PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Socialudvalget 2004-05 (1. samling)
2627 - beskæftigelse m.v. Bilag 1, SOU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-

gerbeskyttelse) den 6.-7. december 2004 – vedlægges Socialministeriets og

Beskæftigelsesministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat

24. november 2004

J.nr. 7113-0004

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Rådsmøde for ministre for beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og for-

brugerbeskyttelse den 6.-7. december 2004

Dagsordenen for beskæftigelses- og socialdelen forventes at se således ud:

Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

optisk stråling

Politisk enighed

(Offentlig debat)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af

direktiv 2003/88/EF om arbejdstid

KOM(2004)607

Generel indstilling

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

arbejdsvilkår for vikaransatte

KOM(2002)149

Politisk enighed

(Offentlig debat)

Kommissionens årlige rapport om indvandring og integration

KOM(2004)508

Godkendelse af EMCOs udtalelse

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i for-

hold

Side 3

Side 7

Side 12

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til Lissabon-strategien

a) Rapport om formandskabets aktiviteter

b) Rapport fra Højniveaugruppen (Kok-rapporten)

c) Udtalelse fra EMCO og SPC

Politisk debat

Godkendelse af udtalelse fra EMCO og SPC

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

gennemførelse af princippet om lige muligheder og

ligebehandling af mænd og kvinder i beskæftigelse

og erhverv (omarbejdet udgave)

KOM(2004)279

Generel indstilling

Side 21

Side 25

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse vedrørende

Fællesskabets rammestrategi om lighed mellem kønnene og

Fællesskabets handlingsprogram til fremme af organisationer

på europæisk plan, som arbejder for lighed mellem mænd og kvinder Side 28

Generel indstilling

Gennemgang af medlemslandenes og EU-institutionernes

gennemførelse af Beijing Platform for Action

Rådskonklusioner

Eventuelt

10.

Side 29

Side 31

13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om op-

tisk stråling

Politisk enighed

(Offentlig debat)

Baggrund

Den 23. december 1992 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om beskyt-

telse af arbejdstagerne i forbindelse med udsættelse for fire fysiske agenser, støj,

vibrationer, elektromagnetiske felter samt optisk stråling for Rådet (KOM (92) 560

endelig udg. SYN 449).

Den 20. april 1994 fremsatte Parlamentet en lang række ændringsforslag (dok.

5059/93 SOC 88), og på baggrund heraf udarbejdede Kommissionen den 8. juli

1994 et ændringsforslag (dok. 8392/94 SOC 209), som medtog en del af Parlamen-

tets forslag. Ændringerne var primært af formuleringsmæssig og teknisk karakter.

Den 19. januar 1999 fremlagde det tyske formandskab et ændret forslag til Rådets

første direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes udsættelse for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) - nu

vedtaget som direktiv 2002/44/EF. Samtidig blev det tilkendegivet, at der efterføl-

gende skulle udarbejdes direktiver for de øvrige fysiske agenser, omfattet af Kom-

missionens oprindelige forslag.

Den 18. januar 2001 fremlagde det svenske formandskab et ændret forslag til Rå-

dets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (støj) - nu vedtaget som direktiv

2003/10/EF.

Den 9. december 2002 fremlagde det danske formandskab et ændret forslag til Rå-

dets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (elektromagnetiske felter) - nu vedta-

get som direktiv 2004/40/EF.

Det hollandske formandskab har den 19. juli 2004 fremlagt et ændret direktivforslag

til Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse

med arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (optisk stråling) dok. nr.

10678/04 SOC 318 CODEC 838.

Direktivforslaget bygger på Kommissionens oprindelige forslag, og svarer i øvrigt

til direktiverne om støj og om vibrationer og især elektromagnetiske felter for så

vidt angår de generelle bestemmelser. Forslaget har hjemmel i TEU art. 137, art. 2.

Indhold

Optisk stråling opdeles i de tre kategorier: Synlig lys samt ultraviolet (UV) og infra-

rød (IR) stråling. Der skelnes i direktivet mellem kunstige og naturlige kilder. Under

den sidste kategori hører solen.

Helbredsskader

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Optisk stråling kan forårsage en række skader på øjne og hud og dertil kommer

risikoen for varmekollaps samt indirekte skader.

Hudskaderne omfatter solskoldning, termisk forbrænding, tidlig ældning af huden

og udvikling af hudkræft. Det er ultraviolet stråling, som kan medføre hudkræft,

men man kender ikke de præcise omstændigheder.

Øjenskaderne omfatter skader på binde-, horn- og regnbuehinderne samt på linsen

og nethinden. Skader på linsen og nethinden er de alvorligste, da de kan medføre

permanent synstab.

Øjet har en naturlig forsvarsmekanisme, når det udsættes for kraftig synlig lys. Den

kaldes aversionsresponsen og omfatter blink-refleksen. Øjet har til gengæld ingen

naturlig forsvarsmekanisme mod UV- og IR-stråling, som er usynlige.

Kraftig stråling - fx i forbindelse med hårdt fysisk arbejde i kraftig sol - kan medfø-

re overopvarmning af kroppen , hvilket kan resultere i varmekollaps. Varmekollaps

er dog absolut et særsyn under danske forhold.

Af indirekte effekter af optisk stråling kan nævnes ozon, som frembringes af UV-

stråling, samt risikoen for antændelse af materialer p. g. a. kraftig lys eller infrarød

stråling.

Kilder i arbejdsmiljøet

Der skelnes for de kunstige kilders vedkommende mellem lasere og andre kilder (de

kaldes henholdsvis kohærente og ikke-kohærente kilder i forslaget). Potentielt ska-

delige lasere anvendes fx til:



Materialebearbejdning som boring, skæring og svejsning af metal og

plast

Afstandsmåling, nivellering og som sigtemiddel indenfor bygge- og an-

lægssektoren

Kirurgiske indgreb

Kommunikation i lysledere

Lasere anvendes desuden til en række formål i forbindelse med forskning samt i

militæret.

Ud over lasere er der også flg. andre kilder, som kan udsende kraftig optisk stråling:



Smelteovne til jern-, stål og glasfremstilling (IR-stråling)

Elektriske tørreanlæg som anvendes til tørring af lak eller papir (IR-

stråling)

Lysbuesvejsning (især UV-stråling og lys)

Hærdning af lak i grafisk industri og i trævareindustrien (UV-stråling)

Lamper til sterilisation på hospitaler og i levnedsmiddelindustrien (UV-

stråling).

Solen er den vigtigste naturlige strålekilde, og den har betydning ved udendørs ar-

bejde. Brand indgår også i kategorien af naturlige kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslagets grænseværdier er for de kunstige kilders vedkommende i over-

ensstemmelse med WHO/ICNIRPs (International Commission of Non-Ionizing

Radiation Protection) anbefalinger. Overholdelse af disse grænseværdier sikrer mod

alle kendte skadelige virkninger af optisk stråling.

Der er ikke grænseværdier for eksponering for solstråling i forslaget, men der er

krav om, at risikoen for skadelige helbredseffekter skal minimeres.

