Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 3. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1661/1-0079 Dok.: CDH22175 Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004. Side: 3-6 Dagsordenspunkt 1 Status for EU’s indsats mod terrorisme 7-13 Dagsordenspunkt 2 Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger    mellem    medlemsstaternes    retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger 14-16 Dagsordenspunkt 3 Kommissionens   evaluering   af   EU’s   narkotikastrategi   og –handlingsplan for 2000-2004 17-19 Dagsordenspunkt 4 Rådskonklusioner    om    styrkelse    af    det    operationelle politisamarbejde inden for EU 20-33 Dagsordenspunkt 5 Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik 34-36 Dagsordenspunkt 6 Forberedelse af ministermøde (retlige og indre anliggender) med det vestlige Balkan, 3. december 2004 37-38 Dagsordenspunkt 7 Trusselsvurdering vedrørende terrorisme for 2. halvår 2004 39-40 Dagsordenspunkt 8 Opdatering  af  liste  over  terroristorganisationer  til  brug  for  de retshåndhævende myndigheders samarbejde 41-42 Dagsordenspunkt 9 Åben trusselsvurdering vedrørende terrorisme for oktober 2003 – september 2004 43-44 Dagsordenspunkt 10 Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme 45-46 Dagsordenspunkt 11 Rådskonklusioner vedrørende procedurerne for opfølgning på den årlige situationsrapport om organiseret kriminalitet i EU 47-48 Dagsordenspunkt 12 Rådskonklusioner vedrørende en alternativ strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 49-50 Dagsordenspunkt 13 Rådskonklusioner  om  udformning  af  et  strategisk  koncept  med henblik  på  bekæmpelse  af  grænseoverskridende  kriminalitet  på EU-plan 51-53 Dagsordenspunkt 14 Rådskonklusioner   om   evalueringsrapporten   for   2001–2004 vedrørende det europæiske kriminalpræventive netværk 54-55 Dagsordenspunkt 15 Rådskonklusioner vedrørende det europæiske kriminalpræventive netværk  – årsrapport for 2003 56-58 Dagsordenspunkt 16 Rådskonklusioner     vedrørende     et     nyt     program     for Schengen-evalueringer 59-61 Dagsordenspunkt 17 Budget for SISNET i 2005 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk

Dagsordenspunkt 1: Status for EU’s indsats mod terrorisme Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Baggrund På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme. I erklæringen opfordrede Det Europæiske Råd Rådet (retlige og indre anliggender) til i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og Kommissionen at aflægge en statusrapport til Det Europæiske Råd i juni 2004 om gennemførelse af de foranstaltninger, der er nævnt i erklæringen. Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 har bekæmpelse af terrorisme været på dagsordenen på alle efterfølgende møder i Rådet (retlige og indre anliggender), idet Rådet i den forbindelse især har drøftet status for gennemførelsen af de enkelte elementer i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i december 2004. På denne baggrund orienterede formandskabet Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004 orienterede formandskabet, kommissionen og EU´s  antiterror-koordinator  om  status  for  gennemførelsen  af  handlingsplanen  for  EU’s  indsats  mod  terrorisme. Kommissionen præsenterede i øvrigt fire nye meddelelser om bekæmpelse af terrorisme. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes formandskabet på ny at orientere om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme. 2. Indhold Handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme EU’s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11. september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af 20. september 2001, den handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 21. september 2001 og den dertil knyttede køreplan, som løbende er opdateret. Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, godkendte Det Europæiske Råd senest på mødet den 17.-18. juni 2004 en ny, opdateret handlingsplan. Den gældende handlingsplan udgør en skematisk oversigt over de retlige og operationelle foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller fremsat forslag om, samt foranstaltninger, som henholdsvis Det Europæiske Råd og Kommissionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den skematiske oversigt er udarbejdet på baggrund af den oprindelige køreplan fra 2001 med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltninger, der indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004. Oversigten er inddelt i overensstemmelse med de strategiske målsætninger, som indgår i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og indeholder således en række afsnit om foranstaltninger, der skal sikre en styrket international indsats for bekæmpelse af terrorisme. Handlingsplanen indeholder på denne baggrund følgende overordnede - 2 -

målsætninger: Hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske ressourcer. Sikre fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU’s forskellige instanser og i medlemsstaterne for at afsløre, efterforske og retsforfølge terroristaktiviteter og forebygge terrorangreb. Sikre beskyttelse af den internationale transport og af effektive grænsekontrolordninger. Forbedre EU’s og medlemsstaternes håndtering af følgerne af et eventuelt terrorangreb. Forbedre håndteringen af de faktorer, der bidrager til støtte for og rekruttering til terrorisme. Sikre målrettede aktioner som led i EU’s eksterne forbindelser med visse tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn til bekæmpelse af terrorisme bør styrkes. Sikre gennemførelsen i medlemsstaterne af en række centrale instrumenter inden for rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Styrke det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Styrke af Europol og Eurojust. Sikre en integrering af en efterretningskapacitet i Rådets Generalsekretariat, herunder en styrkelse af arbejdsstrukturerne i Rådet. Herudover indeholder handlingsplanen en række prioritetsområder, som der snarest skal arbejdes videre med, ligesom handlingsplanen indeholder en række nærmere fastsatte frister for en række konkrete forslag, som Rådet bør nå til enighed om. Handlingsplanen omhandler endvidere styrkelse af samarbejdet om civilbeskyttelse og endelig betydningen af en integreret tilgang til terrorbekæmpelsen samt betydningen af solidaritet og internationalt samarbejde. 3. Europa-Parlamentet Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet forventes i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28. november 2002 om indførelse af en ordning til evaluering af retssystemerne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme ved afslutningen af den første evalueringsrunde at orientere Europa-Parlamentet om gennemførelsen af evalueringsordningen, ligesom formandskabet løbende orienterer Parlamentet om gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Implementering af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme kan have lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg - 3 -

Et aktuelt notat om bekæmpelse af terrorisme blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. marts 2004. Endvidere blev et udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 24. marts 2004. Et revideret senere udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. marts 2004. Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004. Endvidere blev et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. juni 2004 om bekæmpelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004. Et aktuelt notat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. og 26. oktober 2004. Rådsafgørelsen om en ordning for evaluering af retssystemerne og deres nationale anvendelse i bekæmpelsen af terrorisme er tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest blev et aktuelt notat om rådsafgørelsen oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. november 2002. Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger Nyt notat. 1. Baggrund På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring  om  bekæmpelse  af  terrorisme.  I  erklæringen  (punkt  5  a)  pålægges  Rådet  bl.a.  at  undersøge,  hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forenkle udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. I lyset heraf har Sverige den 4.  juni 2004 fremsat forslag til en rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger  og  efterretninger  mellem  medlemsstaternes  retshåndhævende  myndigheder,  navnlig  med  hensyn  til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger. Om  baggrunden  for  det  fremsatte  forslag  anføres  det  i  de  ledsagende  bemærkninger,  at  de  retshåndhævende myndigheders evne til at samarbejde om bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme i vid udstrækning er afhængig af, om de kan indhente og udveksle oplysninger og efterretninger i tide. Praktiske erfaringer viser imidlertid, at det alt for ofte er for besværligt, tager for lang tid eller i nogle tilfælde endog er umuligt at indhente relevante og nødvendige oplysninger eller efterretninger fra andre medlemsstater.   Den væsentligste årsag til dette er ifølge forslaget, at medlemsstaternes nationale lovgivning, administrative strukturer og vilkår for indsamling og udveksling af oplysninger og efterretninger på internationalt plan er forskellige. Der findes derfor behov for at skabe en fælles retlig ramme for udveksling af oplysninger og efterretninger, der gælder for alle nationale myndigheder med retshåndhævelsesfunktioner. Forslaget forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den 19. november 2004 med henblik på - 4 -

