Besvarelse af spørg  smål nr.   310 (Alm. del –  bilag 997), som  Retsudvalget  v.  Anne  Baastrup  (SF)  har  stillet  til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. juli 2004 Spørgsmål    310: "Vil  ministrene  redegøre  for,  hvordan  retspsykiaterne  i  årevis  har  kunnet lave fejlbehæftede vurderinger af psykisk syge kriminelles farlighed " Svar: Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en ud- talelse, som jeg kan henholde mig til: ”Der foreligger ikke danske undersøgelser vedrørende   retspsykiatriske pa- tienters tilbagefald til kriminalitet – herunder farlig kriminalitet. Der foreligger heller ikke statistiske oplysninger eller danske undersøgelser i  øvrigt,  om  antallet  eller  procentandelen  af  fejlbehæftede  vurderinger  fra (behandlingsansvarlige   overlæger)   psykiatere   vedrørende     psykisk   syge kriminelles farlighed. Udtalelsen om at chancen for at disse vurderinger rammer rigtigt er 50%, må  således  alene  stå  for  psykologens  egen  regning.  Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at bekræfte dette for danske forhold. Styrelsen har i øvrigt noteret sig , at udsagnet den efterfølgende dag modsiges af psykiat e- re med erfaring fra området. En retspsykiatrisk patient er en person, hvis status som psykiatrisk patient hviler på en afgørelse truffet af en domstol eller anden offentlig myndighed. Det er således domstolene, der tager stilling til om en person dømmes til en psykiatrisk særforanstaltning i henhold til straffelovens § 16 el ler § 69.  Li- gesom  det  er  domstolene,  der  tager  stilling  til  ophør  af  denne  foranstal t- ning. En klinisk vurdering af en patients farlighed foretages på baggrund af pati- entens  hidtidige  sygdomsforløb  o g  adfærd  (anamnesen)  samt  patientens aktuelle  tilstand.  Erklæringer  til  retten  vedrørende    vurdering  af  retspy- kiatriske patienters farlighed baserer sig således på grundige beskrivelser af patientens hidtidige sygdomsforløb og observationer gennem en læng  e- re tidsperiode ved sagkyndigt personale, sammenfattet af en kyndig psykia- ter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2004-12140-123 Sagsbeh.: seb Fil-navn: Dokument 1

2 Sundhedsstyrelsen  skal  i  den  forbindelse  bemærke  at  en  checkliste  ikke kan erstatte en grundig og kvalificeret klinisk vurdering, men alene kan væ- re et hjælpemiddel for en sådan vurdering I sagens natur kan det være en yderst vanskelig opgave at vurdere og fo r- udsige en kriminel psykisk sygs fremtidige farlighed. Sådanne vurderinger vil  altid  være  behæftet  med  nogen  usikkerhed  ,  og  man  vil  i  sagens  natur derfor  naturligvis  oftere  som  ansvarlig  læge  udvise  tilbageholdenhed  og særlig  forsigtighed  af  hensyn  til  samfundet  og  til  den  pågældende  patient selv end det modsatte i sine erklæringer. I den forbindelse indgår vurderin- gen af det hidtidige sygdomsforløb og tidligere adfærd således   med betyde- lig vægt. Dette kan eventuelt medføre en vis risiko for  , at en række retsps y- kiatriske patienter får opretholdt deres retslige foranstaltning noget længe- re, end hvad der set umiddelbart snævert fagligt kunne være belæg for ved en aktuel ”her og nu” vurdering af den aktuelle psykiske tilstand. Heller ikke dette findes der dog dokumentation for.   Udvikling  og  indførelse  af  supplerende  diagnostiske  redskaber,  der  kan understøtte og kvalificere farlighedsvurderinger såvel som udvikling af a n- dre forbedrede diagnosticerings- og behandlingsmetodikker, som led i den almindelige  kvalitetsudvikling  på  det  psykiatriske  område,  må  umiddelbart anses for hensigtsmæssige, såfremt metoderne har dok umenteret værdi. For så vidt angår farlighedsvurderinger foreligger der en række forskellige udenlandske,  hovedsageligt  amerikanske,  kliniske  risikovurderingsskalaer, herunder den nævnte HCR 20. Værdien af at anvende sådanne checklister og rating-scales er - også i lande, hvor de anvendes – genstand for faglig debat. Det er vist i nogle sammenhænge, at anvendelsen af visse af disse checklister i nogen grad har kunnet øge præcisionen af en kliniske foruds  i- gelse,  men  resultaterne  er  ikke  entydige,  og  der  er  behov  for  yderligere videnskabelig vurdering og dokumentation for sådanne metoders værdi. En forudsætning for anvendelse af check -lister i Danmark vil være , at der foretages en bearbejdelse og validering i relation til danske forhold. Den i udtalelserne omtalte checkliste HCR 20 indeholdende tyve risikofak- torer  skal  nu  indledende  vurderes  i  et  pilotprojekt,  som,  hvis  det  viser  lo- vende  resultater,  vil  kunne  blive  efterfulgt  af  et  egentligt  projekt,  der  kan efterprøve metodens værdi for danske forhold  ”. Jeg minder i den forbindelse om, at jeg efter aftale med partierne bag sats- puljeforliget om psykiatripuljen for 2003-2006 har ydet støtte til udvikling og forskning  indenfor  området  ”vurdering  af  risiko for  vold  og farlighed”.  Mid- lerne  anvendes  specifikt  til  at  afprøve,  tilpasse  og  implementere  vurd e- ringsskalaen HCR-20 i Danmark.