Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsafdelingen 2.s.kt. j.nr. 2004-1200-59 Den 1. december 2004 Udkast til forslag til Sundhedsloven Afsnit I Sundhedsvæsenet Kapitel 1 Formål , og opgaver mv. § 1.   Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2.   Loven fastsætte r kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet , 2) behandling af høj kvalitet , 3) sammenhæng mellem ydelserne , 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen , 7) kort ventetid på behandling § 3.   Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende for  e- byggelse og sundhedsfremme og behandling af den enkelte patient.   Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusv  æ- sen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner mv. § 4.   Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndighe- der sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttel- se i sundhedsvæsenet , ge nnem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde mv.

2 § 5.   Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte pati ent. § 6.   Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar. Afsnit II Retten til ydelser efter loven Kapitel 2 Personkreds § 7.   Personer, der har bopæl her i landet, har ret til l ovens ydelser.    Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret, jf. dog § 8. § 8.     Personer, der tilflytter fra udlandet, har først ret til lovens ydelser 6 uger efter tilmeldingen til Folkeregistret. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at l o- vens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer eller nærmere b e- stemte persongrupper straks efter tilmeldingen til Folkeregistret. § 9.   Personer, der ikke har bopæl her i land et, har under midlertidigt op- hold ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler  herom, samt om at lovens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer, der ik- ke har bopæl her i la ndet . § 10.   Søfarende, der er forhyret med dansk skib , samt disses medsejlen- de ægtefæller og børn    har ret til ydelser efter loven under tjenesteforholdet og i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs- og sundhedsministeren fast- sætter efter forhandling med økonomi  - og erhvervsministeren og vedkom- mende organisationer af arbejdsgivere og arbejdstagere de nærmere re g- ler om, hvilke personer der omfattes af denne bestemmelse, og kan her- under foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hen- sigtsmæssige som følge   af de særlige forhold, der gælder for søfare   nde. § 11.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer 1) personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, 2) udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet for en ude n- landsk stat eller en international organisation samt 3) familiemedlemmer til de under nr. 1 og 2 nævnte personer .

3 § 12.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter  nærmere regler  om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V tilkommer personer, der er ind- kaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed, samt personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner. Kapitel 3 Bevis for retten til ydelser efter loven § 13.   Kommunalbestyrelsen udsteder  et bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til yde l- ser efter loven, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til personer omfa t- tet af §§ 9, stk. 2, og 11, samt i hvilket omfang beviset anvendes til doku- mentation for ret til ydelser efter loven. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede beviser samt om opkrævning af gebyr for beviser. Afsnit III Patienters retsstilling Kapitel 4 Patientkreds § 14.   Reglerne i dette afsnit gælder for patienter, der inden for sundhed s- væsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig vir  ksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivning en. Stk. 2. § 36 gælder for personer, der til private virksomheder afgiver bi o- logisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., og for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale. § 15.   For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter §§ 16-52, i det omfang dette er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Kapitel 5 Patienters medinddragelse i beslutninger  

4 Informeret samtykke § 16.   Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in- formerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 18-20.   Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.    Stk.3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 17.    Stk. 4. Et informeret samtykke efter dette afsnit kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.    Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. § 17.   Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirk- ninger.    Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.    Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informati  o- nen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens in- dividuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erf aring mv.    Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggel- ses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om kons e- kvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.    Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 16, skal sundhedspersonen sæ rligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold. Mindreårige § 18.   En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have informat i- on, jf. § 17, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.    Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekven- serne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give i formeret samtykke.    Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter be- stemmelserne i §§ 37-40 og kan give samtykke til videregivelse af hel- bredsoplysninger mv. efter bestemmelserne i §§ 42-50.