Danske regler

Der findes i dag ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænse-

værdier. Området reguleres efter bekendtgørelserne om tekniske hjælpemidler og

arbejdets udførelse suppleret med internationale normer (ICNIRP´s anbefalinger

suppleret med CEN- og CENELEC-standarder).

For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i Teknisk Forskrift A om arbejds-

miljø til søs. For offshore sektoren gælder lov om visse havanlæg. For luftfartsom-

rådet gælder lov om luftfart.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I forbindelse med fremsættelse af sit oprindelige direktivforslag anførte Kommissi-

onen, at alle medlemslandene enten har en særlig eller en generel lovgivning, der

henviser til internationale normer for beskyttelse mod risici som følge af de former

for fysiske agenser, der er omhandlet i direktivet.

Imidlertid er de nationale bestemmelser forskellige fra medlemsstat til medlemsstat,

og de har ikke samme dækningsområder. Der opstår således betydelige geografisk

betingede uligheder.

Kommissionen anfører videre, at alle arbejdstagere inden for Fællesskabet har krav

på en vis minimumsbeskyttelse af deres sundhed, især når disse som led i det indre

marked begiver sig fra en medlemsstat til en anden for der at udøve deres erhverv.

Dette gør det berettiget at anvende EØF-Traktatens artikel 137, stk. 2 for i løbet af

den videre udvikling at gennemføre en harmonisering af forholdene på dette områ-

de. Forslaget skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet.

Høring

Der er i forbindelse med høringen af det oprindelig forslag fremkommet følgende

bemærkninger:

Bemærkninger modtaget fra LO

LO har oplyst, at man kan støtte udarbejdelsen af direktivet og har særligt bemær-

ket, at direktivets grænseværdier også bør omfatte de former for stråling, som forår-

sages af naturlige kilder.

LO finder, at der også bør fastsættes grænseværdier for de intervaller af optisk strå-

ling, hvor der i forslaget ikke er specificeret grænseværdier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO finder videre, at artiklen om helbredsundersøgelser bør affattes efter samme

principper, som findes i direktivet om kemiske agenser.

LO har endvidere bedt om, at Beskæftigelsesministeriet belyser nærmere beskrevne

problemstillinger over for EF-specialudvalget.

Bemærkninger modtaget fra DA

DA finder, at direktivforslagets grænseværdier primært henvender sig til producen-

ter af arbejdsudstyr, der ved at producere i henhold til de vedtagne standarder kan

sikre sig, at grænseværdierne overholdes.

DA finder det positivt, at direktivforslaget ikke både anvender aktionsværdier, og

grænseværdier baseret på ICNIRP's anbefalinger.

DA finder, at vejledninger vil være en absolut betingelse for at sikre en rimelig ens-

artet implementering og håndhævelse i medlemsstaterne og muliggøre det for ar-

bejdsgiverne at opfylde direktivkravene.

DA finder videre, at direktivforslaget indebærer unødvendig skiltning og afstrib-

ningsindsats i forbindelse med visse svejseoperationer, hvor manglende brug af

personlige værnemidler vil medføre, at grænseværdierne overskrides.

Bemærkninger modtaget fra Dansk Metal

Der henvises ovenfor til bemærkninger modtaget fra LO.

Tidligere forelæggelse

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke for arbejdsmiljølovens område kræve lovændringer, men det

skønnes, at direktivet må gennemføres ved udarbejdelse af en særlig bekendtgørel-

se. Der skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af di-

rektiv 2003/88/EF om arbejdstid

KOM(2004)607

Generel indstilling

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om ændring

af direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden

(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemslandene, som Kommis-

sionen iværksatte i foråret 2004.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstil-

rettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstær-

ket med JAEGER-dommen. Inden fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i

overensstemmelse med traktatens artikel 138 inddraget arbejdsmarkedets parter, der

imidlertid meddelte Kommissionen, at man ikke ønskede at indlede forhandlinger

om en aftale i medfør af traktatens artikel 139.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog,

at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden,

hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren,

ville blive meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes

48 timer om ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte

desuden, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart

efter arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i

artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Indhold

Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstillin-

ger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Desuden indebærer

forslaget en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere

individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gen-

nemsnit). Disse elementer gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden. I den for-

bindelse indføres nye

definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for at

udvide referenceperioden

for bereg-

ning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder

op til 12 måneder ved lovgivning, hvilket hidtil kun har været muligt i medfør af

kollektiv overenskomst.

3) Det foreslås, at

kompenserende hviletid

skal afvikles inden for rimelig tid og

ikke senere end efter 72 timer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Opt out”-en

bibeholdes, men i beskåret form, idet der kun må arbejdes mere

end 65 timer om ugen i referenceperioden, hvis den enkelte lønmodtagers adgang

til at aftale sig ud af loftet på 48 timer har hjemmel i en kollektiv overenskomst eller

aftale. Desuden fastsættes det, at sådanne aftaler ikke kan indgås i forbindelse med

ansættelsen eller i en eventuel prøvetid. Muligheden for at indgå individuelle aftaler

om at se bort fra loftet på 48 timer skal være hjemlet i overenskomst, men i tilfælde,

hvor der ikke findes en overenskomst eller repræsentanter, der kan indgå aftaler på

arbejdstagernes vegne, kan der ved lov gives adgang til at indgå sådanne individuelle

aftaler. Det anføres endelig, at direktivet og i særdeleshed ”opt out’en” skal tages op

til overvejelse 5 år efter, at direktivforslaget træder i kraft.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærheds- og pro-

portionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på

baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i medlems-

landene.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den

forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behand-

les i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj

2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gen-

nemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid

mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr.

630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsti-

den på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg

med senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført

regler, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om

gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder

ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i

stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end

de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov

at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måne-

der. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomst-

dækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af

rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksom-

heder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA

fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er

årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt

at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdel-

se af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad

tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere

argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale,

at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mu-

lighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse

med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsæt-

tes ved individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen

af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn

til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige

hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angive-

ligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give

mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag

er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse

nævner FTF, at det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge

over en meget lang periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og

kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodta-

gernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og

familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel

aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en

forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejds-

giversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overens-

komstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejds-

tidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler

og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af Kommis-

sionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye arbejds-

tidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed

og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et mini-

mum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, her-

under hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direk-

tiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC,

at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne

ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompen-

serende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og hel-

bredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmel-

se helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at

stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes.

Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de be-

skyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår

AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt

out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissio-

nen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overens-

stemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om kompense-

rende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør

indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det

kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de

nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfor-

drer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at

dominere den danske holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte

retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammen-

hæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis

det skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det

ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved mu-

ligheden for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en

sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får

endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget

om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmar-

kedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive

overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring reference-

perioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indehol-

de en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det

er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65

timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en”

heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et

konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen

skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale

døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt

er helt essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgø-

relser skabte for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter der-

for varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder

endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis va-

kante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes

Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget

om en stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gen-

nemførelsen af Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver

vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og be-

mandingsmæssige forhold i visse brancher. Den forøgede fleksibilitet, der ligger i

direktivforslaget, vil kræve ændringer i dansk lovgivning, så arbejdstidsreglerne til-

godeser såvel samfundets som arbejdstagers og arbejdsgivers behov.

De nye definitioner af rådighedstid vil skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af

dele af arbejdstidsdirektivet, mens den hjemmel, der er i § 9 til at udnytte direktivets

undtagelsesmuligheder, hvortil ”opt out’en” hører, hidtil ikke har været anvendt. En

eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugent-

lige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9.

Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i Ar-

bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn

mv.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ar-

bejdsvilkår for vikaransatte

KOM(2002)149

Politisk enighed

(Offentlig debat)

Baggrund

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et direktivforslag om arbejdsvilkår

for vikaransatte til Rådet (KOM (2002)149 endelig). Forslaget er et minimumsdirek-

tiv og fremsættes med hjemmel i TEU artikel 137, stk. 2, hvilket indebærer fælles

beslutningsprocedure, jf. artikel 251 i TEU.

Forslaget blev fremsat i umiddelbar forlængelse af en række tidligere forslag fra

Kommissionens side om vikaransatte og forhandlinger mellem arbejdsmarkedets

parter på europæisk plan (i henhold til artikel 3 i den sociale protokol, nu TEF art.

138), der blev afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.

Parternes forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens opfattelse, at der

kunne identificeres en fælles platform, der indikerede, at parterne havde været tæt

på at nå til enighed. De punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed, er in-

korporerede i forslaget, og der er udarbejdet forslag til yderligere bestemmelser,

som skal løse de resterede problemer.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den 3. juni 2002.

Kommissionen har efter Europa-Parlamentets behandling den 28. november 2002

fremsat et ændringsforslag (KOM (2002) 701 endelig). Forslaget indeholder mindre

ændringer og præciseringer.

Endelig har det græske formandskab fremlagt e række ændringsforslag op til råds-

mødet i juni 2003.

Nedenfor beskrives forslaget, som det ser ud efter indarbejdelsen af disse ændrings-

forslag.

Indhold

Forslaget har til formål at etablere et generelt princip om ligebehandling, hvorefter

vikarbureauansatte vikarer skal sikres mindst samme basale arbejdsbetingelser, som

hvis vikarerne blev ansat direkte på brugervirksomheden med et identisk eller tilsva-

rende arbejde.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne kan overlade det til arbejds-

markedets parter, gennem kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår, som afviger

fra princippet om ligebehandling, så længe der sikres et passende beskyttelsesniveau

for de vikaransatte.

Anvendelsesområde (artikel 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold

mellem et vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres hos en bru-

gervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.

Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme, at direkti-

vet ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold ind-

gået under et særligt offentligt eller offentligt støttet uddannelses-, integrations- eller

efteruddannelsesprogram.

Formål (artikel 2)

Formålet med forslaget er at forbedre væsentlige ansættelsesforhold for vikaransatte

ved at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling for vikarer. Formålet er

endvidere at etablere en passende ramme for anvendelsen af vikararbejde med hen-

blik på at bidrage til et gnidningsfrit arbejdsmarked.

Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber: arbejdstager, vikaransat,

udsendelse, vikarbureau, brugervirksomhed og basale arbejds- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres ud

fra det nationale arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til national

ansættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.

En vikaransat defineres i art. 3, stk. 1 litra b, som har indgået en arbejdsaftale mv.

med et vikarbureau med det formål at blive udsendt til en brugervirksomhed.

Udsendelse defineres i artikel 3, stk. 1 c, som den periode, hvor vikaren er placeret i

brugervirksomheden.

Brugervirksomhed defineres i artikel 3, stk. 1 d, som enhver fysisk eller juridisk

person, for hvem og under hvis tilsyn og ledelse vikaren midlertidig udfører en ar-

bejdsopgave.

Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres i artikel 3, stk. 1, f, arbejds- og

ansættelsesvilkår, er arbejdstid, hvileperioder, natarbejde, betalt ferie og offentlige

fridage og aflønning.

Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2, ikke national lovgivning vedrørende

definitionen af aflønning, arbejdsaftale, ansættelsesforhold eller arbejdstager.

Revision af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Restriktioner eller forbud mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være be-

grundet med en generel interesse særligt med hensyn til beskyttelsen af arbejdsta-

gerne. Medlemsstaterne skal revurdere restriktioner eller for at afgøre, om de særli-

ge forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal orienteres om revurderingen, og

hvor en restriktion opretholdes, skal medlemsstaten informere Kommissionen om,

hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligebehandlingsprincippet (artikel 5)

Hovedreglen i artikel 5, stk. 1 er, at basale arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaran-

satte mindst skal svare til, hvis vikaren var blevet ansat direkte i brugervirksomhe-

den.

Forslagets artikel 5, stk. 2, gør det muligt at afvige fra princippet, når vikarer har en

permanent ansættelseskontrakt med et vikarbureau og modtager løn herfra i mel-

lemperioder mellem to udsendelser.

Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive

aftaler, der afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et

rimeligt beskyttelsesniveau for vikaransatte i artikel 5, stk. 3.

Undtagelse kan endvidere ifølge forslagets artikel 5, stk. 4, gøres for vikarer, der har

en eller flere opgaver for den samme brugervirksomhed, når opgaven kan blive

fuldført i en periode, der ikke overstiger seks uger. Der skal introduceres passende

foranstaltninger, der skal forhindre misbrug i anvendelsen af bestemmelsen. Det

græske formandskab foreslog, at denne artikel slettes, idet undtagelsesvilkårene i

stedet fastlægges i et nyt stk. 3 i art. 11, jf. nedenfor.

Gennemførelsen af ligebehandlingsprincippet skal fastsættes af medlemsstaten efter

konsultation af arbejdsmarkedets parter. Bestemmelsen kan endvidere gennemføres

via kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter på passende niveau.

Adgang til permanent beskæftigelse (artikel 6)

Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal informeres om ledige stillinger i brugervirk-

somheden. Klausuler, der forbyder eller som hindrer indgåelse af en permanent

ansættelsesaftale mellem vikaren og brugervirksomheden efter udløbet af en vikar-

ansættelse, skal betragtes som ugyldige og ulovliggøres.

Endvidere foreslås det, at vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at ar-

bejdstagere ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang til soci-

ale goder i brugervirksomheden, medmindre der er objektive grunde til at nægte

dette.

Repræsentation (artikel 7)

Vikaransatte skal ifølge forslaget medregnes i vikarbureauet, når der fastsættes

grænser med hensyn til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til natio-

nal lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.

Information (artikel 8)

Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om anvendel-

sen af vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i virksomheden til or-

ganer, der repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til national eller

fællesskabslovgivning.

Gennemførelse (artikel 11)

Artiklen indeholder de sædvanlige bestemmelser om gennemførelse. Det græske

formandskab foreslog indsættelse af et nyt stk. 3 vedr. undtagelsesvilkårene, hvor-

ved artikel 5, stk.4, i Kommissionens forslag slettes. Der foreslås således en 5-års

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgangsperiode. I denne periode har medlemsstaterne mulighed for ikke at an-

vende ligebehandlingsprincippet ved ansættelser af under X måneders varighed.

Inden udløbet af overgangsperioden skal Kommissionen udarbejde en rapport mv.