en  overordnet  politisk  drøftelse,  herunder  formentlig  navnlig  af  spørgsmålet  om,  hvorvidt  forslaget  bør  omfatte judicielle myndigheder, således at sådan-ne myndigheder pålægges en pligt til at udveksle oplysninger til brug for strafferetlige efterforskninger. 2. Indhold Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 30, stk. 1, litra a og b (om fælles handling vedrørende politisamarbejde i form af operativt samarbejde og behandling mv. af personoplysninger) og artikel 34, stk. 2, litra b (om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser gennem vedtagelse af rammeafgørelser). Artikel  1  fastslår,  at  rammeafgørelsens  formål  er  at  fastsætte  regler  for,  hvordan  de  kompetente  retshåndhævende myndigheder  i  medlemsstaterne  effektivt  og  hurtigt  kan  udveksle  eksisterende  oplysninger  og  efterretninger  med henblik på kriminalefterforskninger og kriminalefterretningsoperationer vedrørende alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger. Rammeafgørelsen berører ikke gunstigere bestemmelser i national lovgivning, bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger  mellem  medlemsstaterne  eller  mellem  medlemsstaterne  og  tredjelande,  og  den  griber  ikke  ind  i  Den Europæiske  Unions  instrumenter  vedrørende  gensidig  retshjælp  eller  gensidig  anerkendelse  af  retsafgørelser  i straffesager. Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen har fremsat forslag til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse  til  fremskaffelse  af  genstande,  dokumenter  og  data  til  brug  i  straffesager  (KOM(2003)  688 endelig). Et grundnotat vedrørende dette forslag er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og den 15. juli 2004. Forslaget  pålægger  ikke  medlemsstaterne  nogen  pligt  til  at  indsamle  eller  opbevare  bestemte  ”oplysninger  eller efterretninger”  alene  med  det  formål  at  meddele  dem  til  de  kompetente  retshåndhævende  myndigheder  i  andre medlemsstater.   Forslaget pålægger endvidere ikke medlemsstaterne nogen pligt til at meddele oplysninger eller efterretninger, der skal anvendes som bevismateriale ved en retlig myndighed og giver heller ikke ret til at anvende sådanne oplysninger og efterretninger til dette formål. Hvis udvekslede informationer ønskes anvendt som bevismateriale i en straffesag, skal den meddelende stat samtykke hertil. Begreberne ”kriminalefterforskning”, ”kriminalefterretningsoperation” og ”oplysninger og efterretninger” er defineret i forslagets artikel 2. Ved ”kriminalefterforskning” forstås en retlig ramme, inden for hvilken de kompetente retshåndhævende myndigheder eller  retlige  myndigheder,  herunder  anklagemyndigheder,  træffer  foranstaltninger  med  henblik  på  at  fastslå  og identificere  kendsgerninger, mistænkte  og  omstændigheder  i  forbindelse  med en  eller  flere  identificerede  konkrete strafbare handlinger. ”Kriminalefterretningsoperation”    defineres    som    en    retlig    ramme,    der    endnu    ikke    er    nået    til kriminalefterforskningsstadiet, som overvåges og kontrolleres af retlige myndigheder, herunder anklagemyndigheder, og inden  for  hvilken en  kompetent  retshåndhævende  myndighed  i  henhold  til  national lovgivning  har  beføjelse  til  at indsamle, behandle og analysere oplysninger om kriminalitet eller kriminelle aktiviteter, med det formål at fastslå, om der er eller kan være begået konkrete strafbare handlinger. ”Oplysninger og efterretninger” defineres bredt, og udtrykket omfatter således enhver form for information, som de kompetente retshåndhævende myndigheder besidder eller har adgang til uden brug af tvangsindgreb. Betydningen heraf er præciseret ved en opregning af en række eksempler på informationer, som er omfattet af begrebet. Herudover indeholder forslaget en definition af begrebet ”kompetent retshåndhævende myndighed”, hvorved forstås en national politimyndighed, toldmyndighed eller anden myndighed, der i henhold til national lovgivning har beføjelse til - 5 -

at  afsløre,  forebygge  og  efterforske  lovovertrædelser  og  kriminelle  aktiviteter,  udøve  myndighed  og  foretage tvangsindgreb i forbindelse med sådanne handlinger. Judicielle myndigheder (dvs. anklagemyndighed og domstole) anses, som retshåndhævende myndigheder, hvis de besidder eller har adgang til informationer eller efterretninger af efterforskningsmæssig relevans. Efter artikel  3  kan  udveksling  af  informationer  kun  finde  sted  vedrørende  lovovertrædelser,  der  i  den  anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder. Medlemsstaterne kan bilateralt beslutte at anvende procedurerne i rammeafgørelsen på et bredere grundlag. Medlemsstaterne  skal  efter  artikel  4  sikre,  at  oplysninger  og  efterretninger,  som  de  kompetente  retshåndhævende myndigheder besidder eller har adgang til uden brug af tvangsindgreb, kan meddeles de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater i overensstemmelse med rammeafgørelsen. Betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder må ikke være strengere end de betingelser, der gælder nationalt for meddelelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger. Oplysninger og efterretninger meddeles efter anmodning fra en kompetent retshåndhævende myndighed, der handler inden  for  rammer  fastsat  i  den  nationale  lovgivning,  og  som  foretager  en  kriminalefterforskning  eller  en kriminalefterretningsoperation. I henhold til artikel 4 a skal oplysninger og efterretninger altid meddeles hurtigst muligt og i så vidt muligt omfang inden for den ønskede frist. Såfremt oplysningerne eller efterretningerne ikke kan meddeles inden for den ønskede frist, skal den kompetente retshåndhævende myndighed, der har modtaget en anmodning om oplysninger eller efterretninger, meddele, hvor lang tid det vil tage at efterkomme anmodningen. Medlemsstaterne  skal  indføre  procedurer,  som  sætter  dem  i  stand  til  at  besvare  anmodninger  om  oplysninger  og efterretninger inden for højst 12 timer, hvis sagen drejer sig om en lovovertrædelse, som er omfattet af en opstillet positiv-liste. Positiv-listen svarer som udgangspunkt til hvad, der følger af allerede vedtagne rammeafgørelser inden for området for gensidig   anerkendelse   og  fuldbyrdelse   af   strafferetlige   afgørelser.   Den   omfatter   således   bl.a.  terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben,  bestikkelse,  svig,  hvidvaskning,  falskmøntneri,  miljøkriminalitet,  menneskesmugling,  manddrab,  racisme, bortførelse  og  bedrageri.  Listen  er  dog  på  nogle  punkter  udvidet,  idet  den  bl.a.  også  omfatter  visse  typer færdselsforseelser, trusler og voldshandlinger mod personer, hærværk, smugling af varer, overtrædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og tortur. Hvis den anmodende stat giver udtryk for, at den ønsker at få oplysningerne hurtigere (end de fastsatte tidsfrister), skal den anmodede stat gøre sit bedste for at besvare anmodningen hurtigt. I henhold til artikel 5 kan de kompetente myndigheder kun anmode om oplysninger, hvis der er grund til at tro, at der findes  relevante  oplysninger  og  efterretninger  i  den  pågældende  medlemsstat.  Der  må  ikke  anmodes  om  flere oplysninger eller fastsættes strammere tidsfrister end, hvad der er nødvendigt i det konkrete tilfælde. Ifølge  artikel 6 kan oplysninger om personer kun udveksles, hvis den pågældende person er mistænkt for at have begået eller medvirket ved en lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, eller den pågældende person på grundlag af kriminalefterretninger eller andre indicier kan  tænkes  at  begå  eller  medvirke  ved  en  lovovertrædelse  eller  en  kriminel  aktivitet,  der  i overensstemmelse med national lovgivning i den anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller - 6 -

