SkatteministerietJ. nr. 2004-711-0037 Udkast (3) 27. oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) § 1 I  skattekontrolloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  869  af  12.  august  2004,  foretages  følgende ændringer: 1.  § 3 B, stk. 1, affattes således: ”Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.”    2. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., udgår to steder: ”udenlandsk”. 3. I § 3 B, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”kontrollerede transaktioner”: ”jf. dog stk. 5”. 4. I § 3 B, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: ”Told-  og  skatteforvaltningen  kan  fastsætte  retningslinier  for  indholdet  af  den  skriftlige dokumentation.”   5. I § 3 B indsættes efter stk. 4 som nye stykker: ”Stk. 5.   Skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 6, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig  omsætning  på  under  250  mio.  kr.,  skal,  idet  stk.  4,  2.  og  3.  pkt.  finder  tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for, 1) kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed  stat,  der  ikke  har  en  dobbeltbeskatningsoverenskomst  med  Danmark  og  som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, 2) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke er medlem

- 1 - af EU eller EØS, og 3) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Stk.  6.  Ved  opgørelsen  af  størrelsesgrænserne  i  stk.  5  medregnes  juridiske  personer,  der  er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved opgørelse af den samlede  balance   bortses   dog  fra   gæld   og  fordringer   mellem  den   skattepligtige   og koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet  af  den  skattepligtige  og  omvendt.  Ved  opgørelse  af  omsætningsgrænsen  bortses  fra omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer. Stk. 7. Den skattepligtige skal udfylde et skema om den dokumentation for prisfastsættelsen m.m. for  kontrollerede  transaktioner,  der  skal  udarbejdes  efter  stk.  4  eller  stk.  5.  Skatteministeren bestemmer  udformningen  af  skemaet.  Den  skattepligtiges  revisor  skal  ved  sin  underskrift  på skemaet  bekræfte,  at  de  afgivne  oplysninger  er  korrekte.  Den  skattepligtige  skal  indsende skemaet til told- og skatteforvaltningen samtidig med indsendelsen af selvangivelsen.” Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9. 6. I § 3 B, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres: ”stk. 4” til: ”stk. 4 eller 5”. 7. I § 3 B, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres ”Stk. 1-5” til: ”Stk. 1-8”. 8. I § 14 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3.   Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 5.”   9. I § 17 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3.   Med bøde  straffes den, der forsætligt  eller af grov uagtsomhed,  undlader at opfylde pligten til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 4 og 5.” § 2 I  skattestyrelsesloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  868  af  12.  august  2004,  foretages  følgende ændringer: 1. § 33 C, stk. 1, nr. 4, affattes således: ”4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale i det omfang, der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 eller 5.” 2. I § 33 E indsættes som nyt stk. 3: ” Stk. 3. I sager om kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, afgiver den administrative klageinstans en udtalelse om i hvilket omfang, udgifter til sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med klagesagen, jf. § 33 C, stk. 1, nr. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.” § 3

- 2 - I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:   1. § 2, stk. 4, 2. pkt., affattes således: ”Ved  kontrollerede  transaktioner  med  udenlandske  fysiske  og  juridiske  personer  og  faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.” § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1-3 og 5-9 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere. Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner,  der  afholdes  i  forbindelse  med  sager,  som  påklages  til  de  administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene den 1. januar 2005 eller senere.   Stk. 4. § 2, nr. 2, har virkning for sager, som rejses ved den pågældende myndighed den 1. januar 2005 eller senere. Stk. 5. For skattepligtige med kontrollerede transaktioner, der som følge af den i § 1, nr. 1-7 nævnte affattelse af skattekontrollovens § 3 B, bliver omfattet af skattekontrollovens § 3 B, har reglerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, for så vidt angår disse kontrollerede transaktioner, virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 2005.

- 3 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål Formålet  med  lovforslaget  er  for  det   første   at  sikre,  at  reglerne  om  oplysnings-  og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner (transfer pricing) utvivlsomt er i overensstemmelse   med   EU-retten.   Dette   søges   opfyldt   ved   at   udvide   reglernes anvendelsesområde, således at oplysningspligten og den lovpligtige dokumentationspligt tillige kommer  til  at  gælde  for  indenlandske  transaktioner.  Udvidelsen  foreslås  kombineret  med,  at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation for visse transaktioner. Formålet er for det  andet at indføre yderligere incitamenter for virksomhederne til at udarbejde den lovpligtige transfer pricing-dokumentation for, hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat. Dette foreslås udmøntet ved indførelse af en særlig erklæringspligt og ved  indførelse  af  bøder  for  manglende  eller  mangelfuld  dokumentation.  For  så  vidt  angår erklæringspligten  vil  denne  samtidig  give  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen) information, som kan anvendes som prioriteringsredskab ved udvælgelsen af de selskaber, hvor der er mest grund til at efterprøve ved ligning og revision, om der handles til markedsvilkår. Formålet er for det  tredje at stramme op i forhold til dokumentationsforpligtelsen for at sikre, at den lovpligtige dokumentation har den ønskede kvalitet. Der er primært tale om en præcisering af den gældende dokumentationsforpligtelse, men i det omfang, det er fundet fornødent, indgår der forstærkede   krav   til   dokumentationen.   Det   forudsættes   således,   at   den   udarbejdede dokumentation har en kvalitet, som svarer til de principper og beskrivelser, der er indeholdt i den af Told- og Skattestyrelsen udsendte dokumentationsvejledning. Særligt bemærkes det, at det forventes, at den skattepligtiges dokumentation normalt er baseret på en sammenligning med uafhængige transaktioner, og at beskrivelsen af den generelle del af dokumentationen indeholder de nødvendige oplysninger for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) til vurdering af,  om  den  skattepligtiges  transaktioner  er  sammenlignelige  med  de  valgte  sammenlignelige transaktioner, og at dokumentationen således kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat som det ville være sket ved transaktioner mellem den skattepligtige og en uafhængig tredjemand (armslængde). Formålet  er  for  det   fjerde  at  sikre,  at  der  ikke  kan  spekuleres  i  at  vente  med  at  udarbejde dokumentationen  før  i  forbindelse  med  en  eventuel  klage.  Ved  at  vente  kan  udgifterne  til dokumentationen  efter  gældende  regler  blive  dækket  efter  reglerne  i  skattestyrelsesloven  om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig erklæringer og andet bevismateriale. 2. Baggrunden for lovforslaget Oplysnings- og dokumentationspligt Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for  deres transaktioner,  der svarer  til de  priser og  vilkår, som  uafhængige parter  ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2. Kravet om

- 4 - anvendelse af armslængdeprincippet i forhold til priser og vilkår for kontrollerede transaktioner omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende transaktioner. I  tilknytning  hertil  er  der  fastsat  regler  om  oplysnings-  og  dokumentationspligt.  Efter  de gældende  regler  i  skattekontrollovens  §  3  B  skal  den  skattepligtige  i  selvangivelsen  afgive oplysninger  om  art  og  omfang  af  handelsmæssige  eller  økonomiske  transaktioner  med udenlandske selskaber m.m. (kontrollerede transaktioner), herunder oplysning om relationer med forbundne  parter.  Endvidere  skal  der  udfærdiges  og  opbevares  skriftlig  dokumentation  for, hvorledes  priser  og  vilkår  er  fastsat  for  de  kontrollerede  transaktioner.  Den  skriftlige dokumentation skal foreligge senest på selvangivelsestidspunktet og skal på begæring forelægges for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen). For indenlandske kontrollerede transaktioner gælder, at virksomheden ved en ligning skal kunne dokumentere,  at  priser  og  vilkår  for  disse  transaktioner  er  fastsat  på  armslængdevilkår.  Der foreligger således ikke et egentlig dokumentationskrav, og det forventes ikke, at virksomheden udarbejder   en   egentlig   transfer   pricing-dokumentation   svarende   til   den   lovpligtige dokumentation. Kravet er, at virksomheden ved en ligning skal afgive de oplysninger, der er nødvendige  for  at  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  kan  vurdere,  om transaktionerne er armslængde.    Det  forhold,  at  oplysningspligten  og  den  lovpligtige  dokumentationspligt  alene  omfatter transaktioner med udenlandske selskaber m.m., har givet anledning til nærmere at overveje de danske regler set i lyset af EU-retten.    EU-traktaten indeholder en række artikler, der har det overordnede sigte, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af nationalitet, hvis forskelsbehandlingen er til ugunst og ikke kan begrundes  i  saglige  hensyn,  jf.  bl.a.  traktatens  artikel  43  EF  om  den  fri  etableringsret. EF-domstolen har endvidere afsagt en række domme omhandlende denne problemstilling, bl.a. C-340/00, Lankhorst-Hohorst. I denne sag underkendte EF-domstolen ved dom af 12. december 2002  de tyske regler om tynd kapitalisering. Domstolen konstaterede, at de tyske regler var i strid med EU-retten, fordi de i realiteten medførte en forskellig behandling af tyske selskaber afhængigt af, om moderselskabet (långiver) var hjemmehørende i Tyskland eller i udlandet. I skatteministerens oversendelsesbrev af 7. oktober 2003 til Folketinget om V6-redegørelsen (se nedenfor) er der henvist til denne dom med angivelse af, at dommen kan have betydning for den danske  dokumentationspligt,  som  kun  gælder  for  grænseoverskridende  transaktioner.  Det  er videre anført, at det ikke med sikkerhed kan siges, om hensynet til effektiv skattekontrol kan begrunde den danske forskelsbehandling. Denne vurdering afhænger af, om der er sammenhæng mellem mål og midler - altså en proportionalitetsbetragtning. Ved  indførelsen  af  skattekontrollovens  §  3  B,  jf.  lov  nr.  131  af  25.  februar  1998,  var  det vurderingen, at reglerne var i overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af udviklingen i EF-domstolens  praksis  og  for  at  sikre,  at  reglerne  utvivlsomt  er  i  overensstemmelse  med EU-retten, er det fundet hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet, således at bestemmelsen omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.    

