132842

Bilag 2 Beretning om Den handicappolitiske udvikling 2002 / 2003

Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesministeriet ......................................................................................... 7 5 handicapordninger ................................ ............... 7 Personlig assistance til handicappede i erhverv............................................................ 7 Personlig assistance til efter- og videreuddannelse....................................................... 8 Isbryderordningen................................ ................................ .......... 8 Hjælpemidler ................................ ................................ .................. 8 Fortrinsadgang ................................ ................................ .............. 8 Handicapindsatser i AF ................................ .......... 8 De Regionale arbejdsmarkedsråd ................................ ........................... 8 Projekter ................................ . 9 Handicapår 2003 ................................ ................................ .................. 10 Ny lovgivning den 1. juli 2003 ................................ ............................ 10 Bemærkninger til status over udviklingen ................................ ........... 11 Finansministeriet................................ ................................ .... 13 Rådgivning og vejledning om det rummelige arbejdsmarked ............................................. 13 Projekt om sygefravær ................................ ......... 13 Forsvarsministeriet ................................ ................................ 15 Forsvarskommandoen ................................ .......... 15 Hjemmeværnskommandoen ................................ 16 Forsvarets Bygningstjeneste ................................ 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ....................................... 19 Personalepolitik................................ ................................ .................... 19 Statsamterne................................ ................................ ......................... 19 Beredskabsplanlægning, forebyggelse og varsling .............................................................. 19 Undersøgelse af handicapforhold på sygehusklinikker ........................................................ 20 Tandplejeområdet ................................ ................................ ................ 20 Servicemål på apotekerområdet ................................ ........................... 21 Klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse .................................................... 21 Integrationsministeriet .......................................................................................... 23 Personalepolitik................................ ................................ .................... 23 Det rummelige arbejdsmarked ................................ ..................... 23 Fysisk tilgængelighed ................................ .......... 24 Informationsformidling ................................ ........ 24 Justitsministeriet ................................ ................................ .... 25 Udpegning til domsmand eller nævning ................................ .............. 25 Tolkebistand i civile retssager ................................ .............................. 25 Handicap og adoption ................................ .......... 26 Fosterreduktion ................................ ................................ .................... 27 Afsoning ................................ ............................... 28 Tidsbestemte foranstaltninger ................................ .............................. 28 Personalepolitik og det sociale kapitel ................................ ................. 29

4 Fysisk tilgæ ngelighed ................................ .......... 31 Kirkeministeriet ................................ ..................................... 33 Kulturministeriet................................ ................................ .... 35 Ændringer i regelgrundlaget ................................ 35 Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ................................ ........ 35 Undervisningsministeriets lov om specialpædagogisk støtte ....................................... 36 Regionale kulturaftaler ................................ ......... 36 Puljer ................................ .... 36 Kampagner ................................ ........................... 36 Resultatkontrakter ................................ ................................ ................ 37 Danmarks Blindebibliotek ................................ ... 37 Idræt ................................ ..... 38 Fysisk tilgængelighed ................................ .......... 39 Priser ................................ .... 39 Miljøministeriet ................................ ...................................... 41 Adgangsforhold til Miljøministeriets institutioner .............................................................. 41 Tilgængelighed til naturen ................................ ... 41 Miljøministeriet som arbejdsplads ................................ ....................... 41 Fødevareministeriets struktur ................................ ............................... 43 Fødevareministeriets fælles personalepolitik ................................ ....... 43 Fysisk tilgængelighed ................................ .......... 43 IT og informationsaspektet ................................ .. 43 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ........................................... 45 Handlingsplanen ’Handicap ingen hindring’ ................................ ....... 45 Kompetencecenter................................ ................................ ................ 45 Investeringspulje ................................ ................................ .................. 45 Forsyningspligtydelser ................................ ......... 46 Teksttelefontjenesten ................................ .... 46 Handicappedes nummerservice ................................ ................... 46 Kompenserende IT og teleudstyr ................................ ......................... 46 Bedst på nettet ................................ ................................ ...................... 46 Gode råd om netsteder ................................ ......... 47 eEurope ................................ 47 Bygningsområdet ................................ ................................ ................. 47 Skatteministeriet ................................ ................................ .... 49 Direkte beskatning ................................ ................................ ............... 49 Indirekte beskatning ................................ ............. 49 Trafikministeriet ................................ ................................ .................. 51 Dialog og samarbejde i det europæiske handicapår ............................................................. 51 Konference om "handicappede og transport\...... ...................... ....... 51 Etablering af en handicapportal ................................ ........................... 51 De individuelle kørselsordninger ................................ ......................... 51 Metroen ................................ 51 Nye elevatorer på stationer ................................ .. 52 Togdrift ................................ 52 Nyt togmateriel ................................ ................................ .................... 52

5 Stationsmodernisering ................................ .......... 53 Øvrige tiltag ................................ ................................ ......................... 53 Vejområdet ................................ ........................... 53 Nye bybusser................................ ................................ ........................ 54 Luftfartens handicapråd ................................ ....... 54 Frit valg af botilbud ................................ ............. 57 Socialministeriet ................................ ..................................... 57 Forhøjet tilskud til høreapparater ................................ ......................... 57 Frit valg af hjemmehjælper og madordning ................................ ......... 58 Pasning af nærtstående med handicap ................................ ................. 58 Tolkebistand til døve og hørehæmmede ................................ .............. 58 Forbedret ledsageordning ................................ ..... 59 Boliger til mennesker med handicap ................................ .................... 59 Udenrigsministeriet................................ ................................ 61 Grundlaget for dansk udviklingspolitik på handicapområdet .............................................. 61 Den multilaterale udviklingsindsats ................................ ..................... 61 Verdensbanken................................ ................................ ............. 63 Den asiatiske Udviklingsbank ................................ ...................... 63 Den interamerikanske Udviklingsbank ................................ ........ 64 Nordisk Ministerråd ................................ ..... 64 Samarbejdet med de danske handicaporganisationer........................................................... 64 Undervisningsministeriet....................................................................................... 67 Arbejdsgruppen om specialundervisning ................................ ............. 67 Arbejdsgruppens rapport ................................ ............................. 67 Effektundersøgelse af specialundervisning ................................ .. 67 Lovrevision................................ ................................ ................... 67 Kvalitet i specialundervisningen ................................ .......................... 68 KVIS-portalen ................................ ................................ .............. 68 KVIS e-learning ................................ ................................ ........... 68 Klagenævn for vidtgående s pecialundervisning ................................ .. 68 Undervisning på sociale anbringelsessteder .............................................................. 69 Specialundervisning for voksne ................................ ........................... 69 Tilgængelighed ................................ ................................ .................... 70 Specialpædaogisk st øtte til frie kostskoler ................................ ........... 70 Specialundervisning ved frie grundskoler ................................ ............ 71 Specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne, m.v. ............................................ 71 Specialpædagogisk støtte ved de vid eregående uddannelser ............................................... 71 Økonomi - og erhvervsministeriet ......................................... 73 Boliger til handicappede ................................ ...... 73 Tilgængelighed til byggeri ................................ ... 74 Tilgængelighed til det eksisterende byggeri ................................ . 74 Standarden DS 3028 ................................ .... 74 Støtte til tilgængelighed i almene boliger ................................ .... 75 Dansk Center for Tilgængelighed ................................ ................ 75 Tilgængeligh edsmærkningsordning ................................ ............. 75 Øget tilgængelighed til sundhedsklinikker og apoteker ............................................... 75

7 Beskæftigelsesministeriet ”Flere i arbejde” er kernen i regeringe ns beskæftigelsespolitik og en foru dsætning for fortsat udvikling af velfærdssamfundet. Beskæftigelsespolitikken skal blandt andet sikre, at der trods ændringer i befolkningssammensætni ngen er den fornødne arbejdskraft til rådighed. For borgerne er det vel færd sfremmende at have et arbejde frem for at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er en kendsgerning, at mange personer med handicap står uden for a rbejdsmarkedet. De har måske måttet forlade deres arbejde på grund af en ulykke, eller de har aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af deres handicap. Et handicap med deraf følgende nedsat arbejdsevne behøver dog ikke nø dvendigvis at være ensbetydende med at stå uden for arbejdsmarkedet. Der er muligt at kompensere for mange handicap, så man kan anvende sine arbejdsevner og kvalifikationer på lige fod med andre. 5 handicapordninger Beskæftigelsesministeriet administrerer fem ordninger for personer med handicap, der kan styrke deres muligheder for at få og fastho lde et arbejde. Tre af ordningerne kompenserer for det konkrete handicap: Personlig assistance - så de arbejdsfunktioner man ikke selv kan kl are, bliver varetaget Personlig assistance - så man kan gennemføre en efteruddannelse Arbejdspladsindretning og hjælpemidler - så fysiske barrierer kan overkommes To af ordningerne letter adgangen til arbejdsmarkedet: Fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere mv. Løntilskud i en periode - så man kan få erhvervserfaring inden for det område, man har u d dannet sig til Ordningerne kan kombineres og kan benyttes af både ledige, lønmodtagere og selvstændige og i forbindelse med job på såvel ordinære som særlige vi lkår. Personlig assistance til handicappede i erhverv I 2002 blev der brugt i alt godt 113 mio. kr. til personlig assistance til handicappede i erhverv. Den stigning i forbruget, man har kunnet konstatere over de seneste år, er således fortsat, idet forbruget til denne ordning i 2002 var 28% større end i 2001. Personlig assistance blev benyttet af i alt 2.314 personer. På landsplan var det hovedsageligt personer med et fysisk handicap (udover blinde og døve), som modtog personlig assistance, idet denne gruppe u dgjorde 57% af samtlige modtagere. 25 % af modtagerne havde et hørehand icap. Synshandicappede og gruppen andet handicap udgjorde hver ca. 10 % af det samlede antal modtagere. Samlet set var det hovedsageligt lønmodtagere, som modtog personlig ass istance, idet 52% af modtagerne tilhørte denne kategori. Den næststørste gruppe modtagere fordelt efter stillingskategori var de selvstændige, som udgjorde 1/3 af samtlige modtagere. Den sidste

8 væsentlige gruppe modtagere var personer i et skåne -/fleksjob. Denne gruppe udgjorde 13%. Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Ordningen blev i 2002 benyttet af i alt 36 personer. I alt blev der benyttet 1.458.437 kr. på ordningen, hvilket giver et gennemsnitsforbrug på 40.512 kr. Isbryderordningen I 2002 blev der ydet løntilskud til i alt 28 personer via isbryderordningen. Løntilskuddene beløb sig til i alt 792.769 kr. svarende til en gennemsnit sudgift på 28.313 kr. Hjælpe midler I alt 222 personer fik i 2002 tildelt hjælpemidler i forbindelse med deres erhverv via den forsøgspulje på 5 mio. kr., som fordeles til de enkelte r egioner af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det reelle forbrug udgjorde 2.652.412 kr., hvilket er et fald på godt 800.000 kr. sammenlignet med 2001. Fortrinsadgang Der blev søgt om fortrinsadgang til stillinger i det offentlige i alt 124 gange i 2002. I 27 tilfælde førte en ansøgning til job. Handicapindsatsen i AF AF arbejder på at skabe de bedste betingelser for, at mennesker med hand icap kan være erhvervsaktive. Indsatsen retter sig mod både arbejdsfastho ldelse og integration på arbejdsmarkedet. Den spænder fra vejledni ngssamtaler og sagsbehandling over deltagelse i rundbordssamtaler og møder på vir ksomheder til oplysnings- og informationsvirksomhed og medvirken i projekter. Henvendelserne til AF kommer fra borgere, arbejdsgivere, faglige organisationer, medarbejdere i kommuner og AF samt fra interesseorganisationer og pårøre nde. Kompensationsordningerne for personer med handicap er et vigtigt redskab i arbejdet. Et redskab, de kan bringe i anvendelse, når et handicap hindrer, at en person kan varetage et job, som vedkommende er kvalificeret til, og det er muligt at gennemføre konkrete foranstaltninger, så handicappet ikke udgør en barri ere. De fem omtalte ordninger er i sig selv enkle. Anvendelsen af dem forudsæ tter dog faglig viden om handicapområdet og om arbejdspl adsforhold, samt at alle involverede er i stand til at erkende behovet og er åbne over for at finde løsninger. Til varetagelse af opgaven er der således ansat en handicapkons ulent i alle 14 AF-regioner. De regionale arbejdsmarkedsråds lovpligtige møde med repræsentanter for DSI og offentlige arbejdsgivere De regionale arbejdsmarkedsråd er forpligtet til at afholde et årligt mø de med repræsentanter for DSI ( som pr. 1. juli 2003 også er medlem af de regionale arbejdsmarkedsråd) og offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. I flere regioner sender man invitationer ud til en bredere kreds, end det er foreskrevet. Det drejer sig eksempelvis om koordinationsudvalg,

9 arbejdsgiver- og lønmodt agerorganisationer og handicapkonsulentens daglige samarbejdspartnere. Projekter Det er af relevans at omtale en række projekter vedr. handicappede. Der er tale om en række landsdækkende og tværregi onale projekter, som typisk drejer sig om at udvikle indsatsen for bestemte målgrupper, men de kan også sigte på alle, der har et handicap. Projekterne er finansieret af satspuljemidler, socialfondsmidler samt midler fra de regionale arbejdsmarkedsrå d. Et projekteksempel er arbejdet med at skrive og redigere en guide og et handicapleksikon. ”Ung (med handicap) i job” er et projekt, der gennemføres af DSI -Ungdom. Formålet med projektet er at skabe dialog med virksomheder om integration af unge mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Konkret tilbyder et team af unge jobinformatører at aflægge virksomhederne et besøg. ”Støtteperson til handicappede i erhverv” er et nystartet forsøgsprojekt, der retter sig mod nogle grupper, der i dag ikke er omfattet af kompensationslovgivningen. Projektet gennemføres i samarbejde mellem DSI og Århus og Frederiksborg regionerne. I projektet skal man undersøge mulighederne for, at personer med psykiske lidelser, hjerneskader og udviklingshæmning kan komme i arbejde, hvi s de får hjælp af en støtteperson. Det er projektets sigte at udvide personkredsen i Lov om kompensation til handicappede i erhverv, så loven ikke alene rummer praktisk hjælp, men også giver mulighed for en støttepersonordning. Et eksempel på et projekt i forhold til en bestemt målgruppe er ”Jobl inien.dk”, et EU projekt under IBS-Erhverv (Institut for Blinde og Svagsynede) Projektet indeholder en videns- og cv-bank for blinde og svagseende og henvender sig såvel til brugere som til virksomheder. Også Pro jekt Synspartnerskab i Danmark – Direct” henvender sig til denne målgruppe. Projektet er målrettet arbejdsløse synshandicappede, som ønsker at komme i arbejde eller starte uddannelse. Projektet gennemføres af 6 a mter af et revacenter, en synsinstitution samt det centrale Institut for Blinde og Svagsynede og bygger på en erfaring om, at den revalideringsfaglige og den synsfaglige ekspertise skal arbejde sammen. De regionale projekter drejer sig typisk om opkvalificerings- og jobsø gningsforløb for en gruppe deltagere fra en bestemt målgruppe, eksempelvis rettet mod job i IT -branchen. Det drejer sig bl.a. om projekt ”Kick IT” fra Nordjyllandsregionen. De kan også dreje sig om omskoling af personer, der har været ude for en arbejdsskade. Et eksempel herpå er ”Byggepiloterne”, et omskolingforløb for fem bygningsarbejdere i Århus med arbejdsskader. Projektet gennemføres i samarbejde med BST. Resultaterne fra begge projekter er positive. I København gennemføres et fastholdelsesprojekt ”Hurtig afklaring af arbejdspladsindretning og hjælpemidler til brug for fastholdelse”, hvis formål er at afprøve en samarbejdsmodel mellem en kommunal part (A-teamet - i løbet af projektperioden erstattet af Center for Job på Særlige Vilkår og no gle lokalcentres sygedagpengeafsnit), en statslig part (AF) og en privat virksomhed (BST-Danmark). Såvel kommune som AF kan rekvirere arbejdspladsvurderinger fra BST, som inden for 14 dage skal aflægge arbejdspladsen et besøg. Projektets intentioner om et hurtigt og effektivt samarbejde om arbejdspladsindretning og hjælp emidler er indfriet.

10 I Vejle amt er over 100 private og offentlige virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner gået sammen i ”Netværkslokomotivet”. Netværkets formål er at udveksle erfaringer om motivation og identifikation af medarbejdere med læse -, stave- og regneproblemer. Projektet indeholder både kurser for de medarbejdere, der er ansat i netværkets medlemsvirkso mheder og for de nøglepersoner, der skal finde og motivere medarbejderne til at tage et kursus. Fordelene ved at gå sammen i et netværk er, at man kan lægge ressourcer sammen og trække på andres erfaringer. F.eks. kan vir ksomhederne nøjes med at sende en eller to medarbejdere på kursus ad ga ngen, ligesom man løbende kan udvikle nye ideer fra medlemmerne. Der er ansat tre konsulenter i projektet. Handicapår 2003 2003 var europæisk handicapår. Formålet med handicapåret var at styrke int egration og ligebehandling af personer med handicap og forbedre dialogen mellem mennesker med handicap og befolkningen i øvrigt. Primært planlagde AF oplysningskampagner og informationsmøder, he runder deltagelse i messer og aktiviteter i forbindelse med den buskaravane, der fra 2. – 18 . juni kørte gennem Danmark med stop i byer med en amtsgård. Samtidig med den officielle åbning af handicapår 2003 offentliggjorde reg eringen sin ”Handlingsplan for handicapområdet”. I handlingsplanen indgår uddannelse og beskæftigelse som et af fem prioriterede indsatsområder. I handlingsplanen indgår bl.a.. en undersøge lse af, hvorfor så relativt få personer med handicap kommer i beskæftigelse. Undersøgelsen afsluttes i 2004 og vil danne grundlag for den videre indsats. Der vil ligeledes blive taget initiativ til at undersøge mulighederne for at forbedre beskæft igelsen for personer med psykiske handicap, herunder muligheden for at ligestille personer med psykiske handicap med andre former for handicap i relation til de eksisterende ordninger. Ny lovgivning den 1. juli 2003 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft den 1. juli 2003, indeholder nogle centrale konsekvenser for anvendelsen af kompensationsordningerne. Vigtigst er, at kompetencen til bevilling af støtte til arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og arbejdspladsindretninger fordeles mellem AF og kommunerne afhængigt af hvilken myndighed, der har ansvaret for beskæftige lsesindsatsen. For personer, der er i ordinær beskæftigelse, betyder det, at AF har ansvaret for forsikrede, m ens kommunerne har ansvaret for ikke forsikrede. Løntilskudsordningen for nyuddannede, isbryderordningen, kommer des uden ind under de almindelige bestemmelser for jobtræning, hvad der bet yder, at isbrydere fremover vil kunne få løntilskud i op til et år. Endvidere er der oprettet et nyt Beskæftigelsesråd, hvor De Samvirkende Invalideorganisationer er repræsenteret, ligesom DSI er repræsenteret i de r egionale arbejdsmarkedsråd.

11 Bemærkninger til Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede og Det centrale Handicapråds, Årsberetning 2002 I årsberetningen fra Det centrale Handicapråds omtales EU -kommissionens diskriminationsdirektiv. I den forbindelse kan det bemærkes, at Beskæftige lsesministeriet har meddelt Kommissionen, at man vil gøre brug af direktivets mulighed for at udsætte implementeringsfristen, således at direktivets b estemmelser forventes implementeret senest den 2. december 2004. I Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede beskrives betingelserne for kompensation under udlandsophold. I relation hertil bemæ rkes, at for ansatte i fleksjob gælder det generelt, at man ikke kan udstation eres, idet reglerne for fleksjob er gældende i Danmark. For så vidt angår d e tidligere skånejobs skal førtidspensionisters adgang til arbejdsmarkedet forbedres. Der planlægges således en række initiativer ve drørende skånejob, hvortil der er afsat midler på finansloven for perioden 2003 -2006. Der bliver i indeværende år også fok useret på mulighederne for at ligestille personer med psykisk handicap med personer med andre former for handicap. Som en særlig målrettet jobsøgnings - og rekrutteringskanal for handicappede og førtidspensionister vil De samvirkende invalideorganisationer (DSI) og Beskæftigelsesministeriet i fællesskab i år udvikle nye beredskaber i tilkny tning til Job- og CV-banken på www.jobnet.dk. Øvrige initiativer på beskæftigelsesområdet er igangsættelse af projekter f inansieret af satspuljemidler. I 2003 er der igangsat projekter for ca. 30 mill. kr. Herunder 4,7 mill. kr. til Ordbog over dansk tegnsprog, 8,2 mill. kr. til aktiviteter på inst itutionen Castberggård (døve), 15 mill. kr. til DSI (Job - og cv-bank og projekt stø tteperson). Personalepolitikken i Beskæftigelsesministeriet Det fremgår af seneste beretning om den handicappolitiske udvikling, at både departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdstilsynet havde eller var på vej til at få skriftlige personalepolitikker, der inddrog handicappolitik og/eller rummelighed og social ansvarlighed. Beskæftigelsesministeriet er i dag organiseret som en enhedsorganisation. Dette har medført en række initiativer på personaleområdet, blandt andet fælles rekrut tering af akademikere til generaliststillinger, ledelsesudvikling og strategisk kompetenceudvikling. Der arbejdes også med at udvikle en egentlig samlet fælles personalepolitik for Beskæftig elsesministeriet. I forhold til at være en rummelig og ansvarli g arbejdsplads er det besluttet, at Beskæftigel - sesministeriets centrale enheder ligesom Arbejdsskadestyrelsen skal ansøge om certifi ce- ring i forhold til det sociale indeks.

13 Finansministeriet Finansministeriet arbejder bredt for at fremme ligestilling og ligebehandling af medarbejdere på de statslige arbejdspladser. Det sker både gennem vejle dning og krav til de statslige personalepolitikker og ved etablering af særlige tilskudsordninger o.l., der fremmer særlige persona lepolitiske initiativer på den enkelte arbejdsplads. I perioden 2002/2003 har Finansministeriets initiativer hovedsageligt væ ret rettet mod at konsolidere allerede iværksatte tiltag, og der er ikke taget særskilte initiativer specifikt rettet mod handicapområdet. Det gælder f.eks. indsatsen vedr. det rummelige arbejdsmarked på statens arbejdspladser. Regeringens økonomiudvalg vedtog i 2000 en målsætning om, at statens arbejdspladser inden udgangen af 2003 skal øge andelen af medarbejdere, som er ansat på særlige vilkår, til 3,5 pct. I 2. kvartal 2003 var 3,4 pct. af de statsligt ansatte, ansat inden for det rummelige arbejdsmarked. Rådgivning og vejledning om det rummelige arbejdsmarked Personalestyrelsen vejleder løbende statens institutioner om mulighederne for at integrere og fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne og medarbejdere, der pga. længerevarende sygdomsforløb er i fare for at blive stødt ud af arbejdsmarkedet. Personalestyrelsens indsats har i 2002/2003 bestået af: Rådgivning og vejledning af statens institutioner Redesign af Personalestyrelsens hjemmeside, med udbygning om det rummelige arbejdsmarked og sygefravær Lancering af en ny Personale- og ledelsespolitik med vægt på bl.a. mangfoldighed og socialt ansvar Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse 2002 der bl.a. peger på syg efravær og det rummelige arbejdsmarked Projekt om sygefravær Personalestyrelsen udsendte i januar 2003 pjecen - Fokus på nærvær - til samarbejdsudvalgene i de statslige institutioner, og initiativet blev fulgt op med en konference og en række gå -hjem-møder rundt i landet.

15 Forsvarsministeriet Forsvarsministeriet udgav forrige år Forsvarsministeriets Personalestrategi, der henvender sig til alle inden for ministerområdet. Målsætningen på det personalestrategiske område er at tiltrække, uddanne, udvikle og fastholde de personer, der er nødvendige, for at Forsvarsministeriet som koncern er en velfungerende arbejdsplads. En effektiv arbejdsplads, der kan løse pålagte opgaver i fred, krise og krig. Målene nås bl.a. ved at forebygge sygdom og nedslidning samt integrere personer, der ellers ville have svært ved at få eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af Forsvarsministeriets Personalestrategi, at Forsvarsministeriet som koncern finder det samfundsmæssige og sociale ansvar helt centralt, når det drejer sig om at styrke indsatsen med etablering af job på særlig e vilkår. Som konsekvens af dette er det afgørende, at de enkelte myndigheder udformer socialt ansvarlige personalepolitikker og vurderer, hvordan de skaber de bedste rammer for et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. Forsvarsministeriets departement og underliggende myndigheder arbejder målrettet og aktivt på at øge antallet af ansættelser inden for det rummelige arbejdsmarked på forsvarets arbejdspladser og dette arbejde bærer langsomt, men sikkert frugt. Det kan i den forbindelse nævnes, at der i 2. kvartal 2001 under Forsvarsministeriets myndighedsområde var 145 personer beskæftiget under det ru mmelige arbejdsmarked, mens der i 2. kvartal 2003 var 287 personer, hvilket næsten er en fordobling af antallet af beskæft igede på særlige vilkår. Forsvarskommandoen Ca. 93 % af personellet under Forsvarsministeriets ressort hører under Forsvarskommandoens område, der har ca. 23.000 ansatte. Heraf er ca. 65 % ansat i militære stillinger, mens ca. 35 % er a nsat i civile stillinger. Disse to personelgrupper har forskellige ansættelsesbetingelser og arbejdsvi lkår. Forsvarets opgaver er af en sådan karakter, at det er nødvendigt at stille fysiske antagelseskrav til militære uddannelser og stillinger. De fysiske krav skal bl.a. sikre, at den enkelte soldat i kraft af sin fysiske styrke sikres et minimum af sikkerhed i en krigs- og krisesituation, og der kan således ikke kompenseres for disse krav. De fysiske krav vil efter al sandsynlighed udelukke de fleste personer med funktionsnedsættelse fra ansættelse i militære uddannelser og stillinger. Samtidig har forsvarets opgave den konsekvens, at tjenesten i de militære stillinger kan medføre, at personel påføres funktionsnedsættelse, fx i forbindelse med forsvarets deltagelse i internationale operationer m.m. De civilt ansatte medarbejdere i forsvaret er i lighed med det militært ansatte personel omfattet af pligten til udsendelse i international tjeneste. Det medfører, at det også i de civile stillinger kan være vanskeligt at ansæ tte personer med fysiske handicaps. Generelt foretrækker forsvaret, at en person med skader, nedsat arbejdsevne eller handicap ansættes på almindelige vilkår, såfremt den pågældende fuldt ud kan udfylde den ansøgte stilling. Kan den pågældende ikke fuldt ud udfylde den ansøgte stilling, vurderes om ansættelse kan ske inden for de muligheder, som findes i det sociale kapitel.

16 For så vidt angår ansættelse under socialt kapitel, prioriterer forsvaret det personel højest, der i forvejen er ansat i forsvaret, og som følge af tjenesten pådrager sig skader eller rammes af nedsat arbejdsevne. Forsvaret føler et særligt ansvar for denne personelgruppe, idet den netop som følge af tjenesten udsættes for farer, der kan føre til forskellige former for funktionsnedsætt else. Siden 2000 har Forsvarskommandoen haft særlig fokus på det rummelige arbejdsmarked, herunder også ansættelse inden for de muligheder, der ligger i det sociale kapitel. Det har vist sig, at en kontinuerlig formidling af information er en af de helt afgørende forudsætninger for, at der kan ske en styrkelse af området. Når denne information har vist sig at være så vigtig, skyldes det, at et af kr avene til informationen er, at den skal formidle redskaber til, hvordan man målrettet og aktivt kan a rbejde med temaer som arbejdsmiljø, sygefravær og ansættelser under det sociale kapitel. En ekstraordinær informationsindsats på området blev indledt med en konference i oktober 2001. Siden er informationsindsatsen og oplysningsarbejdet fortsat i Forsvarskommandoens erfakredse i personalejura mv. Her stilles løbende nyt materiale til rådighed for forsvarets myndigheder med henblik på, at disse kan fortsætte og kvalificere arbejdet for at ansætte flere personer under det sociale kapitel. Med formålet at styrke arbejdet yderligere har Forsvarskommandoen desuden besluttet at øge samarbejdet med Forsvarets Bedriftssundhedscentre. Den koordinerede indsats mellem Forsvarskommandoen og Forsvarets Bedriftssundhedscentre har til formål at øge ansættelsen af pers oner med funktionsnedsættelse. Denne indsats retter sig både mod allerede ansatte medarbejdere og nyansætte ser. Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnskommandoen har i det forløbne år haft skærpet fokus på det rummelige arbejdsmarked, specielt med henblik på at fastholde medarbejdere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager har fået konstateret varigt nedsat arbejdsevne. Det er Hjemmeværnskommandoens hensigt fortsat at sætte fokus på ”de usynlige handicap” blandt de ansatte , fx ordblindhed. Baggrunden for at udvælge netop ordblindhed som indsatsområde er de skæ rpede krav til en mere selvstændig opgavevaretagelse, herunder brugen af PC’ere. Forsvarets Bygningstjeneste Forsvarets Bygningstjeneste søger at rekruttere og fastholde medarbejdere med de kvalifikationer, der er nødvendige , for at bygningstjenesten kan løse sin e opgaver mest økonomisk og effektivt samt i overensstemmelse med kundernes ønsker. Bygningstjenesten har i sin personale- og lønpolitik formuleret et mål om at behandle alle medarbejdere lige uanset køn, etnisk tilhørsforhold, hand icaps mv., dog under hensyntagen til, at visse funktioner som projekt- og byggeledelse, tilsyn mv. forudsætter, at medarbejdere kan færdes på byggepladser, herunder på stilladser og i dele af by gninger, som er vanskeligt tilgængel ige mv. Forsvarets Bygningstjeneste er som en af statens særlige byggeadministrationer særlig opmærksom på overholdelse af de handicapbestemmelser, der er indeholdt i det gældende

17 bygningsreglement, herunder reglerne om adgangsforhold og indretning samt supplerende vejledninger. Bygningstjenesten søger fortsat at indhente erfaringer på området, bl.a. gennem deltagelse i høringer om nye b estemmelser og retningslinjer på området. Forsvarets Bygningstjeneste søger normalt ikke om dispensation for tilgængelighedskravet, uanset om der er offentlig adgang til bygningen eller ej. Det skal understreges, at brugerne i forbindelse med nybyggeri og ændringer af eksisterende byg ninger har fået en større forståelse for nødvendi gheden af, at der skal gennemføres de nødvendige tilgængelighedsmæssige forbedringer for bl.a. handicappede i overensstemmelse med lovgivningen.

19 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Personalepolitik Det fremgår af mål og strategierne for Indenrigs - og Sundhedsministeriets departement, at personalepolitikken både afspejler hensynet til arbejdets løsning og den enke lte medarbejders arbejdsforhold, trivsel og udviklingsmuligheder. Disse hensyn, der også indgår i departementets overordnede personalepolitik, i flere af delpolitikke rne og drøftes under personaleudviklingssamtalerne, indebærer bl.a., at departementet er åben overfor at påta ge sig et socialt ansvar, herunder på handicapomr å det. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på bestemmelserne og mulighede rne i Finansministeriets cirkulære nr. 33/97 om job på særlige vilkår (s ocialt kapitel), herunder om fleks- og skån ejobs, m.v., og såvel i departementet som i de tilhørende store styrelser anvendes mulighederne for ansættelse i flex - og skånejobs. Departementet overvejer at udarbejde en delpolitik, under den overordnede personalepolitik, om job på særlige vilkår og man påregne r også at være opmærksom på det sociale ansvar i forbindelse med udarbejdelse af den planlagte overordnede personalepolitiske ramme for hele ministerområ det. Statsamterne I tretten statsamter er adgangsforholdene indrettet således , at bevægelseshæmmede har direkte adgang til bygningerne. Der er således sket en forbedring af den fysiske tilgængelighed til landets statsamter, idet kun ti statsamter i 2000 og kun syv statsa mter i 1999 gav handicappede direkte adgang til statsamtets bygninger. Endvidere oplyser flertallet af statsamter, at der er handicaptoiletter og parkering til invalidebiler. Alle statsamter har oplyst, at man giver mulighed for at afholde møde på borgernes bopæl. I 2000 var det fem statsamter. Alle statsamter har oplyst, at man giver mulighed for at holde møde på plejehjem og sygehuse, hvis der er behov herfor bl.a. på grund af handicap. I 2000 var der fem statsamter og i 1999 var der kun tre statsamter, der gav møde på borgerens bopæl. Beredskabsplanlægning, foreby ggelse og varsling Kommuner og amter har i medfør af beredskabsloven en forpligtelse til at sørge for, at der udarbejdes beredskabsplaner. Den 2. marts 2001 rettede Beredskabsstyrelsen henvendelse til samtlige danske kommuner og amtsråd med en opfordring til, at beredskabsplanerne blev genne mgået med henblik på at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til handicappede. I juni 2001 udsendte Beredskabsstyrelsen en ny vejledning om planlægning a f kom munernes og amternes beredskab. I afsnittet ”Væsentlige funktionsområder” omtales planlægning på det sociale område. Det forventes, at Socialministeriet, der er ressortansvarlig, vil udsende en mere detaljeret vejledning for området. I medfør af bered skabsloven er der desuden udarbejdet bestemmelser for anvendelsen af bygninger, hvor mange mennesker samles, herunder institutioner for handicappede. Formålet med reglerne er at forebygge skader i forbindelse med brande, og som en del af regelsættet indgår bestemmelser om varsling af handicappede personer på institut ioner. Angående varsling generelt fungerer det nuværende landsdækkende sirenevarsling ssystem ved, at der udsendes lydsignaler i tilfælde af store brande, ulykker eller kat astrofer. Døve har såle des ikke mulighed for selvstændigt at erkende, at der bliver var slet. Da varslingssystemet blev planlagt i sidste halvdel af 1980’erne, blev spørgsmålet om varsling af døve og hørehæmmede overvejet. På daværende tidspunkt fandtes imidle rtid ikke tekniske systemer, der var tilstrækkeligt effektive og brugbare. Også efter o pstillingen

20 af sirenevarslingssystemet er den tekniske udvikling på området såvel nati onalt som internationalt blevet fulgt tæt, men der er fortsat ikke fundet tilstrækkeligt pål idelige, tekniske løsninger. Problemstillingen har gennem en årrække givet anledning til møder mellem døveorganisationer og Beredskabsstyrelsen. I den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, som blev indgået den 21. juni 2002 med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget, er det tilkendegivet, at partierne anser det for vigtigt, at der i aftaleperioden arbejdes på at forbedre varsli ngen af døve, der i en katastrofesituation ikke kan varsles via sirener. Det fremgår videre af aftalen, at arbejdet skal ske i dialog mellem de relevante myndigheder og organisationer. Der lægges hermed op til, at der skal arbejdes målrettet på at løse problemet om varsling af døve og hørehæmmede. Beredskabsstyrelsen har i 2002 og 2003 afholdt en række møder med repræse ntanter for Landsforeningen Bedre Hørelse og Danske Døves Landsforbund. Begge organis ationer finder, at brug af de såkaldte SMS’er (tekstbeskeder på mobiltelefoner) er den mest hensigtsmæssige og effektive metode til at varsle døve og hørehæmmede. Beredskabsstyrelsen har en række tekniske betænkeligheder ved brug af SMS’er, idet mobiltelefoni normalt ikke er velegnet til beredskabsbrug. Men styrelsen finder ligeledes, at de tekniske ulemper overskygges af mobiltelefoniens fleksibilitet og udbredelse. Beredskabsstyrelsen har derfor i samarbejde med de nævnte organisationer iværksat et pilotprojekt for at undersøge varsling med SMS’ers effektivitet og virkning. Såfremt pilotprojektet viser, at SMS’er med fordel kan anvendes til varsling af døve og hør ehæmmede , vil Beredskabsstyrelsen i samarbejde med organisationerne undersøge de tekniske og økonomiske muligheder for en landsdækkende løsning, hvor varslingsmeddelelser kan tilbydes døve og hørehæmmede via SMS’er. Familier der venter eller har børn med handicap Regeringen fremlagde i januar 2004 en redegørelse for Folketinget om de eksisterende hjælpemuligheder for familier, der ven ter eller har børn med handicap. Undersøgelse af handicapforhold på sygesikringsklinikker På sygesikringsområdet har Sygesikringens Forhandlingsudvalg på et møde den 8. maj 2003 besluttet at iværksætte en undersøgelse af handicapforhold på sygesikring sklinikkerne. Undersøgelsen vil blive gennemført i løbet af efter året 2003, og det forventes, at undersøgelsens resultat vil foreligge i begyndelsen af 2004. Den seneste undersøgelse af den type er fra 1994, og i den mellemliggende periode er der sket ændringer, således at alle overenskomster, som Sygesikringens Forhan dlingsudvalg indgår med de forskellige organisationer af sundhedspersoner (læger, sp eciallæger, tandlæger, psykologer, kiropraktorer, fodterapeuter, og fysioterapeuter) i dag indeholder en bestemmelse, som med forskellig ordlyd opfordrer til, at der ved nyetablering, flytning og nyindretning af praksis under hensyntagen til de økonom iske forhold i forbindelse hermed så vidt muligt bør sikres hensigtsmæssige forhold for bevægelse shæmmede, både for så vidt angår adgangsforholdene og indretningen i ø vrigt. Tandplejeområdet Med ændring af lov om tandpleje er der fra den 1. januar 2002 fulgt op på de anbef alinger vedrørende tandplejetilbud til patienter med særlige odontologiske behandling sbehov, som Sundhedsstyrelsen fremlagde i 2000. Det er således gennem etablering af den såkaldte amtstandpleje givet et særligt, målrettet tandplejetilbud til personer med sindslidelse og udviklingshæmning.

21 Servicemål på apotekerområdet Ved en ændring af lov om apoteksvirksomhed, lov nr. 374 af 6. juni 2002, blev den enkelte apoteker pålagt pligt til at fastsætte servicemål for apotekets distributionsopg aver og faglige rådgivning. Pligten omfatter fastsættelse af servicemål for apotekets betjening af handi cappede. Servicemålene skal omfatte såvel den fysiske tilgængelighed som andre servicetiltag, herunder f.eks. kommunikationstiltag i form af teleslynge o. lign. Apoteket skal kunne dokumentere, i hvilket omfang apoteket lever op til de fastlagte servicemål , og fastsæ ttelse samt efterlevelse af servicemål indgår i Lægemiddelstyrelsens tilsyn med apot eker. De nærmere regler er fastsat i Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 1235 af 17. december 2002. Med disse nye regler sikres det, at den enkelte apoteker pålægges at tage positivt sti lling til det serviceniveau, apoteket kan tilbyde handicappede kunder, og sætte det i forhold til det niveau, der bør tilbydes. Apotekeren vil i den forbindelse kunne forholde sig til behovet for forbedringer. Kravet om udarbejdelse af servicemål vil endvidere si kre Lægemiddelsstyrelsen et overblik over apotekernes serviceniveau over for hand icappede. Klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse Sundhedsstyrelsen har oversat WHO's klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse ("International Classification of Functi oning, Disability and Health"), som er en gennemgribende revision af "Classification of Impairments, Disabilities and Handicaps" fra 1980. Den danske udgave, som er en tro oversættelse, er for melt godkendt af WHO og udkom som bog i november 2003. Yderligere information kan fås på Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk. En arbejdsgruppe under det Nordiske KlassifikationsCenter i Uppsala er ved at udarbejde et fællesnordisk oplæg til en generel brugervejle dning, baseret på en tilsvarende australsk vejledning. Det er herudover ikke afgjort, hvordan det videre arbejde med klassifikationens implementering og afprøvning skal organiseres og gennemføres. Klassifikationen forventes at blive et nyttigt værktøj i den strukt urerede beskrivelse af funktionsevne og -nedsættelse til anvendelse i rehabiliteringen, ældreomsorgen, og i alle sammenhænge , der beskæftiger sig med beskrivelse og kommunikation af oply sninger om funktionsevne. Eksempler på oplagte anvendelsesområder er den elektron iske patientjournal (EPJ), kommunikationen mellem behandlingsinstitutioner i sundheds- og socialvæsenet og anvend elser, hvor patienttyngde og behandlingsresultater indgår i beskrivelser af aktiviteter, behov, kvalitet og ressourcetræk.” Jeg vil til slut også knytte et par kommentarer til Statusberetningen 2002 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, som under overskriften ”Udviklingshæmmede med psykiske lidelser”, s. 47, spalte 1 udtaler: ”Helt overordnet er årsagen til, at problemet (udækket behov for relevant og tilstrækk elig behandling og håndtering af sindslidendes særlige problemer) ikke for længst er løs t, en manglende politisk vilje. Dårlig planlægning i udbuddet af uddannelsesstillinger som speciallæge i psykiatri og børne - og ungdomspsykiatri og en generel mangel på arbejdskraft betyder, at vi i dag og de kommende år vil mangle psykiat ere…..” Helt så e nkelt er det nu ikke. Sundhedsstyrelsen har siden den første psyki atriaftale 1997- 1999, hvor børne - og ungdomspsykiatrien var særskilt prioriteret foret aget en betydelig udvidelse af antallet af klassificerede uddannelsesstillinger i overensstemmelse hermed. På samme side, spalte 2, fortsætter centeret: ”Personalet på bostederne har ikke v iden om, hvordan de skal håndtere udviklingshæmmede, som er psykisk syge, og den v iden, der er på området bliver ikke omsat i pra ksis.” Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning i Århus – som rappo rten selv omtaler – har eksisteret i nogle år og udgiver et kvartalsblad rettet mod de instit utioner, som har udviklingshæmmede boende.

22 Centret udbyder også kurser – ikke kun i Århus Amt – men i hele landet målrettet pe rsonale, der arbejder med udviklingshæmmede. At personalet ingen viden har, må t ages med et vist forbehold. Der er dog samtidig ingen tvivl om, at det stadig kan blive bedre.

23 Integrationsministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) omfatter departementet og Udlændingestyrelsen. Ministeriets handicappolitiske indsatsområder fordeler sig helt ove rvejende på områderne: Personalepolitik, herunder initiativer i relation til det rummelige arbejdsmarked, fysisk tilgængelighed og informationsformidling. Nedenfor vil de handicappolitiske indsatsområder på Integrationsministeriets o mråde bl ive gennemgået. Personalepolitik Det følger af departementets perso nalepolitik, der blev udarbejdet i løbet af 2002, at departementet skal være en arbejdsplads, der er åben over for og er indrettet sål edes, at den kan rumme alle medarbejdere uafhængig af bl.a. køn, alder, etnisk baggrund, handicap og religion. Ifølge per sonalepolitikken handler en social ansvarlighed bl.a. om at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Departementet bestræber sig således på at fas tholde medarbejdere, der udsættes for sygdom, kriser m.v., og der gøres en særlig indsats for de medarbejdere, der ikke længere kan varetage opgaver på o rdinære vi lkår. Til medarbejdere, der ikke længere kan fungere i en given arbejdsfunkt ion, ydes individuel bistand, f.eks. med tilbud om nedsat arbejdstid, andre arbejdsopgaver, ændret arbejdstilrettelæggel se, anvendelsen af tekniske hjælpemidler m.v. Lig eledes anvendes ordningerne i det sociale kapitel i staten til at søge at fastholde departementets medarbejdere. Endvidere følger det af departementets personalepolitik, at departementet arbe jder for at integrere bl.a. handicappede på arbejdspladsen, samt skabe plads for personer, som ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan det nævnes, at departementet følger reglerne om fortrinsret for handicappede ved nyansættelser. Tilsvarende indeholder Udlændingestyrelsens personalepolitik et afsnit om jobs på særlige vilkår. Det rummelige arbejdsmarked Det er Integrationsministeriets mål at leve op til regeringens målsætninger om at andelen af beskæf tigede på særlige vilkår skal udgøre 3,5 pct. inden udga ngen af 2003. Ifølge Personalestyrelsens opgørelse over anvendelsen af det sociale kapitel m.v. i staten var 60 personer på Integrationsministeriets område beskæftiget på særlige vilkår ved udgangen af 2002, hvilket svarede til 3,2 pct. af samtlige ansatte på ministerområdet. Ved den seneste opgørelse fra Personalestyrelsen for 2. kvartal 2003 er anta llet af personer beskæftiget på særlige vilkår faldet til 50 svarende til 2,9 pct. af samtl ige ansatte på ministerområdet. Faldet i antallet af ansatte på særlige vilkår i 2003 hænger sammen med, at Da nsk Røde Kors, Asylafdelingen, indgår i Personalestyrelsens opgørelse på Integrat ionsministeriets område. Det seneste års kraftige fald i antallet af asylsøge re har bevirket, at Dansk Røde Kors, Asylafdeling har lukket en lang række asylcentre og i den forbindelse har reduceret antallet af medarbejdere, herunder også meda rbejdere på sæ rlige vilkår. I såvel departementet som Udlændingestyrelsen er antallet af me darbejdere på særlige vilkår øget i løbet af 2003, og begge institutioner forventer at opfylde måltallet på 3,5 pct. inden udgangen af 2003.

24 Fysisk tilgængelighed Integrationsministeriets departement og Udlændingestyre lsen er fysisk spredt over flere adresser og har derfor til huse i bygninger med meget forskellige adgangsforhold. Departementets hovedadresse på Holbergsgade hører til den ældre boligmasse, men bygningen er renoveret således, at den lever op til moderne s tandarder også for så vidt angår fysisk tilgængelighed for handicappede. Tilsvarende gælder for departementets øvrige lokaliteter i Store Kongensgade og i Slotholmsgade. Udlændingestyrelsen har iværksat en proces, hvor styrelsens lokaler i Ryesgade og på Blegdamsvej gennemgås med henblik på udarbejdelse af en plan for eje ndommens vedligeholdelse. I denne plan vil bl.a. den fysiske tilgængelighed in dgå. Generelt kan det siges, at der er tale om gamle bygninger med mange trapper og niveauforskelle, hvorfor bygningerne som udgangspunkt ikke er handicapvenlige. Udlændingestyrelsens Publikumsekspedition er beliggende i Ryesgade, hvor st yrelsen brugere kan henvende sig for personlig betjening. Publikumsekspeditionen er indrettet således, at kørestolsbrugere har e n særlig indgang. Det er muligt at parkere tæt ved indgangen, og der er elevator til 1. sal, hvor en del af de sagsbehandlere, der tager sig af personlige henvendelser, er placeret. Der arbejdes i øjeblikket på at gøre den indvendige indretning af Publiku msekspeditionen mere handicapvenlig. For så vidt angår Udlændingestyrelsens lokaliteter i Sandholm i Allerød er disse handicapvenligt indrettet. Informationsformidling I departementet og Udlændingestyrelsen er der etable ret IT-hjemmesider, hvor der kan indhentes information om ministerområdets arbejde. Hjemmesiderne er opbygget således, at de tilgodeser handicappedes specielle behov, herunder navnlig de synshandicappedes. IT- og Telestyrelsens standarder for opbygning af hjemmesider er så vidt muligt fulgt ved etablering af hjemmesiderne samt ved offentliggørelse af publikationer på hjemmesiderne. Hjemmesiderne indeholder en speciel side for brugere med talesyntese. Projekt ”bedst på nettet”, der gennemfører kvalitetstjek af offentlige hjemmesider, har i 2002 vurderet såvel departementets som Udlændingestyrelsens hje mmesider. Begge hjemmesider opnåede ved vurderingen 5 stjerner ud af 5 mulige. Navnlig vurderingerne af hjemmesidernes tilgængelighed og navigation var pos itive med 23 point ud af 23 mulige vedrørende tilgængelighed og 14 ud af 14 m ulige point for så vidt angår navigation.