Folketinget Retsudvalget
Christiansborg, den 16. november 2004
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Dyretransporter - EU-rådsmøde
Forslaget til forordning om beskyttelse af dyr under transport m.v. (KOM (2003)425)
er på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (Landbrug og fiskeri) den 22. og 23.
november 2004. Aktuelt notat er omdelt på alm. del - bilag 89. Der henvises endvide-
re til EU-oplysningens faktablad:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20030425/
Sagen forventes sammen med de øvrige dagsordenspunkter for rådsmø-
det forelagt på Europaudvalgets møde fredag den 19. november 2004. Der forventes
forhandlingsoplæg på sagen. Fødevareudvalget afholder endvidere rådsmødesam-
råd på sit udvalgsmøde onsdag den 17. november 2004.
Efter aftale med udvalgets formand kan det oplyses, at der ikke forventes indkaldt til
samråd om sagen i Retsudvalget, medmindre der fremkomme ønske herom. Udval-
gets medlemmer henvises i stedet til evt. at deltage i Europaudvalgets eller Fødeva-
reudvalgets møder.
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen,
udvalgssekretær.