- 5 - Erklæringspligt og bøder Såfremt   den   skattepligtige   ikke   har   udarbejdet   den   lovpligtige   dokumentation,   kan skattemyndighederne  efter  den  nugældende  skattekontrollovens  §  3  B,  stk.  5  foretage  en skønsmæssig  ansættelse,  for  så  vidt  angår  de  kontrollerede  transaktioner.  Derudover  kan  en manglende opfyldelse af dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den skattepligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde. I oktober 2003 blev Redegørelse til Folketinget om multinationale selskaber og transfer pricing (R 4) afgivet i henhold til vedtagelse nr. V 6 af 31. oktober 2002. Redegørelsen omfatter bl.a. en undersøgelse af transfer pricing-dokumentationen. Kontoret for International Selskabsbeskatning (TP-kontoret) i Told- og Skattestyrelsen har undersøgt den transfer pricing-dokumentation, som selskaber m.v. med grænseoverskridende transaktioner med forbundne parter er pligtige til at udarbejde og forelægge på skattemyndighedernes (told- og skatteforvaltningens) begæring efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 4. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for disse kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet  i ligningslovens  §  2, dvs.  til  priser og  vilkår,  som kunne  være  opnået mellem uafhængige parter. Dokumentationskravet har været gældende siden indkomståret 1999. Ved undersøgelsen blev tilfældigt udvalgt 212 dokumentationspligtige selskaber m.v., der blev bedt  om  at  indsende  dokumentation  for  indkomståret  2001.  Heraf  indsendte  167  selskaber dokumentationer. De  indsendte  dokumentationer  er  blevet  gennemgået  og  inddelt  i  kategorierne  “åbenlyst mangelfuld”  og  “ikke  åbenlyst  mangelfuld”  ud  fra  en  vurdering  af,  om  dokumentationerne umiddelbart kunne anses for at kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Da der  ikke er  foretaget en  egentlig ligning  af selskaberne,  kan der  ikke på  baggrund af  de undersøgte dokumentationer konkluderes, om selskabernes afregningspriser er korrekte eller ej. En  tilfredsstillende  dokumentation  er  ikke  ensbetydende  med,  at  afregningspriserne  opfylder armslængdeprincippet, ligesom man ikke ud fra en mangelfuld eller manglende dokumentation kan konkludere, at priserne ikke opfylder armslængdeprincippet. Undersøgelsen  viser,  at  lidt  over  halvdelen  af  selskaberne  (51,4  %)  har  udarbejdet  en dokumentation, som er “ikke åbenlyst mangelfuld”, og at de resterende selskaber således enten har udarbejdet en “åbenlyst mangelfuld” dokumentation (27,4 %) eller slet ikke har udarbejdet en dokumentation (21,2 %). For de større virksomheder var det ca. 60 pct., der havde udarbejdet en dokumentation, der blev kategoriseret som ”ikke åbenlyst mangelfuld”. Undersøgelsen vedrørte indkomståret 2001. Standarden for de udarbejdede dokumentationer må således i det 3. år, hvor dokumentationspligten har været gældende, betegnes som lav, trods den generelle udvikling med stigende  omfang  af  koncerninterne  transaktioner,  og  de  erfaringer  som  virksomhederne  må antages at have indhentet. Konklusionen er, at der er behov for yderligere incitamenter for at sikre en opfyldelse af den lovpligtige dokumentationspligt.  

- 6 - Opstramning af dokumentationsforpligtelsen Dokumentationen   er   et   meget   væsentligt   redskab   for   skattemyndighederne   (told-   og skatteforvaltningen)  i  lignings-  og  kontrolarbejdet.  Det  gælder  både  i  forbindelse  med udvælgelsen  af  de  sager,  hvor  der  er  anledning  til  at  efterprøve,  om  der  sker  flytning  af skattegrundlag, og i særdeleshed ved gennemførelsen af revisionen af de udvalgte sager. Ovenstående peger på et behov for incitamenter, der sikrer, at tilstrækkelige dokumentationer udarbejdes.  Der  er  behov  for  en  opstramning  med  henblik  på  i  praksis  at  få  højnet dokumentationsstandarden,  således  at  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  kan vurdere, om priser og vilkår er armslængde. Kravet om dokumentation af den fornødne kvalitet er ikke  kun  af  hensyn  til  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen).  Også  for virksomhederne   er   der   fordele   forbundet   med   en   dokumentation   af   høj   standard. Dokumentationen skal anskueliggøre, om priser og vilkår er på armslængde. Som udgangspunkt har skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) bevisbyrden, hvis man mener, der ikke er handlet på armslængde. Men en ringe dokumentation kan få bevisbyrden til at tippe, således at bevisbyrden i praksis overgår til virksomheden, som dermed skal bevise, at der er handlet til armslængde.        Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet en dokumentationsvejledning (udsendt i december 2002). Forventningen er, at den udarbejdede dokumentation har en kvalitet som svarer til de principper, beskrivelser  og anbefalinger  (den  såkaldte  7-punktsplan), der  er  indeholdt  i den  udarbejdede dokumentationsvejledning. Særligt skal nævnes, at det normalt må forventes, at den skattepligtiges  dokumentation er baseret på en sammenligning med uafhængige transaktioner. Endvidere må det forventes, at beskrivelsen af  den  generelle  del  af  dokumentationen  indeholder  de  nødvendige  oplysninger  for,  at skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  kan  foretage  en  vurdering  af,  om  den skattepligtiges kontrollerede transaktioner er sammenlignelige med de uafhængige transaktioner, der er  valgt  som sammenligningsgrundlag.  Det  forudsættes således  bl.a., at  dokumentationen indeholder en oplistning og dækkende beskrivelse af alle de kontrollerede transaktioner samt en dækkende   funktionsanalyse   og   redegørelse   for   andre   forhold   af   betydning   for sammenlignelighed, jf. retningslinjerne herom i OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Det bemærkes dog, at forventningerne til den udarbejdede dokumentation altid vil afhænge af de konkrete forhold, herunder transaktionernes omfang og kompleksitet. Endvidere  skal  det  bemærkes,  at  forventningen  om  anvendelse  af  sammenligning  med uafhængige transaktioner også skal ses i sammenhæng med anvendelsen af transfer pricing i udlandet. Danske (datter- eller moder-) selskaber vil således under alle omstændigheder ofte – og i stigende  omfang – skulle  basere deres koncerninterne  afregning på  en sammenligning med uafhængige transaktioner  for at opfylde  udenlandske dokumentationsregler eller  i forbindelse med en udenlandsk transfer pricing-revision. Endelig skal det bemærkes, at såfremt der foreligger aftaler med udenlandske skattemyndigheder om prisfastsættelsen – herunder såkaldte unilaterale ”Advance Pricing Arrangements” (APA’er), ”rulings” m.v. – eller hvis der er udarbejdet dokumentation for prisfastsættelsen til udenlandske myndigheder, skal sådanne aftaler og dokumentation forevises de danske myndigheder.  

