Skatteministeriet                                                                                                 J.nr. 2000-221-0032 Afgiftsområdet 6. december 2004 Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/377/EØF (6. momsdi rektiv) med henblik på forenklinger af momsforpligtelser, forslag til Rådets direktiv om ordninger for godtgørelse af moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret i en anden landsstat, og forslag om Rå dets forordning om ændring af Rådets forordning 1798/2003 (forordning om administrativt samarbejde) om administrative samarbejdsordninger nødvendige for funktionen af one-stop systemet og godtgørelse af moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret i en anden medlemsstat. KOM(2004)728 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Resumé Forslaget,   som   er   fremsat   af   Kommissionen   den   29.   oktober   2004,   indebærer   ændring   i   6. momsdirektiv,  ændring  i  forordningen  om  administrativt  momssamarbejde  samt  forslag  om  et  nyt direktiv   om   en   ordning   for   momsgodtgørelser.   Forslaget   i   sin   helhed   sigter   mod   at   lette   de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter og indeholder følgende elementer: A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt (B2B) B. Indførsel af et one -stop system C. Indførsel af godtgørelsessystem til af  løsning af 8. momsdirektiv D. Harmonisering af fradragsretten E. Forenkling af fjernsalgsreglerne F.        Ændringer i særordningen for små virksomheder. 1.   Baggrund og indhold Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre medlemslande end deres eget har  betydelige  administrative  byrder.  Endvidere  er  reglerne  i  8.  momsdirektiv  for  godtgørelse  af købsmoms afholdt i et andet medlemsland så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen.   Forslaget  sigter  mod  at  lette  de  administrative  byrder  for  virksomheder,  der  ikke  er  etableret  i  det medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget indeholder følgende elementer: A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt   B. Indførsel af et one-stop system   C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv D. Harmonisering af fradragsretten E. Forenkling af fjernsalgsreglerne

F. Ændringer i særordningen for små virksomheder. Forslaget indebærer ændringer i 6. momsdirektiv for så vidt angår punkt A, B, D, E og F. Derudover foreslås et nyt direktiv til erstatning af 8. momsdirektiv, punkt C. Endelig vil en gennemførelse af punkt B og C også kræve ændringer i forordningen om administrativt momssamarbejde. Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i detaljer. Ad. A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt, business-to-business (B2B) Der  er  i  dag  omvendt  betalingspligt  ved  en  del  transaktioner  mellem afgiftspligtige  personer  (B2B)  i forskellige EU-lande. Det vil sige, at køber – i stedet for sælger - skal indbetale moms i købers hjemland (forbrugslandet).   Fordelen   ved   omvendt   betalingspligt   er,   at   sælger   fritages   for   at   skulle momsregistreres og indbetale momsen i købers hjemland.   For  visse  typer  af  B2B-transaktioner  er  det  obligatorisk  for  medlemslandene  at  anvende  omvendt betalingspligt, for andre typer er det frivilligt.   Kommissionen foreslår, at udvide den obligatoriske brug af omvendt betalingspligt til også at omfatte transaktioner med: varer, der installeres/samles af eller på vegne af sælger, ydelser  i  forbindelse  med  fast  ejendom,  art.  9(2)a,  herunder  ydelser  fra  ejendomsmæglere, ejendomshandlere  og  sagkyndige,  samt  ydelser  vedrørende  forberedelse  eller  samordning  af byggearbejder, transaktioner med en køber, der er en momsregistreret afgiftspligtig person, ydelser angivet i art. 9(2)c, som omfatter: - virksomhed   indenfor   kulturel   aktivitet,   sport,   kunst,   videnskab,   undervisning   og underholdning, - virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og omladning,   - sagkyndig vurdering af løsøregenstande og   - arbejde udført på løsøregenstande. Imidlertid medfører omvendt betalingspligt og det forhold, at sælger ikke længere er momsregistreret i købers land, at sælger ikke umiddelbart kan fratrække moms af eventuelle indkøb i dette land – men i stedet må søge om godtgørelse efter 8. momsdirektiv. Derfor har Kommissionen foreslået ændrede og forenklede regler for denne godtgørelse, jf. punkt C. Ad B. Indførsel af et one-stop system Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som momsberigtiges i købers land,  momsregistreres  m.v.  i  dette  land  (forbrugslandet)  bortset  fra  i  de  tilfælde,  hvor  der  bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle og leve op til en række forskellige krav i landene.   Siden  2003  har  det  været  muligt  for  virksomheder  i  3.  lande,  der  sælger  e-handelsydelser  til  private forbrugere   (Business-to-Consumer,   B2C)   at   registrere   virksomheden   i   ét   EU-land,   hvorefter virksomheden  via  myndighederne  i  dette  land  elektronisk  kan  foretage  momsangivelser  til  alle medlemslande i EU. Dette system med én indgang til alle EU-lande kaldes et one-stop system.  

