Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 17. december 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-46-0024 Dok.: TJE20513 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Udkast til Forslag til lov om juridisk rådgivning    § 1.  Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virkso mhed med juridisk rådgivning. Stk. 2. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning, der ydes som  led i advokatvirksomhed. § 2. Den, som erhvervsmæssigt yder juridisk rådgivning, skal udvise en adfærd, som ste mmer overens med  god skik for juridisk rådgivning. Rådgiveren skal herunder udføre sit hverv  gru   n- digt,  samvittighedsfuldt  og  i  overensstemmelse  med,  hvad  berettigede  hensyn  til  klientens  tarv tilsiger. Rådgivningen skal ydes med den fornødne hurtighed. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for familie  - og forbruger- anliggender regler om god skik for juridisk rådgivning.    § 3. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven samt forskrifter u dstedt i medfør af § 2, stk. 2.    § 4. Overtrædelse af denne lov samt forskrifter udstedt i medfør hera   f straffes med bøde, me d- mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straff   e- lovens 5. kapitel.    § 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

- 2 - Stk. 2. Lov om ydelse af juridisk bistand samt om detektivvirksomhed mv., jf. lovbekendtgø relse nr. 565 af 28. august 1986, som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, oph  æ  ves. Stk.  3.  I  lov  nr.  319  af  14.  maj  1997  om  inkassovirksomhed,  som  senest  ændret  v  ed  lov  nr. 442 af 9. juni 2004, ophæves § 17. §  6.  Loven  gælder  ikke  for  Færøerne  og  Grønland,  men  kan  ved  kongelig  anordning  sættes  i kraft for Færøerne    med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tils iger.

- 3 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål og baggrund Formålet med lovforslaget er at   skabe mulighed for, at rådgivere  – – e- klamere med, at de driver virksomhed med juridisk rådgivning. Dette gennemføres ved at op  hæ- ve forbuddet mod markedsføring af juridisk rådgivning i vinkelskriverloven, jf. lovb  ekendtgøre l- se  nr.  565  af  28.  august  1986  med  senere  ændringer.  Ophævelsen  af  markedsf ø tilsigter  at  forbedre  den  konkurrencemæssige  situation  på  markedet  fo   r  juridiske  rådgivning s- ydelser, herunder at skabe øget konkurrence på prisen for juridisk rådgi   vning. Lovforslaget  bygger  på  en  række  anbefalinger  fra  en  tværministeriel  arbejdsgruppe  nedsat  af regeringen  i  juni  2003  bestående  af  repræsentanter  for  Fina   nsministeriet,  Justitsministeriet  og Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet  (Arbejdsgruppen  vedrørende  juridisk  rådgivning  mv.).  A  r- bejdsgruppens nedsættelse er et af flere initiativer iværksat af regeringen med henblik på at æn d- re eller fjerne konkurrencebegrænse  nde regulering uden herved at tilsidesætte de hensyn til sæ r- lige samfundsmæssige interesser, som den gældende regulering har til formål at v aretage. Arbejdsgruppen har i sin rapport fra juni 2004 anbefalet, at reklameringsforbuddet i vinkelskri- verloven ophæves. Arbejdsgruppen har endvidere behandlet reglerne om advokaters ret til at møde for andre i civile sager  ved  domstolene  (møderetsmonopolet)  samt  de  gældende  regler  om  ejerskab  til  a   dvokat- virksomheder. Arbejdsgruppen har i den forbindelse anbefalet, at der nedsættes et udvalg under Justitsministeriet om advokater, der skal analysere – – af reglerne om advokaters møderetsmonopol i civile sager samt gennemføre en nærmere unde r- søgelse af reglerne om ejerskab til adv okatvirksomheder. På baggrund af disse anbefalinger har Justitsministeriet i august 2004 nedsat et udvalg vedr ø ren- de  advokater,  der  skal  foretage  en  samlet  gennemgang  af  retsplejelovens  regler  om  advokaters forhold.  Udvalget  skal  bl.a.  overveje  reglerne  om  advokaters  møderetsmonopol  i  civile  sager, dvs. eneretten til at repræsentere andre i retssager, jf. retsplejelovens § 131. En  dvidere skal ud- valget  se  nærmere  på  de  gældende  regler  om  ejerskabsforholdene  i  advokatvirksomh eder  samt

- 4 - reglerne om det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet, ligesom udvalget skal b  ehand- le spørgsmålet om en eventuel ændring af reglerne vedrørende behandlingen af klager over a d- vokater, herunder klager over advokaters salærberegning. Udvalget er i kommissoriet anmodet om at tilrettelægge sit arbejde således, at udvalgets saml   ede betænkning eller en eventuel delbetænkning om advokaters møderetsmonopol foreligger i løbet af ca. 1 år. 1.2. Hovedtræk af lovforslaget Lovforslaget  indebærer  navnlig  en  ophævelse  af  vinkelskriver loven,  herunder  af  lovens  forbud imod markedsføring af juridisk rådgivning. Det foreslås i tilknytning hertil, at der i den nye lov om juridisk rådgivning angives en generel norm for god skik for juridisk rådgivning, lig  esom der indsættes en bemyndigelse t  il, at justitsministeren efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om god skik for juridisk rådgi vning. Endvidere indebærer lovforslaget, at Forbrugerombudsmanden får beføjelse til at føre ti lsyn med overholdelsen af loven og de administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Endelig  vil  der  administrativt  – – skabt  mulighed  for,  at  Forbrugerklagenævnet  kan  behandle  klager    fra  forbrugere  over  juridisk rå dgivning. 2. Gældende ret 2.1. Indledning Den gældende lovgivning indeholder en række bestemmelser, der i fællesskab udgør rege lgrund- laget vedrørende området for erhvervsmæssig virksomhed med juridisk rå dgivning. I vinkelskriverloven (lovbekendtgørelse nr. 565 af 28. august 1986 om ydelse af juridisk b istand samt om detektivvirksomhed mv., som senest ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000), er a  dgan- gen  til  at  markedsføre  juridisk  rådgivningsvirksomhed  reguleret,  mens  retsplejel  ovens  regler særligt regulerer advokaters forhold. Desuden gælder markedsføringslovens mere gen erelle reg- ler  om  god  markedsføringsskik  ligeledes  for  erhvervsvirksomhed  inden  for  dette  o mråde,  når bortses  fra  virksomhed  udøvet  af  finansielle  virksomheder  (f .eks.  pengeinstitutter).  Revisorers virksomhed er reguleret i revisorloven, penge- og realkreditinstitutters virksomhed er reguleret i bl.a.  lov  om  finansiel  virksomhed,  ejendomsformidleres  virksomhed  er  reguleret  i  lov  om  om- sætning af fast ejendom, og lan  dinspektørers virksomhed er reguleret i landinspe ktørl oven.  

- 5 - 2.2. Vinkelskriverloven Vinkelskriverloven indeholder først og fremmest et forbud for andre end advokater mod at  mar- kedsføre   sig  med  levering  af  juridisk  rådgivning,  hvorimod   udøvelse   af  erhvervsmæssig  vir  k- somhed med juridisk rådgivning ikke er forbudt efter vinkelskriverloven. Lovens hovedformål er dels en regulering af, hvordan de omfattede virksomheder må fremstå for omverdenen,  dels  bestemmelser  om  frakendelse  af  retten  til  at  drive  den  på gældende  vir  ksom- hed. Vinkelskriverloven blev indført i 1943 (lov nr. 123 af 13. marts 1943) med det formål at b  eskytte offentligheden  mod  at  søge  juridisk  bistand  hos  ukvalificerede  personer.  Ved  §  7  blev  det  b e- stemt, at loven skulle tages op til revision i den ordinære Rigsdagssamling 1946  -47. Lov nr. 63 af 3. marts 1948 trådte i stedet for 1943 -loven. Det fremgår af bemærkningerne til lo   vforslaget fra 1948, at undersøgelser, som Justitsministeriet havde foretaget efter 1943 -lovens ikrafttræden, viste, at loven som helhed havde fungeret tilfredsstillende og havde haft gavnlige virkninger. Der var ikke fra nogen side rejst kritik mod lovens hovedprincipper og hensigtsmæssighed, ligesom det ikke var Justitsministeriet bekendt, at selve lovens udformning havde givet anledning til tvivl af væsentlig bety  dning.     Vinkelskriverloven  finder  som  udgangspunkt  anvendelse  på  enhver,  der  erhvervsmæssigt  yder juridisk rå dgivning eller anden juridisk bistand. Det er således forbudt ved bekendtgørelse, skil  t- ning, udsendelse af skrivelser, adresseangivelser i vejviser eller telefonbog, opslag i forretnings- lokaler  eller  på  nogen  anden  måde  at  anvende  betegnelser,  der  er  egnet  til  at  give  a  lmenheden eller  virksomheden  ubekendte  personer  det  indtryk,  at  virksomheden  eller  dens  udøvere  under nogen form har opnået godkendelse af det offentlige eller står under offentligt ti  lsyn, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Loven indeholder endvidere et forbud mod at anvende betegnelser som ”retshjælp”, ”retsko nsu- lent”, ”juridisk kontor” eller lignende betegnelser, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. E   ndelig er det for- budt at give almenheden eller virksomheden ubekendte personer meddelelse om, at virksomhe- den yder juridisk rådgivning eller anden retshjælp, jf. vinkelskri   verlovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der er i lovens § 1, stk. 2, opregnet en række undtagelser fra lovens anvendelse  sområde. Således er  advokater generelt undtaget fra loven, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.3. Desuden er en række nærmere angivne erhvervsgrupp er undtaget for så vidt angår bistand, som er et n  aturligt led i deres almindelige virksomhed. Dette gælder   auktionsledere for så vidt angår inka  ssation af

- 6 - auktionskøbesummer  mv.,   statsautoriserede  revisorer  i  spørgsmål,  der  står  i  forbi   ndelse  med regnskabs- og revisionsforhold, banker, sparekasser og vekselerer inden for sædva  nlig bank- og sparekassevirksomhed samt endelig arkitekter, bygmestre, rådgivende i ngeniører og landinspe k- tører indeli ge erhvervsvirksomhed. Justitsministeren  har  endvidere  indenfor  særligt  afgrænsede  områder,  hvor  særlige  forhold  gør sig gældende, i medfør af vinkelskriverlovens § 2, stk. 2, administrativt undtaget visse rådg ivere fra forbuddet i lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Dette gælder   registrerede revisorer for så vidt angår b  i- stand i skattesager, patentagenter for så vidt angår bistand ved udtagelse af patenter og indreg  i- strering af varemæ  rker og mønstre samt anvendelse af betegnelsen ”patentbureau” eller lignen   de, enhver for så vidt angår bistand i navnesager eller vedrørende boopgørelser, ejendomsformidlere for så vidt angår meddelelser om, at disse yder bistand til udfærdigelse af de til tinglysning b e- stemte dokumenter om overdragelse af fast ejendom, samt endelig pengeinstitutter, realkreditin- stitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond for så vidt angår   meddelelser om, at disse yder bi- stand  til  udfærdigelse  af  de  til  tinglysning  bestemte  dokumenter  om  overdrage  lse  af  fast  ejen- dom.   Herudover indeholder vinkelskriverloven et forbud mod, at detektiv- og ægt  eskabsbureauer ved bekendtgørelse, skiltning, udsendelse af skrivelser, adresseangivelser i vejviser eller tel efonbog, opslag  i  forretningslokaler  eller  på  nogen  anden  måde  anvender  betegnelser,  der  er  egnet   til  at give almenheden eller virksomheden ubekendte personer det indtryk, at virksomheden eller dens udøvere  under  nogen  form  har  opnået  godkendelse  af  det  offentlige  eller  står  under  o   ffentligt tilsyn, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Overtrædelse  af  vinkelskriverlovens  bestemmelser  straffes  med  bøde  eller  fængsel  indtil  6  m å- neder, jf. lovens § 5. Endvidere kan der ske rettighedsfrakendelse for bestandig eller et næ  rmere fastsat tidsrum, hvis det på grund af en persons økonomisk  e forhold eller vedkommendes borger- lige vandel må anses for betænkeligt, at den pågældende driver eller deltager i en vir ksomhed af den i lovens § 1 omhandlede art, eller i tilfælde af ge  ntagne overtrædelser af lovens bestemme  l- ser eller pålæg meddelt i med   før af loven, jf. lovens § 3. Spørgsmålet om frakende   lse behandles i strafferetsplejens former. Tilsyn efter vinkelskriverloven udøves af politiet, der bl.a. kan kræve oplysninger om vir   ksom- hedens  drift  samt  stille  nærmere  krav  vedrørende  virksomhedens  b   ogføring  af  udgifter  og  in d- tægter. Politiet har i tilsynsøjemed adgang til virksomhedens forretningslokaler, forre   tningsbøger og – 2.3. Advokatvirksomhed

- 7 - Advokater er som nævnt undtaget fra vinkelskriverlovens markedsføringsforbu   d. Denne sæ  rstil- ling skal ses i lyset af de særlige krav, som efter retsplejeloven stilles til udøvelsen af adv   okat- virksomhed. Advokaters forhold er navnlig reguleret i retsplejelovens §§ 119-147 g og i Det Danske Advo- katsamfunds vedtægt, der skal godkend  es af justitsministeren, jf. retsplejelovens § 143, stk. 4. Udøvelse af advokatvirksomhed kræver offentlig autorisation i form af advokatbeskikkelse, der meddeles af justitsministeren. Det er efter retsplejelovens § 119 bl.a. et krav for at opnå beskik kelse som advokat, at ansøg eren har  bestået  juridisk  kandidateksamen  og  i  mindst  3  år  har  været  i  praktisk  juridisk  vir ksomhed som fuldmægtig hos en advokat, der udøver almindelig advokatvirksomhed, eller som dommer   - eller politifuldmægtig. Det er desuden   et krav, at ansøgeren  – pnået sin jur i- diske kandidatgrad efter den 1. januar 1997 –  har været tilmeldt den teoretiske e  fteruddannelse og bestået den afsluttende prøve (a  dvokateksamen). Beskikkelse  som  advokat  kan  afslås,  hvis  den  pågæl dende  er  dømt  for  et  strafbart  forhold,  der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirkso   mhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advoka tvirksom- hed, jf. retsplejelovens § 121, stk. 1. Beskikkelse kan endvidere nægtes, hvis den p  å gæ  ldende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågæ ldende ikke vil udøve advokatvirksomhed forsvarligt, jf. § 121, stk. 2. Herudover kan beskikkelse nægtes meddelt den, der har betydelig forfalden gæld til det offen tli- ge, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller de   rover, jf. retsplejelovens § 121, stk. 3. Efter retsplejelovens § 138 kan retten til at udøve advokatvirksomhed  frakendes under en straffe- sag efter reglerne i straffelovens § 79, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for mi   s- brug  af  stillingen  eller  gør  den  pågældende  uværdig  til  den  agtelse  og  tillid,  der  må  kræves  til udøvelse af advokatvirksomhed. Frake ndelse kan endvidere ske, såfremt advokaten har b etydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i større lsesordenen 100.000 kr. eller der- over, jf. retsplejelovens § 139, stk. 1, 2. pkt. Advokater er i udøvelsen af deres virksomhed forpl igtet til at efterleve en række grundlægge nde faglige  og  etiske  krav.  Retsplejelovens  §  126  bestemmer  således,  at  advokater  skal  udvise  en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder skal advokaten udføre sit hverv gru   ndigt,

- 8 - samvittighedsfuldt  og  i  overensstemmelse  med,  hvad  berettigede  hensyn  til  klientens  tarv  tilsi- ger. God skik reglerne er en retlig standard, hvis indhold nærmere fastlægges af Advoka tnævnet og domstolene. Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere v ederlag for sit arbejde, end hvad  der  kan  anses  for  rimeligt.  Bestemmelsen  kan  danne  grundlag  for,  at  en  kredsbestyrelse eller Advokatnævnet træffer afgørelse om, at et vederlag nedsættes eller bortfalder. Ove rtrædelse af bestemmelsen kan desuden medføre, at ad vokaten ifalder et disciplinæ  ransvar. Retsplejeloven fastsætter endvidere et særligt tilsyns -, kontrol- og disciplinærsystem for adv  oka- ter. Således skal alle advokater, hvis beskikkelse ikke er deponeret eller frataget, være me   dlem- mer af Advokatsamfundet, hvis bestyrelse, Advokatrådet, fører løbende tilsyn med advok   aterne. Under Advokatsamfundet hører endvidere Advokatnævnet, der er tillagt d   isciplinære beføjelser over  for  advokaterne,  herunder  bl.a.  muligheden  for  at  idømme  bøde  på  op  til  200.000  kr. og/eller frakende en advokat retten til at udøve advoka tvirksomhed. Endelig gælder for advokater desuden en række særlige krav til bl.a. ansvarsforsikring, hån dte- ring af betroede midler (klientkonti), særlige hæ ftelseskrav ved drift af advokatvirksomhed i sel- skabsform mv. I medfør af Advokatsamfundets vedtægt har advokater således pligt til at tegne ansvarsforsi kring til dækning af det erstatningsansvar, den pågældende som advokat måtte ifalde for fo rmueskade påført tredjemand ved en simpelt uagtsom handlin  g eller undladelse, der skyldes advokaten, hans autoriserede  fuldmægtig(e)  eller  personale  i  øvrigt.  Tegner  eller  o   pretholder  advokaten  ikke  en sådan  forsikring,  skal  den  pågældende  i  stedet  betale  beløb  til  en  erstatning sfond,  som  har  til formål at yde er statning for tab, som en advokats klient lider ved, at advokaten, hans fuldmæ  g- tig(e) eller personale i øvrigt uretmæssigt har forbrugt betroede midler, jf. straks nedenfor, samt for tab, som lides ved en advokats eller dennes personales fejl, forsø mmelse eller andet ansvars- pådragende forhold i forbindelse med adv okatvirksomhed. I medfør af klientkontovedtægten påhviler der bl.a. advokaten en bogføringspligt. Således skal enhver advokat, der modtager penge for tredjemand i forbindelse med selvstændig advoka  tvirk- somhed, i sit bogholderi føre en klienttilsvarskonto, som til enhver tid viser større  lsen af advoka- tens samlede tilsvar af betroede midler. Hvad advokaten efter klienttilsvarskontoens udvisende til enhver tid skal kunne tilsvare tredjemand, skal indestå på en særlig klientko nto i et pengeinsti- tut.   2.4. Markedsføringsloven

- 9 - Markedsføringsloven  gælder for privat erhvervsvirksomhed, herunder virksomhed med jur   idisk rådgivning.  Efter  markedsføringslovens  §  1,  2.  pkt.,  må  der  i  virksomhed,  som  er  omfa   ttet  af loven, ikke foretages handlinger, der strider mod god markedsføringsskik. Udtrykket  ”markedsføring”  i  begrebet  ”god  markedsføringsskik”  anvendes  i  vid  betydning  og omfatter  således  ikke  kun  reklamering  i  teknisk  forstand,  men  enhver  handling  foretage t  i  er- hvervsøjemed.  Dette  betyder,  at  alle,  der  driver  erhvervsmæssig  virksomhed  med  juridisk  rå d- givning, er undergivet markedsføringslovens bestemmelser, uanset om de efter vinkelskrive rlo- ven må reklamere med denne virksomhed. Forbrugerombudsmanden  fører   efter  loven  tilsyn  med,  at  lovens  regler  om  god  markedsfø- ringsskik overholdes, og Forbrugerombudsmanden kan i den forbindelse kræve alle nødvend   ige oplysninger, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Skønnes en er hvervsdrivende at handle i strid med god markedsføringsskik, skal Forbruge rom- budsmanden  gennem  forhandlinger  søge  at  påvirke  den  erhvervsdrivende  til  at  overholde  ma  r- kedsføringslovens regler. Tilsidesætter den erhvervsdrivende et tilsagn, der er afgivet p   å grun d- lag af sådanne forhandlinger med Forbrugerombudsmanden, kan denne meddele de p å bud, der er nødvendige for at sikre, at tilsagnet bliver overholdt. Har den erhvervsdrivende ikke afgivet ti l- sagn over for Forbrugerombudsmanden, kan der alene gives forbud og påbud ved dom. Retssag herom kan anlægges af Forbrugerombudsmanden eller andre, der har den fornødne retlige int   e- resse.  Forbrugerombudsmanden  kan  dog  i  visse  særlige  tilfælde  nedlægge  et  foreløbigt  forbud mod bestemte handlinger. 2.5. Forbrugerklage loven Efter  forbrugerklageloven  og  bekendtgørelsen  om  forbrugerklager  behandler  Forbrugerklag e- nævnet klager fra private forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds   - og tjene- steydelser, som ikke hører under et godkendt, privat klage - eller ankenævn. Dette er f.eks. tilfæ l- det  med  klager  over  ejendomsformidlingsvirksomhed,  forsikringsvirksomhed  og  pengeinstitut- og  realkreditinstitutvirksomhed.  Uden  for  Forbrugerklagenævnets  område  falder  endv   idere  kla- ger, for hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, som det f.eks. er ti  lfældet på advokatområdet. Endvidere  er  der  fastsat  minimums-  og  maksimumsbeløbsgrænser,  således  at  Forbrugerklag e- nævnet alene er kompetent til at behandle en sag, hvis vederlaget for varen, arbejds  - eller tjene- steydelsen udgør mindst 800 kr. og højst 100.000 kr. For klager over sko og tekstiler skal vede  r- laget dog udgøre mindst 500 kr., og for motorkøretøjer mindst 10.000 kr. Nævnets fo rmand kan i særlige tilfælde se bort fra de nævnte minimumsgræ nser.

- 10 - Undtaget  fra  Forbrugerklagenævnets  kompetence  er  desuden  klager  fra  forbrugere  over  visse varer, erhvervsområder eller arbejds - og tjenesteydelser. Et eksempel på den sids tnævnte gruppe er  ydelser,  der  hidrører  fra  liberale  erhverv  under  forudsætning  af,  a   t  virksomheden  udøves  i medfør  af  en  videregående,  offentlig  anerkendt  uddannelse  eller  en  offentlig  autoris  ation  eller beskikkelse. Dette indebærer f.eks., at klager over en jur  idisk rådgivningsydelse, der er udført af en cand.jur. eller en cand.merc.jur. ikke kan behandles af næ  vnet. Også ydelser vedrørende pengevæsen og forsikring samt - som hovedregel - arbejds- og tjeneste- ydelser inden for det sociale område er undtaget  fra  Forbrugerklagenævnets ko   mpetence.   For- brugerklagenævnet har   imidlertid anset sig for kompetent til at behandle klager over en rå dgiver (der ikke udøvede sin virksomhed i medfør af en videregående, offentlig anerkendt uddannelse), selv om der var tale om tvister vedrørende sociale ydelser, med et forsikringsse lskab om udbeta- ling af en forsikringssum og med en kreditforening om gælden på et pantebrev. Rådgiveren ha v- de gennemgået faktum i en konkret sag, rådgivet om tilvejebringelse af  yderl  igere oplysninger, og derefter havde rådgiveren sammenholdt dette med nogle regler og  givet en konklusion. Rådgiveren anlagde  retssag mod Forbrugerklagenævnet.   Retten kom med den tilkendegivelse, at en  sådan  ydelse  ikke  direkte  havde  karakter  af  en  tjenesteydelse  inden  for  det  sociale  omr å de, inden for pengevæsen eller forsikring (ligesom den vejle  dning, rådgiveren havde ydet fo rbruger- ne  indeholdt  en  juridisk  præget  rådgivning  i  konkrete  tvister).  Retten  fandt  derfor  ikke,  at  rå d- givningen  var  omfattet  af  begrænsningerne  i  bekendtgørelsen  og  Forbrugerklag   enævnet  havde med rette anset sig for kompetent til at træffe afgørelse i sage   rne. En klage til Forbrugerklagenævnet    kan indgives imod den, som efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved en dansk domstol , vedrørende  de spørgsmål, som klagen omfatter. Sagsbehan  dlin- gen er skriftlig. Forbrugerklagenæ  vnets sekretariat kan selvstændigt indhente oplysninger for at belyse sagen, men der kan ikke ved nævnet   (som ved domstolene) afgives forklaring af parter og eventuelle  vidner  under  strafansvar.  Det  kan  betyde,  at  sager  om  mundtlige  anbefalinger  mv. bevismæssigt er uegnede til behandling ved nævnet og derfor må henvises til do mstolene. 2.6. Revisorvirksomhed Registrerede  revisorers  og  statsautoriserede  revisorers  virksomhed  er  undergivet  særlig  regul  e- ring i revisorloven. Som  anført  i  afsnit   2.2. er  stats autoriserede  revisorer  ikke  omfattet  af  vinkelskriverlovens  be- stemmelser for så vidt angår disses bistand i spørgsmål, der står i forbindelse med regnskabs - og revisionsforhold.  Registrerede  revisorer  er  derimod  omfattet  af  vinkelskriverlovens  bestemmel-

- 11 - ser, idet de dog for så vidt angår bistand i skattesager er berettiget til at reklamere med, at vir  k- somheden  yder  juridisk  rådgivning  eller  anden  retshjælp,  jf.  bekendtgøre lse  nr.  65  af  9.  marts 1948 om undtagelser fra det i lov nr. 63 af 3. marts 1948 indeholdte forbud mod meddelelser om ydelse af juridisk bistand. På  revisorområdet  er  der    – – - nærnævnet for registrerede og statsautoriserede revisorer. Disciplinærnævnet behandler imi dler- tid alene klager vedrørende revisorers virksomhed ved revision mv. og supplerende bere tninger samt ved revisorers afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lo v- givningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens brug, jf. revisorlovens § 19, jf. § 1, stk. 2. Dette  betyder,  at  klage  over  en  revisors  juridiske  rådgivning  i  forbindelse  med  regnskabs -  og revisionsforhold ikke kan indbringes for Disciplinærnævnet for registrerede og statsautorise -rede revisorer.  Klagen  kan  heller  ikke  indbringes  for  Forbrugerklagenævnet,  idet  revisorer  u  døver deres  virksomhed  i  medfør  af  en  offentlig  autorisation  eller  beskikkelse,  jf.  §  3,  stk.  3,  nr.  9,  i bekendtgørelse om forbrugerklager. 2.7. Penge - og realkreditinstitutvirksomhed Penge- og realkreditinstitutters virksomhed er undergivet særlig regulering i bl.a. lov om f  inan- siel virksomhed. Som anført i afsnit  2.2. er pengeinstitutter ikke omfattet af vinkelskriverlovens bestemmelser for så vidt angår virksomhed, som sædvanligvis drives af ba nker og sparekasser. For så vidt angår juridisk  bistand  til  udfærdigelse  af  de  til  tinglysning  bestemte  dokumenter  om  overdr  agelse  af fast ejendom, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond endvi- dere berettiget til at reklamere med, at virksomheden  yder juridisk rådgivning  eller anden  ret s- hjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1    af 3. januar 2000 om ændring af bekendtgørelse om undt   agelser fra  det  i  lov  nr.  63  af  3.  marts  1948  indeholdte  forbud  mod  meddelelser  om  ydelse  af  juridisk bistand. På  penge -  og  realkreditområdet  er  der  nedsat  særlige  klagenævn,  henholdsvis  Pengeinstitut - ankenævnet og Realkreditankenævnet. Pengeinstitutankenævnet behandler som udgangspunkt kun klager vedrørende private kund   efor- hold. Klager fra erhvervsdrivende – - og anpartsselskaber – kan dog behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrøre   nde et privat kun-

- 12 - deforhold. Klagen skal vedrøre en konkret formueretlig tvist, dvs. angå et spørgsmål af ø kono- misk betydning.   Realkreditankenævnet behandler som udgangspunkt kun klager fra private. I særlige tilfælde kan ankenævnet imidlertid ligeledes behandle klager fra mindre erhvervsdrivende. Klagen kan vedr  ø- re  ethvert  retsspørgsmål  i  forholdet  mellem  k  unden  og  instituttet.  Klagen  skal  dog  vedrø re  en konkret formueretlig tvist, dvs. angå et spørgsmål af økonomisk betydning. Finansielle virksomheder er endvidere underlagt bekendtgørelse nr. 1046 af 27. okt ober 2004 om god skik for finansielle virksomheder, jf. nærmere herom afsnit 4.3. nedenfor. Finanstils  ynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med en række nærmere opregn ede bestem- melser i bekendtgørelsen.   2.8. Ejendomsformidlingsvirksomhed Ejendomsformidlingsvirksomhed  er  undergivet  særlig  regulering  i  lov  om  omsætning  af  fast ejendom.   Som anført i afsnit   2.2. er ejendomsformidlere omfattet af vinkelskriverlovens markedsførings - forbud på området for juridisk rådgivning og bistand. For så vidt angår juridisk bistand til u dfæ digelse af de til tinglysning bestemte dokumenter om overdragelse af fast ejendom, er ejendoms- formidlere  imidlertid  berettiget  til  at  reklamere  med,  at  virksomheden  yder  juridisk  rå dgivning eller anden retshjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 13. december     1996 om ændring af bekend  t- gørelse om undtagelser fra det i lov nr. 63 af 3. marts 1948 indeholdte forbud mod meddelelser om ydelse af juridisk bistand. Klager  fra  forbrugere  over  ejendomsformidlingsvirksomhed  udøvet  af  (registrerede)  ejendoms - mæglere, pen  ge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber kan indbringes for Klagenæ  v- net for Ejendomsformidling. 2.9. Landinspektørvirksomhed Landinspektørvirksomhed er undergivet særlig regulering i landinspektørloven.   Som anført i afsnit  2.2. er landi nspektører ikke omfattet af vinkelskriverlovens bestemmelser for så vidt angår juridisk rådgivning og bistand, i det omfang denne virksomhed er et naturligt led i den almindelige landinspektørvirksomhed.

- 13 - Tilsidesætter en landinspektør under udøvelse af s in virksomhed de pligter, som stillingen med- fører, kan sagen indbringes for Landinspektørnævnet, der også har kompetence til at tage s ager op af egen drift. Nævnet kan endvidere behandle sager vedrørende arbejder, hvortil der natu   rligt og normalt benyttes landinspektører.   2.10. Arkitekter, rådgivende ingeniører og bygmestre Som anført i afsnit   2.2. er arkitekter, rådgivende ingeniører og bygmestre ikke omfattet af vi n- kelskriverlovens  bestemmelser  for  så  vidt  angår  juridisk  rådgivning  og  bistand,  i  det     omfang denne virksomhed er et naturligt led i deres almindelige erhvervsvirksomhed. Der er ikke på disse områder nedsat særlige klage - eller ankenævn. Har en arkitekt, rådgive   nde ingeniør eller bygmester imidlertid som led i deres almindelige erhvervsvirk somhed ydet juridisk rådgivning  til  en  forbruger,  vil  Forbrugerklagenævnet  være  kompetent  til  at  behandle  en  klage over den del af den samlede ydelse, der består i juridisk rådgivning.    3. Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende juridisk rådgivning m  v.   Som anført i afsnit 1.1.  bygger dette lovforslag på en rapport  afgivet i juni 2004 af en tværm  ini- steriel arbejdsgruppe bestående af  repræsentanter for   Finansministeriet, Økonomi  - og Erhvervs- ministeriet og Justitsministeriet (Arbejdsgruppen vedrørende  juridisk rå dgivning mv.). Arbejdsgruppen blev nedsat som et af flere initiativer til forenkling af konkurrencebegrænse  nde love og regler. I såvel regeringens vækstplan    Vækst med vilje   som Vækst Velfærd Fornyelse II er det  således  regeringens  målsætning, at  konkurrencen  i  Danmark  skal  være  på  niveau  med  de bedste lande i OECD, hvilket bl.a. skal sikres ved, at antallet af markeder med konkurrencepro- blemer halveres inden 2010. Arbejdsgruppen har i sin rapport behandlet den konkurrencebegrænsende virkning   af vinkelskri- verlovens forbud mod markedsføring af juridisk rådgivning og i den forbindelse bl.a. a  nført, at det kan virke paradoksalt, at en person på den ene side gerne må  yde juridisk rådgi   vning, men samtidig er afskåret fra at markedsføre en sådan vir   ksomhed. Arbejdsgruppen  har  endvidere  anført,  at  der  i  dag  formentlig  efterspørges  flere  og  mere  ko  m- plekse juridiske rådgivningsydelser fra både forbrugere og erhvervsdr  ivende. Samtidig er der en tendens til stigende specialisering i samfundet, hvorfor det i dag i højere grad kan være r   elevant at tilbyde juridisk ekspertrådgivning på nicheområder.

- 14 - På  denne  baggrund  har  arbejdsgruppen  anbefalet,  at  forbuddet  mod  markedsføring  af  juridisk rådgivningsvirksomhed ophæves. Arbejdsgruppen  har  i  den  forbindelse  nærmere  overvejet,  i  hvilket  omfang  det  af  hensyn  til  en betryggende   beskyttelse   af   modtageren   af   rådgivningsydelsen   vil   være   hensigtsmæssigt   at fastsæ  tte regler om god skik for så vidt angår juridisk bistand ydet af ikke  -advokater. Arbejdsgruppen har overvejet to forskellige modeller for god skik-regler: 1)  Vinkelskriverloven  ophæves,  og  området  reguleres  via  markedsføringsloven.  Der  fastsættes regler  om  god  skik  for  markedsføring  af  juridisk  rådgivning  i  form  af  en  vejledning  udstedt  af Forbrugerombudsmanden. Denne  model  forudsætter,  at  Forbrugerombudsmanden  udnytter  sin  kompetence  til  at  udstede retningslinier på området for erhvervsmæssig juridisk rådgivning. Fordelen  ved  denne  model  er,  at  markedsføringslovens  almindelige  regler  vil  finde  anvendel se på  området  for  juridisk  rådgivning.  Forbrugerombudsmandens  udstedelse  af  retningslinier  vil tage udgangspunkt i de generelle regler i markedsføringsloven og vil løbende kunne tilpasses de forhold,  som  specifikt  gør  sig  gældende  på  dette  område.  Fordelen ved  modellen  er  tillige,  at Forbrugerombudsmanden  vil  føre  tilsyn  med,  at  markedsføringsloven  og  retningslinierne  ove  r- holdes. I den forbindelse bemærkes, at Forbrugerombudsmanden som tidligere nævnt har proce s- suelle beføjelser. En ulempe ved modellen er, at retningslinierne ikke er juridisk bindende, hvilket bl.a. betyder, at en overtrædelse af reglerne ikke nødvendigvis vil have retsvirkninger for rådgiveren i tilfæ lde af en  tvist  for  domstolene.  Handlinger  i  strid  med  retningslinierne  må  imidlertid  i  al mindelighed forventes at blive betragtet som stridende mod god markedsføring sskik. En  anden  ulempe  ved  modellen  er,  at  der  er  tale  om  et  område  med  et  begrænset  antal  af  nye markedsaktører  –  ofte uorganiserede –  fra adskillige forskellige erhverv. Der vil formentlig ikke være  grundlag  for  etablering  af  en  egentlig  brancheorganisation,  som  vil  kunne  indgå  i  en  fo   r- handling  med  Forbrugerombudsmanden,  hvilket  normalt  er  en  forudsætning  for  Forbruge  rom- budsmandens kompetence i henhold til markedsføringsloven. 2) Vinkelskriverloven ændres, og reglerne om god skik reguleres i loven eller via en bemynd  i- gelsesbestemmelse i loven i en bekendtgørelse.

- 15 - Fordelen ved denne model er, at reglerne om god skik vil være bindende for de vir  ksomheder, der udbyder juridisk rådg ivning. Fastsættelse af bindende regler for ordningen vil endvidere i  n- debære den fordel, at der allerede fra start er et regelsæt, som aktørerne på ma rkedet kan indrette sig efter. Dette vil være til gavn for både forbrugerne og for de juridiske rådgiv ere. Ulempen ved modellen vil være, at der skal etableres et selvstændigt regelsæt på området i stedet for markedsføringslovens almindelige bestemmelser. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt i vinkelskriverloven samt idig at skabe hjemmel til, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med reglernes overholdelse. Et eksempel på en sådan ordning findes i lov nr. 492 af 7. juni 2001 om forbud mod tobaksr  e- klame  mv.,  hvor  tilsynsforpligtelsen  med  reglernes  overholdelse  er  henlagt  til  Forbrugerom- budsmanden. Efter  en  samlet  vurdering  har  arbejdsgruppen  fundet,  at  model  nr.  2  indeholder  den  mest  hen- sigtsmæssige forbrugerbeskyttelse. Modellen indebærer som nævnt, at der skal fastsættes bindende regler om god skik vedrørende juridisk rådgivni ng. Arbejdsgruppen har i den forbindelse foreslået, at de nærmere regler ve   drø- rende god skik fastsættes i en bekendtgørelse, idet det i modsætning til regulering i en lov giver en mere fleksibel adgang til at justere reglerne, såfremt der måtte vise sig be  hov herfor. Det fore- slås,  at  vinkelskriverloven  ændres  således,  at  justitsministeren  bemyndiges  til  at  fas tsætte  de nærm  ere regler. Arbejdsgruppen  har  endvidere  foreslået,  at  Forbrugerombudsmanden  får  kompetence  til  at  føre tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes. Som en konsekvens heraf har arbejd sgrup- pen foreslået, at Forbrugerombudsmanden medinddrages i forbindelse med udarbejdelsen af b e- kendtgørelsen.     Arbejdsgruppen  har  drøftet  en  række  eksempler  på,  hvad  god  skik  regler  kan  indeholde ,  f.eks. om rådgiveren over for klienten skal give oplysning om fagområde, timepris, og om der er tegnet en ansvarsforsikring. Arbejdsgruppen har ligeledes overvejet, at der kunne fastsættes krav om, at aftaler skal indgås skriftligt, og at aftalen som min imum skal indeholde oplysning om f.eks. rå d- giverens fagområde samt, hvilken form for rådgivningsydelse der er aftalt.   Arbejdsgruppen har anbefalet, at det af reglerne om god skik bl.a. bør fremgå, at alle aftaler om juridisk  bistand  skal  udarbejdes  skriftligt,  og  at  rådgiveren  skal  oplyse,  om  den  pågældende  er ansvarsforsikret mv.

- 16 - Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet,  at der ikke stilles krav om en obligatorisk ansvarsfor- sikring til dækning af det økonomiske erstatningsansvar, som måtte opstå i forbi ndelse med juri- diske rådgiveres virksomhed. Det er vurderingen, at en ansvarsforsikring medfører, at a  dgangen til markedet indsnævres, fordi det vil betyde, at kun erhvervsdrivende med ansvarsfo  rsikring vil kunne udbyde  ydelsen.  Det er i den  forbindelse  vurderet,  at der vil blive tale om en meget høj præ  mie. Ifølge  arbejdsgruppens  anbefalinger  bør  der  heller  ikke  stilles  uddannelsesmæssige  krav  til  de personer, som ønsker at drive virksomhed med juridisk rådgivning. Det ville således være va n- skeligt  i  praksis  at  skulle  fastlægge  særlige  uddannelsesmæssige  krav.  Det  bærende  arg ument mod en ordning, hvorefter udøvelsen af virksomhed med juridisk bistand blev betinget af en o f- fentlig tilladelse, der alene kan meddeles personer med bl.a. særlige uddannelsesmæ ssige kvali- fikationer, har dog været, at en sådan ordning ville kunne opfattes som  en offentlig  gara   nti for udøvernes  kvalifikationer.  En  tilladelses -  eller  autorisationsordning  for  andre  end  advokater  vil efter arbejdsgruppens opfattelse medføre en risiko f or uigennemsigtighed med hensyn til de for- skellige  udbyderes  kvalifikationer  og  kompetencer  samt  de  faglige  og  etiske  rammer,  som  de enkelte rådgivergrupper er underlagt. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om der bør oprettes et særligt klagenævn til behandlin- gen af tvister efter lov om juridisk rådgivning. Visse tv ister vil, som reglerne er i dag, ikke falde ind  under  Forbrugerklagenævnets  kompetence,  men  vil  skulle  indbringes  for  domstol  ene.  Ind- bringelse for domstolene vil medføre, at omkostningerne  ved at få løst en sag vil være stø rre, end hvis sagen kan behandles af et klagenævn. Nogle sager vil måske af den grund bl   ive opgivet. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at o   pret- te et særligt klagenæv n vedrørende juridisk rådgivning, idet det endnu er uvist, hvor stort et ma  r- ked der vil udvikle sig vedrørende juridisk rådgivning,   ligesom det også er behæ   ftet med betyde- lig usikkerhed, hvor mange klagesager der må forventes. Arbejdsgruppen  har  derimod  fundet,  at  det  ud  fra  forbrugerbeskyttelseshensyn  vil  være  he  n- sigtsmæssigt, at Forbrugerklagenævnets kompetence udvides til også at omfatte juridisk rå dgiv- ning. En sådan klageadgang til Forbrugerklagenævnet vil efter arbejdsgruppens vurdering ind   e- bære  en  t  ilstrækkelig  forbrugerbeskyttelse.  Der  består  fortsat  mulighed  for  eventuelt  s   enere  at etablere et særligt klagenævn, såfremt der måtte vise sig et konkret behov he rfor. 4. Justitsministeriets overvejelser 4.1. Indledning

- 17 - 4.1.1.  Justitsministeriet  kan  tilslutte  sig  arbejdsgruppens  forslag  om  at  ophæve  vinkelskriverl  o- vens forbud imod markedsføring af juridisk rådgi  vningsvirksomhed. Markedsføringsforbuddet indebærer, at andre rådgivergrupper end de rådgivere, som er undt aget fra  loven,  begrænses  i  adgang  en  til  at  drive  erhvervsmæssig  virksomhed  med  juridisk  rå   dgiv- ning. Forbuddet skaber således en adgangsbarriere til markedet for juridiske rådgivning  sydelser og fører til, at der kun i begrænset omfang er konkurrence mellem fo   rskellige former for juridi- ske rådgivningsydelser, f.eks. mellem a dvokater og andre juridiske rådgivere. En  konkurrencebegrænsende  ordning  af  denne  karakter  bør  efter  Justitsministeriets  opfattelse kun opretholdes, hvis den kan begrundes i tungtvejende hensyn, som ikke kan tilgodeses på en mindre konkurrencebegrænsende måde. Vinkelskriverlovens  markedsføringsforbud  er  oprindeligt  begrundet  i  et  hensyn  til  at  beskytte aftagerne af juridisk rådgivning imod ukvalificeret bistand. Siden  vinkelskriverlovens  indførelse  er  udviklingen  gået    i  retning  af,  at  flere  former  for  virk- somhed er blevet undtaget fra lovens forbud mod markedsføring af juridisk rådgivning. Sål   edes er  det  ved  bekendtgørelser  udstedt  i  medfør  af  vinkelskr  iverlovens  §  2,  stk.  2,  bestemt,  at  en række  virksomheder  på  nærmere angivne  områder  er  undtaget  fra  vinkelskriverlovens  fo rbud mod markedsføring af juridisk rådgivning. Der henvises herved til afsnit 2.2. Endvidere har der i de senere år været en betydelig vækst i rådgivningsbranchen og der har he r- under udviklet sig nye former for rådgivningsvirksomhed, hvori juridisk rådgivning indgår i stø r- re eller mindre omfang. I lyset af denne samfundsudvikling er det Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, som mar- kedsføringsforbuddet bygger på, ikke længere er så tungtvejende , at de kan begrunde en opret- holdelse af forbuddet i sin nuværende form. Med dette lovforslag ophæves markedsføringsforbuddet, men samtidig foreslås indført regler om god skik for juridisk rådgivning, og Forbrugerombudsmanden tillægges beføjelse til at f øre tilsyn med overholdelsen  af disse regler.  Den foreslåede ordning  er  efter Justitsministeriets opfattelse udtryk for en hensigtsmæssig balance imellem på den ene side he   nsynet til at sikre navnlig for- brugerne den nødvendige beskyttelse, og på den anden   side de konkurrencemæssige hensyn. 4.1.2. Ved  en  ophævelse  af  markedsføringsforbuddet  vil  vinkelskriverloven  alene indeholde  en bestemmelse om, at detektivbureauer og ægteskabsbureauer ikke må anvende betegnelser, der er

- 18 - egnet til at give almenheden eller virksomheden  ubekendte personer det indtryk, at virksomhe- den eller dens udøvere under nogen form har opnået godkendelse af det offentlige eller står u   n- der offentligt tilsyn, Endvidere  vil  vinkelskriverloven  indeholde  en  bestemmelse  om,  at  en  person  under  nærmere angivne omstændigheder kan frakendes adgangen til at drive eller deltage i virksomhed af den i lovens § 1 omhandlede art, dvs. virksomhed med juridisk rådgivning eller anden juridisk b istand, herunder  repræsentation  af  arvinger  og  bistand  i  navne  sager,  virksomhed  med  udforskning  af private livsforhold mv. (detektivbureauer) eller virksomhed som mellemmand mellem personer, der ø nsker at indgå ægteskab (ægteskabsbureauer). Endelig vil loven indeholde en bestemmelse om, at politiet kan udøve visse  kontrolforanstaltnin- ger til sikring af, at loven overholdes. Disse  bestemmelser  vil  ikke  have  noget  selvstændigt  indhold  ved  en  ophævelse  af  markedsf ø- ringsforbuddet.  Dertil  kommer,  at  retten  til  at  drive  virksomhed  med  juridisk  rådgivning   –   når særlige  o  mstændigheder  taler  derfor    – å- fremt  det  udviste  forhold  begrunder  en  nærliggende  fare  for  misbrug  af  stillingen,  jf.    straffelo- vens § 79, stk. 2. På denne baggrund og ud fra  lovtekniske hensyn finder Just itsministeriet det derfor rigtigst, at vinkelskriverloven ophæves i sin helhed, og at reguleringen af juridisk rå   dgiv- ningsvirksomhed i stedet gennemføres i en ny sel vstændig lov. 4.2. Lovens anvendelsesområde 4.2.1. Efter forslaget skal loven finde anven delse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed dr iver virksomhed  med  juridisk  rådgivning .  Loven  omfatter  dog  ikke  juridisk  rådgivning,  som  ydes som led i advokatvirksomhed. Begrebet ”juridisk rådgivning” omfatter ikke kun egentlige rådgivningsydelser i snæ ver forstand, men også anden juridisk bistand svarende til vinkelskriverlovens anvendelsesområde, jf. he  rved bemærkningerne  til  forslaget  til  vinkelskriverlov,  der  blev  fremsat  i  Folketinget  den  26.  juni 1942, hvor der anføres følgende (Rigsdagstidende 194  1-42, Tillæg A, spalte 5481):   ”Ifø   lge Rets- plejelovens § 131 er Sagførerne eneberettigede til at udføre Retssager for andre. De  rimod findes der  ingen  Bestemmelser,  der  hindrer,  at  andre  end  Sagførere  i  øvrigt  beskæftiger  sig  med  e r- hvervsmæssig Ydelse af jur  idisk Bistand, saasom Affattelse af Dokumenter, Indgivelse af Andra- gender til Myndighederne og juridisk Vejledning af enhver Art.” Der kan desuden henvises til betænkning nr. 1362/1998 om rådgiveransvar, som blev afgivet af et  udvalg  nedsat  af  Erhvervsministeriet.  I  betænkningen  anføres  om  advokaters  rådgivning sop-

- 19 - gaver bl.a. (side 80), at advokater først og fremmest rådgiver om juridiske problemstilli  nger. Det kan være alt fra hjælp til udarbejdelse af kontrakter (skøder, testamenter, egentlig berigtigelse af ejendomshandler, skatterådgivning mv.) til at føre en sag ved domstolene på en klients vegne. Endvidere  fremgår  det  af  betænkningen,  at  u   dvalget  fandt,  at  begrebet  rådgivning  må  forstås bredt, således at det omhandler ikke blot specifikke anbefalinge r, men også vejledninger, ua nset om disse gives skriftligt eller mundtligt. Lovforslaget omfatter således juridisk rådgivning i bred forstand i form af skriftlige og mund  tli- ge  anbefalinger  og  vejledninger  om  retsgrundlaget  på  et  bestemt  område  samt  oplys  ninger  om umiddelbare  konsekvenser  af  den  rådsøgendes  valg.  Endvidere  vil  loven  omfatte  udfærdigelse eller udfyldelse af dokumenter i tilknytning til en sådan rådgivning. Ydelse af juridisk bistand   – f.eks. udfærdigelse af et testamente   – nkrete tilfælde ikke er knyttet en egentlig juridisk rådgivning til ydelsen, men hvor ydelsen alene består i udarbejdelse af et d  okument, vil også være omfattet af loven. 4.2.2. Rådgivningen skal være ydet som led i rådgiverens erhvervsvirksomhed. Dette vil normalt forudsætte,  at  kunden  betaler  et  vederlag  for  rådgivningen.  Hvorvidt  der  betales  et  sæ rskilt vederlag  for  den  enkelte  rådgivningsydelse,  vil  dog  ikke  i  sig  selv  være  afgørende  for,  om rå dgivningen kan anses for at være ydet som led i rådgiveren   s erhvervsvirksomhed. Forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt vil juridisk rådgivning, der ydes som led i et l  ø kundeforhold,  således  også  være  omfattet  af  lovens  anvendelsesområde i  tilfælde,  hvor  denne enkeltstående rådgivning ydes vederlags  frit, f.eks. for at bevare de gode kunderelationer. Rådgivning ydet af frivillige retshjælpsinstitutioner vil ikke være omfattet af loven, idet en sådan rådgivning  ikke  kan  betegnes  som  erhvervsmæssig.  Ligeledes  er  advokaters  ydelse  af  fr   ivillig retshjælp   i de såkaldte advokatvagter ikke omfattet af loven. Juridisk rådgivning, der vederlag  s- frit ydes til familie eller venner, vil også  falde uden for lovens anvendelsesområ de. 4.2.3. I en række tilfælde vil juridisk rådgivning blive ydet i tilknytning til an den erhvervsmæ  s- sig rådgivningsvirksomhed, f.eks. i forbindelse  med revisorvirksomhed,  penge - og realkreditin- stitutvirksomhed,  ejendomsformidlingsvirksomhed,  landinspektørvirksomhed  samt  virksomhed udøvet af arkitekter, rådgivende ingeniører og bygmestre.   Efter gældende ret er en sådan juridisk rådgivning, der ydes i tilknytning til anden virksomhed, i et  vist  omfang  undtaget  fra  vinkelskriverlovens  markedsføringsforbud,  jf.  herved  afsnit  2.6.   – 2.10. ovenfor.

- 20 - En  ophævelse  af  markedsføringsforbuddet  vil     rejse  spørgsmål  om  lovens  anvendelsesområde  i tilfælde  af  sammensatte  rådgivningsydelser  indeholdende  forskellige  former  for  rådgivning, f.eks. både j uridisk og økonomisk rådgivning. Efter  Justitsministeriets  opfattelse  vil  det  i  den  forbindelse  være  afg  ørende,  om   hovedydelsen består i juridisk rådgivning, hvor loven i så fald vil finde anvendelse, eller om den juridiske rå    d- givning er accessorisk til anden rådgivning  og derved falder uden for lovens anvendelsesområde. Dette indebærer, at en bank, som udf  ærdiger et testamente, og heru  nder samtidig – m- fang – ttet af loven. Derimod vil loven ikke omfatte den situation, at en bank, der f.eks. rådgiver en kunde om pe nsi- onsordninger,  samtidig  yder  rådgivning  om  de  retlige  forhold  vedrørende  indsættelse  af  en  b e- gunstiget i en pensionsordning. Her vil den økonomiske rådgivning (om pensionsor  dninger) væ- re hovedydelsen, og den juridiske rådgivning (om begunstigelser) vil være a   ccessorisk. I forlængelse heraf bemærkes, at en række rådgivningshverv allerede er underlagt regler om god skik.  Det  gælder  således  bl.a.  finansielle  virksomheder,  som  i  medfør  af  §  43,  stk.  1,  i  lov  om finansiel virksomhed skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet . I  tilfælde  af  sammensatte  rådgivningsydelser,  hvor  det  kan  give  anledning  til  tvivl,  om  hove   d- ydelsen er juridisk rådgivning eller anden rådgivning, må der ved afgørelsen af, om love n finder anvendelse, anlægges en konkret og samlet vurdering af den rådgivning, der ydes. I    tvivlstilfælde kan det også indgå i   vurderingen, hvordan rådgiveren markedsfører sig   samt rådgiv erens uddan- nelsesmæssige og erhvervsmæssige ba ggrund. Som anført o venfor under 4.2.1. forudsættes dog, at der anlægges en bred forståelse af begr ebet juridisk rådgivning. Den betegnelse, hvorunder rådgivningsvirksomheden drives, vil sål   edes ikke i sig selv kunne være udslagsgivende. 4.3. God skik for juridisk rådgivnin g 4.3.1. Som  anført  ovenfor  under  pkt.  3  har  arbejdsgruppen  vedrørende  juridisk  rådgivning  mv. drøftet en række eksempler på, hvad god skik regler bør indeholde. Justitsministeriet  kan  tilslutte  sig  arbejdsgruppens  anbefalinger  om,  at  der  fastsættes  reg  ler  om god skik i en bekendtgørelse. Justitsministeriet finder det dog rigtigst, at der i selve loven a ngi-

- 21 - ves en overordnet norm for god skik for juridisk rådgivning, og at de mere detaljerede regler om indholdet  af  god  skik  for  juridisk  rådgivning  fastsæt   tes  i  en  bekendtgørelse  i  medfør  af  l  oven. Justitsministeriet vil inddrage Forbrugerombudsmanden i udarbejdelsen af de administrative reg- ler om god skik for juridisk rådgivning. Ifølge forslaget til den i loven angivne hovednorm for god skik skal den, som  erhvervsmæ  ssigt yder juridisk rådgivning, udvise en adfærd, som stemmer overens med god skik for jur   idisk rå d- givning.  Rådgiveren  skal  herunder  udføre  sit  hverv  grundigt,  samvittighedsfuldt  og  i  ove  rens- stemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. Rådgivningen skal ydes med den fornødne hurtighed. Bestemmelsen svarer delvist til reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. 4.3.2. De administrative forskrifter, som agtes udstedt i medfør af den foreslåede bestemmel se i § 2, stk. 2, vil indeholde regler om, at alle aftaler om juridisk bistand skal udarbejdes skriftligt, og at rådgiveren ved aftalens indgåelse skal oplyse, om vedkommende er a  nsvarsforsikret.    Justitsministeriet er i den forbindelse enig med arbejdsgruppen i, at der ikke bør stilles krav om en  obligatorisk  ansvarsforsikring  til  dækning  af  det  økonomiske  erstatningsansvar,  som  måtte opstå i forbindelse med juridiske rådgiveres virksomhed. I lighed med arbejdsgruppen finder Justitsministeriet således , at en ansvarsforsikring må ant ages at blive så udgiftskrævende, at det i praksis vil afskære en lang række rådgivere muligh eden for at praktisere på dette område og derved i realiteten begrænse adgangen til markedet. Hensynet til beskyttelsen af aftagerne af den juridiske rådgivning vil efter Justitsministeriets opfa ttelse være tilgodeset  i  tilstrækkelig  grad  ved  at  indføre  en  oplysningspligt  for  rådgiveren  med  hensyn  til forsikringsdækningen. Derved vil det være op til den enkelte aftager af den juridisk e rådgivning at afgøre, om vedkommende vil købe den ydelse, som den enkelte rådg   iver tilbyder. Tilsvarende er Justitsministeriet enig i arbejdsgruppens forslag om – – ikke bør stilles uddannelsesmæssige krav til de personer, som ø nsker  at drive virksomhed med juridisk rådgivning. Opstilling af et uddannelsesmæssigt krav vil således indebære en række va n- skelige afgrænsningsspørgsmål med hensyn til fastlæggelsen af de uddannelser, som i g ivet fald skulle  give  adgang  til  at  udbyde  juridisk  rådgivning.  Desuden  vil  en  sådan  ordning  med  urette kunne opfattes som en offentlig garanti for, at rådgiveren besidder de fornødne kv  alifikationer til at yde juridisk rådgivning. 4.3.3. Justitsministeriet  vil  i  bekendtgørelsen  om  god  skik  desuden fastsætte  regler  om,  at  den, som erhvervsmæssigt yder juridisk rådgivning, skal handle redeligt og loyalt over for kunden, at

- 22 - rådgivningen  skal  være  relevant,  retvisende  og  fyldestgørend e,  og  at  rådgiveren  skal   behandle sagerne  med  den  fornødne  hurtighed  o g  herunder  løbende  holde  kunden  orienteret  om  sagens forløb. 4.3.4. Desuden er det hensigten, at bekendtgørelsen skal indeholde et krav om, at den skriftl ige aftale  mellem  rådgiveren  og  kunden  skal  indeholde  en  beskr ivelse  af  rådgiverens  fagområde samt  en  beskrivelse  af  væsentlige  rettigheder  og  pligter,  heru  nder  f.eks.  spørgsmålet  om,  hvo  r- vidt rådgiver en er ansvarsforsikret, jf. ovenfor. Er dette tilfældet skal   rådgiveren oplyse om  stø r- relsen af den samlede forsikringssum, størrelsen af forsikringssum pr.  skade og om forsikrings- summen helt eller delvist må forventes udnyttet i det pågældende forsikringsår. Endvidere skal rå dgiver angive sin timepris eller eventuelle tilbudspris inklusiv moms. Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen b eregnes. 4.3.5. Endvidere agter Justitsministeriet i bekendtgørelsen at optage et forbud mod videreg ivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger, som rådgiveren, dennes kompagnoner, dennes personale eller en af rådgiveren ant agen person, bliver bekendt med som led i den ydede rå dgivning. 4.3.6. Såfremt  rådgiveren  har  en  særlig  interesse  i  rådgivningens  resultat – indtjening  – og omfanget heraf, inden rådgivningsaftalens indgåelse. I tilfælde af, at rådgiveren modtager pr ovi- sion eller andet vederlag, skal dette også oplyses. Opstår rådgiverens særlige interesse i s agens resultat først efter aftalens indgåelse, skal klienten stra  ks informeres herom samt gives mulighed for at træde tilbage fra aftalen. 4.3.7. Justitsministeriet vil endvidere fastsætte regler om, at en rådgiver ikke bør kunne o psige en aftale  om  juridisk  rådgivning  på  en  sådan  måde  og  under  sådanne  omstændigheder, at  kunden hindres i rettidigt og uden skadevirkning for kunden at søge anden juridisk bistand.   Desuden vil der blive fastsat regler om, at rådgivningsaftaler, som er uopsigelige fra kundens side, vil være i strid med god skik for juridisk rådgivning. 4.3. 8. Desuden vil der blive fastsat regler om, at såfremt aftalen om juridisk rådgivning ind ebæ- rer, at rådgiveren modtager betroede midler fra kunden eller på kundens vegne, f.eks. v  ed udbe- taling  af  et  erstatningsbeløb,  skal  disse  midler  holdes  klart  og  tydel igt  adskilt  fra  rådgiv erens egne midler. 4.3. 9. Endelig må en rådgiver efter Justitsministeriets opfattelse ikke i en konkret sag henve nde sig  direkte  til  nogen,  som  er  repræsenteret  ved  en  anden  juridisk  rådgiver  eller  advokat  uden samtykke, medmindre det sker til berettiget varetagelse af en klients eller egne interesser, og den

- 23 - anden juridiske rådgiver eller advokat trods skriftlige påmindelser ikke har besvaret rådg   iverens henvendelse. 4.4. Forbrugerombudsmandens tilsyn Som omtalt ovenfor i afsnit 3 har arbejdsgruppen vedrørende juridisk rådgivning mv. endvid  ere anbefalet, at Forbrugerombudsmanden bemyndiges til at føre tilsyn med, at reglerne om god skik for  juridisk  rådgivning  overholdes.   Efter  arbejdsgruppens  forslag  skal  der  etableres  en  tilsyns- ordning svarende til det tilsyn, som Forbrugerombudsmanden udøver i medfør af lov om forbud mod tobaksreklame mv. Justitsministeriet kan tilslutte sig forslaget om, at Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med, at reglerne om god skik for juridisk rå dgivning overholdes. En tilsynsordning svarende til det tilsyn, som Forbrugerombudsmanden udøver i medfør af lov om forbud mod tobaksreklame mv., består imidlertid alene  i en vurdering af, om der foreligger en  overtrædelse  af  lovens  bestemmelser  samt  af  fo  rskrifter  udstedt  i  medfør  heraf.  Er  dette  ti l- fældet, kan overtrædelsen anmeldes til politiet med anmodning om, at der indledes en stra ffesag. Navnlig ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn finder Justitsministeriet det væsentligt at si  kre, at der etableres et effektivt tilsyn på området for juridisk rådgivning. Justitsminister   iet foreslår derfor, at tilsynet med loven og de administrative forskrifter om god skik for juridisk rådgi vning, sker efter markedsføringslovens regler med de heri angivne beføjelser for F  orbrugerombudsmanden. Dette indebære  r, at tilsynet bliver underlagt et forhandlingsprincip, og at Forbrugerombudsman- den får mulighed for at indbringe sager om forbud for Sø  - og Handelsretten, ligesom Forbruger- ombudsmanden  vil  kunne  nedlægge  foreløbige  fo   rbud  og  meddele  administrative  påbud  efter reglerne  i  markedsføringsloven.  Der  vil  også  være  mulighed  for,  at  Forbrugerombud smanden kan udstede retningslinier, indhente tilsagn og afgive forhåndsbesked. Endelig vil Fo rbrugerom- budsmanden kunne anmode om tiltalerejsning for overtrædelser af strafbelagte b  estemmelser og udføre tiltalen ved Sø  - og Handelsretten. 4.5. Forbrugerklagenævnets kompetence Endelig  kan  Justitsministeriet  tilslutte  sig  arbejdsgruppens  anbefaling  om,  at  Forbrugerklage- nævnets kompetence   udvides til også at omfatte juridisk rådgivning, jf. herved afsnit 3 ove  nfor. Dette indebærer samtidig, at der ikke på nuværende tidspunkt stilles forslag om oprettelse af et særligt  klagenævn  for  juridisk  rådgivning.  Afhængig  af  udviklingen  på  markedet  f or  juridisk

- 24 - rådgivning vil der på et senere tidspunkt kunne tages stilling til spørgsmålet om oprettelse af et særligt klagenævn for juridisk rådgivning. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vil i tilknytning til ikrafttrædelsen af denne lov administrativt fastsætte nærmere regler om adgangen til at kl age til Forbrugerklagenævnet. Det bemærkes i tilknytning hertil, at    det er fastsat ved lov, jf. afsnit 2.5. ovenfor, at Forbruger- klagenævnet  ikke  er  kompetent,  når  klagen  hører  under  et  godkendt, privat  klage-  eller  anke- nævn, eller    når  der er tale om en klage, for hvilken der i lovgivningen er foreskrevet en sæ  rlig klageadgang. Disse undtagelser fra Forbrugerklagenævnets kompetence gælder også i fo rhold til juridisk rådgivning. For  Forbrugerklagenævnets virksomhed  er    endvidere fastsat minimums- og maksimumsbeløb s- grænser, hvilket bl.a. indebærer, at nævnet  alene  er kompetent til at behandle en klage over en tjenesteydelse, hvis vederlaget for ydelsen udgør   mindst 800 kr. Forbrugerklagenævnet har im  id- lertid mulighed for at dispensere fra minimumsbeløbsgrænsen, f.eks   . i tilfælde, hvor det skønnes, at forbrugeren kan fremsætte et krav af en vis større   lse over for rådgiveren , og hvor der synes at være stor sandsynlighed for  , at forbrugeren kan få medhol d i klagen. Desuden kan der dispense- res  i  tilfælde,  hvor  sagen  er  af  generel  eller  principiel  interesse,  eller  hvor  en  stø   rre  gruppe  af forbrugere har rejst krav over for den samme erhvervsdrivende. Som  nævnt  under  punkt  2.5.  kan  en  sag  ved  Forbrugerklage  nævnet  endvidere  blive  anset  for uegnet til behandling, hvis der er behov for en udvidet bevisførelse . Herudover vil en sag i prin- cippet også kunne blive anset for uegnet til behandling, hvis sagens faktiske omstændigh   eder er komplicerede eller uoverskuelige, eller hvis afgørelsen beror på et va  nskeligt, juridisk skøn eller anvendelse af fremmed ret, og det derfor vurderes, at der ikke vil kunne træffes afgørelse. Civilretlige  tvister  imellem  juridiske  rådgivningsvirksomheder  og  erhvervsdrivende,  f.eks.  om erstatningskrav, vil ikke være omfattet af Forbrugerklagenævnets kompetence, og sager af denne karakter vil derfor skulle behandles ved domstolene. 5. Lovovervågning Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Lovovervågningen vil fokusere på   , om reglerne har ført til øget konkurrence på området for juridisk rådgivning, samt om forbrugerne er ti lstrækk  e- ligt  beskyttet  ved  de  i  loven  og  i  administrative  forskrifter  fastsatte  regler.  Loven  træ  der  efter lovforslaget i kraft den 1. juli 2005, og Justitsministeriet vil derfor i 2008 efter høring af de b e- rørte  myndigheder og organisationer mv. udarbejde en redegørelse herom til Folketi nget.