Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 22. december 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-1085 Dok.: JOK20879 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk U D K A S T Bestemmelse om kriminalisering af bestikkelse af voldgiftsmænd (indsættes i et kommende fo r- slag til lov om voldgift): § x Efter § 304 (i straffeloven) indsættes: ”§ 304 a.  Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker  som  voldgiftsmand,  en  gave  eller  anden  fordel  for  at  formå  den  pågæ ldende  til  at  gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv, straffes med bøde eller fæn gsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 2. På samme måde straffes den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgift  smand, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig ti lsige en ga- ve eller anden fordel.” § y Stk. 2. § x træder i kraft   dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Almindelige bemærkninger

- 2 - Indholdsfortegnelse 1..Indledning ................................ ..................... 3 2.  Bestikkelse ................................ ..................... 3 2.1. Tillægsprotokol til Europarådets strafferetskonvention om korruption .................... 3 2.2. Gældende ret   ................................   ................................ .............. 8 2.3. Justitsministeriets overvejelser ................................ .................. 11 2.3.1. Bestikkelse af voldgiftsmænd ................................ .................... 11 2.3.2. Bestikkelse af nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedle mmer .................... 13 2.3.3. Strafniveau, der kan medføre udlevering ................................ ... 13 2.3.4. Tillægsprotokollens artikel 8, stk. 2 ................................ ........... 15 3.  Lovforslagets økonomiske og admini strative konsekvenser..................................... 15 4.  Hørte myndigheder m.v. ................................ .............................. 16 (1. Indledning) Formålet med den foreslåede bestemmelse er ved en ændring i straffeloven at kriminalisere b e- stikkelse af voldgiftsmænd. Ændringen vil gøre det muligt for Danmark at ratificere en tillæg  s-

- 3 - protokol til Europarådets strafferetskonvention om korruption (Europarådets korruption  skonven- tion). Tillægsprotokollen, der blev undertegnet af Danmark den 15. maj 2003, indeb  æ  rer en ud- videlse af korruptionskonventionen ved en kriminalisering af aktiv og passiv bestikkelse af vold- giftsmænd, nævninger, domsmænd og sagkyndige retsme dlemmer. I  bestemmelsen  foreslås   aktiv  bestikkelse  af  (dvs.  ydelse  af  bestikkelse  til)  personer,  der  virker som  voldgiftsmænd  her  i  landet  eller  i  udlandet,    gjort  strafbart  på  lige  fod  med  bestikkelse  af danske tjenestemænd, udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organis ati- oner. Endvidere foreslås  passiv bestikkelse (dvs. modtagelse af bestikkelse) gjort strafbart for personer, der  virker  som  voldgiftsmænd  her  i  landet  eller  i  udlandet  på  samme  måde  som  det,  der  i  dag gælder for danske tjenestemænd, udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved intern ationale organisationer. Vedtagelse af bestemmelsen indebærer, at Folketinget giver samty  kke til, at Danmark ratificerer tillægsprotokollen.  Europarådets  korruptionskonvention  er  optaget  som     bilag  1  til  lovforslaget, mens tillægsprot  okollen er optaget som bilag 2. 2. Bestikkelse 2.1. Tillægsprotokol til Europarådets strafferetskonvention om    korruption 2.1.1. Europarådets  Ministerkomité vedtog den 6. november 1997 beslutning nr. (97) 24 om de 20  vejledende  retningslinier  for  bekæmpelse  af  korruption  (the  Twenty  Gu  iding  Principles  for the Fight Against Corruption), der bl.a. opfordrede Den Tværfaglige Gru  ppe vedrørende Korru p- tion (the Multidisciplinary Group on Corruption) (GMC) til at fremskynde udarbejdelsen af in- ternationale retsakter i overensstemmelse med handlingsplanen mod korruption. GMC færdiggjorde i 1998 et udkast til   en korruptionskonvention, som samme år blev godkendt af  Ministerkomitéen.  Korruptionskonventionen  blev  herefter  åbnet  for  underte gnelse  den  27. januar 1999, hvor Danmark undertegnede konventionen. Efter Folketingets vedtagelse af de nødvendige ændringer af straffelov   ens regler om bestikkelse mv.  ved  lov  nr.  228  af  4.  april  2000  om  ændring  af  straffeloven  (Grov  momssvig,  EU  -svig  og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.), ratificerede Danmark konventionen den 2. a  ugust 2000.

- 4 - I 2001 færdiggjorde   GMC et udkast til tillægsprotokol til korruptionskonvention  en, som i januar 2003  blev  godkendt  af  Ministerkomitéen.  Tillægsprotokollen  blev  den  15.  maj  2003  åbnet  for undertegnelse, og samme dato undertegnede Danmark protokollen. 2.1.2. Formålet med tillægsprotokollen er at supplere Europarådets  korruptionskonvention ved at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsmænd  , nævninge  r, domsmænd og sa  gkyndi- ge retsmedlemmer. Tillægsprotokollen består af 3 kapitler.    Kapitel I (artikel 1) indeholder en definition af visse cen- trale  begreber  i  protokollen.  Kapitel  II  (artikel  2-6)  indeholder  bestemmelser  om  de  foranstalt- ninger, der skal træffes  på nationalt plan.     Kapitel III  (artikel 7-14) indeholder en række afslu  t- tende bestemmelser om bl.a. overvågning af gennemførel  sen af protokollen i national ret, proto- kollens forhold til Europarådets korruptionskonvention  og adgangen til at tage forbehold. Efter tillægsprotokollens    artikel 1, stk. 1,  anvendes udtrykket voldgiftsmand  (”arbitrator”)   i den betydning, det har i national ret i de kontraherende stater, men omfatter dog altid personer, der i medfør af en voldgiftsaftale anmodes om at træffe en juridisk bindende afgørelse i en tvist, som sagens parter har indbragt for den pågældende. Efter artikel 1, stk. 2, betyder udtrykket voldgiftsaftale (”arbitration agreement”) en efter   national ret  anerkendt  aftale,  hvorefter  parterne  indvilliger  i  at  indbringe  en  tvist  for  en  voldgiftsmand med   henblik   på   afgørelse  .   Udtrykket   omfatter   ikke   alene   voldgiftsaftaler   i   handelsforhold (”commercial arbitration”), men også f.eks. voldgiftsaftaler i henhold til kollektive overen   skom- ster,  hvorefter  en  eventuel  tvist  skal  behandles  ved  faglig  voldgift,  samt  lovbestemmelser  om voldgift, hvorefter afgørelse af tvister på særlige områder skal be handles ved voldgiftsretter op- rettet ved lov. Efter artikel 1, stk. 3 , anvendes udtrykket nævning   (”juror”)   i den betydning, det har i national ret i de kontraherende stater, men omfatter dog altid en lægmand, der som medlem af et koll  egium under en straffesag skal afgøre, om tiltalte er skyldig. At  udtrykket  altid  omfatter  en  lægmand,  der  som  medlem  af  et  koll  egium  under  en  straffesag skal afgøre, om tiltalte er skyldig, medfører for Danmarks vedkommende, at ikke kun nævni nger, men  også  domsmænd  omfatte   s  af  udtrykket  ”juror”.  Desuden  omfatter  udtrykket  sagky  ndige retsmedlemmer, jf. herved Europarådets forklarende rapport til tillægsprotokollen, hvo   refter ud- trykket  ”juror”  omfatter  sagkyndige  retsmedlemmer  i  f.eks.  civile  sager,  hvis  sagky  ndige  med- lemmer deltager i retshandlinger i den kontraherende stat.