5 Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke § 19.   For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret sam- tykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke   til behan d- ling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter perso n- lige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan infor- meret samtykke dog gives af værgen.                           Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning her- til.    Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed.    Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sun dhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt Sundhedsstyrelsen giver sin tilslutning hertil. Øjeblikkeligt behandlingsbehov § 20.   Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et v æ- sentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede el- ler fortsætte  en behandling uden samtykke fra patienten eller fra foræ l- dremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller væ   rge. Patientens inddragelse § 21.   En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal infor- meres og inddrages i drøftelserne af behandlingen , i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Pa- tientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, til- lægges bety dning. Sundhedspersonens ansvar § 22.   Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forplig- tet til at drage omsorg for, at 1) informeret samtykke indhentes efter §§ 16-18 og § 19, stk. 1, 2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 19, stk. 2, 3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrelsen efter § 19, stk. 4, og

6 4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter § 21. Kapitel 6 Selvbestemmelse i særlige tilfælde Reglernes anvendelse § 23.   For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 16 og 17 om informe- ret samtykke, § 18 o m mindreårige, § 21 om patientens inddragelse samt § 22 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. Dog finder § 18 om mindreårige ikke anvendelse for § 27 om livstestamenter. Sultestrejke § 24.   Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke og  patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne. Afvisning af at modtage blod § 25.   En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodu k- ter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtyk- ke.    Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være bas  e- ret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konse- kvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandli n- gen.    Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er ve d- kommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 7, stk. 1, i lov om udøve    lse af lægegerning. Behandling af uafvendeligt døende § 26.   En uafvendeligt døende patient kan afvise behand ling, der kun kan udskyde dødens in dtræden.    Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 2 7, stk. 3.    Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patie n- tens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspun  k- tet. Livstestamenter

7 § 27.   Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ø nsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af pat  i- enten selv.    Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at 1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og 2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at t   a- ge vare på sig selv fysisk og mentalt.    Stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsfor- længelse.    Stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte liv   s- forlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at for  t- sætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregistret, jf. § 28, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente.    Stk. 5. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er bindende for sun  d- hedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er vejledende for sun d- hedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling. § 28.   Indenrigs- og sundhedsministeren opretter et livstestamenteregister og fastsætter nærmere regler om livstestamenters oprettelse, udformning, registrering, tilbagekaldelse mv.    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om gebyrer for registrering af livstestamenter. Kapitel 7 Selvbestemmelse over biologisk materiale Anvendelsesområde § 29.   Reglerne i §§ 30-36 gælder for selvbestemmelse over biologisk m a- teriale, medmindre andet følger af anden lovgivning eller af reglerne i §§ 53. Vævsanvendelsesregisteret § 30.   En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgi- ver eller har afgivet i forbindelse med behandling, kun må anvendes til be- handling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknyt-

8 ning hertil. Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Vævsanvendelsesr e- gisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1. Ministeren fast- sætter nærmere regler om registerets indretning og drift, herunder udfor  m- ning af registreringsblanket, registreringsform og vedligeholdelse mv. Mini- steren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndi  g- heders og andres adgang til oplysni n ger i registeret. Stk. 3. En patient kan tilbagekalde sin beslutning efter stk. 1 ved at fra- melde sig registeret.    Stk. 4. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af biologisk materiale, er forpligtet til at søge op lysninger i registeret, hvis opbevaret biologisk materiale ønskes anvendt til andet end behandling af patienten og formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Opbevaring og videregivelse af afgivet biologisk materiale § 31.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af biologisk materi  a- le, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling. § 32.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsæ tte nærmere regler om betingelserne for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindel- se med behandling. § 33.   Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for et konkret biomedi- cinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 30, stk. 1, i Vævsa nvendelsesregisteret. Ret til destruktion § 34.   En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har a f- givet i forbindelse med behandling, skal destrueres.    Stk. 2. Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås, hvis patientens interesse i at få destrueret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det bio- logiske materiale, afgør, hvorvidt des truktion skal finde sted, jf. stk. 2. Skal destruktion finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor. Stk. 4. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der heref- ter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, som er nævnt i stk.  3.

9 Stk. 5. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedsperso- nens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det bio- logiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet destru e- ret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt va nskelig. Ret til udlevering § 35.   Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, skal efter anmodning udleveres til patienten, hvis den pågæ dende kan godtgøre en sæ  rlig interesse heri. Stk. 2. Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvis patientens interesse i at få udleveret det biologiske materiale findes at burde vige for afgørende he n- syn til offentlige eller private interesser. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det bio- logiske materiale, afgør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf. stk.  1 og 2. Skal udlevering finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge he r- for. Stk. 4. Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der heref- ter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, tilsvarende de forpligtelser, der er nævnt i stk . 3. Stk. 5. Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget sundhedsperso- nens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det bio- logiske materiale er videregivet, hvis patienten ønsker materialet udlev e- ret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt va nskelig. Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder § 36.   En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med hen- blik på opbevaring eller lægemiddelproduktion mv., skal, medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale me llem den person, der afgiver det biologiske materiale, og virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter. Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk.  1 skal som minimum indeholde oplysnin- ger om følge nde: 1) Formål med indsamling og opbevaring af det biologiske materiale. 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret, og længden af opbevaringstiden mv. 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, ko n- sekvenser af misligholdelse af aftalen mv.

10 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herund er hvorvidt det biologiske materiale fort- sat kan opbevares. 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold mv. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere b  e- stemmelser om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal inde- holde. Kapitel 8 Aktindsigt § 37.   Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler mv., der uda r- bejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private syg e- huse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med be- handling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner mv., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behan d- ling af patienter.    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler o  m, hvilke oplysninger og institutioner mv., der er omfattet af stk. 1. § 38.   Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have me  d- delelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommen- de indeholdt i patientjournaler mv. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfr a disse oplysninger stammer.    Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private int  e- resser. § 39.   Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, instit  u- tion eller sundhedsperson, der har patientjournalerne mv. i sin besiddelse.    Stk. 2. Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om ak t- indsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af p a- tientjournalen mv. på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller ko- pi.

11    Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslå et inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, in- stitution eller sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sund- hedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forve ntes at foreligge.    Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 -3 er tillagt befø- jelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i over- ensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. § 40.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter n ærmere regler om gebyr til dækning af kopierings - og forsendelsesomkostninger mv. i forbin- delse med aktindsigten. Kapitel 9 Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. Patientens krav på sundhedspersoners tavshed § 41.   En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.      Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 42-47 er tillagt be- føjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives i overensstemmelse med loven, den drifts- ansvarlige myndighed. Videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter § 42.   Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplys- ninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med be- handling af patienten.    Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patie n- tens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patie  n- ten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, 2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge, 3) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åb enbar al- men interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 4) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en l æ- ge, der virker som stedfortræder for denne.

12    Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-2 vide- regives.    Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt vid eregivelse efter stk. 2 er berettiget.    Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 3, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. efter denne bestemmelse, her- under om videregivelsens omfang samt om gennemførelsen heraf. § 43.   Samtykke efter § 42, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Sa m- tykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, el- ler til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal ind- føres i patientjourn alen.    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte sa mtykke. Videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål § 44.   Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, ø v- rige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, or- ganisationer, private personer m.fl.    Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan  uden patien- tens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysni n- gen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betyd- ning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar a l- men interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspers onen eller andre, eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre ti  l- syns- og kontrolopgaver.    Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt vid eregivelse efter stk. 2 er berettiget.    Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed. § 45.   Samtykke efter § 44, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftli g- hed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i pat ientjournalen.    Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest et år efter, at det er givet.    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren  fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte sa mtykke.

