134699

Skatteministeriet, 04 - 711 - 30 den 11. oktober 2004 UDKAST 5 Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Kapitel 1 Told- og skatteforvaltningen § 1. Forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme udøves af staten, medmindre andet er bestemt. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om retten til at klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser. Kapitel 2 Skatterådet § 2. Skatterådet bistår told - og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivning om skatter, bortset fra lovgivning om told. Stk. 2. Skatterådet afgør sager, som told - og skatteforvaltningen forelægger for Skatterådet til afgørelse, jf. stk. 1. Stk. 3. Skatterådet kan efter indstilling fra told - og skatteforvaltningen ændre en afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn. Skatterådet har i de n forbindelse ret til at indkalde materialet i en sag fra et skatte- eller vurderingsankenævn. § 3. Skatterådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren udnævner 13 medlemmer. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal 4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handlen og lønmodtagerne. 2 medlemmer udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, ét medlem efter indstilling fra Københavns Kommune og é t medlem efter indstilling fra Frederiksberg Kommune. Stk. 2. Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Den første funktionsperiode begynder den 1. juli 2005. Der gælder ingen fast funktionsperiode for formanden eller en eventuel næstformand.

2 Stk. 3. Er et medlem fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af rådet, og der vælges eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et nyt medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme sker, hvis et medlem i øvrigt udtræder af rådet. Stk. 4. Skatteministeren kan afskedige et medlem, hvis dennes vandel eller den måde, hvorpå den pågældende udfører sit hverv, giver anledning dertil. Et med lem, der er valgt af Folketinget, kan kun afskediges med godkendelse af Folketingets præsidium. Stk. 5. Formanden og eventuelt en næstformand for Skatterådet udpeges af skatteministeren. § 4. For at Skatterådet kan træffe en afgørelse, skal mindst ha lvdelen af medlemmerne, heriblandt formanden eller næstformanden, deltage i afgørelsen. Stk. 2. Reglerne for told- og skatteforvaltningens sagsbehandling finder tilsvarende anvendelse for Skatterådets sagsbehandling, medmindre andet er bestemt. Stk. 3. Skatterådet kan i en sag, der forelægges for rådet til afgørelse, tillade, at der afholdes syn og skøn efter regler, der svarer til § 43 om syn og skøn i landsskatteretssager. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter i øvrigt regler for Skatterådets virke. Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbestand til rådighed for Skatterådet. Kapitel 3 Skatteankenævnene § 5. Skatteankenævnene afgør, medmindre andet er bestemt, klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om: 1) Forskudsregistrering af indkomst. 2) Ansættelse af indkomstskat. 3) Bindende svar efter kapitel 11 for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og 4 -7. 4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. 5) Ansættelse af ejendomsværdiskat. 6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12. 7) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D. Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2 -7, kan efter klagerens valg i stedet påklages til Landsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Skatteankenævnene afgør i øvrigt klager, som skatteministeren efter § 1, stk. 2, har henlagt til nævnene til afgørelse. § 6. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn. Stk. 2. Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af skatteministeren mellem disse kommuner efter indbyggerantallet i kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver af kommunens pladser i nævnet, og mindst to personer til funktionen som suppleant herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet.

3 Stk. 3. Den ordinære funktionsperiode er på 4 år, således at funkti onsperioden begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Stk. 4. Er et medlem fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af nævnet, og der udnævnes i s å fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme sker, hvis et medlem i øvrigt udtræder af nævnet. Stk. 5. Skatteministeren kan afskedige et medlem eller en suppleant, hvis dennes vandel eller den måde, hvorpå den pågældende udfører sit hverv, giver anledning dertil. § 7. Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Stk. 2. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller en næstformand deltager i afgørelsen. Stk. 3. For at det samlede skatteankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Stk. 4. Et skatteankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led bestående af mindst tre medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller en næstformand. Ved en sådan opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af skatteankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn. Stk. 5. Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Stk. 6. Skatteministeren fastsætter i øvrigt regler for skatteankenævnenes virke. Stk. 7. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævns formænd, næstformænd og øvrige medlemmer. Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning. Kapitel 4 Vurderingsankenævnene § 8. Vurderingsankenævnene afgør, medmindre andet er bestemt, klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om vurdering af en fast ejendom. Stk. 2. Vurderingsankenævnene afgør i øvrigt klager, som skatteministeren efter § 1, stk. 2, har henlagt til nævnene til afgørelse. § 9. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn. Stk. 2. Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af skatteministeren mellem disse kommuner efter indbyggerantallet i kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver af kommunens pladser i nævnet, og mindst to personer til funktionen som suppleant herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet. Stk. 3. Den ordinære funktionsperiode er på 4 år, således at funktionsperioden begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.

4 Stk. 4. Er et medlem fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af nævnet, og der udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme sker, hvis et medlem i øvrigt udtræder af nævnet. Stk. 5. Skatteministeren kan afskedige et medlem eller en suppleant, hvis dennes vandel eller den måde, hvorpå den p ågældende udfører sit hverv, giver anledning dertil. § 10. Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Stk. 2. For at et vurderingsankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. En afgørelse kan ikke træffes, uden at formanden eller en næstformand deltager i afgørelsen. Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter i øvrigt regler for vurderingsankenævnenes virke. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævns formænd, næstformænd og øvrige medlemmer. Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning. Kapitel 5 Landsskatteretten § 11. Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt, klager over: 1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser. 2) Skatterådets afgørelser. 3) Skatteankenævns afgørelser. 4) Vurderingsankenævns afgørelser. Stk. 2. Landsskatteretten afgør endvidere sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter § 36, stk. 2. Stk. 3. Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse. § 12. Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og to særligt motorsagkyndige medlemmer. Stk. 2. Retspræsidenten og retsformændene skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Stk. 3. Af de øvrige 30 retsmedlemmer vælger Folketinget 8, og skatteministeren udnævner 22. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være mindst en repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Endvidere skal mindst 14 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Stk. 4. Ud over de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren to særligt motorsagkyndige medlemmer. Af disse medlemmer skal det ene repræsentere bilbranchen og det andet Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer. Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode for retsmedlemmer som nævnt i stk. 3 og 4 er 6 år. Funktionsperioderne udmåles fra den 1. juni 2004.

5 Stk. 6. Er et medlem fraværende i en samlet periode over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af Landsskatteretten, og der vælges eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 og 4 et nyt medlem af Landsskatteretten for den resterende del af funktionsperioden. Det samme sker, hvis et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten. Stk. 7. Skatteministeren kan efter indstilling fra retspræsidenten afskedige et retsmedlem, hvis dennes vandel eller den måde, hvorpå den pågældende udfører sit hv erv, giver anledning dertil. Et medlem, der er valgt af Folketinget, kan kun afskediges med godkendelse af Folketingets præsidium. § 13. For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen, og af disse medlemmer skal mindst to være udnævnt af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I sager, som vedrører lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., skal de to særligt motorsagkyndige medlemmer, jf. § 12, stk. 4, deltage. En afgørelse kan ikke træffes, uden at retspræsidenten eller en retsformand deltager i afgørelsen. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan retspræsidenten bestemme, at en ansat i Landsskatteretten skal deltage i afgørelsen af en klage. I sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig, overgå r klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan retspræsidenten fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagstyper skal afgøres af en ansat i Landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan afgørelser vedrørende afvisning af en indkommen klage, eller afgørelser om genoptagelse efter § 42 af en påkendt klage, træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter i øvrigt regler for Landsskatterettens virke. Afsnit II Forvaltningsretlige særregler Kapitel 6 Kompetence, habilitet og tavshedspligt Indbyrdes kompetence § 14. Medmindre andet er bestemt, kan: 1) Skatteministeren ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat eller en vurdering af en fast ejendom. 2) Told- og skatteforvaltningen ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn har taget stilling til sagen. 3) Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. 4) Skatterådet ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

6 Habilitet § 15. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. Stk. 2. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, Skatterådet eller Landsskatteretten. Tavshedspligt § 16. Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152-152 a og §§ 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller private forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde med forvaltning af love om indkomst- eller ejendomsværdiskat bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestå r opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådann e forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte. § 17. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for denne for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende. Kapitel 7 Sagsfremstilling og agterskrivelse Sagsfremstilling § 18. Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke i det omfang, afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter, og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen, eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afg ørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage, regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre andet er bestemt. Princippet i § 19, stk. 2, kan anvendes i forbindelse med høringen. En part i sagen kan give afkald på denne høring. Stk. 4. Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder ikke følgende typer af afgørelser, jf. dog § 38, stk. 5: 1) Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævn, jf. § 5. 2) Afgørelser, der kan påklages til vurderingsankenævn, jf. § 8. 3) Afgørelser, hvis en klage herover efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, afgøres af en ansat i Landsskatteretten.

7 4) Afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 1, stk. 2, afgøres af andre end skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. 5) Afgørelser om bindende svar, jf. § 29. Agterskrivelse § 19. Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre, jf. § 34, stk. 1, underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, hvis en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive herom, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 2. Den selvangivelsespligtige mv. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told - og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angiven frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage, regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes uden yderligere underretning. Stk. 3. Underretning som nævnt i stk. 1 og 2 kan undlades i det omfang, afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter, og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen, eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Det samme gælder, hvis høring er foretaget efter § 18, stk. 3. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen agter at ændre en ejendomsvurdering. I sådanne tilfælde tilkommer de rettigheder, der følger af stk. 1-3, ejendommens ejer og andre, der efter de oplysninger, som told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, har en væsentlig retlig interesse i vurderingen, jf. § 35, stk. 1. Afsnit III Ansættelsesfrister og omgørelse Kapitel 8 Indkomst- og ejendomsværdiskat Ordinær ansættelse § 20. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 19, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. for told- og skatteforvaltningens foretagelse eller ændring af ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

8 Stk. 3. En ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, de r ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn. Stk. 4. En ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8- 14. Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Stk. 6. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. Stk. 7. Vedrører en ansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret alene fore tages eller ændres, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. Stk. 8. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift. Ekstraordinær ansættelse § 21. Uanset fristerne i § 20 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i følgende tilfælde: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grun dlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den s kattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavance- beskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence til at ændre en skatteankenævnsafgørelse, eller told - og skatteforvaltningen ændrer en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der er foretaget efter anmodning fra den skattepligtige efter § 20, stk. 2, eller efter denne paragraf. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest tre måneder efter skatteankenævnets, respektive told- og skatteforvaltningens, afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 46, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den

9 skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige, inden 6 måneder efter, at told - og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 20. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 3. Et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet. Stk. 4. Krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 eller 8, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Stk. 5. Vedrører en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår. Stk. 6. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift. Skatteforbehold § 22. Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en ansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige. Omgørelse af privatretlige dispositioner § 23. I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. 2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. 3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. 4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

10 5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 1.100 kr. (i 1987-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelsen af anmodningen om omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage. Selvangivelsesomvalg § 24. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer et valg i selvangivelsen i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Kapitel 9 Fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift § 25. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. T ilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvar ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften. Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift § 26. Uanset fristerne i § 25 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i følgende tilfælde: 1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens beslutning efter § 46, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse sket til

11 gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis. 2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 4) Told- og skatteforvaltningen giver efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen, eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes, inden 6 måneder efter, at told - og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 25. Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet. Stk. 4. Krav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter stk. 1, nr. 1 eller 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Kapitel 10 Vurdering af fast ejendom Foretagelse og ændring af ejendomsvurdering § 27. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 19, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en vurdering af en fast ejendom senere end den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb. En ændring skal være gennemført senest den 1. oktober samme år. Stk. 2. En klageberettiget, jf. § 35, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det 4. år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk e ller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Stk. 3. Skatterådet kan efter forelæggelse af told - og skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat. Stk. 4. Skatterådet kan efter indstilling fra told - og skatteforvaltningen, i forbindelse med en ændring efter stk. 3, bemyndige told- og skatteforvaltningen til at genoptage vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold. Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

12 Genoptagelse af ejendomsvurdering § 28. Når et vurderingsankenævn eller Landsskat teretten har påkendt en vurdering, kan told - og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring heraf. Afsnit IV Bindende svar Kapitel 11 Bindende svar § 29. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told - og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om virkningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner. § 30. En anmodning om et bindende svar, der har betydning for en ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et indkomstår, skal indgives senest 1 måned efter udl øbet af det pågældende indkomstår. Er spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det regnskabsår, som indkomståret træder i stedet for. Anmodninger, der vedrører dødsboer, skal indgives senest 1 måned efter s kæringsdatoen. Stk. 2. I følgende tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kun, hvis flere anmoder om svaret, og fristen regnes i disse tilfælde fra udløbet af det tidligste indkomstår: 1) Ved anmodning om et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i købsaftalen anmode om svaret. 2) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave, skal såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret. 3) Ved anmodning om et bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat af en kontrolleret transaktion som beskrevet i ligningslovens § 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab, skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Stk. 3. Der kan anmodes om bindende svar om moms- eller punktafgifter for en periode på op til 12 måneder forud for starten af den afgiftsperiode, hvor told - og skatteforvaltningen modtager anmodningen. Det bindende svar kan ikke strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager anmodningen. Gennemføres en påtænkt disposition inden svaret gives, kan spørgeren få tilladelse til, at svarets bindende virkning indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor dispositionen er foretaget.

13 § 31. Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr. Stk. 2. Angår spørgsmålet de skattemæssige virkninger for spørgeren, jf. § 29, stk. 1, er gebyret på 150 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet i svaret. Angår spørgsmålet de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition, jf. § 29, stk. 2, er gebyret på 5.500 kr. pr. disposition. Stk. 3. Gebyrernes størrelse, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter § 20 i personskatteloven. Stk. 4. Gebyret betales tilbage, såfremt anmodningen afvises efter § 32, stk. 1 eller 2. § 32. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told - og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en såd an karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt. § 33. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. Den bindende virkning af et svar om en påtænkt disposition kan i svaret begrænses tidsmæssigt. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en afgørelse, der træffes efter § 207 i lov om finansiel virksomhed eller på en afgørelse, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens § 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut m.v. Stk. 3. Uanset stk. 1, 1. pkt., er et svar bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Den bindende virkning af et svar kan dog i svaret begrænses tidsmæssigt. Stk. 4. Et svar eller en afgørelse som nævnt i stk. 2 er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret mv., herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret mv. Det samme gælder, hvis skattemyndighedernes praksis ændres som følge af, at hidtidig praksis viser sig at være i strid med EU-retten. Stk. 5. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke bindende i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund. Afsnit V Klage og domstolsprøvelse Kapitel 12 Klage til skatteankenævnet § 34. En klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel interesse i den afgørelse, der klages over. Stk. 2. En klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

14 Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal det indhente en udtalelse om klagen fra told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Bestemmelserne i § 18, stk. 1, 2 og stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved skatteankenævnets behandling af en klage. Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet. Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Stk. 6. Skatteankenævnet kan uanset klagens formulering foretage sådanne andre ændringer af afgørelsen, der er en følge af klagen. Stk. 7. Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 20 eller § 21 kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at gennemføre genoptagelsen. Kapitel 13 Klage til vurderingsankenævnet § 35. En klage til vurderingsankenævnet kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig retlig interesse i vurderingens resultat. Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klagen dog være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist. Vurderingsankenævnet kan se bort fra en fristoverskridelse, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri, genoptage ansættelsen. I andre tilfælde videresender told- og skatteforvaltningen klagen til vurderingsankenævnet sammen med en udtalelse om sagen. Stk. 4. Bestemmelserne i § 18, stk. 1, 2 og stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved vurderingsankenævnets behandling af en klage. Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Stk. 6. Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage sådanne andre ændringer af afgørelsen, der er en følge af klagen. Stk. 7. Hvis vurderingsankenævnet vil ændre en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling efter vurderingslovens § 33, skal vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på afgørelsen eller fordelingen. Stk. 8. Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 27, stk. 2, kan vurderingsankenævnet, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, vælge at genoptage ansættelsen. Stk. 9. Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en fast ejendom i forbindelse med behandlingen af en klage over en vurdering af ejendommen. Nævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til som sekretariat for nævnet at foretage besigtigelsen på nævnets vegne.

15 Kapitel 14 Klage og lignende til Landsskatteretten § 36. En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel interesse i den afgørelse, der klages over. En klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn, kan indgives af de i § 35, stk. 1, nævnte. Stk. 2. Skatteministeren kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, § 38, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, samt §§ 39-43 finder tilsvarende anvendelse. Den eller de, der har været part i sagen for Skatterådet, stilles som en klager ved Landsskatterettens behandling af en klage. Stk. 3. Er der klaget over en vurderingsankenævnskendelse, kan told- og skatteforvaltningen uanset fristen i § 27, stk. 1, indbringe andre vurderinger vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i forbindelse med klagen. § 37. En skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den kl ageberettigede mener, at 1) den pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten, 2) skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl, 3) indkomsten er ansat forkert, 4) indkomstskatten er beregnet forkert, 5) skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse, eller 6) underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert. Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. § 38. Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig, og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Stk. 3. Hvis en klage er udformet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre manglen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og en udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer manglen inden fristens udløb, afvises sagen. Stk. 4. Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr. (i 1987 -niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales afgift for klage over afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, afgøres af en ansat i Landsskatteretten. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for domstolene

16 efter § 45, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen. Stk. 5. I følgende tilfælde kan Landsskatteretten, forinden den afgør en klage, anmode told- og skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling under anvendelse af § 18, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt.: 1) Klager som nævnt i § 5, stk. 2. 2) Klager, der efter bestemmelse af landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3, afgøres af en ansat i Landsskatteretten. 3) Klager over bindende svar, jf. § 29. § 39. Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling. Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling. Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering af fast ejendom. § 40. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan dog ikke anmode om retsmøde i sager, som efter § 13, stk. 3, kan afgøres af en ansat i Landsskatteretten. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde. Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må ans es for åbenbart overflødig. § 41. Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage sådanne andre ændringer af afgørelsen, der er en følge af klagen. Stk. 2. Det skal fremgå af Landsskatterettens afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med del tagelse af retsmedlemmer, jf. § 13. Har retsmedlemmer deltaget, skal afgørelsen indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og begrundelsen. Afgørelsen skal angive stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Afgørelsen skal angive navn på den eller de personer, der har truffet afgørelsen. § 42. Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 38, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager. § 43. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom. Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

17 Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i § 45, stk. 2, suspenderet. Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen. Kapitel 15 Henstand i forbindelse med klage § 44. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF - toldkodeks. Stk. 2. D et er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, eller § 61 A overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der giv es heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift i det omfang, der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling. Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand. Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes. Stk. 5. Der kan i henstandsbevillinge n tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige. Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter. Kapitel 16 Domstolsprøvelse § 45. Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er ble vet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses f or undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten. Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse. Stk. 3. En endelige administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truff et. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er sket. § 46. Sager om spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan skatteministeren i ndbringe for domstolene senest 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelse. Skatteministeren kan

18 ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er afgjort af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på ændring af afg ørelsen til fordel for den skattepligtige, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende spørgsmål om godtgørelse af afgift. § 47. En sag, der indbringes for domstolene efter § 45 eller § 46, anlægges ved landsret som 1. instans. Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvor gavegiveren har hjemting. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under. Sager, der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende. Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1. Kapitel 17 Omkostningsgodtgørelse § 48. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 49 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 50. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Stk. 2. Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at told- og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et skatte- eller vurderingsankenævn for Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller skatteministeren indbringer en skatterådsafgørels e for Landsskatteretten, jf. § 36, stk. 2, eller Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse for landsretten, eller Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret. Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen, Skatterådet, landsretten eller Højesteret. Stk. 3. Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 43, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, jf. § 4, stk. 3, skal godtgøres fuldt ud. Stk. 4. Krav på godtgørelse efte r stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller modregning. § 49. Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et dødsbo: 1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 51, eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. 2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 51. 3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfatte af § 51, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald. § 50. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

19 1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede. 2) Retsafgifter bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 38, stk. 4. 3) Udgifter til syn og skøn. 4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale. 5) Pålagte sagsomkostninger. 6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene. Stk. 2. De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med: 1) Tilkendte sagsomkostninger. 2) Offentlig retshjælp. 3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven). § 51. Godtgørelse ydes 1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, 2) ved Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter § 36, stk. 2, 3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse, 4) i en sag vedrørende skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part, og 5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen). Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, afgøres af en ansat i Landsskatteretten. Stk. 3. Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2. § 52. I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er fo relagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse. Stk. 2. Afgøres sagen af Skatterådet , et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan udtalelsen efter stk. 1 afgives af told- og skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet eller skatteankenævnet, eller af en kontorchef i Landsskatteretten. § 53. Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i sin sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb. Stk. 2. Er godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

20 Stk. 3. Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling. Stk. 4. Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til henstand, hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene. Stk. 5. Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb. § 54. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse. § 55. Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse. § 56. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 57. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse. § 58. Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i folketingsåret 2006 -07. Afsnit VI Bemyndigelsesbestemmelser Kapitel 18 Bemyndigelsesbestemmelser § 59. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter landets kommunalbestyrelser får ret til elektronisk at trække på oplysninger, der er registreret af told - og skatteforvaltningen. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelser skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter § 1, stk. 1, henhører under told- og skatteforvaltningens opgaver.

21 § 60. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Stk. 2. Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Afsnit VII Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel 19 Generelle ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 61. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophæves. § 62. Loven har virkning fra den 1. juli 2005 med de undtagelser, der følger af stk. 3. Stk. 2. Ligningsrådet nedlægges med udgangen af juni måned 2005. De på dette tidspunkt igangværende sager i Ligningsrådet, herunder modtagne klager til Ligningsrådet, overgår til behandling i Skatterådet, i Landsskatteretten eller i told- og skatteforvaltningen, alt for så vidt sagerne i øvrigt ligger inden for disse forvaltningsorganers kompetence pr. 1. juli 2005. Stk. 3. Bestemmelsen i § 3 finder anvendelse ved udnævnelse af medlemmer af Skatterådet pr. 1. juli 2005. Stk. 4. Den ordinære funktionsperiode for medlemmer af skatteankenævn pr. 30. juni 2005 forlænges til den 1. juli 2006. I perioden 1. juli 2005 til 1. juli 2006 finder reglerne i § 6 og § 7 anvendelse for medlemmer af skatteankenævn. Stk. 5. Hvis en kommune indgår i en kommunesammenlægning, og der oprettes et sammenlægningsudvalg til at forberede etableringen af den nye kommune, foretages indstillingen af medlemmer til det skatteankenævn eller det vurderingsankenævn, der udnævnes pr. 1. juli 2006, af sammenlægningsudvalget. Stk. 6. De kontrakter, der er indgået mellem ToldSkat og kommuner, respektive kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, om udførelse af selskabsligning, sekretariatsbetjening af skatteankenævn og grænsegængercentret i Øresundsområdet, bortfalder den 1. juli 2005. § 63. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse. § 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Kapitel 20 Overgangsbestemmelser om kommunalt ansatte § 65. Told- og skatteforvaltningen overtager ansatte, der er knyttet til varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til staten fra kommuner eller fra kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

22 Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ansatte, der er knyttet til varetagelsen af opgaver, der udføres af kommuner eller af kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, efter kontrakt med ToldSkat som nævnt i § 62, stk. 6. § 66. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomheds- overdragelse, finder tilsvarende anvendelse for ansatte i henhold til overenskomst eller individuel aftale, der i forbindelse med overførslen efter § 65 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. § 67. Tjenestemænd, der overføres efter § 65, overgår til ansættelse i staten på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten. Stk. 3. Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres efter § 65. Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne. Stk. 5. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 3 og 4. § 68. Skatteministeren kan fastsætte regler for gennemførelsen af den flytning af opgaver og personale fra kommuner, respektive kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, til staten, der er en følge af denne lov.

23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget er en del af regeringens kommunalreform. Lovforslaget vedrører organiseringen af den offentlige forvaltning af skatter, afgifter, told og lignende ydelser til det offentlige samt ejendomsvurdering. Med lovforslaget lægges der op til at skabe en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det sker gennem en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering mv. i en statslig enhedsforvaltning. Denne enhedsforvaltning dannes gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning, og gennem som udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige myndigheder under ToldSkat. Herved får borgerne og virksomhederne kun én offentlig forvaltning på skatteområdet. Samtidig skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen. Som et led i fusionen skal kommunalt ansatte skattemedarbejdere overgå til ansættelse i staten. Det gælder både tjenestemænd og øvrige ansatte. Det foreslås, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, skal finde tilsvarende anvendelse. Udgifter til pension til tidligere kommunale tjenestemænd deles mellem den hidtidige ansættelsesmyndighed og staten. Selv om enhedsforvaltningen forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i forvaltningen gennem kommunale servicecentre, der ikke kun skal kunne vejlede borgerne om indkomstskat og lignende, men også om afgifter, told og ejendomsvurdering. Enhedsforvaltningen skal bistås af et centralt kollegialt organ. I dag findes et sådant organ i form af Ligningsrådet, der imidlertid kun har kompetence på områderne for indkomstskat og ejendomsvurdering. Det foreslås, at Ligningsrådet erstattes af et Skatteråd, der får kompetence ikke kun på områderne for indkomstskat og ejendomsvurdering, men ogs å på afgiftsområdet. Med lovforslaget lægges der endvidere op til at forenkle det administrative klagesystem ved som udgangspunkt at samle behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse i Landsskatteretten. I forbindelse hermed justeres reglerne for sagsbehandling i Landsskatteretten. Omlægningen ændrer ikke på ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn, der afgør klager over henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men der lægges op til, at skatteankenævnene bliver statslige på den måde, at skatteministeren fremover bestemmer antallet af skatteankenævn og udnævner skatteankenævnsmedlemmerne efter indstilling fra kommunerne. I dag er skatteankenævnene kommunale, og medlemmerne vælges af kommunalbestyrelsen. De grundlæggende regler om skatte- og ejendomsvurderingsmyndighederne findes i dag i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven). Kommunalreformen medfører så betydelige ændringer i dette regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at erstatte

24 skattestyrelsesloven med en ny lov, lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven). Lovforslaget udgør således både en udmøntn ing af kommunalreformen og en gennemskrivning og redigering, uden at dette indebærer materielle ændringer. I lovforslaget indgår et samlet sæt af regler om bindende svar, der dækker hele skatteområdet, bortset fra toldområdet, samt harmonisering af visse p rocessuelle regler. Etablering af en enhedsforvaltning har i øvrigt nogle afledte konsekvenser, som indgår i dette lovforslag eller i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af en række love (Ændringer som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform). Efter lovforslaget er den nye organisationsstruktur tillagt virkning fra den 1. juli 2005. 2. Baggrund Lovforslaget er en udmøntning af den del af aftalen fra juni 2004 om en strukturreform, indgået mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, der omhandler skatteområdet. Aftalen bygger på anbefalinger fra Strukturkommissionen, jf. betænkning 1434/2004, og den efterfølgende høring og debat om kommissionens anbefalinger. Kommissionen anfører konkluderende om skatteadministrationen (side 35-36 i det bind af betænkningen, der betegnes ”Sammenfatning”): ”Skatteadministrationen er i dag delt mellem kommunerne og staten. Det er kommissionens vurdering, at der vil kunne opnås væsentlige effektivitets - og kvalitetsfordele ved en bredere organisering af området, først og fremmest gennem udnyttelse af stordriftsfordele i skatteligningen, men også ved at skabe grundlag for en bedre prioritering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration samt en mere hensigtsmæssig beslutningsstruktur i forhold til beslutninger om it-systemudvikling. Samtidig er det væsentligt, at der fortsat er en lokal borgerbetjeningsfunktion. Da der ikke er – og ikke skal være – lokalpolitisk indflydelse på selve skatteligningen, vil en statslig varetagelse af den samlede skatteadministrationsopgave ikke have negative konsekvenser for kommunernes autonomi. Kommissionen har derfor som en løsning peget på en samling af ansvaret for opgaveløsninge n i statsligt regi i kombination med fortsat lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. Som en alternativ løsning har kommissionen endvidere peget på fortsat kommunal varetagelse som en mulighed. Denne løsning indebærer, at ligningsaktiviteten skal samles i væsentligt færre enheder i form af kommunale ligningscentre, der kombineres med lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner. Kommissionen må dog samtidig pege på, at denne løsning ikke vil tilgodese hensynet til at sikre en tværgående styring og prior itering inden for den samlede skatte- og afgiftsadministration.” Forligspartierne har i den ovennævnte aftale fulgt Strukturkommissionens anbefaling for så vidt angår skatteområdet. 3. Målsætning Skatteministeriet har opstillet følgende målsætninge r for den nye organisation: At bevare og udbygge den gode borgerbetjening, der findes i dag. Dette sker bl.a. ved at give borgerne frit valg af indgang til told- og skatteforvaltningen – fra personlig betjening i den lokale borgerbetjening til elektronis k betjening i hovedparten af døgnets timer.