- 5 - I protokollen skal udtrykket nævning   derfor omfatte både nævninger, domsmænd og sagkynd ige retsmedlemmer. Efter artikel 1, stk. 4, skal en stat ved strafforfølgning, der omfatter en voldgiftsmand eller  næ  v- ning  fra  en  anden  stat,  kun  anvende  definitionen  på  voldgiftsmand   eller  nævning,    hvis  denne definition er forenelig med statens nationale ret. Artikel 2-6 indeholder bestemmelser, der medfører pligt til at kunne straffe aktiv og passiv b e- stikkelse af voldgiftsmænd og nævninger. Om aktiv bestikkelse af voldgiftsmænd fastsættes det i   artikel 2, at det skal være en strafbar han  d- ling i henhold til national ret, at en person med forsæt, direkte eller ge  nnem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en voldgiftsmand, der fungerer som sådan i henhold til national ret,  en util- bø   lig fordel, uanset dennes art, enten til voldgiftsmanden selv eller til tredjemand, for at få vol d- giftsmanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøv elsen af hvervet. Om  passiv  bestikkelse  af  voldgiftsmænd    fastsættes  det  i    artikel  3,  at  det  skal  være  en  strafbar handling i henhold til national ret, at en voldgiftsmand, der fungerer som sådan i henhold til n a- tional ret, med forsæt, direkte eller genne  m tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til voldgiftsmanden selv eller til tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for at foretage eller undlade at foretage en han  dling i for- bindelse med udøve lsen af hvervet. Artikel 4 forpligter de deltagende stater til at sikre, at handlinger som nævnt i artikel 2 og 3 også er strafbare i henhold til national ret, når handlingen omfatter en voldgiftsmand, der u døver sine funktioner efter en anden stats nationale voldgiftslovning. Artikel 5 forpligter de deltagende stater til at sikre, at handlinger som nævnt i art  ikel 2 og 3 også er strafbare i henhold til national ret, når handlingen omfatter en  person, der fungerer som næ  v- ning inden for statens retsvæsen  . Efter artikel 6 skal det sikres, at handlinger som nævnt i artikel 2 og 3 også er strafbare i he   nhold til national ret, når handlingen omfatter en  nævning fra en anden stat  . Artikel 7 fastsætter, at Sammenslutningen af Stater mod Korruptio  n (GRECO) overvåger de ko n- traherende parters gennemførelse af tillægsprotokollen.

- 6 - GRECO  blev  oprettet  ved  beslutning  nr.  (98)  7  aftalen  om  oprettelse  af  Sammenslutningen  af Stater   mod   Korruption   – -aftalen),   der   blev   vedtaget   af   Europarådets Ministerkomité den 5. maj 1998. Formålet med  GRECO er ifølge aftalens artikel 1 at forbedre medlemmernes  evne  til  at  bekæmpe  korruption  ved  gennem  en  dynamisk  proces  og  pres  fra ligesindede at følge op på overholde  lsen af deres forpligtelser på dette områd  e. GRECO skal for at   opfylde   dette   formål   dels   overvåge   gennemførelsen   af   de   vejledende   retningslinier   for bekæmpelse  af  korrupt  ion  vedtaget  af  Ministerkomitéen  den  6.  november  1997,  dels  overvåge gennemførelsen  af  inte rnationale  retsakter,  som  vedtages  i  henhold  til  handlingsplanen  mod korruption  i  overensstemmelse  med  bestemmelserne  i  sådanne  retsakter,  jf.  GRECO -aftalens artikel 2. Efter  tillægsprotokollens    artikel  8,  stk.  1,  skal  bestemmelserne  i  protokollens  artikel  2-6  anses som tillægs  bestemmelser til korruptionskonventionen, og bestemmelserne  i korruptionskonven- tionen   skal   finde   anvendelse   i   det   omfang,   de   er   forenelige   med   tillægs  protokollen,   jf. tillæg  sprotokollens artikel 8, stk. 2. Bestemmelsen  i  artikel  8,  stk.  2,  medfører,  at  korruptionskonv entionens  bestemmelser  i  artikel 12 - 23, 25-31, 35 og 38-40 skal finde anvendelse på protokollen . Dette gælder bl.a. korrupt  ions- konventionens bestemmelser om hvidvaskning af udbytte fra bestikkelse (artikel 13), visse regn- skabsmæssige  lovovertrædelser  med  t ilknytning  til  bestikkelse  (artikel  14),  straffemyndighed (artikel  17),  strafansvar  for  juridiske  personer  (artikel  18  og  19,  stk.  2),  udlevering  (artikel  19, stk. 1),  konfiskation af udbytte og indsamling af bevismateriale (artikel 19, stk. 3, og artikel 23) og gensidig retshjælp (artikel 23). Efter tillægsprotokollens   artikel 9, stk. 1, kan en stat, der har afgivet erklæring i medfør af Eur   o- parådets korruptionskonventions artikel 36, i forbindelse med undertegnelsen eller ved depon e- ringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet vedrørende ti   llægsprot  o- kollen  afgive  erklæring  om,  at  det  alene  skal  være  strafbart  i  henhold  til  national  ret  at  u døve aktiv og passiv bestikkelse i forhold til udenlandske voldgiftsmænd efter artikel 4   eller udenland- ske nævninger efter artikel 6, i det omfang den pågældende voldgiftsmand eller næ vning foreta- ger eller undlader at foretage en handling i strid med sine pligter. Danmark afgav ikke i forbindelse med undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations- , godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklæring efter korruptionskonventionens art ikel 36. Efter tillægsprotokollens   artikel 9, stk. 2, 1. pkt., kan en stat, der i medfør af Europarådets ko  r- ruptionskonventions artikel 37, stk. 1, har forbeholdt sig ret til helt eller delvis at undlade at fast- sætte, at det er en strafbar handling efter national ret for en udenlandsk tjenestemand at begå pa   s- siv bestikkelse som nævnt i konventionens artikel 5, i forbindelse med undertegnelsen eller   ved deponeringen  af  sit  ratifikations-,  godkendelses-  eller  tiltrædelsesinstrumentet  vedr  ø l-

- 7 - læg  sprotokollen forbeholde sig ret til helt eller delvis at undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter national ret for en udenlandsk voldgiftsmand eller nævning at begå passiv besti   k- kelse. Danmark  forbeholdte  sig  ikke  i  forbindelse  med  undertegnelsen  eller  ved  deponeringen  af  sit ratifikations-,  godkendelses-  eller  tiltrædelsesinstrument  vedrørende  Europarådets  korruption s- konvention ret til helt eller delvis at undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter nat  i- onal ret at begå passiv bestikkelse som nævnt i konventi   onens artikel 5. Efter tillægsprotokollens   artikel 9, stk. 2, 2. pkt., finder ethvert andet forbehold taget i medfør af korruptionskonventionens  artikel  37  tilsvarende  anvendelse  på  tillægsprotokollen,  medmi   ndre staten i forbindelse med  undertegnelsen eller ved deponeringen  af sit  ratifikations-, godkendel- ses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende tillægsprotokollen tilkendegiver andet. I  forbindelse  med  Danmarks  deponering  af  ratifikationsinstrumentet  vedrørende  Europarådets korruptionskonvention forbeholdt Danmark sig i medfør af korruptionskonventionens art ikel 37 sig ret til (1) helt eller delvis at undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til natio nal  ret  at  handle  som  nævnt  i  konventionens  artikel  12  (”handel  med  indflydelse”), (2)  at betinge  straffemyndigheden  i  de  i  artikel  17,  stk.  1,  litra  b,  1.  led,  omhandlede  tilfælde  (e  gne statsborgere) af, at forholdet også er strafbart efter lovgivningen i det land, hvor forholdet blev begået, samt  (3) at afslå retshjælp efter konventionens artikel 26, stk. 1, hvis begæringen ve drø- rer en forbrydelse, som Danmark anser som en politisk forbrydelse. Tillægsprotokollens   artikel 10-14 indeholder bestemmelser om ikrafttræden m.v. 2.2. Gældende ret 2.2.1. Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, findes i stra f- felovens  §§  122  og  144.  Disse  regler  suppleres  af  straffelovens  §  299,  nr.  2,  om  bestikkelse  i private retsforhold (returkommission). 2.2.2. Straffelovens § 122 angår den såkaldte aktive bestikkelse. Efter bestemmelsen straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straffelovens § 144 angår den såkaldte passive bestikkelse. Best  emmelsen fastsætter, at når n   o- gen i udøvelse af dansk, udenlandsk  eller international offentlig tjeneste  eller hverv uberett iget