13 Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde p    atienter § 46.   En sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød pat i- ents sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pår ø- rende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og he n- synet til afdøde eller andre pr ivate interesser ikke taler afgørende he rimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårøre   n- de efter reglen i § 44, stk. 2, nr. 2.    Stk. 2. Afdødes alment praktiserende læge eller den læge, som havde afdøde i behandling, kan fra  et sygehus eller fra en sundhedsperson få de samme oplysninger som nævnt i stk. 1, 1. pkt., såfremt afdødes nærmeste pårørende har fremsat begæring om at modtage oplysningerne over for den pågældende læ ge. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige    formål                                (forskning, statistik mv.) § 47.   Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent priv a- te forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler mv. kan vide- regives til en forsker til brug for et konkret biomedicinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om et videnskabse- tisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.    Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om et videnskabsetisk komitesystem mv., endvidere vi- deregives til en forsker til brug ved et konkret forskningsprojekt af væsen t- lig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vi lkår for videregivelsen.    Stk. 3. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner i det omfang, de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil. § 48.   Oplysninger som nævnt i § 4 7 kan videregives til brug for statistik eller planlægning efte r godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse mv., jf. dog stk. 2.    Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden godkendelse af Sundhedsstyrelsen, når det følger af lov, at oplysningerne skal videregives. § 49.   Oplysninger, der er indhentet efter §§ 47 og 48 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øj emed.    Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i st  k. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner.    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 47, stk. 2, og § 48, stk. 1. Videregivelse til tredjelande

14 § 50.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande. Kapitel 10 Tolkebistand § 51.   Regionerne yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har be- hov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren. Stk.2. Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra pe rsoner, der har boet her i landet i mere end 7 år. Der opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk.     Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af bopælsperioden, gebyrets størrelse og opkræ   vning af gebyr, herunder om nærmere bestemte pers oner ikke skal betale gebyr, hvor særlige he nsyn taler for det. Kapitel 11 Patientkontorer § 52.   Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opga- ve at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit sygehusvalg, ventetider mv. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ- senet.    Stk. 2. Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser ved- rørende de i stk. 1 nævnte opga  ver og skal efter anmodning bistå med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed.    Stk. 3. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundheds- personer  videregive  oplysninger  til  patientvejledere  på  patientkontorerne om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortr o- lige  oplysninger  til  brug  for  rådgivning  og  bistand  til  patienten.  Samtykke kan  afgives  til  den  sundhedsperson,  der  videregiver  oplysninger,  eller  til den patientvejleder, der  modtager  oplysninger.  Videregivelse  af  oplysnin- ger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det  aktuelle  behandlingsforløb  frabede  sig,  at  oplysningerne  videregives. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videreg  i- velse og registrering af oplysninger og samtykke.    Stk.  4.  Klager,  anmeldelser  mv.,  som  sendes  til  patientkontoret,  anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i pati- entkontoret.    Stk.  5.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  nærmere  b  e- stemmelser om patientkontorernes opgaver og funktioner.

15    Stk. 6. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkont o- rernes  stedlige  og  organisatoriske  placering  samt  for  deres  virksomhed, herunder for hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberet- ning.  De  nævnte  retningslinjer  indsendes  til  indenrigs -  og  sundhedsmini- steren.    Stk.  7.  Patientkontorerne  udarbejder  årsberetninger  for  deres  virksom- hed. Årsbere  tningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministere n. Afsnit IV Transplantation Kapitel 12 Transplantation fra levende og afdøde personer Transplantation fra levende personer § 53.   Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv og andet biologisk materiale udtages i personens levende live til behand- ling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske. Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år udtages ikke-gendanneligt væv . Stk. 3. Inden samtykke meddeles, skal den pågældende af en læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed og følger samt om risik o- en ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den pågældende har fo r- stået betydningen af de meddelte oplysninger. Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art og samtyk- kegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for pe r- sonen. Transplantation fra afdøde personer § 54.   Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et syg  e- hus eller lignende institution, kan væv og andet biologisk materiale udt a- ges til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske ef- ter reglerne i stk. 2-4. Stk. 2. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skrift- ligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse he  r- om, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under foru d- sæ tning af de pårørendes accept.

16 Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebe t kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet og afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages. Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages, såfremt for- ældremyndigh edens indehaver har givet samtykke til indgrebet. § 55.   Udtagelse af væv m.v. efter § 5 3 og § 54 må kun foretages af læ- ger, der er ansat på sygehuse eller lignende institutioner, og som Sund- hedsstyrelsen har godkendt dertil. Stk. 2. Indgreb efter § 54 må ikke foretages af de læger, der har behand- let afdøde under dennes sidste sygdom eller har konstateret personens død. Stk.  3.  Indgreb  efter  §  54  må  ikke  finde  sted,  såfremt  der  skal  foretages retslægeligt  ligsyn  eller  retsl ægelig  obduktion,  medmindre  indgrebet  må antages at være uden b etydning f or resultatet af undersøgelsen. § 56.   Andre indgreb på en afdød end nævnt i dette kapitel må kun foret a- ges, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Stk. 2. Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af å n- dedræt og hjertevirksomhed er indtrådt. § 57.   Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise liv  s- tegn (dødfødte børn). Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier samt andre mindre indgreb, som ganske må ligestilles hermed. Afsnit V Praksissektorens ydelser Kapitel 13 Regionsrådets  ansvar for ydelser i praksissektoren § 58.   Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter afsnit V. Kapitel 14 Valg af sikringsgruppe

17 § 59.   Ved udstedelse af bevis efter § 13 skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og meddele det til kommunen. Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af indenrigs- og sundhedsministe- ren fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliver om- fattet af sikringsgruppe 1. Stk.  3.  Personer  mellem  16  og  18  år  kan  vælge  sikringsgruppe  uden samtykke fra forældr emyndighedens indehaver eller værge. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg  af  sikringsgruppe  mv.,  herunder  situationer, hvor  kommunalbestyrel- sen kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke. Kapitel 15 Ydelser Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge § 60.   Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen. Stk.  2.  Personer  mellem  16  og  18  år  kan  vælge  alment  praktiserende læge uden samtykke fra fo rældremyndighedens indehaver eller værge. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af alment praktiserende læge. § 61.   Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikringsgru ppe 1. Stk. 2. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrå- det tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme  be- løb,  som  afholdes  for  tilsvarende  lægehjælp  til  personer,  omfattet  af  si   k- ringsgruppe 1. § 62.   Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende hel- bredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvi nder ved graviditet.    Stk. 2.  Sundhedsstyrelsen fastsætter  antallet af forebyggende helbreds- undersøgelser efter stk.  1. § 63.   Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svan- gerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter person ens eget valg.    Stk. 2. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældr emyndighedsindehaveren.

18 § 64.   Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige a l- der 7 vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved alment  prakti- serende læger, herunder 3 undersøgelser i barnets første leveår. § 65.   Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende spe- ciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge , jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrå- det  tilskud  til  behandling  hos  praktiserende speciallæge  med  samme  b e- løb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfatte   t af sikringsgruppe 1. Stk.  3.  Ved  behandling  eller  undersøgelse,  der  efter  henvisning  fra  a l- ment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis speciale der  ikke  findes  en  godkendt  overenskomst  med  det  offentlige,  yder  re- gionsrådet tilskud til delvis dækning af udgiften efter  nærmere regler , der fastsættes af indenrigs - og sundhedsministeren. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte  næ r- mere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behan d- ling hos en anden praktiserende speciallæge i næ  rmere bestemt o m fang. Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl. § 66.   Regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge. § 67.   Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. § 68.   Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter læ- gehenvisning. Tilskud til behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes, hvis klinikken er godkendt af regionsrådet. § 69.   Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter læg e- henvisning. § 70.   Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter læge- henvisning. § 71.   Regionsrådet yder efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsmi- nisteren tilskud til briller til børn under 16 år. § 72.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 66-71. § 73.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for ti  l- skud efter §§ 66-72. § 74.   Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 61, 65-71 omhandlede ydelser.

