Skatteministeriet J. nr. 2004 - 321 - 0013 Departementet 17 . januar 2005 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier og udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v.) § 1 I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse  nr.  1031  af  19.  oktober  2004,  som  ændret  ved  ….,  foretages  følgende ændringer: 1. I § 5 a indsættes som stk. 3: ” Stk.  3.  Ved  opgørelsen  af  beskatningsgrundlaget  for  indkomstårene  2005  -2008  kan skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på Københavns Fondsbørs´ alternative markedsplads, som den skattepligtige direkte ejer ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvende  lse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af et flertal af selskaber m.v., skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige 0,05 pct. af den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.” 2. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nye stykk er: ” Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger skal der til brug for lagerbeskatningen i stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb    anvendes  det  største  beløb  af  enten  kursværdien  ved  seneste  kapitaludvidelse  eller

- 2 - transaktion  mellem  uafhængige  parter,  eller  selskabets  indre  værdi  pr.  aktie  eller  anpart, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU -retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af den pågældende akties eller anparts værdi, såfremt de forskellige retti gheder har betydning for disses værdi. Udtages aktierne eller anparterne fra opsparingsordningen, og erhverves disse for frie midler af kontohaveren, anvendes værdien efter 1. og 2. pkt. som afståelsessum. Den enkelte kontohaver skal årligt give pengeinsti tuttet oplysning om værdierne opgjort efter 1.  -3. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter stk. 7.” 3. I § 30, nr. 8, indsæ  ttes efter ”efter § 23”: ”eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven”. § 2 I   lov   om   beskatningen   af   pensionsordninger   m.v.   (pensionsbeskatningsloven),   jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 30. september 2003, som ændret senest ved…., foretages følgen de ændringer: 1. I § 15 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”mindst 10 år”: ”inden for de seneste 15 år”. 2. I § 15 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: ”Det er ikke et krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på mindst 10 år .” 3. § 15 B, stk. 1, affattes således: ” § 15 B. Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan   indskydes   på   en   rateforsikring   i   pensionsøjemed,   jf.   §   8,   eller   en   rateopsparing   i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hv orfra rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.” 4. § 15 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således: ”Påtegningen skal slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år.” 5. I § 15 B, stk. 6, ændres ”før det fyldte 40. år,” to steder til ”i overensstemmelse med stk. 1,”. 6. Efter § 17 indsættes: ” § 17 A.  Væ  lger  en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

- 3 - pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter fra det særskilte depot og erhverve disse for  frie  midler,  ansættes  aktiernes  eller  anparternes  værdi  til  det  største  bel øb  af  enten kursværdien  ved  seneste  kapitaludvidelse  eller  transaktion  mellem  uafhængige  parter,  eller selskabets  indre  værdi  pr.  aktie  eller  anpart,  når  aktierne  eller  anparterne  ikke  handles  på  et nationalt  eller  EU-retligt  reguleret  marked.  Er  aktierne  eller  anparterne  i  selskabet  tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af den pågældende akties eller anparts værdi, såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte kontohaver skal give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for en eventuel beskatning efter denne lov. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter stk. 1.” 7. I § 30, stk. 1  , indsættes efter 4. pkt.: ”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler,    som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.” 8. I § 30, stk. 8, indsæt  tes efter ”inden 1 måned”: ”, jf. dog § 30 B.” 9. Efter § 30 A indsættes: ” §  30  B.  Opnår  en  kontohaver  med  en  rateopsparing  i  pensionsøjemed  eller  en  opsparing  i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie - eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU -retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen,  nedbringe  ejerandelen  til  under  25  pc  t.  Ved  opgørelsen  af  kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 – 4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren  ikke  inden  udløbet  af  fristen  nedbringer  ejerandelen  til  under  25  pct.,  skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder  herefter  tilsvarende  anvendelse  for  det  beløb  i  ordningen,  der  kan  henføres  til  de kapitalandele, som er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.” § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2   -5. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1. Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 6 og 8-9, har virkning for kapitalandele, der placeres i unoterede selskaber den 1. juni 2005 eller senere. Stk. 4. § 2, nr. 1-2, har virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der finder sted i indkomståret 2005 eller senere.

- 4 - Stk. 5. § 2, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2004.

- 5 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget indeholder følgende elementer: Bedre adgang til risikovillig kapital. a) Der  indføres  et  midlertidigt  skattefradrag  for  institutionelle  investorer,  der investerer i selskaber optaget til handel på Københavns Fondsbørs´ alternative markedsplads for unoterede aktier. b) Der indføres de nødvendige konsekvensændringer som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unot erede aktier eller anparter. Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension. Forenkling    vedrørende    ophør    af    pensionsordninger    i    form    af    indførelse    af modregningsadgang. Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opspar   inger. Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD  -midler. 2. Bedre adgang til risikovillig kapital Som  det  fremgår  af  regeringens  handlingsplan  for  risikovillig  kapital  er  adgangen  til risikovillig kapital vigtig for såvel nye som eksisterende virksom heder. Virksomhederne har brug for kapital, når produktionen skal udvides, når der skal satses innovativt på nye produkter og ydelser, og når der skal gennemføres generationsskifte og virksomhedsopkøb.    Og iværksættere har behov for risikovillig kapital for at omsætte nye idéer til nye virksomheder. Kort sagt er adgangen til risikovillig kapital en forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er vigtig for fremtidens vækst og arbejdspladser. Derfor er det målet, at Danmark i 2010 skal hav e et af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Det er afgørende for, at Danmark kan blive et førende vækst -, viden- og iværksættersamfund. I de seneste år er der taget en række initiativer for at bringe Danmark i front inden for forskning, innovation og iværksætteri.     Regeringen har foretaget en markant satsning på forskning og innovation bl.a. ved etablering af Fonden for Højteknologisk Udvikling. Samtidig er der taget en række initiativer for at styrke rammevilkårene for start og drif   t af nye virksomheder. For at få omsat  de  nye  forskningsresultater og forretningsidéer til kommercielle succeser- og dermed arbejdspladser  og  vækst    -  er  det  imidlertid  afgørende,  at  der  er  et  velfungerende  marked for risikovillig  kapital.  I  handlingsplanen  for  risikovillig  kapital  har  regeringen  præsenteret  10 konkrete initiativer, der skal styrke adgangen til risikovillig kapital. Målet er at bringe Danmark på   niveau   med   lande   som   Storbritannien   og   Sverige,   som  i  dag  har  nogle  af  de  mest