- 8 - modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 6 å r. Udtrykket ”offentlig tjeneste” omfatter bl.a. dommere og andre ansatte ved domstolene. En  dvi- dere  omfattes  beskæftigelse  i  forvaltningen.  Ansatte  i  særlige  forvaltningsenheder,  f.eks.  Da n- marks Nationalbank, er normalt også omfattet af udtrykket ”offent  lig tjeneste”. Det samme gæ   l- der medlemmer af udvalg og råd, der er oprettet i henhold til lov. Ansættelsesforholdets eller funktionens nærmere karakter er uden betydning for anvendelsen af straffelovens  §§  122  og  144.  Således  er  f.eks.  tjenestemandsansatt e,  overenskomstansatte,  kon- traktansatte, midlertidigt ansatte og deltidsbeskæftigede omfattet af bestemmelserne. Udtrykket ”offentligt hverv” omfatter både tilfælde, hvor hvervet beror på valg, og tilfælde, hvor hvervet  beror  på  kontrakt  eller  pligtmæssig     tjeneste.  Udtrykket  omfatter  bl.a.  hverv  som  f.eks. nævning, domsmand eller sagkyndigt retsmedlem (f.eks. en lægdommer i en boligret ssag). Ud- øvelse af ”offentligt hverv” antages normalt også at foreligge i tilfælde, hvor funkti oner på det offentliges  vegne  udøves  i  virksomheder,  der  er  organiseret  som  erhvervsdrive nde  selskaber. Desuden kan der i særlovgivningen være fastsat bestemmelser, der gør bl.a. straff elovens § 144 anvendelig på virksomhed, der kræver autorisation, f.eks. advokater og advoka   tfuldmæg  tige, jf. herved retsplejelovens § 129. Udtrykket ” udenlandsk offentlig tjeneste eller hverv” omfatter personer, der udøver en offen  tlig funktion for et andet land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig virksomhed. Udtrykket  ” international  offentlig  tjeneste  eller  hverv”  omfatter  bl.a.  tjeneste  og  hverv  ved  De Europæiske Fællesskaber og vil derfor f.eks. kunne finde anvendelse i forhold til fællesskab stje- nestemænd.   Udtrykket   omfatter   endvidere   bl.a.   medlemmer   af   EU  -Kommissionen,   Europa- Parlamentet, EF-Domstolen og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret samt anden intern ati- onal  offentlig  tjeneste  m.v.,  f.eks.  i  Europarådet,  NATO,  OECD  og  FN.  Derimod  er  tjeneste  i private internationale organisationer ikke omfattet. I  det  følgende  anvende s  betegnelsen  ”tjenestemand”  for  alle  de  nævnte  personer,  der  virker  i offentlig tjeneste eller hverv. 2.2.3.  Udtrykket ”gave eller anden fordel” i straffelovens §§ 122 og 144 omfatter både øk ono- miske og andre fordele, f.eks. tilsagn om personlige gentjenester. Det er endvidere uden betyd- ning, om fordelen skal komme andre end tjenestemanden til gode, f.eks. den pågældendes ægt e- fælle, børn eller andre, hvis fordel tjenestemanden har interesse i.

- 9 - 2.2.4. Efter straffelovens § 122 er det alene dette at yde en fordel for at formå tjen estemanden til at  gøre  sig  skyldig  i  en  pligtstridig  handlemåde,  der  er  strafbar.  Ydelse  af  fordele,  hvis  fo  rmål udelukkende  er  at  begunstige  i  et  omfang,  der  er  foreneligt  med  tjenestens  rette  udførelse,  kan ikke medføre strafans var efter denne bestemmelse. Modtagelse kan dog efter omstændi  ghederne være strafbar for tjenest  emanden efter straffelovens § 144. Endvidere omfatter § 122 ikke ydelse af gave eller anden fordel som vederlag eller erkendtlighed for en tjenestehandling, der allerede er udført uden forudgående tilsagn herom. 2.2.5. Modtagelse af bestikkelse, jf. straffelovens § 144, er i modsætning til ydelse af besti  kkelse strafbar, uanset om formålet med ydelsen er at formå tjenestemanden til at foretage en plig  tstri- dig  eller  ikke-pligtstridig  handling  eller  undladelse.  Det  er  endvidere  uden  betydning  for  be- stemmelsens anvendelse, om modtagelsen sker, efter at den pågældende tjenestehandling er for   e- taget uden forudgående tilsagn om belønning. Tilfælde, hvor en tjenesteman d efter foretagelse af en ikke-pligtstridig handling modtager f.eks. en gave, er dog i sagens natur mindre strafværdige og  straffes  derfor  efter  omstændighederne  mildere  end  tilfælde,  hvor  tjenestema nden  f.eks.  har taget sig betalt for at foretage en pligtstridig og måske tillige strafbar handling. Det  er  en  betingelse  for  at  anvende  straffelovens  §  144,  at  begunstigelsen  har  forbindelse  med tjenesteudøvelsen.  Derimod  er  det  ikke  nødvendigt  at  kunne  påvise  en  forbindelse  mellem  den fordel, der er modtaget, og en bestemt handlemåde. Det kan undertiden, navnlig for offentligt ansatte, hvis virksomhed ikke består i myndighed sud- øvelse, give anledning til tvivl, om modtagelse m.v. af gaver eller andre fordele er uberett iget, jf. straffelovens § 144. Udtrykket ” uberettiget” antages at indebære et forbehold om at kunne holde ydelser  af  underordnet  karakter,  der  ikke  rummer  risiko  for  indflydelse  på  tjen estens  udøvelse, uden  for  det  strafbare  område.  Opmærksomheder,  der  ydes  i  anledning  af  mo   dtagerens  virke  i almindelighed, f.eks. i forbindelse med jubilæum, fratræden eller forflyttelse, anses således no r- malt ikke som uberettigede i strafferetlig forstand. 2.2.6. Regler om bestikkelse i private retsforhold (returkommission) findes i straffelovens § 299, nr. 2. Efter  straffelovens  §  299,  nr.  2,  straffes  med  bøde  eller  fængsel  indtil  1  år  og  6  måneder  den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280 om mandatsvig foreligger, ved varetagelse af en andens  formueanliggender  for  sig  selv  eller  andre  på  pligtstridig  m åde  modtager,  fordrer  eller lader  sig  tilsige  gave  eller  anden  fordel,  såvel  som  den,  der  yder,  lover  eller  tilbyder  en  sådan gave eller anden fordel.

- 10 - Bestemmelsen  indebærer  bl.a.,  at  der  kan  straffes  i  tilfælde,  hvor  der  ydes  fordele  af  ikke - økonomisk a rt, f.eks. tilsagn om personlige gentjenester. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 299, nr. 2, at bestemmelsens anvendelseso mråde er tilfælde, hvor en person kan optræde på en andens vegne med forpligtende virkning for denne, jf.  straffelovskommissionens  betænkning  af  1912,  side  254,  hvorefter  bestemmelsen    ”nærmest [har]  de  tilfælde  for  øje,  hvor  den  handlende  kan  optræde  på  andres  vegne  med  fo rpligtende virkning for disse, således direktører i aktieselskaber, befuldmægtigede osv., […]” . Som eksem- pel kan nævnes et tilfælde, hvor en person, der er ansat i en virksomhed, fra tre djemand modta- ger en fordel, for – – til at foretage eller undlade at foretage en handling på en  bestemt må de. Såvel den, der yder, lover eller tilbyder en sådan fordel (aktiv bestikkelse), som den, der mo  dta- ger, fordrer eller lader sig tilsige fordelen (passiv bestikkelse), er omfattet af bestemmelsen. Der  skal  i  bestemmelsen  indfortolkes  et  sæd  vanligt  forbehold  om  forholdets  retsstridighed,  jf. pkt. 2.2.5. om straffelovens § 144, der udtrykkeligt kræver, at modtagelsen m.v. skal være ”ub e- rettiget”.  Det  indebærer,  at  der  ved  vurderingen  af  forholdets  strafbarhed  skal  tages  he   nsyn  til kutymemæssig  e eller særlige konkrete forhold, som bevirker, at modtagelsen m.v. af en fo  rmue- fordel ikke kan anses for retsstridig (utilbørlig). Efter straffelovens § 305, stk. 1, påtales overtrædelser af § 299, nr. 2, kun efter den forurett   edes begæring, medmindre a  lmene hensyn kræver påtale. 2.3. Justitsministeriets overvejelser 2.3.1. Bestikkelse af voldgiftsmænd Som anført under pkt. 2.1.2. vedrørende tillægsprotokollens artikel 2, 3 og 4 forpligtes land ene til at udstrække kriminaliseringen af   aktiv og passiv bestikkelse til at omfatte personer, der virker som  voldgiftsmænd.  Dette  gælder,  uanset  om  voldgiftsmanden  udøver  sine  funktioner  efter voldgiftslovgivningen i den retsforfølgende stat eller efter lovgivningen i en a nden stat. Den  nugældende  voldgiftslo  v,  jf. lov  nr.  181  af 24.  maj  1972  om  voldgift,  indeholder  ikke  be- stemmelser  om  aktiv  og  passiv  bestikkelse  af  voldgiftsmænd.  Bestikkelse  af  voldgiftsmænd  er heller ikke omfattet af straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse eller straffelovens § 144 om pas- siv bestikkelse, idet disse bestemmelser alene vedrører aktiv og passiv bestikkelse af pers oner i dansk,  udenlandsk  eller  internationalt  offentlig  tjeneste  eller  hverv.  Heller  ikke  straffelovens  § 299,  nr.  2,  der  vedrører  besti kkelse  i  den  private  sektor  (returkommission),  omfatter  aktiv  og

- 11 - passiv  bestikkelse  af  voldgiftsmænd,  idet  en  voldgiftsmand  ikke  varetager  andres  fo  rmueanlig- gender i den forstand, som kræves efter straff  elovens § 299, nr. 2, jf. ovenfor under pkt. 2.2.6.   En gennemførelse af tillægsp   rotokollens artikel 2, 3 og 4 kræver derfor efter Justitsministeriets opfattelse en lovændring. Justitsministeriet  har  overvejet  at  indsætte  en  bestemmelse  om  aktiv  og  passiv  bestikkelse  af voldgiftsmænd  i  forslaget  til  ny  voldgiftslov.  Dette  har  Justits  ministeriet  imidlertid  ikke  fundet hensigtsmæssigt, fordi tillægsprotokollens artikel 2, 3 og 4 ikke alene skal finde anvende lse på aktiv  og  passiv  bestikkelse  af  voldgiftsmænd,  der  udøver  deres  funktioner  i  forbindelse  med voldgift, der finder sted her i landet, men ligeledes skal finde anvendelse på aktiv og pa ssiv be- stikkelse af voldgiftsmænd, der udøver denne funktion i forbindelse med voldgift, der fi   nder sted i  udlandet.  Endvidere  omfatter  forpligtelsen  til  at  kriminalisere  aktiv  og  passiv  bestikkelse  af voldgiftsmænd enhver form for voldgift anerkendt efter national ret, herunder f.eks. faglig vol  d- gift,  dvs.  voldgift,  der  i  henhold  til  en  kollektiv  overenskomst  eller  arbejdsretslovens  §  22  be- handles efter ”norm for regler for behandling af faglig stri d”, der er vedtaget af fællesudva   lget af 17. august 1908, eller tilsvarende regler i en kollektiv overenskomst, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor. På baggrund af det  anførte foreslås der indsat en ny  bestemmelse i straffeloven, hvore   fter den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som vold- giftsmand, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv (aktiv bestikke lse), straffes med bøde eller fæng   sel indtil 1 år og 6 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i   § 304 a, stk. 1, i straffeloven. På samme måde stra  f- fes endvidere den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsmand, og som under ud- øvelsen  af  dette  hverv  uberettiget  modtager,  fo rdrer  eller  lader  sig  tilsige  en  gave  eller  anden fordel (passiv bestikkelse), jf. den foreslåede bestemmelse i  § 304 a, stk. 2, i straffeloven. Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse i § 304 a, stk. 1, svarer til stra ffelovens § 122 om aktiv bestikkelse, mens den foreslåede bestemmelse i § 304 a, stk. 2, svarer til straffel ovens § 144 om passiv bestikkelse. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.3.-2.2.5. ovenfor. Den  foreslåede  bestemmelse  i  §  304  a  omfatter  f.eks.  aktiv  og  passiv  bestikkel se  af  voldgifts- mænd,  der  udøver  deres  funktioner  i  en  voldgiftsret  nedsat  gennem  en  fast  voldgiftsinstit   ution som f.eks. Det Danske Voldgiftsinstitut eller Voldgiftsnævnet for Bygge  - og Anlægsvirkso  mhed. Bestemmelserne omfatter endvidere voldgiftmænd, der   udøver deres funktioner i en vol dgiftsret etableret på initiativ af parterne i en konkret tvist og uden tilknytning til eller ass istance  fra  en fast voldgiftsinstitution (ad hoc-voldgift) samt f.eks. voldgiftsmænd, der u  døver deres funktioner i faglig voldgift, dvs. i tvister, som i henhold til en kollektiv overenskomst eller arbejdsretslovens § 22 behandles efter ”Norm for behandling af faglig strid”, der er ve  dtaget af Fællesudvalget af

- 12 - 17. august 1908, eller tilsvarende regler i kollektiv overenskomst. Herudover omfattes aktiv og passiv  bestikkelse  af  voldgiftsmænd,  der  udøver  deres  funktioner  efter  a   ndre  staters  nationale voldgiftslovgivninger. Ikke kun aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsmænd, der virker her i landet, er kriminaliseret i den foreslåede bestemmelse i § 304 a. Således er også aktiv og passiv bestikkelse af vol   dgifts- mænd, der virker i udlandet, omfattet af bestemmelsen. Virkningerne af denne ”globalis   ering” af kriminaliseringen af aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsmænd begrænses imidlertid af juris- diktionsreglerne (dvs. reglerne om dansk straffemyndighed). For  at  strafansvar  skal  kunne  gøres  gældende  ved  danske  domstole  gælder  det  helt  generelt,  at forholdet  skal  være  omfattet  af  dansk  straffemyndighed  efter  reglerne  i  straffelo  vens  §§  6-12. Der  må  herefter  antages  at  være  dansk  straffemyndighed  for  bestikkelse af  udenlandske  vold- giftsmænd, når bestikkelsen udføres fra Danmark, jf. straffelovens § 6. Er bestikkelsen udført i udlandet, vil det normalt være en forudsætning for at s traffe en person, der er dansk statsborger eller  er  bosat  i  Danmark,  at  forholdet  også  er  strafbart  i  det  land,  hvor  forholdet  er  begået,  jf. straffelovens § 7.   Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse i § 304 a er fastsat til fængsel i 1 år og 6 mån eder. Den  foreslåede  strafferamme  er  fastsat  under  hensyntagen  til,  at  udlevering  skal  ku nne  ske,  jf. nedenfor under pkt. 2.3.3., og således at strafmaksimum svarer til maksimumstraff en i straffelo- vens § 299, nr. 2, om bestikkelse i den private sektor. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § x, nr. 1. 2.3.2. Bestikkelse af domsmænd, nævninger og sagkyndige retsmedlemmer Som det fremgår af gennemgangen af tillægsprotokollens artikel 5 og 6 under pkt. 2.1.2. ove   nfor, forpligtes landene til at udstrække kriminaliseringen af   aktiv og passiv bestikkelse  til at omfatte personer, der virker som nævning, domsmand og   – ngen i det pågældende land  deltager  sagkyndige  retsmedlemmer  m.v.  i  andre  retssager,  f.eks.  i  civile  sager  – sagkyndige retsmedlemmer. Dette gælder, uanset om nævningen, domsma nden eller det sagkyn- dige retsmedlem udøver sit hverv i henhold til lovgivningen her i landet eller i u dlandet.   Den personelle udstrækning af de gældende bestemmelser i straffelovens § 122 om aktiv bestik- kelse  og  straffelovens  §  144  om  passiv  bestikkelse  omfatter  imidlertid  allerede  i  dag  offentligt hverv som nævning, domsmand eller sagkyndigt retsmedlem, jf. pkt. 2.2.2. ovenfor. Ge  nnemfø- relse af artikel 5 og 6 i tillægsp  rotokollen kræver derfor efter Justitsministeriets opfatte  lse ikke en lovæn  dring.  

- 13 - 2.3.3. Sanktionsniveau, der kan medføre udlevering Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2., er det i tillægsprotokollens artikel 8, stk. 2, fastsat, at ko   r- ruptionskonventionens  bestemmelser  finder  anvendelse  i  det  omfang,  de  er  forenelige  med  til- lægsprotokollen. Artikel 19, stk. 1, i Europarådets korruptionskonvention indeholder en pligt til at sikre, at der kan pålægges sanktioner og foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtræde  l- sen og har en afskrækkende virkning for strafbare handlinger i henhold til artikel 2  -14 (aktiv og passiv bestikkelse af personer i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv m.v.), herunder – år handlingen er begået af en fysisk person   – kan medføre udl evering. Udlevering af lovovertrædere til udlandet (bortset fra udlevering af lovovertrædere til de øvr ige nordiske lande) sker efter reglerne i udleveringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 18. febr u- ar 1998 om udlevering af lovovertrædere, som senest ændret ved lov nr. 1160 af 19. d ecember 2003. Udlevering af en dansk statsborger til en stat uden for EU kan som udgangspunkt kun finde sted, hvis  1)  Danmark  har  indgået  en  overenskomst  med  den  pågældende  stat  herom,  2)  den  pågæ l- dende person de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i den stat, hvortil u   d- levering ønskes, og 3) en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der s   øges u d- levering, efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst 1 år, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Udlevering af en udlænding til strafforfølgning eller til fuldbyrdelse af en dom i en stat uden for EU kan ske, hvis handlingen efter dansk ret kan straffes med fængsel i mindst 1 år, jf. l   ovens § 2 a. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere fængselsstraf, kan udlevering dog ske, hvis der er overenskomst herom med den på gældende stat, jf. § 2 a, 2. pkt. For  så  vidt  angår  udlevering  til  andre  EU  -lande  gælder  der  særlige  lempelige  regler  i  udlev e- ringslovens § 10 a ff. Som anført under pkt. 2.3.2. ovenfor, er aktiv og passiv bestikkelse af nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer omfattet af straffelovens §§ 122 og 144. Aktiv bestikkelse kan straf- fes med bøde eller fængsel indtil 3 år, jf. straffelovens § 122, mens passiv besti kkelse kan straf- fes med bøde eller fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 144. For de ovennævnte lovove rtræde  l- ser kan der derfor ske udlevering.

- 14 - Med den foreslåede  maksimumstrafferamme i § 304 a på fængsel indtil 1 år og 6 måneder vil der på tilsvarende måde kunne ske udlevering for overtrædelse af den foreslåede § 304 a om aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsmænd. 2.3.3. Tillægsprotokollens artikel 8, stk. 2 Tillægsprotokollens artikel 8, stk. 2, indebærer – – bestemmel- serne i Europarådets  korruptionskonvention skal finde anvendelse i det omfang, de er forenelige med  tillægs  protokollen,  herunder  korruptionskonventionens  bestemmelser  om  hvidvaskning  af udbytte fra bestikkelse (artikel 13), visse regnskabsmæssige lovovertrædelser med tilknytning til bestikkelse (artikel 14), straffemyndighed (artikel 17), strafansvar for juridiske personer (artikel 18 og 19, stk. 2), konfiskation af udbytte og indsamling af bevismateriale (artikel 19, stk. 3, og artikel 23) og gensidig retshjælp (artikel 23). Om udlevering   henvises til pkt. 2.3.2. ovenfor. Som anført i lo vforslag nr. L 15 om ændring af straffeloven, nu   lov nr. 228 af 4. april  2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU  -svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.), der dannede grundlag for Danmarks ratifikation af bl.a. Europarådets korrupt ionskonventi- on, er det Justitsministeriets opfattelse, at den gæ  ldende danske lovgivning lever op til de krav, som bl.a. de nævnte bestemmelser i korruptionskonventionen stiller til den nation  ale retsorden. Tillægsprotokollens  gennemførelse  i  dansk  ret  nødvendiggør  efter  Justitsminist eriets  opfattelse ikke lovændringer ud over d  en foreslåede ændring i straffel   oven. 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser En gennemførelse af lovforslaget med en efterfølgende ratifikation af tillægsprotokollen skø nnes ikke  at  ville  medføre  økonomiske  eller  administrative  konsek  venser  for  det  offentlige  eller  for erhvervslivet eller borgerne. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske  konsekvenser  for  stat,  kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative  konsekvenser  for  stat,  kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

- 15 - Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 4. Hørte myndigheder m.v. Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og o r- ganisationer m.v.: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for re tterne i  Århus,  Odense,  Ålborg  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Dommerforeningen,  Domme rfuld- mægtigforeningen,    Det  Dansk  Voldgiftsinstitut,  Voldgiftsnævnet  for  Bygge  -  og  Anlæg  svirk- somhed, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politim  e- stre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,  Dansk  Krim  inalpoliti- forening, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Dansk  Retspolitisk Forening, Eksport- kreditfonden,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk   Industri, Håndværksrådet,  Dansk  Byggeri,  Dansk  Handel  og  Service,  HTS  Interesseo rganisationen,  Ar- bejderbevægelsens Erhvervsråd   , Landbrugsrådet  og Beskæftigelsesm  inisteriet. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § x Til nr. 1 (straffelovens § 304 a) Som anført under pkt.  2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, følger det af tillæg spro- tokollens artikel 2, 3 og 4, at aktiv og passiv bestikkelse, der omfatter en dansk eller udenlandsk voldgiftsmand, skal være strafbar. På den baggrund foreslås som § 304 a indsat en b estemmelse i straffeloven, der tager sigte på bestikkelse af voldgift smænd. Stk. 1 indebærer, at der  gives m  ulighed for med  bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder  at straffe den, som uberettiget  yder, lover eller tilbyder nogen, der i henhold til dansk eller uden- landsk ret virker som voldgiftsmand, en gave eller anden fordel for at formå den pågæ ldende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv. Efter bestemmelsen kan ikke alene bestikkelse af en voldgiftsmand, der udøver denne fun ktion i Danmark, straffes. Også bestikkelse af en voldgiftsmand, der udøver denne funktion i udla  ndet,