19 Afsnit VI Sygehusydelser Kapitel 16 Regionsrådets ansvar for sygehusydelser § 75.    Regionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets op- gaver. Stk. 2. Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner mv.     Stk. 3.  Regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæ- sen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.     Stk.  4.  Regionsrådet  kan  endvidere  indgå  overenskomst  med  eller  på anden måde benytte private sygehuse mv. som led i løsningen af sine s y- gehusopgaver. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne sygehuse mv.        Stk.  5.  Regionsrådet  indgår  driftsoverenskomst  med  de  i  §  79,  stk.  2, nævnte p rivate specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen.    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning fra en pr i- vat institution som nævnt i stk.  4 bestemme, at fritvalgsreglerne i § 86 helt eller delvist skal finde anvendelse på institutionen. § 76.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes adgang til som led i løsningen af sygehusvæsenets opg  a- ver at drive eller benytte sygehuse og institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for behandling i udlandet.                                              Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, i hvilket omfang reglerne i dette afsnit og i § § 165-166 om befordring finder anvendelse, når en region driver eller benytter institutioner i udlandet . § 77.   Regionsrådet kan kun deltage i driften, ledelsen eller finansi e ringen mv. af et sygehus, hvis det drives efter bestemmelserne i denne lov. § 78.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et r e- gionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til personer, som ik- ke har ret til sygehusbehandling efter denne lov. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offentlige myndighe- der og private virksomheder. Stk. 3. Et regionsråd kan efter indenrigs- og sundhedsministerens god- kendelse samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomhe-

20 der, herunder i selskabsform, om løsningen efter dette afsnit og afsnit XV – XVII og påtage sig dermed forbundne udgifter. Stk. 4. Et regionsråd kan efter indenrigs- og sundhedsministerens god- kendelse påtage sig opgaver og dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagel- sen af regionsrådets opgaver efter dette afsnit og afsnit XV - XVII. Kapitel 17 Sygehusbehandling mv. § 79.   Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen ved sit sygehusvæ sen samt ved andre regioners sygehuse. Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere behandling til personer, der har bo- pæl  i  regionen ,  ved  følgende  private  specialsygehuse  m.fl.:  Sankt  Lukas Hospice,  Diakonissestiftelsens  Hospice,  Sct.  Maria  Hospice,  rehabilite- ringscentrene  for  traumatiserede  flygtninge,  OASIS  og  RCT-Jylland,  Epi- lepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, Po- lio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Ale- xandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanato- riet  i  Skælskør,  Muskelsvindfondens  Vejlednings  -  og  Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade. § 80.   Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her   landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 9, ved sit el- ler ved andre regioners sygehusvæsen .   Stk.  2.  Herudover  yder  regionsrådet  behandling  til  de  i  stk.  1  nævnte personer, når det under de foreliggende omstændighederne ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøe  r- ne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus der.   § 81.   Sygehusbehandling efter bestemmelserne i dette afsnit samt afsnit VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.   Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigh eder skønner det rimeligt. Stk. 3.   Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs - og sundhedsmi- nisteren uanset reglerne i §§ 79-80, fastsætte nærme  re regler om, at re- gionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patien- ten bor.    Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.

21 § 82.   Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en an- den region, skal det ske på samme vilkår, som regionsrådet yder behand- ling til personer med bopæl i r egionen. Kapitel 18 Særlige sygehusydelser § 83.   Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder, samt jordemoderhjælp ved fø  dsel i hjemmet. § 84.   Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et læg  e- fagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter endt behandling på sygehus. § 85.   Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvi nder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. §  270, stk. 4. Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbudet om brystundersøgelse. Kapitel 19 Frit sygehusvalg § 86.   En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private sp e- cialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 7 9, stk. 2 , uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæ sen.    Stk. 2. For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor.    Stk.  3.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  efter  forhandling  med  ju- stitsministeren og socialministeren fastsætte bestemmelser om, at pers o- ner ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og 2, når 1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner, 2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøve lse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven, 3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service eller 4) de er frihedsberøvet eller 5) deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til u  d- læ ndingeloven. Kapitel 20

22 Udvidet frit sygehusvalg § 87.   En person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at bl i- ve behandlet på et af de sygehuse, klinikker mv., som regionerne har ind- gået aftale med efter stk. 2, hvis bopælsregionen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved regionens egne sygehuse, andre regioners sygehuse eller et af de i § 79, stk. 2, nævnte sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis b  e- nytter. Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen  efter stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen.    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om afgrænsning  af, vilkår for og regionernes forpligtelser til at oplyse om den behandling, der er omfattet af stk. 1, og kan herunder undtage bestemte behandlingsformer.     Stk. 4. Regionerne i forening indgår aftale med de privatejede sygehu- se,  klinikker  mv.  i  Danmark  og  sygehuse  mv.  i  udlandet,  som  ønsker  at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1. Kan parterne ikke opnå enighed, fastsættes vilkårene af indenrigs- og sundhedsministeren.    Stk. 5.  Der kan ikke henvises patienter efter stk. 1 til sygehuse, klinikker mv., som ikke ønsker at indgå aftale på de således fastsatte vilkår.    Stk.  6.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  beste  m- melser om krav til dokumentation mv. fra de privatejede sygehuse, klinik- ker mv., der indgår aftale efter stk. 4 . Kapitel 21 Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme § 88.    Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sund- hedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder bo- pælsregionen behandling ved sit sygeh usvæsen inden for den af Sun d- hedsstyrelsen fastsatte ventetid.    Stk. 2. Bopælsregionen skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse  har modtaget  henvisning  af  en  patient,  meddele  patienten,  om regionen kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fas t- satte maksimale ventetid og i bekræ ftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt  tilbydes  behandling  på  et  sygehus  i  en  anden  region,  på  et  privat sygehus  her  i  landet  eller  på  et  sygehus  i  udlandet,  som  kan  tilbyde  be- handling inden for den fastsatte maksimale ventetid.    Stk.  3. Kan  bopælsregionen  ikke  tilvejebringe  et behandlingstilbud  som nævnt  i  stk.  2,  skal  regionen,  hvis  patienten  ønsker  det,  hurtigst  muligt

23 meddele  det  til  Sundhedsstyrelsen.  Sundhedsstyrelsen  henviser  herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedssty- relsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.    Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud ef- ter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i ud- landet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der  tilskud  til  denne  behandling  svarende  til  den  gennemsnitlige  udgift  til en  tilsvarende  behandling  på  et  dansk  offentligt  sygehus,  dog  højst  sv a- rende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel k arakter.    Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gæ l- der dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandling s- taksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er ufo r- holdsmæssigt høje.    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionernes forpligtelser efter stk. 2-5 Kapitel 22 Behandling i udlandet § 89.   Regionsrådet kan tilbyde en patient henvisning til behandling i ud- landet.    Stk.  2.  Regionsrådet  skal  tilbyde  en  patient  henvisning  til  behandling  i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, når patien- ten er indstillet hertil af den sygehusafdeling, som her i landet har den hø- jeste indenlandske specialkundskab, og indstillingen er godkendt af Sund- hedsstyrelsen. Stk. 3. Regionsrådet kan, når en patient er indstillet hertil af en sygehus- afdeling med lands- eller landsdelsfunktion, tilbyde en patient henvisning til forskningsmæ ssig behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Stk. 4.  Sundhedsstyrelsen kan rådgive sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan til- bydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet ef- ter stk. 1-3.    Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for henvisning af patienter til behandling i udlandet efter stk. 1- 4 Kapitel 23 Regionsrådets oplysningspligt ved henvisning til sygehus

24 § 90.   Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten kan tilbydes behandling inden for 2 måneder efter reglerne i § 87, 3) om retten til at vælge sygehus efter § § 86-87, 4)  om  ventetiden  på  behandling  ved  regionens  egne  og  andre  regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl., 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal be- handlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og 6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86-87. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes oplysningspligt. Kapitel 24 Beløb til personlige fornøde    nheder § 91.   Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at sygehusvæsenet og tilknyttede institutioner udbetaler et beløb til personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende indl æggelser. Indenrigs - og Sund- hedsministeren fastsætter beløbets større   lse. Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Kapitel 25   Betingelser for svangerskabsafbrydelse § 92.   En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis ind- grebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svange r- skabsafbrydelse. § 93.   Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden sæ  r- lig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes l e- gemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. § 94.   Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan e n kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis: