Skatteministeriet J. nr. 2003-411 - 0039 Udkast (16) 4. April 2005 Forslag til Lov  om  ændring  af  forskellige  skattelove  (investeringsselskaber  m.v.  og  hedgeforenin- ger) § 1 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (a ktieavancebeskatningsloven) jf.  lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004 foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: ”§ 2 a. Fortjeneste og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. u dstedt af et investeringsselskab medregnes  ved  opgørelsen  af  den    skattepligtige  indkomst,  jf.  dog  stk.  4.  Fortjeneste  og  tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4. § 3, stk. 4, sidste pkt., gælder dog ikke. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og selskabet har forskelligt indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af selskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligt iges indkomstår og værdien ved udgangen af selskabets indkomstår t ræder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier som er erhvervet i løbet af selskabets in dkomstår træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi i begyndelsen af indkomståret. For a k- tier, som er afstået i løbet  af selskabets indkomstår træder afståelsessummen i stedet for akt  i- ernes værdi i slutningen af indkomståret Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter udgangen af det indkomstår i  selskabet, som de vedrører. Ved skattepligts ophør eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverens- komst træder værdien på det første af disse tidspunkter i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Fortjeneste o g tab henføres til samme tidspunkt. Ved salg henføres fortjeneste og tab til salgstidspunktet. Stk. 3. Såfremt det på tidspunktet for salg af aktier og invest  eringsbeviser m.v. må antages, at kursændringer på det solgte i s å vel det løbende år som det forr ige år skal beskattes efter andre regler end stk. 1 og 2 er det disse regler, der gælder i stedet for stk. 1 og 2 Stk. 4. Ved  et investeringsselskab forstås:

- 2 - 1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS - direktivet). 2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i  investering  i værd ipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihæ ndehaverne skal tilbagekøbes for midler af  selskabets formue. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand  tilkendegiver overfor selskabet, at enten den på- gældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende køber enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om til- bagekøb på fo rlangende er opfyldt, selvom kravet kun imødekommes indenfor en vis frist. Stk.  5.  Et  investeringsselskab,  som  nævnt  i  stk.  4,  nr.  2,  omfatter  ikke  et  selskab  m.v.,  hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne. Stk. 6. Et investeringsselskab, som nævnt i stk. 4, nr. 2, omfatter ikke et selskab m.v., som et andet selskab eller en fysisk person kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Et selskab m.v. eller en person anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse, når det  opfylder betingelserne herfor i enten selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2 - 4. pkt. Stk. 7.  Bestemmelsen i stk. 1 finder hverken anvendelse på fo rtjeneste og tab på omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C eller på fo r- tjene ste og tab på medlemskab af kontoførende foreninger jf. § 2 i lov om beskatning af me d- lemmer af kontoførende investeringsforeninger. Stk. 8. Bestemmelserne i § 6, stk. 8-9 , § 13 a, stk. 1 -3, samt § 13 b finder tilsvarende anven- delse. Stk. 9. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 2, 2 c, 2 e, 3 og 4 ikke anvendelse, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i §§ 2 b og 2 d.” 2. I § 2 d, stk. 1, affattes 2. og 3. pkt. således : ”Investeringsforeningen kan vælge, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis foreningen udeluk- kende anbringer sin aktivmasse i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket  b a- sis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens ø v- rige  aktivmasse,  i  aktier  som  omhandlet  i  denne  lov,  bortset  fra  aktier  omfattet  af  §  2  a,  og konvertible obligationer samt retten til at tegne sådanne, samt i dens administrat ionsbygning. ” 3. I § 2 d affa ttes stk.7 således: ”Stk. 7. Valget i stk. 1 træffes i forbindelse med indsendelse af oplysninger til skatteministeren inden  1.  maj    efter  §  16  C,  stk.  1,  1.  pkt.  Valget  træffes  med  virkning  for  begyndelsen  af investeringsselskabets  indkomstår.  Hvis  der  v ælges  overgang  i  2005  kan  valget  dog  også træffes med virkning for en dag i løbet af året. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt.

- 3 - med virkning for en dag i løbet af året. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 1, 2. pkt. ove  r- skrides i et år, eller oplysninger ikke indsendes rettidigt, er fortjeneste ved afst å else i det på- gældende og de fire følgende år omfattet af stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, hvis valget æn d- res. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, eller oplysninger ikke indsendes rettidigt vedrø- rende de fire år, der følger efter det år, for hvilket valget er ændret, gælder 2. pk  t. Skattemini- steren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af de nødvendige oplysninger til afgørelse af foreningens status efter stk. 1 herunder regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct. ”    4. I § 5, stk. 5, ændres ”§ 6, stk. 8 og 9” til: ”§ 6, stk. 6, 8 og 9”. 5. § 2  f ophæves. 6.  I § 6, stk.1, 1. pkt., ophæves ”§ 2 a,”. 8.  § 6, stk. 6, affattes således: ”Stk.  6.    I  tilfælde  hvor  der  ikke  foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der samtidig er et investe- ringsinstitut  i  henhold  til  Rådets  direktiv  nr.  85/611/EØF  (UCITS -direktivet),  anses  den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende udbetaling. Det gælder dog kun, så fremt den manglende udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen. Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.” 9.  § 9, stk. 5 og 6, erstattes af følgende: ”Stk. 5. I tilfælde, hvor  en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabs- skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab som nævnt i § 2 a, stk. 2, eller en bevis- udstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skatte- mæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af for- eningen  eller  selskabet  anses  for  afstået  på  ændringstidspunktet  til  handelsværd  ien  på  dette tidspunkt. Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning. Stk.  6.  Aktier,  der  tilhører  en  forening  eller  et  selskab,  der  ændrer  skattemæssig  status  efter stk.  5,    anses  for  afstået  og  anskaffet  igen  på  samme  tidspunkt  til  handelsværdien  på  dette tidspunkt. Stk.  7.  Ved  ændring  af  skattemæssig  status  som  nævnt  i  stk.  5  forstås,  at  gevinst  og  tab  på ejernes aktier og andele m.v. i selskab eller forening  fremover beskattes efter andre regler end hidtil.  Ændring  af  en  aktiebaseret  udloddende  forening  til  en  obligationsbaseret  udloddende forening eller omvendt anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status.

- 4 - Stk. 8. For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres handelsværdien af investeringsbe- viset som nævnt i stk. 5 efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Stk. 9. Overgang som nævnt i stk. 5, 1. pkt., til et investeringsselskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepli gtige indkomst henføres fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter statusændringen. Stk.  10.  I  det  første  år,  hvor  årets  fortjeneste  eller  tab  på  aktier,  der  er  udstedt  af  et  invest   e- ringsselskab, er omfattet af § 2 a, stk. 1, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved  indkomstårets  begyndelse  med  den  faktiske  udlodning  efter  statu sændring  i  det  omfang den vedrører tiden før. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til investeringssel- skab nedsættes værdien af andelene dog mindst med minimumsudlodningen som nævnt i stk. 8. Stk. 11. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til b eskatning efter § 2 a, stk.  1,  anses  overgangen  som  afståelse  af  i nteressentskabets  aktier  til  handelsværdien  på  det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anska ffelse.” Stk. 7 bliver herefter stk. 12 § 2   I lov om en arbejdsmarkedsfond jf. lovbekendtgørelse……foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, litra g,  ændres ”ligningslovens § 16 A, stk. 10” til: ”ligningslovens § 16 A, stk. 9”. § 3 I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.  (Fusionsskatteloven) jf. lovbekendtgø- relse nr. 821 af 30. september 2003 foretages følgende ændringer: 1. I § 1 ændres ordene ”Ved fusion af aktieselskaber” til:” Ved fusion af aktieselskaber bortset fra de af selskabsskattelovens § 3, stk.1, nr. 19, omtalte skattefri aktieselskaber” . 2. § 11,  stk. 1, sidste pkt. udgår . 3. I § 14, stk. 1, ændres ”Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse” til: ”Kapi- tel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et skattefrit selskab som  nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk.1, nr. 19, i fusionen:”. 4. I § 14 erstattes nr. 7 af følgende:

- 5 - ”7) Ved fusion af de af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede udloddende investe- ringsforeninger. Hvis den ene forening opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, om anbringelse i aktier m.v. er det dog en betingelse, at den anden forening opfylde de samme betingelser. 8) Ved fusion af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri selskaber.” Nr. 8 bliver herefter nr. 9. 5. I § 15 a, stk. 4, indsættes efter nr. 2: “3).  Ved  spaltning  af  de  i  selskabsskattelovens  §  3,  stk.  1,  nr.  19,  nævnte  skattefri  investe- ringsselskaber  dog  under  forudsætning  af,  at  den  eller  de  modtagende  selskaber  omfattes  af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.” 6. I 15 b, stk. 4, udgår  10. pkt. § 4 I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskat) jf. lovbekendtgørelse nr.           foretages følgende ændringer: 1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres ”stk. 5, 6 eller 7” til: ”stk. 5 – 8”. 2. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres ”Det” til: ”Udloddende foreninger skal mindst indeholde ud- bytteskat i minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. 1. og 2. pkt.” 3. I § 65, stk. 3,  ophæves 5. pkt . 4. I § 65 indsættes som stk. 8: ”Stk.  8.  Af  udbytte af aktier eller andele, som modtages af investeringsselskaber hjemmehø- rende her i landet, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 2, der ikke er investe- ringsforeninger    og  af  investeringsforeninger,  der  er  omfattede  af  selskabsskattelovens  §  1, stk.  1,  nr.  5a,    skal  der  indeholdes  19,8  pct.  i  udbytteskat.  Af  udbytte  af  aktier  eller  andele, som modtages af certifikatudstedende investeringsforeninger, hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattede af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, skal der indeholdes 15 pct. i ud- bytteskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indehol- delse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat  kun  skal  finde  sted  ved  udbetaling  til  investeringsselskaber  som  nævnt  i  aktie- avancebeskatningslovens § 2 a, stk. 2.” 5. I § 65, stk. 6, ændres ”og 9” til: ”og 8”. § 5

- 6 - I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontra k- ter (kursgevinstloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004           foretages følgende ændringer: 1. I § 2 i ndsættes efter ”i dette kapitel”: ”og § 29”. 2. I § 12 indsættes efter ”i dette kapitel”: ”og § 29”. 3. I § 29 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3. Stk. 1 gælder også gevinst og tab på fordringer , der ikke er omfattede af §§ 4 og 5, hvis  hovedstolen  reguleres  i  forhold  til  udviklingen  i  priser  på  værdipapirer,  varer  og  andre aktiver, bortset fra udviklingen i valuta og udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, jf. dog § 10.” 4. § 31, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 5. I § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., ændres to steder ”1. og 2. pkt.” til: ”1. pkt.” 6.  § 34, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. I tilfælde, hvor  en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabs- skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab som nævnt i § 2 a, stk. 3, eller en bevis- udstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skatte- mæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, anses aktiver og passiver for afstået og  derefter  anskaffet  igen  på  ændringstidspunktet.  De  anses  for  afstået  og  anskaffet  til  ha  n- delsværdien på det pågældende tidspunkt. Ved ændring af skattemæssig status forstås, at g   e- vinst og tab på eje rnes aktier og andele m.v. i selskab eller forening fremover beskattes efter andre regler end hidtil. Ændring af en aktiebaseret udloddende forening til en obligationsbase- ret udloddende forening eller omvendt er dog ikke ændring af skattemæssig status.” 7.  I  §  34,  stk.  3,  ændres:  ”som  nævnt  i  selskabsskattelovens  §  1,  stk.  1,  nr.  5  a,”  til:  ”som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 3,”. 8. § 43, stk. 1, affattes således: ”§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3 gæl- der dog ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den ef- ter  udstedelsen og denne erhvervelse er sket inden 1. januar 2005.” § 6 I lov om påligningen af indkomsts kat til staten (ligningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004 foretages følgende ændringer: 1. § 5 E ophæves.

- 7 - 2. § 16 A, stk. 8, ophæves. Stk. 9 - 11 bliver stk. 8 –10. 3. § 16 C, stk. 1, 1. pkt. erstattes af følgende: ”Ved en udloddende investeringsforening forstås en investering sforening, der udsteder omsæt- telige beviser for medlemmernes indskud, såfremt foreningen inden den 1. maj i et år  medd  e- ler skatteministeren, at medlemmernes indkomst, optjent i foreningen i det foregående å  r, skal beskattes efter reglerne for udloddende foreninger, giver medlemmet og skatteministeren op- lysning om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, dokumenterer dens sammenhæng  med  foreningens  indkomst  og  giver  oplysning  om  det  faktisk  udloddede  be- løb,”, 4. I § 16 C, stk.1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes foran ”undlade”: ”dog”. 5. § 16 C, stk. 3, nr. 7, affattes således: ”7) Gevinst på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt udbytter og afst å- elsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.” 6. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres ”§ 4 a, stk. 1,nr. 1, 2, 5 eller 6” til: ”§ 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfatte af § 4 a, stk. 2, ”. 7. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., ændres ”kursgevinstlovens § 16” til: ”kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier opgjort efter aktieava ncebeskatningslovens § 2 a”.   8. I § 16 C, Stk. 4, 2. pkt., ændres ”fordringer” til: ”tab på fordri nger”. 9. Efter § 16 C, stk. 10, indsættes som stk. 11: ”Stk. 11. Hvis oplysninger efter stk. 1 ikke gives rettidigt fra og med, at foreningen første gang har valgt at blive beskattet som udloddende forening, beskattes gevinst og tab på investering s- beviset, der er opstået i indkomstårene fra og med indkomståret fo   rud for rettidig indsendelse af oplysninger og de derefter følgende fire indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatning s- lovens § 2 a.  Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation.” 10. § 33 G ophæves. § 7 I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lov- bekendtgørelse nr.           foretages følgende ændringer:

- 8 - 1. I § 4, stk. 1 og 4, ændres ”sikret” til: ”dækket”. 2. I § 4, stk. 4, ændres ”Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og special- foreningers  anvendelse  af  afledte  instrumenter”  til:  ”  Finanstilsynets  regler  om  investerings- foreningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter på dæ kket basis”. § 8 I   lov   om   indkomstskat   for   personer   m.v.   (personskatteloven),   jf.   lovbekendtgørelse   nr.            foretages følgende ændringer: 1.  § 4, stk. 5, affattes således: ”Stk. 5.  Uanset  bestemmelserne  i  stk. 1,  nr.  4  og  5,  medregnes  udlodninger  samt  afståelse s- summer  efter  ligningslovens  § 16  B  vedrørende  aktier,  som  omfattes  af  aktieavancebeskat- ningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens §  16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, såfremt de ville være omfattet af aktieavanc ebeskatnings- lovens § 3, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2 a. ”. 2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:   ”4) skattepligtig aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.1-9, der ikke er aktieind- komst efter § 4 a, 5)  skattepligtig  fortjeneste,  fradragsberettigede  tab  og  skattepligtige  afståelsessummer  efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2a, 2c, 2d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er ak- tieindkomst efter § 4 a, ”. 3. § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således: ”1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelses- lovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller 4 eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre akti- erne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, 2)  afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfa ttet af virksomhedsomdan- nelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller 4 eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmin- dre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,”. 4. § 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6 , ophæves. 5. I § 4 a, stk. 2, ændres ”stk. 1, nr. 1 – 6” til: ”stk. 1, nr. 1 – 4” og ”§ 16 A, stk. 10” ændres   til: ”§ 16 A, stk.9”.

- 9 - § 9 I  lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.             foreta- ges følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således: ”5a)  investeringsforeninger,  der  udsteder  omsættelige  beviser  for  medlemmernes  indskud, bortset fra investeringsforeninger, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,”. 2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 18: ”19)  Investeringsselskaber,  jf.  aktieavancebeskatningslovens  §  2a,  bortset  fra  kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsfor- eninger § 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C. Ud- bytte fra selskaber hjemmehørende her i landet til selskaber, der er  omfattet af 1. pkt., beskat- tes dog med 15 pct. “ 3. I § 5 D stk. 8, udgår: ”,dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatning  s- lovens  §  6,  stk.  6,  anses  den  pågæ ldende  aktie  som  erhvervet  ved  begyndelsen  af  det  ind- komstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse”. 4. § 13, stk. 1, nr. 3 ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3. § 10 I skattekontrolloven jf. lovbekendtgørelse nr         foretages følgende ændringer: 1.  I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres “investeringsbeviser i investeringsforeninger” til: “investe- ringsbeviser og aktier m.v. i investeringsforeninger og investeringsselskaber”. 2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres “investeringsbeviser” til: “investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber”. § 11 Stk. 1. Skatteansættelser, som er foretaget for indkomstårene 1996  – 2003 i henhold til aktie- avancebeskatningslovens § 2 a, realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3 a  kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslovens § 35, stk.

- 10 - 2,  finder  tilsvarende  anvendelse,  idet  fristen  dog  først  regnes  fra  nærværende  lovs  ikrafttræ- den. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk.  2.  Skatteansættelser,  som  er  foretaget  for  indkomstårene  1996   –  2003  i  henhold  til  lig- ningslovens  §  5 E, kan genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Skattestyrelseslo- vens § 35, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra nærværende lovs ikrafttræden. Skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. § 12 Stk. 1. Loven træder i kraft 1. Januar 2005. Stk. 2. § 1, nr. nr. 1 og nr. 4-7 , § 2, § 4, nr. 2 og 5, § 5, nr. 7 og 8, § 6, nr. 2 og 10, § 8, § 9, nr. 1,  har  virkning  for  indtægtsførsel  efter  udgangen  af  selskabets  eller  foreningens  indkomstår 2005. Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3 og 8, § 3,  § 4, nr. 1 og 4, § 6, nr. 3-9, § 7,  § 9, nr. 1,og § 10 har virk- ning fra og med indkomståret 2005. Stk. 4. Kildeskattelovens § 65,stk. 8, 2. pkt. som ændret ved § 4, nr. 3, har virkning for udbyt- ter deklareret i 2006. Stk. 5 § 6, nr. 1, gælder med virkning fra indkomståret 2004 og  aktieavancebeskatningsloven § 2 a som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003 ophæves med virkning fra indkomståret 2004

- 11 - Bemærkninger til lovforslaget    Almindelige bemærkninger Formål og resume I  en  dom  af    15.  Juli  2004  om  visse  østrigske  skatteregler  om  indeholdelse  af  udbytteskat (Lenz-dommen)  har  EF-domstolen  udtalt,  at  de  pågældende  skatteregler  umiddelbart  set  var en  hindring  for  investeringer  i  udlandet.  De  var  heller  ikke  i  overensstemmelse  med  EU- retten, blot fordi de kunne begrundes med skatteniveauet i udlandet. Domstolen afviste samti- dig at tage stilling til, om de ville blive lovlige, hvis de tillod udenlandske skatter at blive fra- trukket i indenlandske skatter. Det skete under henvisning til, at sådan fungerede de østrigske regler rent faktisk ikke Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a om beskatning af fortjeneste på salg af aktier i selskaber,  der  er  oprettet  i  lavskattelande,  er  begrundet  med  skatteniveauet  i  de  pågældende lande. På baggrund af dommen må det antages, at bestemmelsen er i strid med traktatens b  e- stemmelser om adgang til fri investering over landegrænserne. Samtidig har dele af den finansielle sektor rejst ønske om nye beskatningsregler for hedgefo- reninger. Aktieavancebeskatningslovens § 2 a er en særregel, der beskytter effektiviteten af de generelle danske regler om beskatning af fortjenester på aktier  og investeringsbeviser i finansielle se l- skaber. § 2 a løser følgende problem: Renter fra en obligation, som ejes af en person her i  landet, beskattes som kapitalindkomst. Hvis obligationerne ejes af et selskab i et land uden selskabsskat, og personen ejer aktierne, er det alene udbytterne fra selskabet, der beskattes. Udbytterne beskattes som aktieindkomst. Det er  billigere.  Forudsætningen  for,  at  det  er  rimeligt,  at  der  kun  betales  aktieindkomstskat,  er imidlertid en selskabsskat og den mangler. Uden § 2 a er et hul i skattereglerne, som lukkes ved hjælp af § 2 a og visse andre regler. § 2 a og de andre regler betyder, at udbytterne i stedet beskattes som kapitalindkomst. Tilsva- rende gælder, at avance på aktier o mfattet af § 2 a også er kapitalindkomst. På baggrund af det ovenfor anførte er formålet med lovforslaget:

- 12 - - At indføre nye generelle beskatningsregler for finansielle selskaber, der ikke rejser samme behov  for  særregler  i  stil  med  aktieavancebeskatningslovens  §  2a,  som  gældende  regler gør. - At  øge  konkurrencen  på  det  finansielle  marked  ved  at  lette  udenlandske  investeringsfor- eningers adgang til det danske marked. - At sikre overholdelse af EU-rettens seneste praksis. - At imødegå, at skattereglerne hindrer stiftelse af hedgefor eninger. - At lette danske investeringsforeningers investeringer i udenlandske selskaber igennem en klarere afgrænsning af hvilke selskaber, der omfattes af de nye regler. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om investeringsfor- eninger og specialforeninger fremsat af økonomi- og erhvervsministeren, der tilvejebringer det civilretlige grundlag for stiftelse af hedgeforeninger. Formålet søges opnået igennem følgende tiltag: 1. Ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, regler om investeringsselskaber Aktieavancebeskatningslovens § 2 a indeholder særligt strenge regler om beskatning af fortje- nester på aktier, når de hidrører fra salg af aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende i lavskattelande i udlandet. Reglerne er lempeligere, når selskaberne er hjemmehørende her i landet.   Disse  regler  foreslås  ophævet og afløst af andre regler om invest eringsselskaber. Herved til- godeses  samtidig  behovet  for  skatteregler,  der  gør  det  muligt  at  drive  hedgeforeninger  her  i landet. Forslaget  om  at  ophæve  aktieavancebeskatningslovens  §  2  a  og  indføre  nye  skatteregler  for investeringsselskaber går ud på at b  eskatte ejerne af et investeringsselskab af selskabets ind- komst. Det sker ved at beskatte ejerne af udbytter og af årets kursgevinster på ejerandelene i selskabet. Det kaldes beskatning efter lagermetoden. Til gengæld gøres investeringsselskaber her i landet skattefri. Der foreslås således beskatning i ét led ved at beskatte ejerne, mens se   l- skabet er fritaget for skat. Forslaget om at beskatte ejerne gælder, hvad enten selskabet er be- liggende her i landet eller i udlandet. Endvidere indføres en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte til investeringsselskaber. He r- ved sidestilles danske og udenlandske investeringsselskaber. Begrebet investeringsselskab omfatter navnlig de akkumulerende investeringsforeninger.   I forbindelse hermed ophæves de særlige regler om skattefri PAL-foreninger, der i stedet i et vist omfang omfattes af de foreslåede regler om investeringsselskaber

- 13 - 2. Kursgevinstloven For at undgå markedsmæssige forvridninger, som forstærkes af  den foreslåede beskatning af andele i investeringsselskaber, foreslås det, at ændre kursgevinstlovens regler med henblik på at sikre, at obligationer, hvis hovedstol udvikler sig i overensstemmelse med værdien af inve- steringsselskaber, også beskattes efte r lagermetoden. Det foreslås, at de beskattes efter regle r- ne for finansielle instrumenter. 3. Lettere adgang for udenlandske foreninger til det danske marked Investeringsforeninger  kan  akkumulere,  d.v.s.  de  udlodder  ikke.  Investeringsforeninger  kan også  udlodde. Det foreslås, at hvad enten foreningerne akkumulerer eller udlo dder, kan de vælge beskatning efter de skatteregler, der i dag gælder udloddende foreninger. De går ud på, at medlemmerne beskattes af foreningens indtægter, som om de var oppebåret  direkte. Ændringen har praktisk betydning for de udenlandske aktiebaserede foreninger, fordi disse ik- ke behøver at indrette deres udbyttepolitik efter danske skatteregler for at komme ind på det danske marked. 4.  Visse administrationsselskaber Endvidere foreslås selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, oph ævet. Den giver skattefrihed for et børsnoteret administrationsselskab, der investerer i danske mindretalsaktier, når blot udby t- tet  videreudloddes  straks  til    administrationsselskabets  ejere.  Den  må   antages  at  være  i strid med EU-retten. De pågældende vil i stedet blive omfattet af forslagets øvrige regler, der me d- fører selskabsskat, når der ikke er knyttet tilbagekøbsret til aktierne i selskabet.     5. Visse lån. Det foreslås , at ophæve reglen i  ligningslovens § 5 E om bortfald af fradragsret for renter af lån,  der  er  optaget  for  at  købe  aktier  i  udenlandske  finansielle  selskaber  hjemmehørende  i lavskattelande. Den må antages at være i strid med EU -retten. 1. Ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, regler om investeringsselskaber Gældende ret Investering i værdipapirer kan ske direkte ved at investor køber dem. Det kan også ske ind i- rekte,  f.eks.  ved  at  investor  investerer  i  en  investeringsforening,  der  derefter  foretager  den egentlige  investering  i  værdipapirer.  Investeringsforeninger  har  eneret  til  at  markedsføre  sig overfor offentligheden. Investeringsforeningen er derfor det vigtigste mellemled, men ikke det eneste mulige. Man kan også forestille sig et aktieselskab skudt ind imellem  investor og den egentlige investering.

- 14 - I skatteretlige sammenhænge er en investeringsforening et bredt begreb. Det dækker f.eks. bå- de de egentlige investeringsforeninger, specialforeninger (med en særlig snæver investerings- profil) og fåmandsforeninger (me d en lukket medlemskreds). Det skatteretlige begreb investe- ringsforening  dækker  også  de  hedgeforeninger,  der  foreslås  reguleret  i  økonomi  -  og  er- hvervsministerens lovforslag. De må efter gældeden regler anses for akkumulerende inv este- ringsforeninger, jf. herom nedenfor. Begrebet  investeringsforening  dækker  kun  foreninger,  der  investerer.  Aktieselskaber,  der  in- vesterer, er ikke dækket af begrebet. I  skatteretten  deles  investeringsforeningerne  op  i kontoførende investeringsforeninger og be- visudstedende foreninger. Kontoførende foreninger er kendetegnet ved, at medlemsskabet ikke kan overdrages til andre. Hvis et medlem vil ud af foreningen, kan det kun ske ved, at foreningen udbetaler medlem- mets indskud til denne. Hvis en person vil ind i foreningen, kan det kun ske ved, at personen foretager  et  indskud,  der  gør  personen  til  medlem.  Den  kontoførende  forening  betaler  ikke skat. Medlemmet af den kontoførende forening beskattes med visse modifikationer direkte af indkomsten  i  foreningen,  når  den  oppebæres,  og  de t  hvad  enten  indkomsten  bliver  udloddet eller ej. Skattereglerne er kun egnede til foreninger med få medlemmer. Bevisudstedende  foreninger  er  kendetegnede  ved,  at  medlemsskabet  (investeringsbeviserne) kan købes og sælges, uden at foreningen nødvendigvis blandes ind. Det anføres ofte, at bevisudstedende foreninger er enten udloddende foreninger eller akkumu- lerende foreninger. Betegnelsen sigter til, at de enten udlodder deres indkomst til medlemmer- ne (udloddende) eller samler deres indkomst sammen i foreningen uden udlodning (akkumule- rende). I skattemæssige sammenhænge er betegnelserne misvisende, selvom de også bruges i det fø l- gende. I virkeligheden sondres mellem foreninger, der mindst udlodder et beløb svarende til medlemmets skattepligtige indkomst, hvis medlemmet selv ejede sin part af foreningens akti- ver (udloddende foreninger) og foreninger, der ikke opfylder dette krav (akkumulerende for- eninger).  En  dansk  eller  udenlandsk  forening  kan derfor sagtens opfatte sig selv som udlod- dende, uden at den er det i skattemæsssige sammenhænge. Der er væsentlig flere udloddende foreninger, end der er akkumulerende foreninger. De udloddende foreninger er skattefri som følge af, at indkomsten overføres til modtagerne af udlodningerne, og udlodningerne selv deles op i kapitalindkomst og aktieindkomst afhængig af de underliggende aktivers karakter. De akkumulerende foreninger, som ændringerne under nærværende punkt vedrører, selskabs- beskattes  ligesom  aktieselskaber  og  fortjenesten  på  investeringsbeviserne  beskatte s  ligesom fortjeneste på aktierne.

- 15 - For  nogle  akkumulerende  foreninger  –  de  såkaldte  PAL -foreninger  –  gælder  dog  noget  sær- ligt. PAL-foreningerne  må  som  medlemmer  kun  have  livsforsikring sselskaber,  pensionsselskaber og  personer,  der  beskattes  af  afkastet  af  deres  pensionsordning  efter  pensionsafkastbeskat- ningslovens regler. Endvidere må de danske pengeinstituter, der forestår ha  ndelen med bevi- serne også godt være medlemmer. Ellers kan ha ndelen ikke formidles. PAL-foreningerne betaler ikke skat. Medlemmerne beskattes til gengæld af stigning og fald i værdien af beviserne med 15 pct., som er den almindelige skattesats, der gælder PAL-skatten. Som anført i indledningen af beskrivelsen af gældende regler kan aktieselskaber også benyttes som mellemled ved investering i værdipapirer. I disse tilfælde gælder ikke særlige regler, Selskaberne beskattes af deres indkomst opgjort ef- ter de almindelige regler og aktionærerne er omfattede af de almindelige regler om skat af ud- byttet og skat af fortjenesten ved afståel se. De ovenfor beskrevne regler om beskatning af medlemmerne af en investeringsforening hen- holdsvise  aktionærerne  i  et  aktieselskab  gælder  hvadenten  foreningen  eller  selskabet  har hjemsted i Danmark eller i udlandet For investorer i akkumulerende investeringsforeninger og aktionærer i finansielle aktieselska- ber gælder dog en undtagelse. Den  hænger  sammen  med,  at  akkumulerende  investeringsforeninger  og  finansielle  aktiesel- skaber betaler selskabsskat. Den danske aktieindkomstskatteprocent og selskabsskatten giver tilsammen en belastning, der nogenlunde svarer til skatten ved en direkte investering i  obliga- tioner.  Denne sammenhæng mellem udbytteskat og selskabsskat lader sig ikke sikre ved inve- steringer i udlandet. Som følge heraf findes der en regel i aktieavancebeskatningslovens  2 a., der medfører, at der sker en hårdere beskatning af fo rtjeneste ved afståelse af aktier i visse lavt beskattede ude n- landske selskaber m.v. end ved afståelse af aktier i danske selskaber. § 2 a sikrer, at der ikke sker spekulation ved investering i f. eks. obligationer via lavt beskat- tede udenlandske selskaber. § 2 a og de andre regler betyder, at obligationsrenter, der kanaliseres igennem et 0-beskattet udenlandsk selskab, og bliver udloddet fra dette, beskattes som kapitalindkomst – ligesom ved direkte eje. Ejeren af selskabet kan vælge ikke at udlodde indkomsten, men i stedet spare den op i selska- bet (uden skat), som han derefter sælger. Derved får han en fortjeneste på aktierne i stedet for en udlodning, som uden § 2 a skulle beskattes som aktieindkomst. § 2 a betyder, at fortjene- sten beskattes som kapitalindkomst. Heroverfor står, at  fortjeneste ved afståelse af aktier efter mere end tre års ejertid i tilsvarende  danske selskaber højst beskattes  som aktieindkomst.

- 16 - Ved at spare op i det skattefri selskab får ejeren en rentefordel sammenlignet med direkte eje. Ved direkte eje skal der hvert år betales skat af obligationsrenterne. I det skattefri selskab bl i- ver skatten udskudt indtil salget. Denne rentefordel bliver udlignet efter § 2 a på den måde, at fortjenesten bliver forhøjet med et procenttillæg. Den er på 1 pct. for hvert år , hvori sælger har ejet aktierne. Forhøjelsen er dog altid mindst 10 pct. Endelig  gælder,    at  ved  direkte  eje  kan  kurstab  på  blåstempled  e  obligationer  ikke  fradrages. Det har smittet af på § 2 a på den måde, at kurstab på § 2 a aktier heller ikke kan fradrages. § 2 a omfatter aktier i et udenlandsk selskab m.v., herunder en investeringsforening, hvis det har  finansiel  virksomhed  i  væsentlig  grad,  og  afkastet  beskattes  væsentligt  lavere  end  efter danske regler i mindst tre år forud for afståelsen. Virksomheden i et selskab antages i væsentligt omfang at have været af finansiel karakter, når mindst 1/3 af indtægterne stammer fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed eller hvis handelsværdien af selskabets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af selskabets samlede aktiver. § 2 a er begrænset til finansielle aktiver, fordi disse er særlig lette at flytte rundt på, og fordi den  nødvendige  aktivitet med køb og salg ikke behøver at foregå fra udlandet. Ved egentlig produktionsvirksomhed er der en langt større tilknytning til udlandet. Bestemmelsen  er  kritiseret  for  at  tage  for  mange  forskellige  slags  virksomheder  i  udlandet med.  F.eks.  er  pengeinstituter  og  forsikringsselskaber  omfattet  uden  forbehold,  selvom  ud- lånsforretni nger og forsikringsvirksomhed i princippet ikke adskiller sig væsentligt fra anden produktionsvirksomhed,  som  man  naturligt  opfatter  som  havende  tilknytning  til  det  udland, hvori den foregår Den  er  samtidig  kritiseret  for  at  være  vanskelig  at  administrere,  fordi  eventuelle  købere  kan have vanskeligt ved at vurdere, om en aktie er omfattet af § 2 a. Det skyldes bl.a., at grænsen for,  hvornår den udenlandske skat er  for lav skal vurderes over en periode forud for salgstids- punktet, som jo ikke kendes på købstidspun ktet. Bestemmelsens funktion har været at beskytte effektiviteten af de generelle danske regler om beskatning af fortjenester på aktier  og investeringsbevi ser i finansielle selskaber EF-domstolen har imidlertid i en dom af 15. juli 2004 i sagen C-315/02 (Anneliese Lenz) af- gjort, at østrigske regler om udbyttebeskatning er i strid med EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed, fordi de giver mulighed for, at udbytte fra østrigske selskaber bliver beskat- tet mere lempeligt end udbytte fra selskaber i andre EU-lande. Domstolen  udtalte  også,  at  selvom  indkomsten  i  et  selskab  i  et  andet  EU -land  eventuelt  be- skattes mere lempeligt dér, kan den omstændighed  ikke berettige, at Østrig ikke giver modta- gere af udbytter fra det andet EU-land samme fordele som modtagere af udbytter fra Østrig.

- 17 - Domstolen  udtalte  udtrykkeligt  (præmis  41)  at  beskatningsniveauet  for  selskaber,  der  er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke er relevant for spørgsmålet om, hvorvidt en n a- tional lovgivning er i overensstemmelse med traktatens artikel 73 B og artikel 73 D, stk. 1 og 3, om frie kapitalbevægelser, skattelovgivning og kontrol. (Den gældende traktat artikel 56 og 58 ). Dette synspunkt må også have gyldighed ved vurderingen af avanceskatten efter aktieavanc  e- beskatningslovens § 2 a . Det må betyde, at de særlig strenge regler i den gældende § 2 a, der begrundes med beska t- ningsforholdene  i  udlandet,  ikke  kan  opretholdes  ved  siden  af  et  sæt  almindelige  regler,  der begrundes  med  beskatningsforholdene  i  Danmark.  Et  sæt  almindelige  regler,  der  begrundes med  beskatningsforholdene  i  Danmark,  kan  derimod  altid  anvendes,  uanset  beskatningsfor- holdene i udlandet. Opgaven er derfor at opstille et sæt almindelige regler, der ikke kan misbruges, og det er det forslaget nedenfor går ud på. Aktieavancebeskatningslovens  §  2  a  skal  ses  i  sammenhæng  med  de  såkaldte  CFC -regler (tvungen sambeskatning), der på nogle områder overflødiggør § 2 a. Efter CFC-reglerne skal en person eller et selskab, der kontrollerer et udenlandsk lavtbeskattet selskab, der i væsentlig grad har finansiel indkomst, medregne den del af den finansielle ind- komst  i  sin  indkomst,  der  svarer  til  vedkommendes  ejerandel.  Samtidig  får  den  pågældende fradrag for udenlandske skatter i den danske skat. En person, der ejer over 25 % af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeretten, anses for at kontrollere det pågældende se lskab. CFC - beskatningen berøres ikke af den ovenfor nævnte dom vedrørende Østrig. Dommen ved- rører alene udbytter og avancer. Det bemærkes endvidere, at det udtrykkeligt anføres i dom- men, at man ikke i dommen ønsker at tage stilling til betydningen af, at der gives fradrag for udenlandske  skatter  i  indenlandske  skatter,  fordi  dette  i  den  østrigske  sag  er  et  hypotetisk spørgsmål. Et s å dant fradrag findes i CFC-reglerne. Reglerne om CFC-beskatning overflødiggør aktieavancebeskatningslovens § 2 a i de tilfælde, hvor  enkelte  personer  går  sammen  om  et  aktie selskab  el.  lign.  i  et  udland  uden  beskatning med det formål, at lade aktieselskabet investere i obligationer og på den måde konvertere o   b- ligationsrente til lavere beskattet aktieudbytte. Forslaget Det foreslås at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 2  a i sin nuværende form således, at der ikke længere findes særregler om investeringer igennem udenlandske investeringsselska- ber.  Det  sker  med  tilbagevirkende  kraft,  idet  de  efter  afsigelsen  af  Lenz-dommen  d.  15.  juli 2004 (C-315/02) må antages at være i st rid med EU-rettens regler om kapitalens frie bevæge- lighed.

- 18 - Endvidere foreslås, at en person (elle et selskab) med en andel i et investeringsselskab beska t- tes af forskellen mellem kursværdien af andelen ved årets udgang og kursværdien af andelen ved årets  begyndelse. Hvis kursen er steget, beskattes gevinsten. Hos personer beskattes den som  kapitalindkomst.  Hvis  kursen  er  faldet,  er  der  fradragsret  for  tabet.  For  personer  gives fradraget i kapitalindkomsten. (Beskatning af forskellen mellem værdien ved åre ts udgang og værdien ved årets begyndelse kaldes beskatning efter lagermetoden). Endvidere beskattes u d- bytter fra selskabet. Hos personer beskattes de som kapitalindkomst. Forslaget omfatter både de tilfælde, hvor investeringsselskabet er dansk, og de tilfælde, hvor det er udenlandsk. Til gengæld for, at kursværdi og udbytter beskattes hos ejerne som kapitalindkomst, bliver in- vesteringsselskabet skattefrit. .Det foreslås også, at der indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. ved udbetaling af udby   t- te til investeringsselskabet. Den finansielle sektor har stillet forslag til Skatteministeriet om enklere skatteregler, der mu- liggør oprettelse af hedgeforeninger. En hedgeforening er en investeringsforening, der undergives særlige regler i investeringsfor- eningsloven, såfremt erhvervs - og økonomiministeriets lovgivning herom vedtages. Begrebet dækker over et meget vidt spektrum af foreninger med forskellig investeringsfilosofi og risikovillighed. Der er dog visse fællestræk for de såkaldte hedgeforeninger , nemlig: De har et absolut afkastmål, som er uafhængigt af den generelle markedsudvikling. Den enkelte forening har en klar investeringsstrategi. Lovgivningen  indeholder  ikke  begrænsninger  på  foreningernes  i nvesteringsfrihed,  hverken vedrørende  markeder,  instrumenter,  spredning    af  investeringer  i  værdipapirer  eller  gearing. En hedgeforening kan optage lån Det må almindelige investeringsforeni  nger ikke. Investeringsrådgiver  har  selv  placeret  betydelige  midler  i  foreni ngerne  og  får  præstationsb e- tinget honorar. Det  er  blevet  gjort  gældende  at  det  er  kompliceret  at  drive en hedgeforening på grund af de mange transaktioner i foreningen, der undergives forskellige skatteregler. De  generelle  regler  om  investeringsselskaber,  der  foreslås  nede nfor,  kan  også  anv endes  af hedgefonde.  Den  opfylder  de  rejste  ønsker  om  enkle  regler.  Der  stilles  herefter  ikke  forslag om særskilte regler for hedgeforeninger.  De behandles efter forslagets almindelige regler for investeringsselskaber. 1.a.  Hvem er investeringsselskab ? Det  er  ikke  muligt  at  foreslå  nye  regler,  der  er  identiske  med  den  hidtil  gældende  §  2  a,  og dens værn af de danske skatteregler, uden at komme i strid med EU-retten. Kredsen af inve-

- 19 - steringsselskaber, der er omfattet af de foreslåede nye regler, er såled  es snævrere end kredsen af selskaber, der er omfattet af de gamle. Det er et produkt af, at det af hensyn til EU-retten tilstræbes, at reglerne er ens, hvad enten investeringsselskabet ligger her i landet eller udlan- det.   En for bred defintion af investeringsselskab kunne føre til provenutab i selskaber her i landet med udenlandsk ejerkreds. Provenutabet hidrører fra tab af selskabsskat, som ikke udlignes af de ændrede aktieavanceskatteregler. Det skyldes, at der ikke er skattepligt her til landet af ud- lændinges aktieavancer. En for bred definition kunne også føre til, at udenlandske koncerner brugte Danmark som et skattelyland. Begge dele er uønskværdige. En for smal definition vil på sigt føre til provenutab, fordi formuer vil kunne flyttes til skattefri  selskaber i udlandet. Af- kastet  fra  disse  selskaber beskattes alligevel kun med aktieindkomstskat, idet EU-retten hin- drer et krav om en forudgående beskatning i selskabet. De investeringsselskaber, der omfattes af de foreslåede regler om skattefrihed for  selskabet og lagerbeskatning  af  ejerandelen,  er  selskaber  (herunder  investeringforeninger),  hvis  virksom- hed består i  investering  i værdipapirer m.v.  Investeringsselskabet må ikke have anden vir  k- somhed. Et selskab, der både har investeringsvir ksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et  investeringsselskab.  Et  pengeinstitut,  der  både  har  masseindlån  og  masseudlån,  og  som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdip a- pirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v.og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdi- papirer. Der sker altså en snævrere afgrænsning af de selskaber, der omfattes af lagerbeska t- ningen end af de selskaber, der hidtil har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det uden betydning, om investe- ringerne  sker  med  videresalg  for  øje  eller  ej,  ligesom  det  er  lige  meget,  om  investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej. For at et selskab er et investeringsselskab er det endvidere en betingelse, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af  selskabernes formue. Denne  betingelse  afspejler  den  typiske  fremgangsmåde  omkring  indløsningsret  i  en  invest e- ringsforening. I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til in- vesteringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsom- kostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengein- stituttets  salg  foregår  til  samme  kurs.  Hvis  pengeinst ituttets  køb  overstiger  pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Den  enkelte,  der  sælger  til  pengeinstituttet,  ved  ikke,  om  netop    hans  eller  hendes  investe- ringsbevis bliver indløst.

- 20 - Betingelsen omfatter ikke bare investeringsforeninger. Den omfatter også de tilfælde, hvor a k- tionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionær- overenskomst. Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist.    Med  tilbagekøb  på  forlangende  af  ihændehaveren  sidestilles ,  at  en  tredjemand  tilkendegiver overfor  investeringsinstituttet,  at  den  pågældende  tredjemand  eller  en  anden  tredjemand  på forlangende køber alle andele til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Tilkendegivelsen behøver ikke være skriftlig. Hermed  dækkes  de  tilfælde,  hvor  et  investeringsaktieselskab  stiftes  uden  aktionæroverens- komst,  men  hvor  f.eks.  det  pengeinstitut,  der  forestår  salget,  tilkendegiver  overfor  invest e- ringsinstitut eller kunder, at det i givet fald vil købe papiret til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Danmark har en om end ikke juridisk bindende så dog moralsk forpligtelse overfor de øvrige medlemslande  af  EU  til en fair optræden på skatteområdet. Danmark bør således undlade at virke som skattelyland i forhold til udlandet. Som følge heraf omfatter et investeringsselskab ikke selskaber, som kontrolleres i et omfang,  der i forholdet Danmark - udlandet vil medføre tvungen sambeskatning, jf nærmere herom i bemærkningerne til den foreslå ede bestemmelswe i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 4. Af samme grund er holdingselskaber heller ikke omfattet af investeringsselskabsbegrebet. I  selskaber,  der  kontrolleres  af  meget  få  aktionærer,  er  der  ikke  behov  for  aktionæroveren s- komster  for,  at  aktionæren  frit  kan  iværksætte  tilbagekøb  til  indre  værdi  for  selskabets egne midler. Hvis selskabet ligger i Danmark, er det imidlertid selskabsskattepligtigt. Hvis det lig- ger   i   udlandet,   gælder   reglerne   om   CFC-beskatningen   (tvungen   sambeskatning).   CFC- beskatningen gælder aktionærer, der ejer over 25 pct. af aktiekapitalen. De bliver beskattet af de finansielle indtægter i selskabet. Efter forslaget inddrages selskaber uden aktionæroverenskomster og uden tredjemands tilken- degivelse om at ville købe til indre værdi ikke under de foreslåede regler for investeringsse l- skaber. Det kan betyde, at visse finansielle selskaber, som i dag er omfattet af enten § 2 a eller CFC - beskatningen, ikke bliver det fremover. 1.b. Hvorfor foreslås lagerbeskatning ? Lagerbeskatning kan lade sig gøre, fordi værdien af andelene i investeringsselskabet nøje sva- rer til værdien af de værdipapirer, som investeringsselskabet sidder inde. Det sikres igennem et  forslag  om,  at  andelenes  værdi  skal  opgøres  som  den  indre  værdi  uden  hensyntagen  til goodwill  og  knowhow.  Ved  investeringsforeninger  findes  der  endvidere  i  investeringsfor- eningsloven  særlige  regler  om  medlemmernes  adgang  til  indløsning  af  medlemsbeviser  hos foreningen, der sikrer denne overensstemmelse.

- 21 - Når foreningerne ska l fortælle medlemmerne, hvor meget de har tjent på deres investeringer, går de også ud fra udbytter og kur  sstigning i  årets løb. Dvs. foreningen bruger lagermetoden, når medlemmernes fortjeneste skal opgøres. Beskatning  efter  lagermetoden  er  på  mange  måd  er  enklere  end  de  eksisterende  regler  i  den gældende § 2 a, som bygger på realisat ionsprincippet. Realisationsprincippet   betyder,   at   skattekravet   først   opstår,   når   beviset   realiseres.   Når lagermetoden bruges, skal man kun vurdere, om foreningen i det enkelte år opfylder kravet til at være et investeringsselskab. Det kan man nøjes med, fordi lagermetoden inddrager fortjene- sten under beskatning opgjort for hvert år for sig. Bruger  man  realisationsprincippet,  skal  der  på  salgstidspunktet  t ages  stilling  til  forholdene  i hele ejerperioden eller i hvert i en længere periode inden salget, når det skal vurderes om b e- tingelserne for, at der foreligger et investeringsselskab, er opfyldt. Dvs. at køber på købstid s- punktet bør have en fornemmelse for forholdene på sal gstidspunktet. Endelig  betyder  beskatning  efter  lagermetoden  i  akkumulerende  investeringsforeninger,  en større ligestilling med udloddende investeringsforeninger. Udlodningspligten i de sidste bety- der  nemlig,  at hvert års gevinster beskattes med det samm e. Det er stort set samme resultat, som når lagermetoden anvendes i akkumul erende foreninger. 1.c. Hvorfor beskatning som kapitalindkomst? Beskatningen som kapitalindkomst skyldes, at at der kan forekomme obligationsrenter m.v. i selskabet, som ville være kapitalindkomst, hvis de var oppebåret igennem en direkte invest e- ring i obligationer. Det er endvidere ikke muligt uden et større administrativt apparat at skille indkomsten fra for- eningen i dets forskellige bestanddele. Hvis indkomsten skal skilles i dets forskellige bestanddele, skal det ske igennem valg af be- skatningsform som  udloddende investeringsforening. Denne adgang står åben for alle   – også for udenlandske foreninger . Obligationsrenter  er  ikke  den  eneste  kapitalindkomst.  Kursgevinster  på  o bligationer,  er  også kapitalindkomst.  Det  samme  gælder  fortjeneste  på  finansielle  instrumenter  og  fortjeneste  på aktier, der sælges mindre end tre år efter, at de er anskaffet. Når foreningen ejer blåstemplede obligationer, medfører forslaget, at tab kan   fradrages, og at gevinster beskattes. Det er i modstrid til hvad der gælder ved direkte eje, hvor der hverken er tabsfradrag eller beskatning. Noget tilsvarende gælder aktieavancer ved salg senere end tre år efter, at aktierne er erhvervet. Tab kan fradrages og gevinster skal medregnes i kapitalindkom- sten. Ved direkte eje kan tab ofte ikke fradrages, mens aktieavancerne er enten skattefri eller medregnes i aktieindkomsten.

- 22 - 1.d. Hvorfor udbytteskat? Det  foreslås,  at  der  skal  indeholdes  en endelig udbytte skat af udbytte, som danske selskaber betaler til  investeringsselskaber (herunder akkumulerende investeringsforeninger), med min- dre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold. Den foreslåede regel skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet kan undgå den nuværende beskatning af udbytte fra aktier i danske  selskaber  ved  at  placere  aktierne  i  et  investeringsselskab.  Efter  dobbeltbeskatnings- overenskomsterne med andre lande har Danmark ret til den gældende beskatning af personer og selskaber i de pågælde nde lande, for så vidt angår udbytte fra danske selskaber, hvo  rimod Danmark ikke kan beskatte disse personer og selskaber af værditilvækst i andele i danske in- vesteringsselskaber.  Samtidig  skabes  ens  vilkår  for  danske  og  udenlandske  investerings sel- skaber. Forslaget indeholder ikke nogen adgang til at tilbagesøge udbytteskatten for så vidt angår da  n- ske ejeres andel af investeringsselskabet. Efter afsigelsen af  domstolens afgørelse af 7. sep- tember 2004 i en sag vedrørende Petri Manninen og de finske skatteregler (C-319/02) må en sådan tilbagesøgningsret mindst skulle u dstrækkes til også at omfatte danske ejeres andele af udenlandske  investeringsselskaber.  Afhængig  af dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte man overveje, om udenlandske ejere også i e t vist omfang skulle have en sådan tilbagesøgningsret. Dette er formentlig udelukket af praktiske grunde. Uanset den nøjere afgrænsning kan et sy- stem med tilbagesøgning næppe realiseres i praksis uden at komme i strid med EU rettens reg- ler om frie investeringer over grænserne. 1.e. De særlige PAL-foreninger bortfalder Det foreslås at de særlige akkumulerende PAL -foreninger ophæves som begreb. Gældende  ret  medfører  samme  lagerbeskatning  og  samme  skattefrihed  for  PAL-foreningen, som  efter  forslaget  skal  gælde  for  almindelige  akkumulerende  foreninger.  De  særlige  regler for PAL-foreningerne bliver derfor overflødige. Visse PAL-foreninger med få medlemmer vil i kraft af undtagelserne i forslaget til ny § 2 a ikke blive omfattet af skattefriheden for investe- ringsselskaber. De vil i stedet blive skattepligtige efter forslaget til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. De vil dog i stedet kunne omdanne sig til udloddende foreninger.  Med de lem- pelser, der nedenfor sker i disse regler, kan det fungere lige så  godt som de gældende regler. Hvis PAL-foreningerne ikke blev ophævet som begreb, ville der opstå forskelle med hensyn til  indeholdelse  af  udbytteskat.,  idet  der  ikke  skal  indeholdes  udbytteskat  ved  udbetaling  af udbytte  til  PAL-foreninger, mens der efter forslaget skal indeholdes udbytteskat ved udbeta- ling til almindelige akkumulerende foreninger. En sådan forskel vil kunne opfattes som ko n- kurrenceforvridende. Det  samme  gælder  de  eksisterende  bestemmelser,  hvorefter  det  udenfor  de  PAL-pligtiges kreds kun er danske pengeinstitutter, der må være medlemmer af en PAL -forening. En ophævelse af de gældende regler er en forenkling af skattereglerne for investeringsforenin- ger.

- 23 - 2. Kursgevinstloven Gældende ret En obligation lyder typisk på, at skyldneren ska l betale et bestemt fastsat beløb til en bestemt fastsat  rente.  Kursgevinsten  på  en  s å dan  obligation  er  skattefri,  hvis  den  er  udstedt  i  danske kroner og opfylder kravet om en mindsterente i kursgevinstlovens § 38. En  obligation  kan  imidlertid  også  være  u dformet  således,  at  gæ lden  følger  udviklingen  i  et forbrugerprisindeks o.l. Også her er kursgevinsten skattefri, hvis obligationen er udstedt i da n- ske kroner og opfylder kravet til en mindsterente. Hvis skylden følger kursen i et valutaindeks påvirker gevi nst og tab skatteopgørelsen, men først når den realiseres. Alle disse former for obligationer har været forudsat i loven lige siden den første kursgevinst- lov. Herudover er der i de senere år dukket obligationer op, hvor gæ lden følger prisudviklingen på andre værdipapirer, dvs. obligationer, der snarere har haft karakter af finansielle instrumenter end af traditionelle obligationer. Alligevel skal disse papirer efter den gældende kursgevinst- beskatningslov behandles som obligationer og ikke som finansielle instrumenter. Det  er  således  muligt  at  udstede  obligationer  i  danske  kr.,  hvor  eventuelle  kursgevinster  er skattefri, selvom obligationerne skal indfries til en kurs, der er bestemt af prisudviklingen på bestemte aktier. Obligationen skal blot opfylde kravet til en mindsterente efter kursgevinstlo- ven. Hvis  obligationen  er  udstedt  i  fremmed  mønt,  er  kursgevinsten  dog  aldrig  skattefri.  Beskat- ningen sker imidlertid efter de regler, der gælder for obligationer og ikke efter reglerne for fi- nansielle  instrumenter,  som  de  ligner.  Det  betyder  navnlig,  at  kursgevinst  beskattes, når den realiseres, i stedet for at beskatningen sker efter et lagerprincip. Hvis reglerne i kursgevinstloven ikke ændres, vil obligationerne endvidere kunne udstedes så- ledes, at de følger prisudviklingen i en hedgeforening eller i de papirer, som en hedgeforening indeholder. En sådan obligation vil være undergivet realisationsb eskatning. De gældende reg- ler indeholder altså nogle forvridninger til skade for investeringer igennem hedgeforenin ger. Forslaget Hvis reglerne om udlodningspligt i obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger ik- ke skal gøres illusoriske, bør man anvende lagerprincippet ved opgørelsen af fortjeneste på a k- tier og investeringsbeviser i investeringsselskaber. På samme måde gæ  lder, at man er nødt til at anvende lagerprincippet på obligationer, hvis gæld følger udviklingen i et investeringsse l- skab,  en  hedgeforening,  bestemte  værdipapirer  eller  et  værdipapirindeks.  Man  kan  spørge, hvor mange danske hedgeforeningerr, der vil blive oprettet, hvis man bedre kan bruge en obli- gation, og lagerprincippet anvendt på investeringsselskaber kommer i for høj grad til at fre m- stå som noget, der har særlig betydning for udenlandske i nvesteringsforeninger. Det skyldes,

- 24 - at de udenlandske foreninger typisk skal kvalificeres som akkumulerende foreninger efter de i dag gældende danske skatteregler. Det forventes dog, at en række af disse vil blive udlodden- de efter de for fremtiden foreslåede regler. En  (forkert)  opfattelse  af,  at  de  foreslåede  regler  om  investering sselskaber  særligt  retter  sig imod  udenlandske  selskaber,  vil  være  uheldig  for  den  EU-retlige  vurdering  af  de  foreslåede regler. Samtidig gælder, at obligationerne minder om finansielle instrumenter, men med en anden be- skatning  end  disse.  Finansielle  instrumenter  beskattes  efter  et  lagerprincip  med  visse  be- grænsninger i tabsfradraget. Det foreslås herefter, at obligationer, hvis skyld følger udvikli ngen i en investeringsforening, en  hedgeforening,  bestemte  værdipapirer  eller  et  værdipapirindeks,    beskattes  efter  reglerne for finansielle instrumenter. 3. Lettere adgang for udenlandske foreninger til det danske marked Gældende ret Foran under pkt. 1. redegøres der for, at bevisudstedende foreninger er enten udloddende for- eninger eller akkumulerende foreninger. Der redegøres også for, at betegnelserne er misvise n- de i skattemæssige sammenhænge. I virkeligheden sondres imellem foreninger, der mindst udlodder et beløb, der svarer til mod- tagerens  skattepligtige  indkomst  ved  direkte  investering  i  stedet  for  investering  igenem  for- eningen (udloddende) og foreninger,  der ikke gør det. For  at  en forening er udloddende, er det ikke nok, at den rent faktisk udlodder et beløb, der svarer til modtagerens skattepligtige indkomst opgjort efter dansk skattelovgivning. Det skal også fremgå af vedtægterne, at foreningen har denne udbyttepolitik. Det giver skattemyndi  g- hederne en højere grad af garanti for, at udbyttepolitikken bliver overholdt. Et medlem af en forening kan godt indgå en a ftale med foreningen om, at udlodningen ikke udbetales.  Men  i  så  fald  anses  u dlodningen  for  indskudt  i  foreningen  igen,  således  at  me d- lemmet har erhvervet en ny andel på det tidspunkt, hvor udlodningen sker. Anskaffelsessu m- men svarer til den manglende udlodning. At en forening er udloddende behøver altså ikke nødvendigvis at føre til, at der netto sker en pengestrøm fra foreningen til medlemmet. Den udloddende investeringsforening er skattefri. Det skyldes at indkomsten udloddes. I udloddende foreninger deles udlodningerne op i kapitalindkomst og aktieindkomst afhængig af de underliggende aktivers karakter. På den måde beskattes investor (dvs. investeringsbev  i- sets ejer) af det udloddede, som om det var afkast af en direkte investering.