Skatteudvalget 2004-05 (1. samling), Skatteudvalget 2004-05 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 60, L 153 Bilag 1
Offentligt
Stramning af de internationale sambeskatningsregler
- og nedsættelse af selskabsskatten til 28 pct.
Baggrundsnotat
Baggrunden for sambeskatningsreglerne
Baggrunden for reglerne om frivillig international sambeskatning er historisk (tilbage fra
indførelsen af statsskatteloven i 1903) og bunder i ønsket om skattemæssigt at kunne behandle
koncerner ens uanset organisering.
Formålet med reglerne i dag kan bedst betegnes som en hjælp til internationalt orienterede danske
koncerner til deres investeringer i udlandet.
Ofte giver investeringer underskud i opstartsfasen, men bliver på sigt rentable. Efterhånden som en
investering begynder at give overskud, skal de tidligere givne fradrag betales tilbage. Det sker via
de såkaldte genbeskatningsregler. I hovedtilfældet burde reglerne derfor alene virke som en slags
rentefrit lån. Hvis en investering aldrig kommer til at give overskud, medfører reglerne dog et
endeligt fradrag på det samlede underskud.
Der er et hul i sambeskatningsreglerne
Der er et konkret hul i de nuværende regler, som skyldes, at en af værnsreglerne i
skattelovgivningen ikke fungerer efter hensigten. Udenlandske koncerner kan undgå dansk
beskatning ved at placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, som indplaceres i
den danske sambeskatning.
Der er to metoder, der effektivt kan lukke dette hul
–
enten en total afskaffelse af
sambeskatningsmuligheden eller indførelse af det såkaldte globalpuljeprincip.
En stikprøveundersøgelse indikerer endvidere, at genbeskatningsreglerne ikke fungerer efter
hensigten. Reglerne skal sikre, at sambeskatningen som udgangspunkt kun virker som en
skattekredit for selskaberne. Andelen af underskud, der senere hen genbeskattes, kan kun under
meget stor usikkerhed skønnes, men den skønnede genbeskatningsandel virker overraskende lav,
hvilket bl.a. kan skyldes ”kreativ” skatteplanlægning og manglende muligheder for kontrol.
Virkningen af sambeskatningsreglerne
På baggrund af en stikprøveundersøgelse kan det skønnes, at den internationale sambeskatning
koster staten et årligt selskabsskatteprovenutab i omegnen af 2 mia. kr. både før og efter indregning
af, at en afskaffelse eller opstramning af reglerne vil medføre, at selskaberne vil agere anderledes
f.eks. i deres investeringsbeslutninger og mht. anvendelsen af skattemotiveret transfer pricing.
Den internationale sambeskatning giver alt andet lige en direkte tilskyndelse til flere investeringer i
 SAU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 60: Materialet fra pressemødet den 24. november 2004 vedrørende sambeskatningsreglerne, fra skatteministeren
udlandet og færre i Danmark. Det medfører færre arbejdspladser på kort og mellemlang sigt og
lavere produktivitet og dermed i sidste ende et lavere lønniveau i Danmark.
Sambeskatningsreglerne styrker derved den internationale skattekonkurrence til ugunst for
Danmark.
Reglerne medfører, at nogle koncerner betaler mindre skat end deres skatteevne tilsiger, fordi
koncernerne kan vælge kun at inddrage underskudsgivende selskaber under sambeskatningen, mens
de overskudsgivende holdes udenfor dansk beskatning.
Globalpuljeprincippet indebærer, at koncernerne ikke længere kan nøjes med at inddrage
underskudsgivende selskaber under sambeskatningen. Hvis en koncern ønsker at trække underskud
fra (hvad enten der er tale om underskud fra et datterselskab eller fra en udenlandsk filial), skal
alle
selskaber inddrages under sambeskatningen i en bindingsperiode.
Hullukning og skattestop
Der er således et konkret hul i sambeskatningsreglerne, stikprøveundersøgelse indikerer, at
genbeskatningen er overraskende lav, hvilket kunne tyde på, at der også er andre problemer.
Derfor handler Regeringen.
Skattestoppet giver som bekendt mulighed for, at huller kan lukkes.
Den mindst indgribende (EU-gangbare) måde, hvorpå det konkrete hul i sambeskatningen kan
lukkes fuldstændig, er ved indførelse af et globalpuljeprincip og en kompenserende nedsættelse af
selskabsskatten.
Indførelse af globalpuljeprincippet indebærer dog en betydelig stramning udover lukningen af det
konkrete hul. Men da det er den mindst indgribende måde, hvorpå det konkrete hul kan lukkes, og
Regeringen ikke tolerer huller i skattelovgivningen, er der intet andet valg.
Den betydelige opstramning legaliseres dog yderligere af, at den tilsyneladende meget lave
genbeskatningsandel peger på, at der kan være yderligere uopdagede hul-problemer.
Der har historisk været gentagne hullukningsøvelser i relation til den internationale sambeskatning,
og nye huller er konstant dukket op.
Det vurderes, at der ikke ville have været samme problemer, hvis ikke det var fordi
sambeskatningsreglerne giver mulighed for alene at inddrage underskudsgivende selskaber.
 SAU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 60: Materialet fra pressemødet den 24. november 2004 vedrørende sambeskatningsreglerne, fra skatteministeren
Med indførelse af globalpuljeprincippet sikres, at alle selskaber (såvel underskudsgivende som
overskudsgivende selskaber) inddrages under sambeskatningen.
Globalpuljeprincip og nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct.
En samlet provenuneutral omlægning, der omfatter indførsel af globalpuljeprincippet kombineret
med en nedsættelse af selskabsskatten fra 30 til 28 pct. vurderes samlet set at medføre gunstige
strukturvirkninger for dansk økonomi. Det skyldes blandt andet, at incitamentet til at investere i
Danmark øges.
Hele statens provenugevinst ved indførelse af globalpuljeprincippet anvendes til at nedsætte
selskabsskatten. Men dette merprovenu fra globalpuljeprincippet
–
og dermed tilbageførslen til
erhvervslivet
–
er større end erhvervslivets tab ved globalpuljeprincippet. Det skyldes, at koncerner,
der fremover vil fravælge sambeskatning (hvis de ikke ønsker at også overskudsgivende
udenlandske datterselskaber skal medtages i den danske skat) fortsat almindeligvis vil kunne få
fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske frem for i den danske skat.
Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpuljeprincippet og nedsættelsen af
selskabsskattesatsen.
Reduktionen af selskabsskatten vil medføre gevinster for samtlige danske selskaber med positiv
skattepligtig indkomst såvel store som små selskaber.
Indførelse af globalpuljeprincippet vil især ramme relativt få store koncerner. Men med indførelse
af globalpuljeprincippet, vil koncerner beskattes efter deres skatteevne, dvs. efter deres indkomst.
Medmindre koncernerne selv vælger at træde ud af sambeskatningen, vil ingen koncerner beskattes
hårdere, end deres skatteevne tilsiger. Med
en aggressiv udnyttelse af
de gældende regler kan
koncernerne i høj grad selv bestemme, hvad der skal indgå i deres skatteevne. Dvs. i praksis
inddrages kun underskudsgivende udenlandske datterselskaber, hvormed skatteevnen bliver
minimeret. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt.
Et globalpuljeprincip vil i høj grad medføre, at de gældende reglers uhensigtsmæssige
tilskyndelse til placering af investeringer og virksomheder i udlandet frem for i Danmark fjernes.
Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne i stedet forholde sig neutralt i
forhold til placeringen af investeringer.
Indførelse af globalpuljeprincippet vil således styrke Danmark i den internationale
skattekonkurrence og vil i sig selv have samme virkning på tiltrækningskraften og fastholdelsen
af virksomheder som en nedsættelse af selskabsskattesatsen.
 SAU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 60: Materialet fra pressemødet den 24. november 2004 vedrørende sambeskatningsreglerne, fra skatteministeren
Den kompenserende nedsættelse af selskabsskattesatsen styrker denne virkning yderligere. Den
samlede ”hullukningsøvelse” er således dobbeltvirkende mht. at tiltrække og fastholde
investeringer.
Yderligere tiltag
For at gøre globalpuljeprincippet robust nedsættes kravet til ejerskab fra de gældende 100 pct. til
(mere end) 50 pct. Derved undgås situationer, hvor koncerner kan frasælge blot få aktier og
derved trække overskudsgivne selskaber ud af puljen.
Udover indførelse af globalpuljeprincippet tages der initiativ til en forbedring af
kontrolmulighederne.