1 ---- UDKAST ---- Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte

2 Udgiver Socialministeriet, 2005 Tekst og redaktion Marie Louise Knigge, UFC Handicap Sproglig bearbejdelse Karen Rostrup Böyesen Foto Den sociale portal Tryk & Layout Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 10.000 ISBN xx-xxxxx-xx -x Indhold Til forældrene 4 Hvem kan hjælpe? 5 Kommunen 5 Forældre - og handicaporganisationer 6 Barnets alderstrin 7 Før fødslen 8 Barnet, 0-3 år 9 Førskolebarnet, 3 -7 år   11 Skolebarnet, 7-14 år 12 Den unge, 14-16 år 14 Overgang til voksenliv, 16-18 år 16 Tilbud til familien 18 Aflastning  18 Boligændring 19 Psykologstøtte 19

3 Tilbud til barnet 20 Hjælpemidler 20 Fysioterapi 20 Tilskud til familiens økonomi 22 Merudgifter 22 Tabt arbejdsfortjeneste  22 Støtte til bil 23 Støtte til transport 23 Særlig mad 23 Kultur og fritid 24 Sagsbehandling 25 Klageregler  27 Det sociale område 27 Undervisningsområdet   27 Sundhedsområdet 27 Relevant lovgivning 28 Få mere viden 30

4 Til forældrene Til jer, der er forældre til eller venter et barn med handicap, er  der i denne guide en gennemgang af de vigtigste tilbud om hjælp og støtte fra den offentlige sektor, dvs. fra social-, sundheds-, kultur- og undervisningsområderne. I kan slå op på barnets alderstrin eller på de støttetilbud og informationer, der er relevante for jer her og nu. På de sidste sider kan I finde en liste over den lovgivning, som guiden er baseret på samt en oversigt over, hvor I kan finde mere information. I guiden bruges begrebet ’handicap’ som en samlet betegnelse for alle former for – og grader af – funktionsnedsættelse. Men den henvender sig primært til forældre  , hvor barnet har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Guiden kan frit downloades fra Den sociale portal: www.social.dk.

5 Hvem kan hjælpe? Kommunen Når I bliver forældre til et barn med handicap, vil I som regel have behov for en grundig rådgivning. Rådgivningen kan fx dreje sig direkte om barnets handicap og løsningen af praktiske probl emer eller om fremtidsperspektiver og aflastning. Kommunen skal hjælpe jer med at finde rundt i de forskellige muligh eder for hjælp og støtte. Oftest vil   en sagsbehandler selv opsøg e jer, men I kan også selv kontakte kommunen. Hvis I udelukkende søger rådg ivning, kan I få den anonymt – hvis I ønsker det. Sagsbehandleren oplyser jer om relevante støttetilbud og sørger for at drø fte familiens samlede situation grundigt med jer. Det er væsentligt at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med jer som forældre.   I har problemerne tæt på, og kun I kender hele familiens situation og dagligdag. Kommunen har ansvar for at give jer viden om, hvad barnets handicap kan komme til at betyde for familien. Hvis der er behov for specialviden, vil I blive henvist til andre rådgivende instanser – måske vil fagpersoner i amtet blive inddraget. I kan også selv henvende jer direkte til amtets specialrådgivning eller til et af de landsdækkende v idenscentre (se oversigten). Fakta om kommunal støtte Det er kommunen, der er hovedindgangen til offentlige hjælpe - og støtteti lbud. Den enkelte kommune vurderer og afgør , hvilke tilbud om hjælp og støtte I kan få. Støtten gives i forhold til en vurdering af familiens samlede situation. Ydelser og tilbud vil variere fra kommune til kommune, da hver enkelt kommune selvstændigt fastlægger sit se  rviceniveau indenfor lovens rammer.

6 Forældre   - og handicaporganisationer At blive forældre til et barn med handicap er for de fleste en uventet situation. Mange føler sig forvirrede over at skulle håndt ere blandede følelser af glæde og sorg.   Det kan være en hjælp at få kontakt til andre forældre i samme situation. Mange forældre - og handicaporganisationer har forældregrupper, familiekurser og -rådgivning. Her vil I dels kunne få information og rådgivning, dels støtte fra ligestillede. Mange forældre har meget stort udbytte af at møde andre forældre, u  dveksle erfaringer og danne netværk. I kan finde en oversigt over handicap- og forældreorganisationer  på hjemmesideadresserne bagerst.

