Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 14. december 2004 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2000-5000-0060 Dok.: AVA20880 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk R A P P O R T om våbenform idling, den produktmæssige afgrænsning af våbeneksportkontrollen, ikke-fysisk overførsel  og teknisk bistand vedrørende våben mv. Indholdsfortegnelse                  Side 1. Om arbejdsgrup- pen………………………………………………………… ..……… 4 1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissor  i- um……………………………………….. 4 1.2. Arbejdsgruppens sammensæ  tning og arbej- de…………………………………………… 5 1.3. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejel- ser……………………………………… 6 1.3.1. Våbenformi d- ling……………………………………………………………… …………….. 6 1.3.2. Den produktmæssige afgrænsning af våbeneksportkontro l- len……………………….. 8 1.3.3. Ikke-fysisk overfø r- sel………………………………………………………………………. 10 1.3.4. Teknisk bi- stand………………………………………………………………………………. 11 2. Våbenformi d- ling… ………… 13 2.1. Omfanget af dansk våbenformi d- ling…………………………………… ………………… 13

- 2 - 2.2. Dansk ret…………………………………………………………………………….……… .. 14 2.2.1. Våbenlovgivningen s regler om våbenoverfør  s- ler………………………………………. 14 2.2.2. Dansk jurisdiktion (straffemyndig- hed)…………………………… ……………………… 15 2.3. Internationale instrumenter om våbenformi d- ling……….……………………………… 17 2.3.1. Instrumenter med folkeretligt bindende bestemmelser om våbenformi dling………. 17 2.3.   . 1 EU’s fælles holdning om våbenmæglervirksomhed (våbenformi d- ling)………… ..… 17 2.3.2. Instrumenter med politisk bindende bestemmelser om våbenformi d- ling…………… 19 2.3.2.1. FN’s våbenprot o- kol………………………………………………………………….……… 19 2.3.2.2. FN’s handlingsprogram til bekæmpelse af illegal handel med SALW……………… 20 2.3 2 .3. W    assenaar Arrangementets retningslinjer (”elements”)   for effektiv lovgivning om våbenformi d- ling…………………… ……………………………………… 20 2.3 2 .4. OSCE’s dokument vedrørende SALW…………………………………………… ……… 22 2.3 2 .5. OSCE’s principper for kontrol af formidling af SALW……………. 23 2.3 3 . FN’s Sikkerhedsråds resolut ion 1540…………………………….……………………… 24 2.3.4 . Sammenfatning og konklusi- on…………………………………………………………… 24 2.4. Udenlandsk ret……………………………………………………………………….……… 27 2.4.1. Belgi- en……………………………………………………………………………… …… …… 27 2.4.2. Fin- land…    ……………………………… …………………………………………… … ……… 28 2.4.3. Frank- rig………………………………………………………………………… ………… … 28 2.4.4. Hol- land……………………………………………………………………… ……… 29 2.4.5. Storbritanni- en…………………………………………………………………… ……....... 29 2.4.6. Sveri- ge………… …………………………………………………………… …………..... .. 31 2.4.7. Tysk- land……………………………………………………………….. ………………… 31

- 3 - ….. 2.4.8. Øs  t- rig……………………………………………………………….. ………………… ……… 32 2.4.9. Nor- ge………………………………………………………… ………………………… …… 32 2.4.10. USA………………………………………………… ……………………………… ……… .. 33 2.4.11. Sammenfat- ning…………………………………………………………………… ……… 33 2.5. Arbejdsgruppens overvejel- ser..…………………… ..…………………………………… 34 2.5.1. Hvilke handlinger skal underlægges ko  n- trol…………………………………………… 34 2.5.2. Geografisk afgrænsning   og ansvarssub- jekt.………………………… ………………… 37 2.5.3. Autorisation og registrering ……… ………………………… .…………………………… 39 2.5.4. Hvilke våben mv. skal være omfattet af kontrolordningen …………………… 40 2.5.5. Straf…… ……………………………………………………………………………. ………… 40 2.5.5.1. Tilregnel- se……………………………………………………… ……………………… 40 2.5.5.2. Strafferam- me………………………………………………… ……………………………… 41 2.5.6. Politi og forsvar ………………………………… ………………………………………… 41 3. Den produktmæssige afgrænsning af våbenlovens eksportkontrolor dning…… 42 3.1. Dansk ret…………………………….……………..……….… ………………………… …. . 42 3.1.1. Våbenlovgivni n- gen…………………………………………… …………………………….. 42 3.1.2. Dual-use forordnin- gen………………………………………………………………………. 44 3.2. Internationale instrumen- ter…………………………………………………..…………… . 45 3.2.1. EU’s fælles liste over militært u d- styr.…………………………………………….…… .. 45 32.2. Wassenaar Arrangemen- tet………………………… ……………………….. 49 32.3. Missilteknologiregi- met…………………………………………….……………………… .. 49 3.2.4. FN’s Konvention om Forbud mod Biologiske Våben (BTWC)…….……………… 50 3.2.5. FN’s Konvention om forbud mod Kemiske Vå ben (CWC)……. ….. …… 51 3.2.6. Australien Grup- pen.………………………………………………………………………… 52

- 4 - 3.2.7. Traktaten om ikke-spredning af atomvå ben (NPT) mv..……………………………… 52 3.2.8. Sammenfat- ning.……………………………………………………………………………… 53 3.3. Udenlandsk ret..………………………………………………………………………… …… 53 3.4. Bemærkninger fra Dansk Ind  u- stri………………………………………………………… 55 3.5. Arbejdsgruppens overvejel- ser…….……………………………………………………… . 56 3.5.1. Model 1: Opdatering af kategorierne i vå benlovens § 6……….. ……………………. 57 3.5.2. Model 2: ”Ren” anvendelse af EU’s/WA’s våben li- ste………………………………… 58 3.5. 3. Model 3: EU’s/WA’s våben liste og en dansk tillægsl  i- ste…………………………….. 60 3.5.4. Model 4: EU’s/WA’s våben liste og en bred opsamlingsbestemmel- se………………. 60 3.5.5 . Model 5: EU’s/WA’s våben liste og en ” catch-all” - klausul…………………………… 62 3.5.6 . Model 6: EU’s/WA’s  vå benliste og en bemyndigelse til konkrete kontrolpå læg… . 63 3.5.7 . Konklusi- on……………………………………………………………………………………. 63 4. Ikke-fysisk overfø r- sel..…. 66 4.1. Dansk ret………………………………………………… ………………………………… … 66 4.2. Internationale instrumen- ter.…………………………………………………………… …    .. 66 4.3. Udenlandsk ret…………………………………………………………… ………………… .. 67 4.4. Arbejdsgruppens overvejel- ser………………………………………………………… …… 67 5. Teknisk bistand vedrørende våben mv…………………… ……………………… 69 5.1. Dansk ret………………………………………… …… … 69 5 2 . Internationale instrumen- ter……………………………………………… ………………… 71 53. Udenlandsk ret…………………………………………… ………………………………… .. 73 54. Arbejdsgruppens overvejel- ser…………………………………………… ………………… 74 6. Forslag til lovbestemmel- ser……………………………. ………………………… 77

- 5 - Bilag 1: Skematisk oversigt over internationale instrumenter vedrørende våbenformidling Bilag 2: EU’s fælles liste over militært udstyr

- 6 - 1. Om arbejdsgruppen 1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen om reglerne for udfør sel af våben mv. blev nedsat den 10. maj 2001. Arbejdsgruppens opgaver er beskrevet således i kommissoriet: ”Arbejdsgruppen  skal  gennemgå  og  vurdere  de  spørgsmål,  som  reglerne  og  praksis  for  kontrol  med udførsel af våben mv. giver anledning til. Arbejdsgruppen  skal  med  udgangspunkt  i  bl.a.  de  lister,  der  er  udarbejdet  i  Wassenaar,  MTCR  og NSG, samt hvad der følger af  FN's  konvention om forbud mod kemiske våben og vedtagelser i EU, overveje, hvilke produkter der skal være omfattet af våbenlovgivningens ko   ntrol med udførsel af v å- ben.  Arbejdsgruppen  skal  endvidere  overveje,  i  hvilket  omfang  software,  teknologi,  teknisk  bistand mv. skal omfattes af kontrolordningen. For så vidt angår teknisk bistand skal arbejdsgruppen in  ddrage Rådets fælles aktion af 22. jun   i 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP) i overvejelserne. Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om eksportkontrolreglerne skal udstrækkes til også at o   mfat- te anden form for udførsel end fysisk udførsel. Ved sådan anden form for udførsel forstås bl.a. ove r- førsel af software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax e   ller telefon. Arbejdsgruppen skal i sammenhæng med overvejelserne vedrørende rækkevidden af våbenlovens ek s- portkontrolbestemmelse også overveje, om der er behov for regler om transport af våben mellem tre  d- jelande på skib eller ombord i luftfartøj eller køretøj, der er indregistreret i Danmark, og om brokerage skal reguleres i dansk ret. Arbejdsgruppen bør i den forbindelse være opmærksom på m ulighederne for at pålægge straf for handlinger, der er foretaget uden for den danske stat. Arbejd   sgruppen bør endvid e- re inddrage de igangværende internationale drøftelser på områderne i arbejdet. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med de ovennævnte overvejelser inddrage andre landes ekspor  tkon- trolregler, herunder regulering af særlige eksportkontrolspørgsmål. Arbejdsgruppen skal tillige gennemgå den praksis, der følges ved behandlingen af sager om udførsel af våben. Heri indgår,  at arbejdsgruppen skal foretage en gennemgang og  vurdering af den form for dokumentation, der kræves i disse sager, udformningen af de tilladelser, der gives, og de vilkår, som de gives på. Arbejdsgruppen  skal  som  led  i  overvejelserne  vurdere,  om  der  er  behov  for  ændring  af  reglerne  og praksis for kontrol med udførsel af våben mv. Såfremt arbejdsgruppen finder, at der er behov for lo   v- ændring eller ændring i praksis for kontrol med udførsel af våben, skal arbejdsgruppen udarbejde fo r- slag til sådanne regler eller praksis. Arbejdsgruppens eventuelle forslag bør tage højde for, at Danmark i lyset af den fremtidige teknol  ogi- ske  udvikling  samt  udviklingen  i  den  internationale  samhandel  og  det  internationale  samarbejde  om eksportkontrol hurtigt og fleksibelt skal kunne tilpasse udførselsreglerne til de krav, som måtte blive aktuelle i fremtiden.” På  baggrund  af  debatten  i  foråret  2003  om  våbentransport  anmodede  justitsministeren  arbejd   s- gruppen om at opprioritere spørgsmålet om regulering af   våbentransport med henblik på afg  ivel-

- 7 - se af en rapport, der kunne danne grundlag for fremsættelse af et lovforslag herom i folk  etings- samlingen 2003-04. Arbejdsgruppen  afgav  rapport  om  våbentransport  den  6.  december  2003.  Den  4.  februar  2004 fremsatte justitsministeren lovforslag nr.  L 158 om ændring af våbenloven (Transport af våben mv. mellem tredjelande). Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 353 af 19. maj 2004. Arbejdsgruppen har herefter behandlet de resterende emner i kommissoriet, bortset fra den ad- ministrative praksis i forbindelse med behandlingen af sager om udførsel af v å ben mv., som så- ledes vil blive behandlet i en særskilt delrapport  . Det bemærkes, at Justitsministeriet på opfordring fra Dansk Industri har anmodet arbejdsgru   ppen om – handlingen af emnerne i det oprindelige kommissorium – sma- teriellovens regler om udenlandsk ejerskab. Dette emne vil ligeledes blive behandlet i en særskilt delrapport. 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Arbejdsgruppen  har  afholdt  5  møder  vedrørende  emnerne  i  denne  rapport  og  har  i  de  tte  forlø b haft følgende sammensætning: Kontorchef Michael Højer , Justitsministeriet (formand) Kontorchef Bent Lindhardt Andersen, Erhvervs - og Byggestyrelsen Kontorchef Christian Arildsen, Forsvarsministeriet (møde 1 -3) Major Niels Poul Petersen, Forsvarsministeriet (møde 4 -5) Kontorchef Bjarne Bitsch, Erhvervs- og Byggestyrelsen Konsulent Per Fischer, Udenrigsministeriet Specialkonsulent Mette V. Krog, Told- og Skattestyrelsen Endvidere har statsadvokat for Fyn mv., Lise-Lotte Nilas, deltaget i arbejdsgruppens møder. Endelig har  Dansk  Industri deltaget i et af møderne for så vidt angår spørgsmålet om den pr o- duktmæssige afgrænsning af våbenlovens eksportkontrolordning.

- 8 - Fuldmægtig   Anette Arnsted, Justitsministeriet, har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. 1.3. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser 1.3.1. Våb enformidling EU’s  fælles  holdning  om  våbenmæglervirksomhed  (våbenformidling)  indebærer  en  folk eretlig forpligtelse for Danmark til at indføre kontrol med våbenformidling   efter nærmere angivne re  t- ningslinjer. Herudover har FN, OSCE og Wassenaar Arrangementet vedtaget instrumenter, som indebærer en politisk forpligtelse til regulering af våbenformidling. Det er arbejdsgru   ppens vur- dering, at disse øvrige internationale instrumenter ikke  forpligter til regulering ud over, hvad der følger af E U’s fæ   lles holdning. I henhold til EU’s fælles holdning defineres    de former for våbenformidling , som skal underlæ  g- ges kontrol, dels som forhandling eller arrangering af transaktioner, der kan indebære ove  rførsel af våben, dels som aktiviteter, hvorved en person, som selv ejer sådant udstyr, k  ø arrangerer overførsel af  udst yret.  Herudover indeholder definitionen en  geografisk  afgrænsning af de omfattede våbenoverførsler, jf. nedenfor. Arbejdsgruppen har  overvejet, hvor meget der skal til, før en person, der al ene agerer som mel- lemmand mellem overdrager og erhverver, kan anses for at have ”forhandlet” eller ”arra   ngeret” de  næv  nte  transaktioner.  Arbejdsgruppen  har  fundet,  at  formidleren  må  have  taget  a ktivt  del  i handelen/arrangeringen af overførslen og i en helhedsbedømme  lse anses for at have haft en ikke uvæsentlig  rolle  i  samspillet  mellem  aftaleparterne.  Videreg  ivelse  alene  af  f.eks.  oplysning  om identiteten  på  en  potentiel  køber  uden  yderligere  deltagelse  i  informationsudvek  sling,  forhand- ling, aftaleindgåelse mv. mellem parterne bør således typisk ikke    medføre , at forholdet falder ind under kontrolordningen. Arbejdsgruppen  har  endvidere  overvejet,  om  en  fremtidig  kontrolordning  for  vå benformidling tillige  bør  omfatte  andre  aktiviteter   end  de  i  EU’s  fælles  holdning  nævnte ,  som  kan  anses  for beslægtet  med  våbenformidling,     f.eks.  transport,  forsikring,  finansiering  og  markedsfø ring.  Ar- bejdsgruppen har imidlertid ikke fundet grundlag for at anbefale en udstrækning af kontro  lord- ningen til sådanne  aktiviteter. EU’s fælles holdning forpligter alene Danmark til at kontrollere formidling af våbenoverfør sler mellem  lande  uden  for  EU.  Arbejdsgruppen  har  –   blandt  andet  under  hensyn  til  EU-landenes forpligtelse  til  at  udføre  våbeneksportkontrol  i  henhold  til  EU’s  adfærdskodeks  herom – fundet grundlag for at anbefale udstrækning af   kontrolordningen til også at omfatte våbenove  r- førsle r fra og/eller til EU-lande.

- 9 - EU’s  fælles  holdning  forpligter  alene    til  kontrol  af  formidlingsaktiviteter,  der  foregår  på  dansk territorium. Formidlingsaktiviteter er som udgangspunkt ikke bundet til et bestemt sted, men kan foregå overalt, hvor de relevan te kommunikationsmidler er til stede. Under hensyn til den heraf følgende omgåelsesrisiko    har arbejdsgruppen fundet, at også formidlingsaktiviteter, som foret a- ges  i  udlandet,  bør  være  omfattet     af  kontrolordningen.  Dog  bør  aktiviteter  foretaget  i  de  an dre EU-lande undtages, da disse aktiviteter allerede vil være underlagt kontrol i det pågæ ldende land, jf.  forpligtelsen  hertil  i  EU’s  fælles  holdning.     Arbejdsgruppen  finder  endvidere,  at  aktiviteter foretaget af personer med fast bopæl eller hjemsted i udlande  t bør  være undt  aget fra den danske kontrolordning. Både EU’s  fælles holdning og  andre internationale instrumenter indeholder en opfordring til at overveje  at  indføre  registrering  og   forhåndsautorisation  af   våben formidlere.  I  henhold  til  EU’s fælles holdn  ing gælder    der imidlertid et krav om tilladelse til formidlingsaktiviteter vedrørende hver enkelt våbenoverførsel, og der   er således ikke mulighed for at udstede mere generelle till a- delser. Derfor har en autorisation af formidleren som sådan  efter arbejdsgruppens opfattelse ikke en så væsentlig selvstændig værdi, at den kan stå mål med den administrative by rde herved. På samme baggrund og da der i forvejen i henhold til EU’s fælles holdning vil ske opbevaring i 10 år  af oplysninger om alle, der får tilladel se til formidling, har arbejdsgruppen heller ikke fundet anledning til at anbefale indførelse af en  registreringsordning. Det  er  arbejdsgruppens  opfattelse,  at  de  våben  mv.,  som  skal  omfattes  af  kontrolordningen  for våbenformidling, bør svare til anvende  lsesområdet for våbenlovens eksportkontrolordning. Arbejdsgruppen finder, at hovedreglen i dansk ret om, at både forsætlige og uagtsomme ove   rtræ- delser af særlovgivning  en straffes, bør fastholdes i relation til  kontrolordningen for våbe nformid- ling. Endvidere bør strafferammen for overtrædelse af forbuddet mod våbenformidling uden ti l- ladelse svare til strafferammen for overtrædelse af forbuddet mod eksport af våben uden tillade   l- se, dvs. bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændi gheder fæng  sel indtil 2 år. Politi  og  forsvar  er  i  vidt  omfang  undtaget  fra  forbuddet  i  våbenloven  mod  udførsel  af  våben uden tilladelse. Der er imidlertid ikke grundlag for at undtage politi og forsvar fra en kommende kontrolordning for våbenformidling, da EU’s fæl    les holdning ikke giver mulighed for en sådan undtagelse. Arbejdsgruppens  anbefalinger  indebærer  sammenfattende,  at  alle  internationale  forpligtelser  af juridisk og politisk karakter vedrørende kontrol med våbenformidling   opfyldes. For så vidt a ngår det geografiske anvendelsesområde for kontrolordningen går a  rbejdsgruppens forslag til regule- ring af våbenformidling videre, end Danmark er forpligtet til, idet  ikke kun formidlingsaktivite- ter,  som  foretages  på  dansk  territorium,  men  også  formidlingsaktiviteter    foretaget  i  lande  uden

- 10 - for EU er omfattet, medmindre aktiviteterne udføres af personer med fast bopæl eller hjemsted i udlandet. Det  skal  dog  bemærkes,  at  arbejdsgruppen  ikke  har  taget  stilling  til,  om  FN’s    Sikkerhedsråds resolution 1540 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben mv. indebærer en forpligtelse til generelt at forbyde eller kontrollere formidling af masseødelæggelsesvåben og fremføring smid- ler hertil. Justitsministeriet vil tage stilling hertil i en samlet gennemgang af våbenlovgi vningen i lyset af resolutionen. 1.3.2. Den produktmæssige afgrænsning af våben eksportkontrollen Arbejdsgruppen har foretaget en gennemgang af en række internationale instrumenter, som   for- pligter til eksportkontrol af våben og militært udstyr. Det    er arbejdsgruppens vurdering, at samt- lige våben og militære produkter, som i henhold til nævnte instrumenter skal underlæ gges eks- portkontrol,  er  dækket  af  EU’s/WA’s  våbenliste,  som  i  det  hele  anses  for  omfattet  af den  gæ  l- dende våbeneksportkontrolordning, jf.  våbenlovens §  6. Det er dog ikke alle kategorier på EU’s/WA’s våbenliste, som efter en naturlig sproglig forst   åe l- se falder ind under våbenlovens § 6 , som i dag indeholder 5 brede kategorier omfattende våben, ammunition,  krigsmateriel,  produktionsmidler  til  de  fornævn  te  produkter,  og  eksplosivstoffer. Hvis  systemet  med  de  brede  kategorier  skal  bibeholdes,  bør  der  således  efter  arbejd  sgruppens opfattelse ske en opdatering af de nuværende kategorier. På  baggrund  af   blandt  andet  Dansk  Industris  ønske   om  at  anvende  EU’s/WA’s  våbenliste   som produktmæssig    afgrænsning  af  våbenlovens  eksportkontrolordning  og  oplysninger  om  ekspor   t- kontrolordningen  i  andre  lande  har  arbejdsgruppen  overvejet  forskellige  muligheder  for  den fremtidige afgrænsning.   Der kan navnlig tænkes følgende 6    modeller: 1)  Opdatering af de nuværende kategorier i våbenlovens § 6. 2)  ”Ren” anvendelse af EU’s/WA’s v   å benliste. 3)  EU’s/WA’s våbenliste og en dansk tillægsl    iste. 4)  EU’s/WA’s våbenliste og en bred opsamlingsbestemmelse, der omfatter alle former   for mili- tært udsty  r, som ikke er omfattet af listen. 5)  EU’s/WA’s våbenliste og en ”catch   -all” -klausul, der omfatter alle former for militært u  dstyr, som  ikke  er  omfattet  af  listen,  når  det  pågældende  udstyr  er  beregnet  for  et  embarg obelagt land eller til anvendelse i forbindelse med masseødelægge   lsesvåben. 6)  EU’s/WA’s  våbenliste  og  en  bemyndigelse  for  myndighederne  til  i  konkrete  tilfælde  at  p å- lægge en eksportør at ansøge om udførselstill adelse. Der kan endvidere tænkes forskellige kombinationer af modellerne.

- 11 - Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være fordelagtigt for eksportører og andre, for hvem produktafgrænsningen i våbenlovens § 6 har betydning (navnlig våbentransportører, jf. våbenl o- vens § 7 a, og våbenformidlere, jf. de kommende regler herom) at anvende en udt øm mende pro- duktliste, jf. model 1 og 2. Tvivlen om bestemmelsens produktmæssig  e rækkevidde    vil dermed blive begræn  set mest muligt, selv om også  EU’s/WA’s liste indeholder en ræ   kke skønsprægede formuleringer, der kan give anledning til fortolkningstvivl. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at risikoen for, at der vil være eller komme v  æ  sent- lige våben/militære produkter ud over EU   ’s/WA’s liste og  en dansk tillægsliste, jf. model 3, må anses for lille, og at det i givet fald formentlig kun vil være i   en begrænset periode (in  dtil en re- videret våbenliste  træder i kraft  ). Arbejdsgruppen finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke, at fordelene ved at anvende en udtømmende  produktliste  er  så  tungtvejende,  at  denne  risiko  bør  tages.  Det  er  således  a rbejds- gruppens  opfattelse,  at  våbeneksportkontrolordningen  bør  omfatte  samtlige  produkter  på  de  til enhver tid gældende våbenlister i EU og Wassenaar Arrangementet, og at også res tmængden   af nuværende og fremtidige våben og militære produkter automatisk – vs. uafhæ  ngigt af listerevi- sioner mv. – Dette resultat kan opnås ved hjælp af model 1    (den opdaterede version af våbenlovens § 6) e ller model  4  (WA’s/EU’s  våbenliste  med  en  opsamlingsbestemmelse  svarende  til  den  opdat  erede version  af  §  6).  De  to  modeller  indebærer  reelt  samme  retstilstand,  idet  samtlige  produ  kter  på EU’s/WA’s  liste  og  andre  produkter,  som  uden  at  være  omfattet  af  EU’s/WA’s  liste  falder  ind under kategorierne i den opdaterede § 6, vil være underlagt eksportkontrol   efter begge modeller. Arbejdsgruppen anbefaler model 1 under hensyn til, - at  inkorporeringen  af  EU’s/WA’s  liste  direkte  i  lovgivningen   som  led  i  model  4  alene  er  af informativ betydning, - at inkorporeringen af EU’s/WA’s liste vil medføre behov for ændring a f den pågæ   ldende lov eller bekendtgørelse, hver gang EU’s eller WA’s våbenliste ændres, hvilket erfaring smæssigt sker årligt , - at  den  opdaterede  §  6  også  efter  en  naturlig  sproglig  forståelse  dækker  alle  kateg orier  på EU’s/WA’s liste, og - at  sammenhæ  ngen  mellem  §  6  og  EU’s/WA’s  liste  all erede  i  dag  må   anses  for  kendt  af  de danske virksomheder. Denne sammenhæng fremgår af    regeringens årlige rapporter om u dfø r- sel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark. Selv om model 1 indebærer, at E  U’s/WA’s våbenliste kun er en delmængde af, eller ekse    mpler på, de produkter, som er omfattet af våbenlovens § 6, så er der tale om så stor en delmæn gde/så

- 12 - omfattende eksemplificering, at virksomheder og myndigheder i de allerfleste tilfælde, hvor u  d- førsel stilladelse er påkrævet, kan finde det pågælde nde produkt på listen. EU’s/WA’s våbenliste   er således  det væsentlig  ste fortolkningsbidrag til våbenl ovens § 6 og der- med et nyttigt værktøj for eksportører og andre, der er berørt af bestem melsen. Sammenhængen mellem våbenlovens § 6 og EU’s/WA’s liste   bør derfor  efter arbejdsgruppens opfattelse fremgå tydeligt af både det kommende lovforslags bemærkninger og af andet information   smateriale om bestemmelsen. Endvidere bør både EU’s og WA’s til enhver tid gældende lister gøres  tilgæng  e- lige på de n eller de relevante myndigheders hjemmesider. 1.3.3.    Ikke-fysisk overførsel Arbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang ikke-fysisk overførsel af  våbenrelateret  teknolo- gi og software til udlandet ved hjælp af fax, telefon elle  r andre elektroniske medier skal under- lægges kontrol. Wassenaar Arrangementet vedtog i 2001 en kortfattet ”St atement of Understanding” om at  føre kontrol med udførsel af våbenrelateret software og teknologi uafhængigt af overførsel småden. Hvad enten våbe nrelateret software og teknologi udføres fysisk (f.eks. på diskette, cd  -rom eller papir) eller ikke-fysisk (f.eks. pr. fax eller e-mail) opnås det samme resultat, nemlig at den p å- gældende  software  eller  teknologi  overføres  fra  Danmark  til  udlandet.  Beskytt   elsesinteressen  – dvs. interessen i at sikre, at våbenrelateret software/teknologi ikke kommer i ”forkerte hæ nder”  – er  således  den  samme.  Hertil  kommer,  at  en  ordning,  hvor  alene  fysisk  udførsel  ko  ntrolleres, giver vide omgåelsesmuli gheder. På den baggr und finder arbejdsgruppen, at det afgørende for, om udførsel af software og te  kno- logi til udlandet skal kræve tilladelse, bør være, om den pågældende teknologi og sof tware efter sin art er omfattet af eksportkontrolordningen, og ikke på hvilken måde udfør   slen sker. Efter  arbejdsgruppens  opfattelse  bør  mundtlig  overførsel  af  teknologi  pr.  telefon  eller  lignende kommunikationsmiddel dog – -use området  – ttet af kontrolordningen, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæ- ses eller beskrives pr. telefon eller lignende på en sådan måde, at der i alt væsentligt o pnås det samme resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted  . Formålet med denne afgrænsning er på den ene side at modvirke omgåelse af  eksportkontrolreglerne ved hjælp af    mundtlig gengivelse af  rapporter  mv.  frem  for  fremsendelse  af  selve  dokumentet,  og  på  den  anden  side  at   undgå  at gribe ind i adgangen til ucensureret at føre almindelige samt aler med fagligt islæt. 1.3.4.    Teknisk bistand

- 13 - EU vedtog i 2001 en fælles aktion, som påbyder medlemsstaterne at kontrollere teknisk bistand vedrørende  masseødelæggelsesvåben,  som  ydes  i  lande  uden  for  EU  med  undtagelse  af  visse nærmere angivne nærtstående lande. Den fælles aktion omfatter dels   kontrol med teknisk bistand  vedrørende dual -use produkter, der skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og missiler til fremføring heraf  (heref- ter benævnt dual  -use teknisk bistand), dels teknisk bistand, som relaterer sig direkte til produk- ter, der alene kan anvendes som masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen civile a n- vendelsesmuligheder, eller missiler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremføring af masseødelæggelsesvåben (herefter benævnt våbenteknisk bistand). Det bemæ  rkes, at regler ved- rørende  dual-use teknisk bistand hører under  Økonomi  - og Erhvervsministeriet, mens regler ved- rørende  våbenteknisk bistand hører under Justitsm  inisteriet. Der er i det internationale samarbejde ikke herudover vedtaget retningslinjer for, endsige forplig- telser til, indførelse af kontrol med teknisk bistand på våbenområdet , jf. dog bemærkni  ngerne i afsnit 5.3. om FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540. Kontrol af personer, der under ophold i udlandet yder teknisk bistand, adskiller sig væsentligt fra både   den  traditionelle  våbeneksport kontrol  og  kontrol  med  våbe nformidling,  idet  kontrol  med teknisk bistand griber ind i individers adgang til at tage arbejde, undervise mv. i udlandet. På den baggrund finder arbejdsgruppen ikke grundlag fo r at anbefale, at Danmark indfører gen e- rel kontrol med teknisk bistand ud over, hvad der følger af EU’  s fælles aktion   om teknisk bistand vedrørende masseødelæggelsesvåben . Det er i den forbindelse arbejdsgruppens opfattelse, at reglerne om våbenteknisk bi stand bør sv a- re til reglerne om dual-use teknisk bistand. Arbejdsgruppen lægger he  rved vægt på, at de to fo   r- mer  for  teknisk  bistand  tjener  samme  formål,  og  at  overgangen  mellem  teknisk  bistand  ve drø- rende dual-use produkter, der skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, og v å- benteknisk bistand, som vedrører selve masseødelæggelsesvåbnene, kan være gl idende.   Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i våbenloven indsættes bestemmelser om kontrol med v å- benteknisk bistand, som svarer til bestemmelserne om dual-use teknisk bistand, jf. Økonomi  - og Erhvervsministeriets lovforslag herom. Arbejdsgruppen finder dog – Øk  onomi- og Erhvervsministeriets lovforslag –   ikke grundlag for at begrænse strafansvaret for overtrædelse af forbuddet mod  ydelse af teknisk bistand på våbenområdet    til forsætlige og  groft uagtsomme handlinger.

- 14 - Arbejdsgruppen  lægger  herved  vægt  på,  at  mens  dual -use  teknisk  bistand  både  kan  anvendes  i forbindelse  med  masseødelæggelsesvåben  og  til  fredelige  formål,  så  retter den  våbentekniske bistand  sig  direkte  mod  masseødelæggelsesvåben.  Således  kan  en  yder  af  dual -use  teknisk  bi- stand meget vel savne kendskab til det endelige formål med bistanden, mens en yder af våbe  n- teknisk bistand, jf. definitionen ovenfor, må antages so m udgangspunkt at være klar over de  tte.

- 15 - 2. Våbenformidling Spørgsmålet  om  kontrol  med  våbenformidling  har     i  de  senere  år  været  genstand  for  tilt   agende opmærksomhed  i  internationale  fora  som  FN,  EU,  OSCE  og  Wassenaar  A  rrangementet  samt ikke-statslige  organisationer  som  f.eks.  PRIO  (International  Peace  Research  Institute,  Oslo)  og BASIC (British American Security Information Council). Baggrunden herfor er blandt andet et indtryk af øget cirkulation af overskudsvåben e  fter den kolde krigs afslutning og våben handleres og andre mellemmænds udnyttelse af ”svage led” i den globale kontrolkæde, som udgøres af de enkelte landes kontrolordninger for våbenoverførsler.   Det antages således, at våbenhan  dlere mv. målrettet placerer deres aktiviteter i lande, hvor den nat ionale lovgivning ikke lægger dem hi  n- dringer i vejen¹. Som det vil fremgå af afsnit  2.3. og 2.4. , findes der en række forskellige definitioner af våbe n- formidling –  også kaldet våbenmæglervirksomhed, ”arms brokering” eller ”arms brokerage” –  i internationale instrumenter og nationale love. Fælles for definitionerne er imidlertid, at de vedr  ø- rer aktiviteter med henblik på overførsel af våben fra ét land til et andet. Nogle definiti  oner om- fatter  alene  handlinger  foretaget  af  personer,  der  som  mellemmænd    forhandler  eller  arrangerer overførsel  af  våben    mv.  mellem  sælger/afsender  og  køber/modtager,  mens  andre  defin   itioner tillige omfatter handlinger foretaget af personer, der forhandler eller arrangerer overførsel af e g- ne  våben   mv.  mellem  to  lande.  Endvidere  omfatter  nogle  definitioner  kun  overførsler  mellem tredjelande, mens andre tillige omfatter udførsel fra det pågældende regeludst edende land. 2.1. Omfanget af dansk våbenformidling Der  findes  ingen  opgørelser  over  omfanget  af  dansk  våbenformidling    forstået   som  forhandling og  arrangering  af  våbenoverførsler    foretaget  af  danske  mellemmænd  .  Der  findes  heller  ingen opgørelser over omfanget af  danskeres forhandling og arrangering af overførsler mellem tre dje- lande af våb en mv., som vedkommende danskere selv ejer. Derimod fremgår det af regeri ngens rapport om udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse i 2003, at der dette år blev meddelt 180 tilladelser til permanent udførsel af forsvarsmateriel  fra Danmark til en samlet væ  r- di af ca. 594 mio.kr. 2.2. Dansk ret 2.2.1. Våbenlovgivningens regler om våbenoverførsler 1 Jf. Brian Wood og Johan Peleman: ”The Arms Fixers” (1999).

- 16 - Der findes i øjeblikket ingen generel regulering af våbenformidling i dansk ret.    Der findes der- imod  generelle kontrolordninger vedrørende udførsel af våben fra Danmark, regler om tran   sport af våben mellem tredjelande , og regler om overførsel af våben til lande omfattet af jur  idisk bin- dende FN-våbenembargoer , jf. nedenfor. Disse regler sætter   –   sammen med straffelovens almin- delige regler om medvirken – græn  ser for, hvornår  en våbenformi dler lovligt kan forhandle eller arrangere en våbenoverførsel  . I henhold til våbenlovens § 6, stk. 1,  er det forbudt uden tilladelse i hvert enkelt tilfælde at   udfør e - våben  af enhver art, med undtagelse af jagtvåben, - ammunition, med undtagelse af ammunition til jagtvåben - krigsmateriel, - produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af vå- ben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktion  smidler, og - eksplosivstoffer. Justitsministeren kan endvidere efter våbenlovens § 6, stk. 2, udstede forbud mod, at der udf ø våben og ammunition af nogen art. I henhold hertil har justitsministeren i våbenbekendtg  ø relsens § 27 bestemt, at udførsel af våben af enhver art, med undtagelse af visse knive og d  olke, er for- budt uden tilladelse. Tilladelse  udstedes  som  udgangspunkt  af  Justitsministeriet.  Politiet  meddeler  dog  tilladelse  til udførsel af visse våbentyper til visse modtagerlande, jf. våbenbekendtgørelsens § 27, stk. 2. Overførsel af våben mellem t  redjelande, dvs. alle andre lande end Danmark, er reguleret i vå ben- lovens § 7 a, som blev indsat ved lov nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Tran   s- port af våben mellem tredjelande). Efter § 7 a, stk. 1, kan justitsministeren efter fo rhandling med udenrigsministeren forbyde transport af de af § 6, stk. 1, omfattede våben mv. mellem tredjela n- de, når der er tale om nærmere angivne modtagerlande. Det er i forarbejderne til b   estemmelsen forudsat, at der skal udstedes forbud mod transport af våben ti l lande, der er omfattet af en FN-, EU- eller OSCE-våbenembargo. Herudover kan der eventuelt udstedes forbud vedrørende lande, som  der  i  andre  bredt  sammensatte  internationale  fora  træffes  beslu  tning  om  at  forbyde  eller modvirke våbenoverførsler til. Efter § 7 a, stk. 2, er det endvidere forbudt at transportere de i stk. 1 nævnte våben mv. me   llem tredjelande, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i afsender- og modtagerlandet forelig- ger  de  efter  lovgivningen  i  vedkommende  lande  nødvendige  tilladelse r  til  henholdsvis  udførsel og indførsel.

- 17 - Der er i henhold til § 7 a, stk. 3, mulighed for at meddele dispensation fra forbuddene i stk. 1 og 2. Endelig kan justitsministeren efter § 7 a, stk. 4, bestemme, at stk. 1 og 2 skal gælde v  å ben af enhver art. Justitsministeren har i henhold til § 7 a, stk. 1 og 4, udstedt bekendtgørelse nr. 954 af 20. se p- tember 2004 om transport af våben mv. mellem tredjelande (våbentransportbekendtgørelsen)   .   Såvel indgåelse af og instruktion om indgåelse af aftale om transpo   rt som faktisk udførelse af og instruktion om faktisk udførelse af transport er omfattet af reglerne i § 7 a  og våbentran sportbe- kendtgørelsen . Derimod er en eventuel mellemmands formidling af en aftale om våbe ntransport ikke omfattet, men kan  – ndighederne – æ- delse af de nævnte fo  rbud. [Kongelige anordninger udstedt af Udenrigsministeriet, jf. lov om visse forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, til opfyldelse af våbenembargoer vedtaget af  FN’s Sikkerhedsråd i henhold til FN-pagtens kapitel VII indeholder typisk – ere indhold af den pågældende FN   -embargo – e- ring af våben og krigsmateriel til det pågældende embargobelagte land. Våbe nformidling i form af forhandling eller arrangering af overførsel af egne våben til det pågælde nde land er omfattet af et sådant forbud og dermed strafbar efter straffelovens § 110 c, stk. 2. En person, der som me l- lemmand er med til at forhandle eller arrangere overførsel af våben mellem sælger/afsender og køber/modtager, kan imidlertid som hovedregel ikke anses for sel vstændigt at overtræde forbu d- det, men vil efter omstændighederne kunne straffes for medvi  rken. (Er UM enig?)] Formidling  af  våben  kan  også  i  øvrigt  efter  omstændighederne  være  omfattet  af  andre  beste m- melser i straffeloven, herunder straffelovens § 114 b om medvirken til terrorisme. 2.2.2. Dansk jurisdiktion (straffemyndighed) Våbenformidling er ikke nødvendigvis kny  ttet til dansk territorium, men kan foregå i u dlandet. På den baggrund gennemgås i dette afsnit reglerne om dansk straffemyndighed og de heraf fø   l- gende begrænsninger for anvendelse og håndhævelse af eventuelle fremtidige straffeb estemmel- ser vedrørende diss e handlinger. Handlinger,  som  foretages  i  den  danske  stat  og  på  danske  fartøjer  (dvs.  skibe,  der  sejler  under dansk  flag,  og  luftfartøjer,  som  er  dansk  registreret),  hører  under  dansk  straffemyndighed,  jf. straffelovens § 6 (territorialprincippet). Bestemmelsen kræver ikke, at hele den kriminelle vir  k- somhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af virksomheden er foretaget her i la ndet, må forholdet således antages at være undergivet dansk straffemyndighed efter denne b estemmel- se.

- 18 - Dansk straffemyndighed omfatter endvidere handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk  statsborgerskab  eller  bopæl  i  Danmark,  jf.  straffelovens  §   7,  stk. 1,  (personalprincippet). Hvis   handlingen   foretages   inden   for   folkeretligt   anerkendt   statsområde,   er   d et   dog   som altovervejende hovedregel en betingelse, at handlingen er strafbar både efter gerningsstedets lov og  dansk  lov  (princippet  om  dobbelt  strafbarhed),  og  at  den  pågældende  danske  straffeb   e- stemmelse  ikke  efter  sit  gerningsindhold  er  territorialt  begrænset  til  forhold  begået  i  Danmark. Efter stk. 2 finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på udlandshandlinger begået af en pe  r- son, der har indfødsret eller bopæl i de andre nordiske lande, og som opholder sig her i landet på påtaletid spunktet. Hvis der er tale om en handling udført i udlandet af en ansat i et selskab med hjemsted i Da n- mark,   som   er   ansvarlig   for   den   ansattes   handlinger,   er   spørgsmålet,   om   lovovertræde l- sen/handlingen skal anses for begået i udlandet eller i Danmark. Efter retspraksis anses en selskabsovertrædelse som udgangspunkt for begået dér, hvor den a  n- satte begår den handling eller undladelse, som udløser selskabsansvaret, jf. Vestre Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, side 705, og Højesterets dom refereret i U   geskrift for Retsvæsen 1995, side 9. De nævnte domme angår imidlertid begge objektivt arbejd sgiveransvar (dvs. at arbejdsgiveren ifalder strafansvar for den ansattes lovovertrædelse, selv om overtræde l- sen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig ell  er uagtsom), hvor der ikke beviseligt fore- lå et forsætligt eller uagtsomt forhold, der kunne stedfæstes til selskabets (arbejdsgiverens) hje m- sted. Hvis selskabsovertrædelsen udløses af et tilregneligt forhold, der i stedlig henseende kan he   nfø- res til selskabets hjemsted, f.eks. i tilfælde, hvor en mangelfuld eller urigtig instruktion har ført til, at ansatte begår en overtrædelse uden for selskabets hjemsted, er det mere usi   kkert, hvor den lovstridige  handling  kan  og  bør  anses  for  begået.  I  Straffelovråde   ts  betæn  kning  nr.  1289/1995 om juridiske personers bødeansvar anføres herom: ”Gode grunde, herunder hensynet til en ensartet regel, der finder anvendelse  ved selskabsovertrædelser, ua   nset hvordan  overtrædelsen  nærmere  er  begået,  kunne  tale  for  at  vælge  d et  sted,  hvor  gerningsindholdet  realiseres, som gerningssted. I modsat fald vil det f.eks. kunne blive vanskeligt at afgøre, hvor en selskabsovertr æ  delse skal anses for begået, hvis overtrædelsen skyldes flere fejl, der er begået forskellige steder, f.eks. tilfæ  lde hvor en sel- skabsovertrædelse må tilskrives mangelfuld instruktion på hjemstedet i kombination med uforsi gtighed udvist af en ansat på «gerningsstedet». På den anden side kan en sådan regel være betænkelig, hvis den afskærer dansk j u- risdiktion over for et selskab her i landet i tilfælde, hvor der påviseligt foreligger fejl begået på dansk område. En løsning, der sikrer dansk jurisdiktion i denne type sager, opnås, hvis såvel selskabets hjemsted som det sted, hvor overtræde  lsen manifesterer sig, anses som gerningssted.” Straffelovens  §§ 6  og  7  (territorial-  og  personalprincippet)  suppleres  af  § 8,  hvorefter  der  efter omstændighederne  er  dansk  straffemyndighed  i  forhold  til  udlandshandlinger  uden  hensyn  til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Det gæl   der bl.a. i tilfælde, hvor »handlingen er omfattet af

- 19 - en mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsfo rføl g- ning«, jf. § 8, nr. 5. Formålet med denne bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 322 af 4. juni 1986,  er  blandt  andet  at  opfylde  –   og  muliggøre  opfyldelse  af  fremtidige   – andre mellemfolkelige aftaler, der indebærer en forpligtelse for Danmark til at have dansk stra  f- femyndighed  med  henblik  på  at  kunne  strafforfølge  nærmere  angivne  overtræd elser,  jf.  Folke- tingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 2080  -2081 og 2087. Når der i medfør af de ovennævnte regler sker påtale her i landet, skal afgørelsen såvel om straf som  om  andre  retsfølger  af  handlinger  ske  efter  danske  regler,  jf.  straffelovens  §  10,  stk. 1.  Er forholdet undergivet dansk straffemyndighed i medfør  af straffelovens §  7, stk. 1, nr. 2 (vedrø- rende handlinger foretaget af danskere i udlandet, når handlingerne er strafb are både efter dansk ret og efter lovgivningen på gerningsstedet) , kan der dog ikke idømmes stre ngere straf end efter gerningsstedets lovgivning, jf. § 10, stk. 2. 2.3. Internationale instrumenter om våbenformidling I  det  følgende  gennemgås internationale    instrumenter vedrørende kontrol  med våbenformi  dling vedtaget i EU, FN, OSCE og Wassenaar Arrangementet med henblik på kortlægge    de juridiske og politiske forpligtelser, som Danmark på dette område har påtaget sig i det internationale sa   m- arbejde. 2.3.1. Instrumenter med folkeretligt bindende bestemmelser om våbenformidli ng 2.3.1.1. EU’s fælles holdning om våbenmæglervirksomhed (våbenformidling) Den  26.  juni  2003  vedtog  Rådet  en  fælles  holdning  om  kontrol  med  våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP),  som  forpligter  medlemsstaterne  til  at  indføre  kontrol  med  formidling  af  v å- benoverførsler me llemlande uden for EU . Den  fælles  holdning  forpligter  hver  medlemsstat  til  at  kontrollere  formidlingsaktivit  eter,  som foregår på   medlemsstatens territorium, gennem national lovgivning. Medlemsstaterne opfordres endvidere  til  at  overveje  at  kontrollere  formidlingsaktiviteter,  som  udføres  af  den  enkelte  me d- lems stats statsborgere uden for medlemsstatens territorium, jf. artikel 2. Våbenformidling defineres  i artikel 2, stk. 3, som aktiviteter, hvorved en person forhandler eller arrangerer transaktioner, som kan indebære overførsel af produkter omfattet af EU’s fæ lles liste over militært udstyr, der er omfattet af EU’s adfærdskodeks for våbenek sport (EU’s våbenliste) , fra ét ikke-EU-land til et andet. Omfattet er desuden aktiviteter, hvorved en person, som selv ejer sådant udstyr, køber, sælger eller arrangerer overførsel af udstyret fra ét ikke    -EU-land til et an- det. Overførsler af våben mellem, til eller fra EU  -lande er ikke omfattet. Den enkelte medlems- stat  kan  i  henhold  til  bestemmelsen  dog  fortsat  i  sin  nationale  lovgivning  lade  definitionen  af

- 20 - våbenformidling  omfatte  tilfælde,  hvor  der  eksporteres  militært  udstyr  fra  medlemsstatens  eget eller en anden medlemsstats område. Det bemærkes, at der under forhandlingerne af forslaget i COARM (R  ådets arbejdsgruppe ve drø- rende eksport af konventionelle våben) var enighed om, at begrebet ’overførsel’ (’transfer’) som udgangspunkt ikke omfatter transport af våben, men at medlemsstaterne hver især dog kan vælge at indfortolke transport i begrebet og lade våbentransport være omfattet af deres nation   ale regler om kontrol med formidling. Der skal efter den fælles holdning etableres en ordning, hvor formidlingsaktiviteter i hvert ti  lfæ de kræver   tilladelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne finder sted, og – – sstat, hvor formidle ren har bopæl eller er etableret. Afgørelsen af, om tilladelse skal meddeles, skal træffes ud fra kriterierne i EU’s adfærdskodeks for våbenek   sport, jf. artikel 3, stk. 1.   Medlemsstaterne  skal  bevare  oplysninger  i  mindst  10  år  om  alle  personer,  der  får  tilladelse  til formidling, jf. artikel 3, stk. 2. Medlemsstaterne kan endvidere indføre en ordning, hvorefter formidlin g kun må foretages af på forhånd  autoriserede personer, ligesom medlemsstaterne kan etablere et register over formidlere. Der  skal  imidlertid  uanset  registrering  eller  autorisation  som  formidler  indhentes  tilladelse  til konkrete formidlingsaktiviteter som angivet ovenfor, jf. artikel 4, stk. 1. Der  skal  etableres  et  system  for  udveksling  af  information  om  formidlingsaktiviteter  mellem medlemsstaterne og, i relevant omfang, med tredjelande, jf. artikel 5. Endelig er medlemsstaterne forpligtede til at etablere passende sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for at sikre effektiv håndhævelse af kontrollen med formidling, jf. artikel 6. Der er ikke fastsat nogen frist for gennemførelse af den fælles holdning. Den fælles holdning er   folkeretligt bindende for Danmark. 2.3.2. Instrumenter med politisk bindende bestemmelser om våbenformidling 2.3.2.1. FN’s våbe  nprotokol FN’s Generalforsamling vedtog den 31. maj 2001 ved resolution nr. 55/255 en protokol om be- kæmpelse af ulovlig fremstilling af og   handel med skydevåben og dele, komponenter samt a m- munition  hertil  (Protocol  against  the  illicit  manufacturing  of  and  trafficking  in  firearms,  their parts  and  components  and  ammunition  supplementing  the  United  Nations  Convention  against

- 21 - transnational organized crime). Andre former for våben/forsvarsmateriel er ikke omfa ttet af pro- tokollens bestemmelser. Protokollen knytter sig til FN’s konvention om bekæmpelse af græns e- overskridende  organiseret  kriminalitet  (også  kaldet  Palermo -konventionen),  som  blev  vedtaget den 15. november 2000 ved resolution 55/25. Med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig fremstilling af, og handel med, de af prot   okol- len omfattede skydevåben mv. skal medlemsstaterne i henhold til protokollens artikel 15  overve- je  at  etablere  et  system  for  regulering  af  våbenformidling.  Ifølge  bestemmelsen  kan  en  sådan regulering indeholde et eller flere elementer så som: a)    Krav om registrering af våbenformidlere, der opererer  på statens område  , b)   Krav om tilladelser eller autorisationer til våbenform idling, eller c)    Krav om angivelse af navne og adresser på formidlere, der er involveret i den pågæ lden- de transaktion,i import - og eksporttilladelser eller medfølgende dokumenter. Endvidere opfordres lande, der har etableret tilladelsesordninger vedrørende  våbenformidling, til at udveksle information om våbenformidlere og våbenformidling og til at   bevare oplysninger om våbenformidlere og våbenformidling i mindst 10 år. FN’s  våbenprotokol  er   som  udgangspunkt  folkeretligt  forpligtende  for  Danmark,  men  bestem- melserne om våbenformidling er efter deres formulering ikke binde nde. Våbenprotokollen er på nuværende tidspunkt undertegnet af 52 stater , og ratificeret, accepteret, godkendt  eller  tiltrådt   af  30 stater .  Protokollen  træder  i  kraft,  når  den  er     ratificeret,  accepteret, godkendt eller tiltrådt af 40 lande.  Danmark har undertegnet, men endnu ikke ratificeret, accepte- ret eller godkendt protokollen. 2.3.2.2.   FN’s  handlingsprogram  til  bekæmpelse  af  illegal  handel  med  håndvåben  og  lette vå ben Handlingsprogrammet  blev  vedtaget  enstemmigt  på  FN’s  håndvåben   konference  i  New  York  i juli 2001 og sigter på bekæmpelse af den illegale handel med håndvåben  og lette våben. Me d- lemslandene påtager sig  i handlingsprogrammet  at føre kontrol med  eksport, transit og formi  d- ling af håndvåben og lette våben. I henhold til pkt. 14 påtager medlemslandene sig således at udvikle hensigt  smæssig lovgivning eller administrative procedurer, som regulerer aktiviteter vedrørende formidling af håndv  å ben og lette våben. Denne lovgivning eller d isse procedurer bør omfatte forholdsregler så som   registre- ring  af  formidlere,  et  system  med  tilladelser  eller  autorisationer  til  formidlingsaktiviteter  samt

- 22 - passende straf for alle ulovlige formidlingsaktiviteter udført   inden for den pågældende stats j   u- risdiktion og kontrol. FN’s handlingsprogram er politisk forpligtende for Danmark. 2.3.2.3. Wassenaar Arrangementets retningslinjer (” elements”)  for effektiv lovgivning om vå benformidling Wassenaar Arrangementet har på plenarmøde i december 2003 vedtaget r  etningslinjer for effek- tiv lovgivning om våbenformidling (Elements for Effective Legislation on Arms Brok ering). Våbenformidling defineres  i retningslinjernes pkt. 1, stk. 1, som aktiviteter vedrørende fo rhand- ling eller arrangering af kontrakter, salg, handel, arrangering af overførsel af våben og beslæ gtet militært udstyr, som kontrolleres af Wassenaar Arrangementets medlemslande, fra ét tredj eland til et andet tredjeland. Begrebet ”tredjeland” er ikke defineret i teksten. Umiddelbart synes det naturlig  t at definere tred- jelande som ikke-Wassenaar-lande. Der er imidlertid enighed mellem EU-landene – størstedelen  af  Wassenaar -landene  –   om,  at  EU-lande  ikke  kan  anses  for  tredjelande.  Det  be- mærkes i den forbindelse, at ikke alle de nuværende EU -lande medlemmer af Wassenaar Arran- gementet. På Arrangementets møde i december 2004 blev Slovenien optaget som me  dlem, mens Cypern, Estland, Letland, Litauen og Malta endnu står udenfor. I henhold til pkt. 1, stk. 1, skal der indhentes en tilladelse til de næ  vnte formidlingsaktiviteter fra de  kompetente  myndigheder  i  det  (Wassenaar-)land,  hvor  aktiviteterne  finder  sted,  uanset  om formidleren er statsborger, bosiddende eller på anden måde underlagt vedkommende stats juri  s- diktion.  Ansøgninger  om  formidlingstilla delser  skal  vurderes  efter  principperne  i  nærmere  a  n- givne  Wassenaar-dokumenter,  herunder  ”Best  Practice  Guidelines  for  Exports  of  Small  Arms and  Light  Weapons”  og  ”Elements  for  Export  Controls  of  Man  -Portable  Air  Defence  Systems (MANPADS)”, jf. nærmere her   om nedenfor. Medlemsstaterne kan ligeledes kræve tilladelse til formidlingsaktiviteter, der finder sted   uden for statens område , jf. pkt. 1, stk. 2. Medlemsstaterne kan endvidere lade definitionen af formidlingsaktiviteter omfatte tilfælde, hvor der eksporteres militært udstyr fra medlemsstatens eget område, jf. pkt. 1, stk. 3. Endelig kan medlemsstaterne søge at begrænse antallet af formidlere, jf. pkt. 1, stk. 4.

- 23 - I  henhold til pkt. 2 skal  medlemsstaterne bevare  oplysninger om enkeltpersoner og virksomhe- der, som har fået tilladelse til våbenformidling. Det er ikke anført, hvor længe oplysningerne skal bevares. Medlemsstaterne kan endvidere oprette et register over formidlere. Medlemsstaterne  skal  etablere  hensigtsmæssige    straffebestemmelser  af  administrative  forholds- regler, herunder strafferetlige sanktioner, med henblik på at sikre, at kontrol med våbenfo  rmid- ling bliver håndhævet effektivt, jf. pkt. 3. Herudover skal medlemsstaterne styrke samarbejde og gennemsigtighed ved at udveksle relevant information om våbenformidling og efter anmodning bistå andre medlemsstater ved eta  bleringen af effektive nationale systemer til kontrol af våbenformidling, jf. pkt. 4. Der er ikke fastsat nogen frist for gennemførelse af retningslinjerne, men medlemsstaterne  skal i henhold til pkt. 5 arbejde ufortøvet herpå. Retningslinjerne er politisk forpligtende for Danmark. Wassenaar Arrangementets ”Best Practice Guidelines for Exports of Small Arms and Light Weapons” blev vedt  aget på plenarforsamlingen den 11. -12. december 2002. Retningslinjerne har til  formål at opnå en større ansvarli   ghed i forbindelse  med  overførsel  af  konventionelle  våben,  at    modvirke  destabiliserende  ophobninger  af  konventionelle våben samt undgå, at individuelle terrorister, terroristgrupper og   –o rganisationer erhverver sådanne våben. Retning  s- linjerne indebærer, at  medlemsstaterne ved afgørelsen af om der skal  udstedes  udførselstilladelse skal in ddrage en række nærmere angivne kriterier, herunder -   behovet for at undgå destabiliserende ophobninger a f våben under hensyn til situationen i modt agerlandet og dets region, -   den interne og regionale situation i og omkring modtagerlandet i lyset af eksisterende spændinger eller bevæ bnede konflikter og oplysninger om modtageren i det pågældende land,    og -   oplysninger om modtagerlandets overholdelse af internationale forpligtelser vedrørende våbenkontrol og ne  drust- ning og international ret vedrørende førelse af væbnede konflikter. Herudover indebærer retningslinjerne navnlig, at medlemslandene skal undgå at uds   tede udførselstilladelser ve drø- rende små og lette håndvåben (SALW) i en række nærmere angivne tilfælde, herunder hvor der er en klar risiko for, at våbenoverførslen støtter eller opmuntrer til terrorisme, at andre landes nationale sikkerhed bringes i fare,    at over- førslen  forlænger  eller  forværrer  en  eksisterende  væbnet  konflikt,  bringer  freden  i  fare,  skaber  en  overdr even  og destabiliserende ophobning af SALW, eller i øvrigt bidrager til regional instabilitet. Wassenaar  Arrangementets  ”Elements  for  Export   Controls  of  Man-Portable  Air  Defence  Systems  (MANPADS)” blev vedtaget på plenarforsamling den 11. -12. december 2003. Disse retningslinjer indebærer blandt andet, at me  d- lemsstaterne kun må udstede tilladelse til udførsel af MANPADS til udenlandske regeringe  r. Medlemsstaterne for- pligter  sig  endvidere  til  ikke  at  benytte  sig  af  ikke-statslige  formidlere  eller  formidlingsydelser  ved  overfø rsel  af MANPADS, medmindre formidleren har en særlig bemyndigelse til at handle på regeringens vegne. Ved afg   ø relser om udfø rselstilladelser til MANPADS skal medlemslandene blandt andet tage risikoen for misbrug i modtagerlandet og modtagerlandets evne og vilje til at beskytte mod uautoriseret reeksport, tab, tyveri mv. i betragtning. I tilfælde af eksport skal afsenderlandet blandt andet sikre sig garanti fra modtagerlandets regering for, at der ikke vil ske reeks- port uden accept fra det oprindelige afsenderland. Herudover skal afsenderlandet navnlig sikre sig, at modtagerlan- det  har  vilje  og  evne  til  at  tage  effektive  forholdsregler  vedrørende  opbevaring,  håndt  ering,  transport  og  brug  af MANPADS-materiel og til at afhænde eller d  estruere overskydende materiel. 2.3.2.4. OSCE’s dokument vedrørende håndvåben og lette våben (SALW)

- 24 - OSCE’s  dokument vedrørende håndvåben og lette våbe n ”OSCE Document on Small Arms and Light Weapons” blev vedtaget på plenarforsamling den 24. november 2000. Ifølge dokumentets afsn it III, (D), 1, er regulering vedrørende  internationale våbenformidlere et væsentligt element i bekæmpelsen af ulovlig våbenh andel. De deltagende stater skal derfor over- veje at indføre national regulering af internationale våbenformidleres aktiviteter. En sådan reg   u- lering kan i henhold til bestemmelsen omfatte elementer så som: - Krav om registrering af våbenformidlere, der opere rer på statens område  , - Krav om tilladelser eller autorisationer til våbenformidling, eller - Krav om angivelse af navne og adresser på formidlere, der er involveret i den pågæ lden- de transaktion,i import - og eksporttilladelser eller medfølgende dokumenter. Det bemærkes, at disse elementer svarer til elementerne i FN’s våbenprotokol, jf. ovenfor. OSCE-dokumentet  er  politisk  forpligtende  for  Danmark.  Bestemmelserne  om  vå benformidling er dog efter formul eringen ikke bindende. 2.3.2.5.OSCE  ’s or kontrol af formidling af håndvåben og lette v  å ben (SALW) Den 24. november 2004 vedtog OSCE  en beslutning om  principper for kontrol af formidling af håndvåben  og  lette  våben  (OSCE  Principles  on  the  Control  of  Brokering  in  Small  Arms  and Light Weapons). I henhold til artikel 2, stk. 1, skal medlemsstaterne kontrollere formidlingsaktiviteter, som finder sted på deres territorium . Medlemsstaterne opfordres endvidere til at overveje at kontrollere for- midlingsaktiviteter  uden  for  deres  territorium,  som  foretages  af  formidlere,  der  er  bosiddende eller etableret på deres territorium , jf. artikel 2, stk. 2. Våbenformidling defineres  i beslutningens  artikel 2, stk. 4, dels som forhandling  eller  arrange- ring  af  transaktioner,  som  kan  indebære  overførsel  af  genstan   de  omfattet  af  OSCE’s  SALW- dokument, dvs. personbærbare (”man   -portable”) våben, der er lavet eller modificeret efter mil  i- tære  specifikationer  til  brug  som  dødbringende  krigsmater   iel,  fra  ét  land  til  et  andet  land,dels som  køb,  salg  eller  arrangering  af  ov erførsel  af  sådanne  genstande,  der  er  ejet  af  formi  dleren selv, fra ét land til et andet land.