Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1661/1-0079 Dok.: CDH22198 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt  over  supplerende  aktuelt  notat  vedrørende  de  sager  indenfor  Justitsministeriets ansvarsområde ,  der  forventes  behandlet  på  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)     den 19. november 2004. Side: 2-16 Dagsordenspunkt 22 Rammeafgørelse   om   styrkelse    af   strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe

- 2 - Dagsordenspunkt 22: Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige rammer til bekæ   mpel- se af forurening fra skibe Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Baggrund. På baggrund af  blandt andet olietankskibet Prestiges forlis i november 2002, der forårsag ede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, har Kommissionen den 2. maj 2003 fremsat et fo rslag til rammeafgørelse  om  styrkelse  af  strafferetlige  rammer  til  bekæmpelse  af  forur   ening  fra  skibe (KOM(2003) 227 endelig). Forslaget til rammeafgørelse ledsager et forslag til direktiv  om forurening fra skibe og om indfø- relse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig udtømning af forur enende stof- fer  fra  skibe  (herefter  benævnt  ”direktivet”),  som Kommissionen  fremsatte  den  5.  marts  2003 (KOM(2003) 92 endelig). De to forslag supplerer hinanden således, at forslaget til dire ktiv som udgangspunkt indeholder bestemmelser, der fastlægger, hvilke handlinger der skal betragtes   som overtrædelser,  mens  forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder  bestemme   lser  om  de  strafferetlige sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemme  lser. Forslaget  til  rammeafgørelse  bygger  tillige  videre  på  Rådets  rammeafgørelse  om  straff eretlig beskyttelse af miljøet, der blev vedtaget den 27. januar 2003, og som forpligter medlemsland ene til at drage omsorg for, at fysiske og juridiske personer (selskaber mv.) kan straffes for en række nærmere  definerede  miljøforbrydelser,  og  at  straffen  i  de  alvo   rligste  tilfælde  skal  kunne  være frihedsberøvelse af en varighed, som kan medføre udlevering. Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) har forhandlet direktivforslaget. På rådsmødet (transport, tel e- kommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 blev der opnået polit isk enighed om rådets fæ   l- les holdning til direktivforslaget. Forslaget  til  rammeafgørelsen  blev  forelagt  på  rådsmødet  (retlige  og  indre  anligge nder)  den 25. - 26. oktober 2004, hvor der imidlertid ikke blev opnået politisk enighed. Forslaget forventes på   ny at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 med henblik på om muligt at opnå politisk enighed om forslaget. 2. Indhold.

- 3 - Retsgrundlaget  for  rammeafgørelsen  er  artikel  31,  stk.  1,  litra  e,  og  artikel  34,  stk.  2,  lit ra  b,  i Traktaten om Den Europæiske Union. Efter gennemgang af Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgrupper, er der foretaget en ræ   kke ændringer, således at forslaget i den seneste reviderede udgave fra formandsk   abet nu har følge n- de indhold: Artikel 1 bestemmer, at definitionerne i direktivforslaget også finder anvendelse i rammeafg ø rel- sen. I direktivforslagets artikel 2, defineres ”Marpol 73/78” som den internationale konve  ntion af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil, med senere æ  ndrin- ger.  ”Forurenende  stoffer”  defineres  som  olie  og  skadelige  flydende  stoffer  i  bulk,  jf.  Marpol 73/78 henholdsvis bilag  I  og  II. Endvidere defineres ”udtømning” som  enhver udle   dning  fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78, og endelig defineres ”skib” som et søgående fa rtøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilb å de, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel. Ifølge   artikel 2, stk. 1, i udkastet til rammeafgørelsen skal  medlemsstaterne sikre, at en udtø m- ning af forurenende stoffer som fastlagt i direktivets artikel 3a (nu 4) og 3b (nu 5) skal betragtes som en strafferetlig overtrædelse. De strafferetlige overtrædelser omfatter således forsætlig, (hensynsløs) og grov uag tsom udtø m- ning af olie og skadelige flydende stoffer i bulk i - en medlemsstats indre territorialfarvande, herunder havne, for så vidt Marpol finder a nven- delse - en medlemsstats ydre territorialfarvande - internationale  stræder,  som  er  omfattet  af  bestemmelserne    om  transitpassage  i  kapitel  III, afsnit 2 i FN’s Havretskonvention af 1982, når strædet hører under en medlemsstats juri sdik- tion, - en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som  fastlagt i overen s- stemmelse med folkeretten, og - det åbn e hav. Efter direktivforslagets artikel 3b (nu 5), der henviser til Marpol 73/78, er udtømning i en række nærmere opregnede situationer dog ikke at betragte som en overtrædelse. Hvorvidt en udtømning er ulovlig afhænger som udgangspunkt af skibets fart, u  dtømningshastighed, ko ncentrationen og typen  af  det  forurenende  stof,  afstand  fra  kysten,  på  hvilket  område  udtømni   ngen  sker,  under hvilke omstændigheder den sker samt i visse tilfælde også hvilke forholdsre gler, der er taget for at begrænse skadens omfang  .

- 4 - Undtagelserne  i  direktivforslaget  er  suppleret  af  rammeafgørelsens   artikel  2,  stk.  2,  hvorefter besætningsmedlemmer under nærmere angivne betingelser er undtaget fra strafferetligt ansvar. Artikel 3 forpligter medlemsstaterne til - i overensstemmelse med national ret –  at sikre, at også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel 2 kan straffes. Artikel  4,  stk.  1,  forpligter  medlemsstaterne  til  at  sikre,  at  de  overtrædelser,  som  er  def  ineret  i rammeafgørelsens  artikel  2  og  3  skal  kunne  medføre  effe  ktive,  proportionale  og  afskrækkende straffe. I det mindste i alvorlige sager skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan danne grundlag for udl   evering efter reglerne om den europæiske arresto  rdre. Artikel 4, stk. 1 a, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende andre  former for sanktioner end nævnt i artikel 4, stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har me dført forringelse af vandkvaliteten. Efter  artikel 4, stk. 2, har medlemsstaterne endvidere mulighed  for  at supplere de strafferetlige sanktioner nævnt i artikel 4, stk. 1, med andre former for sanktioner, navnlig bøder eller for en fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der forudsætter officiel autor   isa- tion eller godkendelse, eller forbud mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt de forhold, der har ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for rec i- div med ligeartet kriminalitet. Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 5 til 10 års fæn gsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende skader på van d- kvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død. Efter artikel 4, stk. 4, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på mindst 2 til 5 års fængsel,   hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2: a)    har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre   - eller plantearter eller dele af disse, eller b)   er begået inden for rammerne af en kriminel organisation Efter artikel 4, stk. 5, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 2 til 5 års fæn gsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og omfattende s   kader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.

- 5 - Efter artikel 4, stk. 6, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel,   hvis groft uagtsomme overtrædelser af art  ikel 2 har medført betydelige og omfa ttende skader på vandkvaliteten eller på dyre  - eller plantearter eller dele af disse. Artikel 4, stk. 7, fastsætter, at der som udgangspunkt alene kan idømmes fængselsstraf i det o m- fang  det  er  foreneligt  med  folkeretten,  herunder  især  FN’s  havretskonventions  artikel  230  (om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i forhold til fremmede sk   ibe). Medlemsstaterne  anser  dog  i  henhold  til  FN’s  havretskonvention  artikel  311  ikke  fartøjer,  der fører en medlemsstats flag, f or at være fremmede fartøjer som nævnt i FN’s havretskonvent ions artikel  230.  Bestemmelsen  må  formentlig  forstås  således,     at  det  bliver  muligt  inden  for  EU  at anvende  navnlig  fængselsstraf  for  overtrædelser  begået  af  skibe  fra  andre  EU -lande,  herunder bl.a.  over  for  besætningsmedlemmer,  i  videre  omfang,  end  hvad  der  er  muligt  efter  FN’s  ha   v- retskonventions  artikel  230,  hvorefter  der  alene  kan  anvendes  bødestraf  over  for  udenlan dske skibes overtrædelser, medmindre der er tale om overtrædelser begået på søterr itoriet, og hvor der er tale om forsætlig og alvorlig for  urening. Artikel  5,  stk.  1,  indeholder  nærmere  regler  for  juridiske  personers  strafansvar.  Beste  mmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarl ige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsens artikel 2 og 3, i det omfang handlinge rne er begået for at skaffe den juridiske person vinding, er begået af en person, der han  dler enten indi- viduelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på beføjelser til at repræsentere den jur idiske person, til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller til at udøve intern kontrol. Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter artikel 5, stk. 2, til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller tilsyn  fra den juridiske pe rsons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå ove r- trædelser som nævnt i artikel 2 med henblik på at skaffe den juridiske person vi nding. Artikel 5, stk. 3, fastslår, at juridiske personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke ud e- lukker strafferetlig forfølgning af fysiske personer,  der begår eller medvirker til de i artikel 2 og 3 nævnt overtrædelser. Ifølge  artikel 6, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for juridiske perso- ner, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1, kan iværksættes sanktion er, der er effekti- ve, proportionale og har afskrækkende virkning. Sanktionerne skal, i det mindste hvor der er tale om  overtrædelser  som  nævnt  i  artikel  2,  omfatte  bøder  med  et  maksimum  på  mindst  150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til 300.000 EUR (ca. 2.250.000 kr.). I de mest graverende tilfælde, he  r-

- 6 - under de forsætlige overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og 4, skal bød erammen være på mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000 kr.). Sanktionerne kan i alle tilfælde om  fatte andet end bøder, f.eks.: a)    udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, b)   midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed, c)    anbringelse under retsligt tilsyn, d)   likvidation efter retskendelse, e)    pligt  til  at  træffe  bestemte  foranstalt  ninger  for  at  undgå  følgevirkningerne  af  den  stra  fbare handling, der medførte ansvar for den juridiske person. I  artikel  6,  stk.  1  a,  er  der  taget  højde  for,  at  ikke  alle  medlemsstater  deltager  i  EMU’en.  Det fremgår således, at bøderammerne i stk. 1, for    de medlemsstater, der ikke anvender euroen, fast- lægges  efter  vekselkursen  mellem  euroen  og  den  nationale  valuta  som  offentliggjort  i  EU  - Tidende på dagen for vedtagelsen af rammeafgørelsen. Endvidere fremgår det af  artikel 6, stk. 2, at en medlemsstat kan gennemføre bestemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved at anvende en alternativ ordning, hvor bøden står i et rimeligt fo   rhold til den juridiske persons omsætning, den finansielle fordel, som opnås eller forventes o   pnået ved den strafbare handling, eller enhver anden værdi, som angiver den juridiske persons fina  nsielle situation. Det er dog en forudsætning for at anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fas tsat i stk. 1. Efter artikel 6, stk. 3, skal de medlemsstater, der vil gennemføre rammeafgørelsen ved at a  nven- de ordningen i stk. 2, indgive meddelelse herom til Rådets Generalsekretariat og til Ko mmissio- nen. Ifølge  artikel 6, stk. 4, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der ligeledes over for juridi- ske personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan iværksættes sankti oner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Artikel 7 indeholder en bestemmelse om straffemyndighed. Efter bestemmelsens stk. 1-3 forplig- tes  hvert  medlemsland  til  at  have  straffemyndighed  i  det  omfang  folkeretten  tillader  det,  når handlingen er begået helt eller delvist inden for det pågældende medlemslands indre og ydreterr i- torialfarvand eller inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone eller i en tilsv  arende zone, der er oprettet i henhold til folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have straffe- myndighed,  når  lovovertrædelsen  er  begået  på  skibe,  der  fører  det  pågældende  medlem slands flag. Endvidere forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når lovovertr æ  delsen er begået uden for medlemsstatens territorium, men har medført skader eller sandsynligvis vil me  d-

- 7 - føre skader på det pågældende medlemsstats territorium eller d ens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den på gældende medlem  s- stat,  eller  hvis  lovovertrædelsen  er  begået  på  det  åbne  hav  og  skibet  frivilligt  befinder  sig  i  en havn eller en offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, dvs. staten er såkaldt havnestat. Endelig kan medlemslandene vælge endvidere at have straffemy  ndighed, hvis lovovertrædelsen er  begået  til  fordel  for  en  juridisk  person,  der  har  hjemsted  på  det  pågælde nde  medlemslands territorium eller hvis lovovertrædelsen er begået af en person, der er stat   sborger i det pågældende medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, der hvor den er begået, eller hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen stedlig juri sdiktion. Artikel 7 indeholder i stk. 4-5 regler om samarbejde i tilfælde, hvor mere end en medlemsstat har straffemyndighed. I disse tilfælde opregnes der en række tilknytningsmome nter, der bør tages i betragtning. Artikel 8 indeholder en bestemmelse om medlemsstaternes pligt til at underrette andre medlems- stater,  der  risikerer  at  blive  ramt  af  en  forureningsskade.  Ifølge   artikel  9  skal  medlemsstaterne udpe ge kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, og via Kom- missionen skal de ø vrige medlemsstater underrettes om disse kontaktpunkter. Artikel 10 definerer det territoriale anvendelsesområde for udkastet til rammeafgørelsen, så det svarer til direktivforslagets. Artikel  11  vedrører  gennemførelse  af  rammeafgørelsen.  I  lighed  med  an   dre  rammeafgørelser skal medlemslandene efter stk. 2, foretage en  afrapportering over  for Rådets Generalsekretar iat og Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen er genne  mført i national ret. Kommissionen udarbejder herefter en skriftlig rapport og på baggrund af denne vu r- derer Rådet, om medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger. Endvidere fremgår det af  stk. 3, at Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgørelsen skal v  æ- re gennemfært i national ret, på gru   ndlag af oplysninger fra medlemsstaterne forelægger en ra  p- port for Rådet om den konkrete anvendelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører bød   e- reglerne  artikel  6,  stk.  1  og  2.  Samtidig  fremsætter  Kommissionen  de  forslag,  som  den  finder hensigtsmæ  ssig. Artikel 12 vedrører ikrafttrædelse af rammeafgørelsen. Det seneste udkast til rammeafgørelse ledsages af et udkast til  rådserklæring   , der omhandler ju- risdiktion for medlemsstater, der grænser op til stræder, der benyttes til international sejlads og er  omfattet  af  bestemmelserne  om  transitpassage  i  FN’s  havretskonvention.  Ifølge  erklæri    ngen

- 8 - understreger Rådet, at jurisdiktion for så vidt angår overtrædelser begået i sådanne str æ  der skal fastlægges i henhold til bestemmelserne om søterritorium og eksklu   sive økonomiske zoner (art i- kel 7, stk. 1, litra a) og b) i overensstemmelse med international ret. 3. Europa-Parlamentet. Kommissionens oprindelige forslag er forelagt Europa-Parlamentet, som den 13. januar 2004 har afgivet en udtalelse, der indeholder to mindre ændringsforslag til den nuværende artikel 4. Eur o- pa-Parlamentets udtalelse er endnu ikke behandlet i rådsregi. 4. Høring. Kommissionens  oprindelige  forslag  til  rammeafgørelse  har  (bilagt  Kommissionens  oprind elige forslag  til  direktiv)  været  sendt  i  hø   ring  hos  Advokatrådet,  Amnesty  International,  Danmarks Rederiforening, Dansk Industri (videresendt til DONG), Det Danske Center for Menneskerettig- heder,  Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Foreningen  af  Polit  ime- stre i Danmark, Greenpeace Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirekt  ø ø- benhavn,  Præsidenterne  for  Vestre  og  Østre  Landsret,  K ø Odense, Aalborg og Roskilde samt Statsadvokatforeningen. DONG, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigspolitich  efen, Vestre Landsret, præsidenterne for retterne i Århus, Aalborg, Odense, Roskilde og K ø benhavns Byret samt Institut for Menneskerettigheder har svaret, at de ikke har bemærkninger til fo  rslaget. Advokatrådet  mener, at der er behov for at vurdere rammeafgørelsens bestemmelser om juri sdik- tion  i  forhold  til  eksisterende  internationale  regler.  Endvidere  anbefales  det,  at  man  overvejer hensigtsmæssigheden af konkurrerende straffemyndighed. Det anbefales endvid  ere, at man ikke indfører sanktionsformer, der ikke er kendt i dansk ret, samt at man ikke forskyder stra fferam- merne i dansk ret unødigt. Danmarks Rederiforening mener, at det høje strafferammekrav på minimum 5 til 10 år bør give anledning til nøje overvejelser. Der udtales endvidere kritik af de oprindeligt foreslåede beste  m- melser om bøder udmålt på baggrund af omsætning mv. og pålægget om frihedsstraf vu rderes i et vi st omfang at være i strid med folkeretlige forpligtelser. Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  advarer  mod  minimumsstraffe  og  bøder  udmålt  efter omsætning mv. Desuden udtales der skepsis overfor eventuel indførelse af nye sanktionsfo   rmer som eksempel i form af forbud mod at drive virksomhed for stedse.

- 9 - Rigsadvokaten  mener,  at  rammeafgørelsens  regler  om  jurisdiktionskompetence  giver  anle dning til nærmere overvejelser om de eksisterende danske reglers territoriale udstrækning. Politidirektøren i Københa  vn advarer mod indførelsen af minimumsstraffe samt om de oprind e- lige forslag om bøder udmålt på baggrund af omsætning mv. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde. Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssi gt og retligt samar- bejde den 12. oktober 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet. Udkastet til rammeafgørelse  ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Strafbare overtrædelser (gerningsindhold) Den  centrale  danske  lov  på  området  er  lov  om  beskyttelse  af  havmiljøet     (jf.  lov  nr.  476  af  30. juni  1993  som  senest  ændret  ved  lov  nr.    393 af  28.  maj  2003,  ”havmiljøloven”). I  medfør  af havmiljøloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 o  m klassifikation og katego- risering, samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk (udtømningsbekend  tgøre l- sen) samt bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om u dtømning af olie fra skibe. Der  findes  endvidere  en  række  andre  miljøregler,  navn   lig  i  miljøbeskyttelsesloven  (jf.  lovb e- kendtgørelse nr.  753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske stoffer og produkter (jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 315 af    5. maj 2004), der ikke er særligt rettet mod havmiljøforur   ening, men som efter omstændighederne også vil kunne finde anvendelse. Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Efter § 11, stk. 1, må u   dtø m- ning af olie ikke finde sted på  dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af olie, men u d- tømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af milj ø jf. § 11, stk. 2 og 3.

- 10 - De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning af olie fra skibe, der i § 2 -3 regu- lerer de såkaldte særlige havområder og i §§ 4 -5 udtømning uden for de særlige havomr   å der. Havmiljøloven  indeholder  endvidere  i  kapitel  3  reg ler  om  udtømning  af  flydende  stoffer,  der transporteres i bulk. Efter § 13, stk. 1, må udtømning af sådanne stoffer,  bortset fra vand, ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk søte rri- torium i ø vrigt er der ikke ubegrænset forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af miljøm   inisteren, jf. § 13, stk. 2 og § 14. De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen. Overtrædelse  af  beste  mmelserne  i  havmiljølovens  §  11,  stk.  1  og  2,  samt  bekendtgørelsen  om udtømning af olie §§ 2 -5 er strafbelagt, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og bekendtgøre  lsens § 7. Tilsvarende  gælder  overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 13 og de rel evante bestemmelser  i  udtømningsbekendtgørelsen,  jf.  henholdsvis  havmiljølovens  §  59  og  u   dtø m- ningsbekendtgørelsens § 18. Rammeafgørelsens  artikel 2, stk. 1, om de strafbare overtrædelser, henviser   – m det fremgår af indholdsbeskrivelsen i punkt 2 ovenfor – ø vurderes derfor ikke i sig selv at kræve ændringerne af den danske miljølo vgivning, således som den må fastlægges i overensstemmelse med direktivet. Rammeafgørelsens   artikel  2,  stk.  2,  om  undtagelse  af  strafferetligt  ansvar  for  besætningsme  d- lemmer går i et vist omfang ud over den undtagelse, der er opregnet i direktivforslagets art ikel 3b (nu 5), stk. 2, og indebærer som sådant, at besæ tningsmedlemmer, der ikke har handlet på før  e- rens  ansvar,  under  visse  nærmere  angivne  betingelser  begår  en  overtrædelse  i  direktivets  fo r- stand, men ikke en strafferetlig overtrædelse i rammeafgørelsens forstand. Da  medlemslandene  – – regler, herunder strafferetlige, end rammeafgørelsen påkræver, indebærer bestemmelsen i stk. 2 reelt, at medlemsstaterne under nærmere angivne betingelser har mulighed for, men ikke pligt til at undtage besætningsmedlemmer fra strafferetligt ansvar. Bestemmelsen vurderes de  rfor ikke at nødvendiggøre lovændringer. Medvirken Artikel 3 må anses for opfyldt ved den almindelige regel om medvirken som følger af straff  elo- vens § 23, og vurderes derfor ikke at kræve lovændringer.

- 11 - Strafferammer Efter  havmiljølovens  §  59,  stk.  1,  straf fes  overtrædelser  af  loven  med  bøde  medmindre  højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold til havmiljølovens § 59, stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uag tsomhed, og  hvis  der  ved  overtrædelsen  er  1)  voldt  skade  på  mi   ljøet  eller  fremkaldt  fare  herfor,  eller  2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, heru nder ved be- sparelser. Bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og ka tegorisering, samt udtømning af flyde nde stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie indeholder også hjemmel til bød   estraf og fæn selsstraf op til 2 år. Strafbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 og lov om kemiske stoffer og pr odukter § 59 er sammenlignelige med havmiljølovens § 59, og hjemler således almindeligvis bødestraf og i alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år. I særligt alvorlige tilfælde finder straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet anvende lse. Ifø l- ge  denne  bestemmelse  straffes  bl.a.  den,  der  forsætligt  og  under  skærpende  omstændigh eder  i strid med miljølovgivningen forurener vand med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærligge På bag grund af de nævnte danske regler om havmiljøforurening er det vurderi   ngen, at artikel 4, stk. 1, ikke vil kræve lovændringer, da de danske strafferammer må betegnes som proport ionale, effektive og afskrækkende, og da der i de alvorlige sager gælder en stra fferamme på 2 års fæn g- sel efter særlovgivningen og under skærpende omstændigh eder 4 års fængsel efter straff   eloven. Der  eksisterer  ikke  i  dansk  ret  en  bagatelgrænse,  hvorefter  udtømninger  under  et  vist  o   mfang ikke retsforfø lges. Dette følger udtrykkeligt  af bemærkningerne til lov nr. 393 af 28. maj 2003, jf. lovforslagets pkt. 2.4. Da bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 a, imidlertid er fakultativ, vurderes den ikke at kræve lovændringer. Bestemmelsen  i  artikel  4,  stk.  2,  er  ligeledes  fakultativ,  og  kræver  s  åledes  heller  ikke  lovæn   - dringer. Strafferammekravet på 5 -10 år i  artikel 4, stk. 3, gælder kun, når den ulovlige udtømning fo rsæ  t- ligt har forårsaget betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre  - eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.

- 12 - Gerningsbeskrivelsen vurderes efter dansk ret at være omfattet af straffelovens § 196, jf. nav  nlig havmiljøloven. Det er dog ikke efter denne bestemmelse noget krav, at den ulovlige udtø  mning har haft alvorlig personskade eller død til følge, idet straffelovens § 196 er anvendelig a  llerede fordi den ulovlige udtømning har haft til følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet (eller der har været nærliggende fare herfor). Det er i den forbindelse ikke noget krav for a nvendelse af straff e- lovens  §  196,  at  gerningsmanden  havde  forsæt  til  følgen  (miljøforureni ngen).  Straffelovens  § 196 har en strafferamme på 4 år. I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet og på person, vil der efter omstæ ndig- hederne ikke alene være   tale om en overtrædelse af de danske havmiljøregler (og straffel   ovens § 196), men eventuelt også en overtrædelse af visse bestemmelser om forbrydelser mod liv og l   e- geme, som der i givet fald vil kunne straffes i sammenstød med, herunder navnlig straffelove ns § 237 (forsætligt manddrab), der har en strafferamme på fængsel fra 5  år til liv stid, § 241 (uagt- somt  manddrab),  der  straffes  med  fængsel  indtil  4  måneder  eller  under  særligt  skærpende  o m- stændigheder med fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der har en strafferamme på 6 år, § 246 (særlig grov vold), der har en strafferamme på 10 år eller § 249 (uagtsom vold), der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skæ rpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Hvorvidt overtrædelser som omfat  tet af artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af straff eramme på 5 -10 år, afhænger af de nærmere omstændigheder. For at sikre, at alle situationer o mfattet af artikel 4, stk. 3, er dækket af den fornødne strafferamme, vurderes bestemmelsen sål edes at nø vendiggøre lovændringer. Strafferammekravet på 2 -5 år i  artikel 4, stk. 4, litra a) vurderes at være opfyldt i dansk ret, idet der er tale om en overtrædelse, der medfører betydelig og omfattende skade af vandkval   itet, på dyr eller planter. I disse tilfælde må det således antages, at både havmiljøl ovens § 59, stk. 3, og straffelovens § 196 finder anvendelse, idet der voldes betydelig skade på milj ø Strafferammekravet kan imidlertid ikke antages at være opfyldt i tilfælde, hvor forureningen er begået  inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. artikel 4, stk. 4, litra b). Dette er ikke en  selvstændig  skærpelsesgrund  efter  dansk  ret,  og  kræver  således  en  ændring  af  de  gæ ldende danske regler. Strafferammekravene på 2 -5 år i  artikel 4, stk. 5, og på 1 -3 år i  artikel 4, stk. 6, vurderes at være opfyldt i dansk ret, idet de groft uagtsomme overtrædelser, der (bl.a.) har medført bet   ydelige og omfattende skade på miljøet som anført i bestemmelserne, må antages at være omfa ttet af hav- miljølovens § 59,  stk. 3, nr. 1, hvor der som nævnt gælder en strafferamme på 2 års fængsel.

- 13 - I relation til artikel 4, stk. 7, bemærkes, at havmiljølovens § 59, stk. 4, udtrykkeligt foreskr   iver, at der alene kan anvendes fængselsstraf over for udenlandske skibe, hvis over  trædelsen er begået på søterritoriet, og der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet, jf. FN’s havret s- konvention artikel 230. Artikel 4, stk. 7 vurderes derfor at kræve en ændring af havmiljøloven, idet ”udenlandske skibe” i havmiljøloven   s § 59, stk. 4, må antages også at o  mfatte skibe fra de øvrige EU -lande. Juridiske personer I medfør af havmiljølovens § 62 kan juridiske personer pålægges sanktioner i overensstemme lse med principperne i straffelovens kapitel 5. Straffelovens § 196 finder ligeledes anvendelse over- for juridiske personer i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 306, jf. kapitel 5. Det  strafferetlige  ansvar  for  juridiske  personer  i  henhold  til  straffelovens  kapitel  5,  må  de rfor umiddelbart  anses  for  at  opfylde  kravene  efter  rammeafgørelsens   artikel  5.  På  denne  baggrund vurderes denne bestemmelser ikke at nødvendiggøre lovændringer. For  så  vidt  angår  rammeafgørelsens     artikel  6  om  sanktionerne  over  for  juridiske  personer  be- mærkes,  at  bestemmelsen  stk.  1,  litra  i),  fa  stsætter  nogle  minimumskrav  til  bødernes  mulige maksimum, dvs. at der er tale om bødestrafferammer svarende til de strafferamm ekrav, der efter rammeafgørelsens artikel 4 gælder for fængselsstraf. Der stilles ikke efter rammeafgøre lsen krav om, at bøden kon kret skal udmåles til de i bestemmelsen a nførte beløb, men alene om at det efter de nationale regler skal være muligt at nå et sådant i beløb i sager omfattet af ra mmeafgørelsen. Udmåling af bøder i konkrete sager er således ikke reguleret i rammeafg   ø n, og det er derfor fortsat overladt til domstolene konkret at fastsætte bøder i overen   sstemmelse med gældende n  a- tionale  udmålingsregler.  De  bøderegler,  der  i  Danmark  finder  a  nvendelse  i  denne  type  sager, hindrer  ikke  udmåling  af  bøder  i  den  størrelsesorde   n,  som  rammeafgørelsen  omfatter,  og  b e- stemmelsen om bøderammer vurderes derfor ikke at nødvendiggøre lovændri nger. Bestemmelsen i stk. 1, litra ii) er fakultativ og nødvendiggør derfor ikke lovændringer. Ligel edes vurderes bestemmelsen i stk. 1 a om valutakurs ikke at kræve lovændringer. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 udgør et alternativ til bestemmelsen i stk. 1, litra i) og tager hø  jde for de lande, der har et bødesystem, hvorefter bødens mulige maksimum afhænger af o msætning eller  andet.  Ligesom  det  er  tilfældet  efter  stk.  1,  regulerer  stk.  2  ikke,  hvorledes  bøder  konkret skal udmåles. Idet Danmark forventer at anvende ordningen i stk. 1, har stk. 2 ikke betydning, og bestemmelsen kræver derfor ikke lovændringer. Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 4, vurde res ligeledes ikke at kræve lovæn dringer.

- 14 - Straffemyndighed Dansk straffemyndighed er ifølge straffeloven som udgangspunkt begrænset til handlinger for   e- taget på dansk territorium eller på dansk fartøj, der befinder sig uden for nogen stats folkere   tligt anerkendte  område,  samt  på  dansk  fartøj,  som  befinder  sig  på  fremmed  folkeretligt  ane rkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette, jf. straff elovens § 6. Ifølge  straffelovens  §  9   betragtes  handlingen  tillige  som  foretaget  dér,  hvor  virkningen  er  ind- trådt eller tilsigtet at skulle indtræde    i de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhæ nger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge. Herudover er der efter straffelovens § 7 under visse betingelser straffemyndighed over for dan- skere, der har begået lovovertrædelser i udlandet og uden for folkeretligt anerkendt statsomr   å de. Endelig opregner straffelovens § 8 en række særlige tilfælde, hvor handlinger, foretaget uden for den danske stat kan retsforfølges  i Danmark, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hje m- me (typisk fordi handlingen krænker særlige danske interesser). Efter § 8, nr. 5, hører handlinger blandt andet under dansk straffemyndighed, når de er foret  aget uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når han  dlingen er omfattet  af  mellemfolkelig  overenskomst,  ifølge  hvilken  Danmark  er  forpli gtet  til  at  foretage retsforfølgning. Det er lagt til grund, at bestemmelsen også omfatter situ  ationer, hvor Danmark — et vil være tilfældet efter rammeafgørelsen — rpligtes til at have straffemyn- dighed i visse konkrete tilfælde begået af udlændinge uden for dansk territorium. Disse generelle straffemyndighedsregler er suppleret af havmiljølovens særlige regle   r, hvorefter loven  ud  over  danske  skibe  også  omfatter  udenlandske  skibe,  der  befinder  sig  i  de  eksklus ive økonomiske zoner samt uden for disse zoner dvs. på åbent hav, når det er foreneligt med intern a- tional ret, jf. havmiljølovens § 2, stk. 1. Havmiljølo vens bestemmelser om lovens anvendelsesområde og straffelovens bestemmelser om straffemyndighed skal således læses i lyset af de gældende internationale regler på området, he r- under navnlig FN’s havretskonvention fra 1982. Pligten til at etablere straffemyndighed i rammeafgørelsens  artikel 7 begrænses efter beste  mmel- sens ordlyd ligeledes udtrykkeligt til, hvad der er tilladt i henhold til folkeretten. De begrænsni  n- ger  der  følger  af  FN’s  havretskonvention  må  således  indlæses  i  bestemmelserne.  Dette  gæ lder navnlig  de  begrænsninger  i  forhold  til  den  eksklusive  økonomiske  zone  og  i  forhold  til  åbent hav, der følger af ha vretskonventionens artikel 220 henholdsvis artikel 218.

- 15 - Rammeafgørelsens  bestemmelser  om  straffemyndighed  vurderes  på  denne  baggrund  ikke  at kræve lovændringer. Øvrige bestemmelser Rammeafgørelsens  bestemmelser  om  internationalt  samarbejde,  koordination,  informationsu d- veksling, kontaktpunkter og afrapportering om den nationale gennemførelse antages ikke at nø  d- vendiggøre lo vændringer. Samlede lovgivningsmæssige konsekvenser Sammenfattende er det vurderingen, at følgende tre bestemmelser i rammeafgørelsen i den f  ore- liggende udgave i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser: - Artikel 4, stk. 3, - artikel 4, stk. 4, litra b), og - artikel 4, stk. 7. Statsfinansielle konsekvenser Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Udkastet til rammeafgørelse  tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Eu- ropaudvalg den 22. september 2003 og til Folketingets Retsudvalg den 26. september 2003. Aktuelt  notat  om  forslaget  til  rammeafgørelse  blev  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  og Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.  -28. november 2003. Sagen blev imidlertid taget af dags- ordenen for rådsmødet inden justitsministerens mundtlige forelæggelse af rådsmødet i u dvalge- ne, og forelæggelsen kom derfor ikke til at omfatte forslaget til rammeafgørelse. Aktuelt  notat  om  forslaget  til  rammeafgørelse  blev  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  og Retsudvalg forud for rådsmødet den 25.  -26. oktober 2004.