- 7 - Omkostningsgodtgørelse De  eksisterende  regler  om  omkostningsgodtgørelse  kan  indeholde  et  incitament  til  ikke  at udarbejde dokumentationen, men i stedet indbringe indkomstforhøjelsen for Landsskatteretten. Først her udarbejdes den lovpligtige dokumentation. Ved at vente kan opnås en dækning på 50 eller 100 pct. af udgiften til at udarbejde dokumentationen – afhængig af sagens udfald - mod den almindelige  fradragsværdi  svarende  til  selskabsskatteprocenten  ved  rettidig  udarbejdelse. Udgifter til udarbejdelse af dokumentation anses for en driftsudgift. 3. Lovforslagets indhold Oplysnings- og dokumentationspligt Det foreslås, at kravet om afgivelse af oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med udenlandske selskaber m.m. (kontrollerede transaktioner) og det lovpligtige krav om udarbejdelse af dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner udvides til også at omfatte kontrollerede transaktioner med danske selskaber m.m. Samtidig  foreslås  dog,  at  der  i  et  vist  omfang  indføres  lempeligere  regler  for  mindre virksomheder. De mindre virksomheder er efter forslaget omfattet af oplysningspligten. For så vidt  angår  den  lovpligtige  dokumentationspligt  skal  de  mindre  virksomheder  derimod  kun udfærdige og opbevare dokumentation i forhold til visse transaktioner. Oplysningspligten indebærer, at den skattepligtige i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art  og  omfang  af  de  handelsmæssige  eller  økonomiske  transaktioner  med  interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), herunder oplysning om relationer med forbundne parter. Der er alene tale om summariske oplysninger. Formålet er at give skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) et redskab til hjælp i udvælgelsen af de virksomheder, som ønskes gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Dokumentationspligten  indebærer,  at  den  skattepligtige  skal  udarbejde  dokumentation  for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal være udarbejdet senest på selvangivelsestidspunktet.  Dokumentationen skal alene forelægges skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) på begæring. Reglerne i  skattekontrollovens  §  6  om  pligt  til  indsendelse  af  materiale,  der  kan  have  betydning  for skatteligningen,  finder  anvendelse  på  transfer  pricing-dokumentation.  Den  skattepligtige  har dermed   principielt   en   pligt   til   at   indsende   eller   udlevere   dokumentationen,   når skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) beder om at få dokumentationen forelagt. Alt efter  omstændighederne kan det dog aftales, at begæringen i stedet helt eller delvis opfyldes ved, at   skattemyndighederne   (told-   og   skatteforvaltningen)   får   adgang   til   at   gennemlæse dokumentationen hos den skattepligtige (på forretningsstedet). Det kan være aktuelt, hvor der er tale om en meget omfattende dokumentation, således at en indsendelse/udlevering vil være særlig byrdefuld.  Som  nævnt  i  punkt  2  under  ”erklæringspligt”  indgår  dokumentationen  som  et yderligere udvælgelsesredskab i forhold til sager, hvor der er anledning til at efterprøve, om der sker flytning af skattegrundlag og i særdeleshed ved gennemførelsen af revisionen af de udvalgte

- 8 - sager.     Den  foreslåede  ophævelse  af  sondringen  mellem  grænseoverskridende  og  indenlandske transaktioner  har  som  umiddelbar  konsekvens,  at alle  kontrollerede  transaktioner  omfattes  af oplysnings-   og   dokumentationspligten.   På   den   baggrund   foreslås   den   lovpligtige dokumentationspligt  begrænset,   således   at  mindre   virksomheder   alene  skal   udarbejde dokumentation for visse transaktioner.    Afgrænsningen  er  foretaget  under  hensyntagen  til  regeringens  politik  om  at  mindske erhvervslivets  administrative  byrder  samtidig  med,  at  der  er  lagt  afgørende  vægt  på,  at dokumentationskravet så vidt muligt kommer til at omfatte alle de kontrollerede transaktioner, hvor   det   potentielt   kan   være   relevant   at   kontrollere,   om   transaktionerne   opfylder armslængde-princippet.     De  mindre  virksomheder  skal  udarbejde  dokumentation  for  kontrollerede  transaktioner  med fysiske  og  juridiske  personer,  der  er  hjemmehørende  i  en  fremmed  stat,  der  ikke  har  en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS. Endvidere skal de udarbejde dokumentation for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS eller omvendt. Det vil typisk sige transaktioner med fysiske og juridiske  personer  samt  faste  driftssteder,  der er  hjemmehørende  henholdsvis  beliggende  i  et skattely. Mindre virksomheder foreslås afgrænset til virksomheder med under 250 ansatte og med enten en årlig balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Definitionen er fastlagt med udgangspunkt i Europa-Kommissionens definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore  virksomheder,  jf.  Kommissionens  henstilling  af  6.  maj  2003  (2003/361/EF). Definitionen  skal  være  opfyldt  på  konsolideret  basis.  Det  vil  sige,  at  ansatte,  balance  og omsætning i selskaber m.v., der er koncernforbundne med den skattepligtige, skal medregnes, idet interne mellemværender, indbyrdes kapitalandele og intern omsætning dog holdes uden for. De  gældende  regler  omfatter  alle  virksomheder  med  grænseoverskridende  kontrollerede transaktioner.  Set  fra  en  lignings-  og  kontrolmæssige  synsvinkel  er  det  dog  ikke  alle virksomheder,  der  er  lige  interessante.  Interessen  og  indsatsen  er  koncentreret  om  de  store virksomheder. Det er typisk her, der reelt vil være noget at komme efter i forhold til, om de interne transaktioner opfylder armslængdeprincippet. Dette er også baggrunden for de hidtidige tanker  om  at  overflytte  de  store  virksomheder  med  grænseoverskridende  kontrollerede transaktioner til særlige TP-ligningscentre.   Den  foreslåede  ændring  betyder  i  udgangspunktet,  at  reglerne  udvides  med  indenlandske kontrollerede  transaktioner,  således  at  de  kommer  til  omfatte  alle  virksomheder  med kontrollerede transaktioner. Samtidig indskrænkes reglernes anvendelsesområde dog, således at mindre virksomheder (opgjort på konsolideret basis) holdes uden for – de mindre virksomheder er kun omfattet, såfremt de har visse typer af grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Under  de  gældende  regler  er  det  såkaldte  TP-mandtal  opgjort  til  knap  8.000  virksomheder.

- 9 - TP-mandtallet omfatter virksomheder, der har datterselskaber i udlandet. Den foreslåede ændring inklusive undtagelsen vedrørende de mindre virksomheder vil betyde, at ca. 1 pct. af de danske virksomheder  vil  blive  omfattet.  De  ca.  1  pct.  svarer  til  ca.  5.000  virksomheder,  hvor TP-mandtallet i dag som nævnt er på knap 8.000. På den ene side vil mange af disse 5.000 virksomheder i forvejen  have grænseoverskridende kontrollerede  transaktioner. På den  anden side vil ikke alle 5.000 virksomheder nødvendigvis have kontrollerede transaktioner, og dermed vil dokumentationspligten ikke nødvendigvis blive aktuel for alle. Med  baggrund  i  de  gældende  regler  var  det  planen  at  overføre  godt  2.000  ud  af  de  8.000 virksomheder til TP-ligningscentrene – tallet på de 2.000 repræsenterer store virksomheder med grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, jf. ovenfor. Konsekvensen af den foreslåede ændring vil - opgjort med en vis usikkerhed - være, at mellem 85 og 90 pct. af de virksomheder, som skulle overflyttes til TP-ligningscentrene, fortsat vil være omfattet af reglerne. Det  vil  sige,  at  bestemmelsen  i  skattekontrollovens  §  3  B  også  efter  gennemførelsen  af  de forslåede ændringer reelt vil omfatte de virksomheder og deres kontrollerede transaktioner, der er interessante i en transfer pricing-sammenhæng.     Erklæringspligt og bøder Som et yderligere incitament for virksomhederne til at udarbejde dokumentationen foreslås for det første ,  at  virksomhedens  revisor  senest  på  tidspunktet  for  indgivelse  af  selvangivelse pålægges  en  pligt  til  at  underskrive  et  udfyldt  skema  med  grundlæggende  spørgsmål  om virksomhedens dokumentation - erklæringspligt  . Det foreslås, at det udfyldte skema indsendes til told- og skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af selvangivelsen. Formen for dokumentation kan variere. Der kan overordnet skelnes mellem på den ene side den udarbejdede  dokumentation,  og  på  den  anden  side  det  grundmateriale  i  form  af  kontrakter, budgetter,  kalkuler,  sammenlignelighedsdata  osv.,  som  skal  anvendes  til  at  udfærdige dokumentationen. I skemaet stilles spørgsmål om formen for dokumentation. Told- og skatteforvaltningens vurdering af risikoen for flytning af indkomstgrundlag vil bl.a. ske på  grundlag  af,  om  virksomheden  må  formodes  at  have  overvejet,  om  priserne  på  de koncerninterne transaktioner er armslængde. Hvis der er dokumentation, trækker dette i retning af, at virksomheden har gjort disse overvejelser og prisfastsat i overensstemmelse hermed. Hvis virksomheden har transaktioner med mange koncernforbundne enheder, kan der være tale om, at dokumentationen dækker nogle af enhederne, mens andre ikke er dækket. Der kan ligeledes være forskel på dokumentationen af de forskellige arter af transaktioner. Skemaet er udformet med henblik på at give et overblik over i hvilket omfang, dokumentationen dækker de koncerninterne transaktioner. Anvendelsen af armslængdeprincippet indebærer, at prisfastsættelsen mellem koncernforbundne parter sker, som om der var tale om uafhængige parter. Det er derfor relevant ved vurdering af dokumentationen   at   få   oplyst,   hvordan   prisfastsættelsen   er   foretaget,   og   hvilket sammenligningsgrundlag, der er anvendt. Der anmodes derfor i skemaet for hver transaktionsart om oplysning herom. Herudover gives der mulighed for at tilføje supplerende oplysninger om virksomhedens form for dokumentation og prisfastsættelse.

