Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] KPU/ J.nr. 217-806 Folketingets Socialudvalg Dato: 5. november 2004 Som opfølgning på Socialministeriets svar af 26. august 2004 (B 204 – bilag 2) på Folketingets Socialudvalgs brev af 1. juni 2004 (B 204 bilag 1) følger hermed – i 5 eksemplarer – resultatet af den kortlægning af handel med børn, der er foretaget af Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet af problemets omfang og karakter. 1. Socialministeriets kortlægning Til brug for kortlægningen af problemets omfang og karakter har Socialministeriet rettet henvendelse til landet 4 største kommuner. Odense og Århus Kommuner Der er ikke rapporteret om tilfælde. Københavns Kommune Københavns Kommunes svar er i form af nedenstående notat fra Den Sociale Døgnvagt: ”Den Sociale Døgnvagt har i perioden 01.01.-01.09.04 deltaget i eller fået meddelelse om 62 politiafhøringer af i alt 26 rumænske børn og unge. Der er udelukkende tale om drenge, som næsten alle har oplyst at være under 15 år på tidspunktet for afhøring. Der er i stort set alle tilfælde tale om simpelt tyveri (tasketyveri, butikstyveri o.lign.). Herudover har der været et par drenge fra Bulgarien, som ligeledes er afhørt af politiet i forbindelse med tyveri. En del af børnene har i forbindelse med afhøringen påberåbt sig asylstatus og er blevet sendt til Gribskov lejren, mens andre er blevet anbragt på kommunens akutinstitutioner af Den Sociale Døgnvagt. Børnene er sædvanligvis rømmet efter ganske kort tid (helt ned til en time efter anbringelsen), og der forekommer usædvanlig mange gentagelsestilfælde (enkelte er os bekendt blevet afhørt op til 7 gange). Siden 1. juli 2004 har politiet indført en praksis, hvor børnene er blevet afhørt på stedet med efterfølgende indberetning til Den Sociale Døgnvagt. Pr. 15. sept. er der sket en ændring af Magtudøvelsesbekendtgørelsen, således at det er muligt at anbringe udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark på en sikret afdeling. Karakteristik af børnene

1 Ud fra en generel og samlet beskrivelse drejer det sig om børn/ unge, som er i alderen 12-17 år. Alderen er ofte baseret på et skøn, idet barnet/den unges udseende ofte ikke stemmer overens med barnets dokumentation om alder. De kommer fra fattige områder i Rumænien. Har lidt eller ingen skolegang. Svag eller ingen familierelationer. Har tydeligvis belastede familieforhold bag sig. Nogle tilhører minoriteter i hjemlandet, f.eks. Roma. Er sandsynligvis kommet til landet i følgeskab med voksne – familiemedlemmer eller fremmed, som efter børnenes udsagn, har forladt dem i Danmark. Nogle oplyser, at være kommet sammen med andre børn. Fælles for dem alle er, at de ved afhøringen giver udtryk for at være helt alene. Problemstillinger Der er tale om børn, som er/har været eller i høj grad vil være i risikozonen for at blive udsat for trafficking. Trafficking er handel med børn i forhold til kriminelle formål, såsom prostitution, seksuelle misbrug, tyverier, tiggeri, salg af organer og illegal adoption, hvor bagmænd modtager et udbytte. I Den Sociale Døgnvagt har vi primært erfaringer med børn, hvor vi formoder, at de er blevet bragt hertil landet med det formål at begå kriminalitet, primært tyverier. I et enkelt tilfælde oplyser en dreng, at han er blevet seksuelt udnyttet og en pige er blevet rekrutteret fra Italien for at skulle strippe. Der er dog nogle generelle forhold, som indikerer at der kunne være tale om trafficking af børn til Danmark. Børnene virker instrueret i at fortælle, at de er under 15 år og kan fremviser ID på at være under den kriminelle lavalder. Nogle børn/unge