Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk N O T A T om aftaler mellem USA og Danmark om udlevering og gensidig retshjælp i straffes  ager 1. Baggrund På baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der afholdt et ekstraord inært rådsmøde (retlige og indre anlig  gender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 og et eks- traordinært møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001 med henblik på at drø fte mulig- hederne for at styrke bekæmpelsen af terrorisme. Rådet og Det Europæiske Råd ve dtog i forbin- delse hermed en række konklusioner vedrørende initiativer som led i en styrkelse af indsatsen på området. I konklusionerne blev der bl.a. lagt op til en nærmere undersøgelse af mulighederne for at in   dgå en aftale mellem EU og  USA på grundlag af artikel 38 i Traktaten  om Den Europæ  iske Union (TEU) med henblik på at styrke det strafferetlige samarbejde om b ekæmpelse af bl.a. terrori  sme. På  den  baggrund  vedtog  Rådet  på  rådsmødet  (retlig e  og  indre  anliggender)  den  25.-26.  april 2002  et  forhandlingsmandat  med  henblik  på   bemyndigelse  af  formandskabet  til  at  indlede  for- handlinger med USA om indgåelse af en aftale om  henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)     den  5.-6.  juni  2003  vedtog  Rådet  en  a fgørelse  om undertegnelse af aftaler mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp i straffes  ager. Begge aftaler blev underskrevet den 25. juni 2003. Efter rådsafgørelsen   skal medlemsstaterne –  som opfølgning på de   undertegnede aftaler mellem EU og USA –   træff  e de nødvendige foranstaltninger med henblik på at udarbejde   bilaterale afta-

- 2 - ler mellem dem og USA samt anerkende anvendelsen af bestemmelserne i aftalerne om udleve- ring og gensidig retshjælp i straffesager.   Aftalerne mellem EU og USA vil træde i kraft   mellem de  enkelte  medlemsstater  og  USA,  når  der  mellem  disse  parter  er  indgået  bilat  erale  aftaler,  og aftalen mellem EU og USA er trådt i kraft .   I lyset heraf er der opnået enighed mellem USA og Danmark om et udkast til henholdsvis u dle- veringsaftale  og  aftale  om  gensidig  retshjælp  i  straffesager  ,  jf.  herom  nærmere  nedenfor  u  nder pkt. 2. 2. Indhold 2.1. Indledende bemærkninger Som nævnt ovenfor under pkt. 1, er der mellem EU og USA   opnået enighed om  aftaler om hen- holdsvis udlevering og gensidig retshjælp   i straffesager. Disse aftaler – –   indebærer ikke, at medlemsstaterne direkte forpligtes over for  USA.  Rådet  (retlige  og  indre  anliggender)  har  derfor  som  nævnt  vedtaget  en    rådsafg ø relse, hvorefter medlemsstaterne i kraft af intern EU-ret vil være forpligtet til at anvende aft  alerne om udlevering og gensidig retshjælp   i straffesager.  Det fremgår af rådsafg  ø s- stater og  USA forud for  aftalernes ikrafttræden udveksler diplomat  iske noter, hvor parterne til- kendegiver at ville anvende aftalen i deres bilaterale samarbejde. De bilaterale aftaler, der som nævnt   forudsættes   indgået mellem USA og me dlemsstaterne, har til formål at supplere national ret i medlemsstaterne og de bilaterale aftaler, der allerede er  indgået mellem medlemsstaterne og USA vedrørende udlevering og gensidig retshjælp i stra   ffesager. Det kan i den forbindelse nævnes, at der m  ellem USA og Danmark er indgået  en bilateral aftale om  udlevering  (af  22.  juni  1972),  mens  der  ikke  findes  nogen  bilateral  aftale  mellem USA og Danmark om gensidig retshjælp i straffes  ager. Med henblik på at opfylde de forpligtelser, som følger af aftalerne mellem EU og USA vedr  ø- rende  udlevering  og  gensidig  retshjælp  i  straffesager,    er  det  på  denne  baggrund   nødve ndigt  at indgå  (yderligere) bilaterale aftaler med USA på  de nævnte   områder . I overensstemmelse hermed er der som nævnt opnået enighed     mellem USA og Danmark om udkast til bilaterale aftaler om henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager  .  Disse aftaleudkast – vedlægges i kopi – skrives i det følgende  under pkt. 2.2.-2.3.

- 3 - 2.2. Udkastet til bilateral aftale om gensidig retshjælp i straffesager 2.2.1. Udkastet til bilateral aftale mellem Danmark og USA er udformet i overensstemmelse med den aftale, som er indgå et mellem EU og USA på området, og udkastet indeholder således alene de bestemmelser, som er nødvendige for, at man fra dansk side kan leve op til de fo rpligtelser, som følger af den overordnede aftale mellem EU og USA. Udkastet til bilateral aftale om gensidig retshjælp består    dels af selve aftaleteksten, hvori de nø d- vendige  bestemmelser  til  opfyldelse  af  aftalen  mellem  EU  og  USA  fastsættes,  dels  af    et  bilag, der afspejler de bestemmelser om retshjælp, som   – llem EU og USA – artikel 1 og 2. Herudover indeholder aftaleteksten (i artikel 3) en bestemmelse, hvorefter den bilaterale aftale, herunder  bilaget,  ikke  skal  gælde  for  Grønland  og     Færøerne   ,  medmindre  USA  og  EU  ved  ud- veksling af diplomatiske noter – a- len mellem EU og USA - træffer anden bestemmelse. Aftalen vil skulle gæl  de for lovovertrædelser  , der er begået  før såvel som ef  ter aftalens ikrafttræ- den, jf. aftaletekstens artikel 4. Aftalen vil skulle gælde f  or anmodninger, som er fremsat efter aftalens ikrafttræden  , idet de sæ  r- lige  bestemmelser  vedrørende  afholdelse  af  videokonf erencer  og  fremskyndet  fremsendelse  af retsanmodninger dog også vil  finde anvendelse på sager, der er under behandling i den a nmode- de stat på tidspunktet for af talens ikrafttræden  , jf. i det hele aftaletekstens artikel 5. Endelig følger det  af aftaleteksten (artikel 6), at aftalen skal træde    i kraft på  datoen for ikrafttræ- delsen  af  den  overordnede  retshjælpsaftale  mellem  EU  og  USA.  Af  bestemmelsen  følger  det endvidere, at Danmark og USA i tilfælde af opsigelse af den overordnede aftale me  llem EU og USA  kan  aftale  at  fortsætte  anvendelse  n  af  nogle  eller  alle  bestemmelser  i  den  bilaterale  rets- hjælps  aftale. Det skal bemærkes, at det forhold, at udkastet til bilateral aftale ikke indeholder en udtømme   nde regulering  af  retshjælpsområdet,  ikke  ændrer  ved,  at  der  som  hidtil  (også)  vil  kunne  ydes  ret s- hjælp i s  ager, som ikke  direkte er omfattet  af den bilaterale aftale. Dette  vil i givet fald fortsat skulle ske inden for rammerne af national ret, dvs. for Danmarks vedkommende navnlig på ba g- grund af en analog anvendelse af den danske retsplejelov, jf. herom nedenfor under pkt. 3.1.

- 4 - 2.2.2. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.2.1., er der i tilknytning til selve aftaleteksten medt  aget et bilag, som afspejler de bestemmelser om retshjælp, som   – alen mel- lem EU og USA – nmark. I  overensstemmelse  med,  hvad  der  følger  af  aftaleteksten  og  bilaget,  skal  den  bilaterale  ret s- hjælpsaftale mellem USA og Danmark omfatte følgende elementer: Identificering af bankoplysninger Fælles efterforskningshold Videokonferencer Fremskyndet fremsendelse af anmodninger Gensidig retshjælp til administrative myndigheder Begrænsning af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger og andre oplysninger Den anmodende stats anmodning om fortrolighed Afvisning af retshjælp   a. Identificering af bankoplysninger Bestemmelsen  i  bilagets  artikel  1  (om  identificering  af  bankoplysninger)  indebærer,  at  de  ko  n- traherende  parter  under  visse  betingelser  skal  yde  bistand  i  forbindelse  med  identifikation  af bankkonti  samt  i  forbindelse  med  anmodninger  om  bankoplysninger  og  banktransaktioner.  Be- stemmelsen  indebærer  endvidere,  at  anmodninger  om  gens  idig  retshjælp  i  straffesager  ikke  må afvises under henvisning til nationale regler om bankhemmelighed. Bestemmelsen bygger i vidt omfang på  de bestemmelser, som følger af  protokollen af 16. okto- ber  2001  til  konventionen  af  29.  maj  2002  om  gensidig  retshjælp  i  straffesager  mellem  EU’s medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen). b.    Fælles efterforskningshold Efter  bestemmelsen  i  bilagets  artikel  2  (om  fælles  efterforskningshold) kan  parterne  på  deres respektive områder i USA og Danmark oprette og indsætte fælles efterforskningshold med hen- blik på  at gøre det nemmere at foretage strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning.   I forbin- delse med etablering af et fælles efterfors  kningshold skal de involverede lande aftale de nærmere betingelser  for  efterforskningsholdets  arbejde.  Det  gælder  bl.a.  holdets  sammensæ tning  og  reg-

- 5 - lerne for holdets arbejde. Det er de relevante lande, der afgør, om der er grundlag for eta blering af et fæl  les efterforskningshold. Bestemmelsen indeholder således ingen forpligtelse for et land til at deltage i et efterfors knings- hold. Hvis et efterforskningshold etableres i Danmark, vil holdet skulle ledes af en repræ  sentant for de danske myndigheder, og efterforskningsholdet vil udføre sine opgaver i overen sstemmelse med dansk ret. Bestemmelsen er inspireret af artikel 13 i EU-retshjælps  konventionen. c. Videokonferencer Efter  bestemmelsen  i  bilagets  artikel  3  (om  videokonferencer)  skal  der  kunne  anvendes  video- transmissionsteknologi mellem USA og Danmark til optagelse af vidneforklaring i en sag, hvor der kan ydes gensidig retshjælp vedrørende vidner eller sagkyndige, der befinder sig i den a   nmo- dede stat. De nærmere bestemmelser for denne procedure fastsættes –   når der bortses fra de sp e- cifikke bestemmelser, som er fastsat i artiklen – vning i den anmodede stat. Bestemmelsen er inspireret af artikel 10 i EU-retshjælps  konventionen. d.    Fremskyndet fremsendelse af anmodninger Efter bestemmelsen i bilagets artikel 4 (om fremskyndet fremsendelse af anmodninger) skal an- modninger om gensidig retshjælp   og meddelelser i forbindelse hermed fremsendes ved hjælp af hurtige kommunikationsmidler, bl.a. telefax eller e -post, og en sådan anmodning skal følges op af en formel bekræftelse, s  å fremt den anmodede stat ønske r dette. Den anmodede stat kan besva- re anmodningen med samme hurtige kommunikationsmidler. e. Gensidig retshjælp til administrative myndigheder Efter bestemmelsen i bilagets artikel 5 (om gensidig retshjælp til administrativ  e myndighed) skal der  ligeledes  ydes  gensidig  retshjælp  til  en  national  administrativ  myndighed  ,  der  efterforsker adfærd  med  henblik  på  at  strafforfølge  denne  adfærd  eller  overdrage  sagen  til  efterfor sknings- eller restforfølgningsmyndigheden.  Endvidere kan der ydes gensidig retshjælp til andre admin  i- strative myndigheder under tilsvarende omstændigheder.   Gensidig retshjælp ydes ikke, hvis den administrative myndighed på forhånd skø   nner, at sagen ikke vil blive strafforfulgt eller overdra- get til retsforfølgning.

- 6 - f. Begrænsning af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger og andre oplysninger Bestemmelsen i bilagets artikel 6 (om begrænsning af hensyn til beskyttelsen af personoply  snin- ger og andre oplysninger) indeholder en række regler af   databeskyttelsesmæssig karakter . Efter bestemmelsen må den anmodende stat anvende alt bevismateriale og alle oplysninger, som den modtager fra den anmodede stat til nærmere angivne formål.    Modtagne oplysninger kan ef- ter bestemmelsen bl.a. anvendes som led i strafferetlig efterforskning og retsforfølgning. Endv i- dere  må  oply sningerne  anvendes  i  forbindelse  med  andre  procedurer,  som  har  tilknytning  til strafferetlig efterforskning og retsforfølgning. Det kan f.eks. være    i forbindelse med erstatnings- sager  eller  i  forbindelse  med  sager  om  rettighedsfrakendelse,  der  er  en  følge  af  en  straff esag. Endelig må oplysningerne a nvendes til andre formål, hvis de allerede er offentliggjort som led i gennemførelsen af en retsanmodnin g. Modtagne oplysninger må ikke  –   medmindre den anmode- de stat forudgående har givet samtykke hertil  – om udtrykke- ligt er angivet i bestemmelsen. Der henvises i øvrigt nærmere til bestemmelsen, som    i vidt omfang svarer til, hvad der følger af artikel 23 i EU-retshjælps  konventionen. g.    Fortrolighed Efter  bestemmelsen  i  bilagets  artikel  7  (om  den  anmodende  stats  anmodning  om  fortrolighed) skal den anmodede stat bestræbe sig   mest muligt på at behandle en anmodning og dens indh old fortroligt, hvis dette begæres af den anmodende stat. Hvis ikke en sådan fortrolighed kan si   kres, skal den anmodende stat underrettes herom, hvorefter denne skal afgøre , om den alligevel ønsker anmodningen udført. h.    Afvisning Endelig indeholder bestemmelsen i bilagets artikel 8 (om afvisning af retshjælp)   en række m  u- ligheder for, at den anmodede stat kan afvise at imødekomme en anmodning om retshjælp. Efter  bestemmelsen  kan  den  anmodede  stat  således   afslå  en  retsanmodning   med  henvisning  til dens  gældende    retsprincipper,  herunder  hvis  udførelsen  af   anmodningen  ville  kunne  skade  sta- tens suverænitet  , grundlæggende retsprincipper eller andre   væsentlige   interesser.

- 7 - 2.3. Udkastet til bilateral aftale om udlevering 2.3.1. Som anført  ovenfor under pkt. 2.1., er der mellem Danmark og USA indgået  en bilateral aftale om udlevering af 22. juni 1972. Da denne bilaterale aftale ikke (fuldt ud) indeholder bestemmelser, som opfylder de forpligtelser, som følger af aftalen mellem EU og USA, er det nødvendigt at supplere   den. I overensstemmelse hermed indeholder det foreliggende udkast til supplerende bilateral aftale om udlevering de yder- ligere bestemmelser, som er nødvendige for, at man fra dansk side kan leve op til forpligtelserne efter  den  overordnede  aftale  mellem  EU  og  USA.  Der  er  ikke  herudover  medtaget  andre  be- stemmelser i udkastet til supplerende bilateral aftale om udlevering. Udkastet  til  supplerende  bilateral  aftale  består   dels  af  selve  aftaleteksten,  hvori  de  nødvendige bestemmelser til opfyldelse af aftalen mellem EU og USA fastsættes, dels af et bilag, der   afspej- ler  den  integrerede  tekst  af  bestemmelserne  i  den  nugældende  bilaterale  udleveringsaftale  fra 1972  og  udleveringsaftalen  mellem  EU  og  USA,  som  finder  anvendelse  ved  ikrafttrædelsen  af den supplerende bilaterale aftale. Der henvises i den forbindelse til aftaletekstens artikel 1 og 2.   Herudover indeholder aftaleteksten (i artikel 3) en bestemmelse, hvorefter den supplerende bila- terale  aftale,  herunder  bilaget,  ikke  skal  gælde  for  Grønland  og  Færø erne,  medmindre  USA  og EU ved udveksling af diplomatiske noter – sstemmel- se  med  aftalen  mellem  EU  og  USA  -  træffer  anden  bestemmelse.  Anvendelse  af  den  bilaterale udleveringsaftale  fra  1972  for  Grønland  og  Færøerne skal  forblive  upåvirket  af  aft alen  mellem EU og USA.   Aftalen vil skulle gælde for lovovertrædelser, der er begået før såvel som efter aftalens ikraf ttræ- den, jf. aftaletekstens artikel 4. Aftalen vil skulle gælde for anmodninger om udlevering, som er fr  emsat efter aftalens ikrafttræ- den,  idet  de  særlige  bestemmelser    om,  hvilke  lovovertrædelser som  kan  medføre   udlevering, samt om midlertidig overgivelse af en person dog også vil finde anvendelse på sager, der er u  n- der behandling i den anmodede stat på tids punktet for aftalens ikrafttræden, jf. i det hele aftal  e- tekstens artikel 5. Endelig følger det af aftaleteksten (artikel 6), at aftalen skal træde i kraft på datoen for ikraf ttræ- delsen  af  den  overordnede  udleveringsaftale  mellem  EU  og  USA.  Af  bestemmelsen  fø lger  det endvidere, at Danmark og USA i tilfælde af opsigelse af den overordnede aftale me  llem EU og USA kan aftale at fortsætte anvendelsen af nogle eller alle bestemmelser i den bil  aterale udleve- ringsaftale.

- 8 - 2.3.2. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.  3.1., er der i tilknytning til selve aftaleteksten medtaget et bilag, som afspejler den integrerede tekst af bestemmelserne i den nugældende bilaterale udlev  e- ringsaftale fra 1972 og de supplerende bestemmelser om udlevering, som – sstemmelse med aftalen mellem EU og USA – Idet  der  i  øvrigt  henvises  til  bilaget,  beskrives  i  det  følgende  alene  de  nye  bestemmelser  i  den bilaterale  aftale  på  udleveringsområdet,  som  fremover  vil  skulle  gælde  mellem  USA  og  Da n- mark. Det drejer sig om følgende elementer:   Omfanget af lovovertrædelser, som kan medføre udlevering Død sstraf   Forenklede regler for fremsendelse mv. af udleveringsbegæringer Midlertidig overgivelse af personer Forenklet udleveringsprocedure ved samtykke Konkurrerende anmodninger om udlevering Procedure ved gennemrejse i tilfælde af uforudset landing af et fly Det skal fremhæves, at    udkastet til supplerende bilateral aftale ikke indeholder bestemmelser om udlevering af egne statsborgere, politiske forbrydelser eller forældelse i forbindelse med udlev  e- ringssager.  Med  hensyn  til  disse  spørgsmål  vil  de  nugældende  regler  i  udleveringsaft alen  fra 1972 således fortsat være gældende med den virkning, at der ikke er en folkeretlig forpli gtigelse til at udlevere f.eks. danske statsborgere til USA. a. Omfanget af lovovertrædelser,   som kan medføre udlevering Efter den nugældende udleveringsaftale mellem Danmark og USA kan der alene ske udlevering for bestemte lovovertrædelser, som er opført på en liste i aftalen. Efter bestemmelsen i bilagets artikel 3 (om hvilke lovovertrædelse som kan medføre udlev   ering) vil der kunne ske udlevering, hvis den pågældende    lovovertrædelse efter lovgivni  ngen i den  an- modede og den anmodende stat kan straffes med frihedsstraf af en maksimal varighed på mere end  1  år   eller  med  en  strengere  straf.  For  at  kunne  føre  til  udlevering  skal  en  lovovertr æ  delse således  efter  bestemmelsen   alene  opfylde  det  nævnte  strafferammekrav  ,  og  den  opregning  af kriminalitetsformer, som i dag er indeholdt i udleveringsaftalen fra 1972, vil således ikke læng   e- re finde anvendelse.

- 9 - Bestemmelsen  i  bilagets  artikel  3  fastsætter  herudover,  at    hvis  der  fremsættes  anmodning  om udlevering med henblik på fuldbyrdelse af den straf, som en person er idømt for en lovove  rtræ- delse,  der  kan  medføre  udlevering ,  skal  den  frihedsstraf,  der  endnu  ikke  er  afsonet,  være  på mindst 4 måneder. Imødekommes en anmodning om udlevering i forbindelse med en lovovertrædelse, der kan me   d- føre  udlevering,  imødekommes  anmodningen  ligeledes  for  eventuelle  an  dre  lovovertræde  lser, der er anført i den, hvis disse kan straffes med en frihedsstraf på et år eller mindre, foru   dsat at alle andre betingelser for udlevering er opfyldt. Bestemmelsen fastsætter endelig, at en række nærmere angivne forhold ikke skal tillæ gges nogen betydning ved vurderingen af, om der kan ske udlevering for en lovovertrædelse. Hvad angår lovovertrædelser, som er begået uden for den anmodende stats område, henvises til bestemmelsen i bilagets artikel 4, stk. 2.     b.    Dødsstraf For  så  vidt  ang år  spørgsmålet  om  udlevering  i  forbindelse  med  lovovertrædelser,  der  efter  den anmodende stats lovgivning kan straffes med dødsstraf, men som ikke kan straffes med d ø henhold til lovgivningen i den anmodede stat, fastsætter bestemmelsen i bilagets art  ikel 8, at den anmodede stat kan imødekomme anmodningen om udlevering på den betingelse, at den person, der  ønskes  udleveret,  ikke  idømmes  dødsstraf.  Såfremt  den  a nmodende  stat  ikke  af  procedure- mæssige grunde kan opfylde et sådant krav, kan der alene ske u   dlevering på beti ngelse af, at en eventuelt idømt dødsstraf ikke ful  dbyrdes. c. Forenklede regler for fremsendelse af udleveringsbegæringer   mv. De nugældende r  egler om fremsendelse af udleveringsbegæringer mellem USA og medlemsst  a- terne  er  meget  omstændelige  o  g  indeholder  en  række  krav  til  bekræftelse  og  legalis ering  hos forskellige myndigheder af udleveringsbegæringen og de dokumenter, der ledsager begæri ngen.   Med de nye bestemmelser i bilagets artikel 11 sker der væsentlige   forenklinger af disse procedu- rer,  idet  udleveringsbegæringer  og  de  medfølgende  dokumenter  fremover  alene  vil  skulle  b   e- kræftes og legaliseres af en myndighed, f.eks. det pågældende lands justitsminister ium. Endvide- re  vil  anmodninger  om  foreløbig  anholdelse  med  henblik  på  udlevering  fremove  r  kunne  frem- sendes direkte mellem landenes justitsministerier, således at disse anmodninger ikke behøver at blive fremsendt ad diplomatiske kanaler. Endelig vil anmodninger om udlevering, der fremsen- des efter, at der er foretaget foreløbig anholdelse, kunn e fremsendes til det anmodede lands am-

- 10 - bassade i det anmodende land, der herefter vil sørge for, at anmodningen vid eregives til de kom- petente myndigheder. Dette har betydning, fordi der i så danne situationer er en frist for fremsen- delse af en udleveringsbegæring, og denne frist  vil blive afbrudt ved mo  dtagelsen på ambass a- den. Det indebærer f.eks., at Danmark i disse tilfælde kan indgive beg æ  ringen på den amerika n- ske ambassade i København. Herudover er der i bestemmelsen i bilagets artikel 13, stk. 3, fastsat regler for, hvilke kanaler der skal  anvendes  til  fremsendelse  af  supplerende  oplysninger.  Også  disse  regler  medvirke r  til  at smidiggøre proceduren for behandlingen af udleveringssager. d.    Midlertidig overførelse Det forekommer i en række tilfælde, at et la nd har truffet afgørelse om udlevering, men samt idig bestemmer,  at  udleveringens  iværksættelse  udsættes,  fordi  der  i  det  pågældende  land  enten  er indledt retsforfølgning mod den pågældende, eller fordi den pågældende er ved at fuldbyrde en frihedsstraf. En  beslutning  om  udsættelse  af  udleveringens  iværksættelse  vil  i  nogle  tilfælde  kunne  være uhensigtsmæssig i forhold til det anmodende land, og det følger derfor af bestemmelsen i bil   a- gets artikel 13 bis (om midlertidig overgivelse), at det land, der har truffet afgørelse om udl eve- ring,  vil  kunne  beslutte,  at  den  pågældende  midlertidigt  overføres  til  det anmodende  land  med henblik på retsforføl  gning.   Bestemmelsen, der er inspireret af en tilsvarende bestemmelse i den europæiske   udleveringskon- vention af 1957 og en bestemmelse i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v.,  er fakultativ,  og  den  indeholder  således  ingen  forpligtelse  til  at  træffe  afgørelse  om  mi dlertidig overførelse. e. Forenklet udleveringsprocedure ved samtykke I  de  tilfælde,  hvor  den  p  erson,  som  begæres  udleveret,  giver  samtykke  til  udleveringen,  findes der  i  dag  regler  i  USA  som  muliggør  en  forenklet  udleveringsprocedure,  således  at  personen  i disse tilfælde udleveres i løbet af meget kort tid. Der er endvidere mellem EU-medlemsstaterne i rammeafgørelsen om den europæiske arresto   rdre fastlagt regler om en forenklet udleveringsprocedure.   Bestemmelsen  i  bilagets  artikel  13  ter  (om  forenklet  udleveringsprocedure)  er  i  et  vist  omfang inspireret af de eksisterende regler, dog således at d er efter bestemmelsen ikke er en forpligtelse

- 11 - til  at  iværksætte  en  forenklet  udleveringsprocedure.  For  Danmarks  vedkommende  indeho lder udleveringsloven alene særlige regler for forenklet udlev  eringsprocedure mellem Danmark og de øvrige EU -lande. Justitsministeriet vil imidlertid i sådanne tilfælde hurtigt kunne træffe afgørelse om udlevering, hvis betingelserne for udlevering i øvrigt er o pfyldt. f. Konkurrerende anmodninger om udlevering Efter bestemmelsen i bilagets artikel 15 (om konkurrerende anmodninger om udlevering) træ  ffer den  anmodede  stat  afgørelse  om,  hvilken  stat  den  vil  udlevere  til,  i  tilfælde  af   ,  at  flere  stater fremsætter   anmodning om udlevering af den samme person. For så vidt man fra dansk side modtager en anmodning om udlevering fra USA og  en europæ  isk arrestordre  fra  en  anden  medlemsstat  om  overgivelse  af  samme  person,  træffer  man  fra  dansk side afgørelse om , hvilket land man vil udlevere til. En sådan afgørelse træffes under hensyn til alle  relevante  faktorer,  herunder,  men  ikke  begrænset    til,  spørgsmålet  om  off  erets  statsborger- skab, gerningsstedet og eftersøgtes nation alitet og bopæl. g.    Procedure ved gennemrejse i tilfælde af uforudset landing af et fly Efter bestemmelsen i bilagets artikel 18, stk. 3 (om uforudset landing af et fly) kræve  r det som udgangspunkt ikke transitstatens tilladelse at foretage gennemrejse, hvis den person, som er ble- vet udleveret fra en tredjestat, overgives med fly, og det ikke er planlagt, at flyet skal lande på transitstatens område. Transitstaten kan dog  – ilfælde af uforudset landing   – d- ning om gennemrejse samt visse nærmere angivne oplysninger. 3. Dansk ret 3.1. Gensidig retshjælp i straffesager Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1., er der   ikke mellem Danmark og USA indgået  nogen bilateral aftale om gensidig retshjælp i stra  ffesager. Endvidere har Danmark - med enkelte undtagelser - ikke gennemført særlig lovgivning om ge   n- sidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte i retspraksis, at udenlandske b   e- gæ  ringer  om  efterforskningsskridt  i  Danmark  kan  imødekommes,  uanset  om  fremsættelsen  og behandlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende stat.

- 12 - De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag af en   analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder f.eks. om editionspålæg   , kan imødekommes, hvis det pågældende efterfors kningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende  national strafferetlig efterforskning.  Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske myndigheder om gennemf  ø k- ningsskridt, herunder efterforskningsskridt der kræver rettens medvirken, alene vil kunne imød   e- kommes,  hvis  det  forhold,  der  ligger  til  grund  for  den  udenlandske  anmodning  om  bistand,  er strafbart efter dansk lovgivning. Den  omstændighed,  at  retsplejeloven  anvendes  analogt  i  forbindelse  med  behandlingen  af  a  n- modninger  om  gensidig  retshjælp  i  straffesager,  medfører  endvide   re,  at  anmodninger  fra  Dan- mark til udenlandske myndigheder om gennemførelsen af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens  medvirken,  hvis  det  pågældende  efterfors   kningsskridt  skulle  gennemføres  her  i  landet, tillige  skal  forelægges  for  en  dansk  domsto  l,  forinden  der  fremsættes  anmodning  over  for  de udenlandske myndigheder. 3.2. Udlevering af lovovertrædere Udlevering af personer fra Danmark til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i  andre lande (end de øvrige nordiske lande)  sker efter reglerne i udleveringsloven, jf. lovbekendtgøre lse nr. 110 af 18. februar 1998 om udlevering af lovovertræd  ere, som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001, lov nr. 378 af 6. juni 2002, lov nr. 433 af 10. juni 2003 og lov nr. 1160 af 19. december 2003. Den  danske  udleveringslov  bygger  på  en  sondring  mellem  udlevering  til  medlemsstater  i  Den Europæiske  Union  og  udlevering  til  stater  uden  for  Den  Europæiske  Union. For  så  vidt  angår udlevering i den sidstnævnte situation kan der navnlig nævnes følgende: De grundlæggende   betingelser for udlevering af danske statsborgere fremgår af lovens § 2, mens betingelserne  for  udlevering  af  en  udlænding  fremgår  af  lovens  §  2  a.  Af  den  sidstnævnte  b e- stemmelse  følger,  at   udlevering  af  en  udlænding  til    strafforfølgning  eller  til  fuldbyr delse  af  en dom  i  en  stat  uden  for  EU  kan  ske,  hvis  handlingen  efter  dansk  ret  kan  straffes  med  fængsel  i mindst  1  år.   Kan  handlingen  efter  dansk  ret  medføre  kortere  fængselsstraf,  kan  udlev   ering  dog ske, hvis der er overenskomst herom med den pågældende s   tat. Herudover følger det bl.a. af  udleveringslovens § 3, stk. 3, at udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse  for  flere  strafbare  forhold  kan  finde  sted,  selv  om  bl.a.  strafferammekravet  i lovens § 2 a kun er opfyldt med hensyn til ét af forholdene.

- 13 - Det følger endvidere af   udleveringslovens §§ 4-6, at udlevering ikke kan finde sted, hvis der er tale om en militær eller politisk lovovertrædelse eller hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit t ilhørsforhold til en bestemt befolkning sgruppe, sin religiøse  eller  politiske  opfattelse   eller  i  øvrigt  på  grund  af  politiske  forhold    vil  blive  udsat  for forfølgelse , som retter sig mod hans liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig karakter . Herudover følger det af udleveringslovens § 7, at udlevering ikke må finde sted, hvis det i sæ rli- ge tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre pe rson- lige forhold, må antages, at udlevering ville være uforenelig med h   umanitære hensyn. Det  følger  desuden  af   udleveringslovens  §§  8-9,  at  udlevering  bl.a.  ikke  kan  ske  når  den ,  der søges udleveret ,  her i landet er dømt, frifundet eller benådet for den pågældende strafbare han d- ling eller hvis forholdet er forældet efter dansk re  t. Udlevering er endvidere betinget af en række vilkår, som følger af § 10. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Udkastet til bilateral aftale mellem USA og Danmark vedrørende gensidig retshjælp i straff   esa- ger vurderes ikke til at ville kræve   lovændringer i Danmark. Det samme gælder med hensyn til udkastet til supplerende bilateral aftale mellem USA og Da  n- mark  om  udlevering,  som  således  heller  ikke  vurderes   at  ville  nødvendiggøre  ændringer i  den danske udleveringslov. Begge udkast til bilaterale aftaler vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.