- 10 - Skemaet er udformet  således, at der afgives  mere objektive oplysninger. Vurderingen  af, om dokumentationen synes fyldestgørende under hensyntagen til væsentlighed og risiko, foretages af told-  og  skatteforvaltningen  på  baggrund  af  det  udfyldte  skema,  sammenholdt  med  øvrige foreliggende  oplysninger,  herunder  bilag  til  selvangivelsen  (oplysningsskemaet)  om  art  og omfang af kontrollerede transaktioner samt relationer med forbundne parter (bilag 05.021). Told-  og  skatteforvaltningens  bedømmelse  af,  hvorvidt  den  lovpligtige  dokumentation  er udarbejdet, vil fortsat ske på grundlag af den faktiske dokumentation vedrørende de omhandlede transaktioner. For  at  give  virksomhederne  et  yderligere  incitament  til  at  udarbejde  den  lovpligtige dokumentation foreslås for det  andet, at der indføres  bøder , såfremt dokumentationen enten ikke er udarbejdet eller har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation.   Det er en betingelse for udstedelse af bøder, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra den  skattepligtiges  side.  Dette  krav  svarer  til  de  almindelige  straffeprincipper  inden  for skatteretten. Således kræver f.eks. straf  for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug  ved  afgørelse  af  skatteansættelse  og  skatteberegning  samt  til  brug  ved  kontrollen  med skatteligningen og skatteberegningen, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab. Heri ligger, at der ikke kan opstilles præcise krav til, hvad en dokumentation skal indeholde. Fra skattemyndighedernes side er opstillet en række principper, beskrivelser og anbefalinger for den ”gode” dokumentation, som bl.a. angiver hvilke oplysninger og analyser, der som et minimum bør indgå. Det er således i et vist omfang overladt til den skattepligtige selv at vurdere, hvad og hvor meget der skal medtages i dokumentationen. Da der ikke foreligger præcise, bindende krav til omfang og indhold af dokumentationen, må det forventes, at der skal en del til før der kan  pålægges bødestraf. Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der overhovedet ikke foreligger nogen  dokumentation. Det samme gælder, hvis der godt nok foreligger en vis dokumentation, men denne har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation. Opstramning af dokumentationspligten Der foreslås en opstramning af den lovpligtige dokumentationspligt med henblik på at sikre, at den udarbejdede dokumentation har den fornødne kvalitet. Der er primært tale om en præcisering af den gældende dokumentationsforpligtelse, men i det omfang det er fundet fornødent, indgår der  forstærkede  krav  til  dokumentationen.  Opstramningen  har  som  konsekvens,  at  den udarbejdede dokumentation skal have en kvalitet som svarer til de principper, beskrivelser og anbefalinger  (den  såkaldte  7-punktsplan),  der  er  indeholdt  i  den  af  Told-  og  Skattestyrelsen udsendte dokumentationsvejledning. Dokumentationsvejledningen vil løbende blive taget op til revision og revideret under hensyntagen til udviklingen på området. En   sådan   opstramning   af   dokumentationspligten   vil   også   understøtte   indførelsen   af erklæringspligten, da det vil gøre det klarere for både virksomheder og revisorer, hvad der vil være  en  tilstrækkelig  dokumentation.  Det  skal  endvidere  bemærkes,  at  der  med  lovforslaget indføres lempeligere regler for små og mellemstore virksomheder, således at disse virksomheder

- 11 - fremover kun skal dokumentere udvalgte transaktioner. Den lovpligtige dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B har været gældende fra og med indkomståret 1999. Ifølge bemærkningerne til lovbestemmelsen skal skattepligtige omfattet af bestemmelsen udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdevilkår). Bemærkningerne  foreskriver  ikke  præcise  krav  til  dokumentationen,  og  der  er  ikke  fastsat formkrav til dokumentationen. De skattepligtige skal som minimum – dvs. altid – redegøre for, hvorledes  priser  og  vilkår  for  kontrollerede  transaktioner  rent  faktisk  er  fastsat.  Hvad  der herudover er nødvendigt for, at dokumentationen kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, er den skattepligtiges egen vurdering, idet det afhænger af den enkeltes forhold. I  bemærkningerne  redegøres  for  de  5  prisfastsættelsesmetoder  i  OECD’s  retningslinjer  om transfer  pricing,  der  som  altovervejende  udgangspunkt  anvendes  ved  prisfastsættelse  og vurdering af, om der er handlet på armslængdevilkår. Disse 5 metoder forudsætter generelt, at der sammenlignes  med  transaktioner  mellem  uafhængige  virksomheder  –  sammenligning  med uafhængige transaktioner er således et kerneelement i transfer pricing. Bemærkningerne redegør for rangfølgen af de 5 metoder og nævner, at virksomhederne om nødvendigt kan anvende en af de såkaldte avancebaserede metoder. Det fremgår af bemærkningerne, at den skattepligtige – i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer om transfer pricing  – selv bestemmer, hvilken metode der er mest anvendelig, og at der ikke stilles krav om databaseundersøgelse, hvis den skattepligtige  kan  bruge  en  anden  metode.  Sammenfattende  kan  det  således  konkluderes,  at bemærkningerne generelt forudsætter, at der normalt er foretaget en sammenlignelighedsanalyse, og  herunder  at  der  er  foretaget  en  sammenligning  af  de  kontrollerede  transaktioner  med transaktioner foretaget mellem uafhængige parter. Denne  sammenfatning  er  også  i  tråd  med,  at  virksomhederne  efter  ligningslovens  §  2  skal selvangive i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvis de kontrollerede transaktioner ikke er fastsat under hensyn til en sammenligning med transaktioner mellem uafhængige parter, kan virksomhederne vanskeligt være sikre på, om de kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår. Konsekvensen  af,  at  dokumentationen  ikke  er  tilstrækkelig,  herunder  at  der  ikke  er  anvendt uafhængige   sammenlignelige   transaktioner,   er   bl.a.   at   skattemyndighederne   (told-   og skatteforvaltningen)  er berettigede  til  at  foretage  et  skøn på  det  bedst  mulige  grundlag, som skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  vil  kunne  fremfinde.  Skønnet  skal  altid udøves i overensstemmelse med principperne i OECD’s retningslinjer om transfer pricing, hvor det  bl.a.  fremgår,  at  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  ikke  bør  foretage marginale forhøjelser. Hvor der er mulighed herfor vil en forhøjelse eksempelvis kunne være en databaseundersøgelse   baseret   på   oplysninger   fra   kommercielle   databaser   (eksempelvis regnskabsoplysninger fra Købmandsstandens Oplysnings Bureau eller fra databasen Amadeus).

- 12 - Dette svarer også til retstilstanden i dag. Virksomhedens risiko for, at der bliver foretaget en skønsmæssig ansættelse, er væsentlig større, hvis virksomheden ikke selv har foretaget sammenlignelighedsanalyser. Det må herunder tages i betragtning, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) kommer ind i billedet på et væsentligt  senere  tidspunkt,  hvilket  kan  medføre,  at  data  er  tilgængelige  i  mindre  omfang. Virksomheden vil have større mulighed for at vælge mellem forskellige interne og eksterne data i forbindelse med, at transaktionerne foretages, end det vil være tilfældet, hvis virksomheden selv eller  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  flere  år  efter  skal  udarbejde  en sammenlignelighedsanalyse. I  situationer,  hvor  virksomheden  er  i  tvivl  om,  hvorvidt  skattemyndighederne  (told-  og skatteforvaltningen) vil acceptere den anvendte fremgangsmåde og sammenligningsgrundlag, kan det   være   hensigtsmæssigt   at   have   en   drøftelse   med   skattemyndighederne   (told-   og skatteforvaltningen) i forbindelse med prisfastsættelsen. Det bemærkes også, at ordningen med bindende ligningssvar pr. 1. juli 2004 i princippet nu også gælder for selskaber, og herunder de koncerninterne  afregningspriser.  Disse  muligheder  for  forudgående  afklaring  vil  ikke  mindst være relevante i situationer, hvor transaktionerne er væsentlige, og hvor det er meget vanskeligt at finde et sammenligningsgrundlag med uafhængige. Hertil kommer, at skattemyndighederne (told-  og  skatteforvaltningen),  med  hjemmel  i  de  indgåede  dobbeltbeskatningsaftaler,  på anmodning af danske virksomheder kan indgå såkaldte ”Advance Pricing Arrangements” med udenlandske   skattemyndigheder   om   fastsættelse   af   principper   for   de   koncerninterne afregningspriser. Det  forhold,  at  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  har  adgang  til  at  foretage skøn,  betyder  ikke,  at  der  automatisk  bliver  foretaget  en  skønsmæssig  ansættelse.  En  sådan skønsmæssig  forhøjelse  af  indkomsten  bliver  foretaget,  hvis  skattemyndighederne  (told-  og skatteforvaltningen) vurderer, at transaktionerne ikke har været på armslængdevilkår. Dette vil altid afhænge af en konkret vurdering, herunder f.eks. om der er tale om en koncernforbundet virksomhed med en fornuftig indtjening eller omvendt, om en koncernforbundet virksomhed, som gennem en længere periode har haft lav eller negativ indtjening, uden at der er nogen klar forretningsmæssig  begrundelse  herfor.  Det  bemærkes  i  tilknytning  hertil,  at  uafhængige virksomheder f.eks. ikke vil acceptere tab år efter år. I sådanne situationer vil aktiviteten ophøre. Hvis der er tale om grænseoverskridende forhøjelser, vil virksomheden ofte anmode om, at den danske    told-    og    skatteforvaltning    efter    dobbeltbeskatningsaftalerne    eller    EU’s Voldgiftskonvention indleder forhandlinger med den pågældende udenlandske skattemyndighed for at eliminere den økonomiske dobbeltbeskatning. Og i disse forhandlinger er det den stat, der har  foretaget  forhøjelsen,  der  har  bevisbyrden  overfor  den  anden  stat  for,  at  forhøjelsen  er berettiget, jf. kommentar nr. 6 til Artikel 9, stk. 2 i OECD modeloverenskomsten og punkt 4.17 i OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Omkostningsgodtgørelse For at fjerne incitamentet til at vente med at udarbejde den lovpligtige dokumentation i sager om kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B til der verserer en sag, foreslås det, at der i klage-  og domstolssager ikke  skal ydes omkostningsgodtgørelse  til udarbejdelse af  den

- 13 - lovpligtige dokumentation. Det  skal bemærkes,  at  den samtidige  opstramning  (præcisering) af  dokumentationspligten  vil kunne understøtte muligheden for at vurdere, hvad der er udarbejdet af dokumentation under klagesagen, som der ikke kan opnås omkostningsgodtgørelse for. 4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Forslagene   om   ændringer   i   oplysnings-   og   dokumentationspligt,   samt   indførelse   af erklæringspligt medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  bedre  muligheder  for  at  udvælge  de selskaber, hvor der er risiko for flytning af skattegrundlag. Det er dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige  konsekvenser heraf. Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af den lovpligtige  dokumentation,  når  den  først  udarbejdes  i  forbindelse  med  en  klagesag,  mindske udgifterne til omkostningsgodtgørelse. Der er dog ikke holdepunkter for at skønne nærmere over størrelsen heraf. 5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Oplysnings- og dokumentationspligt: De administrative konsekvenser af de foreslåede ændringer og præciseringer i oplysnings- og dokumentationspligten er, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen)  generelt  får  bedre  muligheder  for  prioritering  af  sagerne  samt  et  bedre grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til armslængdepriser. Med  hensyn  til  mindre  virksomheder,  vil  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen) hurtigt kunne danne sig  et rimeligt overblik over, om  der er forhold, der giver anledning  til nærmere efterprøvning. For det første vil det i forbindelse med modtagelsen af selvangivelsen fremgå, om virksomheden udarbejder dokumentation efter de lempeligere regler. For det andet vil status for den dokumentation, som en mindre virksomheder under alle omstændigheder skal udarbejde for  kontrollerede transaktioner  med koncernforbundne  selskaber m.v.  i visse  lande fremgå af erklæringen fra selskabets revisor. Størrelsen af de koncerninterne transaktioner vil være  angivet  i  intervaller,  opdelt  på  rent  danske  og  grænseoverskridende.  Det  vil  således umiddelbart  kunne  afgøres,  hvad  transaktionerne  maksimalt  kan  være  –  der  angives akkumulerede transaktioner på oplysningsskemaet – og om der er forskel på dokumentationens indhold for samme transaktionsarter, f.eks. i forhold til forskellige lande. Det skal direkte angives på erklæringsskemaet, hvilke lande, som der er grænseoverskridende transaktioner med, som ikke er dækket af dokumentationen. Med hensyn til de større virksomheder, der skal udarbejde dokumentation for alle koncerninterne transaktioner, vil skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) fra revisorerklæringen få et godt overblik over, hvilken status dokumentationen har. Dvs. at prioritering bl.a. kan ske efter, om  der  angives  at  være  en  fyldestgørende  dokumentation,  som  alt  andet  lige  formodes  at indebære, at armslængdepriser er tilstræbt.

- 14 - Det bemærkes generelt, at i tilfælde, hvor skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) ønsker at efterprøve, om priserne er armslængde, er en god dokumentation ensbetydende med en relativt mindre arbejdsbyrde for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen). Der må hos de centrale skattemyndigheder (told- og skatteforvaltningen) påregnes en mindre engangsudgift  til  ændring  af  skema  05.021  samt  af  vejledningerne  om  oplysningspligt  og dokumentationspligt. Erklæringspligt,  bøder  og  omkostningsgodtgørelse :  Der  skønnes  ikke  at  være  nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget  har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Ved indførelsen af reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner, var det vurderingen, at de var i overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af udviklingen i EF-domstolens praksis og for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er det fundet hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet, således at reglerne omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Indførelse af  pligt  for selskabets  revisor til  at underskrive  et skema  om  dokumentationen og fjernelse af mulighed for omkostningsdækning ved at vente med at udarbejde dokumentationen til  under  eventuel  klagebehandling  vurderes  at  ligge  indenfor  rammerne  af  den  eksisterende lovgivning om dokumentationspligt og vil således ikke i sig selv have EU-retlige konsekvenser. 11. Høring Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser

- 15 - Økonomiske   konsekvenser   for stat, amter og kommuner Forslaget  har  som  udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give skattemyndighederne bedre muligheder   for  at  udvælge  de selskaber,  hvor  der  er  risiko  for flytning  af  skattegrundlag.  Det  er dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige      konsekvenser heraf. Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes omkostnings-godtgørelse til udarbejdelse  af  den  lovpligtige dokumentation,   når   den   først udarbejdes  i  forbindelse  med  en klagesag,  mindske  udgifterne  til omkostningsgodtgørelse.   Der   er dog   ikke   holdepunkter   for   at skønne  nærmere  over  størrelsen heraf. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner De   foreslåede   ændringer   og   præciseringer   i   oplysnings-   og dokumentationspligten   betyder,   at   skattemyndighederne   (told-   og skatteforvaltningen)  generelt  får  bedre  muligheder  for  prioritering  af sagerne samt et bedre grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til armslængdepriser.  Derudover  skønnes  lovforslaget  ikke  at  medføre nævneværdige administrative konsekvenser. Økonomiske   konsekvenser   for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten På baggrund af udviklingen i EF-domstolens praksis og for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er det fundet hensigtsmæssigt   at   udvide   anvendelsesområdet   for   reglerne   om oplysnings-    og    dokumentationspligt    vedrørende    koncerninterne transaktioner,  således  at  reglerne  omfatter  såvel  indenlandske  som grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det  foreslås,  at  oplysningspligten  udvides  til  også  at  omfatte  indenlandske  kontrollerede transaktioner. Kravet om afgivelse af oplysninger ved selvangivelsen om samtlige kontrollerede transaktioner vil  efter  forslaget  omfatte  skattepligtige,  hvorover  fysiske  eller  juridiske  personer  udøver bestemmende  indflydelse,  skattepligtige,  der  udøver  bestemmende  indflydelse  over  juridiske personer, skattepligtige der er koncernforbundne med juridiske personer, skattepligtige der har et fast driftssted beliggende i udlandet og skattepligtige, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark.

- 16 - Der  foreslås  indsat  en  regel  om,  at  told-  og  skatteforvaltningen  fastsætter  retningslinier  for indholdet af den skriftlige dokumentation. Told- og Skattestyrelsen har i december 2002 udsendt en sådan dokumentationsvejledning og forslaget har til formål at præcisere, at den udarbejdede dokumentation forventes at have en kvalitet som hvis udarbejdet i overensstemmelse med de beskrivelser,  principper  og  anbefalinger,  som  er  indeholdt  i  den  til  enhver  tid  gældende vejledning. Den  udsendte  dokumentationsvejledning  giver  et  bud  på,  hvordan  en  god  og  fyldestgørende dokumentation eksempelvis kan udarbejdes. Da der ikke kan gives en detaljeret vejledning, som passer  på  alle  virksomheder  og  alle  transaktioner,  består  vejledningen  i  en  mere  overordnet ramme, som giver en metode til udarbejdelse af dokumentation og en gennemgang af forhold, sammenhænge og overvejelser, der hører med til en god dokumentation. Vejledningen er bygget op omkring en 7-punktsplan. De 7 elementer i planen svarer i vidt omfang til, hvad der anvendes i andre lande og i OECD’s anbefalinger, hvilket skyldes, at der er tale om centrale elementer, som  er  nødvendige  for  at  vurdere  sammenlignelighed  med  transaktioner  mellem  uafhængige parter. Det er  således også de  elementer, der indgår  i indholdet af  de dokumentationer, som rådgiverne i almindelighed anbefaler deres klienter at udfærdige. Elementerne er: 1. Beskrivelse af virksomheden 2. Beskrivelse af de kontrollerede transaktioner 3. Funktions- og risikoanalyse 4. Beskrivelse af økonomiske forhold 5. Sammenlignelighedsanalyse 6. Valg af prisfastsættelsesmetode 7. Skriftlige aftaler. Nedenfor  er  givet  en  meget  summarisk  gennemgang  af  dokumentationsvejeledningens  7 elementer. Det skal understreges, at hensigten ikke er at foretage en udtømmende gennemgang, men alene at beskrive de overordnede principper i vejledningen. Ad 1 Beskrivelse af virksomheden skal give overblik over koncernen og forståelse af virksomheden. Den omfatter beskrivelse af den juridiske og organisatoriske struktur, den historiske udvikling, særlige ressourcer eller kompetencer, herunder nøglemedarbejdere, branchen og markedet, og herunder  den  relevante  enheds  position  på  markedet,  konkurrencemæssige  betingelser,  samt eventuelle  samfundsøkonomiske  eller  politiske  forhold  af  betydning.  Endvidere  beskrives ledelsesmæssige tiltag, der kan give anledning til periodiske afvigelser i indtjeningen i forhold til markedet generelt. Ad 2 Beskrivelse af de kontrollerede transaktioner skal foretages med henblik på at danne grundlag for en  sammenligning.  Transaktionerne  beskrives  med  alle  de  elementer,  der  er  relevante  i  en sammenligning,  såsom  hvilken  vare  eller  ydelse,  der  er  overdraget,  hvem  er  de  involverede parter,  den  overdragne  mængde,  tidsmæssig  placering  i  forhold  til  hver  enkelt  deltager  i transaktionen,  betalingsbetingelser, sammenhæng  mellem  forskellige transaktioner.  Eventuelle

- 17 - aftaler med  skattemyndigheder,  såsom bindende  forhåndsbeskeder, eller  lignende aftaler  med udenlandske  myndigheder,  der  har  indvirkning  på  aftalte  priser  og  vilkår,  bør  nævnes  i dokumentationen. Ad 3 Ved transaktioner mellem uafhængige parter vil fordelingen af indtjeningen normalt afspejle de funktioner,  som  parterne  udøver,  ligesom  de  anvendte  aktiver  og  formodede  risici  tages  i betragtning.  Funktions-  og  risikoanalysen  skal  identificere,  hvor  i  koncernen  de  enkelte funktioner udføres, hvilke parter som ejer og anvender de relevante aktiver, samt hvem der har de risici, som er forbundet med transaktionerne. Ad 4 En talmæssig beskrivelse af historiske regnskabstal samt aktuelle og budgetterede tal vedrørende relevante økonomiske poster med henblik på at gøre de enkelte kontrollerede transaktioner egnet til en sammenligning af priser og vilkår med uafhængige transaktioner. Ad 5 OECD’s 5 metoder til fastsættelse af interne afregningspriser er principielt baseret på, at der kan findes sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter. Sammenlignelighed er således af afgørende betydning ved anvendelse af metoderne. Oplysningerne fra den beskrivende del af dokumentationen  i  punkt  1-4  skal  danne grundlag  for  processen  med  at  finde  og  vurdere  et sammenligningsgrundlag. Dette kan bestå af enten sammenlignelige varer og ydelser, som er overdraget   mellem   uafhængige   parter   under   tilsvarende   omstændigheder,   eller   af sammenlignelige  transaktioner  mellem  uafhængige  virksomheder,  dvs.  transaktioner  med tilsvarende funktioner og risici m.v. Ad 6 På baggrund af oplysninger om den dokumentationspligtige skatteyders transaktioner og egen virksomhed, samt de data om sammenlignelige transaktioner som skatteyderen har fundet via sammenlignelighedsanalysen,  skal  der  vælges  den  mest  optimale  måde  til  at  fastsætte armslængdepriserne for de kontrollerede transaktioner. OECD har beskrevet 5 metoder. Hvis der vælges  en  anden  metode,  skal  det  dokumenteres,  at  den  er  i  overensstemmelse  med armslængdeprincippet. Ad 7 De priser og vilkår, der handles til mellem koncernforbundne virksomheder, bør understøttes af skriftlige aftaler. I aftalerne beskrives de vilkår, som priserne bygger på. Som nævnt i de almindelige bemærkninger er konsekvenserne af, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen)   skønsmæssigt kan fastsætte indkomsten.   En   sådan   skønsmæssig   ansættelse   vil   dog   kun   blive   foretaget,   hvis skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  vurderer,  at  der  ikke  er  handlet  til armslængde. Til nr. 5