- 6 - velfungerende markeder for unoterede aktier i Europa. To af disse initiativer gennemføres ved nærværende lovforslag. For at styrke kapitalmarkedet markant foreslås det for det første at indføre et midlertidigt skattefradrag  for  institutionelle  investorers  investeringer  i  selskaber  optaget  til  handel  på Fondsbørsens alternative markedsplads. For det andet foreslås nogle konsekvensrettelser på Skatteministeriets område som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier el ler anparter. Det sker for at understøtte et tættere samspil mellem private investorer, der vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser. a. Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på Fondsbørsens alternative markedsplads for unoterede aktier. For at sikre institutionelle investorers interesse for investeringer i selskaber optaget til handel på Fondsbørsens alternative markedsplads i opstartsfasen foreslås det, at der i en periode på   4  år  (2005 -2008)  indføres  mulighed  for  at  fratrække  5  pct.  af  anskaffelsessummen  for investeringer     i     selskaber     optaget     til     handel     på     den     alternative     markedsplads     i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Efter ønske fra branchen indrømm  es der tillige fradrag for investeringer foretaget indirekte. Fradraget er dog maksimeret til et beløb, der svarer til 0,05 pct. af investorens samlede aktiver.  Ordningen  svarer  i  hovedtræk  til  den  ordning,  der  i  dag  findes  for  investeringer  i innovationsforeninger, som løber til og med 2005. b.    Konsekvensændringer    som    følge    af,    at    det    bliver    muligt    at    anvende    rate   -    og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter. For at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier og anpart er foreslås det, at det skal være muligt at placere rate  - og kapitalpensionsmidler fra særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter, når kunden har en pensionsopsparing på minimum 1 mio. kr. Initiativet gennemføres primært ved at    ændre Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen). Efter forslaget kan kunden investere midler, der ligger ud over 1 mio. kr. i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Det  er  dog  en  betingelse,  at  kunden  ikke  må  eje  25  pct.  eller  mere  af  aktie -  eller anpartskapitalen i det unoterede selskab. Forslaget skal ikke give mulighed for finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler, men skabe bedre vilkår     for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter. Ved afgørelsen af, om kunden ejer 25 pct. eller mere af aktie - eller anpartskapitalen i selskabet, medregnes tillige aktier og anparter, som kunden ejer uden for det særskilte depot, dvs. aktier    og    anparter,    som    kunden    har    erhvervet    for    frie    midler.    Herudover    finder

- 7 - aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet, således at nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab tillige medregnes til kundens ejerandel. Udover  en  ændring  af  Finanstilsynets  puljebekendtgørelse  medfører  initiativet  nogle konsekvensændringer på Skatteministeriets område. To af disse ændring  er skyldes, at unoterede aktier og anparter normalt ikke værdiansættes løbende. Dermed foreligger der ikke værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for beskatningen   efter   pensionsafkastbeskatningsloven   og   pensionsbeskatningsloven.   Da   de manglende  værdiansættelser  tillige  gør  det  vanskeligt  for  pengeinstitutterne  at  kunne  opgøre beskatningen  efter  lovene  og  indbetale  skatten  eller  afgiften,  foreslås  der  i  stedet  en  enkel værdiansættelsesregel for sådanne unoterede aktier eller anparter. Det for eslås her, at der skal anvendes det største beløb af   enten kursværdien ved seneste kapitaludvidelse eller transaktion mellem  uafhængige  parter    eller  selskabets  indre  værdi  pr.  aktie  eller  anpart.  Det  er  i  den forbindelse den enkelte kontohaver, som skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Hvis  kunden  overskrider  ejergrænsen  på  25  pct.  af  aktie   -  eller  anpartskapitalen  i  det unoterede selskab og dermed ikke overholder betingelsen i puljebekendtgørelsen, foreslås det herudover, at aktierne eller anparterne skal tages ud af pensionsdepotet og afgiftsberigtiges med 60 pct. Kunden  får  dog  efter  overskridelsen  en  frist  på  3  måneder  til  at  sælge  aktier eller anparter i selskabet   og   dermed   bringe   den   samlede   ejerandel   under   25   pct.,   inden   der   skal   ske afgiftsberigtigelse af den del af pensionsordningen, der kan henføres til de unoterede aktier eller anparter. 3. Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension. Efter reglerne om ophørspension kan selvstændigt erhvervsdrivende, der er fyld   t 55 år, anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af erhvervsvirksomheden (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, når visse betingelser er  opfyldt. Herved kan den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens  ophør,  men  først  på  det  tidspunkt,  hvor  personen  vælger  at  påbegynde  sine pensionsudbetalinger. En af betingelserne for at kunne anvende reglerne om ophørspension er, at personen har drevet virksomhed i en sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor pensionsordningen oprettes. Det tillades dog i den forbindelse, at der kan ske virksomhedsskift, blot der ikke går mere end 12 måneder fra den ene erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed  påbegyndes. Hermed vil en person ikke kunne anvende ordningen, hvis denne kun har drevet den seneste virksomhed i 9 år. Personen  kan imidlertid sammenlagt have drevet virksomhed i f.eks. 22 år. Først i 13 år og senere med et par års mellemrum i 9 år. Der kan argumenteres for, at kravet om, at personen skal have været drevet virksomhed i