7 Barnets alderstrin Indsatsen omkring et barn med handicap involverer ofte en lang række fagpersoner, afdelinger, forvaltninger og sektorer. For at styrke overblikket for forældre og fagpersoner kan det være en hjælp at bede sagsbehandleren om at arrangere et møde med alle invo lverede parter. Ud over forældre og sagsbehandler kan fx også sundhedsplejerske, pædagogisk -psykologisk rådgivning (PPR) m.fl. indkaldes. For at sikre, at de forskellige fagpersoners indsats hænger samm en, kan det være en stor hjælp a  t udarbejde en handleplan. Den kan holde styr på det planlagte arbejde og sikre, at de forskellige tiltag koordineres. Det kan derfor være en god idé at bede om at få udarbejdet en handleplan. Når barnet skifter fra én institution til en anden– eller ved overgangen fra institution til skole – er det som hovedregel jeres sagsbehandler, der skal koordinere og tilrettelægge overgangen  – i samarbejde med jer. Det er vigtigt, at I som forældre bliver inddraget i planlægningen, og at I er med til at formidle viden om jeres barn og dets hverdag. Fakta om handleplaner En skriftlig handleplan kan medvirke til at sikre en koordineret indsats. Her klargøres ansvar og forpligtelser for alle involverede personer, i nstanser og forvaltninger. Handleplanen angiver, hvilken indsats der iværksætt  es, mål og varighed for indsatsen samt andre forhold, fx hjælpemidler, dagtilbud, behandling mv. Den skal justeres løbende for at sikre , at den indsats, der gøres , hele tiden er den mest hensigtsmæssige. Handleplaner er ikke et lovkrav for børn og unge med  handicap (under 18 år). Voksne med handicap skal ifølge Servicelovens §  111 tilbydes en skriftlig handleplan af kommunen.

8 Før fødslen Hvis en graviditetsundersøgelse viser , at barnet vil få et handicap eller en kronisk sygdom, kan I blive stillet over for et svært valg: Ønsker I at fortsæ tte graviditeten, eller skal den afbrydes? I den situation er det vigtigt, at I har et kvalificeret grundlag for at træffe en b eslutning. I vil som regel blive rådgivet af fagpersonerne på det fødested , hvor kvinden går til undersøgelse. I kan også modtage rådgivning fra en genetisk afdeling, hvis der er arvelige sygdomme i jeres familie. Rådgivningen vil omfatte den viden, man har om jeres barns handicap, og hvilke muligheder der er for behandling. Det vil desuden blive søgt b elyst, hvilken betydning handicappet kan få for barnet og for jeres familie som helhed. Til denne rådgivning hører også information om, hvilke muligheder der er for at få støtte fra det offentlige samt  information om, hvor man kan få rådgivning uden for sundhedsvæsenet, evt. ved at rådgiveren formidler kontakt til den relevante handicap- eller forældreorganisat ion. Senere i graviditeten kan I få råd og vejledning hos jeres praktiserende læge, hos sundhedsplejersken eller på det nærmeste jord emodercenter. I kan desuden få hjælp til at forberede jer på fødsel og forældreskab ved at deltage i almindelig fødsels forberedelse og jordemoderkonsultationer. Information om graviditeten Sundhedsstyrelsens pjecer "Gravid" og "Barn i vente" kan hentes på: www.sst.dk. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/informeretvalg kan I få oplysninger om fosterdiagnostik og risikovurdering. Hjemmesiden indeholder også links til patient- og handicaporganisationer samt andre relevante hjemmesider.