- 18 - Efter  de  gældende  regler  i  skattekontrollovens  §  3  B,  stk.  4,  skal  de  selvangivelsespligtige udarbejde  skriftlig  dokumentation  for,  hvorledes  priser  og  vilkår  for  de  kontrollerede transaktioner  er  fastsat.  De  selvangivelsespligtige  er  i  denne  sammenhæng  identisk  med  den kreds   af   skattepligtige,   der   er   omfattet   af   oplysningspligten.   Det   vil   sige,   at dokumentationspligten   i   §   3   B,   stk.   4,   omfatter   grænseoverskridende   transaktioner. Dokumentationspligten efter § 3 B, stk. 4 betyder reelt, at  den skriftlige dokumentation skal foreligge  senest  på  selvangivelsestidspunktet  og  dermed,  at  dokumentationen  bør  udfærdiges samtidig med, at transaktionerne foretages. Indenlandske transaktioner  er ikke omfattet af dokumentationspligten efter § 3 B, stk. 4, men virksomhederne  skal  ved  ligningen  kunne  dokumentere,  at  priser  og  vilkår  for  indenlandske kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår. Det forventes ikke, at virksomheden udarbejder   en   egentlig   transfer   pricing-dokumentation   svarende   til   den   lovpligtige dokumentation. Kravet er, at virksomheden ved en ligning skal afgive de oplysninger, der er nødvendige  for  at  skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  kan  vurdere,  om transaktionerne er armslængde. Den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, betyder, at dokumentationspligten efter § 3 B, stk. 4 udvides til også at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner.   Den   skattepligtige   skal   dermed   efter   forslaget   udfærdige   og   opbevare dokumentation  for  såvel  indenlandske  som  grænseoverskridende  transaktioner,  således  at dokumentationen foreligger senest på selvangivelsestidspunktet. I udgangspunktet skal alle skattepligtige omfattet af § 3 B, stk. 1, udarbejde dokumentation for samtlige  kontrollerede  transaktioner.  Ved  et  nyt  stk.  5  i  §  3  B,  foreslås  det  dog,  at  visse skattepligtige alene er omfattet af en begrænset dokumentationspligt. For  mindre  virksomheder  skal  den  lovpligtig  dokumentationspligt  alene  omfatte  visse kontrollerede transaktioner. Mindre virksomheder er afgrænset som virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne juridiske personer har under 250 beskæftigede og enten en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Der er således to betingelser, der skal være opfyldt. Den første betingelse, dvs. kravet om mindre end 250 beskæftigede, skal altid være opfyldt. Den anden betingelse er opfyldt, hvis virksomheden enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio.  kr.  I  og  med  at  betingelsen  vedrørende  balance  og  omsætning  er  et  enten/eller,  kan virksomheden godt det ene år opfylde balancekravet og det næste omsætningskravet.   Ved  beskæftigede  forstås  det  gennemsnitlige  antal  heltidsbeskæftige  i  løbet  af  indkomståret. Dette  svarer  til  den  definition,  der  anvendes  i  årsregnskabsloven  ved  afgørelsen  af,  hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, jf. årsregnskabslovens § 7. Personer, der ikke har arbejdet hele året eller som har arbejdet på deltid, indgår således med de relevante brøkdele i opgørelsen. Balance- og omsætningstal tages fra de officielle regnskaber, opgjort efter de gældende regler på regnskabsområdet  i  Danmark  og  øvrige  involverede  lande  med  anerkendte  internationale regnskabsstandarder. Ved samlet årlig balance forstås aktiver, som er opført i balancen. Ved årlig

- 19 - omsætning   forstås   nettoomsætning,   der   defineres   som   salgsværdien   af   produkter   og tjenesteydelser  m.v.,  der  henhører  under  selskabets  ordinære  aktiviteter  med  fradrag  af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Opgørelsen af antal beskæftigede, den samlede balance og omsætningen skal ske på konsolideret basis, jf. det foreslåede  nye stk. 6 i § 3 B. Det vil sige, at der skal medregnes beskæftigede, balance og omsætning hos juridiske personer, der er koncernforbundet med den skattepligtige. Definitionen af koncernforbundne juridiske personer følger reglerne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,  idet koncernforbindelsen  skal  være  opfyldt  på  balancetidspunktet, dvs.  ved  regnskabsårets slutning.  Ved  koncernforbundne  juridiske  personer  forstås  juridiske  personer,  hvor  samme aktionærkreds (eller en fond) direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller råder over med end 50 pct. af stemmerne. Opgørelse på konsolideret basis er dermed alene relevant, hvor den skattepligtige er en juridisk person. Ved opgørelsen af den samlede balance medregnes ikke koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele. Ved opgørelsen af den samlede omsætning i koncernen skal ikke medregnes den interne omsætning. Efter  forslaget  er  de  mindre  virksomheder   alene  undergivet  en  begrænset  lovpligtig dokumentationspligt,  således  at  de  alene  skal  udfærdige  skriftlig  dokumentation  for  visse transaktioner.   Når   de   mindre   virksomheder   ikke   helt   undtages   for   den   lovpligtige dokumentationspligt, men altid skal dokumentere visse transaktioner, hænger det sammen med den   bagvedliggende   begrundelse   for   dokumentationskravet.   Der   er   bl.a.   tale   om   et udvælgelsesredskab i forhold til sager, hvor der kan være anledning til at efterprøve, om der sker flytning  af  skattegrundlag.  Der  er  derfor  efter  forslaget  pålagt  de  mindre  virksomheder  et dokumentationskrav    for  transaktioner,  der  på  grund  af  den  stat,  hvor  den  anden  part  er hjemmehørende,  peger  i  retning  af,  at  der  i  særlig  grad  kan  være  behov  for  et dokumentationskrav.       De mindre virksomheder skal for det første altid udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for  fastsættelsen  af  priser  og  vilkår  for  kontrollerede  transaktioner  med  fysiske  og  juridiske personer, der er hjemmehørende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark,  og  som  samtidig  ikke  er  medlem  af  EU  eller  EØS.  Under  denne  kategori  falder transaktioner med personer og selskaber m.v., der hører hjemme i et skattely land. For det andet skal de altid udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Bestemmelsen omfatter f.eks. transaktioner mellem et dansk selskab og dets udenlandske faste driftssted beliggende i et skattely land. For  det  tredje  skal  mindre  virksomheder,  der  er  hjemmehørende  i  et  land,  der  ikke  har  en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, altid udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark.   Den  lovpligtige  dokumentation,  som  en  mindre  virksomhed  udarbejder  efter  de  lempeligere regler, skal - som den lovpligtige dokumentation i øvrigt – være af en sådan art, at den kan danne

- 20 - grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Reglen om, at den skriftlige dokumentation skal forelægges skattemyndigheden (told- og skatteforvaltningen) på  dennes  begæring,  finder  tilsvarende  anvendelse  for  den  lovpligtige  dokumentation,  der udarbejdes af de mindre virksomheder efter de lempeligere regler. For  så  vidt  angår  øvrige  koncerninterne  transaktioner  er  kravet  som  nævnt  ovenfor,  at virksomheden  ved  en  ligning  skal  afgive  de  oplysninger,  der  er  nødvendige  for  at skattemyndighederne  (told-  og  skatteforvaltningen)  kan  vurdere  om  transaktionerne  er armslængde. Hertil kommer, at mindre virksomheder også skal forevise eventuelle aftaler med udenlandske   skattemyndigheder   om   prisfastsættelsen   og   eventuel   dokumentation   for prisfastsættelsen udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder. Det er tanken, at  indføre et felt på oplysningsskemaet (skema 05.021), hvor virksomhederne skal afkrydse, hvorvidt virksomheden er en stor eller mindre virksomhed – omfattet af den lovpligtige dokumentationspligt efter § 3 B, stk. 4 eller 5. Virksomheder, der tilkendegiver, at de tilhører kategorien   mindre   virksomheder,   skal   på   anmodning   kunne   dokumentere   over   for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen), at de opfylder betingelserne for at kunne anvende de lempeligere regler. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse af betingelserne foreslås belagt med bødestraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.   Det foreslås som et  nyt stk. 7 i § 3 B, at indsætte en bestemmelse om, at den skattepligtiges revisor ved sin underskrift på et skema herom bekræfter status for den i § 3 B, stk. 4 og 5 nævnte lovpligtige dokumentation. Den skattepligtige udfylder skemaet og den skattepligtiges revisor bekræfter ved sin underskrift, at oplysningerne er korrekte. Den skattepligtige kan også lade dennes revisor udfylde skemaet, men skemaet skal altid underskrives af revisor. Underskriften kan afgives ved digital signatur, såfremt der er mulighed herfor. Hvor det f.eks. drejer sig om en situation med et udenlandsk datterselskab,  der  er  sambeskattet  med  det  danske  moderselskab,  skal  erklæringsskemaet  for datterselskabet underskrives af moderselskabets revisor. Det  foreslås,  at  skatteministeren  bestemmer  udformningen  af  skemaet.  Som  bilag  1  til lovforslaget er vedlagt udkast til et sådant skema. Indholdet af skemaet er beskrevet i følgende tekstboks Beskrivelse af erklæringsskema i bilag 1 Først identificeres den skattepligtige og formålet med skemaet forklares. Herefter svares på 5 spørgsmål. Udfyldelsen  af  de  5  spørgsmål  og  underskrivelse  af  skemaet  vil  forudsætte,  at  revisor  har overblik  over  samtlige  koncerninterne  transaktioner  og  sammenholder  disse  med  den foreliggende  transfer  pricing-dokumentation  eller  grundmateriale  til  udarbejdelse  af  denne dokumentation.

- 21 - I  spørgsmål  1  og  2  spørges  om  der  foreligger  dokumentation  for  samtlige  kontrollerede transaktioner  eller  om  der  alternativt  foreligger  et  tilstrækkeligt  grundmateriale  til,  at dokumentationen kan udarbejdes indenfor 1 måned. Hvis  der  svares  nej  til  spørgsmål  1  og  2,  skal  det  i  spørgsmål  3  og  4  angives,  hvilke transaktionsarter,  der  ikke  foreligger  dokumentation  m.v.  for,  og  hvilke  koncernforbundne enheder i hvilke lande, der ikke er dækket af dokumentationen. Med spørgsmål 1-4 identificeres således eventuelt manglende transfer pricing-dokumentation. Næste skridt er at få en objektiv tilkendegivelse af den foreliggende dokumentation. Dette opnås i spørgsmål  5  ved  et  afkrydsningsskema,  der  for  hver  transaktionsart  viser  hvilken  transfer pricing-metode og hvilket sammenligningsgrundlag, der er anvendt. Transaktionsarter defineres i henhold til bilag 05.021. Spørgsmål 5 skal besvares uanset besvarelsen af spørgsmål 1-2. Afslutningsvis gives den skattepligtige mulighed for at komme med supplerende oplysninger. Den skitserede model betyder, at skattemyndighederne sammenholdt med øvrige foreliggende oplysninger, herunder bilag 05.021 (oplysning om kontrollerede transaktioner), får overblik over, om dokumentationen er tilstrækkelig. Og i det omfang den måtte være mangelfuld, om der så er tale om væsentlige poster. Formålet med det underskrevne skema er bl.a., at oplysningerne skal give skattemyndighederne (told-  og  skatteforvaltningen)  bedre  mulighed  for  en  målrettet  styring  af  lignings-  og revisionsindsatsen på transfer pricing-området. Det foreslås derfor, at skemaerne  skal indsendes til told- og skatteforvaltningen. Skemaet skal indsendes på det tidspunkt, hvor selvangivelsen indsendes. Indsendelse af skemaet er omfattet af skattekontrollovens § 6 og dermed undergivet de i denne bestemmelse fastlagte sanktioner. Endvidere er revisors bekræftelse af, at de oplysninger, der er indeholdt i skemaet, er korrekte, undergivet strafansvar efter reglen i straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig erklæring m.m. Til nr. 6 Det foreslås, at reglen om skønsmæssig ansættelse også skal finde anvendelse, hvor en mindre virksomhed ikke har udarbejdet den lovpligtige dokumentation for kontrollerede transaktioner efter den foreslåede § 3 B, stk. 5.  Det vil sige,  at den skattepligtige indkomst vedrørende disse kontrollerede transaktioner kan fastsættes skønsmæssigt. Efter  de  gældende  regler  i  skattekontrollovens  §  3  B,  stk.  5,  2.  pkt.  skal  der  indhentes  en godkendelse   fra   den   centrale   told-   og   skatteforvaltning   (Kontoret   for   International Selskabsbeskatning  i  Told-  og  Skattestyrelsen),  forinden  der  kan  foretages  ændringer  af  den skattepligtige indkomst, som følge af et skøn over priser og vilkår (manglende dokumentation) eller som følge af uenighed med hensyn til fastlagte priser og vilkår. Godkendelsesordningen har bl.a. til formål at sikre en ensartet og korrekt udøvelse af skønsmæssige forhøjelser.  

- 22 - Med den foreslåede udvidelse af reglen om lovpligtig dokumentation til også - i et vist omfang - at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner, vil disse transaktioner i princippet samtidig blive    omfattet    af    godkendelsesordningen.    Som    følge    af    strukturreformen    vil godkendelsesordningen dog blive afskaffet i sin nuværende form. Dette skyldes, at grundlaget bortfalder med etableringen af en enhedsorganisation uden en central overordnet myndighed. Det er dog hensigten i den nye struktur at opretholde de centrale elementer i godkendelsesordningen. Dette  vil ske gennem administrativt fastsatte regler. Der kan henvises til L     - forslag til lov om ændring af en række skattelove m.v. (Konsekvensændringer som følge af en strukturreform).    Til nr. 7 Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5. Til nr. 8 Det foreslås, at der indsættes en regel om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger  med  hensyn  til  opfyldelse  af  betingelserne  for  anvendelse  af  de  lempeligere dokumentationsregler  i  den  foreslåede  §  3  B,  stk.  5.  Det  vil  sige  afgivelse  af  urigtige  eller vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning. Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller af grov uagtsomhed.   Til nr. 9 Det  foreslås,  at  der  indsættes  en  regel  om  bødestraf  ved  manglende  opfyldelse  af dokumentationspligten  efter  skattekontrollovens  §  3  B,  stk.  4  og  5.  Det  vil  sige  manglende opfyldelse af pligten til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Adgangen   til   at   pålægge   bødestraf   forudsætter,   at   den   manglende   opfyldelse   af dokumentationspligten  kan  tillægges  den  skattepligtige  som  værende  forsætligt  eller  groft uagtsomt. Da der ikke foreligger præcise, bindende krav til omfang og indhold af dokumentationen, men at det  tværtimod  i  vidt  omfang  er  overladt  til  den  skattepligtige  selv  at  vurdere,  hvad  der  er tilstrækkeligt og  nødvendigt at medtage,  må det forventes,  at der  skal en del  til før der  kan pålægges bødestraf. Bødestraf  vil  f.eks.  kunne  komme  på  tale,  hvis  der  overhovedet  ikke  foreligger  nogen dokumentation.  Det  samme  gælder,  hvis  der  godt  nok  foreligger  noget  dokumentation,  men denne har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation.   Foreligger  der  sambeskatning  mellem  et  dansk  moderselskab  og  et  eller  flere  udenlandske datterselskaber, kan det danske moderselskab pålægges bødestraf ved manglende opfyldelse af dokumentationspligten,  dels  i  forhold  til  kontrollerede  transaktioner  mellem  det  danske

- 23 - moderselskab og de(t) udenlandsk datterselskab(er), dels i forhold til kontrollerede transaktioner mellem udenlandske datterselskaber, der indgår i sambeskatningen.   Til § 2 Til nr. 1 Efter skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 4, ydes der omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale. Det foreslås, at ændre skattestyrelseslovens § 33 C,  stk.  1,  nr.  4,  således  at  der  ikke  ydes  omkostningsgodtgørelse  til  udarbejdelse  af  den dokumentation, som den skattepligtige i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 eller 5, er pligtig til at udarbejde. Dermed fjernes det incitament, som den skattepligtige efter gældende lovgivning kan have til at vente med at udarbejde dokumentation til i forbindelse med klage over indkomstansættelsen. Til nr. 2 Efter skattestyrelseslovens § 33 E, stk. 1, afgiver den administrative klageinstans, der træffer afgørelse  i  den  godtgørelsesberettigede  sag,  samtidig  med  afgørelsen  i  sagen  en  begrundet udtalelse  om,  i  hvilket  omfang  den  godtgørelsesberettigede  har  fået  medhold  i  det  eller  de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse. Efter  §  33  E,  stk.  2,  kan  medholdsudtalelsen  –  hvis  der  er  tale  om  en  skatteankenævnssag, landsskatteretssag eller en ligningsrådssag  - afgives henholdsvis af skatteankenævnssekretariatet, af en kontorchef i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet. Det foreslås, at klageinstansen – i sager om kontrollerede transaktioner – tilsvarende skal udtale sig om, i hvilket omfang udgifter til sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelsen af dokumentation efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5. Klageinstansen vil være nærmest til at  vurdere,  om  der  i  disse  sager  kan  være  medgået  ikke-godtgørelsesberettigede  udgifter  til dokumentation i forbindelse med klagesagen. Told- og skatteforvaltningen, som skal tage stilling til størrelsen af den ydede godtgørelse, kan til brug for sin behandling indhente yderligere oplysninger til belysning af dette spørgsmål fra den administrative klageinstans. Til § 3 Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.