Fra overgangsperiodens udløb og indtil Kommissionen mfl. har truffet beslutning

om at fremsætte ændringsforslag, kan undtagelsen fra ligebehandlingsprincippet

fortsat anvendes for en periode af 3 år for ansættelse af en varighed på under Y

uger.

Danske regler

Der er ingen særskilt lovregulering af vikarbureauansattes ansættelsesforhold i

Danmark. Ifølge retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af ansættelsesbevislo-

ven, hvorimod vikarbureauansatte, der udfører arbejde dækket af funktionærloven,

ifølge domspraksis ikke er omfattet af funktionærlovens bestemmelser, da der ikke

foreligger et tjenesteforhold

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om vikaransattes arbejdsforhold

med, at der er behov for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem

vikaransatte og sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som for

indeværende kun gælder i ni medlemsstater, til hele EU. Kommissionen peger end-

videre på, at EU-lovgivningsprogrammer om vikaransatte vil imødekomme et øn-

ske fra arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU-plan samt ar-

bejdsmarkedsparter inden for vikarsektoren.

Kommissionen finder, at forslaget ligger inden for proportionalitetsprincippets

rammer, da der foreslås minimumsbeskyttelse, og det herefter overlades til med-

lemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at lave enhver tilpasning, som måtte være

nødvendig for at tage hensyn til særlige nationale forhold. Den ramme, der etable-

res ved direktivforslaget, er således ifølge Kommissionen fleksibel.

Af politiske grunde finder regeringen det tvivlsomt, om der er behov et direktiv på

dette område. Såfremt forhandlingerne udmønter sig i et direktivforslag, som imø-

dekommer de danske krav til et sådant, herunder ikke mindst sikrer medlemslande-

ne mulighed for at tilpasse en regulering af vikaransattes ansættelsesforhold til de

eksisterende nationale forhold, vil regeringen imidlertid kunne tilslutte sig Kommis-

sionens synspunkter.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i EF-specialudvalget

for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Direktivforslaget griber efter

DA's, SALA's

KL's

opfattelse ind i danske over-

enskomstforhold, bl.a. på grund af sammenligningsfaktoren. Rammerne og behand-

lingen af lønspørgsmål og overenskomstforhold er efter parternes opfattelse ude-

lukkende undergivet national kompetence. Dette følger af TEF’s artikel 137, stk. 6,

om organisationsret.

finder heller ikke, at Kommissionen i sin begrundelse for direktivforslaget i

tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et behov for fællesskabsregler på området.

Direktivforslaget vil næppe skabe flere jobs og er efter

KL's

opfattelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modstrid med både EU’s egen Lissabon-strategi og konklusionerne om bl.a. fleksi-

bilitet, jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barcelona-topmødet.

kan heller ikke støtte, at man ønsker at regulere lønspørgsmål i direktivet.

finder, at fastlæggelse af en karensperiode (artikel 5, stk. 4) bør ske nationalt.

Perioden bør under alle omstændigheder være længere end seks uger og ikke min-

dre end tre måneder.

Samlet set kan

SALA

ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag frem-

mes.

anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes tilbage til arbejds-

markedets parter til fornyede forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at alle lønbe-

stemmelser i direktivet under alle omstændigheder fjernes.

Lederne

finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europæisk

plan foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold.

Lederne

indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et eventuelt direktiv i videst

muligt omfang overlader reguleringen af vikarbureauansattes ansættelsesvilkår til

arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.

støtter generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholdene

for vikarer.

er uenig i direktivets "indbyggede målsætning" om, at andelen af

vikaransættelser skal øges og lægger i den forbindelse vægt på, at overenskomstbe-

stemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere til at efterspørge arbejdskraft i de

lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes af forslaget.

finder, at Kommissionen i den generelle redegørelse for de forudgående for-

handlinger med parterne ikke loyalt har gengivet arbejdstagersidens holdninger, og

at det derfor ikke er korrekt, når Kommissionen giver udtryk for, at direktivet er

baseret på de punkter, hvor parterne under forhandlingerne var nået til enighed.

er uenig i den minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk. 4,

idet man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række områder.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002, den 4.

oktober 2002, den 29. november 2002, den 28. februar 2003 og den 1. oktober

2004 til orientering samt den 28. maj 2003 til forhandlingsoplæg.

Lovmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der skal gennemføres (opsamlings-) lovgiv-

ning om vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold, herunder fastsættelse af et

ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i forhold til funktionærloven

vil formentlig ligeledes skulle ændres.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes at være begrænset til de

eventuelle sager, der måtte opstå som følge af ny lovgivnings-/overenskomst regu-

lering med hensyn til vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold.

Det vurderes, at en gennemførelse af direktivet med en meget kort venteperiode

risikerer at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmarked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens årlige rapport om indvandring og integration

KOM(2004)508

Godkendelse af EMCOs udtalelse

Bidrag fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Indledning

Det Europæiske Råd drøftede på sit møde i Thessaloniki i juni 2003 spørgsmålet

om udvikling af en fælles politik vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere,

der opholder sig lovligt på EU’s område. I den forbindelse opfordrede Det Euro-

pæiske Råd Kommissionen til at udarbejde en årlig rapport om indvandring og in-

tegration i Europa med henblik på at kortlægge oplysninger om indvandring i EU

som helhed samt politikker og praksis på indvandrings- og integrationsområdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 præsenterede Kom-

missionen sin første årlige rapport om indvandring og integration af 16. juli 2004.

På rådsmødet (beskæftigelse mv.) den 6. – 7. december 2004 forventes Rådet at

godkende en udtalelse af 19. oktober 2004 fra Beskæftigelsesudvalget under Rådet

(EMCO) vedrørende rapporten om indvandring og integration.

Indhold

Kommissionens årsrapport om indvandring og integration indeholder et overblik

over og analyse af tendenserne for så vidt angår indvandring i EU. Endvidere inde-

holder rapporten oplysninger om tiltag i de nationale integrationspolitikker, herun-

der om indvandreres beskæftigelsessituation. Kommissionens oplysninger om nati-

onale foranstaltninger baserer sig på den informationsudveksling vedrørende inte-

grationstiltag, der finder sted mellem de af medlemsstaterne etablerede nationale

kontaktpunkter for integration, de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen og

de nationale handlingsplaner for social integration.

Videre omtaler rapporten tiltag på EU-plan, der fastlægger fælles minimumsstan-

darder for tredjelandsstatsborgeres rettigheder og forpligtelser. Som eksempler kan

nævnes Rådets direktiv om familiesammenføring og Rådets direktiv om tredjelands-

statsborgeres status som fastboende udlændinge.

Endvidere omfatter rapporten Kommissionens analyse af behovet for bedre koor-

dinering af EU-politikken og erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne vedrø-

rende integration og beskæftigelse, på uddannelsesområdet og på indvandringsom-

rådet. Endelig berøres de økonomiske aspekter af indvandring.

I EMCO’s udtalelse vedrørende rapporten anføres betydningen af indvandring for

den sociale og økonomiske udvikling i EU og vigtigheden af, at indvandrings- og

integrationsspørgmål inddrages i alle relevante politikker, herunder i beskæftigelses-

strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMCO hilser blandt andet initiativet vedrørende fastlæggelse af fælles grundlæg-

gende principper om integrationspolitik, som vedtaget i form af rådskonklusioner

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004, velkomment.

I EMCO’s udtalelse understreges, at integrationspolitik først og fremmest er med-

lemsstaternes ansvar, men at det er i medlemsstaternes interesse at forfølge strategi-

er indenfor en fælles ramme, at midlerne til at opnå succesfuld integration på ar-

bejdsmarkedet kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, og at blandt andet anti-

diskrimination og sikring af, at indvandrere forstår modtagerlandets værdier og

grundlæggende normer, er vigtige områder at være opmærksom på. Endvidere

fremhæves mulighederne for opkvalificering og anerkendelse af opnåede kvalifika-

tioner som vigtige for at forbedre indvandreres beskæftigelse.

EMCO finder, at der er behov for at skabe bedre muligheder for at forudsige be-

hovet på arbejdsmarkedet samt for at identificere indvandreres kvalifikationer og

fremtidig mangel på arbejdskraft blandt andet ved samarbejde mellem medlemssta-

terne og via dataindsamling og statistik.

Det fremhæves, at arbejdet med integration på arbejdsmarkedet skal baseres på

eksisterende processer, herunder særligt den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS).

Institut for Menneskerettigheder har anført, at man ikke har haft mulighed for at

fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tidsramme.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens rapport har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspo-

litik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 19. juli 2004, hvor Kommissionen præsenterede sin årsrapport om ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandring og integration. Det bemærkes, at rapporten på tidspunktet for forelæggel-

sen endnu ikke forelå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i forhold til Lissa-

bon-strategien

a) Rapport om formandskabets aktiviteter

b) Rapport fra Højniveaugruppen (Kok-rapporten)

c) Udtalelse fra EMCO og SPC

Politisk debat

Godkendelse af udtalelse fra EMCO og SPC

Baggrund

Det nederlandske EU-formandskabs overordnede tema på beskæftigelses- og soci-

alområdet er: ”A social Europe: responsive to change” med undertitlen ”It’s time

for action!”. Temaet blev søsat under det uformelle ministermøde den 8.-10. juli i år

i Maastricht og er blevet fulgt op på en række konferencer og ekspertmøder. For-

målet har været at yde et bidrag til forberedelse af revisionen af EU’s social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, hvis anden fase dækker perioden 2006-2010.

Formandskabet ønsker at sikre, at dagsordenen i højere grad end hidtil rettes mod

opfyldelse af Lissabon-målene.

Formandskabet vil samle resultaterne af drøftelserne i en rapport til Rådet med

henblik på en politisk debat på rådsmødet den 7. december. Formandskabet ønsker

dermed at kunne levere et afgørende input til Kommissionens overvejelser vedrø-

rende dets forslag til den reviderede social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden,

som forventes fremlagt ultimo januar 2005.

Formandskabets arbejde føder dermed også ind i den kommende midtvejsevalue-

ring af Lissabon-strategien. Det Europæiske Råd anmodede i marts 2004 den tidli-

gere nederlandske premierminister Wim Kok om at stå i spidsen for en Højniveau-

gruppe med henblik på at modtage et uafhængigt bidrag til denne evaluering. Eva-

lueringen med en række konkrete forslag til prioritering og fokusering af Lissabon-

strategien i perioden 2006-2010 blev offentliggjort den 3. november 2004 og præ-

senteret på DER den 4.-5. november 2004. DER anmodede ved den lejlighed

Kommissionen om at inddrage disse forslag i arbejdet med et udkast til en revideret

strategi, som forventes at blive præsenteret ultimo januar 2005 sammen med

Kommissionen forslag til en revideret social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden.

Rapporten er på dagsordenen i flere ministerrådsformationer, herunder ECOFIN

den 16. november og Konkurrenceevnerådet den 25.-26. november 2004. På råds-

mødet (beskæftigelses- og social-ministre) den 7. december 2004 forventes en drøf-

telse af de elementer i rapporten, der vedrører beskæftigelses- og socialministrenes

område.

Wim Kok II-rapporten er blevet drøftet i EMCO og SPC, som har udarbejdet en

fælles udtalelse om de elementer i rapporten, som vedrører beskæftigelses- og soci-

alområdet. Udtalelsen forelægges Rådet til godkendelse på rådsmødet den 7. de-

cember.

Indhold

Formandskabet har udsendt et udkast til en rapport på baggrund af de konferencer

og møder, der har været afholdt vedrørende det overordnede tema siden 1. juli d.å.,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som har belyst forskellige aspekter af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dags-

orden. Der har været afholdt konferencer om kønsmainstreaming, beskæftigelse af

handicappede, arbejdsmiljø, europæisk arbejdsret, social dialog, rummelighed, bør-

nepasning, flere i arbejde, bæredygtige pensionssystemer og etnisk ligebehandling.

Trådene blev samlet på den afsluttende konference i Rotterdam den 8.-9. november

2004.

Rapporten forventes at indeholde et par spørgsmål til ministrene og en række for-

slag til handling fra medlemslandene, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.

Forslagene er samlet i kategorier med overskrifterne Activation, Commitment,

Training, Inclusion, Organisation of work og Non-discrimination, hvorved for-

mandskabet kan præsentere sin ”ACTION-approach”. De konkrete forslag under

de enkelte overskrifter er i høj grad hentet fra Wim Kok II-rapporten. Ministrene

forventes at blive opfordret til at supplere med egne konkrete forslag til handling,

som så vil blive indplaceret under en af de seks overskrifter.

Wim Kok II-rapporten opfordrer indledningsvis – jf. titlen på rapporten ”Facing

the challenge – the Lisbon strategy for growth and employment” – til at fokusere

Lissabon-strategien på vækst og beskæftigelse – også med henblik på at sikre den

europæiske sociale model og forbedre miljøet.

I rapporten peges der på fem områder, hvor alle medlemslande må gøre fremskridt,

hvis Lissabon-målene skal nåes:

Udvikling af vidensøkonomien,

gennemførelse af det indre marked og fremme af konkurrenceevnen,

etablering af et favorabelt erhvervsklima,

udvikling af en større tilpasningsevne på arbejdsmarkedet og

fremme af miljømæssige økonomiske win-win strategier.

For så vidt angår udvikling af en større tilpasningsevne på arbejdsmarkedet (pkt. 4),

understreges følgende elementer:

1. Behovet for større fleksibilitet på arbejdsmarkederne i EU.

2. Behovet for reformer af pensionssystemerne.

3. Behovet for at øge arbejdsstyrken.

Mere konkret på dette område foreslås det i rapporten, at medlemslandene:

1. Rapporterer til DER i marts 2005 om gennemførelsen af de anbefalinger,

som man har modtaget fra Den europæiske beskæftigelses-task force (Wim

Kok I-rapporten).

2. Vedtager nationale strategier for livslang læring i 2005.

3. Udvikler sammenhængende strategier for aktiv aldring i 2006.

Rapporten afsluttes med en række mere generelle, processuelle forslag, hvoraf det

kan fremhæves, at Det Europæiske Råd i marts 2005 bl.a. bør:

1. Opfordre til nationale partnerskaber for vækst og beskæftigelse.

2. Give tilsagn om at levere de aftalte reformer gennem forelæggelse af natio-

nale handlingsplaner inden udgangen af 2005. Kommissionen skal analysere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingsplanerne og på forårstopmødet i 2006 fremlægge henstillinger til

hver af dem.