synes at se ældre ud. Dette rejser en problemstilling i forhold til anbringelse af den unge på akutinstitution, hvor de ikke hører ind under målgruppen pga. deres reelle alder. Desuden møder vi gentagende gange de samme børn til afhøringer. Børnene fortæller, at de sover i parker og på byggepladser, men fremstår velsoigneret og relativt velklædte. De bærer ikke præg af at have sovet ude. Dette indikerer, at de har et sted at gå hen for blandt andet personlig hygiejne. Nogle børn er bevidst om deres rettigheder i forhold til at søge asyl i Danmark, når de bliver anholdt. Dette har en forlængende virkning på deres ophold. De stikker også af fra asylcentre. Sagsbehandlingen stopper i udlændingestyrelsen og genoptages, når barnet kommer retur til centret. De bringes ofte tilbage af politiet efter at have begået endnu et tyveri. Der forefindes et eksempel på en dreng, som er kommet til landet i 2002 og først er blevet udvist i 2004. Politiet oplyser, at denne dreng er blevet afhørt 26 gange. Et meget stort problem i forhold til disse børn er, at de relativt kort efter anbringelsen stikker af igen. Dette rejser en problemstilling i forhold til akutinstitutionerne som anbringelsessted for denne gruppe af børn.” Aalborg Kommune Aalborg Kommune har orienteret om, at 5 ud af de 7 familiegrupper, Aalborg har, svarer, at de ikke har eksempler på problemstillingen. Kommunen har oplyst, at kommunen i alt har haft 3 eksempler, fordelt på to familiegrupper.

2 1. En rådgiver har i Børn og Unge - vagten hos politiet haft kontakt med dreng fra Chile (alder kendes ikke), som var "udsendt" af familien med henblik på butikstyveri. Drengen kom via Sverige og blev returneret dertil. Via stempler i pas kunne der ses et forløb - og det virkede organiseret. 2. En rådgiver har hos politiet overværet afhøring af 2 zigøjnerpiger på 14 og 15 år. Pigerne var kommet til Danmark i bil med voksne(zigøjnere) og havde stjålet undertøj i supermarked, stjålet en pung fra en dame og angiveligt stjålet en mobiltelefon (den var med dansk tekst). Rådgiver overværede ikke, da politiet efterfølgende undersøgte bilen og har ikke hørt yderligere til sagen. 3. En rådgiver blev i Børn og Unge - vagten fra politiet orienteret om, at 3- 4 rumænske piger skulle afhøres. De var 13 - 14 år og havde kun deres pas på sig. Det var politiets overbevisning, at de var her på "tyvetogt" med deres familie. 2. Integrationsministeriets kortlægning Integrationsministeriet har på baggrund af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen oplyst, at ”det ikke nødvendigvis vil fremgå af en udlændingesag, at en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen eller hos politiet måtte have haft en mistanke om menneskehandel, medmindre der er korresponderet herom. Udlændingemyndighedernes mistanke om eller kendskab til, at en udlænding i en konkret sag er kommet til Danmark som led i menneskehandel, registreres således ikke i Udlændingeregistret. Udlændingestyrelsen har foretaget en stikprøvegennemgang af ca. 20 sager, hvor styrelsen efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, om ulovligt arbejde har udvist mindreårige udlændinge. Udlændingestyrelsen har tilsvarende gennemgået enkelte udvalgte sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere. Der foreligger ikke på de gennemgåede sager oplysninger om kendskab til eller mistanke om menneskehandel. Det er på ovenstående baggrund Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingemyndighederne ikke – heller ikke ved en manuel gennemgang af et meget stort antal sager vedrørende f.eks. administrativ udvisning af mindreårige og ansøgninger om asyl fra uledsagede mindreårige – vil kunne fremkomme med oplysninger, der reelt bidrager til at illustrere, hvor mange børn, der er kommet/kommer til Danmark som led i menneskehandel. Tværtimod vil eventuelle oplysninger på baggrund af en manuel gennemgang i værste fald kunne risikere at give et fejlagtigt billede af problemets omfang. Integrationsministeriet kan dog oplyse følgende om udlændingemyndighedernes erfaringer i forbindelse med den konkrete sagsbehandling: Administrativ udvisning af mindreårige udlændinge Udlændingemyndighederne har ifølge et særtræk fra Udlændingeregistret for perioden 1. januar 1999 – 19. juli 2004 administrativt udvist 3 mindreårige udlændinge for prostitution. Det bemærkes, at tal, der fremkommer ved udtræk fra udlændingeregistret, er behæftet med usikkerhed på grund af en række tekniske og praktiske problemer. De tre sager drejer sig om tre mindreårige piger fra henholdsvis Tjekkiet, Litauen og Nigeria. Udlændingestyrelsen har ikke kendskab til, om pigerne er kommet til Danmark

3 via et organiseret netværk. Udlændingestyrelsen har – på baggrund af behandlingen af sager om administrativ udvisning på grund af ulovligt ophold/arbejde – fået det indtryk, at der i nogle tilfælde er kommet grupper af udlændinge til Danmark med henblik på at arbejde (ulovligt) f.eks. ved dørsalg og lignende. Disse grupper kan forekomme mere eller mindre professionelt organiseret, uden at det heraf kan udledes, at en f.eks. mindreårig udlænding er kommet til landet som led i menneskehandel. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke kan erindre at have behandlet sager vedrørende administrativ udvisning i perioden 2003-2004, hvor en mindreårig udlænding har anført at have været involveret i menneskehandel. Uledsagede mindreårige asylansøgere Udlændingestyrelsen har behandlet en række sager vedrørende uledsagede mindreårige rumænske drenge, der har ansøgt om asyl i forbindelse med deres anholdelse for lommetyveri m.v. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse fået uformelle tilkendegivelser fra Rigspolitiet om, at drengenes aktiviteter muligvis kunne være en del af et organiseret netværk. I perioden 2003-2004 har Udlændingestyrelsen behandlet tre sager vedrørende uledsagede mindreårige piger fra Nigeria, hvor der har været oplysninger om, at de pågældende har arbejdet som prostituerede. Udlændingestyrelsen har ikke kendskab til, om pigerne er kommet til landet via et organiseret netværk. Udlændingestyrelsen har ikke i perioden primo 2003 – medio juli 2004 fundet anledning til at indgive politianmeldelse af forhold relateret til menneskehandel og kan ikke erindre at have behandlet sager i perioden 2003 – 2004, hvor en uledsaget mindreårig asylansøger som motiv har påberåbt sig at være offer for menneskehandel.” 3. Justitsministeriets kortlægning Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet har modtaget bidrag fra Rigspolitichefen, Foreningen af politimestre i Danmark og Politidirektøren i København. Rigspolitichefen har oplyst følgende: ”Ved skrivelse af 20. juli 2004 har Justitsministeriet anmodet om, at Rigspolitiet til brug for en undersøgelse af omfanget og karakteren af handel med børn bidrager med oplysninger om følgende: 1. Sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 262a, hvor den forurettede er under 18 år. 2. Problemer med unge, som politiet kommer i kontakt med i forbindelse med kriminalitet, hvor oplysningerne om de unges opholds- og livsgrundlag kan give anledning til overvejelser om baggrunden for de pågældendes handlinger, uden at der er grundlag for en strafferetlig efterforskning rettet herimod.

4 3. Politimæssige problemer i relation til håndteringen af tilfælde, som beskrevet oven for. Ad 1: Det bemærkes indledningsvis, at kvindehandel siden 2000 har været undergivet systematisk politimæssige monitering på nationalt plan. Den systematiske politimæssige monitering indebærer, at politikredsene løbende skal indberette samtlige foreliggende oplysninger, der kan være af betydning for indsatsen overfor kvindehandel, til Rigspolitiet Nationale Efterforskningsstøttecenter, NEC. Rigspolitiet har ikke som led i den systematiske monitering af kvindehandel modtaget indberetning om sager vedrørende overtrædelse af straffeloven § 262 a, hvoraf det fremgår, at den forurettede er under 18 år. Ifølge Kriminalregisteret blev der i 2003 registreret én anmeldelse samt én sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 262 a, mens der ikke er registreret anmeldelser eller sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 262 a i 2004. Registreringen fra 2003 vedrører efter det oplyste en sag, der behandles af Københavns Politi. Det fremgår ikke af Kriminalregisteret, hvorvidt sagen vedrører overtrædelse af straffelovens § 262 a, stk. 1 eller 2. Ad 2 og 3: Rigspolitiet er ikke som led i den systematiske, nationale monitering af visse kriminalitetsområder i besiddelse af oplysninger, der skønnes relevante for undersøgelsen. Opmærksomheden henledes imidlertid på de tværministerielle drøftelser om mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.” Politidirektøren i København har oplyst følgende: ”Ved skrivelse af 20. juli 2004 har Justitsministeriet anmodet om kommentarer til problemstillingen om handel med børn som blandt andet blev rejst i forbindelse med forslag til folketingsbeslutning B 204 om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn. Jeg henviser indledningsvis til skrivelse herfra af 12. august 2004 med bemærkninger til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 306 og 307 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 994), hvori nærmere er beskrevet problemerne med mindreårige berigelseskriminelle rumænske drenge under 15 år. Skrivelsen er gengivet i Justitsministeriets besvarelse af 26. august 2004 af de nævnte spørgsmål. Den til besvarelsen vedlagte statistik er opdateret pr. 31. august 2004, og den viser, at problemet fortsat er meget relevant, idet der fortsat er

5 aktivitet på område, og vi fortsat har problemer med at standse udviklingen, da vi mangler midler, der kan sikre de pågældende børns tilstedeværelse, indtil de kan sendes tilbage til myndighederne i deres respektive hjemlande. I den ovennævnte besvarelse henvises til en domstolsafgørelse, hvoraf fremgår, at uanset om betingelserne for frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 37, jf. § 36, stk. 1, i øvrigt fandtes til stede, fandt retten under hensyn til den unge alder, at tilstedeværelsen burde sikres ved mindre indgribende foranstaltning end frihedsberøvelse. Fra den beskikkede forsvarers side blev blandt andet lagt vægt på, at den unge ikke burde anbringes i en afdeling med voksne frihedsberøvede, ligesom der blev henvist til reglerne for varetægtsfængsling og FN’s børnekonvention. Ved Østre Landsrets behandling af kæremålet blev fremlagt en skrivelse fra Kriminalforsorgen, København fængsler, hvoraf fremgår, at den unge ikke bør placeres i Sandholmlejren, da det strider mod almindelig praksis og opfattelse af anvendelsen af en institution under Kriminalforsorgen, da institution ikke på nogen måde er indrettet til at modtage et sådant barn, samt at det meget vel kan stride mod barnets tarv. Med disse bemærkninger og henvisning til byrettens argumentation blev kendelsen stadfæstet. Netop spørgsmålet om barnets tarv er centralt i hele spørgsmålet om frihedsberøvelsen – i disse sager såvel som i lignende sager med herboende kriminelle børn, der fra tid til anden bliver tvangsanbragt i en lukket institution. Da udlændingelovens betingelser er opfyldt, bør der umiddelbart inden for det eksisterende regelsæt kunne skabes grundlag for at tilbageholde den unge – ikke i en af Kriminalforsorgens institutioner – men under betryggende socialpædagogiske rammer med henblik på at styre den unge på rette spor i hjemlandet. En tilsvarende metode kan som nævnt anvendes over for herboende unge, idet hjemstedskommunen blandt andet inden for servicelovens rammer kan iværksætte de fornødne tiltag til varetagelse af børnenes tarv. Et af problemerne i denne sammenhæng er, at der ikke er nogen hjemstedskommune, der umiddelbart føler sig foranlediget til at reagere, hvorfor der omkring dette spørgsmål bør søges en afklaring – herunder spørgsmålet om økonomien i denne forbindelse. Efter besvarelsen i august har Københavns Politi foretaget anholdelse af en voksen, der mistænkes for at stå bag organiseringen af de omtalte børnetyvebander. Efterforskningen pågår stadig på mange fronter, og det er ikke i øjeblikket muligt at vurdere, i hvor vid udstrækning vi vil

