Skatteministeriet
22. oktober 2004
Sammenfatning af lovforslag om ændring af forskellige skattelove (investeringsselskaber m.v.
og hedgeforeninger)
Lovforslaget er udløst af EF-domstolens afgørelse i Anne Liese Lenz sagen, hvoraf
skatteministeriet har udledt, at det er i strid med EU-retten, hvis skattelovgivningen har regler om
beskatning af visse udenlandske udbytter og aktieavancer, som afviger fra skatteregler om
tilsvarende danske udbytter og aktieavancer.
Aktieavancebeskatningslovens § 2 a går ud på en særlig hård beskatning af aktieava ncer og udbytter
fra aktier udstedt af finansielle selskaber i lavskattelande. Der er tale om en særregel, der beskytter
effektiviteten af de almindelige danske regler om beskatning af fortjenester på aktier og
investeringsbeviser i finansielle selskaber. Reglen må antages at være i strid med EU -retten.
Formålet med lovforslaget er:
-
At indføre nye generelle beskatningsregler for finansielle selskaber, der ikke rejser samme
behov for særregler i stil med aktieavancebeskatningslovens § 2a, som gældende regler gør.
-
At øge konkurrencen på det finansielle marked ved at lette udenlandske investeringsforeningers
adgang til det danske marked.
-
At sikre overholdelse af EU-rettens seneste praksis.
-
At imødegå, at skatter eglerne hindrer stiftelse af hedgeforeninger.
-
At lette danske investeringsforeningers investeringer i udenlandske selskaber igennem en
klarere afgrænsning af hvilke selskaber, der omfattes af de nye regler.
Forslaget har følgende indhold:
I. Det foreslås for det første at ophæve den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a
sammen med reglen i ligningslovens § 5 E om, at der ikke er fradragsret for renter af lån, der bruges
til at købe aktier, der er omfattet af § 2 a.
II. Endvidere foreslås det at gøre akkumulerende investeringsforeninger skattefri. Herved sidestilles
de med udloddende investeringsforeninger og med de investeringsforeninger i skattelylande, som de
konkurrerer med. En hedgeforening er en akkumulerende investeringsforening.
III. Til gengæld for skattefriheden gennemføres en højere beskatning hos den, der ejer en andel i
den akkumulerende investeringsforening. Reglerne for udloddende foreninger ændres ikke. For så