- 16 - vil således kunne straffes. Som anført under pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige b  emærkni  n- ger,  er  gerningsindholdet  det  samme  som  ved  bestikkelse  af  danske  og  udenlandske  tjeneste- mænd, jf. straffelovens § 122 (aktiv besti  kkelse). Stk. 2 indebærer, at der    gives mulighed for med  bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder  at straffe den, som i henhold til dansk eller udenlandsk ret virker som voldgiftsmand, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fo rdrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.    Gerningsindholdet svarer til straffelovens § 144 om passiv bestikkelse, jf. pkt. 2.3.1. i lovforsla- gets almindelige bemærkninger. De  tte indebærer bl.a., at uberettiget modtagelse af en gave eller anden fordel kan være strafbar som pas  siv bestikkelse, selv om gaven eller fordelen ikke er givet med henblik på at få voldgiftsmanden til at foretage eller undlade at foretage en han  dling, men f.eks. alene er givet som belønning for en allerede udført handling uden forudgående tilsagn he   r- om. Ikke  enhver  passiv  bestikkelse  af  en  voldgiftsmand  vil  kunne  strafforfølges  i  Danmark,  uanset hvor  i  verden  og  af  hvem  forholdet  er  begået.  Det  vil  således  kun  være  muligt  her  i  landet  at strafforfølge  voldgiftsmænd  for  passiv  bestikkelse  i  det  omfang,  fo   rholdet  er  undergivet  dansk straffemyndighed efter reglerne i straffelovens §§ 6-12. Til § y Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og indebærer, at lovens § x, der g i- ver  mulighed  for  at  straffe  bestikkelse  af  danske  og  udenlandske  voldgiftsmænd,  træder  i  kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bilag 1 Criminal Law Convention on Corruption PREAMBLE Strafferetskonvention om korruption PRÆAMBEL

- 17 - The  member  States  of  the  Council  of  Europe and the other States signatory hereto, Considering   that   the   aim   of   the   Council   of Europe is to achieve a greater unity between its members; Recognising the value of fostering co-operation with    the    other    States    signatories    to    this Convention; Convinced of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy aimed at the protection of society against corruption, including the adoption of appropriate legislation and preventive measures; Emphasising  that  corruption  threatens  the  rule of law, democracy and human rights, undermines    good    governance,    fairness    and social    justice,    distorts    competition,    hinders economic    development    and    endangers    the stability   of   democratic   institutions   and   the moral foundations of society; Believing    that    an    effective    fight    against corruption  requires  increased,  rapid  and  well- functioning international co-operation in criminal matters; Welcoming recent developments which further advance   international   understanding   and   co- operation   in   combating   corruption,   including actions of the United Nations, the World Bank, the   International   Monetary   Fund,   the   World Trade Organisation, the Organisation of American  States,  the  OECD  and  the  European Union; Having   regard   to   the   Programme   of   Action against  Corruption  adopted  by  the  Committee of   Ministers   of   the   Council   of   Europe   in November 1996 following the recommendations   of   the   19th   Conference   of European Ministers of Justice (Valletta, 1994); Recalling  in  this  respect  the  importance  of  the participation    of    non-member    States    in    the Council of Europe’s activities against corruption     and     welcoming     their     valuable contribution    to    the    implementation    of    the Programme of Action against Corruption; Further recalling that Resolution No. 1 adopted by  the  European  Ministers  of  Justice  at  their Europarådets   medlemsstater   og   andre   stater, der undertegner denne konvention, der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer, der anerkender værdien af at fremme sama  rbej- de  med  de  andre  stater,  der  undersøger  denne konvention, der er overbevist om behovet for som et priori- teret  anliggende  at  føre  en  fælles  kriminalp   oli- tik  med  henblik  på  beskyttelse  af  sam fundet mod   korruption,   herunder   ved   vedtagelse   af passende   lovgivning   og   forebyggende   foran- staltninger, der understreger, at korruption udgør en tru ssel mod  retsordenen,  demokrati  og  menneskeret- tigheder,  undergraver  god  statsledelse,  ligebe- handling og social retfærdighed, forvrider ko  n- kurrencen,    hindre    økonomisk    udvikling    og bringer de demokratiske institutioners stabilitet og samfundets moralske grundlag i fare, der er overbevist om, at en effektiv bekæ  mpel- se af korruption kræver et øget, hurtigt og ve   l- fungerende  internationalt  samarbejde  i  straffe- sager, der   værdsætter   den   seneste   udvikling,   som yderligere  fremmer  international  forståelse  og samarbejde om bekæmpelse af korruption, he  r- under  initiativer  i  De  Forenede  Nationer,  Ver- densbanken,    Den    Internationale    Valutafond, Verdenshandelsorganisationen WTO, Organisationen  af  Amerikanske  Stater,  OECD og Den Europæiske Union, der erindrer om handlingsplanen mod korrupti- on  vedtaget  af  Europarådets  Ministerkomité  i november 1996 på opfordring fra den 19. e uro- pæiske justitsministerkonference (Valetta, 1994), der  i  den  forbindelse  understreger  vigtigheden af,  at  ikke-medlemsstater  deltager  i  Europarå- dets tiltag mod korruption, og værdsætter d eres betydningsfulde   bidrag   til   udmøntningen   af handelsplanen mod korruption, der  endvidere  minder  om,  at  beslutning  nr.  1 vedtaget   af   de   europæiske   justitsministre   på

- 18 - 21st  Conference  (Prague,  1997)  recommended the  speedy  implementation  of  the  Programme of   Action   against   Corruption,   and   called,   in particular,  for  the  early  adoption  of  a  criminal law  convention  providing  for  the  co-ordinated incrimination  of  corruption  offences,  enhanced co-operation    for    the    prosecution    of    such offences   as   well   as   an   effective   follow-up mechanism  open  to  member  States  and  non- member States on an equal footing; Bearing  in  mind  that  the  Heads  of  State  and Government of the Council of Europe decided, on the occasion of their Second Summit held in Strasbourg on 10 and 11 October 1997, to seek common  responses  to  the  challenges  posed  by the growth in corruption and adopted an Action Plan which, in order to promote co-operation in the  fight  against  corruption,  including  its  links with  organised  crime  and  money  laundering, instructed   the   Committee   of   Ministers,   inter alia,    to    secure    the    rapid    completion    of international  legal  instruments  pursuant  to  the Programme of Action against Corruption; Considering  moreover  that  Resolution  (97)  24 on   the   20   Guiding   Principles   for   the   Fight against   Corruption,   adopted   on   6   November 1997 by the Committee of Ministers at its 101^st Session,  stresses  the  need  rapidly  to  complete the elaboration of international legal instruments   pursuant   to   the   Programme   of Action against Corruption; In  view  of  the  adoption  by  the  Committee  of Ministers,  at  its  102^nd  Session  on  4 May 1998, of Resolution (98) 7 authorising the partial and enlarged  agreement  establishing  the  “Group  of States  against  Corruption  – aims  at  improving  the  capacity  of  its  members to fight corruption by following up compliance with their undertakings in this field, Have agreed as follows: CHAPTER I USE OF TERMS Article 1 deres  21.  konference  (Prag,  1997)  opfordrede til   en   hurtig   udmøntning   af   handlingsplanen mod korruption og i særdeleshed en fre  mskyn- det  vedtagelse  af  en  strafferetskonvention,  der samordner  kriminalisering  af  korruption,  styr- ker  samarbejdet  om  strafforfølgning  heraf  og sikre   en   effektiv   opfølgningsmekanisme,   der kan     benyttes     af     medlemsstater     og     ikke- medlemsstater på lige fod, der erindrer om, at Europarådets stats -  og rege- ringschefer   på   deres   andet   topmøde   i   Stra  s- bourg den 10. og 11. oktober 1997 besluttede at søge  fælles  løsninger  på  de  udfordringer,  som den   tiltagende   korruption   afstedkommer,   og vedtog en handlingsplan, der med henblik på at fremme samarbejdet om b ekæmpelse af korru p- tion,  herunder  forbindelsen  til  organiseret  kri- minalitet  og  hvidvaskning  af  penge,  bl.a.  på- lagde  Ministerkomitéen  at  sikre,  at  der  hurtigt udarbejdes   internationale   retsakter   i   overens- stemmelse med handlingsplanen mod korrupti- on, der yderligere tager i betragtning, at beslutning nr.  (97)  24  om  de  20  vejledende  retningslinier for  bekæmpelse  af  korruption  vedtaget  på  M   i- nisterkomitéens  101.  møde  den  6.  november 1997  understreger  behovet  for  hurtigt  at  udar- bejde   internationale   retsakter   i   overensstem- melse med handlingsplanen mod korruption, på baggrund af, at Ministerkomitéen på sit102. møde  den  4.  maj  1998  vedtog  beslutning  nr. (98)  7  om  godkendelse  af  den  partielle  og  ud- videde  aftale  om  oprettelse  af  ”Sammenslu t- ningen  af  Stater  mod  Korruption  – som  sigter  på  at  forbedre  medlemmernes  m u- lighed  for  at  bekæmpe  korruption  ved  at  følge op  på  overholdelsen  af  de  forpligtelser,  som medlemmerne har påtaget sig på dette område, har indgået følgende aftale: KAPITEL I ANVENDELSE AF TERMER Artikel 1

- 19 - Use of terms For the purposes of this Convention: a.   “public   official”   shall   b  e   understood   by reference to the definition of “official”, “pu   blic officer”, “mayor”, “minister” or “judge” in the national law of the State in which the person in question  performs  that  function  and  as  applied in its criminal law; b. the term “judge” r  eferred to in sub-paragraph a  above  shall  include  prosecutors  and  holders of judicial offices; c. in the case of proceedings involving a public official  of  another  State,  the  prosecuting  State may apply the definition of public official only insofar as that definition is compatible with its national law; d.  “legal  person”  shall  mean  any  entity  having such  status  under  the  applicable  national  law, except  for  States  or  other  public  bodies  in  the exercise   of   State   authority   and   for   public international organisations. CHAPTER II MEASURES TO BE TAKEN AT NATIONAL LEVEL Article 2 Active bribery of domestic public officials Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as  criminal  offences  under  its  domestic  law, when  committed  intentionally,  the  promising, offering  or  giving  by  any  person,  directly  or indirectly, of any undue advantage to any of its public  officials,  for  himself  or  herself  or  for anyone  else,  for  him  or  her  to  act  or  refrain from   acting   in   the   exercise   of   his   or   her functions. Definitioner I denne konvention: a.  anvendes  ”tjenestemand”  i  den  betydning, som ”offentlig ansat”, ”øvrighedsperson”, ”borgmester”,  ”minister”  eller  ”dommer”  har  i national  ret  i  den  stat,  hvor  den  pågældende person udøver sin tjeneste, og såled  es som dette udtryk anvendes i denne stats strafferet; b.  omfatter  udtrykket  ”dommer”  som  nævnt  i litra  a  ovenfor  anklagere  og  personer,  der  ud- øver domsmyndighed; c. skal en stat ved strafforfølgning, der omfa tter en tjenestemand fra en anden stat, kun anvende definitionen  på  en  tjenestemand  såfremt  denne definition   er   forenelig   med   statens   nationale ret; d.  betyder  ”juridisk  person”  enhver  enhed,  der har denne status i henhold til den nationale lov- givning,  der  finder  anvendelse,  dog  ikke  stater og  andre  offentlige  organer  under  udøvelse  af offentligretlige  beføjelser  samt  o ffentligretlige internationale organisationer; KAPITEL II FORANSTALTNINGER, DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN Artikel 2 Aktiv bestikkelse af nationale tjenestemænd Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar handling i henhold til national ret, at en person  med  forsæt,  direkte  eller  gennem  tre  d- jemand,  lover,  tilbyder  eller  giver  en  national tjenestemand en utilbørlig fordel, uanset dennes art,  enten  til  tjenestemanden  selv  eller  til  tred- jemand, for at få tjenestema nden til at foretage eller  undlade  at  foretage  en  handling  i  forbin- delse med udøvelsen af tjen esten.

- 20 - Article 3 Passive bribery of domestic public officials Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as  criminal  offences  under  its  domestic  law, when  committed  intentionally,  the  request  or receipt by any of its public officials, directly or indirectly, of any undue advantage, for himself or herself or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of such an  advantage, to  act  or  refrain  from  acting  in  the  exercise  of his or her functions. Article 4 Bribery of members of domestic public assemblies Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct  referred  to  in  Articles  2  and  3,  when involving  any  person  who  is  a  member  of  any domestic public assembly exercising legislative or administrative powers. Article 5 Bribery of foreign public officials Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct  referred  to  in  Articles  2  and  3,  when involving a public official of any other State. Article 6 Bribery of members of foreign public assemblies Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct  referred  to  in  Articles  2  and  3,  when Artikel 3 Passiv bestikkelse af nationale tjenestemænd Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar handling i henhold til national ret, at en national tjenestemand med fortsæt, d  irekte eller gennem  tredjemand,  anmoder  om  eller  modta- ger en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til  tjenestemanden  selv  eller  tredjemand,  eller tager  imod  et  tilbud  eller  løfte  om  en  sådan fordel,  for  at  foretage  eller  undlade  at  foretage en   handling   i   forbindelse   med   udøvelsen   af tjenesten. Artikel 4 Bestikkelse af medlemmer af nationale, offentlige forsamlinger Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  e n strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handli   n- gen  omfatter  en  person,  der  er  medlem  af  en national,  offentlig  forsamling  med  lovgivende eller administrativ myndighed. Artikel 5 Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd Enhver part skal vedtage sådanne lovgi vnings- mæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handli   n- gen omfatter en tjenestemand i en anden stat. Artikel 6 Bestikkelse af medlemmer af udenlandske, offentlige forsamlinger Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handli   n-

- 21 - involving  any  person  who  is  a  member  of  any public     assembly     exercising     legislative     or administrative powers in any other State. Article 7 Active bribery in the private sector Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as  criminal  offences  under  its  domestic  law, when  committed  intentionally  in  the  course  of business   activity,   the   promising,   offering   or giving,   directly   or   indirectly,   of   any   undue advantage  to  any  persons  who  direct  or  work for,  in  any  capacity,  private  sector  entities,  for themselves or for anyone else, for them to act, or refrain from acting, in breach of their duties. Article 8 Passive bribery in the private sector Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as  criminal  offences  under  its  domestic  law, when committed intentionally, in the course of business activity, the request or receipt, directly or   indirectly,   by   any   persons   who   direct   or work    for,    in    any    capacity,    private    sector entities, of any undue advantage or the promise thereof for themselves or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of such an advantage,   to   act   or   refrain   from   acting   in breach of their duties. Article 9 Bribery of officials of international organisations Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct  referred  to  in  Articles  2  and  3,  when involving    any    official    or    other    contracted gen  omfatter  en  person,  der  er  medlem  af  of- fentlig  forsamling  med  lovgivende  eller  admi- nistrativ myndighed i en anden stat. Artikel 7 Aktiv bestikkelse i den private sektor Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar handling i henhold til national ret, at en person  som  led  i  sine  forretningsmæssige  akt  i- viteter  med  forsæt,    direkte  eller  gennem  tred- jemand,  lover,  tilbyder  eller  giver  en  utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til tr   edjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal fore- tage eller undlade at foretage en handling. Artikel 8 Passiv bestikkelse i den privates sektor Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  n  ødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar handling i henhold til national ret, at en person,  der  i  en  hvilken  som  helst  egenskab leder  eller  arbejder  for  en  virksomhed  i  den private sektor, som led i sine forretingsmæssige aktiviteter  med  fortsæt,     direkte  eller  gennem tredjemand,   anmoder   om   eller   modtager   en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til den pågældende selv eller til tre   djemand, eller tager imod  et  tilbud  eller  løfte  om  en  sådan  fordel, for i strid med sine pligter at foretage eller und- lade at foretage handling. Artikel 9 Bestikkelse af tjenestemænd i internationale organisationer Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handli   n-

- 22 - employee,   within   the   meaning   of   the   staff regulations,    of    any    public    international    or supranational organisation or body of which the Party  is  a  member,  and  any  person,  whether seconded     or     not,     carrying     out     functions corresponding   to   those   performed   by   such officials or agents. Article 10 Bribery of members of international parliamentary assemblies Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Article 4 when involving any  members  of  parliamentary  assemblies  of international  or  supranational  organisations  of which the Party is a member. Article 11 Bribery of judges and officials of international courts Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct    referred    to    in    Articles    2    and    3 involving   any   holders   of   judicial   office   or officials    of    any    international    court    whose jurisdiction is accepted by the Party. Article 12 Trading in influence Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as  criminal  offences  under  its  domestic  law, when  committed  intentionally,  the  promising, giving or offering, directly or indirectly, of any undue   advantage   to   anyone   who   asserts   or gen  omfatter  en  tjenestemand  eller  anden  kon- traktansat i henhold til vedtægten for en offen  t- lig international  eller overnational organisation eller  organ,  som  den  pågældende  part     er  med- lem  af,  og  en  person,  usanset  om  den  pågæ   l- dende  er  stillet  til  rådighed  for  ve dkommende organisation  eller  organ,  når  den  pågældende udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af den nævnte tjenestemand eller repræsentant. Artikel 10 Bestikkelse af medlemmer af internationale parlamentariske forsamlinger Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle  som  nævnt  i  artikel  4,  når  han   dlingen omfatter en person, der er medlem af en parla- mentarisk forsamling i en national eller overna- tional organisation, som den på gældende part er medlem af. Artikel 11 Bestikkelse af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  der  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handli   n- gen  omfatter  en  person,  der  udøver  domsmy n- dighed  eller  er  tjenestemand  ved  en  internatio- nal  domstol,  hvis  kompetence  er  anerkendt  af den pågældende part. Artikel 12 Handel med indflydelse Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  de  r  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar handling i henhold til national ret, at en person  med  forsæt,  direkte  eller  gennem  tre  d- jemand,  lover,  giver  eller  tilbyder  en  utilbørlig fordel,   uanset   dennes   art,   til   en   person,   der

- 23 - confirms   that   he   or   she   is   able   to   exert   an improper influence over the decision-making of any person referred to in Articles 2, 4 to 6 and 9  to  11  in  consideration  thereof,  whether  the undue advantage is for himself or herself or for anyone  else,  as  well  as  the  request,  receipt  or the  acceptance  of  the  offer  or  the  promise  of such   an   advantage,   in   consideration   of   that influence,   whether   or   not   the   influence   is exerted    or    whether    or    not    the    supposed influence leads to the intended result. Article 13 Money laundering of proceeds from corruption offences Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct  referred  to  in  the  Council  of  Europe Convention on Laundering, Search, Seizure and Confiscation of the Products from Crime (ETS No. 141),  Article 6, paragraphs 1 and 2, under the   conditions   referred   to   therein,   when   the predicate    offence    consists    of    any    of    the criminal   offences   established   in   accordance with Articles 2 to 12 of this Convention, to the extent that the Party has not made a reservation or  a  declaration  with  respect  to  these  offences or  does  not  consider  such  offences  as  serious ones for the purpose of their money laundering legislation. Article 14 Account offences Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as offences liable to criminal or other sanctions under  its  domestic  law  the  following  acts  or omissions,   when   committed   intentionally,   in order    to    commit,    conceal    or    disguise    the offences  referred  to  in  Articles  2  to  12,  to  the extent the Party has not made a reservation or a hævder el  ler bekræfter at være i stand til at u d- øve  upassende  indflydelse  på  beslutninger,  der træffes  af  en  af  de  i  artikel  2,  4  -6  og  9-11 næv  nte personer, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, som modydelse for, at den pågældende  udøver  den  upassend e  indflydelse, samt at en sådan person anmoder om eller mo d- tager   en  utilbørlig   fo rdel,  uanset  dennes   art, eller  tager  imod  et  tilbud  eller  løfte  om  en  s å- dan  fordel  som  modydelse  for  at  udøve  den upassende  indflydelse,  uanset  om  indflydelsen udøves, og om d en formodede indflydelse fører til det tilsigtede resultat. Artikel 13 Hvidvaskning af udbyttet fra bestikkelse Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  som  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at handle som nævnt i artikel 6, stk. 1 og 2, i E  u- roparådets  konvention  nr.  141  under  de  deri nævnte betingelser, når førforbrydelsen består i en strafbar handling i henhold til artikel 2-12 i denne konvention, i det omfang vedkommende part  ikke  har  taget  forbehold  eller  afgivet  er- klæring  over  disse  handlinger  eller  ikke  anser sådanne  handlinger  for  alvo rlige  i  forbindelse med deres lovgivning om hvidvaskning af pen- ge. Artikel 14 Regnskabsmæssige lovovertrædelser Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  som  måtte være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  der  i  he n- hold til national ret kan pålægges straff   eretlige eller  andre  sanktioner,  når  en  person  med  fo r- sæt  foretager  eller  undlad  er  at  foretage  følge n- de  handlinger  for  at  begå,  skjule  eller  dække over  de  i  artikel  2-12  nævnte  handli  nger,  i  det omfang  vedkommende  part  ikke  har  taget  for- behold eller afgivet erklæring:

- 24 - declaration: a creating or using an invoice or  any other accounting document or record containing false or incomplete information; b unlawfully omitting to make a record of a payment. Article 15 Participatory acts Each   Party   shall   adopt   such   legislative   and other measures as may be necessary to establish as   criminal   offences   under   its   domestic   law aiding or abetting the commission of any of the criminal   offences   established   in   accordance with this Convention. Article 16 Immunity The   provisions   of   this   Convention   shall   be without   prejudice   to   the   provisions   of   any Treaty,   Protocol   or   Statute,   as   well   as   their implementing  texts,  as  regards  the  withdrawal of immunity. Article 17 Jurisdiction 1 Each  Party  shall  adopt  such  legislative and  other  measures   as   may   be  necessary   to establish  jurisdiction  over  a  criminal  offence established in accordance with Articles 2 to 14 of this Convention where: a. the  offence  is  committed  in  whole  or  in part in its territory; b. the offender is one of its nationals, one of its  public  officials,  or  a  member  of  one  of  its domestic public assemblies; c. the   offence   involves   one   of   its   public officials   or   members   of   its   domestic   public assemblies or any person referred to in Articles 9  to  11  who  is  at  the  same  time  one  of  its nationals. a) at udarbejde eller anvende en faktura eller et andet regnskabsmæ  ssigt dokument eller forteg- nelse  med  falske  eller  ufuldstændige  oply  snin- ger; b) ulovligt at undlade at registrere en betaling. Artikel 15 Meddelagtighed Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi vnings- mæssige  og  andre  foranstaltninger,  som  måtte være  nødven   dige  for  at  fastsætte,  at  det  er  en strafbar  handling  i  henhold  til  national  ret  at hjælpe eller tilskynde til udførelsen af en stra   f- bar handling i henhold til denne konvention. Artikel 16 Immunitet Bestemmelserne   i   denne   konvention   berører ikke  bestemmelser  i  traktater,  protokoller  eller statutter eller gennemførelsesbestemmelser, der knytter sig hertil, vedrørende ophævelse af i   m- munitet. Artikel 17 Straffemyndighed 1.  Enhver  part  skal  vedtage  sådanne  lovgi v- ningsmæssige  og  andre  foranstaltninger,  som måtte  være  nødvendige  for  at  fastsætte,  at  den har  straffemyndighed  med  hensyn  til  de  straf- bare handlinger i henhold til artikel 2-14 i den- ne konvention i tilfælde, hvor a)  lovovertrædelsen  helt  eller  delvis  er  begået på dens område; b)  gerningsmanden  er  en  af  dens  statsborgere eller  tjenestemænd  eller  medlem  af  en  af  dens offentlige forsamlinger; c)  lovovertrædelsen  angår  en  af  dens  tjenest   e- mænd  eller  et  medlem  af  en  at  dens  offentlige forsamlinger eller en person som nævnt i art  ikel 9-11, der også er en at  dens statsborgere. 2.  Enhver  part  kan  –   på  tidspunktet  for  unde r- tegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikati-