Sammenfatning af
Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning
(Skatteforvaltningsloven)
og
Forslag til lov om ændring af en række love
(Ændringer som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform)
Lovforslagene er en del af regeringens kommunalreform. Lovforslagene vedrører organiseringen på
skatteministerens sagsområde.
Med lovforslagene lægges der op til en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og
ejendomsvurdering mv. i en statslig enhedsforvaltning.
Denne enhedsforvaltning dannes gennem en fusion mellem den kommunale og den statslige
skatteforvaltning, og gennem som udgangspunkt en sammenlægning af de forskellige myndigheder under
ToldSkat. Herved får borgerne og virksomhedern e kun én offentlig forvaltning på skatteområdet. Samtidig
skabes der mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i forvaltningen.
Som et led i fusionen skal kommunalt ansatte skattemedarbejdere overgå til ansættelse i staten. Det gælder
både tjeneste mænd og øvrige ansatte. Det foreslås, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, skal finde tilsvarende anvendelse for den del af
dette personale, der ikke er tjenestemænd.
Selv om enhedsforvaltningen af praktiske grunde forankres i statsligt regi, vil kommunerne blive inddraget i
forvaltningen gennem kommunale servicecentre, der ikke kun skal kunne vejlede borgerne om indkomstskat
og lignende, men også om afgifter, told og ejendomsvurdering.
Denne enhedsforvaltning skal bistås af et Skatteråd, der i modsætning til det nuværende Ligningsråd får
kompetence ikke kun på områderne for indkomstskat og ejendomsvurdering, men også på afgiftsområdet.
Med forslaget til skatteforvaltningslov lægges der endvidere op til at forenkle det administrative klagesystem
ved som udgangspunkt at samle behandlingen af klagesager i Landsskatteretten. Det sker ved at overføre de
klagesager, der i dag afgøres af ToldSkat eller Ligningsrådet, til afgørelse i Landssk atteretten. I forbindelse
hermed justeres reglerne for sagsbehandling i Landsskatteretten.
Omlægningen ændrer som udgangspunkt ikke på ordningen med skatteankenævn og vurderingsankenævn,
der afgør klager over henholdsvis skatteansættelser og ejendomsvurderinger. Men skatteankenævnene bliver
statslige på den måde, at skatteministeren fremover bestemmer antallet af skatteankenævn, og udnævner
skatteankenævnsmedlemmerne efter indstilling fra kommunerne. Og skatteministeren kommer til at
bestemme landets inddeling i vurderingsankenævnskredse.
Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) foreslås ophævet.
Kommunalreformen medfører så betydelige ændringer i lovens regelsæt, at det er fundet hensigtsmæssigt at
erstatte loven med en ny lov. Forslaget til skatteforvaltningslov udgør således både en udmøntning af
kommunalreformen og en gennemskrivning og redigering af regelsættet i skattestyrelsesloven.
I forslaget indgår tillige en ordning med klar besked vedrørende moms og afg ifter. Forslaget skal ses i
forlængelse af den gældende ordning med klar besked på ligningsområdet, således at der med lovforslagets
gennemførelse etableres en almindelig ordning med klar besked på hele skatteområdet, bortset fra told. I
forbindelse hermed foreslås reglerne om bindende forhåndsbesked og reglerne om klage besked
sammenskrevet til fælles regler om bindende svar.
Etableringen af en enhedsforvaltning har i øvrigt nogle afledte konsekvenser, hvoraf nogle indgår i forslaget
til skatteforvaltningslov og andre i Forslag til lov om ændring af en række love (Ændringer som følge af
lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform).
Efter forslaget til skatteforvaltningslov er den nye organisation tillagt virkning fra den 1. juli 2005.