Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsafdelingen 2.s.kt.j.nr. 2004-1200-59 Den 1. december 2004 Udkast til forslag til sundhedsloven Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for lovforslaget Kommunalreform –  Sundhedsreform Lovforslaget  er  en  del  af  den  samlede  lovgivningsmæssige  gennemførelse  af en ny kommunalreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aft ale fra juni 2004 med  Dansk  Folkeparti  om  en  strukturreform  og  den  efterfølgende  aftalte  u d- møntning splan fra september 2004. Aftalen  indebærer,  at  der  gennemføres  en  kommunalreform,  som  grundlæ   g- gende  ændrer  rammerne for  varetagelsen  af  de  offentlige  opgaver  og  den  o f- fentlige service i Danmark. Reformen  tegner  en  ny  offentlig  sektor,  hvor  kommuner,  regioner  og  stat  har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere  og  virksomheder  hovedindgangen  til  den  offentlige  sektor.  Fem  nye regioner  får  ansvaret  for  sundhedsvæsenet  samt  regionale  udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for ko mmunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Ud viklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to. De regioner, som etableres ved reformen, er indrettet med udgangspunkt i mål- sætni ngen om at sik re et fremtidigt stærkt, regionalt sundhedsvæsen  . Med 5 regioner bliver der grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Samtidig vil de 5 regioner give et stærkt planlægningsgrundlag og gøre det m   u- ligt at give kvaliteten et markant løft.  Med de nye stærkere  kommuner er der endvidere skabt grundlag for, at kommunerne får en væsentligt styrket rolle på sundhedsområdet. Reformen på sundhedsområdet skaber et forbedret grundlag for at sikre sam- menhæ ngende patientforløb på tværs af   administrative grænser samt let  og lige adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på  et højt fagligt

2 niveau, samtidig med at der sker en styrkelse af borgernes frie valgmuligheder. Endvidere skabes der grundlag for en stærkere indsat s for at sikre kvalitet, ef- fektivitet og faglig udvikling i sundhedsvæsene t i et samspil med de centrale sundhedsmyndigheder, der tildeles styrkede beføjelser . En realisering af de muligheder, der er skabt med kommunalreformen, kræver en grundlæggende  revision af sundhedslovgivningen. Med det foreliggende lov- forslag gennemføres en sådan revision. 2. Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget omfatter de forhold, der hidtil har været reguleret i følgende love  : Lov om patienters retsstilling Lov om offentlig sygesikring Lov om sygehusvæsenet Lov om hovedstadens sygehusfællesskab Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp Lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn Lov om hjemmesygeplejerskeordninger Lov om tandpleje mv. Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse (bortset fra reglerne om Pat i- entklagenævnet) Lov om embedslægevæsenet Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Lov om sterilisation og kastration Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Disse love vil blive ophævet samtidig med ikrafttrædelsen af sundhedsloven. Lov om hovedstadens sygehusfællesskab vil blive ophævet samtidigt   i forbin- delse med ikrafttrædelsen af lov om regioner. I forhold til gældende lovgivning vil lovforslaget først og fremmest indebære indholdsmæssige ændringer, som er en følge af    aftalen om kommunalreformen. Lovforslaget vil herudover kun indeholde indholdsmæssige ændringer på enke l- te områder. I lovforslaget er der i øvrigt  - for at skabe større overblik  - foretaget en sammenskrivning af de gældende regler, uden at der hermed sker realitet s- ændri nger af disse regler. Ved udformningen af lovforslaget har regeringen lagt afgørende vægt på  , at sundhedslovgivningen indrettes med udgangspunkt i hensynet til borgernes behov. Det skal sikres, at sundhedsvæsenets tilbud til den enkelte  er karakteri- seret af kontinuitet, sammenhæng og tryghed. Lovgivningen skal derfor sikre de bedst mulige rammer for sammenhæng i patientforløbene  , således at den en- kelte patient får netop den ydelse, der er behov for på det givne tidspunkt, uan- set hvilken myndighed, der har ansvaret.

3 Med dette sigte vil kommunerne få en styrket rolle på sundhedsområdet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses-, trænings - og plejeindsats og bl.a. få ansvaret for al genoptræning udenfor sygehusregi samt for behand- ling af alkohol- og stofmisbrug. Der skabes således en forpligtelse for de lokale myndigheder til i et samarbejde at yde en indsats for primær  forebyggelse og sundhedsfremme med det sigte at forhindre, at sygdom opstår eller udvikler sig, bl.a. ved i forbindelse med vare- tagelse af opgaverne i forhold til borgerne generelt at bidrage til at skabe ra m- merne for en sund levevis. Med henblik på at understøtte kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser og mellem sundhedsydelser og andre velfærdsydelser  er der i lovforslaget fastsat bestemmelser, der forpligter regioner og kommuner til et konkret samarbejde. Det bliver også på en overskuelig måde præciseret i lovgivningen, hvilke basale rettigheder borgerne har i forhold til sundhedsvæsenet i form af reg ler om valg- frihed, information, behandlingsfrister, samtykke, aktindsigt mv. I forbindelse med kommunalreformen er der lagt op til en stærkere indsats for at sikre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæse net. Med forslaget skabes der derfor grundlag for, at de centrale sundhedsmyndigheder får bedre mulighed for at sikre en styrket landsdækkede koordinering og en bedre samling af den speci a- liserede behandling, og endvidere en systematisk opfølgning på kvalitet, effekt i- vitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet på grundlag af fæ lles standarder. Der skabes også et forbedret grundlag i lovgivningen for at sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet og på højt niveau. Oprettelsen af større og stærkere kommuner og regioner medfører et behov for en yderligere faglig og organisatorisk integration mellem Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne . I sundhedsloven gennemføres der derfor en sa m- ling af Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne, således at embeds- lægeinstitutionerne kommer til  også lovgivningsmæssigt at udgøre en org anisa- torisk del af Sundhedsstyrelsen. Reformen medfører, at der skal gennemføres en ny finansieringsordning for sundhedsvæsenet, som  kan understøtte de mål, der ligger til grund for refo r- men. Det overordnede formål med en ny finansieringsordning er, at: Sikre sammenhængende patientforløb  . Forankre et større ansvar for sundhedsområdet hos kommunerne . Målrette regionernes indsats på høj kvalitet og service på sundhedsområdet. Sikre regionerne økonomisk lige vilkår for at levere mest sundhed for pe n- gene. Sikre udgiftsansvarlighed i regionerne, herunder styrke incitamenter til mere sundhed for pengene ved anvendelse af præstationsfremmende afregning s- former. Formålet med kommunal medfinansiering er at skabe bedre sammenhæng mel- lem opgaveansvar og finansieringsansvar på sundhedsområdet, herunder ska-

4 be mere synlige incitamenter for kommunerne til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Regionernes varetagelse af sundhedsopgaverne vil på denne baggrund blive finansieret gennem et statsligt bloktilskud samt via en statslig aktivitetspulje og kommunal medfinansiering af sundhedsydelserne. Den kommunale medfinan- siering vil finde sted dels gennem et kommunalt grundbidrag pr. indbygger, dels gennem kommunale aktivitetsafhængige beta linger. Reglerne om det statslige bloktilskud og de kommunale grundbidrag vil blive fastsat i den generelle lov- givning om regionernes finansiering. I sundhedsloven indgår regler om statslig aktivitetspulje samt kommunale aktivitetsafhængige betalinger . Disse store og principielle ændringer af grundlaget for sundhedsvæsenet er som anført  baggrunden for, at der i forbindelse med lovforslaget gennemføres en egentlig lovreform på sundhedsområdet med en samling af de centrale lov- bestemmelser på området, som i dag er fastsat i 15 forskellige love. Herved understreges behovet for sammenhæng i opgavevaretagelsen. Endvidere si k- res større gennemskuelig hed og overblik over reglerne af hensyn til såvel bor- gere som myndigheder. Disse hensyn er endvidere baggrunden for, at de gældende regler om svange r- skabsafbrydelse og fosterreduktion, om sterilisation og kastration og om ligsyn, obduktion  og  transplantation  med  lovforslaget  foreslås  overført  til  sundhedsl o- ven. Disse opgaver vil blive overført fra Justitsministeriet til  Indenrigs- og Sund- hedsministeriet. Med  det  sigte  at  skabe  større   gennemskuelighed  og  overblik  vil  der  samtidig med  dette  lovforslag  blive  fremsat  særskilt  forslag  til  lov  om  klage -  og  erstat- ningsadgang på sundhedsområdet. 3. Hovedpunkterne i lovforslaget Patienternes rettigheder i forhold til sundhedsvæsenet Lovforslaget samler de centrale bestemmelser om patienternes rettigheder in- den for sundhedslovgivningen i én sammenhængende lov, således at borgerne lettere kan få overblik over alle de rettigheder, de har i forhold til sundhedsvæ- senet. De grundlæggende regler fra lov om patienters retsstilling vedrørende patie  n- ters selvbestemmelse er videreført i lovforslagets  afsnit III. Bestemmelserne herom regulerer de grundlæggende og generelle principper for de n enkelte pa- tients selvbestemmelse og retssikkerhed i forhold til sundhedsvæsenet i forbi n- delse med undersøgelse, behandling mv. Bestemmelserne, der tager udgang s- punkt i patienten og dennes retsstilling, omhandler information og samtykke, aktindsigt og videregivelse af helbredsoplysninger. Reglerne er en forudsætning for, at en patient kan varetage sine interesser i forbindelse med kontakten til den enkelte sundhedsperson.

5 Reglerne fra lov om patienters retsstilling er videreført uændret, idet lovgivni  n- gen på området er revideret inden for de senere år, senest ved lov nr. 312 af 5. maj 2004 om ændring af lov om patienters retsstilling, hvor spørgsmålet om selvbestemmelse over biologisk materiale, der er afgivet i forbindelse med be- handling, blev reguleret i loven. Herudover er foreslået enkelte justeringer i forhold til den gældende lovgivning, som er nærmere  beskrevet i de specielle bemærkninger. Opgavefordelingen Opgavefordeling mellem regioner og kommuner Kommunalreformen vil generelt betyde en klarere ansvarsfordeling mellem de offentlige myndigheder. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommu- ner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet: Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte, borgerrettede op- gaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regi- oner får ansvaret for sygehus- og sygesikringsområdet og får endvidere en række positivt afgrænsede opgaver i forhold til den regionale udvikling og i fo  r- hold til at løse en række o  pgaver, som den enkelte kommune ikke hensigts- mæssigt kan løse. Regionerne overtager sygehus- og sygesikringsopgaverne fra amterne, Frede- riksberg og Københavns kommuner/Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune. Regionernes forpligtelser på sygehusområdet og syg sikringsområdet er med dette lovforslag samlet i én lov. En samlet lovgivnings- mæssig ramme for regionernes opgavevaretagelse på sundhedsområdet frem- hæver og understøtter den regionale myndigheds arbejde med at skabe sa  m- menhængende og eff ektive patientforløb på tværs af fag og sektorer. På samme måde samles kommunernes forpligtelser på sundhedsområdet med dette lovforslag i afsnit IX om kommunale sundhedsydelser. Her samles kom- munernes eksisterende lovgivningsmæssige forpligtelser på sundhedspleje, tandpleje- og hjemmesygeplejeområde, kommunernes nye genoptræningso p- gave fremgår, og kommunernes indsats på forebyggelses- og sundhedsfrem- meområdet gives en mere eksplicit lovgivningsmæssig ramme. Dermed afspej- ler dette lovforslag kommunalreformens mål om at gøre kommunerne ansvarl i- ge for de borgerrettede velfærdsopgaver  og - for så vidt angår sundhedsområ- det - at give kommunerne en klar ramme for en effektiv forebyggelses-, træ- nings- og plejeindsats og en styrket rolle i sundhedsvæs enet. Med kommunalreformen, hvor 5 regioner får ansvaret for sygehuse og sygesik- ring og hvor kommunerne får et større ansvar på sundhedsområdet, vil borger- ne opleve et sundhedsvæsen, som sætter det samlede patientforløb i centrum. De komplicerede sygehusbehandlinger samles i de mest kyndige og rutinerede hænder, regionerne skal sikre sammenhæng mellem   behandlingen i sygehus- sektoren og behandlingen i praksissektoren. Og kommunerne får ansvaret for at sikre sundhedstilbud, der bedst løses i borgernes nærmiljø og i sammen   hæng med lø sningen af øvrige velfærdsopgaver.

6 Samarbejde og planlægning Med forslaget fastlægges der en række krav til regionernes og kommunernes planlægning og samarbejde, herunder en række krav til specialeplanlægningen i regionerne. Med det formål at styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner om ind- satsen over for de patientgrupper, der har behov for ydelser både i sygehusvæ- senet, praksissektoren og kommunale sundheds- og sociale tilbud, foreslås det at gøre et regionalt samarbejdsforum obligator isk og samtidig forpligte regio- nerne til at indgå sundhedsaftaler med kommunerne i regionen. Der er allerede i dag i sygesikringsloven en forpligtelse til, at amter og kommu- ner skal etablere et samarbejde om deres indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende se  k- torer, herunder til at udarbejde en amtslig sundhedsplan. Den gældende lovgi v- ning indeholder imidlertid ikke egentlige forpligtelser til at nedsætte et sama r- bejdsudvalg eller at indgå aftaler om de områder, hvor det er nødvendigt . Der er derfor i dag stor forskel på, hvordan samarbejdet fungerer mellem amter og kommuner. Nogle steder er der veletablerede og velfungerende samarbejds- fora, nogle steder er der indgået aftaler om de mere komplicerede opgaver, der går på tværs af sektorerne, som f.eks. genoptræning og hjælpemidler, andre steder har det ikke fungeret. Specialeplanlægning Det fremgår af kommunalreformen, at regeringen vil styrke de centrale sund- hedsmyndigheders beføjelser til at sikr e en bedre kvalitet, herunder opstilling af krav og kriterier for, at de enkelte sygehuse/afdelinger kan udføre relevante , specialiserede behandlinger. De nuværende regler om specialeplanlægning, der fremgår af sygehusloven,  og som foreslås afløst af lov forslaget, giver ikke de centrale sundhedsmyndigheder de nø dvendige, klare beføjelser og forpligtelser i forhold til et ønske om mere effektiv koordinering af specialeplanlægningen. Efter sygehuslovens nugældende  regler om specialeplanlægning, påhviler det amterne at indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger på an- dre offentlige sygehuse samt på private sygehuse. Indenrigs  og sundhedsmini- steren fastsætter nærmere regler herom. Derudover har ministeren en lovmæ   s- sig beføjelse til at fasts ætte regler for visitation af patienter, hvis kvalitets - eller ressourcemæssige hensyn taler for, at visse behandlingsformer samles på et eller få sygehuse. De nugældende regler og praksis  har imidlertid en række svagheder.  Den regi- onale specialeplanlægni ng sker ikke konsekvent på grundlag af eksplicitte krav. Dermed er der risiko for, at de højtspecialiserede funktioner i praksis ikke opfy l- der relevante ressourcemæssige og faglige krav. De centrale sundhedsmyndi g- heder modtager ikke løbende og systematisk  rapportering fra de driftsansvarlige myndigheder om status for lands- og landsdelsafdelingernes opfyldelse af fast-

7 satte krav. Dermed mangler en løbende vurdering af, om lands - og landsdelsaf- delingerne opfylder relevante krav. En effektiv landsdækkende koo rdinering skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling. Det er vigtigt at sikre den rette balance mellem regi- onernes egen planlægning og hensynet til den overordnede koordination af sundhedsvæsenet, f.eks. for at sikre den nødvendige samli  ng af behandlingen af bl.a. hjerte- og kræftpatienter. Der er således på nogle punkter brug for en stærkere landsdækkende styring af specialeplanlægningen, som også anbefalet af regeringens rådgivende sund- hedsudvalg og af strukturkommissionen. Det foreslås, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen får klarere samt mere vidtgående beføjelser og forpligtelser i forhold til special e- planlægningen af lands - og landsdelsfunktionerne. Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen får lovhjemmel dels til at fastlægge krav til lands- og landsdelsfunktionerne, dels til at godkende deres placering på bestemte sygehuse og endelig til at tilbagetrække godkendelser, hvis krav ene trods pålæg herom ikke er opfyldt. Regionerne skal årligt rapportere til Sund- hedsstyrelsen om status for lands- og landsdelsafdelingernes opfyldelse af de fastsatte krav. Sundhedsstyrelsen skal være forpligtet til løbende at vurdere, om de fastlagte krav er opfyldt. Sundhedsstyrelsen skal derudover have beføjelse til at fastlægge s ygehusenes optageområder.   Sundhedsstyrelsen skal varetage ovennævnte opgaver på baggrund af indstil- linger fra et rådgivende udvalg, hvor , re- levante videnskabelige selskaber, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sund- hedsministeriet er repræsenteret. Kommunale opgaver Et hovedformål med kommunalreformen er at samle flest mulige velfærdsopga- ver i nye, større kommuner. Kommunerne skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Opgaverne skal tilbydes i borgernes nærmiljø. Med r  e- formen samles en række velfærdsopgaver på sundhedsområdet, beskæftige  l- sesområdet, undervisningsområdetmv. i kommunerne. Derved skabes grund- laget for sammenhængende opgav eløsning. Kommunerne får altså medkommunalreformen – særligt på det sociale område og sundhedsområdet – ansvaret for flere opgaver og mulighed for at løse opg a- verne i en sammenhæng. Det følger endvidere af aftalen om  en kommunalreform, at kommunerne skal medfinansiere egne borgeres brug af ydelser, der leveres af det regionale sy- gehusvæsen eller af privatpraktiserende sundhedspersoner. Denne kommunale medfinansiering af udgifterne i det regionalt forankrede sundhedsvæsen har til formål at skabe klare økonomiske incitamenter for kommunerne til at samarbe j- de med regionerne om sammenhængende og omkostningseffektive behandlingsforløb  samt til at styrke deres egen indsats på forebyggelses-, pleje-

8 lingsforløb  samt til at styrke deres egen indsats på forebyggelses-, pleje- og genoptræningso mrådet.         De økonomiske incitamenter suppleres i lovforslaget af nye forpligtende b e- stemmelser om samarbejde om og planlægning af opgavevaretagelsen på sundhedsområdet og tilgrænsende områder. Lovforslaget indebærer derudover, at kommunerne som noget nyt får medlemskab af det centrale forhandlingsud- valg, der indgår overenskomster med de faglige organisationer i praksissekto- ren. Formålet er at sikre en effektiv opgavefordeling, således at de privatprakti- serende sundhedspersoner, f.eks. de praktiserende læger, varetager de b e- handlingsmæssige kerneopgaver, der bedst løses i praksis, og at kommune  r- nes indsats effektivt aflaster og supplerer praksissektoren f.eks. i forhold til fo- rebyggelse og sundhedsfremme, det socialmedicinske område ogi relation til indsatsen for patienter med kroniske sygdomme. Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme er tværsektorielt    og indsatsen sker på mange niveauer i samfundet. Det er ikke alene en opgave for det kommunale og regionale sundhedsvæsen  - også tilrettelæggelsen af en lang række andre (velfærds -)områder har betydning for sundheden, fx miljø -, arbejdsmiljø -, trafik-, beskæftigelses -, og fritids- og undervisningsområdet og ikke mindst det sociale område. En forebyggende indsats i forhold til de store folkesygdomme og befolkningens sundhed i det hele taget indeholder to elementer – borgerrettede forebyggelse og patientorienteret forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse er først og fremmest  rettet mod den raske del af be- folkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet op- står – og involverer en indsats i fx rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt  og smitsomme sygdomme. Men forebyggelse handler ikke alene om at forebygge sygdom. Det handler og- så om at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse tager sigte på at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det kræver, at patienten får kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egen- omsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning. Kommunalreformen tillægger  kommunerne et hovedansvar for den forebyggen- de og sundhedsfremmende indsats. Kommunerne er tæt på borgerne og har omfattende erfaringer med forebyggels e og sundhedsfremme fra bl.a. sun d- heds- og hjemmeplejeområderne. For at tilskynde kommunerne yderligere til en forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal de fremover medfinansiere det regionale sundhedsvæsen. Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bør basere sig på en sundhedsfaglig prioritering, dokumenterede metoder og aktiviteter samt en løbende kvalitetsovervågning.

9 Regionernes opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig især til den pa- tientrettede forebyggelse, herunder tværgående opgaver vedr. kvalitetssikring og -udvikling. De nye obligatoriske samarbejdsaftaler mellem kommuner og re- gion vil være et væsentligt redskab ved tilrettelæggelsen af en sammenhæ    n- gende og tværgående forebyggelsesindsats. Den centrale indsats i forhold til udvikling og formidling af effektive forebyggel- sesmetoder og modeller vil blive videreført.  Sundhedsstyrelsen vil dialog   med de lokale myndigheder udstikke overordnede retningsliner og igangsætte udvi k- lingsprojekter i samarbejde med kommuner, regioner m.v. Sundhedsstyrelsen vil samtidig forestå nødvendig  faglig opbakning til kommuner og regioner. Kvalitet Et klart formuleret mål med kommunalreformen er at sikre en høj kvalitet i sundhedsydelserne og en ensartet høj kvalitet på  landsplan. Reformens finan- sieringssystem vil understøtte kvalitet og sammenhæng på sundhed  sområdet, ligesom lovforslagets forpligtende samarbejdsbestemmelser og øgede muligh e- der for en central koordinering af specialeplanlægningen vil sikre kval iteten i det danske sundhedsvæ sen. Dette lovforslag indeholder et selvstændigt  kapitel om kvalitetsudvikling. Kvali- tetsudvikling har altid været en integreret det af sundhedsmyndighedernes driftsopgave, idet der allerede er en implicit forpligtelse til at sikre, at de ydelser, myndighederne har ansvar for at levere, har en høj kvalitet.  De senere års sti- gende fokus på kvalitetsudvikling, kvalitetsmåling og information om kvalitet til borgerne afspejles således med dette lovforslag isundheds  lovgivningen. Med kapitlet gøres  de decentrale sundhedsmyndigheders forpligtelse til generelt at sikre kvalitetsudvikling herunder forsknings- og udviklingsarbejde eksplicit. Indenrigs- og sundhedsministeren skal efter lovforslaget i samarbejde med de decentrale myndigheder fastlægge en fælles ramme for k  valitetsudviklingsar- bejdet. Samtidig foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren  gives ad- gang til at fastlægge  regler på områder, hvor hensynet til patienternes sikkerhed særligt kan begrunde det.  Det vil dog blive delegeret til Sundhedsstyrelsen at fastlægge  de nærmere bestemmelser herom.  Både regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet og strukturkommissionen har anbefalet en sådan hjemmel. Bestemmelsen i lovforslagets afsnit om kvalitetsudvikling afspejler, at det a n- svar, der ligger i at sikre, at sundhedsydelserne har høj kvalitet består i mange forskellige indsatser. Kvalitetsudvikling af sundhedsydelser omfatter forskning og udvikling, uddannelse og efteruddannelse, centrale registreringer af relevan- te oplysninger herunder oplysninger om fejl og utilsigtede hændelser mv. De centrale sundhedsmyndigheder

10 I lovforslagets afsnit XVII er der fastsat bestemmelser om de statslige myndig- heder m.v. på sundhedsområdet. Sundhedsstyrelsen De generelle bestemmelser om Sundhedsstyrelsens placering og opgaver i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse er overført uændret til lovforslaget. Der er i lovforslaget tilføjet en bestemmelse om, at Sundhedsstyrelsen skal vejlede om udførelsen af sun dhedsfaglige opgaver efter loven. Hermed lovfæstes Sundhedsstyrelsens generelle forpligtelse til at fastsætte faglige retningslinier m.v. over for sundhedsvæsenet, i det omfang der er behov for det.  Denne b e- stemmelse træder i stedet for de forpligtelser, der er fastsat i en række af de gældende lovbestemmelser, om at  styrelsen fastsætter fa glige retningslinier. I lovforslagets kapitel 58om kvalitetsudvikling og afsnit XV om samarbejde og planlægning  er der tillagt Sundhedsstyrelsen en række nye opgaver og beføje  l- ser. Disse er nærmere omtalt i bemærkningerne til dis  se bestemmelser. I lovforslaget foreslås Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne samlet i en enhedsorganisation, således at embedslægeinstitutionerne udgør en org  a- nisatorisk del af Sundhedsstyrelsen. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med oprettelsen af større og stærkere kommuner og regioner vil være behov for en yderligere faglig og organisat orisk integration mellem Sundhedsstyrelsen og embedslæg einstitutionerne. Embedslægevæsenet er på nuværende tidspunkt en decentral statslig organ  i- sation, som er placeret med en institution i hver af de enkelte amtskommuner m.v. Embedslægerne har overordnet til opgave at påse, at sundhedslovgivnin- gen overholdes, herunder føre tilsyn med medicinalpersoner på Sundhedsst y- relsens vegne, jf. lov om embedslæg einstitutioner m.v. En styrkelse af integrationen mellem Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstit u- tionerne i en enhedsorganisation er en naturlig forlængelse af det hidtidige a r- bejde med embedslægernes faglige og administrative samordning med styre l- sen. Sundhedsstyrelsen og embedslæge institutionerne vil med større styrke kunne varetage de statslige opgaver på sundhedsområdet, hvis kræfterne forenes i en sammenhængende opga veløsning og faglig integration . En sådan enhedsorganisation vil kunne sikre en effektiv prioritering og ressour- ceudnyttelse og dermed en optimal varetagelse af de statslige opgaver i en ny, regional struktur for den offentlige sektor. Ved samlingen af embedslægeinstitutionerne og Sundhedsstyrelsen pålægges styrelsen at oprette en embedslæ geinstitution i hver region. Herved videreføres embedslæ geinstitutionernes lokale forankring i de enkelte regioner. Samtidig vil integrationen være medvirkende til at sikre en bæredygtig faglighed, så e m- bedslægeinstitutionerne også fremover kan være en int eressant og kompetent samarbejdspartner for lokale og regionale myndigheder.  

11 Efter sammenlægningen af Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne vil styrelsen udsende en nærmere beskrivelse af embedslægernes fremtidige opgaver. Som følge af embed slægeinstitutionernes fremtidige regulering i sundhedsloven vil loven om embedslægeinstitutioner  m.v. blive ophævet. Det bemærkes, at bortset fra den foreslåede samling af embedslægeinstitutionerne og Sundheds- styrelsen er embedslægelovens regler grundlægge  nde videreført uændret, idet der dog er sket nø dvendige konsekvensændringer som følge af regionernes oprettelse samt en delegation til Sundhedsstyrelsen af visse beføjelser til rege l- udstedelse på området, for eksempel vedrørende fastsættelse af regler om t il- syn med visse behandlings- og plejeinstitutioner m.v. Statens Serum Institut De gældende bestemmelser om Statens Serum Instituts placering og opgaver i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse er overført uændret til lovforslaget. Der er samtidig indføje t bestemmelser om instituttets udførelse af blodprøveu  n- dersøgelser i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser ved grav  i- ditet. Disse bestemmelser er identiske med de gældende bestemmelser i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, som ophæves    samtidig med ikraft- trædelsen af sundhedsloven. Lægemiddelstyrelsen I lovens afsnit X om tilskud til lægemidler er der fastsat en række opgaver for Lægemiddelstyrelsen. Der er  ikke behov for en særskilt regulering af Lægemi  d- delstyrelsens forhold i sundhedslovens afsnit om statslige myndigheder, idet styrelsens forhold først og fremmest er reguleret i apotekerloven og læge  mid- delloven. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Reglerne om Patientklagenævnet har hidtil været fastsat i lov om sundhedsv  æ- senets centralstyrelse. Samtidig med forslaget til sundhedslov er der fremsat forslag til lov om klage- og erstatningsadgang på sundhedsområdet. Reglerne om Sundhedsvæsenets Patientkla genævn vil være indeholdt heri. Samling  af  reglerne  om  svangerskabsafbrydelse  og  fosterreduktion,  om sterilisation  og  kastration  og  om  ligsyn,  obduktion  og  transplantation  i sundhedsloven. Reglerne  om  svangerskabsafbrydelse  og  fosterreduktion,  om  sterilisation  og kastration  og  om  ligsyn,  obduktion  og  transplantation  har  hidtil  været  fastsa t  i lov  om  svangerskabsafbrydelse  og  fosterreduktion,  jf.  lovbekendtgørelse  nr. 541 af 16. juni 2004, i lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 med senere ændringer, og i lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. med senere ændringer. Lovene hører   i dag under Justitsministeriet. Svangerskabsafbrydelse  og  fosterreduktion,  sterilisation  og  kastration  samt transplantation er ydelser, der udføres af sundhedsvæsenet   i meget høj grad  på grundlag af sundhedsfaglige vurderinger, og som har udgjort en stadigt stigen-

12 de del af sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Ligsyn og obduktion er ligel e- des  opgaver,  der  har  tæt  sammenhæng  med  det  sundhedsfaglige  område.  I forbindelse med en samling af de centrale regler på sundhedsområdet i én lov er det derfor fundet hensigtsmæssigt også at indarbejde reglerne i de 3 love i sin helhed i sundhedsloven. Reglerne i de 3 love er indarbejdet indholdsmæssigt uændret i lovforslaget, idet dog de beføjelser, der  hidtil har været tillagt justitsministeren, er foreslået over- ført  til  indenrigs -  og  sundhedsministeren.  Beføjelsen  til  at  fastsætte  nærmere regler om behandling af lig og om retslægelige ligsyn og retslægelige obdukti  o- ner, som i vidt omfang er begrundet i politimæssige hensyn, vil dog efter forsl a- get fortsat være tillagt justitsministeren. Ligeledes følger det af forslaget, at b  e- føjelsen til at fastsætte nærmere regler om ligsyn og begravelse m.v. ved død s- fald til søs fortsat skal være tillagt økonomi   - og erhvervsministeren. Ressortansvaret  for  opgaverne  vedrørende  de  3  love  vil  blive  overført  fra  J  u- stitsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 4. De økonomiske og administrative konsekvenser   for stat, kommuner og regioner De økonomiske konsekven ser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i  skøn net for de økonomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketi nget den 26. januar 2005. Som nævnt foran under afsnit 2. indebærer lovforslaget, at en række love på sundhedsområdet samles i én lov. Forslaget har den overordnede administrati- ve konsekvens, at regionerne overtager amternes opgaver på sundhedsområ- det. Overførsel af personale,  aktiver og passiver i forbindelse med strukturre- formen vil ske i henhold til forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbi n- delse med kommunalreformen. Lovforslaget er samlet set udgiftsneutralt i forhold til kommuner og regioner. Ad adgang til fremsendelse af udskrivningsbreve til den praktiserende læge Det foreslås med forslaget, at der uden patientens samtykke kan ske videregi- velse af udskrivningsbreve til patientens alment praktiserende læge. Dette fo r- slag bidrager til en bedre sammenhæng melle m behandlingen på sygehuset og behandlingen hos den alment praktiserende læge. Såfremt regionerne benytter sig af denne adgang til videregivelse, vil de såle- des i forhold til i dag lettes for at skulle indhente samtykke. Samtidig vil sygehu- sene ikke læ ngere i den konkrete situation skulle vurdere, hvorvidt der er tale om et aktuelt behandlingsforløb. Endelig skal sygehusene sikre, at patienten gøres bekendt med muligheden for at frabede sig videregivelse. Samlet set skønnes ændringen at være udgift   sneutral.

13 Ad Forebyggelse og sundhedsfremme Efter de gældende regler er indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme amternes ansvar. Efter lovforslaget overføres det generelle ansvar for den  forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne til kommunerne. Regionerne vil dog også have opgaver på området, navnlig i forhold til den patientrettede forebyggelsesindsats i det regionale behandlingssystem samt i forhold til kvali- tetsudvikling- og sikring på forebyggelsesområdet. Opgaveoverflytningen vil samlet set være udgift sneutral, men vil indebære en økonomisk regulering i forholdet mellem kommuner og regioner. Ad genoptræning Efter de eksisterende regler er genoptræning  - som en integreret del af syge- husbehandlingen - amternes ansvar. Forslaget indebærer, at  al genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse på sygehus, fremover bliver et kommunalt ansvarsområde. Genoptræning under indlæggelse er fortsat et regionalt ansvar. For at tilstræbe økonomisk neutralitet mellem genoptræning under og    efter ind- læggelse og undgå kassetænkning medfinansierer kommunerne efter forslaget - ud over den træning, de selv har ansvar for  - genoptræning under indlæggelse ved en øk onomisk model baseret på relativt få takster. Forslaget om, at kommunerne overtager finansieringen af al sygehusbaseret genoptræning, såvel under som efter indlæggelse, er samlet set udgiftsne u- tralt. Der skal dog ske en økonomisk regulering mellem kommuner og regioner i forhold til de nye finansieringsregler. Genoptræning  under indlæg gelse har hidtil været indeholdt i DRG -taksten for en given behandling. Det er ikke på nuværende tidspunkt opgjort, hvor meget der skal overføres fra amterne til kommunerne. Den del af genoptræningen, der er foregået under og efter indlæggelse, skal udskil les af DRG-taksten med hen- blik på opgørelse af, hvor meget kommunerne skal kompenseres. Ad alkohol- og stofmisbrugsbehandling Efter gældende regler er behandling af alkoholmisbrugere og den lægelige b  e- handling af stofmisbrugere et amtskommunalt ansvar. Efter lovforslaget vil disse opgaver blive overtaget af kommunerne. Opgaveoverflytningen vil samlet set være udgift sneutral, men vil indebære en økonomisk regulering i forholdet mellem kommuner og regioner. Ad kvalitetsudvikling Det påhviler amter og kommuner at sikre, at sundhedsvæsenets ydelser har høj en kvalitet - fagligt og organisatorisk - og at opleves sådan af patienterne. For- slaget om, at de decentrale myndigheder skal sikre kvalitet i sundhedsydelser- ne, indebærer dermed ikke en ny opgave og er  derfor udgiftsneutral.

14 Forslaget om, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte krav til kvalitet og IT-anvendelse i sundhedsvæsenet medfører heller ikke i sig selv merudgifter. Først når ministeren beslutter at udnytte hjemlen, kan  der ta- ges stilling til, hvorvidt dette medfører merudgifter for regionerne. Ad udviklings- og forskningsarbejde Forslaget om udviklings- og forskningsarbejde medfører ikke merudgifter. Der er således ikke tale om en ny opgave, selvom forskningsforpligtelsen - med undtagelse for Hovedstadens Sygehusfællesskab, der med kommunalrefo rmen nedlægges  - ikke tidligere har været lovreguleret. Forskningsopgaver har såle- des indgået som et naturligt led i amternes almindelige driftsansvar for sygehu- senes opgaver, ligesom det altid har været en naturlig forudsætning for kvalitet i sundhedsydelserne generelt, at de ydes på baggrund af udvikling og forskning på området. Staten betaler i dag et årligt tilskud til H:S’ varetagelse af en række særlige o p- gaver, der i 2005 udgør 260,4 mio. kr. Herudover har H:S overført 10,6 mio. kr. fra tidligere år. Af det samlede beløb  på 271 mio. kr. er der afsat 240,5 mio. kr. til udvikling og forskning mv. Tilskuddet til udvikling og forskning mv. vil blive fordelt på alle fem regioner på grundlag af forskningens omfang og kvalitet efter en model, som vil blive næ rmere fastlagt. Regionerne skal gennem deres forskningsforpligtelse bidrage til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være sundhed s- tjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløb og det tværsekt   o- rielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær - og se- kundærsektor, men naturligvis også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelserne i f.eks. hjemmesygeplejen. Det er heller ikke en ny forpligtelse, det sker allerede som naturligt led i amternes opgavevaretagelse på sundhedsom- rådet. Ad planlægning og samarbejde Forslaget om, at regionsrådet skal nedsætte et samarbejdsudvalg, og at re- gionsrådet og kommunalbestyrelsen skal indgå sundhedsaftaler, samt at regio- nen skal udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, er udgiftsneutralt. . Forpligtelsen modsvarer således til den i dag i i sygesikringsloven gældende forpligtelse til, at amter og kommuner skal etablere et samarbejde om deres indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgræ  n- sende sektorer, herunder at amtet skal udarbejde en sundhedsplan. Der er og- så i dag etableret forskellige samarbejdsfora og mange steder er der indgået aftaler om samarbejde og opgavefordeling på særlige indsatsområder. Gennem en formalisering og styrkelse af rammerne for regionernes og kommu- nernes samarbejde forventes en forbedring og effektivisering af de decentrale myndigheders varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet. Ad specialeplanlægning

15 Forslagets del om specialeplanlægning er udgiftsneutralt. Efter sygehuslovens regler om specialeplanlægning påhviler det allerede i dag sygehusejerne at ind- gå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger og at planlægge ford e- lingen af specialer. De nuværende regler om specialeplanlægning giver imidle  r- tid ikke de centrale sundhedsmyndigheder de nødvendige, klare beføjelser   og forpligtelser i forhold til ønsket om en mere effektiv, central koordinering af sp e- cialeplanlæ gningen. Sundhedsstyrelsen vil med forslaget få en større opgave i forbindelse med fas t- lægge lse af krav til lands- og landsdelsfunktionerne, dels til at godkende deres placering på bestemte sygehuse, dels til at tilbagetrække godkendelser, hvis de fastsatte krav ikke er opfyldt. For regionernes vedkommende indebærer forsl a- get, at de årligt skal rapportere til Sundhedsstyrelsen om status for lands- og landsdelsafdelingernes opfyldelse af de fastsatte krav. Sundhedsstyrelsen vil løbende skulle vurdere, om de fastlagte krav er o pfyldt.   Ad sundhedsberedskab Forslagets bestemmelser om planlægning og gennemførelse af regionernes og kommunernes sundhedsberedskab medfører ikke i sig selv merudgifter. Ad finansiering af sundhedsydelser På sundhedsområdet vil regionerne for langt størstepartens vedkommende (omkring tre fjerdedele) blive finansieret ved et bloktilskud fra staten. For at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet fordeles tilskuddet efter en række objektive fordelingskriterier. Endvidere vil en del af den statslige finansiering af regionerne blive udbetalt som et statsligt, aktivitetsbestemt tilskud. Aktivitetspuljen vil blive fastlagt årligt, men udgør som udgangspunkt højst fem procent af regionernes sundhedsudgi  f- ter. Med forslaget pålægges kommunerne at medfinansiere sygehusvæsenet, dels gennem et grundbidrag, dels et aktivitetsafhængigt bidrag.  Det aktivitetsa f- hængige bidrag tag er udgangspunkt i borgernes anvendelse af sundhedsvæ- senet og vil primært afhænge af antal udskrivninger fra sygehusene. Grundb  i- draget og det aktivitetsafhæng ige bidrag ventes hver at finansiere ca. 10 % af de samlede regionale sundhedsudgifter. Til brug for finansiering af sundhedsudgifterne udskriver staten et sundhedsbi- drag. Sundhedsbidraget afløser delvist den amtskommunale indkomstskat. Sundhedsbidraget, som udskrives på det kommunale udskrivningsgrundlag, udgør 8 %, og provenuet indbet ales til staten. Lovforslaget  tillægger  de  centrale  sundhedsmyndigheder  en  række  beføjelser og opgaver, f.eks. sygehusplanlægning, IT og DRG, som i dag er varetaget af dels  de  enkelte  decentrale  sundhedsmyndigheder,  dels  i  samarbejde  mellem decentrale sundhedsmyndigheder og dels i fællesskaber. Formålet er at sikre en overordnet styring og koordinering og skabe det bedst mulige grundlag for at nationale sundhedspolitiske målsætninger kan realiseres.

16 Der vil i forbindelse hermed ske en finansieringsomlægning fra de decen trale til de centrale sundhedsmyndigheder. 5. De øk  onomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet. 6. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser  . 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder - bortset fra de nødvendige ændringer som fø   lge af kommunalreformen - i det væsentlige allerede gældende regler. Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke nye EU-retlige aspekter. 8. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekven- ser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekve n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kom- muner og amtskommu- ner Forslaget om fremsen- delse af udskrivnings- breve uden patientens samtykke vil indebære en forenkling af regio- nernes administration. En begrænset  meradmi- nistration for regionerne i forbindelse med, at sy- gehusene skal sikre, at patienter gøres bekendt med muligheden for at frabede sig videregivel- se. Økonomiske og admin i- strative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige kons  e- kvenser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

17 9. Hørte myndigheder og organisationer mv. Kommunale parter Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening Hovedstadens Sygehusfælle sskab Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Bornholms Kommune Sygesikringens Forhandlingsudvalg Faglige organisationer mv. Foreningen af socialchefer Den Almindelige Danske Lægeforening Dansk Sygeplejeråd Forbundet af Offentligt Ansatte Danmarks Apotekerforening Den Almindelige Danske Jordemoderforening Dansk Tandlæg eforening Tandlægernes Nye Landsfo rening Amtstandlægekollegiet Ergoterapeutforeningen Dansk Farmaceutforening Dansk Psykologforening Danske Fysioterapeuter Foreningen af Fodterapeuter Foreningen af Kliniske Diætister Dansk Kiropraktor-Forening Dansk Laborantforening

18 Dansk Optikerforening Dansk Tandplejerforening Danske Bioanalytikere Farmakonomforeningen Foreningen af Radiografer i Danmark Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dansk Medicinsk Selskab Dansk Selskab for Almen Medicin HK Danmark Akademikernes Centralorganisation (AC) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Landsorganisationen i Danmark (LO) Patientforeninger mv. Forbrugerrådet Patientforeningen i Danmark Patientforum De Samvirkende Invalideorganisationer Det Centrale Handicapråd Center for Små Handicapgrupper Dansk Handicapforbund Landsforeningen for Bedre Hørelse Ældresagen ÆldreForum Hospice Forum Danmark   Rådet for Socialt Udsatte Ældremobiliseringen Hjernesagen

19 Kræftens Bekæmpelse Hjerteforeningen Landsforeningen SIND Landsforeningen Af nuværende og ti dligere Psykiatribrugere (LAP) Foreningen Pårørende til Sindslidende Alkoholpolitisk Landsråd KFUM's Sociale Arbejde i Danmark Blå Kors Danmark Lænkeambulatorierne i Danmark Minnesotaforeningen Private Dansk Handel og Service Dansk Industri Dansk Arbejdsgiverforening Forsikring & Pension Patientforsikringen Sankt Lukas Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Sct. Maria Hospice Epilepsihospitalet i Dianalund Sclerosecenter  Haslev Sclerosecenter Ry Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium Dronning Alexandrines Gigtsanatorium Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem Gigtsanatoriet i Skælskør Institut for Muskelsvind

20 Vejlefjord Center for Hjerneskade OASIS RCT-Jylland Foreningen af Parallelimportører af l æ gemidler Industriforeningen for Generiske Læ gemidler Lægemiddelindustriforeningen Megros Falck Statslige myndigheder m.fl. Patientklagenæ vnet Ankestyrelsen Datatilsynet Den Centrale Videnskabsetiske Komité Patientskadeankenævnet Lægemiddelsk adeankenævnet Grønlands Hjemmesty re, Direktoratet for Sundhed Færøernes Landsstyre Det Etiske Råd Konkurrencestyrelsen.