Kommissionen foreslår, at one-stop systemet fra medio 2006 udvides til også at omfatte virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til private, B2B og B2C. Ligesom i det nuværende one-stop system skal momsangivelser foretages hos én myndighed for salg til alle EU-lande, og for virksomheder i EU gælder, at indgangen til systemet er hjemlandets myndighed. For   at   undgå   omfattende   pengeoverførsler   mellem   medlemslandenes   myndigheder   for   eslår Kommissionen,  at  virksomhederne  selv  skal  foretage  momsbetalingerne  direkte  til  de  relevante medlemslandes myndigheder.   Kombinationen af udvidet omvendt betalingspligt, jf. punkt A, og et nyt one-stop system vil betyde, at virksomheder  i  EU,  der  foretager  momspligtige  transaktioner  i  andre  medlemslande  end  hjemlandet enten   vil   være   omfattet   af   obligatorisk   omvendt   betalingspligt,   hvor   køber   er   ansvarlig   for momsbetalingen, eller have mulighed for at anvende one-stop systemet. Kommissionen foreslår, at brugen af one-stop systemet bliver valgfrit således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande kan være det. Kommissionen  foreslår  endvidere,  at  der  laves  et  harmoniseret  regelsæt  for  angivelser  i  one-stop systemet, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser. Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i one-stop systemet ikke nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser m.v.   Indførsel  af  det  nye  one-stop  system  kræver  ændringer  i  6.  momsdirektiv  samt  for  så  vidt  angår informationsudvekslingen m.v. ændringer i forordningen om administrativt samarbejde. Ad C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsd irektiv En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb (en momsbelagt omkostning) i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret - og derfor ikke har mulighed for at få momsfradrag - kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8.  momsdirektiv. Procedurerne   omkring   godtgørelsesanmodninger   efter   direktivet   er   imidlertid   så   administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.   Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret.  Der har ikke kunne opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er etableret, i stedet for efter forbrugslandets regler. Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirektiv, således at fradragsretten stadig følger reglerne i forbrugslandet. Den involverede virksomhed skal sende en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med oplysninger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er momspligtig og videresender anmodningen til forbrugslandets myndighed, som sender det anmodede beløb direkte til virksomheden. Ønsker forbrugslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af a nmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer m.v. vil dette skulle ske gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.