en anden frihedsberøvende  foranstaltning af en maksimal  varighed på mindst  tolv måneder (se  herved artikel 3), eller hvis  udvekslingen  er  nødvendig  for  at  bidrage  til  afsløring,  forebyggelse  eller  efterforskning  af  en  af  de forbrydelser eller kriminelle aktiviteter, der er opregnet på positiv-listen (se herved artikel 4 a). Udveksling af oplysninger og efterretninger kan endvidere finde sted med henblik på identifikation af personer, der falder ind under de ovennævnte kategorier. Det fremgår af  artikel 7, at udveksling af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaterne kan finde sted via SIRENE-kontorerne, de nationale Europol-enheder, de centrale toldenheder eller inden for en hvilken som helst anden ramme, der er indført på bilateralt eller multilateralt niveau. Medlemsstaterne kan endvidere fra sag til sag eller generelt beslutte, at anvende andre kommunikationskanaler, som f.eks. forbindelsesofficerer eller direkte udveksling mellem nationale eller lokale retshåndhævende myndigheder. Oplysninger eller efterretninger, der ikke udveksles via de nationale Europol-enheder, skal  også meddeles Europol i overensstemmelse  med  Europol-konventionen,  hvis  informationsudvekslingen  angår  en  lovovertrædelse  eller  en kriminel aktivitet, der ligger inden for Europols mandat. Artikel 8 omhandler spontan  udveksling  af  oplysninger og  efterretninger. Ifølge bestemmelsen skal  de kompetente retshåndhævende myndigheder på eget initiativ meddele oplysninger og efterretninger til retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, hvis der er faktuelle grunde til at tro, at de vil kunne bidrage til afsløring, forebyggelse eller efterforskning  af  lovovertrædelser  eller  kriminelle  aktiviteter,  der  omfatter  de  lovovertrædelser,  der  er  omfattet  af positiv-listen i artikel 4 a. Pligten til at meddele oplysninger og efterretninger er begrænset til de tilfælde, hvor det skønnes relevant og nødvendigt for at kunne afsløre, forebygge eller efterforske den pågældende lovovertrædelse eller kriminelle aktivitet. Artikel 9 bestemmer, at der ved udveksling af information efter rammeafgørelsen skal anvendes regler og standarder for databeskyttelse, som svarer til dem, der gælder ved udveksling af oplysninger og efterretninger via SIRENE-kontorerne, de nationale Europol-enheder eller de centrale toldenheder. Udvekslede   oplysninger   og   efterretninger   må   som   udgangspunkt   kun   anvendes   til   brug   for   relevante retsforfølgningsprocedurer eller til forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Hvis informationerne skal anvendes til andre formål kræver dette et udtrykkeligt forudgående samtykke fra den myndighed, der har meddelt informationerne. Medlemsstaterne kan pålægge betingelser med hensyn til anvendelsen af bestemte oplysninger og efterretninger og til rapportering. Sådanne betingelser er bindende for den modtagende kompetente retshåndhævende myndighed. Artikel  10  angiver,  at  medlemsstaterne  skal  behandle  alle  oplysninger  og  efterretninger  med  den  nødvendige fortrolighed. Efter artikel 11 kan medlemsstaterne afvise at videregive oplysninger og efterretninger, hvis der er grund til at antage, at videregivelsen  vil  kunne  skade  vigtige  nationale  sikkerhedsinteresser,  bringe  en  igangværende  efterforskning  eller efterretningsoperation i fare, eller hvis oplysningerne er irrelevante eller klart står i misforhold til det i anmodningen angivne formål. Artikel 12 og 13 omhandler gennemførelse af rammeafgørelsen og forbindelse til andre instrumenter. For så vidt angår den nærmere begrundelse for de foreslåede bestemmelser, kan der henvises til de vedlagte ledsagende bemærkninger til forslaget. - 7 -

3. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har endnu ikke været hørt i sagen. 4. Høring Forslag er tillige med et grundnotat om sagen sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i  Århus,  Præsidenten  for  Retten  i  Odense, Præsidenten   for   Retten   i   Aalborg,   Præsidenten   for   Retten   i   Roskilde,   Den   Danske   Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Datatilsynet,  Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den 26. oktober 2004. - 8 -

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens evaluering af EU’s narkotikastrategi og –handlings-plan for 2000-2004 Nyt notat. 1. Baggrund Det Europæiske Råd vedtog i december 1999 EU’s narkotikastrategi for 2000-2004, der fastlægger de overordnede retningslinjer  og  mål  for  Den  Europæiske  Unions  indsats  på  narkotikaområdet.  EU's  narkotikahandlingsplan,  der omsætter strategien til konkrete aktioner, blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2000. Ifølge  handlingsplanen  skal  Kommissionen  foretage  evaluering  af  strategien  og  handlingsplanen  i  løbet  af  2004. Evalueringen skal bl.a. undersøge: i hvilket omfang de involverede parter har gennemført narkotikahandlingsplanen om gennemførelsen af handlingsplanen lever op til EU's narkotikastrategi, samt i hvilket omfang de trufne foranstaltninger har indvirket på narkotikaproblemet, og dermed også relevansen af selve EU's narkotikastrategi. Ved  meddelelse  af  22.  oktober  2004  har  Kommissionen  fremlagt  sin  endelige  evalueringsrapport  vedrørende narkotikastrategien og –handlingsplanen for 2000-2004. Det forventes, at rapporten vil blive forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på dets møde den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet tager rapporten til efterretning. Det bemærkes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 2.-3. december 2004 forventes at skulle drøfte et udkast til EU’s narkotikastrategi for 2005–2012 med henblik på, at Det Europæiske Råd kan vedtage strategien på sit møde den 17. december 2004. 2. Indhold I  rapporten  anføres  det,  at  langt  størstedelen  af  de  konkrete  aktioner  fastsat  i  handlingsplanen  enten  er gennemført eller er under gennemførelse, og at EU’s handlingsplan og strategi har udviklet sig til et centralt værktøj i indsatsen mod narkotika både på nationalt plan og EU-plan. Det  fremhæves  endvidere,  at  størstedelen  af  medlemsstaterne  har  vedtaget  afbalancerede  og  tværfaglige nationale programmer og handlingsplaner, som afspejler den overordnede EU-politik på området. Rapporten konkluderer, at gennemførelsen af de i handlingsplanen fastsatte aktioner bl.a. har medvirket til en begrænsning af de narkotikarelaterede sundhedsskader og antallet af narkotikarelaterede dødsfald. Desuden er behandlingen af narkotikamisbrugere angiveligt blevet mere effektiv. Rapporten påpeger imidlertid, at man ikke har nået det overordnede mål for narkotikastrategien, som er at opnå en betydelig begrænsning af udbredelsen af narkotikamisbrug og af tilgangen af nye stofmisbrugere, herunder navnlig blandt unge under 18 år. Ifølge rapporten synes der heller ikke at være sket nogen begrænsning i den mængde ulovlig narkotika, der er til rådighed eller i antallet af narkotikarelaterede forbrydelser i EU. I lyset af rapportens konklusioner har Kommissionen fremsat en række forslag til den fremtidige EU-indsats på narkotikaområdet.   Overordnet   anføres   det,   at   EU’s   fremtidige   narkotikastrategi   bør   være   mere resultatorienteret og indeholde veldefinerede og klare prioriteter, som kan omsættes til konkrete aktioner i de fremtidige handlingsplaner. - 9 -

3. Europa-Parlamentet Kommissionens meddelelse er den 22. oktober 2004 sendt til Europa-Parlamentet til orientering. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Evalueringsrapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Evalueringsrapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Evalueringsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Retsudvalg. - 10 -

Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af det operationelle politisamarbejde inden for EU. Nyt notat. 1. Baggrund Taskforcen af  Europæiske  Politichefer  (PCTF)  er etableret i  henhold til  konklusionerne fra Det  Europæiske Råd i Tampere den 15. – 16. oktober 1999. PCTF mødes halvårligt for i samarbejde med Europol at udveksle erfaringer, oplysninger om bedste praksis og information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet mv. Som led i EU’s indsats mod terrorisme har stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd bl.a. besluttet at styrke det operationelle politisamarbejde mellem medlemslandene. På den baggrund har PCTF på et møde den 10. maj 2004 drøftet spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet, ligesom man inden for rammerne af Rådet har drøftet den fremtidige struktur for PCTF. På  rådsmødet  (retlige  og indre  anliggender)  den 19.  november 2004  forventes  Rådet at  drøfte  spørgsmålet om  en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet, ligesom Rådet forventes at drøfte den fremtidige struktur for PCTF. Rådet forventes i den forbindelse at vedtage et udkast til konklusioner om en styrkelse af EU’s operationelle politisamarbejde. 2. Indhold Udkastet til Rådets konklusioner foreligger endnu ikke, men det forventes, at udkastet vil have følgende indhold for så vidt angår spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet og fastlæggelse af de overordnede strategiske retningslinjer for det europæiske politisamarbejde: Når det gælder PCTF’s operationelle kapacitet, forventes det nederlandske formandskab at lægge op til, at PCTF knyttes tættere til Europol, idet Europol i givet fald vil få til opgave at organisere PCTF’s møder mv. Dette vil under alle omstændigheder ske i tæt samarbejde med formandskabet. PCTF og Europol vil på den baggrund kunne udarbejde trusselsvurderinger og analyser af kriminaliteten i EU til brug for medlemslandenes retshåndhævende myndigheder, ligesom Europol i samarbejde med PCTF vil kunne koordinere og støtte fælles efterforskningshold. Det nederlandske formandskab forventes samtidig at lægge op til, at PCTF knyttes tættere til Rådet. Det forventes på den baggrund, at det nederlandske formandskab vil foreslå, at der løbende arrangeres fælles møder mellem PCTF og relevante arbejdsgrupper inden for rammerne af Rådet. De fælles møder vil i givet fald kunne bidrage til udarbejdelsen af forslag til konkrete anbefalinger til Rådet med henblik på løbende fastlæggelse af overordnede strategiske retningslinjer for det europæiske politisamarbejde. Fastlæggelse  af  overordnede  strategiske  retningslinjer  for  det  europæiske  politisamarbejde  vil  i  givet  fald  ske  på baggrund  af  de  trusselsvurderinger  og  analyser  af  kriminaliteten  til  brug  for  medlemslandenes  retshåndhævende myndigheder, som udarbejdes af Europol i samarbejde med PCTF. Formålet med at knytte PCTF tættere til Europol og Rådet vil være at skabe en mere sammenhængende og koordineret politimæssig indsats i EU, idet Rådet samtidig får mulighed for løbende at overveje overordnede retningslinjer for det europæiske politisamarbejde. 3. Europa-Parlamentet Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. 4. Høring - 11 -

Sagen har ikke været sendt i høring. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. - 12 -

Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik Nyt notat. 1. Baggrund På  sit  møde  i  december  måned  1998  godkendte  Det  Europæiske  Råd  en  handlingsplan  udarbejdet  af  Rådet  og Kommissionen  med  henblik  på  gennemførelse  af  Amsterdam-traktatens  bestemmelser  om  et  område  med  frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig. Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at prioritet bør gives til en indsats inden for området for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også (efterfølgende) efterlyst i bl.a. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000. Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af kommunikationsdata fremhævet af Det Europæiske Råd i en  erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådanne regler inden juni 2005. På denne baggrund har en række medlemsstater (Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data,   der behandles og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske  kommunikationstjenester,  og  af  data,  der  findes  i  offentlige  kommunikationsnet,  med  henblik  på  at forebygge,  efterforske,  afsløre  og  retsforfølge  kriminalitet  og  strafbare  handlinger,  herunder  terrorisme  (fremover benævnt rammeafgørelse om logning af data om teletrafik). Det forventes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 19. november 2004 skal behandle spørgsmålet om, hvorvidt  pligten  til  at  lagre  data  om  teletrafik  alene  skal  gælde  i  de  tilfælde,  hvor  sådanne  oplysninger  allerede opbevares  af  udbyderne  i  forretningsmæssigt  øjemed,  eller  om  opbevaringspligten  skal  omfatte  al  trafikdata,  der genereres  og  lagres  af  udbyderne.  Endvidere  forventes  det,  at  Rådet  skal  behandle  spørgsmålet  om,  hvorvidt opbevaringspligten  alene  skal  omfatte  data,  som  vil  kunne  være  af  betydning  for  efterforskning,  afsløring  og strafforfølgning  af  visse  former  for  kriminalitet,  eller  om  opbevaringspligten  skal  gælde  for  alle  former  for lovovertrædelser. 2. Indhold Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er udarbejdet med hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i kriminalsager), og artikel 34, stk. 2, litra b (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Siden  fremlæggelsen  af  det  oprindelige  forslag  har  det  nederlandske  formandskab  på  baggrund  af  drøftelser  i arbejdsgruppen  vedrørende  strafferetligt  samarbejde  den  14.  oktober  2004  fremlagt  et  revideret  udkast  til rammeafgørelse. De væsentligste ændringer i forhold til det oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed. Forslaget har ifølge  præamblen samt artikel 1 og 3   til formål at lette det retlige samarbejde i kriminalsager gennem en indbyrdes tilnærmelse (harmonisering) af medlemsstaternes lovgivning om opbevaring af data, der behandles og lagres af leverandører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller et offentligt kommunikationsnet. Sigtet med forslaget er således at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne – inden for rammerne af de  almindelige principper om databeskyttelse – gives mulighed for at inddrage data om teletrafik i forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af kriminalitet. Omfattet  af  forslaget  er  således  data,  der  frembringes  i  forbindelse  med  en  kommunikation  (jf.  nærmere  herom - 13 -

nedenfor), mens rammeafgørelsen som udgangspunkt ikke finder anvendelse på oplysninger, der udgør    selve indholdet af  en  kommunikation,  herunder  informationer,  der  søges  gennem  et  elektronisk  kommunikationsnet.  Sådanne oplysninger vil således efter forslaget kunne undtages i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen i national lovgivning, se herved artikel 1, stk. 2. I det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det – med henblik på at fjerne enhver tvivl – at det udtrykkeligt skal fremgå af artikel 1, stk. 2, at rammeafgørelsen ikke omfatter selve indholdet af en kommunikation. Medlemsstaterne vil endvidere kunne beslutte, at der ikke skal gælde en registrerings- og opbevaringspligt, når formålet med  at  opbevare  data  er  at  forebygge  kriminalitet,  jf.  artikel  1,  stk.  3.  Denne  bestemmelse  (og  artikel  1,  stk.  1) forventes efter det reviderede udkast ændret, således at det fastsættes, at rammeafgørelsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafikdata med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde falder desuden regler (i national ret) om overvågning, aflytning eller optagelse   af   telekommunikation,   og   rammeafgørelsen   regulerer   således   ikke   adgangen   til   data   på transmissionstidspunktet.  Rammeafgørelsen  omfatter  heller  ikke  aktiviteter,  der  vedrører  den  offentlige  sikkerhed, forsvaret eller statens sikkerhed, og den berører endelig ikke nationale regler for opbevaring af de typer data, som leverandørerne af kommunikationstjenester ikke lagrer i forretningsmæssigt øjemed. Der henvises til artikel 1, stk. 4. Af det anførte følger, at rammeafgørelsens regler finder anvendelse på registrering og opbevaring af visse typer af data, der allerede er behandlet og lagret med henblik på fakturering eller i kommercielt eller andet legitimt øjemed, i en vis periode for at tage højde for, at der kan blive brug for dem i en fremtidig efterforskning mv.  Dette er i det reviderede udkast til rammeafgørelse understreget ved, at der i den foreslåede artikel 1, stk. 1, tales om fortsat opbevaring. De typer af data, som rammeafgørelsen omfatter, er trafikdata og lokaliseringsdata (som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abonnenter og brugere, der er knyttet til sådanne data, se herved  artikel 2, stk. 1.   Ved  ”trafikdata”  forstås  data,  som  behandles  med  henblik  på  overføring  af  kommunikation  i  et  elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata”  forstås data, som behandles i  et elektronisk kommunikationsnet og angiver  en  geografisk  placering  af  terminaludstyret.  ”Brugeroplysninger”  defineres  som  oplysninger  om  fysiske personer, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed  uden  nødvendigvis  at  abonnere  på  den  pågældende  tjeneste,  og  ”abonnentsoplysninger” defineres  som oplysninger om fysiske personer, som abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at anvende den pågældende tjeneste. Inden  for  disse  kategorier  af  data  er  det  nærmere  præciseret  i  forslagets artikel  2,  stk.  2  og  3,  hvilke  former  for (kommunikations)data og hvilke (kommunikations)tjenester rammeafgørelsen omfatter. Af forslagets artikel 2, stk. 2, følger det, at rammeafgørelsen omfatter   data, der er nødvendige for at spore og identificere en  kommunikations  oprindelse,  herunder  personoplysninger,  adresseoplysninger  og  oplysninger,  der  viser,  hvilke tjenester der abonneres på,  data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations rutning og bestemmelsessted,   data, der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato for en kommunikation samt kommunikationens varighed,   data, der er nødvendige  for  at  identificere  den  berørte  telekommunikation,     data,  der  er  nødvendige  for  at  identificere kommunikationsudstyret samt data, der er nødvendige for at foretage en lokalisering af kommunikationen ved dens begyndelse og under hele dens varighed. For så vidt angår (kommunikations)tjenesterne omfatter rammeafgørelsen ifølge artikel 2, stk. 3, data, der frembringes af tjenester,  der  leveres  via  telefoni  (dog  ikke  sms,  elektroniske  medietjenester  og  multimediemeddelelsestjenester, medmindre disse leveres som led i en telefonitjeneste) og internet-protokoller, herunder e-mail, voice over IP, WWW, FTP, NNTP, HTTP, voice over bredbånd samt undersæt af IP-numre - NAT-data. Det er endvidere præciseret i forslagets   artikel 2, stk. 4, at fremtidig teknologisk udvikling, der gør det lettere at overføre kommunikation, ligeledes falder ind under rammeafgørelsens anvendelsesområde.   Bestemmelserne i artikel 2, stk. 3 og 4, er i det reviderede udkast til rammeafgørelse flyttet op som en ny artikel 1a, dog uden at der herved er sket indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne. - 14 -

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter rammeafgørelsen, at dette skal ske i mindst 12 måneder og højst 36 måneder efter frembringelsen af de pågældende data. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere opbevaringstid efter nationale kriterier, hvis en sådan opbevaring er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf. artikel 4, stk. 1. Herudover vil medlemsstaterne efter artikel 4, stk. 2, kunne beslutte at fravige de nævnte opbevaringstider for så vidt angår kommunikationsdata (som defineret i artikel 2, stk. 2), der er frembragt under anvendelse af andre former for kommunikationstjenester    end    telefoni,    dvs.    ved    hjælp    af    sms,    elektroniske    medietjenester, multimediemeddelelsestjenester  (der  leveres  som  led  i  en  telefonitjeneste)  samt  internet-protokoller.  Efter  det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det, at tidsfristen for opbevaring af data fastsættes til 12 måneder med mulighed for, at de enkelte medlemsstater kan fastsætte længere henholdsvis kortere frister i national ret. Betingelserne  for  at  fastsætte  en  længere  opbevaringsfrist  er,  at  en  sådan  opbevaring  er  nødvendig, hensigtsmæssig og proportionel i et demokratisk samfund. En kortere frist kan efter forslaget fastsættes, hvis fristen på 12 måneder ikke findes acceptabel ifølge nationale procedurer. Anmodninger  fra en  medlemsstat  til  en  anden  medlemsstat om  adgang  til  data  skal ifølge   artikel  5  fremsættes  og besvares i  overensstemmelse  med  de  instrumenter vedrørende retligt  samarbejde i  kriminalsager, der er  vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den anmodede medlemsstat kan stille de samme betingelser for at give sit samtykke til en sådan anmodning om dataadgang, som den ville stille i en tilsvarende national sag. Bestemmelsen er ikke medtaget i det reviderede udkast til rammeafgørelse. Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbevaringen af data, jf. artikel 6 og 7. Efter rammeafgørelsens   artikel 6 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer, at data, der opbevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt en række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er adgang til retsmidler i overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadirektiv (direktiv 95/46/EF – kapitel 3). De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:   Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til udtrykkeligt angivne legitime formål i overensstemmelse med national lovgivning, og data må ikke behandles videre på en måde, som er uforenelig med disse formål. Dataene skal være hensigtsmæssige og relevante og må ikke være mere omfattende end krævet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til dem. Dataene skal behandles rimeligt og lovligt. Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde, der ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længere end det er nødvendigt af hensyn til de formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling. Fortrolighed og integritet skal sikres. Data,  som  der  gives  adgang  til,  skal  være  korrekte,  og  der  skal  tages  ethvert  rimeligt  skridt  til  at  sikre,  at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det formål, som lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling, slettes eller berigtiges. Herudover stilles der efter forslagets artikel 7 krav om, at data, der opbevares på grundlag af rammeafgørelsen, som et minimum (også) er underlagt de i det følgende nævnte principper for (fysisk) datasikkerhed, idet der i den forbindelse skal tages hensyn til artikel 4 i direktiv 2002/58/EF (om databeskyttelse inden for telekommunikation): De opbevarede data skal være af samme kvalitet som dem, der findes på nettet. - 15 -

Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så de er beskyttet mod hændelig  eller  ulovlig  tilintetgørelse  eller  mod  hændeligt  tab,  mod  forringelse,  ubeføjet  udbredelse  eller ikke-autoriseret adgang samt mod enhver anden form for ulovlig behandling. Samtlige data skal tilintetgøres ved udløbet af opbevaringstiden, bortset fra data, der har været givet adgang til, og som i denne forbindelse er blevet gemt. Hver medlemsstat fastsætter regler i sin nationale lovgivning om den fremgangsmåde, der skal følges for at få adgang til opbevarede data og for at gemme data, der har været givet adgang til. Af   den   ovennævnte   artikel   4   i   direktiv   2002/58/EF   følger,   at   udbyderen   af   en   offentligt   tilgængelig kommunikationstjeneste skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte sine tjenester. I de tilfælde, hvor der er særlig risiko for brud på netsikkerheden, skal udbyderen informere abonnenterne herom samt om hvorledes sådanne brud kan forebygges.   Forslaget indeholder endelig bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden af rammeafgørelsen, jf. artikel 8 og 9. 3. Europa-Parlamentet Forslaget har endnu ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. 4. Høring Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigspolitichefen,  Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. Justitsministeriet  har  modtaget  høringssvar  fra  Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet,  Politidirektøren  i  København,  Foreningen  af Politimestre  i  Danmark,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. Præsidenten for  Østre Landsret,  Præsidenten for Vestre  Landsret, Præsidenten  for Københavns  Byret, Den Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Foreningen  af  Politimestre  i Danmark,  Politiforbundet  i  Danmark og  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  har  oplyst,  at  de  ikke  har bemærkninger til forslaget. Rigsadvokaten har anført, at han finder det væsentligt at tilstræbe, at man i samtlige EU-medlemsstater i rimeligt omfang sikrer logning af data om teletrafik med henblik på efterforskning og retsforfølgning i straffesager, og således at disse data som udgangspunkt kan benyttes også under sager i andre stater end der, hvor data er lagret. Teletrafikdata vil således ofte være af afgørende betydning som bevismidler under domsforhandlinger, og vil ikke sjældent være af større bevismæssig værdi end f.eks. vidneforklaringer om kontakter mellem relevante personernes bevægelsesmønstre i øvrigt. Rigsadvokaten har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget, men henviser dog til sin udtalelse af 13. maj 2004 om udkastet til bekendtgørelse og vejledning på området. Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at han i forhold til forslaget til rammeafgørelse må tage samme forbehold som i forhold til udkastet til bekendtgørelse og vejledning, idet rigsadvokaturen ikke har den tekniske indsigt, som gør, at det med sikkerhed kan vurderes, om reglerne i forslaget til rammeafgørelse i alle  tilfælde  vil sikre, at der sker registrering og opbevaring af oplysninger, der er relevante for - 16 -

politiets efterforskning. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    har tilsluttet sig Rigsadvokatens bemærkninger. Politidirektøren  i  København    har  anført,  at  det  utvivlsomt  vil  lette  efterforskningen  af  grænseoverskridende kriminalitet,  hvis  der  udfærdiges  en  rammeafgørelse  om  opbevaring  af  data  fra  telekommunikation,  således  at medlemslandenes regler på området nærmere koordineres. Politidirektøren   i   København   foreslår,   at   anvendelsesområdet   for   forslaget   udvides   til   også   at   omfatte abonnementsoplysninger om juridiske personer. Endelig peges der på, at det forekommer uklart, hvor meget der skal registreres efter forslaget til rammeafgørelse, men at dette umiddelbart forekommer mere vidtgående med hensyn til registrering  af  brugeroplysninger  end  ministeriets  tidligere  udsendte  udkast  til  bekendtgørelse  om  telenet-  og teletjenesteudbyderes registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik. Advokatrådet  anfører bl.a., at en konsekvens af forslaget vil være, at leverandører/udbydere i betydeligt omfang vil komme  til  at  registrere  og  opbevare  store  mængder  af  data.  Ud  over  de  økonomiske  konsekvenser,  der  vil  være forbundet med en sådan dataophobning, henviser Advokatrådet til persondatalovens § 5, stk. 3, hvis formål netop er at undgå unødig datophobning. Vedrørende dataopbevaringstiden bemærker Advokatrådet, at der i retsplejelovens § 786, stk. 4, er indsat en revisionsbestemmelse med henblik på, at længden af opbevaringstiden kan tages op til fornyet overvejelse. Såfremt rammeafgørelsen vedtages, vil denne  revisionsbestemmelse blive illusorisk. I forbindelse med forhandlingerne bør der gøres opmærksom herpå, ligesom der bør søges tilvejebragt erfaringsmateriale, der kan afklare, hvorvidt en opbevaringstid på op til 36 måneder er påkrævet. Med henvisning til betragtning 5 i forslaget bemærker Advokatrådet, at det her anførte, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er omfattet af rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1, stk. 2, hvoraf det fremgår,  at indholdsdata kan  undtages fra rammeafgørelsen  i forbindelse med  gennemførelse i national lovgivning. Advokatrådet  anfører  endvidere,  at  det  i  relation  til  forslagets  artikel  6  og  7  vedrørende  databehandlingsskik  og sikkerhedsforanstaltninger mv. forekommer noget uklart, hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod, ligesom det synes uklart, hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaring af data, der er blevet givet adgang til. Med hensyn til spørgsmålet om effektivt tilsyn er det efter Advokatrådets opfattelse vigtigt at få afklaret, hvad forslagets artikel 6 og 7 tilsigter at regulere, ligesom det er vigtigt at få dataansvaret fastlagt. Advokatrådet  understreger  afslutningsvist,  at  forslaget  har  meget  vidtrækkende  konsekvenser  i  forhold  til  dansk lovgivning.  Det  er  derfor  vigtigt,  at  der  inden  en  eventuel  vedtagelse  af  forslaget  gennemføres  en  analyse  af  de lovgivningsmæssige konsekvenser heraf. Datatilsynet bemærker indledningsvis, at tilsynet er enig med Justitsministeriet i, at forslaget til rammeafgørelse ikke indeholder krav til databeskyttelse, som ligger ud over gældende dansk lovgivning. Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at forslaget til rammeafgørelse i lighed med tidligere lovgivningsinitiativer på området rejser spørgsmål af databeskyttelsesretlig karakter.  Det  drejer sig om spørgsmål vedrørende formålsbestemthed og dataophobning  samt overvejelser   i   forhold   til   den   konkrete   fastsættelse   af   opbevaringstid,   adskillelsen   af   indholdsdata   fra kommunikationsdata, datasikkerhed og tilsyn med oplysningerne. I overensstemmelse med sine tidligere udtalelser fastholder Datatilsynet, at udbydere af telekommunikation mv. ikke i henhold  til  persondatalovens  regler  kan  registrere  og  opbevare  oplysninger  alene  med  henblik  på  politiets retshåndhævelse, dvs. med den begrundelse, at politiet i efterforskningsmæssig sammenhæng kan få behov for dem. Det er tilsynets vurdering, at en sådan registrering og opbevaring med henblik på politiets retshåndhævelse må kræve en særskilt hjemmel. Ud fra hensynet til privatlivets fred og i lyset af databeskyttelsesretlige principper om saglighed og proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, er det Datatilsynets opfattelse, at en særskilt hjemmel i europæisk regi til registrering  og  opbevaring  af  oplysninger  i  videre  omfang  end,  hvad  der  følger  af  persondataloven,  kun  bør tilvejebringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Datatilsynet finder, at dette i den sidste ende må bero - 17 -

på en politisk vurdering af de modsatrettede hensyn. Ud over at skulle tilgodese formål ud over deres egne vil en konsekvens af forslaget være, at udbyderne i høj grad vil komme til at registrere og opbevare meget store mængder data. En sådan unødig dataophobning bør efter Datatilsynets opfattelse søges undgået, jf. det grundlæggende databeskyttelsesprincip i persondatalovens § 5, stk. 3. Datatilsynet  anfører  endvidere,  at  forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder  en  opbevaringstid  på  mellem  12  og  36 måneder. Der er mulighed for at fravige disse krav til opbevaringstiden, men vedtages rammeafgørelsen i sin nuværende form vil opbevaring i under 12 måneder ikke kunne ske for så vidt angår data, der stammer fra telefoni. Datatilsynet finder det væsentligt, at der er mulighed for at tage længden af opbevaringsperioden efter retsplejelovens § 786, stk. 4, op til fornyet overvejelse. Man har således endnu ingen erfaringer med, hvorvidt oplysningerne anvendes i praksis, og hvor  længe  det  i  realiteten  er  nødvendigt,  at  de  omhandlede  oplysninger  opbevares.  Den  revisionsbestemmelse vedrørende § 786, stk. 4, som er indsat i retsplejeloven, må imidlertid antages at blive uden praktisk betydning, hvis den foreliggende rammeafgørelse vedtages i sin nuværende form. Datatilsynet vurderer således, at det må anses for så godt som udelukket at forkorte opbevaringstiden i de nationale regler for så vidt angår data, der stammer fra telefoni, ligesom det næppe heller vil være særlig aktuelt at overveje en reel revision i forhold til opbevaringstiden for andre trafikdata, hvis der foreligger en europæisk rammeafgørelse. Datatilsynet opfordrer på denne baggrund til, at det i forbindelse med de videre forhandlinger af forslaget søges oplyst, hvorvidt der ligger konkrete praktiske erfaringer til grund for de foreslåede opbevaringstider. Datatilsynet henviser i den forbindelse til, at de europæiske datachefer har udtalt sig i kraftige vendinger imod opbevaring af den omhandlede type oplysninger i over 1 år. Datatilsynet bemærker desuden – ligesom Advokatrådet (se ovenfor) – at det anførte i betragtning 5 i forslaget, hvorefter indholdsdata som udgangspunkt ikke er omfattet af rammeafgørelsen, forekommer at være i modstrid med forslagets artikel 1, stk. 2, hvoraf det fremgår, at indholdsdata kan undtages fra rammeafgørelsen i forbindelse med gennemførelse i national lovgivning. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket ”oplysninger om teletrafik” i retsplejelovens § 786, stk. 4, må antages at omfatte de data, som vil skulle registreres ifølge rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, bemærker Datatilsynet, at tilsynet i sit høringssvar vedrørende udkastet til bekendtgørelse om logning af trafikdata har gjort opmærksom på, at oplysningen om modtageren af en sms-besked rent teknisk er en del af indholdet af beskeden. Tilsynet kunne ikke ved den lejlighed konstatere ud fra det tilsendte materiale, om der var foretaget undersøgelser af, om registreringspligten kunne opfyldes i teknisk henseende, uden der samtidig skete registrering og opbevaring af indholdet af den elektroniske kommunikation. Denne samme uklarhed gør sig efter tilsynets opfattelse gældende i forhold til det foreliggende forslag til rammeafgørelse. Datatilsynet fremhæver derfor på ny, at registrering og opbevaring af kommunikationsindholdet i længere tid, end udbyderen har behov for af hensyn til egne formål og i henhold til den aftale, udbyderen har med kunden, ikke vil kunne foretages inden for rammerne af persondataloven. Datatilsynet noterer sig i øvrigt, at man ikke fra dansk side lægger op til at foretage registrering og opbevaring af indholdsdata, idet Justitsministeriet har vurderet, at ændring af lovgivningen ikke er nødvendig. Datatilsynet peger i den forbindelse på, at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, hvis rammeafgørelsen åbner mulighed for, at der kan registreres indholdsdata. Datatilsynet finder det i øvrigt vigtigt – ikke mindst af hensyn til en senere politisk beslutningsproces – at der skabes klarhed over rækkevidden af rammeafgørelsen. Endelig  anfører  Datatilsynet,  at  forslaget  i  artikel  6  og  artikel  7  indeholder  forskellige  bestemmelser  om databehandlingsskik,  sikkerhedsforanstaltninger  og  adgang  til  data.  Det  forekommer  imidlertid  Datatilsynet  meget uklart, hvad det reelle indhold af bestemmelserne er, og hvem de enkelte bestemmelser retter sig imod. Der er bl.a. en uklarhed i forbindelse med, hvem der er dataansvarlig i forhold til opbevaringen af data, der er blevet givet adgang til. Dette spørgsmål kan navnlig få betydning for håndhævelse af et effektivt tilsyn med behandlingen af oplysningerne, jf. i øvrigt Datatilsynets udtalelse vedrørende IT-kriminalitet. - 18 -

Institut for Menneskerettigheder bemærker bl.a., at instituttet i et tidligere høringssvar vedrørende lovforslaget om den såkaldte anti-terrorpakke har angivet, at det er tvivlsomt, hvorvidt menneskerettens krav om nødvendighed og proportionalitet i relation til det konkrete indgreb i privatlivet (Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8) er opfyldt i forbindelse med den udvidede logningspligt af samtlige brugere af tele- og internettrafik. Instituttet har også peget på en række problemer i relation til det udsendte udkast (af 13. maj 2004) til logningsbekendtgørelse. Institut  for  Menneskerettigheder  peger  herudover  bl.a.  på,  at  der  er  knyttet  flere  problemer  til  logningspligten  for teleudbydere. På det generelle plan er det problematisk, at dens efterlevelse fører til et indgreb i    samtlige borgeres privatliv, idet registreringen og opbevaringen af oplysninger vil ramme alle borgere uafhængig af, hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for tvivlsomt, om en logning af al teleinternettrafik der berører samtlige brugere er et proportionalt middel til opnåelse af målet om at bekæmpe kriminalitet. Tillige bryder en sådan generel registrering efter instituttets opfattelse med hidtidige EU-standarder for privatlivsbeskyttelse, som f.eks. direktiv 2002/58/EC, hvor man eksplicit tog stilling til spørgsmålet om dataopbevaring af data. Det er således instituttets opfattelse, at et mindre indgribende middel kan finde anvendelse, nemlig logning af tele- og internettrafik efter retskendelse, af personer der er under konkret mistanke for kriminelle handlinger. På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, finder Institut for Menneskerettigheder, at det er problematisk,   at   ikke-mistænkte   og   efterforskningsmæssigt   irrelevante   personer   vil   være   omfattet   af   de logningsoplysninger, der anvendes i et efterforskningsøjemed. I det omfang sådanne personer kommunikerer med en mistænkt, hvis tele- og internetoplysninger anvendes af politiet, vil de indgå i politiets efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed være udsat for privatlivskrænkelse. Instituttet henviser i den forbindelse til praksis fra Den Europæiske  Menneskerettighedsdomstol.  I  forhold  til  forslaget  til  rammeafgørelse  er  denne  problemstilling  efter instituttets  opfattelse  relevant  for  personer,  der  indgår  i  loggen,  som  numre  der  foretages  opkald  til.  Hvis  den opkaldende person er mistænkt for en forbrydelse, og der af den grund er hjemmel til at indhente logningsoplysninger, vil de tredjeparter, som ikke er under mistanke, men som registreres som led i logningen, være udsat for indgreb i deres privatliv, når oplysninger om deres tele- og internettrafik bliver eksponeret under en efterforskning. Institut  for  Menneskerettigheder  finder  samlet  set, at  det  ikke  er  sandsynliggjort,  at  en  systematisk  registrering  af samtlige borgere vil stå i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges, herunder at det er et nødvendigt indgreb i et demokratisk samfund. Hertil kommer efter instituttets opfattelse, at de danske regler for logning af trafikdata endnu ikke er sat i kraft og tillige har mødt megen kritik i det foreliggende udkast til bekendtgørelse, ikke mindst med hensyn til forholdet mellem registreringens omfang og undtagelsesbestemmelserne. Det er således uafklaret, hvorvidt og i hvilken form de danske regler vil leve op til rammeafgørelsens bestemmelser, herunder hvorvidt det vil være nødvendigt at skærpe den danske regulering yderligere. Institut for Menneskerettigheder konkluderer på denne baggrund – og i forlængelse af den kritik, som instituttet tidligere har  rettet  mod  logningspligten  i  retsplejeloven  samt  i  det  udsendte  udkast  til  bekendtgørelse  på  området  -  at  det proportionalitetshensyn, som er indeholdt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, ikke er opfyldt i den  foreliggende  rammeafgørelse.  Det  forhold,  at  logningsbekendtgørelsens  endelige  udformning  er  uafklaret, vanskeliggør efter instituttets opfattelse en præcis vurdering af rammeafgørelsens konsekvenser for dansk ret. Instituttet anmoder  derfor  om  en  fornyet  høringsrunde  af  forslaget  til  rammeafgørelse  på  det  tidspunkt,  hvor  de  danske logningsregler, herunder undtagelserne er fastlagt. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Forslaget tager sigte på at sikre, at der på EU-plan sker en logning af trafikdata med henblik på, at sådanne oplysninger kan  inddrages  i  efterforskningen,  afsløringen  og  strafforfølgningen  af  grænseoverskridende  kriminalitet.  Forslaget vurderes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser - 19 -

7.1.    Lovgivningsmæssige konsekvenser 7.1.1. De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786, er på nuværende tidspunkt ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf. ovenfor under punkt 3.1.2. Det er derfor forbundet med usikkerhed at vurdere, om det foreliggende forslag til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik vil nødvendiggøre ændringer i lovgivningen, herunder navnlig i forhold til det udkast til bekendtgørelse på området, som har været sendt i høring, jf. herom ovenfor under pkt. 3.1.3. Efter  Justitsministeriets  opfattelse  må  det  imidlertid  antages,  at  rammeafgørelsen  i  dens  nuværende  form  ikke  vil nødvendiggøre  ændringer  i  de  bestemmelser, som  følger  af retsplejelovens  §  786. Der  lægges  herved vægt  på,  at udbydere af telenet og teletjenester efter retsplejelovens § 786, stk. 4, har pligt til at foretage registrering og opbevaring i 1  år  af  oplysninger  om  teletrafik  til  brug  for  efterforskning  og  retsforfølgning  af  strafbare  forhold.  Udtrykket ”oplysninger om teletrafik”  må antages at omfatte de data, som efter rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, vil skulle registreres og opbevares af udbyderne. Endelig bemærkes det, at der efter rammeafgørelsen er lagt op til, at der ikke skal gælde en ubetinget opbevaringspligt, når formålet med at opbevare data er at forebygge kriminalitet. Hvad angår forholdet mellem forslaget til rammeafgørelse og de påtænkte administrative forskrifter, forekommer det efter Justitsministeriets opfattelse på nuværende tidspunkt usikkert, om disse (påtænkte) administrative forskrifter i givet fald  vil  kunne  udstedes  i  den  foreliggende  form.  Det  er  således  bl.a.  spørgsmålet  om  de  undtagelser,  der  efter bekendtgørelsesudkastet  opstilles  med  hensyn  til,  hvilke  udbydere  som  ikke  skal  omfattes  af  registrerings-  og opbevaringspligten, vil kunne anses for at være forenelige med forslaget til rammeafgørelse.   7.1.2.  For  så  vidt  angår  de  krav  til  databeskyttelse,  som  følger  af  rammeafgørelsens  artikel  6  og  7,  er  det Justitsministeriets vurdering, at den nuværende danske lovgivning på området lever op til disse krav. Således må rammeafgørelsens artikel 6 anses for opfyldt med bestemmelserne i persondatalovens § 5 og med reglerne om adgang til retsmidler som fastlagt i persondatadirektivets kapitel 3. Rammeafgørelsens artikel 7 må navnlig anses for opfyldt ved reglerne om (fysisk) datasikkerhed i telelovgivningen og persondataloven. 7.2.    Statsfinansielle konsekvenser Forslaget vurderes ikke i sig selv at ville have statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Forslaget  til  rammeafgørelse  om  logning  af  data  om  teletrafik  samt  et  grundnotat  om  forslaget  er  oversendt  til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004. - 20 -

Dagsordenspunkt 6: Forberedelse af ministermøde (retlige og indre anliggender) med det vestlige Balkan, 3. december 2004 Nyt notat. 1. Baggrund På topmødet den 21. juni 2003 i Thessaloniki mellem EU og det vestlige Balkan blev det fastslået, at Balkan-landenes fremtid  ligger  inden  for  Den  Europæiske  Union.  Det  blev  samtidig  understreget,  at  organiseret  kriminalitet  og korruption  er  en  reel  hindring  for  demokratisk  stabilitet,  retssamfundet,  økonomisk  udvikling  og  civilsamfundets udvikling i regionen, og at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption i det vestlige Balkan derfor skal prioriteres højt i EU. Da det såkaldte ”EU-Forum” med landene i det vestlige Balkan mødtes på ministerniveau (retlige og indre anliggender) den 28. november 2003 i Bruxelles var hovedtemaet ligeledes situationen med hensyn til organiseret kriminalitet og korruption i det vestlige Balkan og indvirkningerne heraf på Den Europæiske Union. Forummet understregede, at det for at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er vigtigt med koordination på alle niveauer. Efterfølgende har der i lyset heraf i EU-regi været foretaget en nærmere undersøgelse af EU's indsats til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det vestlige Balkan. Undersøgelsen viste, at der allerede er gjort et stort arbejde på dette område, og at medlemsstaterne og EU-institutionerne benytter sig af en række forskellige instrumenter i indsatsen mod organiseret kriminalitet fra det vestlige Balkan. Konklusionen på undersøgelsen var på denne  baggrund,  at  EU  og  medlemsstaterne  ikke  så  meget  har  brug  for  nye  instrumenter  i  indsatsen  mod  den organiserede kriminalitet hidrørende fra det vestlige Balkan, men at de snarere bør udnytte de eksisterende instrumenter på en mere effektiv og koordineret måde. På denne baggrund besluttede Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 19. februar 2004 at nedsætte en gruppe af Formandskabets Venner, som fik til opgave at udarbejde en rapport om, hvordan EU og medlemsstaterne effektiviserer  bekæmpelsen  af  organiseret  kriminalitet  med  oprindelse  i  eller  tilknytning  til  det  vestlige  Balkan. Formandskabets Venner har den 13. oktober 2004 afgivet den pågældende rapport.   Med henblik på det videre arbejde med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet hidrørende fra det vestlige Balkan vil der i tilknytning til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. december 2004 blive afholdt møde på ministerniveau med det vestlige Balkan. Det forventes på denne baggrund, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 19. november  2004  vil  skulle  tage  rapporten  fra  Formandskabets  Venner  til  efterretning  samt  vedtage  en  række rådskonklusioner i lyset heraf. 2. Indhold I rapporten fra Formandskabets Venner anføres det bl.a., at EU savner en overordnet strategi for, hvordan man skal forholde sig til problemet vedrørende organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det vestlige Balkan. Rapporten anfører herudover bl.a., at EU’s indsats mod organiseret kriminalitet i det vestlige Balkan ofte er for ukoordineret og fragmentarisk. Dette skyldes bl.a., at de eksisterende institutioner i regionen, herunder medlemsstaternes forbindelsesofficerer og de fælles politi- og toldmissioner, kun i begrænset omfang samarbejder. Endvidere spiller Europol, Eurojust og Task Forcen af Politichefer kun en meget begrænset rolle i regionen. I udkastet til rådskonklusioner understreges det bl.a., at der er behov for at etablere et netværk af forbindelsesofficerer, der skal stå for udvikling af efterretningsaktiviteter med henblik på at sikre en mere effektiv udveksling af oplysninger og efterretninger om organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det vestlige Balkan. Endvidere er der behov for at udbygge Europols og Task Forcen af Politichefers rolle i regionen. I lyset heraf lægges der op til, at alle relevante organer i Rådet skal påbegynde arbejdet med oprettelsen af et sådant - 21 -

netværk af EU-forbindelsesofficerer, der kan være til stede i alle lande i det vestlige Balkan. Medlemsstater, der allerede har forbindelsesofficerer i regionen, anmodes om fremover at lade disse forbindelsesofficerer indgå i det nye fælles netværk. I udkastet til rådskonklusioner anbefales det endvidere, at alle øvrige aktører i regionen, både nationale og internationale, påtager sig en mere aktiv og koordinerende rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i regionen, idet der bl.a. bør sættes fokus på udveksling af strafferetlige oplysninger og kapacitetsudvikling hos de lokale retshåndhævende myndigheder. Endelig fremgår det af udkastet til rådskonklusioner, at alle relevante organer under Rådet og Task Forcen af Politichefer inden udløbet af 2005 skal aflægge rapport om, hvordan gennemførelsen af ovennævnte tiltag forløber. 3. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Rapporten fra Formandskabets Venner og udkastet til rådskonklusioner har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Rapporten  fra  Formandskabets  Venner  og  udkastet  til  rådskonklusioner  har  ikke  lovgivningsmæssige  eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Rapporten fra Formandskabets Venner og udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. - 22 -

Dagsordenspunkt 7: Trusselsvurdering vedrørende terrorisme for 2. halvår 2004 Nyt notat. 1. Baggrund På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001 tilsluttede Rådet sig nogle nærmere retningslinjer for udarbejdelse af rapporter vedrørende trusselsvurderingen for så vidt angår terrorisme. Med udgangspunkt heri og på baggrund af bidrag fra medlemslandene fremlægger formandskabet halvårligt en analyse af trusselsvurderingen vedrørende terrorisme. Endvidere udarbejder Europol en halvårlig rapport, der ligeledes indeholder en trusselsvurdering vedrørende terrorisme. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes Rådet at godkende den seneste trusselsvurdering vedrørende terrorisme. 2. Indhold Den seneste trusselsvurdering er i lighed med tidligere halvårlige trusselsvurderinger udarbejdet på baggrund af bidrag fra medlemslandene. Trusselsvurderingen er fortrolig. 3. Europa-Parlamentet Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for trusselsvurderingen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Trusselsvurderingen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Sagen om den seneste trusselsvurdering har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Sagerne om de forudgående trusselsvurderinger har derimod løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Sagen om trusselsvurderingen for andet halvår af 2003 blev således forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island den 27. – 28. november 2003. Sagen om trusselsvurderingen for første halvår af 2004 blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island den 19. juli 2004. - 23 -

- 24 -