- 8 - en  sammenhængende  periode  på  10  år – bortset    fra  kortvarige  afbrydelser  –  er  for  strengt. Formålet med ordningen er at hjælpe de persongrupper, som i flere år ikke har fået sparet op til pension, fordi de har prioriteret investeringer i virksomheden højere. I den forbindelse bør det være uden betydni  ng, at der f.eks. i et par år ikke har været drevet virksomhed, som i eksemplet ovenfor. Det at personen har drevet virksomhed over en længere årrække – her minimum 10 år    – bør være tilstrækkeligt. Det foreslås, at betingelsen ændres til, at personen blot    inden for de seneste 15 år skal have drevet virksomhed i 10 år. Den pågældende person skal således ikke nødvendigvis have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to om gange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse. 4.    Forenkling    vedrørende    ophør    af    pensionsordninger    i    form    af    indførelse    af modregningsadgang. Med henblik på administrative lettelser foreslås der i pensionsafkastbeskatningsloven indsat en hjemmel til modregning af negativ pensionsafkastskat, således at pengeinstitutterne  - ud over  at  kunne  modregne  i  positiv  pensionsafkastskat  -  også  får  mulighed  for  at  modregne  i afgiften efter pensionsbeskatningsloven, når en pensionsordning ophæves. Ved en    sådan fuld modregningsadgang   vil   et   større   antal   anmodninger   årligt   om   udbetaling   af   negativ pensionsafkastskat falde bort.   5. Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger. Der  foreslås  en  mindre  teknisk  ændring  af  pensio   nsbeskatningslovens  §  15  B  om sportsudøveres    skattebegunstigede   opsparingsordninger,   der   efter   gældende   regler   kan påbegyndes udbetalt inden det fyldte 40. år. I overensstemmelse med de oprindelige intentioner med  §  15  B-ordningen,  skal  ændringen  sikre,  at    der  ikke  er  tvivl  om  den  skattemæssige behandling  af  udbetalinger  fra  sådanne  ordninger,  når  udbetalingen  påbegyndes  netop  i  det indkomstår,  hvor  den  forsikrede  eller  kontohaveren  fylder  40  år.    Det  foreslås  således,  at rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning kan påbegyndes inden udgangen af det indkomstår, hvor den  skattepligtige  fylder  40  år,  og  det  præciseres  at  sådanne  udbetalinger  medregnes  til  den skattepligtige indkomst. Det præciseres samtidig, at de almindelige regler finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 41 år. 6. Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD  -midler. Ved lov nr. 190 af  24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  at  flytte  deres  LD -indestående  over  i  et  andet  pensionsinstitut.   Pensionsbeskatningslovens regler er blevet tilpasset i denne forbindelse, så flytningen vil ske efter de  samme  regler,  som  gælder  for  flytning  af  andre  pensionsordninger.  Det  betyder,  at  LD  - indestående typisk uden s kattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet kan flyttes til en

- 9 - anden pensionsopsparing. Flyttes  en  pensionsopsparing  til  en  ordning,  hvor  udbetalingerne  til  sin  tid  vil  være skattefri, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide, og ordningen a  fgiftsbelægges med 60 pct. Det  gælder også overførsler af LD -indestående, hvilket dog ikke klart fremgår af den nævnte tilpasning af pensionsbeskatningsloven. Det foreslås at tydeliggøre pensionsbeskatningsloven, hvorefter overflytningen af LD-indestående  til en skattefri ordning behandles på samme måde som overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne ordninger. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslagets skønnes samlet at medføre et varigt provenutab på ca. 21 mio. kr.    årligt, hvoraf  ca.  halvdelen  vedrører  de  kommunale  indkomstskatter.  For  finansåret  2005  skønnes lovforslaget samlet at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 150 mio. kr., hvoraf ca. 75 mio. kr. vedrører amter og kommuner. I  det  følgende  er  angivet  de  p rovenumæssige  konsekvenser  af  lovforslagets  enkelte elementer. Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på Fondsbørsens alternative markedsplads Det  skønnes  af  Københavns  Fondsbørs,  at  marke   dsværdien  for  selskaber  optaget  til notering på Fondsbørsens alternative markedsplads i opstartsfasen vil være på 4 mia. kr. fordelt på 20 selskaber. Optagelsen forventes som helhed at medføre tilførsel af risikovillig kapital til selskaberne optaget til handel på den alternative markedsplads på ca. 1 mia. kr. fra institutionelle investorer.  Dette  medfører  et  årligt  fradrag  på  50  mio.  kr.  og  dermed  et  provenutab  for  det offentlige på 7,5 mio. kr. årligt. Anvendelse af rate- og kapitalpensionsmidler til køb  af unoterede aktier eller anparter Ved den foreslåede udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i fradragsberettigede ordninger  vil  der  alene  blive  tale  om  egentlige  provenutab,  hvis  muligheden  medfører  en forøgelse af indskud i kapital - og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket.   Bliver der   alene   tale   om   omplacering   af   eksisterende   pensionsopsparing,   har   forslaget   ingen provenumæssige konsekvenser. Ved en eventuel forøgelse af indskud består provenutabet på kort sigt af det umiddelba   re tab af skatteindtægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et varigt tab, idet staten kompenseres fuldt ud af stigningen i den latente skat, der udløses, når pensionen siden hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et forøget in dskud i kapital- og ratepensionsordninger består i, at afkastet heraf bliver beskattet lempeligere end kapitalindkomst. Der findes ingen tilgængelige oplysninger, der giver grundlag for et velunderbygget skøn for, hvor mange personer der eventuelt vil indskyde yderligere på pensionsordninger som følge af

- 10 - udvidelsen. Persongruppen må dog formodes at være begrænset, når det kræver en i forvejen betydelig opsparing, og mulighederne for at opspare med rent pensionsmæssigt formål på forhånd er til stede, og pensionssystemet er veludbygget. For hver 500 mio. kr., pensionsopsparingen eventuelt med tiden øges med  – svarende til, at der permanent er 200-300 personer, der har en ekstra pensionsopsparing på et par mio. kr. som følge af denne placeringsmulighed  – udgør     det varige provenutab ca. 10 mio. kr. årligt, hvis der antages et årligt afkast før skat på 7 pct. og PAL   -satsen på 15 pct. i stedet for en skattesats på ca. 45 pct. for frie midler. Sker en sådan forøgelse af pensionsopsparingen gradvis, vil det umiddelba  re provenutab i de  første  år  udgøre  ca.  100  mio.  kr. Heraf  vedrører  ca.  halvdelen  de  kommunale  skatter. Provenutabet  vil  i  de  efterfølgende  år  falde  i  takt  med,  at  de  ekstra  indskud  på  kapital   -  og ratepensionsordninger kommer til beskatning. Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension En ændring af reglerne, således at man blot skal have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år, vil betyde en udvidelse af den personkreds, der kan benytte pensionsordningen. For de berørte personer betyder det, at indbetalte beløb kan fradrages straks i stedet for fordelt over 10 år. Nutidsværdien af fradraget bliver dermed højere, og der opnås en mulig skatteudjævning, idet opspareren typisk vil være topskatteyder i opsparingsåre t, men ikke nødvendigvis vil være det i udbetalingsperioden. Der  er  ikke  et  præcist  grundlag  for  at  vurdere,  hvor  mange  der  yderligere  vil  kunne anvende ordningen som følge af forslaget.  Årligt benytter ca. 800 selvstændige, der har drevet virksomhed i en sammenhængende 10  -års periode reglerne, med et gennemsnitligt indskud på ca. 800.000 kr. Den foreslåede udvidelse af ordningen skønnes således at omfatte en meget begrænset ny personkreds. På den baggrund skønnes det varige provenutab ikke at ville overst  ige 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale skatter. Det varige tab skyldes som nævnt dels et rentetab ved, at fradragstidspunktet fremrykkes, dels et progressionstab som følge af forskel mellem skattesatser på ind - og udbetalingstidspunktet. Som følge af fremrykningen af fradrag vurderes det umiddelbare provenutab i det første år at udgøre op imod 45 mio. kr.  Heraf andrager den kommunale andel af provenutabet ca. 25 mio. kr. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at   pensionerne kommer til beskatning. Forenkling    i    forbindelse    med    ophør    af    pensionsordninger    i    form    af    indførelse    af modregningsadgang Forslaget om en udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat i afgiften efter pensionsbeskatningsloven   vil   indebær  e   et   umiddelbart   éngangsprovenutab   og   et   varigt   provenutab i form af et rentetab. Éngangsprovenutabet  fremkommer  ved  lovforslagets  ikrafttrædelse,  når  den  løbende

- 11 - månedlige   ekstra   skattebetaling    –   med   efterfølgende   tilbagebetaling   en   måned   senere – formodentlig  forsvinder.  Den  varige  virkning  er  rentetabet  ved,  at  tilbagebetalingen  af  den gennemsnitlige  negative  PAL-skat  i  realiteten  fremrykkes  i  omtrent  en  måned.  Provenutabet afhænger   af   størrelsen   af   tilbagebetalingsberettiget   skat,   og   således   med   udsvin gene   på aktiemarkederne i perioden op til, at pensionsordninger hæves. De seneste to år er tilbagebetalingerne faldet støt i takt med, at der bliver mindre negativ skat at fremføre fra de kraftige fald i aktiekurserne, som indtrådte i løbet af 2001 og 2002   . I hele 2005 vurderes de at udgøre omkring 20 mio. kr. På den baggrund skønnes éngangsprovenutabet at udgøre ca. 2 mio. kr. for 2005 og det varige rentetab ca. 100.000 kr. årligt. Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparing   er Forslaget sikrer, at reglerne for opsparingsordningen bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser. Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD  -midler Forslaget sikrer, at reglerne om flytteret af LD-midler bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Udestår. Økonomiske konsekvenser for e  rhvervslivet Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for følgende delforslag. Forslaget om et midlertidigt skattefradrag for investeringer på Fondsbørsens alternative markedsplads vil gøre det mere attraktivt at invester e på markedspladsen for de institutionelle investorer, hvilket kan være gavnligt for virksomheder, som foretager nynoteringer og søger andre kapitaltilførsler på markedspladsen. Den   foreslåede   udvidelse   af   placeringsmulighederne   for   midlerne   i   kapital -   og ratepensionsordninger kan fremme investeringer i unoterede aktier og anparter, og dermed skabe bedre vilkår for ikke -noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler. Udvidelsen af adgangen til en pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende kan medvirke til at forstærke incitamenterne til at blive selvstændigt erhvervsdrivende – samt at blive det igen, såfremt man har været ude i en kortere periode. Forslaget om en udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en beskeden  likviditetsgevinst  for  pengeinstitutterne,  som  i  størrelsesorden  modsvarer  statens likviditetstab.

- 12 - Administrative konsekvenser for erhvervslivet Udestår. Administrative konsekvenser for borgerne Konsekvensændringerne   som   følg   e   af,   at   det   bliver   muligt   at   investere   rate-   og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren, som er den, der er nærmest t  il at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet   om   værdien   af   aktierne   eller   anparterne   til   brug   for   beskatning   efter pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. Miljømæssige konsekven   ser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Det  undersøges  i  øjeblikket,  hvorvidt  indførelsen  af  et  midlertidigt  skattefradrag  i pensionsafkastbeskatningsloven for investeringer i selskaber optaget til handel på Fondsbø  rsens alternative markedsplads indeholder EU-retlige, herunder statsstøtteretlige, aspekter.

- 13 - Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser. Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Forslaget skønnes at medføre et varigt provenutab på ca. 21 mio. kr. årligt, hvoraf halvdelen vedrører de kommunale skatter. For finansåret 2005 skønnes provenutabet at udgøre ca. 150 mio. kr. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Udvidelsen   af   placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og ratepensionsordninger og et midlertidigt skattefradrag for investeringer på Fondsbørsens  alternative  markedsplads kan skabe bedre vilkår fo r ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler Udvidelse af adgang til pensionsordning forstærker incitamenter til at blive selvstændigt erhvervsdrivende. Forslaget om en udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL- skat indebærer en likviditetsgevinst for pengeinstitutterne. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Konsekvensændringerne som følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier  eller  anparter,  medfører  visse administrative   krav   for   de   enkelte kontohavere,  som  ønsker  at  benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren, som  er  den,  der  er  nærmest  til  at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier   eller   anparter,   skal   løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne  eller  anparterne  til  brug  for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven for investeringer i selskaber optaget til handel på Fondsbørsens alternative markedsplads indeholder EU  - retlige, herunder statsstøt teretlige, aspekter.

- 14 - Høring Lovforslaget  er  sendt  til  høring  hos   Advokatrådet,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Børsmæglerforeningen, Danish Ventur e Capital and Private Equity  Association,  Danmarks  Nationalbank,  Dansk  Aktionærforening,  Dansk  Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Forsikringsfunktionærers     Landsforening, Den     Danske     Aktuarforening,     Den     Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,  Foreningen  af  Interne  Revisorer,  Foreningen  af  J.A.K  Andelskasser, Foreningen  Registrerede  Revisorer,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen Danske    Revisorer,    Forsikring    og    Pension,    Forsikringsmægl  erforeningen    i    Danmark, Forsikringsmæglernes   Brancheforening,   Forvaltningshøjskolen,   Frederiksberg   Kommune, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS interesseorganisationen, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Kommu nernes Landsforening,   Københavns   Fondsbørs,   Københavns   Kommune,   Lokale   Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisionskredsen, Sammenslutningen    Danske    Andelskasser,    Skattechefforeningen,    Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skatteregion Maribo, Told- og Skattestyrelsen, Værdipapircentralen A/S, Økonomi  - og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Som led i regeringens handlingsplan vedrørende risikovillig kapital foreslås det at gøre det muligt    at    etablere    såkaldte    alternative    markedspladser    i    Danmark,    jf.    økonomi  -    og erhvervsministerens forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders  aflæggelse  af  årsregnskab  m.v.  og  lov  om  værdipapirhandel  m.v.  (L  X).  Det forventes, at Københavns Fondsbørs vil etablere en alternativ markedsplads i løbet af 2. halvår 2005. Alternative markedspladser retter sig især mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked.

- 15 - Det er af stor betydning for udviklingen af Fondsbørsens alternative markedsplads, a t institutionelle   investorer   finder   det   attraktivt   at   investere   på   markedspladsen,   ligesom institutionelle investorer vil være vigtige for nynoteringer og kapitaltilførsler på markedet. For at sikre institutionelle investorers interesse for Fondsbørsens al ternative markedsplads i den kritiske opstartsfase foreslås det, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005  -2008 kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af anskaffel sessummen for aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skattepligtige ejer direkte ved indkomstårets udløb. Det er den oprindelige anskaffelsessum, opgjort efter de sædvanlige regler, der udgør beregningsgrundlaget, og ikke kursværdien ved indkomstårets udløb. Fradraget skal ske i beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 2-6 på samme måde som fradrag for renteudgifter og omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige før beregning af neds ættelser. Herudover foreslås det, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skatte pligtige ejer indirekte. Det er dog en forudsætning,  at  aktierne  ikke  ejes  direkte  af  et  pensionsinstitut,  der  er  skattepligtig  efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, da der ellers ville kunne blive tale om fradrag for den samme aktiebesiddelse hos to selskaber, dels moderselskabet, og dels det datterselskab, som ejer aktierne direkte. Da koncernstrukturen kan bestå af selskaber i flere led, foreslås det, at fradraget for det indirekte ejerskab tilkommer den skattepligtige efter lovens § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Bestemmelsen kan illustreres ved følgende  eksempel: Moderselskabet ejer 100 pct. af et datterselskab. Såvel moderselskabet som datterselskabet er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Datterselskabet ejer 100 pct. af et datterselskab (her datterdatterselskabet), som ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Datterdatterselskabet køber i indkomståret 2005 for 1 mio. kr. aktier i selskaber optaget til handel på  Fondsbørsens alternative markedsplads. Ved indkomstårets udløb ejer datterdatterselskabet fortsat aktierne. Moderselskab Datterselskab

- 16 - Efter forslaget tilkommer fradraget for aktiekøbet den nærmeste indirekte ejer af aktierne, som tillige er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. I eksemplet er det datterselskabet, som herefter kan fradrage 5 pct. af 1 mio. kr. (50.000 kr.) ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for 2005, dog maksimalt 0,05 pct. af datterselskabets pensionsformue ved indkomstårets udløb, jf. nedenfor. Forudsættes det, at datterselskabet heller ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven,    tilkommer    det    moderselskabet    at    fradrage    5    pct.    af anskaffelsessummen af aktierne. Forudsættes det endvidere, at datterdatterselskabet alene er ejet indirekte af moderselskabet med 60 pct., fordi de resterende 40 pct. er ejet af et udefrakommende selskab, kan moderselskabet alene fratrække 60 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 30.000 kr.,   ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag. Er det udefrakommende selskab tillige skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, kan dette selskab fradrage 40 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 20.000 kr., ved opgørelsen af selsk abets beskatningsgrundlag. Ved afgørelsen af, hvordan ejerandele fordeler sig mellem den direkte ejers ejere, er det ejerandelen ved udløbet af den direkte ejers indkomstår, der lægges til grund. Er aktierne ejet af et ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, kan 5 pct. af anskaffelsessummen for aktierne fradrages hos det selskab, der i øvrigt efter reglerne i lovens § 3 A beskattes af ejendomsdatterselskabets indkomst, jf. nærmere selskabsskattelovens § 3 A. Endelig   foreslås   det   i   bes temmelsen,   at   der   alene   gives   fradrag   i   det   omfang, anskaffelsessummen for aktierne ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget  kan  derfor  højst  udgøre  5  pct.  af  1  pct.  eller  0,05  pct.  af  den  skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb. For     livsforsikringsselskaber     og     pensionskasser     m.v.     udgør     pensionsformuen livsforsikringshensættelserne  for  egen  regning  henholdsvis  pensionshensættelserne  for  egen regning. Til nr. 2 Efter pensionsafkastbeskatningsloven sker der en løbende beskatning af gevinster og tab på aktiver, som ligger til grund for de i lovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger.    Denne Datterdatterselskab

- 17 - årlige lagerbeskatning opgøres efter lovens § 13, stk. 3, som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indko   mstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Opgørelsen af lagerbeskatningen foretages af det pengeinstitut, hvori opsparingsordningen er oprettet. I   den   samtidigt   hermed   foreslåede   ændring   af  Finanstilsynets  bekendtgørelse  om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være muligt at placere midler fra særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter. Unoterede aktier og anparter er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked, som det er tilfældet for noterede aktier. Dermed foreligger der ikke værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for lagerbeskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende værdiansættelser tillige gør det vansk eligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter loven, og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel værdiansættelsesregel for sådanne unoterede aktier eller anparter. Det foreslås her, at der ved lagerbeskatningen skal anvendes det største beløb af   enten kursværdien ved seneste kapitaludvidelse eller transaktion mellem uafhængige parter   eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart. Det er den enkelte kontohaver, som skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier, jf. det foreslåede nye stykke 7 til lovens § 13. Afgiver   kontohaveren   urigtige   eller   vildledende   oplysninger,   eller   fortier   denne oplysninger til pengeinstituttet i forbindelse med opgørelse af beskatningen efter den ovenfor foreslåede     alternative     opgørelsesmeto  de,     kan     kontohaveren     ifalde     strafansvar     efter pensionsafkastbeskatningslovens § 32. Er  aktierne  i  selskabet  tillagt  forskellige  rettigheder,  skal  der  korrigeres  herfor  ved opgørelsen af den pågældende akties eller anparts værdi, såfremt de forskellige rett igheder har betydning for disses værdier. Der er ikke adgang til at anvende den alternative opgørelsesmetode i situationer, hvor de unoterede aktier eller anparter handles på et reguleret marked, dvs. enten nationalt eller EU -retligt reguleret marked. Handles aktierne eller anparterne på et reguleret marked, adskiller de sig ikke fra noterede aktier, og der sker dermed en løbende værdiansættelse af aktierne eller anparterne. Til denne kategori aktier hører f.eks. aktier optaget til handel på autoriserede m  arkedspladser (Dansk AMP) og aktier optaget til handel på Fondsbørsens nye alternative markedsplads, som forventes etableret i 2. halvår 2005. Der foreslås herudover indsat et nyt stykke 8 i lovens § 13, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere reg ler om, hvorledes selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter det foreslåede nye stk. 7 skal opgøres. Det er hensigten at fastsætte regler i overensstemmelse med Ligningsrådets vejledende anvisning  om  værdiansættelse  af  unoterede  aktier  og  anparter ,  jf.  TSS-cirkulære  2000  -9. Udgangspunktet er her, at aktiernes eller anparternes værdi beregnes som summen af værdierne af de  enkelte  aktivposter  i  selskabet  minus  de  respektive  gældsposter  i  selskabet.  Den  således opgjorte værdi tillægges værdien af good will. Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, dog med nogle korrektioner, jf. nærmere TSS -

- 18 - cirkulære 2000  -9. Til nr. 3 Når en pensionsordning ophæves, skal kunden i en række tilfælde have udbetalt neg ativ pensionsafkastskat.  Et  pengeinstitut  skal  i  sådanne  situationer  indsende  en  ansøgning  til myndighederne om at få beløbet udbetalt. For at kunne spare et større antal ansøgninger årligt foreslås en udvidet adgang for pengeinstitutterne til at kunne mod regne. Der er i dag hjemmel til at kunne modregne negativ pensionsafkastskat i skatten fra de kunder, der har positiv afkast efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved lovforslaget foreslås mulighederne for modregning udvidet til  også  at  omfatte  afgiften  ef ter  pensionsbeskatningsloven,  som  altid  vil  være  positiv.  Ved gennemførelse af forslaget opnås en administrativ lettelse.   Til § 2 Til nr. 1 -2 Efter pensionsbeskatningslovens § 15 A kan en nærmere afgrænset personkreds anvende et beløb svarende til de n skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en erhvervsvirksomhed (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, såkaldt ophørspension. Ved   ophørspension   kan   den   avancebeskatni ng,   der   skal   finde   sted   på   grund   af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger. Dette kan opnås   i   kraft    af,    at    den    tidligere    erhvervsdrivende    kan    fradrage   indskuddet   på   en pensionsopsparing  i  samme  år,  som  der  sker  beskatning  af  fortjenesten  fra  afståelsen  af virksomheden. Formålet med ophørspensionen er at forbedre mulighederne for, at de berørte personer kan anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af virksomheden til at skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing. Personerne er karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum    for deres livsinteresser.  De  pågældende  har  typisk  prioriteret  investeringer  i  virksomheden  højere  end pensionsopsparing  i  traditionel  forstand,  og  hvis  der  i  det  hele  taget  er  foretaget  sådan pensionsopsparing,  er  denne  ofte  beskeden  sammenlignet  med  de  oparbejdede  værdier  i virksomheden og med personernes hidtidige indtægtsforhold. For at målrette ordningen mod personer, der i en længere periode har haft virksomheden som økonomisk centrum, og dermed typisk har prioriteret investeringer i virksomheden ov er pensionsopsparing i traditionel forstand, er en af betingelserne for at kunne anvende reglerne om ophørspension, at personen har drevet virksomhed i en sammenhængende periode på mindst 10 år

- 19 - forud   for   det   indkomstår,   hvor   ordningen   oprettes.   Dog   tillade s   det,   at   der   kan   ske virksomhedsskift,  blot  der  ikke  går  mere  end  12  måneder  fra  den  ene  erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed påbegyndes. Denne betingelse har imidlertid vist sig at være ufleksibel. En person, der har drevet virksomhed i f.eks. sammenlagt 30 år kan ikke anvende ordningen, hvis den virksomhed, som personen driver op til det tidspunkt, hvor pensionsordningen oprettes, alene har været drevet i 9 år, og der er forløbet 2 år mellem det tidspunkt, hvor den forrige virkso   mhed blev afstået, og den nye virksomhed blev startet. Det foreslås derfor at udvide anvendelsesområdet for lovens § 15 A således, at personen alene skal have drevet virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år.   Den pågældende person skal ikke nødvendigv is have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to omgange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse. Til nr. 3 Efter  den  gældende  formulering  af  pensionsbe  skatningslovens  §  15  B,  stk.  1,  kan rateudbetalinger  fra  en  §  15  B-ordning  påbegyndes  før  det  fyldte  40.  år.  Det  foreslås,  at bestemmelsen ændres således, at rateudbetalinger fra en § 15 B   -ordning kan påbegyndes før udløbet  af  det  indkomstår,  hvor  den  skat  tepligtige  fylder  40  år.  Det  foreslås  at  præcisere,  at sådanne udbetalinger skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 20. Til nr. 4 Det følger af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 2, 1. pkt., at ved oprettelsen a f en § 15 B-ordning skal policen eller opsparingskontrakten påføres en oplysning om, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1. Som en konsekvens af forslaget til § 2, nr. 3,  foreslås  det,  at  påtegningen  herom  skal  slettes  i  det   indkomstår,  hvor  den  forsikrede  eller kontohaveren    fylder    41    år.    Som    følge    af    den    foreslåede    ændring    vil    reglerne    i pensionsbeskatningslovens  §  8  henholdsvis  §  11  A  og  reglerne  i  §  18,  stk.  3  og  4,  finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den forsi krede eller kontohaveren fylder 41 år, jf. § 15 B, stk. 2, 3. pkt. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 3. Til nr. 6 I   den   samtidigt   hermed   foreslåede   ændring   af  Finanstilsynets  bekendtgørelse  om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være

- 20 - muligt at placere midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter. Unoterede aktier og anparter er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked,  som  tilfældet  er  for  noterede  aktier.  Dette  medfører,  at  der  ikke  altid  foreligger værdiansættelser   af   aktierne   eller   anparterne   til   brug   for   en   eventuel   beskatning   efter pensionsbeskatningsloven. Der foreslås på den baggrund indsat en ny   bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 17 A, der fastsætter en enkel værdiansættelsesregel for unoterede aktier eller anparter i den situation, hvor en indehaver af en rate- eller kapitalpensionsordning i et pengeinstitut vælger at udtage aktierne eller anparterne af det særskilte depot med henblik på at købe dem for frie midler, dvs. midler, som ikke er anbragt i pension. I sådanne situationer ansættes aktiernes eller anparternes værdi til det største beløb af enten kursværdien ved seneste kapitaludvid  else eller transaktion mellem uafhængige parter, eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart, forudsat at aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked. Handles aktierne eller anparterne på et sådan regule  ret marked, er der handelsværdier, der kan anvendes ved en eventuel afgiftsberigtigelse. Efter  forslagets  stk.  2  kan  skatteministeren  fastsætte  nærmere  regler  om,  hvorledes selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter bestemmelsens stk. 1 skal opgør   es. Der kan i den forbindelse  henvises  til  bemærkningerne  til  lovforslagets  §  1,  nr.  3,  hvor  der  foreslås  en tilsvarende værdiansættelsesregel ved den løbende lagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor  ved  opgørelsen  af  den  pågældende  akties  eller  anparts  værdi,  såfremt  de  forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte kontohaver skal give pengeinstituttet oplysning om værdie  rne opgjort efter bestemmelsen til brug for en eventuel beskatning efter denne lov. Den  foreslåede  bestemmelse  finder  tillige  anvendelse  i  den  situation,  hvor  der  i forbindelse med udbetaling af pensionen udelukkende er unoterede aktier eller anparter tilbage i depotet. Ønsker den pågældende kontohaver ikke, at aktierne eller anparter sælges, eller kan der ikke findes en køber til de pågældende aktier eller anparter, må konsekvensen heraf være, at aktierne  eller  anparter,  må  købes  for  frie  midler  af  kontoh  averen.  Værdien  af  aktierne  eller anparterne opgøres derfor også efter den ovenfor beskrevne værdiansættelsesregel. Repræsenterer aktierne eller anparterne herefter en værdi, vil skatte - eller afgiftskravet blive rejst overfor kontohaveren, og kravet vil i givet fald kunne inddrives hos kontohaveren efter de  almindelige  regler  om  udpantning  for  skyldige  skatter,  jf.  kildeskattelovens  §  68  og pensionsbeskatningslovens § 38. Pengeinstituttet skal i den forbindelse oplyse skattemyndighederne om skatte- eller afgiftskravets størrelse på baggrund af bl.a. de oplysninger om værdien af aktierne eller anparterne, som kontohaveren skal oplyse instituttet om, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens § 17 A, stk. 1, sidste pkt. Når aktien eller anparten udtages af det s ærskilte depot og købes for frie midler, vil en

- 21 - eventuel efterfølgende avance eller tab på aktien eller anparten skattemæssigt blive behandlet efter aktieavancebeskatningslovens regler. I den forbindelse vil den værdi, der fremkommer efter ovenstående     regl er,     blive     lagt     til     grund     ved     en     efterfølgende     beskatning     efter aktieavancebeskatningsloven,  dvs.  at  den  fremkomne  værdi  udgør  aktiens  eller  anpartens anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningsloven. Til nr. 7 Ved lov nr. 190 af  24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  at  flytte  deres  LD -indestående  over  i  et  andet  pensionsinstitut.   Pensionsbeskatningslovens regler tilpassedes i denne forbindelse, så flytningen behandles efter de samme    regler,    som    gælder    for    flytning    af    andre    pensionsordninger,    jf.    nærmere pensionsbeskatningslovens § 41. Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan en pensionsopsparing - under nærmere angivne betingelser – uden skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunkte t flyttes til en anden pensionsopsparing, hvor udbetalingerne vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Dette gælder også flytninger af LD   -indestående til sådanne ordninger, jf. § 41, stk. 1, nr. 8. Hvis en overflytning derimod sker til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit II A, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide. Efter pensionsbeskatningslovens § 30 afgiftsbelægges denne ophævelse med 60 pct. Ganske på linje hermed skal de tte også gælde overførsler af LD -indestående fra den 1. juli 2005, som sker til afsnit II A-ordninger. Dette fremgår imidlertid ikke klart af den tilpasning af pensionsbeskatningsloven, der skete i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 190 af 24. marts 2004.  Det  foreslås  at  præcisere  pensionsbeskatningsloven,  jf.  den  foreslåede  ændring  af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, så det tydeliggøres, at overflytningen af LD  -indestående til   en   afsnit   II   A-ordning   behandles   på   samme   måde   som   overflytning   af   al  mindelige pensionsordninger til de nævnte ordninger. Til nr. 8 -9 I   den   samtidigt   hermed   foreslåede   ændring   af  Finanstilsynets  bekendtgørelse  om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være muligt at placere midler fra særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter. Det   er   imidlertid   en   betingelse,   at   kunden   ikke   ejer   25   pct.   eller   mere   af   aktie-   eller anpartskapitalen  i  det  unoterede  selskab.  Begrundelsen  herfor  er,  at  forslaget  ikke  skal  give mulighed for finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler, men skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter. Det er således afgørende, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selska  b ikke kommer  op  på  25  pct.  eller  mere.  Ved  opgørelsen  af,  om  kontohaveren  har  en  ejerandel  i

- 22 - selskabet på 25 pct. eller mere, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2  – 4, tilsvarende anvendelse. Det betyder, at ved opgørelsen af kontoh averens ejerandel medregnes aktier og anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre  samt  børn  og  børnebørn  og  disses  ægtefæller  eller  dødsboer  efter  de  nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier og anparter, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Kontohaveren har en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter i og uden for det særskilte pensionsdepot. Det vil sige, at også aktier og anparter, som kontohaveren ejer uden for det særskilte depot, medregnes ved opgørelsen af, om ejeran   delen på 25 pct. er overskredet. Kommer kontohaverens samlede ejerandel i selskabet imidlertid alligevel op på 25 pct. eller mere, foreslås der  en regel om, at kontohaveren i disse tilfælde inden for 3 måneder efter overskridelsen skal afstå aktier henhold svis anparter i selskabet, således at den samlede ejerandel bringes ned under 25 pct. Kravet om nedbringelse gælder uanset, om årsagen til, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab er kommet op på  25 pct. eller mere, er, at kontohaveren har placeret nye kapitalandele i det særskilte depot eller har anskaffet nye kapitalandele for frie midler, eller overskridelsen skyldes en kombination. Kontohaveren kan frit vælge, hvordan nedbringelsen af den samlede ejerandel til under 25 pct. i det unoterede selskab skal ske. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe ejerandelen ved at nedbringe kapitalandelene placeret i det særskilte depot eller ved at afhænde kapitalandele anskaffet for frie midler eller ved en kombination. I  det  tilfælde,  hvor  ko  ntohaveren  ikke  inden  for  3  måneder  nedbringer  den  samlede ejerandel til under 25 pct., skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om, at den samlede   ejerandel   overskrider   25   pct.s   grænsen.   Kontohaveren   skal   give   meddelelse   til pengeinstituttet straks, når 3 -måneders fristen er udløbet. Det foreslås herudover, at for den del af den samlede pensionsordning, der er anbragt i unoterede aktier og anparter, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, herefter tilsvarende  anvendelse.  Efter  reglerne  i  §  30,  stk.  1,  skal  der  svares  afgift  af  ordningen  ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant eller andre dispositioner, der gør, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Forslaget indebærer, at de  r skal svares en afgift på 60 pct. (eller eventuelt en lavere sats for ældre oprettede ordninger) af det beløb i ordningen, der kan henføres til aktie - henholdsvis anpartskapitalen  i  det  unoterede  selskab,  og  som  forholdsmæssigt  kunne  være  udbetalt  ved ophævelse   af   ordningen.   Efter   reglerne   i pensionsbeskatningslovens   §   38,   stk.   1,   skal pengeinstituttet tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten. Efter  den  gældende  be  stemmelse  i  pensionsbeskatningslovens  §  30,  stk.  8,  skal  den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, sørge for, at pensionsinstituttet inden 1 måned får underretning om

- 23 - den disposition, der efter reglerne i § 30, stk. 1, medfører, at ordningen ikke længere opfy   lder betingelserne i lovens kapitel 1. Da den foreslåede bestemmelse i § 30 B således er en undtagelse herfra foreslås dette tilkendegivet i § 30, stk. 8, ved at indsætte ”jf. dog § 30 B”. Til § 3 Til stk. 1 Det foreslås, at loven skal træde i kraft dag   en efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-6. Til stk. 2 Det  undersøges  i  øjeblikket,  hvorvidt  indførelsen  af  et  midlertidigt  skattefradrag  i pensionsafkastbeskatningsloven for investeringer i selskaber optaget til handel på Fondsbørsens alternative markedsplads indeholder EU-retlige, herunder statsstøtteretlige, aspekter. Såfremt det viser  sig,  at  der  er  tale  om  statsstøtte,  skal  forslaget  anmeldes  overfor  EU -Kommissionen. Forslaget kan derfor ikke træde i kraft før godkendelse foreligger f   ra EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget. Til stk. 3 Det foreslås, at konsekvensændringerne som følge af, at det bliver muligt at placere rate - og kapitalpensionsmidler fra særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter skal have virkning for kapitalandele, der placeres i unoterede selskaber den 1. juni 2005 eller senere. Til stk. 4 Det foreslås, at udvidelsen af reglerne om ophørspension i pen  sionsbeskatningslovens § 15 A skal have virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der finder sted i indkomståret 2005 eller senere. Til stk. 5 Det foreslås, at ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 15 B får virkning fra og med indkomståret 2004. Dermed får ændringerne virkning fra samme tidspunkt som lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvorved § 15 B blev indført.

- 24 - Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov