Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 5. november 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-733-0022 Dok.: CHA21285 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Forslag til   Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.   (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fælles- skab for ”negativt stærke” indsatte m.v.) § 1 I lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 219 af 31. marts 2004 og § 2 i lov nr. 445 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 8 indsættes som stk. 4: ”Stk. 4. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er meddelt tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsor- gen giver meddelelse til den pågældende herom.” 2. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter ”afsoningsinstitution”: ”m.v.”. 3. I § 20 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-78 f.” 44 4... I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

- 2 - ”Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fællesskab i fæng- selsafdelinger  eller  arresthuse,  som  er  udpeget  til  anbringelse  af  indsatte,  hvis  tilstedeværelse skaber  en  særlig  risiko  for  overgreb  på  medindsatte,  personale  eller  andre  i  institutionen,  skal gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsor- gens nærmere bestemmelse.”   Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 55 5... I § 33, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 2”. 66 6... Efter § 33 indsættes: ”§ 33 a. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan midlertidigt begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller sik- kerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder når det under hensyn til en generelt truende stemning i institutionen er nødvendigt af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.   Stk. 2. En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet efter stk. 1 må ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab. Stk. 3.  Begrænsningen  eller  ophævelsen  af  fællesskabet  skal  gennemføres  så  skånsomt,  som omstændighederne tillader det. Stk. 4. Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses.  Institutionen  skal  løbende  være  opmærksom  på,  om  der  er  indsatte  som,  f.eks.  på baggrund  af  personalets  observationer  i  forbindelse  med  den  daglige  kontakt  med  de  indsatte, bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden institution. Stk. 5. Institutionen  skal  så  hurtigt  som  muligt  underrette  Justitsministeriet,  Direktoratet  for Kriminalforsorgen, om en afgørelse efter stk. 1. Institutionen skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes. Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af midlertidig begræns- ning og ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.”   7. I § 75, stk. 1, ændres ”indsatte” til: ”dømte”. 8. Efter § 78 indsættes som nyt kapitel 13 a: ”Kap. 13 a. Fuldbyrdelse af straf på bopælen n under intensiv overvågning og kontrol

- 3 - Anvendelsesområde § 78 a. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at straffen fuldbyrdes på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne i dette kapitel.   Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om den administrative behandling af ansøgninger om straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Justitsministeren kan i for- bindelse hermed bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes. Betingelser for meddelelse af tilladelselse  § 78 b. Tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis 1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende, er af en så- dan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning og   kontrol, 3) den dømte, når denne tidligere har fuldbyrdet straf af fængsel efter bestemmelserne i dette   kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen ved- rører, er idømt højere straf end bøde, og 4) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.    Stk. 2. Tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen nægtes meddelt, hvis denne fuldbyrdelses- form som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.   Stk. 3. Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingel- serne i stk. 1, nr. 1-4, en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, herunder ved- kommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis krimi- nalforsorgen  finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse be- stemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver. Stk. 4. Hvis den dømte ikke medvirker til den i stk. 3 nævnte undersøgelse, kan tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen ikke meddeles.   Vilkår § 78 c. Tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol med- deles på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden   1) ikke begår strafbart forhold, 2) kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, 3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt,

- 4 - 4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den al- mindelige lovgivning,    5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende,   6) deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, 7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt 8) holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bo- pælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse. Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholist- behandling.   Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v. §  78  d.  Under  fuldbyrdelsen  fører  kriminalforsorgen  tilsyn  med  den  dømte,  herunder  med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes skal tilsynsmyndigheden vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuld- byrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser. Stk. 2. Overtræder den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under in- tensiv overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere betingelserne herfor, eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke gennemføres på grund af dennes ad- færd, afgiver tilsynsmyndigheden indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Stk. 3. Justitsministeren  fastsætter  regler  om  tilsynets  gennemførelse,  herunder  om  tilsynets iværksættelse,  kontakthyppighed,  elektronisk  overvågning,  kontrolbesøg,  foretagelse  af  udån- dingsprøver og urinprøver m.v. Tilbagekaldelse af tilladelse  §  78  e. Tilladelse  til  straffuldbyrdelse  på  bopælen  under  intensiv  overvågning  og  kontrol  kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis 1) den dømte anmoder derom,    2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold,   3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves   af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller 4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser. Stk. 2. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræ- der et eller flere af de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte

- 5 - overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kon- trol med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd. Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen. § 78 f. Tilbagekaldes en tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.   Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.” 9. I § 106 indsættes som stk. 2: ”Stk. 2. En dømt, der har fuldbyrdet straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har ud- stået straf i for lang tid.” § 2 Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. juli 2005 og finder anvendelse på perso- ner, der idømmes fængselsstraf efter lovens ikrafttræden.   Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4-6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1 ...Indledning.......................................................................................................................8 2.  Fuldbyrdelse af fængselsstraf.........................................................................................9

- 6 - 2.1.   Gældende ret ..............................................................................................................9   2.2.   Svensk ordning for fuldbyrdelse af straf på bopælen ................................................14 2.2.1.Baggrund....................................................................................................................14 2.2.2.Betingelser .................................................................................................................15 2.2.3.Vilkår  17 2.2.4. Overvågning og kontrol .............................................................................................18 2.2.5.Vilkårsovertrædelse ...................................................................................................19 2.2.6.De svenske erfaringer ................................................................................................20 2.3.   Justitsministeriets overvejelser ..................................................................................23 2.3.1.Indledning ..................................................................................................................23 2.3.2.Ordningens anvendelsesområde ................................................................................24 2.3.3. Betingelser for straffuldbyrdelse på bopælen ............................................................26 2.3.4. Egnethedsundersøgelse af den dømte........................................................................29 2.3.5. Vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen ....................................................................30 2.3.6. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen........................................................34 2.3.7. Kriminalforsorgens pligt til at føre tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen...................................................................35 2.3.8.   Tilbagekaldelse af tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen.......................36 2.3.9.Strafafbrydelse...........................................................................................................40 2.3.10. Prøveløsladelse ..............................................................................................40 2.3.11. Undvigelse .....................................................................................................40 2.3.12. Erstatning .......................................................................................................41 3.  Begrænset fællessskabskab for ”negativt stærke” indsatte m.v. .............................................42 3.1.   Gældende ret ..............................................................................................................42 3.1.1. Placering af dømte i kriminalforsorgens institutioner ...............................................42 3.1.2. Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen...................44 3.1.3. Betingelserne for udelukkelse fra fællesskab ............................................................47 3.2.   Lovforslagets udformning..........................................................................................49 3.2.1. Behovet for skærpede regler ......................................................................................49 3.2.2. Cellefællesskab i særlige fængselsafdelinger og arresthuse......................................50 3.2.3. Midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet.........................................52 3.3.   Forholdet til internationale konventioner ..................................................................55 3.3.1.Indledning ..................................................................................................................55 3.3.2. Cellefællesskab i særlige fængselsafdelinger og arresthuse......................................56 3.3.3. Midlertidig begrænsning eller ophør af fællesskabet ................................................56 4.  Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser..........................................57 5.  Hørte myndigheder m.v..................................................................................................58