6 være i stand til at bevise vores mistanke om den varetægtsfængsledes rolle i sagen, men et faktum er det, at antallet af tyverier på de refererede områder på det seneste er faldet dramatisk. Med hensyn i øvrigt til sager om udnyttelse af mindreårige seksuelt har Københavns Politi ikke kendskab til sådanne. I vores omfattende opsøgende virksomhed i prostitutionsmiljøet samt i vores kontakt med en række eksterne interessegrupper er vi aldrig blevet konfronteret med en konkret sag, der involverer en mindreårig. Til orientering kan det oplyses, at Københavns Byret den 6. september 2004 afsagde dom i en sag mod en række personer med tilknytning til Tjekkiet for overtrædelse af straffelovens § 262 a. Det er den første dom afsagt efter denne nye bestemmelse i straffeloven, og der blev ligeledes blandt andet dømt efter straffelovens § 228. Sagen omhandlede transport af ikke under 20 kvinder fra Østeuropa, fortrinsvis Tjekkiet til Danmark, hvor de under anvendelse af de i § 262 a beskrevne midler blev tvunget til prostitution på Vesterbro i København. Af de afgivne forklaringer kan måske udledes, at tvangen på trods af, at de involverede kvinder nu er voksne, kan være startet i hjemlandet på et tidspunkt, hvor de var mindreårige. Det kan oplyses, at dommen lød som følger: Fængsel i 3½ år og udvisning for bestandig – dømt for § 262 a og § 228. Fængsel i 3 år og udvist for bestandig – dømt for § 262 a og § 228. Fængsel i 1 år – dømt for § 262 a og § 228. Fængsel i 1 år og udvist 5 år – dømt for vold, § 260 og § 228. Fængsel i 1½ år og udvist i 10 år – dømt for § 262 a og 228. Fængsel i 2 år og udvist i 10 år – dømt for § 262 a og § 228.” Politidirektøren i København har efterfølgende oplyst, at der i den ovennævnte sag, hvor der er mistanke om organiseringen af de omtalte børnetyvebander, er foretaget yderligere 2 anholdelser. Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst følgende: ”Problemerne med handel med børn er omtalt i en rapport fra Red Barnet, som har fundet 2 hovedområder, hvor handel med børn finder sted, nemlig kommerciel seksuel udnyttelse og udnyttelse til butikstyverier mv. Rapporten omtaler desuden:

7 Red Barnets kendskab til i hvert fald 4 børn, der har været kommercielt seksuelt udnyttet, at politiet og de sociale myndigheder har bemærket en bekymrende udvikling, idet et stigende antal mindreårige drenge primært fra Rumænien opholder sig i Danmark med henblik på berigelseskriminalitet, og at dansk politi ikke er i tvivl om, at denne handel er organiseret. Politimesterforeningen har den 28. juli 2004 anmodet samtlige politimestre i politikredsene 2-54 (udenfor København) om at bidrage til en undersøgelse af problemernes omfang. Politimestrene er anmodet om følgende: 1. politikredsens kendskab til sigtelser for overtrædelse af straffelovens § 262 a, hvor den forurettede er under 18 år, samt udfaldet af eventuelle sager herom, 2. politikredsens kendskab til problemer med udenlandske unge under 15 år, som politiet kommer i kontakt med i forbindelse med kriminalitet, hvor oplysninger om de unges opholds- og livsgrundlag kan giver anledning til overvejelser om baggrunden for de pågældendes handlinger, uden at der er grundlag for en strafferetlig efterforskning rettet herimod, 3. politikredsens bemærkninger til, om der i øvrigt er politimæssige problemer i relation til håndteringen af tilfælde, som beskrevet ovenfor. Foreningen har i tiden indtil den 25. august modtaget svar fra 42 af de adspurgte 53 politikredse. I ingen af de 42 politikredse er der kendskab til sigtelser for overtrædelse af § 262 a. 38 af de 42 politikredse har oplyst, at man i disse politikredse ikke har kendskab til problemer med udenlandske unge, således som problemerne er beskrevet ovenfor. De øvrige 4 politikredse har oplyst følgende: I 1 politikreds, Slagelse, efterforskes p.t. en sag vedrørende 3 udenlandske kvinder, hvoraf 2 er under 18 år, som har arbejdet ulovligt på et bordel. Der vil i sagen blive rejst sigtelse mod ejerne af bordellet for overtrædelse af § 262 a. Efterforskningen af sagen er vanskeliggjort af, at kvinderne ikke har ønsker at samarbejde med politiet med henblik på at sikre de fornødne beviser mod bagmændene, og i øvrigt har afgivet usammenhængende og til dels usandsynlige forklaringer vedrørende deres egne forhold. I 3 kredse, Glostrup, Frederikssund og Frederikshavn, har man kendskab til enkeltstående – i alt ca. 10 – tilfælde, hvor mindreårige drenge og piger mellem 10 og 14 år er blevet pågrebet for butikstyveri eller lommetyveri, Børnene har efter det oplyste været fra Makedonien eller Rumænien,

8 og de var alle på tidspunktet for tyveriet anbragt på asylcentre, enten sammen med familie eller som uledsaget. For flere af tilfældene gælder, at omstændighederne efter tyverieffekternes art mv., kunne give anledning til overvejelser om baggrunden for handlingerne, uden at der var konkret grundlag for efterforskning af, om § 262 a var overtrådt. I et enkelt tilfælde førte omstændighederne omkring flere butikstyverier til, at børnene og deres familie blev flyttet til et sikret flygtningecenter. Ingen af disse 3 politikredse har konstateret politimæssige problemer i relation til håndteringen af de opståede tilfælde. Foreningen må på baggrund af de indhentede oplysninger fra hovedparten af landets politikredse uden for København sammenfattende konkludere – med forbehold for, hvad de resterende 11 politikredse kunne have af oplysninger, at der ikke – bortset fra en enkelt sag fra Slagelse - hidtil er kendskab til sigtelser for overtrædelser af straffelovens § 262 a, hvor den forurettede er under 18 år, at der kun er kendskab til et meget lille antal sager, hvor udenlandske unge under 15 år har begået mindre alvorlige tyverier, og hvor oplysningerne om deres opholds- og livsgrundlag kan give anledning til overvejelser om baggrunden for deres tyverihandlinger, at der kun er kendskab til én sag, hvor udenlandske kvinder har været kommercielt seksuelt udnyttet, og at der i relation til håndteringen af de meget få tilfælde vedrørende udenlandske børns kriminalitet ikke, bortset fra i én sag, er konstateret politimæssige problemer.” De indkomne høringssvar peger på visse særlige problemer, der – navnlig i København - knytter sig til berigelseskriminalitet begået af udenlandske drenge under 15 år, og at problemet særligt skyldes, at politiet savner midler til at sikre de pågældendes tilstedeværelse, indtil de kan hjemsendes. Som det er Socialministeriet bekendt, foregår der for tiden drøftelser mellem de involverede myndigheder med henblik på at undersøge mulighederne for i medfør af udlændingelovgivningen at frihedsberøve de omhandlede mindreårige asylansøgere, som ellers ikke kan fastholdes, indtil udsendelse kan ske. Politidirektøren i København har efterfølgende oplyst, at man er opmærksom på Socialministeriets bekendtgørelse nr. 914 af 13. september 2004 om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer (ophold i sikret afdeling for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark), der må forventes at kunne bidrage væsentligt til at løse de nævnte problemer.

9 4. Kommentarer til kortlægningen Det er regeringens opfattelse, at handel med børn er afskyeligt. For så vidt angår kommerciel seksuel udnyttelse af børn, er det regeringens opfattelse, at oplysningerne om omfanget og karakteren heraf ikke i sig selv tilsiger, at der – udover den eksisterende handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel – af politi- eller retshåndhævelsesmæssige grunde etableres en selvstændig handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der bør være en drøftelse af problemstillingerne vedrørende handel med børn i et egnet forum. Et sådan egnet forum vil efter regeringens opfattelse være den tværministerielle arbejdsgruppe, der er nedsat til at udarbejde og siden hen følge implementeringen af handlingsplaner om handel med mennesker. I forlængelse af den ovennævnte kortlægning af problemets omfang og karakter vil arbejdsgruppen blive bedt om at vurdere eventuelle forslag til konkrete initiativer i forbindelse med handel med børn. Eva Kjer Hansen /Lone Larsen