klager, for hvilke der i ø v- rigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig klagea dgang. Stk. 2. Herudover skal Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyre lsen til Patientklagenævnet indbringe sager, som styrelsen finder, vil kun- ne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer in- den for sundhedsvæ senet. § 3. Patientklagenævnet kan give udtryk for sin opfattelse af sagen, herunder eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sun d- hedsperson og personer, der handler på disses ansvar, eller søge iværksat andre san ktioner. § 4. Patientklagenæ vnet behandler klager over de ved særlig lovgi v- ning autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2 og 3. UDKAST Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. december 2004 Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2004-1610-12 Sagsbe.: DK Fil-navn: lovforslag klage- og erst. høring

2 Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere re g- ler om, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er om- fattet af dette kapitel, uanset at de ikke har autorisation efter særlig lovgivning. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, når særlige hensyn taler herfor, efter forhandling med Patientklagenævnet fastsætte re g- ler om, at nævnets virksomhed ikke skal o mfatte dele af den faglige virksomhed, der udøves af persongrupper, som er autoriseret efter særlig lovgivning. § 5. Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor kla- geren var eller burde være bekendt med det forhold, der kl ages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte frister finder ikke anvendelse for sager, som Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen indbringer for Pati- entklagenævnet, jf. § 2, stk. 2. Klager over kommuners, regioners og Søfartsstyrelsens administra- tive afgørelser efter sundhed sloven § 6. Klager over kommuners afgørelser kan indbringes for Sun d- hedsvæsenets Patientklagenævn, når de vedrører: 1) udstedelse af bevis efter § 13 i sundhedsloven, 2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1 - sikring efter § 59 i sundhedsloven, 3) anmeldelse om lægevalg efter § 60 i sundhedsloven, 4) begravelseshjælp efter § 1 55 i sundhedsloven, 5) tilskud til ydelser i et andet EU-/EØS - land efter § 1 63 i sundheds- loven, 6) befordringsgodtgørelse efter §§ 1 65 og 167 i sundhedsloven, og 7) udbetaling af kontanttilskud efter § 222 i sundhedsloven. § 7. Klager over regioners afgørelser kan indbringes for Sundhed s- væsenets Patientklagenævn, når de vedrører: 1) praksissektoren efter §§ 59-61 og §§ 65-72 i sundhedsloven, 2) vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter sundhedslo- ven, 3) ernæringspræparater efter § 154 i sundhedsloven, og 4) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 166 i sundhedsloven. § 8. Klager over Søfartsstyrelsens afgørelser efter § 1 56 i sundheds- loven kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. § 9. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter § 7, nr. 2 og 4.

3 § 10. Klager til Sundhedsvæse nets Patientklagenævn efter §§ 6-8 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Patientklagenævnet kan se bort fra overskridelse af de n- ne klagefrist, hvis særlige grunde taler herfor. § 11. Patientklagenævnet kan i sager som nævnt i §§ 6-8 tiltræde , omgøre eller hjemvise sagen til fornyet behandling. Stk. 2. Patientklagenævnets formand og næstformænd træffer afg ø- relser i sager efter §§ 6-8. Sundhedsvæsenet s Patientklagenævn § 12. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Sundhedsvæsenets Patientklagenævn , der i sin virksomhed er uafhængigt af instrukti o- ner om den enkelte sags behandling og afgø relse. Stk. 2. Patientklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for an- den administrativ myndighed. § 13. Patientklagenævnet består af en formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede me d- lemmer. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger nævnets fo r- mand og næstformænd, som skal være dommere. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal med- lemmer, der ikke samtidig må være medlem af noget regionalt eller kommunalt råd, således: 1) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra regionerne i forening. 2) 4 medlemmer beskikket efter indhentet udtalelse fra Kommuner- nes Landsforening. 3) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra De Samvir- kende Invalideorganisationer. 4) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra Forbruger- rådet. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker for hvert fagligt område et antal medlemmer, der alle er fagligt uddannede. Stk. 5. Medlemmerne beskikkes for en periode, der følger den kommunale valgperiode. De medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vede r- læggelse og godtgørelse for b efordring i lighed med ikke- statsansatte, der modtager særskilt vede rlæggelse. Udgifter hertil afholdes af staten.

4 Sagernes behandling § 14. Patientklagenævnet kan anmode vedkommende embedslæg e- institution om at undersøge klagesagen , samt om at udarbejde en indstilling til nævnet om sagens afgørelse. Patientklagenævnet kan bestemme, at klagesagerne direkte kan indgives til embedslægeinst i- tutionerne med henblik på undersøgelse, før nævnet træffer afgøre se i en sag. Patientklagenævnet kan forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse i en sag. Patientklagenæv net skal, inden der træffes afgørelse i en klagesag vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland, indhente en u d- talelse herom fra sundhedsmyndighederne i Grø nland. Stk. 2. Den sundhedsperson eller myndighed, som er omfattet af efter dette kapitel, skal efter anmodning meddele Patientklagenæ v- net samt embedslægerne enhver oplysning, herunder journaler, til brug for behandling af sagen. Stk. 3. Patientklagenævn et skal holde Sundhedsstyrelsen underret- tet om de afgørelser, som nævnet træffer vedrørende sundhedspe r- soners faglige virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan til brug for sin tilsynsvirksomhed få udleveret Patientklagenævnets sagsakter i de enkelte klagesager. § 15. Ved afgørelsen af den enkelte sag efter § 3 skal Patientklage- nævnet sa mmensættes af 1) formanden eller en næstformand , 2) 2 medlemmer efter § 13, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestem- melsens nr. 1 eller 2 og 1 beskikket efter nr. 3 eller 4, og 3) 2 medlemmer efter § 13, stk. 4, afhængig af sagens faglige k a- rakter. Stk. 2. Formanden eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer efter § 13, stk. 3, og stk. 4, der skal deltage i Patientkla- genævnets møder. Formanden eller vedkommende næstformand afgør endvidere, inden for hvilket fagligt område eller områder, med- lemmer efter § 13, stk. 4, skal deltage. § 16. Patientklagenævnets forman d eller vedkommende næstfo r- mand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved Patientklagenæv nets behandling af sager. § 17. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhan dling med Patientklagenævnet de ttes forretningsorden. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnet s formand og næstformænd ud over i de i §§

5 6-8 nævnte sager kan træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. § 18. Patientklagenævnet afgiver en årlig redegørelse til inde nrigs- og sundhedsministeren om sin virksomhed. Kapitel 3 Patientforsikring Dækningsområde § 19. Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbi n- delse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foret aget 1) på sygehus eller på vegne af dette, 2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhosp i- tale indsats efter sundhedsloven, 3) af autoriserede sundhedspersoner ansat i regionsspecialtandple- jen, ved odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion og under de kommunale sundhedsordninger eller på vegne af disse, 4) på universiteternes tandlægeskoler, 5) af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, 6) af læger , der uden at være privatpraktiserende foretager vaccin a- tion i henhold til sundhedslovens § 153, eller 7) af læger, der uden at være privatpraktiserende virker som vagtl æ- ger. Stk. 2. Med patienter sidestilles personer, der deltager i biomedi- cinske forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gælder for donorer, hvorfra der u d- tages væv og andet biologisk materiale. Stk. 3. Dette kapitel gælder tillige for patienter, der modtager vede r- lagsfri behandling eller tilskud til behandling på sygehus, klinikker m.v. i udlandet efter sundhedsloven. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere reg- ler om, hvilke områder der er omfattet af efter stk. 1 -3. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge behandli n- gen af sager efter dette kapitel helt eller delvis til en privat institution. Indenrigs- og sundhedsministeren indgår i så tilfælde de nødvendige aftaler herom.

6 Stk. 6. Henlægger indenrigs - og sundhedsministeren behandling af sager efter dette kapitel til en privat institution, finder forvaltningslo- ven anvendelse for institutionens virksomhed. Stk. 7. Henlægger indenrigs - og sundhedsministeren sine beføje l- ser efter stk. 5 til en privat institution, kan indenrigs- og sundhedsmi- nisteren fastsæ tte regler om klageadgangen. Erstatningsberettigende skader § 20. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende m åder: 1) hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågælden- de område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet a n- derledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvo rved skaden ville være undgået, 2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redska- ber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, 3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behand- lingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have være t lige så effektiv til behandling af pati- entens sygdom, eller 4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hen- syn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbreds- tilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtr æ den i betragtning. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke skader der efter stk. 1 nærmere er omfattet af l o- ven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse skader efter stk. 1, nr. 3, er undtaget fra dette kapitel. § 21. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagno- se af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte ti lfælde. Stk. 2. Ved ulykkestilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning kun, hvis skadelidte er under behandling m.v. på et sygehus og ulykken er indtruffet inden for dettes område under så- danne omstændigheder, at sygehuset måtte antages at have pådra-

7 get sig erstatningsansvar herfor efter almindelige erstatningsretlige regler. Stk. 3. Erstatning efter dette kapitel ydes ikke for skader, der skyl- des egenskaber ved de lægemidler, der er anvendt ved undersøge l- se, behandling eller lignende. § 22. Til de af § 19, stk. 2, omfattede forsøgspersoner og don orer ydes erstatning for enhver skade, som kan være forårsaget af forsø- get eller af udtagelsen af væv m.v., medmindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved skader, der omfattes af § 21, stk. 3. Stk. 3. Til de af § 19, stk. 2, omfattede bloddonorer ydes erstatning for skader, der påføres de pågældende ved ulykkestilfælde i forbi n- delse med transport til en aftalt eller rekvireret tapning i blodbank eller ved mobil blodbank, medmindre donoren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der ydes dog ikke erstat- ning efter 1. pkt., såfremt bloddonoren er berettiget til erstatning for skaden efter anden lovgivning. § 23. Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virk- somhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter dette kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsi k- ringsforeningen eller til de private institutioner, hvortil behandlingen af sager efter dette kapitel er he nlagt i medfør af § 19, stk. 5. Erstatningsudmåling m.v. § 24. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar. Stk. 2. Erstatning m.v. efter stk. 1 ydes, såfremt den overstiger 10.000 kr. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden har medført uarbejdsdygtighed eller sygdom ud over en nærmere fastsat periode, der højst kan u d- gøre 3 mån eder. Stk. 3. Stk. 2 samt regler fastsat i medfør af stk. 2 finder ikke a n- vendelse på skader, der omfattes af § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. § 19, stk. 2. Stk. 4. Erstatning ydes ikke til dækning af regreskrav.

8 § 25. Erstatningen til patienten eller dennes efterladte kan nedsættes eller efter omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten fo rsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. § 26. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til §24, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden. § 27. Hvis den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig erstatningsansvar over for patienten eller dennes efter- ladte, er omfattet af § 19, kan ydelser i henhold til § 24 kun danne grundlag for regreskrav, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. § 28. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 26 og 27 ikke. Erstatningsordningens organisation Erstatningspligt § 29. Pligt til at yde erstatning efter dette kapitel har: 1) Driftsansvarlige for offentlige sygehuse og den præhospitale in d- sats efter sundhedsloven. 2) Patientens bopælsregion og, hvis patienten ikke har bop æl her i landet, opholdsregionen for skader i forbindelse med behandling, som et sygehus m.v. i udlandet er ansvarligt for efter § 19, stk. 3. 3) Driftsansvarlige for regionsspecialtandplejen, odontologisk lands- dels- og videnscenterfunktion og de kommunale sundhedsordninger. 4) Driftsansvarlige for universiteternes tandlægeskoler. 5) Den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sundhedsper- son har sin praksis, eller hvor et privat sygehus, klinik m.v. er belig- gende, eller hvor en læge, der uden at vær e privatpraktiserende vir- ker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden at være privatprakt i- serende, foretager vaccination i henhold til sundhedslovens § 153, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I det omfang behandlingen af sager efter dette kapitel hen- lægges til e n privat institution efter § 19, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren bestemme, at pligten til at yde erstatning efter dette kapitel påhviler den pågældende institution eller de pågælden- de privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, som instituti- onen repræ senterer. Stk. 3. Såfremt en region m.v. efter stk. 1, nr. 5, i gentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autorise- rede sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er regionen forpligtet

9 til at indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurde- ring af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af lov om sundhedsvæsenets centralstyre l- se m.v. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornår indbe- retning til styrelsen skal foretages. Forsikringspligt § 30. Krav om erstatning efter dette kapitel skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, jf. dog § 31, stk. 1. Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, skal underrette Patientforsikringsforeningen herom. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de årlige dæ k- ningssummer for de i stk. 1 nævnte forsikri nger. Stk. 4. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 3 reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder minimumsbetinge l- ser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer omfattet af det- te kapitel. Ministeren fastsæ tter herunder bestemmelser om, 1) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatning i tilfælde af overtr æ- delse af stk. 1, 2) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatning i tilfælde, hvor den enkelte driftsansvarliges erstatningspligt overstiger forsikringens dækningssum fas tsat i medfør af stk. 3, 3) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, og selvforsikrende myndigheder i fællesskab yder erstatning efter § 24, hvor det ikke er muligt med rimelig sikker- hed at udpege den erstatningspligtige efter § 29. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemme ser om maksimering af den fælles erstatningsforpligtelse efter stk. 5, nr. 1-3. Stk. 7. Præmier for forsikringerne tillægges udpantningsret. § 31. Regioner og kommuner er undtaget fra forsikringspligten efter § 30. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan godkende, at regio- nerne og kommunerne efter aftale overtager forsikringspligten efter § 30, stk. 1, for de private driftsansvarlige, jf. § 29. Overtagelsen kan kun ske for de private driftsansvarlige, som udøver virksomhed inden for regionens eller kommunens område.

10 Stk. 3. Regionerne og kommunerne kan kræve omkostningerne ved de i stk. 2 nævnte forsikringsordninger dækket hos de private driftsansvarlige, der er omfattet af ordningerne. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de årlige dæ k- ningssummer for de i stk. 2 nævnte forsikri nger. Stk. 5. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 4 reguleres efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Stk. 6. § 30, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6, finder ikke anvendelse, såfremt en region eller kommune efter stk. 2 har overtaget forsik- ringspligten. Stk. 7. Der tillægges regioner og kommuner udpantningsret for de i stk. 3 næv nte omkostninger. Patientforsikringsforeningen § 32. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, og selvforsikrende regioner og kommuner opretter i fæ l- lesskab en patientforsikringsforening og vælger en bestyrelse for fo r- eningen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at staten kan blive medlem af bestyrelsen. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vedtægter for foreningens styrelse og virksomhed. Udgifter til foreningens drift samt udgifter, der i øvrigt pålægges foreningen efter dette kapitel, afholdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndigheder efter en fordeling, som fastsættes i ve dtægterne. Stk. 3. Patientforsikringsforeningen afgiver en årlig redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren om sin virksomhed. Sagernes behandling § 33. Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør alle erstatningssager efter dette kapitel. Foreningen kan efter nærmere bestemmelse i vedtægterne bemyndige de enkelte forsikringsselsk a- ber og selvforsikrende myndigheder til selv at oplyse og afgøre næ r- mere beskrevne sagstyper. Stk. 2. Patientforsikringsforeningen kan lade vidner afhøre ved b y- retten på det sted, hvor de bor. Stk. 3. Patientforsikringsforeningens afgørelser meddeles ve kommende forsikringsselskab, staten eller selvforsikrende region eller kommune, som herefter skal udbetale de fastsatte ydelser.

11 Patientskadeankenævnet § 34. Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et patientskad e- ankenævn, der består af en formand og et af indenrigs- og sund- hedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medle m- mer. Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnæ vnes af inden- rigs- og sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvr ige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen, regionerne i forening, Kommunernes Landsforening, Advokatrådet, De Samvirkende Invali- deorganisationer og Forbrugerrådet. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige områder, hvor det findes nødvendigt for sagernes behandling, et antal sagkyndige me d- lemmer, der alle er fagligt uddannede, jf. stk. 4. Stk. 4. Nævnet samme nsættes af 1) formanden eller en næstformand, 2) 2 sagkyndige medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen efter stk. 3 afhængigt af s agens faglige karakter, 3) 2 medlemmer udpeget af regionerne i forening , 4) 1 medlem udpeget af Advokatrådet, 5) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og 6) 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 5. Formanden eller vedkommende næstformand afgør, i nden for hvilket fagligt område eller områder sagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørelsen af den enkelte sag. Stk. 6. Nævnet er beslutningsdygtigt, såfremt nævnet ved afgøre l- sen af den enkelte sag består af en formand eller næstformand, samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 medlem efter stk. 4, henholds- vis nr. 2, 3 og 4, samt 1 medlem efter stk. 4, nr. 5 eller 6. Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at fremb yde tvivl. Stk.8. Næ vnets formand eller vedkommende næstformand kan b e- stemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemm e- ret ved nævnets behandling af sager. Stk. 9. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til peri odens udløb. Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhan d- ling med nævnet dettes fo rretningsorden.

12 Stk. 11. Udgifter til drift af nævnet afholdes af forsikringsselskabe r- ne og selvforsikrende myndigheder efter den fordeling, som fastsæ t- tes af indenrigs- og sundhedsministeren efter § 32, stk. 2, 2. pkt. § 35. De afgørelser, der træffes efte r § 33, kan indbringes for Pati- entskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse. Patientskadeankenævnet kan tillægge en klage opsættende vir kning. Stk. 2. Klage til Patientskadeankenævnet indgives inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 3. Patientskadeankenævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. § 36. Patientskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for land s- retten, der kan stadfæste, ophæve eller ændre af gørelsen. Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. § 37. Patientforsikringsforeningen kan af kommuner, regioner og an- dre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte, fo rlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager efter dette kapitel. Stk. 2. Patientforsikringsforeningen skal afgive de oplysninger til Patientskadeankenævnet og Indenrigs - og sundhedsministeriet, som er nødvend ige for disse myndigheders varetagelse af opgaver efter dette kapitel. Kapitel 4 Erstatning for lægemiddelskader Anvendelsesområde § 38. Til patienter, der påføres fysisk skade som følge af egen ska ber ved lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende (lægemiddelskade), ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel. Det samme gælder for efterladte til sådanne patienter. Stk. 2. Med patienter sidestilles personer, der deltager i kliniske af- prøvninger af lægemidler (biomedicinske forsøg), der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og andet biol o- gisk materiale. Til forsøgspersoner og donor er, der er omfattet af be- stemmelsen, ydes også erstatning for psykisk skade.

13 Stk. 3. Med lægemiddelskade sidestilles skade forårsaget af et læ- gemiddel på en person, der plejer eller behandler den, til hvem et lægemiddel er ord ineret. Erstatning ydes kun i det omfang, skaden ikke dækkes af lov om fo rsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skader efter stk. 1-3 der er omfattet af dette kapitel. § 39. Erstatning ydes kun, hvis læ gemidlet erhvervsmæssigt er udl e- veret i Danmark til forbrug eller kliniske forsøg med lægemidler. U d- leveringen skal være sket gennem apotek, syg hus, læge, tandlæge eller salgssted godkendt til salg af ikke apoteksforbeholdte hånd- købslægemidler i henhold t il lægemiddell ovens § 8, stk. 1. § 40. Ved et lægemiddel forstås i dette kapitel en vare, som er be- stemt til at tilføres mennesker for at forebygge, erkende, lindre, b e- handle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner. Stk. 2. Lægemidlet skal være godkendt til markedsføring i Danmark i henhold til gældende regler. Dette gælder dog ikke for lægemidler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf. § 38, stk. 2. Stk. 3. Magistrelt fremstillede lægemidler og lægemidl er, der efter forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen importeres til brug for enkeltpersoner, er omfattet af reglerne i dette kapitel. Stk. 4. Naturlægemidler, homøopatiske lægemidler, vitamin - og mi- neralpræparater er ikke omfattet af dette kapitel. Dette gælder dog ikke, såfremt disse produkter anvendes ved kliniske afprøvninger (biomedicinske forsøg) med henblik på at opnå markedsføringstill a- delse som læ gemiddel, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke lægemidler m.v. efter stk. 1 -4 der er omfattet af det- te kapitel. § 41. En lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel erstattes kun, hvis lægemidlet er ordineret til skadelidte. § 42. Som lægemiddelskade anses ikke sygdomm e eller anden ska- de, som 1) skyldes, at lægemidlet ikke har haft den tilsigtede effekt på den pågældende patient, eller 2) skyldes fejl eller forsømmelse i forbindelse med ordination eller udlevering af lægemidlet til patienten. § 43. En lægemiddelskade, der er opstået som følge af bivirkni nger af et lægemiddel, erstattes kun, hvis bivirkningerne efter deres kara ter eller omfang går ud over, hvad skadelidte med rimelighed bør

14 acceptere. Bestemmelsen omfatter både kendte og ukendte samt konkret påregnelige og upåregnelige bivirkninger. Stk. 2. Ved afgørelser i henhold til stk. 1 skal der særligt tages he n- syn til 1) arten og sværhedsgraden af den sygdom, som behandlingen rettede sig imod, 2) den skadelidtes helbredstilstand, 3) skadens omfang og 4) mulighederne i øvr igt for at tage risikoen for skadens indtræden i betragtning. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke lægemiddelskader efter §§ 41-43, der er omfattet af dette kapitel. § 44. Der ydes kun erstatning, hvis skaden med overvejende sand- synlighed er forårsaget ved brug af lægemidler. § 45. Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virk- somhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter dette kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsi k- ringsforeningen. Erstatningsudmåling m.v. § 46. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar, jf. dog reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Erstatning m.v. ydes kun, såfremt beløb fastsat efter stk. 1 overstiger 3.000 kr. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden har medført uarbejdsdygtighed e l- ler sygdom ud over en nærmere fastsat periode, der højst kan udg ø- re 3 måneder. Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på lægemiddelskader, der er omfattet af § 38, stk. 2. § 47. Erstatning ydes ikke til dækning af afled te regreskrav, jf. § 17 i lov om erstatningsansvar. § 48. Erstatningen til patienten eller dennes efterladte kan nedsæ ttes eller efter omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten fo rsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

15 § 49. Ved en serieskade forstås lægemiddelskader, som er påført flere personer og forårsaget af samme egenskab hos samme sub- stans i et eller flere lægemidler, og 1) som beror på bivirkninger, der ikke på tidspunktet for læg emidlets udlevering var angivet i det af Lægemiddelstyrelsen godkendte r esume af lægemidlets egenskaber eller registreret i lægemiddelkataloget, og som medfører skade af en sådan karakter, at denne ikke ved lægemidlets udlevering burde v æ re forudset af en fagmand, eller 2) som skyldes en defekt ved lægemidlet som følge af instrukt i- ons-, fabrikations- eller distributionsfejl. Stk. 2. En serieskade henføres til det år, hvor det første ersta t- ningskrav rejses over for indenrigs- og sundhedsministeren eller Pa- tientforsikringsforeningen, jf. § 55, uanse t hvornår de senere sk ader anmeldes. § 50. Erstatningssummen for skader i henhold til loven er begræ nset til 150 mio. kr. pr. kalenderår. Stk. 2. Erstatningssummen for hver enkelt serieskade, jf. § 49, er dog begrænset til 100 mio. kr. Stk. 3. Erstatningssummen for lægemiddelskader ved kliniske a f- prøvni nger af lægemidler (biomedicinske forsøg) er begrænset til 25 mio. kr. pr. forsøg. Stk. 4. Erstatningen kan ikke overstige 5 mio. kr. pr. skadeli d te. § 51. Er de i § 50 angivne beløb ikke tilstrække lige til at dække alle de skadelidtes krav, foretages en forholdsmæssig nedsætte lse af de enkelte krav, dog kun i endnu ikke udbetalte erstatningsbeløb. Viser det sig, efter at en skade er indtruffet, at en sådan nedsættelse kan blive nødvendig, kan det be stemmes, at erstatningen indtil videre alene ydes med en del af de anerkendte krav. § 52. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold tildette kapitel, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsa svar for skaden. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke i de tilfælde, hvor der er ersta t- ningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar. § 53. I det omfang staten yder erstatning efter dette kapitel, indtræ- der Indenrigs- og sundhedsministeriet i patientens krav mod læg e- middelproducenter og mellemhandlere i henhold til lov om produkt- ansvar.

16 Stk. 2. Staten kan afholde udgifter til advokat, sagsanlæg m.v. til inddrivelse af erstatning fra lægemiddelproducenter og m ellemhand- lere efter lov om produktansvar, jf. stk. 1. Inddrevne erstatningsbeløb i forbindelse hermed tilgår staten. Erstatningsordningens finansiering § 54. Udgifter til erstatninger samt andre udgifter til erstatningsor d- ningen afholdes af staten. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren foretager beregning og udbetaling af erstatninger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige andre, herunder private, til at foretage beregning og ud- betaling af erstatninger m.v. efter denne beste m melse. Sagernes behandling § 55. Indenrigs- og sundhedsministeren behandler og træffer afg ø- relse i sager efter dette kapitel. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige Patient- forsikringsforeningen, jf. kapitel 2, til at behandle og træffe afgørelse i sager efter stk. 1. Patientforsikringsforeningens udgifter i forbindelse hermed afholdes af staten, jf. § 54, stk. 1. Stk. 3. I tilfælde, hvor indenrigs - og sundhedsministeren har be- myndiget andre end offentlige myndigheder til at varetage opgaver efter dette kapitel, finder forvaltningsloven tilsvarende anvendelse. Lægemiddelskadeankenævnet § 56. Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et lægemidde l- skadeankenævn, som består af 1) en af indenrigs- og sundhedsministeren udnævnt formand, som skal være d ommer, 2) 2 medlemmer udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren, 3) 1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen, 4) 1 medlem udpeget af Lægemiddelstyrelsen, 5) 2 medlemmer udpeget af regionerne i forening. 6) 1 medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer, 7) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Stk. 3. Lægemiddelskadeankenævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

17 Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhan d- ling med Lægemiddelskadeankenævnet dettes forretningsorden. M i- nisteren kan heri fastsætte re gler om honorar til nævnets for medlemmer. Stk. 5. Udgifter til drift af Lægemiddelskadeankenævnet afholdes af staten, jf. § 54, stk. 1. § 57. De afgørelser, der træffes efter § 55, stk. 1, kan indbringes for Lægemiddelskadeankenævnet, der har den endelige administr ative afgør else. Lægemiddelskadeankenævnet kan tillægge en klage o p- sættende vir kning. Stk. 2. Klage til Lægemiddelskadeankenævnet skal indgives inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 3. Lægemiddelskadeankenævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlige grunde hertil. Stk. 4. Lægemiddelskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten. Indbringelse skal ske inden 6 måneder efter, at afgøre l- sen er meddelt. § 58. Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyn- diger til at varetage opgaver efter dette kapitel, kan af kommuner, regioner og andre vedkommende, herunder sygehuse, apoteker, in- stitutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte og ve d- kommende medicinalfirma, forlange meddelt enhver oplysning, her- under sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som skønnes at være af betydning for behan dling af sager efter dette kapitel. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren be- myndiger til at varetage opgaver efter dette kapitel, skal afgive de oplysninger til Lægemiddelskadeankenævnet, som er nødvendige for nævnets varetagelse af opgaver efter dette kapitel. Kapitel 5 Forældelses - og straffebestemmelser § 59. Erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til patientfor- sikringsforeningen senest 5 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, skaden er forårs get. § 60. Erstatningskrav efter kapitel 4 skal være anmeldt til inde nrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger til at vare- tage opgaver efter dette kapitel, senest 3 år efter, at den erstatnings- berettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav efter dette kapitel indtræder dog senest 10 år efter den dag, lægemidlet er udleveret til skadelidte.

18 § 61. Undlader en sundhedsperson at efterkomme en forpligtelse efter § 16, stk. 2, straffes vedkommende med bøde. § 62. Overtrædelse af § 30, stk. 1, straffes med bøde. Der kan p å- lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. § 63. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidigt ophæves følgende lovbestemmelser: 1) Kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002. 2) Lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997. Loven finder dog fortsat anvendelse på skader, der er forårsaget inden nærværende lovs ikrafttræden. 3) Lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for læg e- middelskader. Loven finder dog fortsat anvendelse, såfremt det lægemiddel, der har forvoldt skaden, er udleveret ti l skade lidte inden nærværende lovs ikrafttræden. Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i kapitel 3 i lov om sund- hedsvæ senets centralstyrelse, lov om patientforsikring og lov om erstatning for læ gemiddelskader, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. § 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for F æ- røerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de sæ rlige færøske forhold tilsiger.

19 Bemærkninger Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige genne m- føre lse af en ny kommunalreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efter- følgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerret- tede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hoved- indgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to. 2. Formålet med lovforslaget Formålet med det foreliggende lovforslag er dels at tilpasse eksiste- rende lovgivning til den nye regionale struktur i et antal love på sund- hedsområdet, dels at skabe et samlet overblik for patienterne over deres adgang til at klage og modtage erstatning i forbindelse med en given behandling m.v. Formålet er endvidere at styrke patienternes retsstilling ved at indfø- re en enklere klageadgang i forhold til kommuners og regioners ad- ministrative afgørelser. Efter gældende lovgivning har der hidtil været adgang til at klage over en række afgørelser fra kommuner og amts- kommuner til Ankestyrelsen og de sociale nævn. Med lovforsl aget overføres denne opgave til Sundhedsvæsenets Patientklag nævn. Herved fortsættes regeringens initiativer med henblik på at indføre en enstrenget klageordning på sundhedsområdet, og dermed at be- grænse antallet af myndigheder, der behandler klager over fo rhold inden for sundhedsområdet.

20 Lovforslaget, der knytter sig til det samtidig fremsatte forslag til sund- hedslov, indebærer, at de centrale lovbestemmelser vedr. pat ienters adgang til at klage og få erstatning i forbindelse med behandling, un- dersøgelse m.v. inden for sundhedsvæs enet samles i én lov. Lovforslaget omfatter områder, der hidtil har været reguleret i følge n- de love: Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. ( Lov om patientforsikring Lov om erstatning for lægemiddelskader Lov om sygehusvæsenet Lov om offentlig sygesikring De nævnte love og lovbestemmelser foreslås samtidig med dette lovforslags – og forslag til sundhedslovs - ikrafttræden ophævet, l ige- som lovene – med de nævnte ændringer for så vidt angår Sun d- hedsvæsenets Patientklag enævn - foreslås uændret videreført i dette lovforslag, idet der dog er foretaget konsekvensændringer som følge af amternes nedlæggelse og overførsel af deres opgaver til regioner- ne. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007, således at lovforslaget træder i kraft samtidig med forslaget til sundhedslov. 3. Lovforslagets baggrund og indhold 3.1. Klageadgang inden for sundhedsvæsenet 3.1.1. Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed Patientklagenævnet har efter kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. til opgave at behandle klager over sundhedsper- soners faglige virksomhed. Ved faglig virksomhed forstås ikke blot undersøgelse, diagn ose, behandling og pleje, men også sundheds- personers øvrige pligter som journalføring, tavshedspligt og videreg i- velse af helbredsoplysninger, stillingtagen til aktindsigt, information, indhentelse af samtykke m.m. Disse forhold er efter gældende lo v- givning reguleret i lov om patienters retsstilling, men vil fremover væ- re reguleret i sundhedslovens §§ 14-50. Patientklagenævnets ko m- petence vil efter denne lov være uændret på omr ådet. Patientklagenævnet behandler ikke klager over afgørelser i forbi n- delse med kaution til sygehusbehandling, frit sygehusvalg, henvis- ning til behandling hos praktiserende sundhedspersonale, på syge- hus, herunder i udlandet, m.v., medmindre der specifikt klages over den faglige virksomhed i forbindelse med disse beslutninger.

21 Nævne t behandler – udover klager fra patienter – også indberetnin- ger om sundhedspersoners faglige virksomhed fra Sundhedsstyrel- sen, Lægemiddelstyrelsen , Grønlands Hjemmestyre og Færøe rnes Hjemmestyre, ligesom nævnet er ankeinstans for afgørelser tru ffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn vedr. anden tvang end fr i- hedsberøvelse. Patientklagenævnet tager stilling til, om sundhedspersonen har u d- vist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnets sankti o- ner er kritik af sundhedspersonens faglige virksomhed og i mere al- vorlige tilfælde he nvendelse til anklagemyndigheden med anmodning om tiltale for strafbart forhold. Der er to hovedformål med behandling af klagesager i Patientklage- nævnet. For det første skal nævnet tage stilling til, om sundhedspe r- sonen har overtrådt sundhedslovgivningen, og på denne måde med- virke til at sikre, at den pågældende sundhedsperson ikke gentager en kritisabel faglig adfærd. For det andet skal nævnet ved at inform e- re om afgørelserne medvirke til den løbende kvalitetssikring og kvali- tetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det er et led i kvalitetssikring og –udvikling at Patientklagenævnets afgørelser sendes i kopi til Sundhedsstyrelsen, hvor de dels i al v æ- sentlighed udgør grundlaget for Sundhedsstyrelsens mulighed for at udstede påbud eller foretage indstilling om virksomhedsindskræn k- ning over for den pågældende sundhedsperson i medfør af reglerne i lov om sundhedsvæsenets centra lstyrelse m.v., dels sammen med kopi af afgørelser fra Patientforsikringen og indberetninger fra e m- bedslæge institutionerne indgår i styrelsens grundlag for at identifice- re områder i sundhedsvæsenet, hvor der er behov for faglige udmel- dinger fra styrelsen. Patientklagenævnets kompetence for så vidt angår sundhedsperso- ners faglige virksomhed videreføres med lovf orslaget uændret, jf. forslagets kapitel 2. Området blev drøftet med alle Folketingets part i- er i januar 2003 i forbindelse med en revision af klage- og erstat- ningslovgivningen, jf. lov nr. 223 af 4. juni 2003 om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralst yrelse m.v. Ved ændringen af ce n- tralstyrelsesloven blev der indført visse forenklinger ved klagesag s- behandlingen i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, ligesom der med henblik på at skabe et mere enkelt og overskueligt klagesystem på sundhedsområdet blev oprettet patientkontorer i de enkelte amts- kommuner. Reglerne i centralstyrelsesloven om patientkontorer fore- slås med forslag til sundhedslov overført til dette forslag. Det bemærkes, at de regler, der hidtil har været fastsat i medfør af centralstyrelseslovens § 15, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, også vil blive videreført. Det indebærer, at privatpraktiserende tandl æ ger, som har tiltrådt overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlings- udvalg og Dansk Tandlægeforening som udgangspunkt ikke er o m-

22 fattet af Patientklagenævnets virksomhedsområde. Klager over disse vil skulle behandles af tandlægenævnet i de n region, hvor tandlæ gen har sin praksis. De regionale tandlægenævns afgørelser kan a nkes til Landstandlæg enævnet. 3.1.2. Klager over kommuners, regioners og Søfartsstyrelsens admi- nistrative afgørelser Borgerne kan efter gældende ret klage til det sociale nævn over af- gørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter sygesikringsloven § 24, stk. 4, vedrørende følge nde forhold: Begravelseshjælp Befordringsgodtgørelse Indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og udstedelse af sygesik- ringsbevis, også i forhold til udlændinge Karenstid ved tilflytning fra Færøerne, Grønland og udlandet. Endvidere kan afgørelser truffet af myndigheder, som varetager o p- gaver efter sygesikringslovens § 24, stk. 2, påklages til Ankestyrel- sen. Det drejer sig om afgørelser ve drørende: Ret til ydelser efter kapitel 2, dvs. vederlagsfri ydelser hos praktiserende læge/speciallæge for gruppe 1 -sikrede, tilskud til ydelser hos læge/specia llæge for gruppe 2 -sikrede, overfø r- sel til gruppe 1 i misbrugssituationen, tilskud til både gruppe 1- og 2-sikrede til tandlæge, ernæringspræparater, fysioterapi, psykologbehandling, fodbehandling, kiropraktik, Teddy Øfeldt, tilskud til briller samt læ gehjælp ved fødsel, Tilskud, hvor der ikke foreligger godkendt overenskomst, til- skud til briller, hvor der ikke foretages direkte afregning mel- lem brilleleverandøren og amtskommunen, rejsesygesikring og tilskud til personer, der i medfør af EF -forordning 1408/71 har ret til sygesikringsydelser. Søfartsstyrelsens afgørelser vedrørende søfarendes ret til ydelser efter sygesikringsloven. Kørselsgodtgørelse til læger. Klager vedrørende forhold, der er dækket af overenskomster mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og de enkelte faglige foreninger kan indbringes for et særligt klagesystem på dette område (regionale samarbejdsudvalg). Klagereglerne omfatter amter, kommuner, alle

23 sikrede og alle overenskomstomfattede ydere, f.eks. læger for så vidt angår overenskomsten om almen lægege ning Endvidere er der klageadgang til Ankestyrelsen over afgørelser e fter sygehuslovens § 9 vedrørende følgende forhold: Amtskommunernes afgørelser om befordring og befordring s- godtgø relse til sygehusbehandling Vilkår for sygehusbehandling Behandlingsredskaber Det vil være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af myndigheder, der behandler klager over forhold inden for sundhedsområdet. Efter gældende lovgivning er der relativt mange klageorg aner på området, afhængig af det materielle indhold af klagen, herunder de sociale ankenævn, Ankestyrelsen, overenskomstbas erede klageorganer, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn m.fl. Dette kan virke uove r- skueligt for den enkelte borger. Det foreslås derfor i lovforslagets §§ 6-8, at Patientklagenæ vnet fremover skal behandle de klager fra borgerne over administrative afgørelser, truffet af kommuner, regioner og Søfartsstyrelsen , der hidtil har været behandlet af A nkestyrelsen og de sociale ankenævn. Patientklagenævnet har ekspertise i klagesagsbeh andling og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at nævnet fremover også skal behan d- le disse klager. De afgørelser , der hermed bliver omfattet af Patient- klagenævnets kompetence, vil være af administrativ karakter. Næ v- nets opgave i disse sager bliver således at foretage en juridisk vurde- ring af afgørelserne. Det foreslås derfor, at disse afgørelser kan træ f- fes som formandsafgørelser , idet der i disse sager som udgangs- punkt ikke vil være behov for en særlig sundhedsfaglig vurdering. Patientklagenævnet vil ku nne tiltræde , omgøre eller hjemvise sagen til fornyet behandling. Klager over forhold, der er dækket af sygesikringsoverenskomsterne forudsættes fortsat behandlet af det klagesystem, der er aftalt i ove r- enskomsterne, f.eks. de regionale tandlægenævn. 3.2. Patient- og læ gemiddelforsikring Reglerne om erstatning for patient- og lægemiddelskader, der i dag er reguleret i lov om patientforsikring og lov om erstatning for læg e- middelskader, foreslås uændret videreført, bortset fra konsekvensre t- telser som følg e af amternes nedlæggelse og overførsel af deres opgaver til regionerne, herunder tilpasning af de myndigheder og organisationer, der skal indstille medlemmer til bestyrelse og nævn på de 2 loves område.

24 Såvel patientforsikrings- som lægemiddelforsikrings ordningen er ændret i forbindelse med klage - og erstatningspakken, der blev ved- taget af Folketinget medio 2003 med ikrafttræden den 1. januar 2004. Med denne ændring blev patientforsikringslovens dækning s- område udvidet væsentligt, idet ordningen tidligere kun omfattede offentlige sygehuse og de private sygehuse, som det offentlige har driftsoverenskomst med. Der er således med virkning fra 1. januar 2004 gennemført en v æ- sentlig udvidelse af dækningsområdet for patientforsikringsordningen og dermed en styrkelse af patienternes retsstilling, når der indtræder en skade i forbindelse med behandling m.v. inden for sundhedsvæ- senet. Ordningen dækker nu det meste af sundhedsvæsenet. Samt i- dig er der - med ændringen af lov om erstatningsansvar - sket en væsentlig f orhøjelse af de ersta tninger, der kan tilkendes skadelidte patienter. Samtidig blev der foretaget visse ændringer i lov om erstatning for læg emiddelskader, herunder bl.a. en pligt til at orientere skadelidte om muligheden for at få erstatning efter loven. En tilsvarende be- stemmelse blev indsat i lov om patientforsikring. På denne baggrund findes der ikke på nuværende tidspunkt behov for yderligere ændringer på dette område. 4. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, komm uner og regioner De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommun a- le parter, jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i skønnet for de øk o- nomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketinget den 26. januar 2005. Der vil ikke være økonomiske eller a dministrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner som følge af lovforsl aget. Idet der henvises til de almindelige bemærkninger vil overførslen af sager fra Ankestyrelsen og de sociale nævn til Patientklagenævnet , jf. lovforslagets §§ 6-7 medføre visse mindre administrative omlæ g- ninger, men vil samlet set ikke medføre merudgifter , idet der fra So- cialministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Patientklage- nævnet) vil ske en overf ørsel af de h ertil svarende udgifter. Ankesty- relsen behandler efter gældende lovgivning ( såvel sygesikrings- som sygehuslov) ca. 82 sager årligt på det overførte område, medens de sociale nævn behandler ca. 78 sager årligt på området, således at Patientklagenævnet samlet set skal behandle i alt ca. 160 sager m e- re om året.