- 7 - 1. Indledning 1.1.  Formålet  med  lovforslaget  er  at  indføre  en  ny  afsoningsform,  hvorefter  personer,  der  er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, og som op- fylder en række yderligere betingelser, kan fuldbyrde den idømte fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i fængsel eller arresthus. Under fuldbyrdelsen skal den dømte bære en sender om anklen (en såkaldt elektronisk fodlænke). I Sverige har man haft gode erfaringer med en lignende ordning, der bl.a.  er  karakteriseret ved, at der blandt de omfattede personer, som er dømt for færdselslovovertrædelser, er en lavere tilbagefaldsprocent til ny kri- minalitet. De svenske erfaringer viser endvidere, at der bl.a. er samfundsøkonomiske fordele ved, at de dømte får mulighed for at fortsætte med at arbejde og derved kan beholde deres job.

- 8 - Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe en hjemmel til generelt at begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab (fællesskab mellem to indsatte på eget opholdsrum), når afsonin- gen af fængselsstraf sker i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. Efter forslaget vil justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kunne bestemme, at fællesskabet mellem de indsatte alene skal bestå i cellefællesskab, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v. Dette tiltag skal forbedre kriminalforsorgens muligheder for at imødegå en særlig sikkerhedsmæssig risiko for medindsatte, personale eller andre i afsoningsin- stitutionerne. Formålet med forslaget er endvidere at skabe udtrykkelig lovhjemmel til midlertidigt at begræn- se eller ophæve fællesskabet i alle kriminalforsorgens fængsler, fængselsafdelinger og arresthu- se, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.   1.2. Det foreslås, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtræ- delse af færdselsloven, kan ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om tilladelse til at fuld- byrde den idømte fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Der er såle- des tale om en frivillig ordning. Dømte, der ikke ønsker at fuldbyrde straf på bopælen med elek- tronisk fodlænke m.v. (eller ikke opfylder betingelserne herfor, jf. nedenfor), vil skulle fuldbyrde straffen på normal vis, dvs. i fængsel eller arresthus.   Tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan efter for- slaget meddeles, hvis den dømte opfylder en række betingelser og samtidig indvilger i at over- holde nogle nærmere angivne vilkår og undergive sig en nærmere fastlagt intensiv overvågning og kontrol.   Efter  forslaget  skal  kriminalforsorgen  (Kriminalforsorgen  i  Frihed)  føre  tilsyn  med  den  dømte under  straffuldbyrdelsen  på  bopælen  med  elektronisk  fodlænke  m.v.  Kontrollen  med,  at  den dømte  overholder  vilkårene  for  afsoningen,  vil  dels  foregå  elektronisk,  dels  ved  kontrolbesøg, opkald pr. telefon m.v.   Overtræder den dømte ét eller flere af de fastsatte vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen, vil tilladelsen hertil som altovervejende hovedregel straks blive tilbagekaldt, og den dømte vil blive overført til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus m.v. Det samme gælder, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for at kunne fuldbyrde fængselsstraf på bopælen, eller hvis tilsy- net og kontrollen med den dømte ikke kan gennemføres på grund af den dømtes adfærd.   Endvidere foreslås det, at der indsættes en hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 33 (lovforslagets § 1, nr. 4) til at gennemføre fællesskab alene som cellefællesskab mellem to indsatte i fængsels-

- 9 - afdelinger og arresthuse, der er særligt udpeget til at huse negativt stærke indsatte, det vil sige indsatte, der ikke kan rummes i institutioner/afdelinger med en højere grad af fællesskab.   Endelig foreslås det, at der som en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 33 a (lovforsla- gets § 1, nr. 6) indsættes en udtrykkelig lovhjemmel til, at der i alle afsoningsinstitutioner bliver mulighed for midlertidigt at ophæve eller begrænse fællesskabet, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.   2. Fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol  2.1. Gældende ret   2.1.1. Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme, samfundstjene- ste og forvaring findes i straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer. Lovens afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager sigte på fuldbyrdelsen af fængselsstraf.   Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af fængselsstraf iværksættes snarest muligt. For døm- te, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen ved den dømtes modtagelse i en institution under kriminalforsorgen, mens fuldbyrdelsen for dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved kriminalforsorgens meddelelse her- om til den dømte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 2 og 3. Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fængselsstraf som altovervejende hoved- regel i fængsel eller arresthus. Fængselsstraf kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalfor- sorgens  pensioner  og  i  institutioner  m.v.  uden  for  kriminalforsorgen,  f.eks.  hvis  den  dømte  er under 18 år, eller den dømte har behov for særlig behandling eller pleje m.v., jf. lovens § 78. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsor- gen, jf. bekendtgørelse nr. 363 af 17. maj 2001 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring, og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).   Efter iværksættelsesbekendtgørelsen indkaldes den dømte med et varsel på normalt 30 dage til at møde i en bestemt afsoningsinstitution. Den dømte skal i indkaldelsen bl.a. vejledes om mulig- heden for at ansøge om udsættelse af fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om reglerne om opsættende virkning af en sådan ansøgning.   Efter straffuldbyrdelseslovens § 10, stk. 1, kan justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når hensynet

- 10 - til  den  dømte,  herunder  dennes  arbejds-,  uddannelses-,  familie-  eller  helbredsmæssige  forhold taler herfor, og hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse af straffuldbyrdelsen. Straffuldbyrdelseslovens regler om udsættelse gælder fra det tidspunkt, hvor der er  givet fuld- byrdelsesordre, og indtil fuldbyrdelsen er iværksat. Hvis den dømte efter fuldbyrdelsens iværk- sættelse ønsker at afbryde fuldbyrdelsen, gælder reglerne om strafafbrydelse, jf. nedenfor i pkt. 2.1.3.   I  medfør  af  straffuldbyrdelseslovens  §  11,  hvorefter  justitsministeren  fastsætter  regler  om  be- handlingen  af sager om  udsættelse og benådning, er der udstedt bekendtgørelse nr. 364 af 17. maj 2001 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager  om  benådning  (udsættelses-  og  benådningsbekendtgørelsen).  Efter  §  1  i  udsættelses-  og benådningsbekendtgørelsen træffer politiet afgørelse om udsættelse af fuldbyrdelsen. Udsættelse kan herudover i særlige tilfælde meddeles af justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsor- gen) med henblik på eventuel efterfølgende benådning, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, eller hvis den dømte er ramt af en alvorlig lidelse, jf. § 4, stk. 1. En tilladelse til udsættelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. I tilladelsen kan endvidere fastsættes yderligere vilkår, herunder f.eks. vilkår om tilsyn, jf. straffuldbyrdelseslo- vens § 13. Den meddelte udsættelse skal som udgangspunkt begrænses til et bestemt tidsrum, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.   Efter udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 5 skal en ansøgning om udsættelse tillægges opsættende virkning, hvis ansøgningen er indgivet rettidigt, dvs. er modtaget af politiet eller Di- rektoratet for Kriminalforsorgen senest 20 dage før datoen for fremmøde til udståelse af fæng- selsstraf. Ansøgningen har opsættende virkning, indtil afgørelse er truffet. 2.1.2. I straffuldbyrdelseslovens  kapitel  14  er  spørgsmålet  om  løsladelse  reguleret.  Løsladelse sker efter lovens § 79, stk. 1, efter endt strafudståelse eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning. Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere end nævnt i § 38, stk. 1, når særlige  omstændigheder  taler  derfor,  og  den  dømte  har  udstået  halvdelen  af  straffetiden,  dog mindst 2 måneder. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan justits- ministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter straffelovens § 40 a endvidere beslutte, at den dømte  skal  løslades  på  prøve,  hvis  hensynet  til  retshåndhævelsen  ikke  taler  imod  det,  og  den dømte har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet, herunder ved at deltage i be- handlings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes forhold taler derfor.  

- 11 - Efter straffelovens § 38, stk. 5, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold,  samt  at  den  pågældende  erklærer  at  ville  overholde  de  vilkår  for  løsladelsen,  som fastsættes efter straffelovens § 39, stk. 2, herunder f.eks. vilkår om tilsyn. Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, sker som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder og derover. Vurderes risikoen for recidiv (tilbagefald til kriminali- tet) som væsentlig, vil prøveløsladelse dog være udelukket. 2.1.3. Kriminalforsorgen  fastlægger  ved  en  beregning  af  straffetiden  tidspunktet  for  løsladelse efter udståelse af hele straffen samt tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af en tidsbestemt straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2. I strafbereg- ningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 365 af 17. maj 2001 om beregning af straffetiden m.v., er der fastsat regler for denne strafberegning. Fuldbyrdelse af fængselsstraf anses for påbegyndt, når den dømte modtages eller anholdes med henblik på straffuldbyrdelsens iværksættelse, jf. lovens § 14, stk. 3. Efter lovens § 15 skal den dømte snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen er iværksat, gøres bekendt med straffetidsberegningen.   Fuldbyrdelse af fængselsstraf afbrydes, hvis den indsatte udebliver, undviger eller i øvrigt selv- forskyldt  unddrager  sig  straffuldbyrdelsen  eller  anholdes  eller  varetægtsfængsles  i  mindst  24 timer, jf. straffuldbyrdelseslovens § 75, stk. 1, nr. 1 og 2. Straffuldbyrdelse kan endvidere afbry- des midlertidigt efter tilladelse fra justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, jf. straffuld- byrdelseslovens § 76, stk. 1. En sådan tilladelse kan meddeles, hvis ganske særlige omstændig- heder  af  f.eks.  arbejds-,  uddannelses-,  familie-  eller  helbredsmæssig  karakter  taler  imod  en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, fare for misbrug ikke antages at foreligge, og hen- synet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse. Strafafbrydelse indebærer, at den periode, hvor straffuldbyrdelsen er afbrudt, ikke medregnes i straffetiden.  Ved  straffuldbyrdelsens  genoptagelse,  jf.  straffuldbyrdelseslovens  §  77,  skal  der derfor foretages en ny straffetidsberegning.   2.1.4. Efter straffelovens § 124, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der som anholdt eller fængslet flygter. Bestemmelsen omfatter indsatte i arresthuse og fængsler, herunder indsatte i såvel åbne som lukkede fængsler. Desuden omfatter bestemmelsen personer, der i med- før af straffuldbyrdelseslovens § 78 fuldbyrder fængselsstraf på hospital, i familiepleje, i egnet

- 12 - hjem eller institution (alternative afsoningsformer) og personer, der i medfør af udgangsbekendt- gørelsens § 50 fuldbyrder fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus. Herudover  omfatter  bestemmelsen  personer,  der  i  medfør  af  straffelovens  §  74  a,  stk.  1,  efter rettens bestemmelse skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling (ungdomssanktion), ligesom bestemmelsen omfatter varetægtsarrestanter, der i medfør af retsple- jelovens § 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestemmelse har ophold i egnet hjem eller institution (surrogatanbragt), eller som i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i anstalt for personer, der  udstår  fængselsstraf  eller  forvaring,  eller  i  hospital  m.v.  (overført  til  fuldbyrdelsesanstalt m.v.).    Bestemmelsen omfatter kun tilfælde, hvor den anholdte eller fængslede ”flygter”. Heri ligger, at den anholdte eller den fængslede aktivt unddrager sig den frihedsberøvelse, som den pågældende i anledning af en mistanke om et strafbart forhold eller fuldbyrdelsen af en fængsels- eller for- vandlingsstraf for bøde m.v. er underlagt.   En varetægtsfængslet, der er surrogatanbragt, eller en indsat, der er anbragt i et åbent fængsel eller under alternative afsoningsformer, f.eks. i sikrede institutioner for børn og unge eller i kri- minalforsorgens  pensioner,  anses  for  flygtet,  hvis  den  pågældende  forlader  anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme gælder, hvis en indsat i forbindelse med transport eller under ledsaget udgang undviger fra transporten eller den ledsagende fængselsfunktionær. Derimod er det ikke strafbart, hvis en indsat udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang.   2.1.5. Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat, der uforskyldt har udstået fængselsstraf i for lang tid, uforskyldt har været anbragt i forhørscelle eller sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab, ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a. Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag. Efter  straffuldbyrdelseslovens  §  107  er  der  mulighed  for  at  tillægge  erstatning  på  objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen af straf m.v. end de i § 106 nævnte. De indgreb, der omfattes af § 107,  er indgreb, som kriminalforsorgen eller  andre myndigheder kan foretage over for den dømte m.fl. i medfør af bestemmelserne i straffuldbyr- delsesloven eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Med bestemmelsen sigtes til foran- staltninger af en vis konkret, indgribende karakter. Som eksempel kan nævnes uberettiget over- førsel fra åben til lukket institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang. Hvis dømte m.fl. udsættes for foranstaltninger, der ikke omfattes af straffuldbyrdelseslovens § 106 eller § 107 om erstatning på objektivt grundlag, må et eventuelt erstatningskrav i givet fald rejses på normal måde på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler.

- 13 - 2.1.6. Klage over afgørelser truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder (afdelinger, pensi- oner, arresthuse og fængsler) eller politiet i henhold til straffuldbyrdelsesloven kan påklages til justitsministeren  (dvs.  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen),  jf.  straffuldbyrdelseslovens  §  111, stk. 1. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal efter bestemmelsens stk. 2 iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning, jf. § 111, stk. 3, men såvel den lokale kriminalforsorgsmyndighed som po- litiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at klagen skal have opsættende virk- ning. Når der er tale om visse af kriminalforsorgens særligt indgribende afgørelser i henhold til straf- fuldbyrdelsesloven, kan den dømte efter straffuldbyrdelseslovens § 112 kræve, at den trufne af- gørelse indbringes for retten. Fristen for at fremsætte anmodning om domstolsprøvelse er 4 uger efter, at den dømte har fået meddelelse om den endelige administrative afgørelse.   Opregningen af de afgørelser, der kan indbringes for retten efter bestemmelsen i § 112, er ud- tømmende. Bl.a. kan følgende afgørelser begæres indbragt for retten efter lovens § 112: Strafbe- regning, disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage, konfiskation, nægtelse af prøve- løsladelse efter 2/3 af en tidsbestemt straf, nægtelse af erstatning i anledning af uforskyldt udstå- else af straf i for lang tid m.v. 2.2. Den svenske ordning vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvåg- ning og kontrol   2.2.1. Baggrund I modsætning til i Danmark, hvor fængselsstraf alene kan fuldbyrdes i kriminalforsorgens institu- tioner eller institutioner uden for kriminalforsorgen, jf. ovenfor i pkt. 2.1.1., har man i Sverige i flere  år  haft  en  ordning,  hvorefter  dømte  kan  fuldbyrde  kortere,  ubetingede  fængselsstraffe  på bopælen  under  intensiv  overvågning  med  elektronisk  kontrol.  I  Sverige  er  ordningen  benævnt IÖV (en forkortelse af ordet ”intensivövervakning”).    IÖV-ordningen blev indført i Sverige den 1. august 1994 som en 2-årig forsøgsordning geogra- fisk afgrænset til seks lokalområder, jf. lov (1994:451) om forsøgsvirksomhed med intensivover- vågning med elektronisk kontrol (herefter benævnt IÖV-loven). I forsøgsperioden fik personer, der boede i et af de seks lokalområder omfattet af forsøgsordningen, og som var idømt en ube- tinget fængselsstraf på op til 2 måneder, mulighed for at ansøge kriminalforsorgen om at fuld- byrde den idømte straf på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol.  

- 14 - Ved  lov  (1996:784)  om  ændring  af  IÖV-loven  blev  forsøgsordningen  forlænget  i  to  år.  Ved samme  lov  blev  ordningens  geografiske  anvendelsesområde  udvidet  til  at  gælde  hele  Sverige, ligesom ordningen blev udvidet til at omfatte ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. I 1999 blev ordningen gjort permanent, jf. lov (1998:618) om ændring af IÖV-loven.   Ved proposition af 21. oktober 2004 (Regeringens proposition 2004/05:34 Ökad användning av intensivövervakning med elektronisk kontroll) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen udvides til at omfatte personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf i indtil 6 måne- der. Siden 1. oktober 2001 har – som en 3-årig forsøgsordning – også personer idømt længerevarende fængselsstraffe (fængsel i mindst 2 år) som et led i udslusningen fra fængslet kunnet fuldbyrde de sidste 4 måneder af straffen på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol. I Sverige benævnes denne supplerende ordning IÖV-utsluss.   Ved den ovenfor omtalte regeringsproposition af 21. oktober 2004 (2004/05:34) har den svenske regering fremsat forslag om, at ordningen med IÖV-utsluss gøres permanent, samt at ordningen udvides således, at personer idømt fængselsstraf på mindst 1 år og 6 måneder skal kunne fuld- byrde op til de sidste 4 måneder på bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol, mens personer idømt fængselsstraf i mindst 2 års fængsel skal kunne fuldbyrde op til de sidste 6 måneder af straffen på bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol. De følgende afsnit vedrører alene IÖV-ordningen. 2.2.2. Betingelser   Efter IÖV-lovens § 2, stk. 1, skal en ansøgning om fuldbyrdelse på bopælen af ubetinget fæng- selsstraf på op til 3 måneder imødekommes af kriminalforsorgen, medmindre den dømte er fri- hedsberøvet af andre grunde end til fuldbyrdelse af den straf, som ansøgningen vedrører, eller andre særlige grunde taler imod fuldbyrdelse af den idømte fængselsstraf uden for kriminalfor- sorgens institutioner.   Loven finder udelukkende anvendelse på personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder. En person, der ved f.eks. to domme er idømt ubetingede fængselsstraffe på op til tre måneder  samlet,  kan  fuldbyrde  fængselsstraffen  på  bopælen  under  intensiv  overvågning  med elektronisk kontrol. Derimod kan en person, der er idømt en delvist betinget dom – en såkaldt kombinationsdom  –  ikke  meddeles  tilladelse  til  at  fuldbyrde  den  ubetingede  del  af  straffen  på bopælen, ligesom forvandlingsstraf for bøder heller ikke kan fuldbyrdes på denne måde.

- 15 - Som anført må den dømte ikke være frihedsberøvet af andre grunde end til fuldbyrdelse af den straf, som ansøgningen vedrører. Fuldbyrder den dømte således på tidspunktet for ansøgningens indgivelse ubetinget fængselsstraf i henhold til en tidligere dom, eller er den pågældende vare- tægtsfængslet vedrørende andet strafbart forhold, er straffuldbyrdelse på bopælen ikke muligt. Tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol kan  endvidere  ikke  meddeles,  hvis  der  foreligger  andre  særlige  grunde.  I  forarbejderne  er  der nærmere redegjort for, hvilke særlige grunde der kan begrunde meddelelse af afslag på en an- søgning om fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen, jf. proposition 1993/94:184, side 33-35:   For det første stilles der krav om, at den dømte har egnede boligforhold. Det er ikke et krav, at den dømte har egen bolig, men boligen skal være af permanent beskaffenhed. Den dømte skal endvidere  have  adgang  til  telefon  med  tilhørende  abonnement  i  boligen,  idet  den  elektroniske overvågning og kontrol er indrettet således, at den fungerer over telenettet, ligesom der i fuld- byrdelsesperioden bl.a. foretages telefoniske kontrolopkald. Der skal desuden være indlagt elek- tricitet i boligen. En eventuel ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn over 18 år skal desuden meddele samtykke til, at den dømte kan fuldbyrde den idømte fængselsstraf på den fælles bopæl. Herud- over må den dom af fængsel, som den pågældende ansøger om at fuldbyrde på bopælen, ikke være idømt for strafbart forhold begået mod en eller flere personer i husstanden. Det er endvidere et krav, at den dømte har ordnede beskæftigelsesforhold, f.eks. som lønmodta- ger, selvstændig erhvervsdrivende, uddannelsessøgende eller lignende. Er den dømte uden egnet beskæftigelse, vil den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning om straffuldbyrdelse på bopælen. Kriminalforsorgen skal dog i sådanne tilfælde være den dømte behjælpelig med at fin- de egnet beskæftigelse. Den dømte kan, hvis den pågældende findes egnet dertil, efter omstæn- dighederne tilbydes ulønnet beskæftigelse på et samfundstjenestested.   Efter IÖV-lovens § 2, stk. 2, er det for dømte, der tidligere har fuldbyrdet en ubetinget fængsels- straf på bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol, desuden en betingelse, at den  dømte  ikke  i  et  tidsrum  af  3  år  forud  for  ansøgningens  indgivelse  har  begået  en  strafbar handling, for hvilken den pågældende er idømt strengere straf end bøde. Ud over at undersøge, om den dømte opfylder ovennævnte betingelser, foretager kriminalforsor- gen en mere overordnet vurdering af, om den dømte er egnet til at fuldbyrde straf på bopælen, herunder om den pågældende må antages at ville overholde de vilkår, som fuldbyrdelse på bopæ- len under intensiv overvågning med elektronisk kontrol er betinget af, jf. nedenfor i pkt. 2.2.3. Det er i lovbemærkningerne, jf. proposition 1993/94:184, i den forbindelse angivet, at adgangen

- 16 - til at udelukke personer fra fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen bør have undtagelsens ka- rakter. Har ansøger dog f.eks. et aktivt misbrug af narkotiske stoffer, vil den pågældende blive meddelt afslag på ansøgningen om straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv elektronisk over- vågning. Det samme er tilfældet, hvis den dømte adskillige gange tidligere har fuldbyrdet straf på bopælen. I praksis foretages egnethedsundersøgelsen af den dømte på dennes bopæl. Som altovervejende hovedregel aflægger kriminalforsorgen endvidere sammen med den dømte et besøg på den døm- tes arbejdsplads. Hvis den dømte ikke ønsker at deltage i nævnte egnethedsundersøgelse, vil den pågældende blive meddelt afslag på sin ansøgning om straffuldbyrdelse på bopælen under inten- siv elektronisk overvågning. 2.2.3. Vilkår   Et vilkår for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kon- trol er, at den dømte ikke forlader sin bolig uden for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum og med andet formål end deltagelse i aktiviteter godkendt af kriminalforsorgen (f.eks. arbejde, stu- dier, behandling, nødvendige indkøb m.v.), jf. IÖV-lovens § 3 og § 8, stk. 1, nr. 3. Om kriminal- forsorgens kontrol med overholdelsen af dette vilkår, henvises til pkt. 2.2.4. nedenfor. Det er endvidere et vilkår,  at den dømte i fuldbyrdelsesperioden afholder sig fra indtagelse  af alkohol og brug af andre rusmidler, herunder narkotiske stoffer og dopingmidler, jf. IÖV-lovens §  4.  Om  kriminalforsorgens  kontrol  med  overholdelsen  af  dette  vilkår,  henvises  til  pkt.  2.2.4. nedenfor. Efter lovens § 6, stk. 1, 2. pkt., skal kriminalforsorgen under fuldbyrdelsen bistå den dømte med støtte og hjælp med henblik på, at den dømte ikke bagefter begår ny kriminalitet. Det er bl.a. derfor et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen deltager i enten et alkoholprogram (foredrags- række vedrørende misbrug af alkohol) eller et såkaldt ”påvirkningsprogram”, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for efterfølgende at leve en kriminalitetsfri tilværelse.    Efter IÖV-lovens § 5, stk. 1, og § 8, stk. 1, nr. 5, skal den dømte endvidere betale et gebyr, hvis den  pågældendes  beskæftigelses-  og  indtægtsforhold  i  fuldbyrdelsesperioden  muliggør  dette. Gebyret udgør op til 50 kr. pr. døgn, dog maksimalt 3.000,00 kr. Gebyret, der skal betales forud, tilfalder en særlig erstatningsfond for ofre for forbrydelser.   Det er desuden et vilkår, at den dømte under fuldbyrdelsen holder kriminalforsorgen underrettet om forhold, der kan have betydning for den pågældendes fuldbyrdelse af den idømte fængsels-

- 17 - straf på bopælen, ligesom den dømte har pligt til at indfinde sig hos kriminalforsorgen, når den pågældende anmodes derom, jf. lovens § 7.    2.2.4. Overvågning og kontrol Den overvågning og kontrol, der finder sted med henblik på at sikre, at den dømte ikke forlader bopælen  uden  for  de  af  kriminalforsorgen  fastsatte  tidsrum,  består  i  elektronisk  overvågning, uanmeldte hjemmebesøg, kontrolopkald pr. telefon m.v.   Det elektroniske overvågnings- og kontrolsystem består af tre enheder: En sender, som den døm- te  skal  bære  under  hele  fuldbyrdelsesforløbet,  en  modtager,  som  placeres  i  den  dømtes  hjem, hvor den tilsluttes telenettet og elforsyningen, samt en centralcomputer placeret hos kriminalfor- sorgen. Senderen, der fastgøres til den dømtes ankel, afgiver kontinuerligt kodede radiosignaler. Bliver senderen fjernet eller manipuleret med, alarmeres centralcomputeren. Centralcomputeren alarmeres endvidere, hvis den dømte – uden for de af kriminalforsorgen fastsatte tidsrum – be- væger sig uden for modtagerens rækkevidde.   I centralcomputeren lagres de oplysninger, som computeren modtager. Samtidig sammenholdes i hele fuldbyrdelsesperioden de modtagne oplysninger med det aktivitetsskema, der er indkodet i modtageren og centralcomputeren for den dømte. I fuldbyrdelsesperioden kontrolleres det endvidere, at den dømte overholder sin beskæftigelses- forpligtelse. Den dømte har som udgangspunkt pligt til at være beskæftiget i mindst 20 timer og maksimalt  40  timer  ugentlig.  Inden  fuldbyrdelsens  iværksættelse  underrettes  den  dømtes  ar- bejdsgiver eller uddannelsesinstitution om den dømtes forpligtelse til at være beskæftiget i fuld- byrdelsesperioden, ligesom der udpeges en kontaktperson, der forpligter sig til at underrette kri- minalforsorgen i tilfælde af den dømtes udeblivelse fra arbejdspladsen eller uddannelsesinstituti- onen.  Der  foretages  endvidere  lejlighedsvise  kontrolbesøg  og  kontrolopkald  pr.  telefon  på  ar- bejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Til kontrol af, at den dømte afholder sig fra brug af alkohol og andre rusmidler, herunder afhol- der sig fra brug af narkotiske stoffer, dopingmidler m.v., foretages der i fuldbyrdelsesperioden bl.a. udåndings- og urinprøver på den dømte. Den dømte har pligt til at deltage i disse kontrol- foranstaltninger, jf. IÖV-lovens § 4, stk. 2.   Antallet af uanmeldte hjemmebesøg og andre kontroller, herunder foretagelse af urin- og udån- dingsprøver,  afpasses  i  hvert  enkelt  tilfælde  efter  en  konkret  vurdering.  Endvidere  afgøres  det konkret i hvert enkelt tilfælde, hvilken programvirksomhed det findes mest hensigtsmæssigt at iværksætte for den dømte.

- 18 - Den dømte meddeles 2-4 timers ophold uden for bopælen ugentlig til personlige indkøb, tøjvask m.v. På dage, hvor den dømte ikke har aktiviteter uden for boligen (f.eks. i weekender og på hel- ligdage),  fastsættes  i  aktivitetsskemaet  1  times  dagligt  ophold  uden  for  boligen.  I  gennemsnit tilbringer de dømte ugentlig i alt ca. 45 timer uden for boligen. 2.2.5. Vilkårsovertrædelse   Efter IÖV-lovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal en tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol tilbagekaldes, hvis det ikke længere er muligt at opretholde  den  elektroniske  overvågning.  Dette  vil  f.eks.  være  tilfældet,  hvis  den  dømte  ikke længere har noget sted at bo, elforsyningen ophører m.v. Indlægges den dømte på hospital eller lignende, vil fuldbyrdelsen dog kunne fortsætte, uanset at det ikke under hospitalsindlæggelsen er muligt at overvåge den dømte elektronisk under indlæggelsesperioden, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. En tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen skal efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1, endvidere tilba- gekaldes,  hvis  den  dømte  overtræder  de  vilkår,  som  kriminalforsorgen  har  fastsat  i  medfør  af loven. Dette gælder dog ikke, hvis den skete overtrædelse er af ”mindre betydning”.   I forarbejderne til IÖV-loven, jf. proposition 1993/94:184, side 44-45, er det anført, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser forudsættes at være lav. Indtager den dømte således f.eks. alkohol eller andre rusmidler, skal tilladelsen til straffuldbyrdelse på bopælen som altovervejende hoved- regel  tilbagekaldes.  Det  samme  er  tilfældet,  hvis  den  dømte  –  enten  gentagne  gange  eller  i  et enkeltstående tilfælde, hvis den skete overskridelse er væsentlig – kommer senere hjem end for- udsat, og dette kan lægges den dømte til last. Nægter den dømte kriminalforsorgen adgang til boligen i forbindelse med kontrolbesøg eller nægter den dømte i øvrigt at medvirke til kontroller, bør dette ligeledes medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.   En tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen skal endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte an- moder om det. Det samme er tilfældet, hvis den dømte ikke medvirker til fuldbyrdelsens iværk- sættelse på det af kriminalforsorgen fastsatte tidspunkt, eller den dømte – på tidspunktet for for- anstaltningens iværksættelse – er frihedsberøvet af anden grund end til fuldbyrdelse af den fæng- selsstraf, som tilladelsen vedrører, jf. lovens § 14, stk. 2, nr. 3. En tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen skal desuden tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse på ny idømmes straf af fængsel, hvorved den samlede straf oversti- ger fængsel i 3 måneder, eller den dømte overtræder vilkår i henhold til en betinget dom med den konsekvens, at fængselsstraf skal fastsættes, jf. IÖV-lovens § 14, stk. 2, nr. 4.

- 19 - Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen er tillagt Overvåg- ningsnævnet, jf. lovens § 15. Nævnet træffer afgørelse efter indberetning fra kriminalforsorgen. Ved Overvågningsnævnets tilbagekaldelse af en tilladelse skal den dømte fuldbyrde straffen på normal  vis,  dvs.  i  et  fængsel.  Er  straffuldbyrdelsen  på  bopælen  allerede  iværksat  på  det  tids- punkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes, skal den dømte alene fuldbyrde reststraffen. Af den grund skal Overvågningsnævnet fastsætte reststraffen ved tilbagekaldelsen af en tilladelse til straffuld- byrdelse på bopælen. Kriminalforsorgen  skal  ikke  nødvendigvis  afvente  Overvågningsnævnets  tilbagekaldelse  af  en tilladelse, før der kan gribes ind over for vilkårsovertrædelser m.v. Således kan kriminalforsor- gen f.eks. i tilfælde af den dømtes undvigelse lade den pågældende eftersøge ved politiets foran- staltning med henblik på overførsel til fængsel eller arresthus af den dømte ved dennes pågribel- se. Kriminalforsorgen kan endvidere straks lade den pågældende overføre til fængsel eller arrest- hus, hvis det f.eks. i forbindelse med et kontrolbesøg på den dømtes bopæl konstateres, at den dømte er påvirket af alkohol. 2.2.6. De svenske erfaringer   Siden forsøgsordningens indførelse i 1994 har Brottsförebyggande rådet (BRÅ) gennemført flere undersøgelser af, hvordan den svenske ordning med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol fungerer.   Af Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 fremgår bl.a., at der i Sverige i 1997 blev afsagt i alt  ca.  9.000  byretsdomme  på  maksimalt  tre  måneders  fængsel.  Omkring  65  pct.  af  de  9.000 dømte fik tilbud om at ansøge om at fuldbyrde straffen på bopælen, og af disse ansøgte 75 pct. Fuldbyrdelse  på  bopælen  blev  bevilget  87  pct.  af  de  personer,  der  ansøgte.  Stort  set  samtlige 6.243 dømte, der fik tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen, påbegyndte ordningen.   6 pct. af de personer, der påbegyndte straffuldbyrdelse på bopælen, gennemførte ikke fuldbyrdel- sen. De hyppigste grunde til, at fuldbyrdelsesforløbet på bopælen blev bragt til ophør, var over- trædelse  af  alkoholforbuddet  (50  pct.),  brug  af  narkotiske  stoffer  (19  pct.)  og  undvigelse  (13 pct.). Af rapporten fremgår endvidere, at 85 pct. af de dømte under fuldbyrdelsen havde erhvervsar- bejde, 9 pct. var studerende, mens 4 pct. udførte arbejde i kriminalforsorgens regi.   Generelt er kvotienten for recidiv (tilbagefald til kriminalitet) for personer, der har benyttet mu- ligheden for fuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol, om-

- 20 - trent den samme som for personer, der har fuldbyrdet straf i fængsel. Imidlertid er der for perso- ner, der er dømt for spirituskørsel, et markant lavere recidiv hos den gruppe, der har fuldbyrdet fængselsstraf på bopælen frem for i et fængsel. Ifølge Brottsförebyggande rådets rapport 1999:4 har ordningen med straffuldbyrdelse på bopæ- len under intensiv elektronisk overvågning endvidere vist sig at være en betydelig billigere fuld- byrdelsesform  end  fængsel.  Dels  er  kriminalforsorgens  omkostninger  lavere  (500-850  svenske kroner pr. døgn), dels medfører ordningen samfunds- og privatøkonomiske fordele, idet de døm- te ved at opretholde deres arbejde kan undgå indkomstbortfald.    Oplysning om køn, alder, kriminalitetstype, fængselsstraffens længde m.v. for dømte, der i peri- oden fra januar 1997 til juni 1998 fik tilbud om at ansøge om straffuldbyrdelse på bopælen, kan illustreres således, jf. BRÅ-rapport 1999:4, side 51: Andel af de personer, der efter tilbud om deltagelse ansøgte herom Andel af de ansøgere, hvis ansøgninger blev bevilget Andel af f de personer, hvis ansøgninger blev bevilget, der påbegynd dd dte te ordningen Andel af de personer, der efter at have påbegyndt ordningen fuldførte den nne ne Tilbud om  straffuldbyrdelse på bopælen Ja (pct.) Nej (pct.) Ja (pct.) Nej (pct.) Ja (pct.) Nej (pct.) Ja (pct.) Nej (pct.) Køn Mand 8.663 74 26 87 13 99 1 94 6 Kvinde 588 75 25 88 12 99 1 95 5 Alder

- 21 - 17-30 år 3.152 79 21 91 9 100 -- 96 4 31-50 år 4.632 71,5 28,5 85 15 98 2 92 7 51-79 år 1.467 71 29 88,5 11,5 99,5 0,5 94 6 Tidligere straffet Nej 3.115 84 16 94 6 99 1 97 3 Ja 6.136 68 32 83 17 98 2 93 7 Tidligere fuldbyrdet  Fængselsstraf Nej 4.711 82 18 93 7 99 1 96 4 Ja 4.540 65 35 80 20 98 2 91 9 Aktuel forbrydelse Vold 1.715 78 22 88 12 99 1 96 4 Berigelseskriminalitet 878 53 47 70 30 98 2 88 12 Spirituskørsel 4.296 79 21 92 8 100 -- 95 5 Narkokriminalitet 367 55 45 74 26 99 1 83 17 Andet 1.959 70 30 83* 13* 99 1 95 5 Aktuel straf <30 dage 519 74 26 90 10 100 -- 97 3 30 dage 5.751 76 24 90 10 99 1 96 4 45 dage 165 78 22 87 13 100 -- 90 10 60 dage 1.774 69 31 81 19 98 2 91 9 3 måneder 1.042 66 34 78 22 98 2 89 11 * Fejlangivelse i opgørelsen (mangler 4 pct.)   ** Personer, som var bevilget fuldbyrdelse på bopælen under intensivovervågning med elektronisk kontrol, men som på tidspunktet for dataindsamlingen ikke havde påbegyndt og/eller fuldført fuldbyrdelsen, indgår ikke i tallene, hvilket kan påvirke resultatet marginalt. Særligt om gruppen af spritbilister fremgår af tabellen bl.a., at denne  gruppe udgjorde 46 pct. (4.296 personer) af samtlige de personer, der fik tilbud om at ansøge. Af disse 4.296 spritbilister ansøgte 79 pct. om deltagelse i ordningen. I 92 pct. af tilfældene blev tilladelse til straffuldbyr- delse på bopælen under intensiv overvågning med elektronisk kontrol meddelt, og samtlige de personer,  hvis  ansøgninger  blev  imødekommet,  påbegyndte  fuldbyrdelse  af  straf  på  bopælen. Heraf gennemførte 96 pct. straffuldbyrdelsen på bopælen. De nyeste tal fra den svenske kriminalforsorg viser, at af samtlige de personer, der i 2003 blev meddelt tilladelse til at fuldbyrde fængselsstraf på bopælen, var ca. 55 pct. dømt for spirituskør- sel, mens ca. 9 pct. var dømt for andre færdselslovovertrædelser.   2.3. Justitsministeriets overvejelser

- 22 - 2.3.1. Indledning Som anført ovenfor i pkt. 2.2.1. har man i Sverige haft gode erfaringer med en ordning, hvorefter personer, der idømmes kortere, ubetingede fængselsstraffe, har mulighed for at fuldbyrde straf- fen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Undersøgelser foretaget af det svenske kriminalpræventive råd viser bl.a., at der blandt personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf for spirituskørsel, er et markant lavere recidiv (tilbagefald til kriminalitet) hos den gruppe, der fuldbyrder straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i et fængsel. De svenske erfaringer viser endvidere, at straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvåg- ning  og  kontrol  er  mindre  udgiftskrævende  end  straffuldbyrdelse  i  fængsel.  Hertil  kommer  de samfundsøkonomiske og resocialiseringsmæssige fordele ved, at den dømte under fuldbyrdelsen kan fortsætte i sit job og dermed undgå indkomstbortfald.   Justitsministeriet vil samtidig med dette forslag fremsætte et lovforslag om ændring af færdsels- loven og retsplejeloven, som bl.a. vil medføre strengere straffe for spirituskørsel og kørsel i fra- kendelsestiden, ligesom anvendelsen af betingede domme med vilkår om enten samfundstjeneste eller alkoholistbehandling vil blive indskrænket betydeligt. Lovforslaget vil således bl.a. indebæ- re, at der fremover som udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste eller alkoholistbehandling.   Med en udvidet anvendelse af ubetingede, relativt korte fængselsstraffe på færdselslovsområdet vil der efter Justitsministeriets opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, som gør det hensigtsmæssigt at påbegynde anvendelsen her i landet af en ordning med fuldbyrdelse af fæng- selsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.   På den baggrund foreslås det, at der indføres mulighed for, at personer, der er idømt kortere, ube- tinget fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven, skal kunne fuldbyrde straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol i stedet for i fængsel eller arresthus.   Den  foreslåede  ordning  er  ikke  en  ny  strafferetlig  sanktion,  men  en  alternativ  afsoningsform, som bør reguleres på linje med de øvrige afsoningsformer med hensyn til idømte frihedsstraffe i straffuldbyrdelsesloven. Straffuldbyrdelseslovens gældende bestemmelser om fuldbyrdelse i kriminalforsorgens instituti- oner, pensioner samt i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen overlader det i vidt omfang til justitsministeren at fastsætte nærmere regler om den administrative og praktiske gennemførel- se af straffuldbyrdelsen. Justitsministeriet har imidlertid ved udformningen af lovforslaget fundet

- 23 - det rigtigt, at anvendelsen af den helt nye afsoningsform på bopælen reguleres forholdsvis detal- jeret  i  loven.  Dette  indebærer  ingen  ændringer  med  hensyn  til  reguleringen  af  de  øvrige  afso- ningsformer. 2.3.2. Ordningens anvendelsesområde   2.3.2.1. Efter forslaget vil en tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvåg- ning og kontrol kunne meddeles personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måne- der, jf. den foreslåede § 78 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 8). Personer, der skal fuldbyrde for- vandlingsstraf,  jf.  straffelovens  §  53,  og  personer,  der  er  idømt  en  delvist  betinget  dom  efter straffelovens § 58, vil ikke kunne meddeles en sådan tilladelse. Tilladelse vil heller ikke kunne meddeles personer, der ved en eller flere andre domme er idømt fængselsstraf i mere end 3 må- neder. Det bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke være et krav, at den fængselsstraf, som den døm- tes ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den pågældende er blevet idømt for overtrædelse af færdselsloven, ikke overstiger 3 måneder. Såle- des vil som udgangspunkt f.eks. en person, der er idømt ubetinget fængselsstraf i 30 dage for at have ført motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, og som senere – men inden tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen af de 30 dages fængsel er meddelt – idømmes 40 dages ubetinget fængsel for på ny at have ført motordrevet køretøj i spirituspåvirket tilstand, kunne fuldbyrde den samlede straf af fængsel i 70 dage på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.   Da ordningen vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en bødestraf ikke afskære den pågæl- dende fra at kunne meddeles tilladelse til at fuldbyrde den idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., uanset om bøden er idømt eller vedtaget før, samtidig med eller efter dommen. Er en person således f.eks. idømt en fængselsstraf på 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven og ved samme dom en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse af miljøbeskyttel- sesloven, kan den pågældende fuldbyrde fængselsstraffen på 3 måneder på bopælen, hvis betin- gelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nedenfor i pkt. 2.3.3.1. og 2.3.3.2. 2.3.2.2. Efter den foreslåede § 78 a, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven (lovforslagets § 1, nr. 8) er det yderligere en betingelse, at den fængselsstraf, en ansøgning om straffuldbyrdelse på bopælen vedrører, er idømt for overtrædelse af færdselsloven. Justitsministeriet  finder,  at  en  ordning  med  straffuldbyrdelse  på  bopælen  i  første  omgang  bør begrænses til denne gruppe af lovovertrædere, som i Sverige også udgør langt den største enkelt- gruppe af de dømte, der får tilladelse til at fuldbyrde straf på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. I Sverige har man samlet set haft de mest positive erfaringer med denne gruppe af dømte.

- 24 - Langt størstedelen af de domme, hvorved en person her i landet idømmes fængselsstraf for over- trædelse  af  færdselsloven,  vedrører  overtrædelser  af  færdselslovens  bestemmelser  om  spiritus- kørsel og kørsel i frakendelsestiden. Fængselsstraf kan imidlertid også idømmes for overtrædelse af andre af færdselslovens bestemmelser. Efter strafbestemmelsen  i færdselslovens § 117, stk. 5, kan under skærpende omstændigheder, f.eks. i gentagelsestilfælde, en overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 (undladelse af at  yde hjælp  til  tilskadekomne  ved  færdselsuheld),  §  54,  stk.  1  (kørsel  med  motordrevet  køretøj  i  en sådan tilstand, at dette ikke er forsvarligt, f.eks. på grund af sygdom, svækkelse m.v.), § 56, stk. 1  (kørsel  med  motordrevet  køretøj  uden  at  have  erhvervet  kørekort),  §  62,  stk.  1  (kørsel  med traktor og motorredskab uden at have erhvervet kørekort dertil), eller § 63 a (kørsel med registre- ringspligtig knallert uden at have erhvervet kørekort) straffes med fængsel i indtil 1 år.   Fængselsstraf for overtrædelse af færdselsloven kan desuden idømmes efter strafbestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 6. Denne bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovovertrædelser og indfø- relse af kørselsforbud), indeholder hjemmel til at idømme fængsel for en hel række af færdsels- lovovertrædelser, når den pågældende – uden at forholdet er af en sådan karakter, at det samtidig omfattes af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse eller § 252 om  forsætlig fareforvoldelse – forsætligt har  forvoldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde.   I 2002 blev der afsagt i alt ca. 110 domme af ubetinget fængsel i indtil 3 måneder efter strafbe- stemmelserne i færdselslovens § 117, stk. 5, og § 118, stk. 6. Heraf vedrørte ca. 100 af dommene kørsel med motordrevet køretøj uden at have erhvervet kørekort. Til sammenligning blev der i 2002 afsagt i alt ca. 1.150 domme af ubetinget fængsel i indtil 3 måneder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.   Der er således relativt få af de ubetingede fængselsdomme for overtrædelse af færdselsloven, der vedrører andet end spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, og de fleste af lovovertrædelserne har lighedspunkter med kørsel i frakendelsestiden. Justitsministeriet finder på den baggrund, at også personer, der efter strafbestemmelserne i færdselslovens § 117, stk. 5, eller § 118, stk. 6, er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder, bør kunne meddeles tilladelse til at fuldbyrde straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.    2.3.2.3. Regler om den administrative behandling af ansøgninger om straffuldbyrdelse på bopæ- len under intensiv overvågning og kontrol foreslås nærmere reguleret i forskrifter udstedt af ju-