9 Barnet, 0-3 år Efter fødslen tilbydes I  – ligesom alle andre familier – besøg af sundhedsplejersken. I kan tale med hende om alt, der angår barnet: amning, pleje og ernæring, udvikling, stim ulering, sundhed og sygdom. I kan også tale med sundhedsplejersken om alt, der har med familiens sundhed og trivsel at gøre, fx problemer i dagligdagen, forældreroller, ansvar, sorg og krise. Antallet af besøg afhænger af jeres behov. Besøgene  kan fortsætt e, til barnet når skolealderen. Hvis barnet er født med handicap, skal kommunen rådgive jer om mulighederne for hjælp og støtte.   Hvis der er behov for det, skal sagsbehandleren også kontakte andre relevante fagpersoner, som kan rådgive og vejlede jer, fx en småbørnskonsulent fra a mtet. Det er vigtigt for jeres barns udvikling, at der sættes ind tidligt. Ofte vil det betyde, at kommunens pædagogisk -psykologiske rådgivning (PPR), amtets småbørnsvejledning eller andre instanser inddrages. I samarbe jde med jer vil fagpersonerne vurdere og beskrive barnets behov og ivær ksætte den nødvendige støtte og behandling. Det er jeres sagsbehan  dler, der konkret vurderer og bevilger støtte efter den sociale lovgivning på baggrund af de beskrevne behov. Pasningstilbud Når I får behov for et pasningstilbud til jeres barn, er det kommunen, der skal sørge for  et dagtilbud. Som udgangspunkt vil man søge at integrere barnet i de almindelige dagtilbud: dagpleje, vuggestue og børnehave. Kommunen skal sørge for , at der er den nødve ndige støtte til rådighed, fx støttepædagog, hjælpemidler, særligt leg    etøj mv. Har jeres barn brug for særlig støtte og behandling, er der som regel fl  ere muligheder. Det kan fx dreje sig om specialgrupper i almindelige kommunale tilbud eller en amtslig specialbørnehave til børn på 0  -7 år. Personalet disse steder vil ofte have forskellig baggrund, fx pædagog, fysioterapeut og talepæ dagog. Hvis jeres barn har betydelige og varige handicap, kan der efter en konkret, individuel vurdering ydes tabt arbejdsfortjeneste til pasning i eget hjem. Det

10 er jeres sagsbehandler i kommunen der – sammen med jer og de relevante fagpersoner – skal finde den bedste løsning for jer og jeres barn.

11 Førskolebarnet, 3 -7 år Når jeres barn skal til at starte i børnehave, er det vi gtigt, at der i god tid tages stilling til, hvordan barnets behov, udvikling og ressourcer bedst kan imødekommes. Der skal tages stilling til , om barnet skal i en kommunal børnehave , eller om det har behov for et specialtilbud. Her er det vigtigt, at I som forældre er med til at beskrive jeres barn og dets b ehov. Går jeres barn i kommunal dagpleje eller vuggestue, er der mulighed for at det kan fortsætte i en kommunal børnehave. Tilbud og muligheder varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner har børn ehaver med såkaldte handicapgrupper – enten i børnehaven eller i tilkny tning til den. Sådanne tilbud er typisk beregnet til børn med mindre funktion snedsættelser. Overgang til børnehaveklasse og skole Det er en fordel at starte i god tid med at planlægge  skolestarten, gerne 1-2 år før det bliver aktuelt. Det er en god idé at få sat navn på og få inddraget den person, der skal koordinere overgangen mellem børneh ave og skole. Det er som regel sagsbehandleren eller en fra PPR. PPR kan rådgive jer om valg af skole og skolestart. De kender kommunens og amtets forskellige skoletilbud. Information om skolestart Center for Små Handicapgrupper har udgivet en håndbog om skolestart: ”En god skolestart – for børn med sjældne handicap”. Bogen b  eskriver, hvordan man som forældre kan gå aktivt ind i planlægningen af skolestarten. Den videregiver gode erfaringer, tips og ideer til forældre (også selvom barnet ikke har et sjældent handicap ). Bogen kan hentes på: www.csh.dk.

12 Skolebarnet, 7-14 år Børn med handicap er omfattet af  folkeskoleloven og er – i lighed med andre børn  – undervisningspligtige. Det er kommunen der skal henvise jeres barn til et undervisningstilbud (almindelig undervisning – evt. med støtte, specialundervisning eller v idtgående specialundervisning). PPR (pædagogisk -psykologisk rådgivning) vurderer om der er behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand.  Den specialpædagog iske bistand rækker ud over undervisningen  og kan fx være  talepædagog. Når det skal afklares, hvilket skoletilbud jeres barn har behov for, kan I få information og rådgivning om muligheder og valg af skole ved at henvende jer til PPR. Valget af skole skal ske i samråd med jer som forældre, og jeres ønsker skal fremgå tydeligt af in dstillingen til skole. Her er det vigtigt, at I er med til at beskrive jeres barns situation og behov. Der findes måske en række forskellige skoletilbud i jeres ko mmune og amt. Det kan gøre det nemmere at vælge , hvis I besøger skolerne , før I træffer en afgørelse. Hvis jeres barn bliver indstillet til en specialskole, gælder det for et år ad gangen. Det betyder, at der hvert år bliver mulighed for at tilpasse tilbuddet, fx hvis jeres barns behov har ændre t sig. Hvis I vælger en  privatskole til jeres barn, skal I alligevel kontakte kommunens pædagogisk -psykologiske rådgivning. Der findes sæ rlige regler om betaling, støttemuligheder og fritidstilbud , som I bør informeres om. Skolerne skal stille hjælpemidler til rådighed  – også i forbindelse med lektielæsning i hjem met. Skolen skal også stille anden nødvendig støtte til rådighed, fx en støttelærer eller en personlig ass  istent. Skole- og fritidstilbud Når skoleplanlægningen er på plads, bliver næste skridt at finde det rigt ige fritidstilbud. Udgangspunktet er de kommunale fritidstilbud (den kommunale skolefritidsordning (SFO), fritidshjem eller et klubtilbud).

13 I nogle tilfælde kan barnet have behov for et specialtilbud, fx på et fritidshjem sammen med andre børn og unge med handicap. Hvis barnet går på en specialskole, kan der være et særligt fritidsti  lbud knyttet til skolen. Fakta om specialundervisning Skolens specialundervisning deles op i den almindelige specialundervisning efter folkeskolelovens § 20 stk. 1 (kommunens ansvar) og den vidtgående specialundervisning efter § 20 stk. 2 (amtets ansvar).

14 Den unge, 14-16 år I god tid før sidste skoleår (9. eller 10. klasse) bør I begynde at drøfte fremtiden for den unge. Det er vigtigt at få afklaret forventninger og muligheder, så I kan planlægge i god tid. Det kan dreje sig om såvel uddannelse som fritid – eller om bolig og arbejde – på længere sigt. Fra 6. til sidste skoleår skal jeres barn – ligesom alle andre – udarbejde en uddannelsesbog i skolen, evt. i samarbejde med jer. Fra 9. klasse udarbejdes en udannelsesplan, der kan være med til at afklare den unges valg og ønsker for fremtiden . Uddannelsesplanen hjælper til at finde frem til de relevante muligheder i god tid. Jeres næste skridt bliver at inddrage sagsbehandleren i planlægningen , og at I sammen mødes med de relevante fagpersoner. Den unge har krav på at blive tilbudt en uddannelse efter 9. klasse, enten skole (10. klasse, gymnasium, handelsskole el.lign.) eller et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Det skal være muligt for den unge at få undervisning hos alle undervisningsudbydere. De enkelte uddannelsesinstitutioner skal selv stille den nødvendige, kompenserende støtte til rådi ghed. Andre muligheder for undervisning til unge kan fx være efterskole, hø  jskole, brobygningsforløb (vejlednings - og undervisningsforløb) eller AMU -special- kurser. I nogle tilfælde kan beskyttet beskæftigelse komme på tale  – eller andre aktivitets- og undervisningstilbud. Fakta om uddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vejlede unge om valg af uddannelse og erhverv, dels i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, dels mellem ungdomsuddannelserne. Vejledningen omfatter unge fra folkeskolens 6. klasse til det 25. år og udfø res lokalt. Se mere på uddannelsesguiden: www.ug.dk (hvor I også kan læse mere om uddannelsesbog og  -plan).

15 På Undervisningsministeriets portal om uddannelse og handicap: www.tilgaengelighed.nu findes supplerende information om tilgængeli ghed til uddannelse.

16 Overgang til voksenliv, 16-18 år I god tid før den unge bliver 18, skal I modtage rådgivning om den vid ere situation. Der er nemlig andre regler efter det fyldte 18. år. På dette tidspunkt bliver den unge personlig myndig og tildeles derfor sin egen sagsbehandler. Herefter er det kun, hvis den unge ønsker det, at I kan deltage ved møder med sagsbehandleren (som bisiddere). Når den unge fylder 18 år, skal sagsbehandleren tilbyde at udarbejde en skriftlig handleplan – i samarbejde med den unge. Der skal tages stilling til den unges forsørgelsesgrundlag, bolig, uddanne lse mv. Den unges overgang til voksenlivet ændrer på de ydelser, tilbud og rut iner, som har været en del af jeres hverdag indtil nu. Fx vil I ikke læng  ere blive kompenseret som familie; nu er det voksenbestemmelserne, der ligger til grund, når den unges situation skal vurderes. Derfor vil det være en god idé, at I – i god tid – overvejer, hvad de ændrede vilkår betyder for jer som familie. I kan få rådgivning hos kommunens sagsbehandler. Hvis den unge har en betydelig funktionsnedsættelse, kan I overveje at søge statsamtet om værgemål. Rådgivning og vejledning omkri ng værg emål gives i statsamtet. Information om statsamtet På hjemmesiden: www.statsamt.dk kan I finde det statsamt, I hører ind under.

17 Ledsagelse Som alle andre unge har hjemmeboende unge med handicap brug for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet – uden at forældr ene kommer med. Unge med handicap (16-18 år) har ret til at få 15 timers ledsagelse om måneden fra kommunen - hvis de opfylder betingelserne for ordningen. Den unge kan selv udpege ledsageren, ellers stiller kommunen en person til rådighed. Ledsageren skal efter behov bl.a. hjælpe med overtøj, hjælp emidler og køre stol. Som udgangspunkt skal den unge betale for ledsagerens transport, entré, cafébesøg mv., men man kan  få udgifter dækket op til et vist  årligt beløb. Det er den unge selv, der bestemmer, hvilke aktiviteter han eller hun skal have ledsagelse til. Det kan være alt  fra biografture og vennebesøg til deltagelse i klubaktiviteter og møder. At komme ud med en ledsager kan styrke den unges selvstændiggørelse, og det giver   ham eller hende mulighed for at etablere og vedligeholde sociale kontakter og venskaber.

18 Tilbud til familien Ifølge den sociale lovgivning skal der  – i videst muligt omfang – kompenseres for følgerne af jeres barns handicap. I skal kunne opretholde et familieliv så nær det normale som muligt, enten ved at få støtte til ba rnet eller til familien som helhed. Aflastning De fleste forældre til børn med handicap har behov for aflastning i hverdagen. Aflastning kan give jer tid til eventuelle søskende  – og til hinanden. Aflastning kan være forudsætningen for  , at I har ressourcer nok til et arbejdsliv. Aflastning kan gives i hjemmet eller udenfor. Der findes forskellige former, som kan foregå enten i weekenden eller på hverdage, fx disse: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet Aflastning i et døgntilbud Aflastning på en aflastningsinstitution Aflastning i en plejefamilie Jeres kommunale sagsbehandler vurderer, om I kan tilbydes aflastning og hvor meget. I vurderingen indgår graden af barnets handicap og familiens situation som helhed. Derfor er det vigtigt, at I får sat ord på en beskrivelse af netop jeres behov. Fakta om døgntilbud Hvis I ikke har mulighed for at have jeres handicappede barn hjemme, findes der forskellige tilbud, hvor barnet kan bo: plejefamilier, opholdssteder og kommunale eller amtslige døgntilbud. Forældremyndigheden vil fo  rsat være jeres. Hvis I vælger at tage imod tilbuddet om døgnophold, kan I have glæde af den rådgivning og støtte , I kan få i forældre- og handicaporganisationerne

19 (se oversigt). For de fleste er det en stor lettelse at tale med andre forældre i samme situation. Boligændring Kommer familien til at omfatte et barn med handicap, kan I have behov for at ændre eller udv ide jeres bolig, så den bliver egnet til familiens nye vilkår. I helt særlige tilfælde kan man få hjælp til a  nden bolig. Det er hos kommunen, I skal søge om hjælp t  il boligændring. Det er vi gtigt, at I søger om hjælpen  , inden I går i gang med at ændre boligen eller anskaffe en anden. Vær opmærksom på at boligsager kan have en lang sagsbehandlingstid. Bed eventuelt kommunen om at oplyse hvor lang tid det tager. Når der gives hjælp til boligindretning eller boligskift , tages der ikke hensyn til jeres økonomiske forhold. Det har heller ingen bety dning, om der er tale om en lejet lejlighed, ejerlejlighed eller eget hus. Psykologstøtte Hvis I eller jeres barn har psykiske problemer, som bedst kan løses med professionel støtte, eller har brug for hjælp til at komme videre, er der flere muligheder for psykologisk støtte. Tilbuddene varierer, men I kan henvende jer til jeres sagsbehandler for at få vejledning om kommunens og amtets tilbud. Det kan dreje sig om rådgivning fra pædagogisk -psykologisk rådgivning (PPR), socialforvaltningen eller amtets special- eller småbørnsrådgivning. Hvis der er tale om en alvorlig krise, kan man få tilskud til psykologsamtaler via en henvisning fra jeres egen læge. På nogle hospitaler kan der desuden være mulighed for at få samtaler med psykolog, fx hvis barnet har mange og lange indlægge lser.

20 Tilbud til barnet Ud over undersøgelser og behandling tilbyder sundhedssektoren også anden hjælp til  familier med et barn med handicap. Det drejer sig bl.a. om fysioterapi, forskellige hjælpemidler  og forebyggende sundhedsordninger. De forebyggende sundhedsordninger betyder bl.a., at I kan få øget rådgivning og ekstra forebyggende undersøgelser ved sundhe dsplejerske eller læge. Hjælpemidler Hvis jeres barn bruger hjælpemidler som et led i  – eller fortsætte lse af – en behandling på et sygehus, skal sygehuset stille disse hjælpemidler til rådighed. Det kan fx være kørestol, specialseng, strækapparat, stimul   ator, iltapparat eller hjemmedialysator. Sygehusets hjælpemidler bruges , indtil barnets tilstand har nået et fast leje. Herefter er det kommunen eller amtet, der tager over. Reglen omkring udlevering af hjælpemidler er , at de – i væsentlig grad  – skal kunne afhjælpe de varige følger af handicappet og dermed lette dagligdagen for familien. Sådanne hjælpemidler kan fx være: kørestol, ortopædisk fo   dtøj, en særlig seng, høreapparat eller særlige it   -hjælpemi dler. Hjælpemidlerne kan bevilges som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Det vil typisk være en fysio  - eller ergoterapeut i kommunen eller amtets hjælpemiddelcentral , der vejleder jer om valg og tilpasning af hjælpemi dler. Fysioterapi Hvis jeres barn har et varigt og svært fysisk handicap,  kan det med bestemte diagnoser få gratis fysioterapeutisk behandling eller rideterapi. Det kan fx dreje sig om medfødte, arvelige sygdomme eller neur ologiske sygdomme, der er opstået efter fødslen. Terapien s formål skal være at forbedre eller vedligeholde den fysiske funktionsevne eller forsinke en forringelse af funktionsevnen.

21 Information om hjælpemidler og fysioterapi Dansk Hjælpemiddeli nstituts hjemmeside: www.hmi.dk. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fysisk handicappedes adgang til vederlagsfri fysioterapi: www.sst.dk/publ/publ2000/fysisk_handi/

22 Tilskud til familiens økonomi Merudgifter Som familie kan I få dækket de nødvendige merudgifter , der er en direkte følge af barnets handicap. Det betyder , at I selv skal betale almindelige udgifter, på linje med alle andre familier, men at I får dækket merudgifter, fx til: særlig kost, diætpræparater, medicin, særlig beklædning, ekstra vask, særligt legetøj,   transport samt relevante kurser til forældre og andre pårø rende. Hvis barnet er indlagt på hospitalet på grund af sit handicap, og det er nø dvendigt, at I er til stede, kan I få hjælp til merudgifter i denne forbindelse, fx til overnatning, kost og transport. Det er jeres sagsbehandler som – sammen med jer – vurderer, hvilke merudgifter I kan få dækket. Beløbet skal overstige et min  imumsbeløb og er hverken skattepligtigt eller indtægtsbestemt. I kan kontakte jeres sagsbehandler for at få mere at vide om betingelserne for merudgifter. Tabt arbejdsfortjeneste Hvis det er mest hensigtsmæssigt og en nødvendig følge af barnets handicap, at en af jer passer barnet i hjemmet, kan I få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kompensationen kan ydes fra få timer ugentligt i en periode til fuld tid over flere år. Der kan også ydes kompensation for enkelte timer og dage, fx i forbindelse med lægeb esøg. Inden I træffer en beslutning om  tabt arbejdsfortjeneste, er det vigtigt, at jeres sagsbehandler får lejlighed til at rådgive jer om, hvilke andre muligheder I har, og hvilke konsekvenser det kan have at være væk   fra arbejdsmarkedet. Information om tabt arbejdsfortjeneste Forsøgsprojektet  Hjælp til familier med børn med handicap har udgivet en pjece om tabt arbejdsfortjeneste. Pjecen kan hentes på: www.vfb.dk.

23 Støtte til bil Hvis jeres barn har meget vanskeligt ved at færdes uden bil , kan I på barnets vegne søge om støtte til at købe en bil. Der kan også søges om fritagelse for vægtaf gift og om tilskud til nødvendig in dretning af bilen, fx lift, slisk eller sæde. I helt særlige tilfælde kan der ydes et rente   - og afdragsfrit lån til at betale en dyrere bil. Støtte til transport Hvis jeres barn behandles på sygehus, kan I enten få kørsel eller transportgodtgørelse til behandling. I skal kontakte jeres amts patientvejleder for at få oplysning om støtte til transport.     Særlig mad Hvis jeres barn skal have sondemad eller andre særlige ernæringspræp  arater, kan I få tilskud til det. Hvis præparatet er ordineret af en læge ydes der 60 % tilskud efter sygesikringsloven. Egenbetalingen på 40 % kan I få dækket som en merudgift efter den sociale lovgivning. Også her er det jeres sagsbehandler, der er nøglen til at opnå tilskuddet.

24 Kultur og fritid Det er vigtigt for alle børn at føle sig som en del af et fællesskab, fx i skolen, fritidstilbuddet eller andre sociale sammenhænge. Et aktivt fr itidsliv er med til at styrke børns sociale liv og kontakt til omverdenen. I alle kommuner findes almindelige fritidstilbud som fritidsklub, ungdomsskole, skolefritidsordning (SFO) eller idræts - og hobbyaktiviteter. Den enkelte kommune afgør selv , om den derudover skal have særlige fritidstilbud til børn og unge med handicap. Barnets selvtillid styrkes i samvær et med ligestillede – det er dejligt ikke at føle sig anderledes, bare en gang imellem. Det vil derfor være en god idé  , at I som forældre undersøger mulighederne for  , at jeres barn kan få kontakt med andre børn , der også har et handicap. Til de unge har handicaporganisationerne desuden forskellige tilbud. Flere og flere steder er det også muligt at dyrke handicapidræt inden for en række forskellige sportsgrene. Det er et overordnet princip i dansk handicappolitik, at personer med handicap så vidt muligt skal stilles lige med andre borgere. Det betyder bl.a., at samfundets tilbud, også på kultur- og fritidsområdet, skal være tilgængelige for mennesker med handicap, såvel socialt som fysisk og kommunikativt. Information om Tilgængelighed – www.clh.dk (Center for Ligebehandling) Handicaporganisationernes ungdomsafdelinger – www.dsiungdom.dk Dansk Handicap Idrætsforbund    og Ung Idræt – www.dhif.dk