Moderniseringen  kræver  –  ligesom  one-stop  systemet  under  punkt  B  -  ændringer  i  forordning  om administrativt  samarbejde  (1798/2003),  idet  der  skal  laves  et  elektronisk  system  for  elektroniske udvekslinger  af  de  relevante  dokumenter  og  informationer.  Det  elektroniske  system  går  under benævnelsen VIES II. Ad D. Harmonisering af fradragsretten for momsudgifter Der  er  store  forskelle  i  medlemslandenes  regler  for  fradragsret  af  momsudgifter  i  forbindelse  med specielt  personbiler,  hotelophold,  bespisning,  luksusvarer,  underholdning  og  repræsentation.  Dertil kommer, at de lande, der havde begrænsninger i fradragsretten ved vedtagelsen af 6. momsdirektiv med de gældende regler har haft mulighed for at bibeholde dem (stand still). Dog kan landene ikke vedtage yderligere begrænsninger, og hvis et land en gang har lempet en begrænsning (givet mere i fradragsret) kan den begrænsede fradragsretsregel ikke genindføres. Kommissionen har tidligere fremsat forslag til en harmonisering af fradragsretsreglerne i EU, men der har ikke kunnet opnås enighed.   Kommissionen anfører, at det i det foreslåede moderniserede godtgørelsessystem, jf. punkt C, ikke er nødvendigt  med  en  harmonisering  af  fradragsretsreglerne.  Imidlertid  vil  det  være  fordelagtigt  at afgrænse  de  udgiftsområder,  hvor  fradragsretten  kan  variere  mellem  medlemslandene.  For  alle andre udgifter vil de normale fradragsretsregler gælde i alle EU-lande, og eventuelle stand still bestemmelser vil bortfalde. Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte og ændre fradragsretten for udgifter til : biler, både og fly, rejser, overnatninger, mad og drikke, luksusvarer, underholdning og repræsentation, varer  og  ydelser,  hvor  over  90  pct.  af  den  samlede  anvendelse  af  dette  gode  er  privat  eller uvedkommende for driften af virksomheden på anden vis. Ad E. Forenkling af fjernsalgsreglerne for salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder (B2C)   Med  det  indre  marked  i  1993  blev  der  -  for  at  undgå  konkurrenceforvridning  som  følge  af medlemslandenes forskellige momssatser – vedtaget særlige fjernsalgsregler. De medfører, at varesalg til privatpersoner  og  ikke-momsregistrerede  virksomheder  i  et  andet  EU-land  er  momspligtigt  i  købers land (forbrugslandet). Der er to undtagelser fra denne hovedregel: hvis det årlige varesalg til et andet EU-land er mindre end et nationalt fastlagt beløb på mellem 35.000 og 100.000 Euro, kan sælger vælge mellem at momsberigtige salget i oprindelses- eller forbrugslandet. hvis  varerne  er  punktafgiftspligtige,  dvs.  alkohol,  vin  mv.  Her  skal  al  moms  betales  i  købers land. Kommissionen  vurderer,  at  virksomheder  med  salg  til  en  række  EU-lande  må  bruge  betydelige administrative ressourcer på at overvåge salget til de enkelte lande og sikre, at salget ikke overstiger de nationale fjernsalgsgrænser.   Kommissionen foreslår, at der fastsættes én samlet grænse for fjernsalg til andre EU-lande på 150.000 Euro pr. virksomhed. Overskrides denne grænse skal virksomheden indbetale moms i forbrugslandene. Kommissionen   foreslår   endvidere,   at   virksomhederne   fortsat   skal   have   mulighed   for   at   vælge forbrugslandbeskatning uanset salgets størrelse.  

Forslaget indebærer, at hvis virksomheden skal betale moms i forbrugslandet, må virksomheden - som i dag - sørge for indbetaling af moms i de EU-lande, hvor den ikke er etableret, f.eks. ved brug af one- stop systemet, jf. punkt B. Man  kunne  argumentere  for,  at  introduktionen  af  et  one-stop  system  kan  fjerne  behovet  for fjernsalgsgrænsen, idet systemet medfører, at der kan ske elektroniske momsbetalinger via eget lands myndighed  og  dermed  kan  momsregistrering  i  forbrugslandene  undgås.  Kommissione  n  vurderer,  at det  er  hensigtsmæssigt  at  bibeholde  en  grænse  af  hensyn  til  de  små  virksomheder,  der  kan  have begrænset adgang til elektroniske løsninger. De vil dermed kunne fortsætte med kun at betale moms i eget land. Ad F. Ændringer i samordningen for små virksomheder Der findes i dag regler for momsfritagelse af små virksomheder i 6. momsdirektiv. Reglerne for, hvornår en virksomhed anses for lille ses i forhold til virksomhedens samlede årlige omsætning. Der er stor variation i definitionen af en lille virksomhed mellem de forskellige EU-lande. Således har nogle medlemslande en lav omsætningsgrænse, f.eks. Danmark med 50.000 kr., mens andre lande har en relativ høj omsætningsgrænse, f.eks. UK med knap 700.000 kr. Dertil kommer, at visse lande kan pri stalsregulere deres grænse, mens andre ikke kan. Med de gældende regler, er der ulige vilkår for medlemslandene til at definere størrelsen af en lille virksomhed, der kan momsfritages. Kommissionen  foreslår,  at  der  fastsættes  en  øvre  grænse  for  den  årlige  omsætning  i  momsfritagne virksomheder  på  100.000  Euro  (743.260  kr.).  Medlemslandene  vil  have  mulighed  for  at  fastlægge  et lavere niveau og for at fastsætte forskellige grænser for forskellige grupper af afgiftspligtige. 2.   Retsgrundlag Alle tre forslag er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93. Det indebærer, at forslagene skal vedtages med enstemmighed. 3.   Høring Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer. 4.   Proportionalitets- og nærhedsprincippet Der  er  tale  om  forslag,  der  har  til  hensigt  at  lette  virksomhedernes  grænseoverskridende  handel  og dermed funktionen af det indre marked. Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig i denne vurdering. 5.   Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser Konkrete  skøn  for  de  statsfinansielle  konsekvenser  er  endnu  ikke  foretaget,  men  følgende  kan bemærkes: De nye – og for virksomhederne mindre administrationstunge - regler for godtgørelse af moms afholdt i andre EU-lande forventes at medføre et vist tab for statskassen. Brugen  af  one-stop  systemet  vil  give  visse  tab  for  statskassen  på  grund  af,  at  mange virksomheder  får  længere  kredittid,  idet  systemets  afregningsperioder  er  3  måneder  – efter normale danske regler har store virksomheder måneden som afgiftsperiode. One-stop systemet er en forudsætning for, at der fremover kan foretages ændringer som indebærer, at moms ved grænseoverskridende salg til private kunder i andre EU-lande

som  hovedregel  skal  betales  i  forbrugslandet  og  ikke  som  nu  i  sælges  land.  Sådanne ændringer må forventes på sigt at give Danmark et merprovenu. Imidlertid trækker den foreslåede ændring af fjernsalgsgrænsen i modsat retning. Den kan  medføre  provenutab  for  statskassen,  idet  salg  af  varer  fra  andre  lande  i  større omfang  kan  blive  momset  i  salgslandet  i  stedet  for  -  som  det  er  tilfældet  nu    -  her  i landet. For så vidt angår administrative konsekvenser, skønnes, at ToldSkat får engangsudgifter til etablering af one-stop systemet og det tilknyttede informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for de eksisterende rammer. 6.   Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Der er endnu ikke foretaget skøn over konsekvenserne for erhvervslivet. Imidlertid må det formodes, at  såvel  forslaget  om  one-stop  systemet  og  nye  regler  for  godtgørelse  vil  lette  virksomhederne administrativt, øge momsfradragene og gøre EU-handel mere attraktivt. 7.   Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslagene  vil  kræve  ændringer  i  momslovens  regler  for  godtgørelse  af  moms  til  udenlandske virksomheder, i reglerne for fjernsalg af varer og i visse af reglerne for omvendt betalingspligt.   8.   Tidligere forelæggelser for Folketinget Forslagene  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  og  Skatteudvalget  forud  for  forslagenes præsentation på ECOFIN den 16. november 2004 .