3. Invitere Rådet til senest i juli 2005 at vedtage de overordnede økonomiske

retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne for en fireårig periode, som

fuldt ud skal være i overensstemmelse med hovedmålsætningerne om vækst

og beskæftigelse.

EMCO og SPC’s udtalelse udgøres af separate udtalelser fra de to udvalg med en

kort, fælles indledning.

Fra EMCO’s udtalelse kan det fremhæves, at man støtter fokuseringen på behovet

for reformer til vækst og beskæftigelse. Det understreges, at effektive arbejdsmar-

kedspolitikker, rummelige arbejdsmarkeder, forbedret kvalitet i arbejdet, større so-

cial samhørighed, lige muligheder og modernisering af sociale sikringssystemer er

nøgleelementer i Lissabon-strategien.

EMCO er enig i rapportens anbefaling om behovet for at gennemføre anbefalin-

gerne fra den europæiske taskforce for beskæftigelse. Det understreges, at den

kommende fællesrapport for beskæftigelse passende kan udgøre den foreslåede

fremskridtsrapport.

EMCO fremhæver, at hvis det forøger ejerskabet til processen, kan det være nyttigt

for medlemsstaterne at udarbejde nationale handlingsprogrammer for Lissabon-

processen, som foreslået i rapporten. Det understreges, at sammenhængen til eksi-

sterende rapporteringer, f.eks. handlingsplanerne for beskæftigelse, i givet fald må

sikres.

Til forslaget om i 2005 at vedtage sammenhængende retningsliner for overordnede

økonomiske politikker henholdsvis beskæftigelse for en 4-årig periode bemærker

EMCO, at det ikke nødvendigvis ser nogen inkonsistens i det nuværende sæt ret-

ningslinier for beskæftigelse. Det bemærkes videre, at evt. ændringer mhp. at øge

fokus på beskæftigelse og vækst under alle omstændigheder må bygge på evaluering

samt passe ind i det langfristede perspektiv, man blev enige om i 2003 (hvor man

blev enige om, at beskæftigelsesretningslinierne ikke skulle ændres årligt, men som

udgangspunkt først efter en 3-årig periode i 2006).

SPC finder, at modernisering af den sociale beskyttelse samt bekæmpelse af fattig-

dom og social udelukkelse er uomgængeligt i henseende til at fremme højere vækst

og beskæftigelse. At skabe en balance og en gensidigt støttende relation mellem

disse elementer er en afgørende del af Lissabon-strategien. Wim Kok rapporten

synes at undervurdere socialpolitikkens rolle som en investering, der bidrager til

vækst og beskæftigelse.

Hovedprincippet for det fortsatte arbejde med social beskyttelse og social inklusion

må fortsat være, at sociale fremskridt må gå hånd i hånd med økonomisk og be-

skæftigelsesmæssig vækst på gensidigt understøttende og balanceret vis.

SPC lægger vægt på, at de i Kok- rapporten foreslåede nationale handlingspro-

grammer dækkende alle aspekter af Lissabon-strategien også omfatter social beskyt-

telse og social inklusion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Lissabon-strategien er en samlet overordnet ramme for en række politikker inden

for EU. Overvejelser om justeringer af strategien i forbindelse med midtvejsevalue-

ringen må derfor naturligvis finde sted på EU-niveau.

Høring

Formandskabets rapport eller Wim Kok II-rapporten har ikke været sendt i høring i

EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. EMCO’s og SPC’s ud-

talelse er sendt til udvalget til orientering og eventuelle bemærkninger. Arbejdsmar-

kedets parter og en række NGO’er har gennem deltagelse i Kontaktudvalget for

Lissabon-strategien bidraget til fastlæggelsen af det danske non-paper til Wim Kok-

gruppens arbejde. Dagsordenspunkter er endvidere blevet drøftet på et møde i EU-

specialudvalget den 23. november 2004.

Tidligere forelæggelse

Formandskabets rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Folketingets Europaudvalg har den 21. september d.å. fået tilsendt kopi af oven-

nævnte danske non-paper til Wim Kok-gruppen. Folketingets Europaudvalg er

derudover blevet orienteret om Wim Kok II-gruppens rapport forud for statsmini-

sterens deltagelse i DER den 4.-5. november d.å. Folketingets Europaudvalg har

tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (generelle anliggen-

der og eksterne relationer) den 2. november d.å. med henblik på orientering, forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november og forud for rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 25.-26. november d.å.

EMCO’s og SPC’s udtalelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporterne fra formandskabet og Wim Kok II-gruppen eller udtalelsen fra

EMCO og SPC indebærer ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporterne fra formandskabet og Wim Kok II-gruppen eller udtalelsen fra

EMCO og SPC indebærer ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemførelse

af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvin-

der i beskæftigelse og erhverv (omarbejdet udgave)

KOM(2004)279

Generel indstilling

Baggrund

Kommissionens forslag til nyt direktiv om gennemførelse af princippet om lige

muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i spørgsmålet om arbejde og

beskæftigelse (recastdirektivet) (KOM(2004)279) skal behandles på Rådsmødet den

7. december 2004, hvor der forventes politisk enighed. Kravet til vedtagelse er kva-

lificeret flertal.

Direktivforslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 141, stk. 3. Formålet med di-

rektivet er at forenkle, modernisere og forbedre EU-lovgivningen om ligebehand-

ling af mænd og kvinder ved at samle de gældende bestemmelser fra 6 direktiver i

én retsakt. Ligeledes er formålet, at ligestillingslovgivningen gøres mere klar og ef-

fektiv.

Sammenskrivningen omfatter følgende 6 direktiver:



Ligelønsdirektivet 75/117/EØF



Ligebehandlingsdirektivet 76/207/EØF som ændret med direktiv 2002/73/EF

om ligebehandling for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannel-

se og forfremmelse og arbejdsvilkår



Direktiv 86/378/EØF som ændret ved direktiv 96/97/EF om ligebehandling i

erhvervstilknyttede pensionsordninger



Direktiv 97/80/EF om bevisbyrde i sager om forskelsbehandling pga. køn.

Recastformatet anvendes, når der skal vedtages ny lovgivning, der indeholder både

allerede eksisterende lovgivning og nye elementer. Den omstændighed, at Kommis-

sionen har anvendt det såkaldte ”recast-format”, er en indikation af, at Kommissio-

nen forudser ændringer i retstilstanden, men samtidig skal godtgøre, at ændringerne

kun er af mindre omfang.

Direktivets indhold

Recast-direktivet har efter behandlingen i Socialgruppen følgende indhold:

Afsnit I. Almindelige bestemmelser

Afsnittet indeholder direktivets overordnede formål og definitioner, som er samlet

fra de eksisterende ligebehandlingsdirektiver.

Det bemærkes:



at artikel 2 e (definition af ”løn”) er ny. Definitionen er i overensstemmelse

med dansk fortolkning af ligelønsbegrebet og vil ikke ændre dansk retstilstand,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at forslaget tidligere indeholdt en artikel 3 om anvendelsesområdet og person-

kreds. Indholdet heraf er nu flyttet til kapitel 2 i de særlige bestemmelser. Be-

stemmelsen, som var hentet fra direktivet om erhvervstilknyttede pensionsord-

ninger 96/97/EØF, har nu - som tidligere - kun betydning for de erhvervstil-

knyttede pensionsordninger.

Afsnit II. Særlige bestemmelser

Dette afsnit omfatter tre kapitler:

1. Forbudet mod direkte og indirekte diskrimination (ligelønsprincippet)

Forbudet i artikel 4 er i overensstemmelse med ligelønsdirektivet

(75/117/EØF), bortset fra tilføjelsen om, at den forbudte forskelsbehandling

med hensyn til køn skal kunne tilskrives

”én og samme kilde”.

Dette nye kriterium

bygger på to nye afgørelser fra EF-Domstolen, som efter Kommissionens op-

fattelse bør reflekteres i direktivet. Et flertal af lande er imod at indsætte kri-

teriet, da det på nuværende tidspunkt savner et klart indhold og vil være uhånd-

terbart implementeringsmæssigt. I stedet er der rejst forslag om, at dette nye

element udgår, herunder et dansk kompromisforslag om alene at redegøre for

den nye praksis i de indledende betragtninger. Kompromisforslaget er fremsat,

fordi Kommissionen indtil videre har fastholdt forslaget.

2. Ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsord-

ninger

Kapitlet svarer i alt væsentligt til de eksisterende direktivregler om ligebehand-

ling i erhvervstilknyttede pensionsordninger (86/378/EØF som ændret ved

96/97/EF). Som en nyskabelse udstrækkes reglerne til at omfatte pensionsord-

ninger for en særlig gruppe offentligt ansatte lønmodtagere, herunder tjeneste-

mænd, jf. artikel 6, stk. 2. Bestemmelsen har været forelagt Finanstilsynet og

Personalestyrelsen uden indvendinger og anses derfor ikke at ændre den danske

retstilstand.

3. Ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse,

erhvervsfremmende uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår.

Kapitlet svarer i alt væsentligt til de eksisterende direktivregler herom. Tidligere

indeholdt forslaget en artikel 15, stk. 1, om forskelsbehandling i forbindelse

med graviditet og barselorlov. Bestemmelsen, der var hentet fra direktiv

2002/73/EF, savnede imidlertid sin reference til graviditetsdirektivet

(92/85/EØF), hvor den nøjagtige definition af barselorlov findes. Da barselor-

lov ikke er et entydigt begreb og tilmed defineres forskelligt i de enkelte med-

lemsstater og internationale konventioner, var der efter dansk initiativ enighed

om at opretholde en henvisning. Indholdet af bestemmelsen findes nu under

definitionerne i artikel 2.

Afsnit III. Horisontale bestemmelser

Afsnittet indeholder generelle bestemmelser om retsmidler, håndhævelse, bevisbyr-

de og organer til fremme af ligebehandling mv. Afsnittet omfatter både ligeløn,

erhvervstilknyttede pensionsordninger og ligebehandling, hvor pligterne gælder alle

tre områder. Dette er nok gældende allerede i dag for alle tre områder, da der i sager

anlagt ved EF-Domstolen altid henvises til alle relevante direktiver og traktatbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser. Derfor har reglerne om f.eks. bevisbyrde, retsmidler og godtgørelse

altid kunnet påberåbes inden for alle tre områder.

Opmærksomheden henledes på artikel 18, hvorefter en forskelsbehandlet person

har ret til kompensation. Bestemmelsen er ikke ny, men stammer fra ændringen af

ligebehandlingsdirektivet (2002/73 EF). Ligebehandlingsloven har da også siden

vedtagelsen i 1978 indeholdt en bestemmelse om godtgørelse. Med recastdirektivet

aktualiseres imidlertid et behov for også at indføre en godtgørelsesbestemmelse i

ligelønsloven og i loven om erhvervstilknyttede pensionsordninger udover de eksi-

sterende godtgørelsesbestemmelser, som kun omfatter repressalier.

Gældende dansk ret

Området er reguleret i ligelønsloven og i loven om erhvervstilknyttede pensions-

ordninger.

Høring

Forslaget har tidligere været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarke-

det og sociale forhold.

Arbejdsgiversiden (DA, KL og Amtsrådsforeningen) forholdt sig kritisk til recast-

formatet, særligt fordi forslaget kunne indebære indførelse af nye regler.

Fra lønmodtagerside kunne LO tilslutte sig sammenskrivningen, indarbejdelsen af

retspraksis og forenklingen af reglerne på ligebehandlingsområdet, herunder fælles

definitioner, sanktioner og bevisbyrderegler. FTF kunne generelt tilslutte sig formå-

let, men fandt det hensigtsmæssigt at få belyst begrebet ”en og samme kilde” nær-

mere, herunder omfang og rækkevidde, og om det giver lønmodtageren tilstrækkelig

sikkerhed.

Tidligere forelæggelser

Direktivet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår af gennemgangen, vurderes direktivforslaget kun i mindre omfang

at påvirke den danske retstilstand.

Artikel 18 om godtgørelse eller erstatning vurderes at aktualisere et behov for at

indføre en godtgørelsesbestemmelse i ligelønsloven og i loven om erhvervs-

tilknyttede pensionsordninger. Det vurderes dog samtidig på baggrund af rets-

udviklingen, at eventuelle sager om spørgsmålet ved EF-Domstolen i ligeløns- eller

pensionssager kunne føre til samme forpligtelse.

Hvis kriteriet ”én og samme kilde” blev indført i artikel 4 om ligeløn ville det blive

nødvendigt at ændre ligelønsloven på dette punkt. Fra dansk side er der udtrykt

betænkeligheder ved at indføre et så vagt kriterium, hvor heller ikke de nærmere

konsekvenser i konkrete ligelønssager lader sig forudse.

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse vedrørende Fæl-

lesskabets rammestrategi om lighed mellem kønnene og Fællesskabets

handlingsprogram til fremme af organisationer på europæisk plan,

som arbejder for lighed mellem mænd og kvinder

Generel indstilling

Baggrund

Rådet har vedtaget 2001/51/EC et fællesskabsprogram for ligestilling samt

848/2004/EC, som er et fællesskabsprogram, der skal fremme organisationer, der

er aktive i ligestillingsarbejdet. Disse programmer udløber 31. december 2005.

Indhold

Den 19. august 2004 har Kommissionen fremlagt et forslag om at forlænge de to

programmer med 1 år. Årsagen er, at Kommissionen har udarbejdet et forslag, hvor

disse to programmer, sammen med en række andre programmer, skrives sammen i

ét nyt og samlet fællesskabsprogram på beskæftigelses, social og ligestillingsområ-

det, der skal løbe fra 2007-2013. Forlængelsen på 1 år vil medføre en ændring i

budgettet, der svarer til hvert af de foregående års finansielle ramme.

Forslaget er baseret på Artikel 13(2) i Traktaten, og der er fælles beslutningstagen.

Danske regler

Der eksisterer ingen danske regler på området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke nærmere redegjort for nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet.

Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:

Det skønnes, at forslaget ikke får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Det skønnes, at forslaget ikke vil få samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Gennemgang af medlemslandenes og EU-institutionernes gennemfø-

relse af Beijing Platform for Action

Rådskonklusioner

Baggrund

Punktet er sat på som led i den årlige EU-opfølgning på Handlingsplanen fra FN’s

4. verdenskvindekonference i Beijing i 1995. Siden 1999 har man i EU benyttet

indikatorer udarbejdet af formandskaberne til grund for en vurdering af implemen-

teringen af Beijing-handlingsplanen.

I samarbejde med det irske formandskab har det nederlandske formandskab foku-

seret på sex-chikane. Det irske formandskab udarbejdede på baggrund af en større

spørgeskemaundersøgelse en status for situationen i medlemslandene.

Indhold

Det nederlandske formandskab har på baggrund heraf udarbejdet udkast til råds-

konklusioner med fokus på sex-chikane, herunder har de i et bilag fremlagt følgen-

de to indikatorer (uofficiel oversættelse):

Indikator A/ Benchmarking indicator:

Antallet af arbejdsgivere der rapporterer tilfælde af sex-chikane i forhold til

den samlede arbejdsstyrke.

Indikator B/ Policy and practise indicator:

Antallet af private og offentlige virksomheder, der har udarbejdet forebyg-

gende (personale)politikker som procent af det samlede antal arbejdsgivere.

Antallet af private og offentlige virksomheder, der har indført sanktioner

over for krænkere, som procent af det samlede antal arbejdsgivere.

Danske regler

Der eksisterer ingen danske regler for så vidt angår evalueringen af implementerin-

gen af Beijing-handlingsplanen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formandskabet har ikke nærmere redegjort for forholdet til nærheds- og proporti-

onalitetsprincippet.

Høring

Sagen har været i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold og i Kvindeorganisationerne. Der er modtaget høringssvar fra LO, DA, KL og

Amtsrådsforeningen.

Amtsrådsforeningen har påpeget, at man i forhold til indikator A i stedet for den

samlede arbejdsstyrke burde se på den aktive arbejdsstyrke eller som minimum an-

giver, hvor stor en andel af arbejdsstyrken som ikke er i arbejde.

De resterende bemærkninger fra de andre omhandlede indikator B. Der er enighed

om, at det ikke er muligt at indsamle en så omfattende statistik, der omfatter samtli-

ge offentlige og private virksomheder. Det blev af blandt andre LO fremhævet, at

man i stedet burde foreslå, at indsatsen beskrives, best practice indsamles og antallet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af sager, der behandles i det fagretlige system, indberettes af arbejdsmarkedets par-

ter, forstået som DA, LO, FTF, AC, KL og Amtsrådsforeningen.

Tidligere forelæggelser

De foregående års forslag til indikatorer til måling af implementeringen af Beijing-

handlingsplanen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

Forud for FN’s særlige samling (kaldet Beijing + 5) drøftede Folketinget ved to

forepørgselsdebatter, henholdsvis den 25. februar 1999 og den 9. maj 2000, forbe-

redelsen til Beijing + 5. Folketinget opfordrede i den forbindelse blandt andet rege-

ringen til at fortsætte og intensivere arbejdet med at gennemføre Beijing-

handlingsplanen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes, at forslaget ikke vil få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at forslaget ikke vil få samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

Eventuelt

Formandskabet har sat en lang række punkter på dagsordenen under Eventuelt til

orientering, hvoraf de væsentligste beskrives kort nedenfor.

a)- k) Sundhedspunkter

Der er under dagsordenspunkt Eventuelt sat en række sundhedspunkter, som for-

mandskabet og Kommissionen ønsker at orientere Rådet om. Det kan bl.a. nævnes,

at Kommissionen vil orientere Rådet om arbejdet i Kommissionens højniveaugrup-

pen vedrørende sundhedsydelser og medicinsk behandling, der drøfter, hvorledes

der bør følges op på anbefalingerne i rapporten af 8. december 2003 fra Refleksi-

onsprocessen om patientmobilitet. Derudover vil Rådet også blive orienteret om

status for etablering af det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med

sygdomme. Bestyrelsen for centret afholdt sit første møde den 28. september 2004,

og næste bestyrelsesmøde afholdes i december 2004. Centret forventes at blive ope-

rationelt i løbet af foråret 2005. Rådet vil endvidere blive orienteret om status for

forhandlingerne i WHO-regi om det reviderede internationale sundhedsregulativ

(IHR), der forventes godkendt ved Verdenssundhedsforsamlingen i maj måned

2005. Udkastet til det reviderede sundhedsregulativ er senest blevet drøftet ved et

mellemstatsligt møde i Geneve den november 1.-12. november 2004. Næste og

formentlig sidste forhandlingsrunde forventes at finde sted den 21.-25. februar

2005.

n) Arbejdsmarkedets parters aftale om stress

- Skriftlig orientering fra Kommissionen

Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (CEEP, ETUC og UNICE/UEAPME)

har den 8. oktober 2004 indgået en frivillig rammeaftale om arbejdsbetinget stress.

Det er blot femte gang, at parterne på europæisk plan når til enighed om en aftale

og blot anden gang, at en sådan aftale skal gennemføres af parterne nationale med-

lemsorganisationer.

Formålet med aftalen er at øge arbejdsgivernes, arbejdstagernes og deres repræsen-

tanters opmærksomhed på og forståelse af arbejdsbetinget stress, herunder henlede

parternes opmærksomhed på tegn, der kan indikere problemer med arbejdsbetinget

stress.

Rammeaftalen indeholder



en beskrivelse af stress og arbejdsbetinget stress,



et afsnit om identificering af problemer med arbejdsbetinget stress,



et afsnit om arbejdsgiveres og lønmodtageres ansvar, og



et afsnit om forebyggelse og fjernelse eller reducering af problemer, der skyldes

arbejdsbetinget stress.

Den frivillige rammeaftale skal inden for tre år implementeres af medlemmerne af

de underskrivende parter (CEEP, ETUC og UNICE/UEAPME).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den arbejdsmiljømæssige regulering af området stress følger af §§ 7 og

9 i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

I forbindelse med arbejdsmiljøreformens ikrafttræden 1. januar 2005 er adgangen til

at indgå aftaler på udvalgte arbejdsmiljøområder blevet udvidet. Arbejdsmiljøloven

indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om, at Arbejdstilsynet

ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af ar-

bejdsmiljøloven, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overens-

komst. Aftaleparterne skal være landsdækkende organisationer.

En bekendtgørelse om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af

visse arbejdsmiljøregler træder i kraft pr. 1. januar 2005. Det psykosociale område

er et af de specifikke områder, hvor arbejdsmarkedets parter vil kunne indgå aftaler.

Det kan forventes, at de aftaler, parterne indgår i forbindelse med implementerin-

gen af rammeaftalen, også vil indeholde bestemmelser om håndhævelsen (arbejds-

miljøaftaler).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Punkterne under dagsordenspunkt Eventuelt har i sig selv ingen lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser.