Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2000-730-0080 Dok.: CHA21394 Folketinget Retsudvalget Christian sborg 1240 København K. + bilag Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Sagsbehandlingstider i voldssager 1.  I  fortsættelse  af  Justitsministeriets  redegørelse  til  Folketingets  Retsudvalg  af  11.  december 2003 vedrørende status for de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager for så vidt angår politiet,   domstolene og kriminalforsorgen fremsendes herved – 5 eksemplarer –  til Retsudvalgets orientering: Rigsadvokatens  indberetning  til  Justitsministeriet  af  6.  december  2004  om  sagsbehand- lingstider i voldssager, der er afgjort frem til og med 1. halvår 200 4. Domstolsstyrelsens notat med bilag fra oktober 2004 om status med hensyn til de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager ved domst   olene. Direktoratet for Kriminalforsorgens statistiske redegørelse fra  december 2004 om ordningen vedrørende hurtig indsættelse af vold   sdømte. 2. Målsætningerne om en hurtig behandling af voldssager er opstillet i voldspakkerne  fra 1994 og  1997.  De  indebærer  for    politiet,  at  det  samlede  tidsforbrug,  fra  voldsanmeldelsen  modtages (gerningsmanden  er  identificeret),  til  sagen  indbringes  for  retten,  ikke  bør  overstige  30  dage. Målsætningen  for  behandlingstiden  ved     domstolene  er  angivet  til  37  dage.  Heraf  udgør  bera m- melsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til domsforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens  der  er  afsat  7  dage  til  domsforhandling  og  domsafsigelse.  For  strafafsoningen  af  volds- domme er målsætningen fastsat således, at afsoningen for dømte, som ikke er varetægt sfængsl  e- de,  skal  iværksættes  senest  30  dage  efter,  at  der  foreligger  fuldbyr delsesordre.  Det  er  samtidig forudsat, at politiet giver fuldbyrdelsesordre umiddelbart efter, at der er afgivet ankeafkald, efter ankefristens udløb eller efter, at ankedom er afsagt.

- 2 - 3. Som det fremgår  af  Rigsadvokatens indberetning, blev der i 65,7 pct. af de sager, der  er af- gjort i 1. halvår 2004, rejst tiltale eller udfærdiget retsmødebegæring (tilståelsessager) inden 30 dage, efter at gerningsmanden var identificeret. I 20,8 pct. af sagerne skete tiltalerejsningen mel- lem 30 og 60 dage efter identifikationen og i 13,5 pct. af sagerne mere end 60 dage efter identi- fikationen. Det fremgår endvidere af indberetningen, at for så vidt angår 2. halvår 2003 blev der i 69,4 pct. af sagerne rejst tiltale eller udfærdiget retsmødebegæring inden 30 dage, efter a t gerningsmanden var identificeret. I 18,5 pct. af sagerne skete tiltalerejsningen mellem 30 og 60 dage efter ident i- fikationen og i 12,2 pct. af sagerne mere end 60 dage efter identifikationen. For 1. halvår 2003 var de tilsvarende tal henholdsvis  66 pct., 23 pct. og 11 pct. og for 2. halvår 2002 henholdsvis 68,5 pct., 20,5 pct. og 11 pct. For 1. halvår 2002 var tallene  67 pct., 21,5 pct. og 11,5 pct.                             I 1. halvår 2004 er det lykkedes næsten alle politikredse at indbringe mere e   nd 50 pct. af sagerne for  retten  inden  30  dage.  Rigsadvokaten  har  oplyst,  at  han  vil  anmode  statsadvokaterne  om  at drøfte  sagsbehan dlingstiden  med  politimestrene  i  de  5  politikredse,  hvor  mindre  end  50  pct.  af sagerne i 1. halvår 2004 var indbragt for rett en inden 30 dage. 4. For så vidt angår   domstolene følger det af den statistiske undersøgelse af byretternes sag  sbe- handlingstid i 1. halvår 2004, at  51,8 pct. af voldssagerne var afsluttet inden for 37 dage fra sa- gens modtagelse. I 2001 blev 49,7 pct. af sagerne afsluttet inden for 37 dage, mens tallene i hen- holdsvis  2002  og  2003  udgjorde  53,6  pct.  og  56,1  pct.  Der  er  således  tale  om  en  nedgang  på godt 4 pct. i antallet af sager, der var afsluttet inden for 37 dage i første halvår 2004 i fo  rhold til 2003. I 1. halvår 2004 er  19 pct. af sagerne afgjort efter 37 dage men inden for 2 måneder. Endvid ere blev 24,3 pct. af sagerne afsluttet inden for 2-6 måneder. I 200 3 var tallene henholdsvis 18,9 pct. og 20,5 pct. Inden indførelsen af elektroniske sagsbehan dlingssystemer for straffesager ved  alle retter pr. 1. januar  2001  blev  der  ført  en  manuel  statistik.  Tallene  fra  før  2001  er  derfor  ikke  umiddelbart sammenlignelige med de nyeste tal. Det skal endvidere bemærkes, at den tidligere manuelle st  a- tistik alene oplyser, hvor stor en andel af voldssagerne der afsluttedes inden for 30 dage fra sa- gens modtagelse. Der er samlet set sket en mindre stigning af sagsbehandlingstiderne, idet 70,8 pct. af voldssager- ne var afsluttet inden for 2 måneder  i 1. halvår af 2004  mod 75 pct. i 2003 og 73,4 pct. i 200 2.

- 3 - I 1. halvår 2004  blev 95,1 pct. af sagerne afsluttet inden for 6 måneder. Der er således   med hen- syn til antallet af afsluttede sager inden for 6 måneder  tale om et marginalt fald i forhold til 2003 og 2002 , hvor a ntallet udgjorde 95,5 pct., mens der er tale om en stigning i forhold til 2001, hvor antallet udgjorde 94,9 pct. Det skal dog bemærkes, at tallene for 1. halvår 2004 er beregnet på baggrund af ca. 12 pct. færre voldssager sammenlignet med 2003. Den gennemsnitlige afgørelsestid for alle voldss ager (sager afgjort såvel inden for som efter 37 -dages fristen) i 1. halvår af 2004 er  59 dage. Tallet var til- svarende 55 dage i 2003 og 58 dage i 2002. Den særlige voldsundersøgelse ved retterne, der har til formål a t kortlægge, hvad årsagerne er til, at en del af voldssagerne ikke overholder den fastsatte målsætning om sagsbehandlingst   iden, har været gennemført 8  gange siden 1998. Undersøgelsen viser, at  en række  faktorer spi ller ind på sagsbehandlingstiden og medfør er, at et betydeligt antal af voldssagerne ikke kan afgøres inden for  37  dage.  Undersø gelsen  viser  imidlertid,  at  retten  ikke  har  været  årsag  til  forsinkelsen  i     75 pct. af de sager, hvor 37 dages fristen ikke overholdes.  Der er således  tale om stort set det sam- me niveau som i 2003, hvor tallet var 76 pct., men en markant forbedring i forhold til i 2002 og 2001, hvor tallene var henholdsvis 63 pct. og 62 pct. Endvidere er det kun i 14 pct. af sagerne, at rettens forhold er eneårsag til forsinkelsen. And elen af sager, hvor retten er eneårsag til forsinkelsen, er faldet  en smule i forhold til 2003, hvor dette var tilfældet i   16  pct . af de forsinkede sager. I 2002 og 2001 var tallene henholdsvis 24 pct. og 22 pct. Det  kan  endvidere  nævnes,  at  de  sager,  hvor  r  etten  er  eneårsag  til  forsinkelsen,  gennemsnitlig bliver behandlet inden for 53 dage (mod 55 i 2003, 54 dage i 2002 og 58 dage i 2001). Andre årsager til forsinkelse medfører væsentligt større forsi nkelser. Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at byretterne gør en stor indsats for, at så mange vold  ssager som muligt afgøres inden for 37 dage. Domstolsstyrelsen finder det isoleret betragtet mindre tilfredsstillende, at andelen af voldssager ved byretterne, der afgøres inden for 37 dage, i 1. h alvår 2004 e r faldet med godt 4 procentpoint i  forhold  til  2003.  Af  de  874  voldssager,  der  blev  afgjort  ved  byretterne  i  1.  halvår  2004  blev således  ca.   52  pct.  afgjort  i  overensstemmelse  med  den  opstillede  målsætning  mod     56  pct.  i 2003. Denne tilbagegang skal ses i lyset af, at antallet af voldssager i 1. halvår 2004 har v æ  ret relativt mindre end i 2003. Andelen af afgjorte sager inden for fristen er dog fortsat høj ere end i 2001 og kun ca. 2 procentpoint lavere end i 2002.

- 4 - Det  er  samtidig  væsentligt  at  bemærke,  at retterne  i  1.  halvår  2004  fortsat  kun  har  været  ene   - eller medvirkende årsag til overskridelse af målsætni ngen om en afgørelse inden for 37 dage i ca. 25 pct. af tilfældene (svarende til 12 pct. af alle voldss  ager). De tilsvarende tal for 2003, 2002 og 2001 var he nholdsvis 24 pct., 37 pct. og 38 pct. Domstolsstyrelsen  påpeger,  at  når  det  samlet  set  skal  vurderes,  hvorvidt  afgørelsest   iderne  i voldssagerne  er  tilfredsstillende,  må  den  generelle  sagsudvikling  på  byretternes  område  tages  i betragtning, idet de særlige voldssager   kun udgør en beskeden del af de retssager, der behan dles ved retterne. Således afgjorde byretterne forholdsmæssigt henholdsvis 5 pct. flere civ   ile sager og 5 pct. flere straffesager i 1. halvår 2004 sammenlignet med 2003.   Domstolsstyrelsen påpeger i øvrigt, at afviklingstiden for voldssager ved retten ikke kun beror på domstolenes arbejdstilrettelæggelse  .  Årsagen til fristoverskridelser skyldes således primært fo r- hold, som retterne ikke har indflydelse på. En væsentlig faktor er sål edes,  hvornår ankl agemyn- digheden og forsvareren har mulighed for at møde i sagen.  Hensynet til retssikkerhedsgarantier mv. betyder også, at sagsbehandlingstiden i nogle tilfælde bliver længere , end hvad målsætni   n- gen foreskriver. Endvidere er der forsinkende faktorer, som retten ikke har mulighed for at tage højde for, herunder manglende forkyndelse, udeblivelse og lovligt forfald. De s ager, hvor byret- ten har været eneårsag eller medvirkende årsag til, at sagerne ikke har kunnet behandles inden 37 dage, kan henføres til 33  byretter. Domstolsstyrelsen  har  tidligere  taget  en  række  initiativer  for  at  forkorte  sagsbehandlingst  iden  i voldssager. Styrelsen har således i efteråret 2001 udsendt et cirkulære med en række fo rslag til ændrede rutiner, der også inddrag   er anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne. Endvidere har styrelsen i 2003 etableret en såkaldt ”bedste praksis ordning”, der indeb   æ  rer, at der er udpeget 4 ”bedste praksis konsulenter”, der har til opgave at formidle gode idéer om sags - og arbejdstilret- telæggelse mv. mellem byretterne, bl.a. i relation til voldssager. Med henblik på at gøre en indsats for at domstolene igen kan opleve en fremgang i målopfy   ldel- sen  i  voldssager,  vil  Domstolsstyrelsen  rette  henvendelse  til  de  retter,  hvor  målopfyldelsen  er mindre  end  60  pct.  Styrelsen  vil  således  opfordre  retterne  til  at  kontakte  domstolenes  ”be  dste praksis  konsulenter”  og  i  samarbejde  med  disse  søge  at  effektivisere  behandlingen  af  vold  ssa- gerne, i det omfang det er muligt. Samtidig vil Domstolsstyrelsen i relation til alle retter fortsat generelt fokusere på vigtigheden af, at sagsbehandlingstiden i voldssager bliver så kort som m  u- lig. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at dette tiltag vil kunne bidrage til, at må lsætningen for  sagsbehandlingstiderne  fremover  i  endnu  højere  grad  vil  kunne  opfyldes.   Da  årsagerne  til fristoverskridelserne primært er forhold, som retten ikke har indflydelse på, vil målsætningen om en sagsbehandlingstid på 37 dage ved byretterne dog næppe fuldt ud kunne o   pfyldes.

- 5 - 5. Af undersøge lsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår, at andelen af voldsdømte, der indsættes til afsoning inden for 30 dage, efter at der er givet fuldbyrdelsesordre, er opgjort til 74,3 pct. i perioden 1. maj til 31. juli 2004. I perioden 1. maj til 31. juli 2003 var den tilsvarende andel 77,7 pct. , i 2002 79,9 pct., i 2001 82,5 pct., i 2000 82 pct. og i 1999 70,5 pct. Af undersøgelsen fremgår det således, at andelen af voldsdømte, der indsættes inden for 30 dage, fortsat er høj. Procentandelen er la vere end de fire foregående år, fortrinsvis fordi der i den ny  e undersøgelse er   sket en stigning i antallet af sager, som er sendt så sent fra polit iet, at fængslet eller arresthuset ikke har haft mulighed for at fastsætte en indsættelsesdato, der opfy lder 30 da- ges reglen. Af  de  98  sager,  hvor  indsættelse    ifølge  direktoratets  undersøgelse  fra  2004  fandt  sted  efter  der var  gået  30  dage,  var  den  mest  hyppige  årsag,  at    den  dømte  udeblev  fra  fremmøde.  Dette  var tilfældet i 27 sager, svarende til godt   7 pct. af det samlede antal voldssager (i 2003 var det godt 11 pct., og i 2002 knap 10 pct.). Den næsthyppigsste årsag var, at politiet afsendte sagen så sent, at fængslet  eller arresthuset ikke havde mulighed for at fastsætte en indsættelsesdato inden 30 - dages fristen, når den dømte samtidig skulle tilsiges med en frist på minimum 10 d   age (25 sager svarende til 6,6 pct.). I forhold til de tidligere år er der sket en markant stigning i antallet af di sse sager, jf. i 2003 var det 4,2 pct., i 2002 2,9 pct. og i 2001 3,3, pct. Det    fremgår    endvidere,    at årsagen    ”  opsættende    virkning    ved    ansøgning    om    benå d- ning/udsættelse  ”  er  steget  fra   2,0  pct.  i  2003  til  3,1  pct.  i  2004.  Derudover  er  begrundelsen ”weekend/helligdag” steget fra   0,4 pct. i 2003 til 2,4 pct. i 2004. Stigningen i antallet af sager, hvor  begrundelsen  for  den  sene  indsættelse  er  weekend/helligdag  skal  ses  i  sammenhæng  med det store belægspres, der har været i 2004. På baggrund heraf vurderer direktoratet, at en række institutioner ikke som vanligt har indkaldt den dømte til afsoning på 28. eller 29. dagen. Som  det  fremgik  af  Justitsministeriets  redegørelse  af  16.  december  1999,  indførte  Direktoratet for Kriminalforsorgen i juli 1999 en omfattende kvalitetssikringsprocedure, som bl.a. indebæ  rer, at politikredsene og kriminalforsorgens anstalter skal indberette til direktoratet i tilfælde af fo  r- sinkelse i sagsbehandlingsforløbet fra fuldbyrdelsesordre til indsættelse af domfældte. In dberet- ning skal bl.a. ske i de tilfælde, hvor ekspeditionen ikke er foretaget så    hurtigt som muligt, hvil- ket vil sige samme dag, hvor sagen modtages, eller senest den følgende dag. Indberetningsordningen har medført, at man på et tidligt tidspunkt kan rette henvendelse til pol  i- tikredsen/institutionen  for  at  rette  op  på  blandt  andet  e ventuelle  forsinkede  sagsbehandlings- skridt. Direktoratet for Kriminalforsorgen har gennem den nye procedure fået mulighed for hu r-

- 6 - tigt og effektivt at følge op på den enkelte sag og vil løbende søge at sikre ordningens effektiv i- tet. På baggrund af de ovenn ævnte resultater har direktoratet besluttet at indskærpe over for politi- mestrene,  at  sager  vedrørende  voldsdømte  umiddelbart  efter  endelig  dom  skal  sendes  til  rette afsoningsinstitution med henblik på indkaldelse til afsoning. Endvidere vil direktoratet over  for fængslerne indskærpe, at indkaldelse af voldsdømte skal ske så betids, at indsættelserne ikke bliver forsinkede på grund af, at 30. dagen falder i  en weekend eller på en  helligdag, og at indsæ  ttelse derfor først sker på den efterfølgende hverdag. Endelig vil direktoratet overveje, om der kan iværksættes andre initiativer med henblik på at e f- fektivisere ordningen med hurtig indkaldelse af voldsdømte. 6. Justitsministeriet lægger stor vægt på, at målsætningerne om en hurtig behandling af vold ssa- ger opfyldes.   Justitsministeriet  finder  det  overordnet  tilfredsstillende,  at  der  siden  1.  halvår  2000  er  sket  et markant  fald  i  den  gennemsnitlige  sagsbehandlingstid  for  voldssager  hos  politiet.  Sagsbehand- lingstiden  i  flere  politikredse  kan  dog  fortsat  forbedres.  Justitsministeriet  er  derfor  enig  med Rigsadvokaten  i,  at  det  er  nødvendigt,  at  statsadvokaterne  drøfter  spørgsmålet  om  sagsbehan d- lingstiden med politimestrene i de kredse, hvor mindre end 50 pct. af sagerne indbringes for ret- ten inden 30 dage for at afklare, hvilke yderligere initiativer der kan tages med henblik på at fo r- korte sagsbehandlingstiden. For så vidt angår domstolene er   der i forhold til 2003 sket en mindre stigning i antallet af sager, der ikke behandles inden 37 dage. Som det fremgår ovenfor, skyldes dette  flere forhold, herunder flere sager i byretterne. Justitsministeriet støtter Domstolsstyrelsens fortsatte a rbejde med at ind- drage de relevante parter i at forbedre de eksisterende rutiner med henblik på at nedbringe sag s- behandlingstiden yderligere. Endelig  finder  Justitsministeriet  det  tilfredsstillende,  at  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  til trods for et fald i antallet af indsættelser inden for 30 dage i forhold til 2003 fortsat har et højt niveau  for  hurtig  indsættelse  til    afsoning.  Justitsministeriet  er  dog  enig  med  Direktoratet  for Kriminalforsorgen  i,  at  det  er  nødvendigt  at   indskærpe  over    for  politimestrene,  at  sager  vedrø- rende  voldsdømte  umiddelbart  efter  endelig  dom  skal  sendes  til  rette  afsoningsinstitution  med henblik på indkaldelse til afsoning,  og at indskærpe indkaldelsesprocedurerne over for fæng sler- ne.  Ligeledes  er  Justitsministeriet  enig  i,  at  det  er  hensigtsmæssigt  ,  at  overveje  nye  initiativer

- 7 - med henblik på at effektivisere ordningen med  hurtig indsættelse ti  l afsoning, således at der på ny kan ske en stigning i antallet af indsættelser inden for 30 d  age. Justitsministeriet vil i slutningen af 2005 på ny orientere Folketingets Retsudvalg om status med hensyn til de opstillede målsætninger. /