Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0651 Bilag 1, REU Alm.del Bilag 233
Offentligt
133356_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.10.2004
KOM(2004) 651 endelig
.
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
OG RÅDET
Europæisk aftaleret og revision af gældende EU-ret:
vejen frem
.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Denne meddelelse er Kommissionens opfølgning på handlingsplanen fra 2003
1
og
tager højde for tilbagemeldingerne fra EU-institutionerne, medlemsstaterne og de
interesserede parter. Der gøres rede for, hvordan den fælles referenceramme (FR)
skal udformes for at skabe bedre sammenhæng i gældende og kommende EU-ret og
for specifikke planer for de dele af den gældende EU-ret, som omhandler
forbrugerbeskyttelse, hvilket er i overensstemmelse med strategien for
forbrugerpolitikken 2002-2006. Endvidere beskrives planlagte initiativer til fremme
af standardaftalevilkår for hele EU, og det understreges, at Kommissionen fortsætter
sine overvejelser om at indføre et optionelt instrument.
Europa-Parlamentet
2
og Rådet
3
har vedtaget beslutninger og resolutioner, som
bifalder handlingsplanen, og hvori de understreger behovet for at inddrage alle
interesserede parter især i udarbejdelsen af FR. Europa-Parlamentet giver heri udtryk
for, at det ønsker FR endeligt udarbejdet inden udgangen af 2006 og indført hurtigst
muligt. Rådet anerkender også relevansen af generelle aftaleregler for hele EU, som
er udarbejdet af aftaleparterne i overensstemmelse med EU's og de nationale
forskrifter. Endelig opfordrer disse institutioner Kommissionen til at fortsætte
drøftelserne om et optionelt instrument.
Der er hidtil modtaget 122 bidrag i forbindelse med høringen. Med tilladelse fra
ophavsmændene offentliggjorde Kommissionen deres bidrag og et sammendrag
heraf
4
. Af hensyn til de interesserede parter blev der i juni 2003 afholdt to workshops
om aftaleret
5
. En anden workshop om standardaftalevilkår fandt sted i januar 2004
6
,
mens Kommissionen og Europa-Parlamentet afholdt en fælles konference i april
2004
7
.
2.
V
EJEN FREM
2.1
Forbedring af gældende og kommende EU-ret (foranstaltning I i
handlingsplanen)
I bidragene til handlingsplanen understreges behovet for at forbedre EU-rettens
kvalitet og konsistens på det aftaleretlige område, og der peges på, at FR vil
kunne bidrage hertil. På baggrund af de mange positive reaktioner vil
Kommissionen fortsætte udarbejdelsen af FR.
1
2
3
4
5
6
7
Alle dokumenter vedrørende europæisk aftaleret findes på Kommissionens netsted:
http://europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/cont_law/index_en.htm
Se fodnote 1
Se fodnote 1.
Se fodnote 1.
Se fodnote 1.
http://europa.eu.int/comm/internal_market/contractlaw/2004workshop_en.htm
Se fodnote 1.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0003.png
2.1.1 Hovedformålet med FR
Handlingsplanen afdækker forskellige kategorier af problemer i den
gældende EU-ret. Herunder bør især nævnes:
●
●
●
anvendelse af abstrakte juridiske begreber i direktiverne –
begreber, som enten er defineret for bredt eller slet ikke defineret
områder, hvor anvendelsen af direktiverne ikke løser problemerne i
praksis
forskelle mellem gennemførelseslovgivningen i de enkelte
medlemsstater som følge af anvendelsen af princippet om
minimumsharmonisering i direktiverne om forbrugerbeskyttelse
inkonsistens i EU's lovgivning om aftaleret
●
Først skal der tages stilling til, om det er nødvendigt at ændre de
eksisterende direktiver for at løse problemerne. I givet fald vil
Kommissionen da anvende FR ved fremlæggelsen af forslag om
forbedring af kvaliteten og sammenhængen i den gældende og
kommende EU-ret på det aftaleretlige område. Samtidig vil den kunne
bidrage til at forenkle gældende EU-ret
8
. FR indeholder klare definitioner
af juridiske begreber, grundprincipper og sammenhængende
standardaftaleregler baseret på gældende EU-ret og de bedste løsninger,
man har fundet i medlemsstaternes retsorden.
Eksempel: gennemgang af gældende EU-forbrugerret
Kommissionens vigtigste mål er fortsat at skabe større tillid hos
forbrugerne og virksomhederne på det indre marked ved at skabe et højt
fællesskabsniveau for forbrugerbeskyttelse, fjerne hindringerne for det
indre
marked
og
forenkle
lovgivningen
9
.
Otte
forbrugerbeskyttelsesdirektiver vil blive gennemgået for at fastslå, om
disse mål nås, især i betragtning af de bestemmelser om
"minimumsharmonisering", de indeholder.
10
Ved gennemgangen vil der blive foretaget en vurdering af, i hvilket
omfang de eksisterende direktiver som helhed og enkeltvis i praksis
opfylder Kommissionens mål for forbrugerbeskyttelse og det indre
marked. I denne forbindelse fokuseres ikke blot på selve direktiverne,
men også den måde, hvorpå de anvendes, og de markeder, de omhandler
(dvs. national gennemførelseslovgivning, retspraksis, selvregulering,
håndhævelse, overholdelse i praksis og udviklingen i forretningspraksis,
teknologi og forbrugerforventninger).
8
9
10
Dette initiativ er omhandlet i Kommissionens meddelelse om ajourføring og forenkling af
fællesskabsretten (KOM(2003) 71) og sigter mod at forenkle lovgivningen.
EFT C 137 af 8.6.2002, s. 2.
Direktiv 85/577, 90/314, 93/13, 94/47, 97/7, 98/6, 98/27, 99/44.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0004.png
Ved gennemgangen vil der blive lagt særlig vægt på følgende spørgsmål:
●
●
Er den forbrugerbeskyttelse, der kræves i direktiverne, tilstrækkelig
til at skabe tillid hos forbrugerne?
Er harmoniseringsniveauet tilstrækkelig højt til at fjerne
hindringerne for det indre marked og konkurrenceforvridningen for
virksomhederne og forbrugerne?
Er reguleringsniveauet af et omfang, der begrænser byrden for
virksomhederne til et minimum, og fremmer det konkurrencen?
Anvendes direktiverne hensigtsmæssigt?
Er der som helhed betragtet væsentlige huller i, manglende
overensstemmelse eller overlapninger mellem de otte direktiver?
Hvilke direktiver bør først og fremmest ændres?
●
●
●
●
Mere specifikke spørgsmål kan også rejses i denne forbindelse:
●
●
Er afgrænsningen af direktivernes anvendelsesområde passende? Er
kravene til oplysninger før aftaleindgåelse tilstrækkelige?
Bør varigheden og fremgangsmåderne i forbindelse med
fortrydelsesfristerne i direktiverne om dørsalg, timeshare og
fjernsalg harmoniseres og standardiseres fuldt og helt?
Er det nødvendigt at harmonisere forbrugeraftaleretten yderligere?
Vil det være hensigtsmæssigt at sammenskrive nogle af
direktiverne for at begrænse den manglende overensstemmelse
mellem dem?
●
●
I forbindelse med gennemgangen af den gældende EU-forbrugerret er der
planlagt en række foranstaltninger:
●
Opbygning af en offentlig database med gældende EU-ret,
herunder også national lovgivning og retspraksis. Der vil også blive
foretaget en sammenlignende analyse af gennemførelsen af
direktiverne i praksis.
Nedsættelse af en stående arbejdsgruppe af medlemsstaternes
eksperter,
der
skal
fungere
som
et
forum
for
informationsudveksling og debat om gennemførelse af gældende
EU-ret.
Rapporter om gennemførelse af direktiverne om angivelse af priser
på forbrugsvarer, fjernsalg, forbrugerkøb og søgsmål med påstand
om forbud. Rapporterne vil også indeholde svar fra høringer af de
interesserede parter og vil blive fulgt op med relevante seminarer.
●
●
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0005.png
Efter at projektet er afsluttet og rapporterne udarbejdet, vil
Kommissionen tage stilling til, om det vil være nødvendigt at fremlægge
forslag til ændring af de eksisterende direktiver. Denne
diagnosticeringsfase forventes afsluttet inden udgangen af 2006.
Resultaterne af arbejdet med FR vil i givet fald blive indarbejdet i
sådanne forslag, som vil blive ledsaget af relevante konsekvensanalyser.
Det vil også være hensigtsmæssigt, at Rådet og Europa-Parlamentet
anvender FR ved udarbejdelsen af ændringsforslag til Kommissionens
forslag. Anvendelsen af FR vil være i overensstemmelse med det fælles
mål om at tilstræbe en EU-lovgivning af høj kvalitet
11
og EU-
institutionernes forpligtelse til at fremme enkelhed, klarhed og konsistens
i EU-lovgivningen
12
.
2.1.2 Andre mulige anvendelser af FR
Nationale lovgivere vil kunne anvende FR ved gennemførelse af EU-
direktiver på det aftaleretlige område til nationale lovgivning. De vil også
kunne anvende FR, når de skal lovgive på de områder inden for
aftaleretten, som ikke er omfattet af EU-lovgivning.
En anden mulig anvendelse er inden for voldgift som foreslået af Europa-
Parlamentet. FR vil således kunne anvendes som grundlag for neutrale og
afbalancerede løsninger i tvister mellem aftaleparter.
FR vil også kunne anvendes i forbindelse med de øvrige foranstaltninger,
som er omhandlet i handlingsplanen. Europa-Parlamentet har f.eks. peget
på, at FR vil kunne udformes som en samling standardaftalevilkår,
hvortil advokater og andre aktører inden for retsvæsenet har adgang.
Kommissionen kan tilslutte sig, at det vil være ønskeligt, om FR
anvendes i størst muligt omfang ved gennemførelsen af handlingsplanens
foranstaltning II. Endvidere vil den kunne anvendes ved udarbejdelsen af
et eventuelt optionelt instrument.
Kommissionen overvejer også forslaget om at integrere FR i sine egne
kontrakter. Den vil også kunne supplere den gældende nationale
lovgivning. Kommissionen opfordrer også andre institutioner og organer
til at anvende FR ved indgåelse af kontrakter med tredjeparter.
Endelig vil EF-Domstolen ved fortolkningen af gældende EU-ret på det
aftaleretlige område kunne drage nytte af FR, som er baseret på gældende
EU-ret og de bedste løsninger, der er fælles for medlemsstaternes
lovgivning om aftaleret.
11
12
Jf. handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer (KOM(2002) 278).
Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0006.png
2.1.3 FR's retlige status
I flere bidrag til handlingsplanen rejses spørgsmålet om FR's retlige
status. Forslagene spænder lige fra en bindende retsakt vedtaget af Rådet
og Europa-Parlamentet til et ikke-bindende instrument vedtaget af
Kommissionen.
Kommissionen mener på nuværende tidspunkt, at FR bør være et ikke-
bindende instrument. Kommissionen vil dog ved udarbejdelsen af FR i
stort omfang høre alle interesserede parter, og spørgsmålet vil da kunne
tages op igen.
2.2
Fremme af anvendelsen af standardaftalevilkår
(foranstaltning II i handlingsplanen)
2.2.1 Kommissionens forslag i handlingsplanen
Hensigten med den anden foranstaltning er at tilskynde den private sektor
til at udarbejde standardaftalevilkår, som skal være gældende i hele EU
og ikke kun i en enkelt medlemsstat. Aftaleparterne har ofte den
opfattelse, at de skal anvende forskellige standardvilkår, fordi der findes
forskellige bindende regler i medlemsstaternes lovgivninger, enten inden
for aftaleret eller på andre områder (f.eks. ser forskelle inden for
erstatningsret ud til at kræve forskellige aftalevilkår i forbindelse med
ansvar). Der er dog en række positive eksempler på EU-dækkende
standardvilkår vedrørende spørgsmål, som normalt også skal være
omfattet af andre aftaler.
Acceptable løsninger for hele EU skulle derfor også kunne komme på
tale i andre tilfælde, hvor nationale standardaftalevilkår i øjeblikket
finder anvendelse. Da der ikke ser ud til at være tilstrækkeligt kendskab
til sådanne globale EU-løsninger, er der i handlingsplanen foreslået et
omfattende initiativ til udbredelse af kendskabet til de eksisterende
muligheder.
2.2.2 Reaktioner fra interesserede parter og andre
Nogle respondenter bifaldt det foreslåede initiativ, mens andre var mere
forbeholdne over for Kommissionens tiltag, eftersom de formodede, at
Kommissionen
havde
planer
om
selv
at
udarbejde
standardaftalevilkårene. Dette er på ingen måde Kommissionens hensigt.
Det er helt op til markedsdeltagerne at fastlægge indholdet af
standardaftalevilkårene samt at afgøre, om de skal anvendes.
Kommissionen ønsker blot at fungere som formidler og således bringe
parterne sammen uden at blande sig i det principielle.
Spørgsmålene blev mere indgående drøftet på en workshop den 19.
januar 2004
13
, hvor der blev fokuseret på anvendelse af
standardaftalevilkår i transaktioner mellem virksomheder (B2B) og i
13
for
hele
EU
Se fodnote 6.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder (B2G). Der
kunne heraf drages to hovedkonklusioner:
For det første var der bred enighed om, at standardaftalevilkår for hele
EU med fordel ville kunne anvendes i en lang række tilfælde, selv om der
på visse områder stadig er lovgivningsmæssige og administrative
hindringer. Det blev besluttet, at Kommissionen med bistand fra de
interesserede parter skulle udarbejde en liste over de største hindringer.
For det andet nåede man til enighed om, at det ville være
hensigtsmæssigt at skabe større opmærksomhed om de muligheder, der
findes, navnlig ved at udbrede strukturerede oplysninger om eksempler
på gode resultater med standardaftalevilkår for hele EU på et af
Kommissionen oprettet netsted.
2.2.3 Aktioner: et netsted til at fremme udarbejdelsen og anvendelsen af
standardaftalevilkår for hele EU
Ud fra alle disse bidrag har Kommissionen konkluderet, at man med
fordel vil kunne udbrede kendskabet til de eksisterende muligheder.
Kommissionen vil fokusere på standardaftalevilkår i forbindelse med
transaktioner mellem virksomheder og virksomheder og offentlige
myndigheder.
På grundlag af en vurdering af disse aktioner vil der blive taget stilling
til, om der skal foreslås yderligere foranstaltninger, og om arbejdet skal
udvides.
2.2.3.1 En platform for udveksling af oplysninger om eksisterende og
planlagte standardaftalevilkår for hele EU
Kommissionen vil oprette et netsted, hvor markedsdeltagerne kan
udveksle oplysninger om allerede anvendte eller planlagte
standardaftalevilkår for hele EU. Ansvaret for disse oplysninger
påhviler udelukkende de parter, som har offentliggjort dem.
Offentliggørelsen af oplysningerne indebærer således ikke en
anerkendelse
af
standardaftalevilkårenes
juridiske
eller
kommercielle gyldighed. Før Kommissionen tager næste skridt, vil
den kontakte de interesserede parter for at fastslå, nøjagtigt hvilke
oplysninger brugerne har behov for, og hvilke oplysninger
markedsdeltagerne ønsker at anbringe på netstedet.
Disse oplysninger skulle give parterne mulighed for at lære af
andres fejl og høste fordele af disses positive erfaringer.
Kommissionen har derfor ikke til hensigt selv at uddrage eksempler
på bedste praksis.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0008.png
2.2.3.2 Retningslinjer for forholdet mellem konkurrencereglerne og
standardaftalevilkår for hele EU
Komissionen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at offentliggøre
separate retningslinjer for udarbejdelsen og anvendelsen af
standardaftalevilkår. Den har allerede gjort opmærksom på, at den
normalt stiller sig positivt over for aftaler, der fremmer den
økonomiske integration inden for fællesmarkedet eller udviklingen
af nye markeder og bedre udbudsbetingelser
14
. Selv om der således
almindeligvis ses positivt på aftaler om udarbejdelse eller
anvendelse af standardaftalevilkår for hele EU, vil aftaler eller
samordnet praksis vedrørende anvendelse af standardaftalevilkår i
visse tilfælde være uforenelige med konkurrencereglerne.
I denne forbindelse henleder Kommissionen opmærksomheden på
retningslinjerne for anvendelsen af EF-traktatens artikel 81 på
horisontale samarbejdsaftaler
15
, især afsnit 6, som indeholder
retningslinjer for standardiseringsaftaler. Selv om de ikke specifikt
gælder for aftaler om standardaftalevilkår, kan parterne heri finde
råd og vejledning med henblik på at undgå problemer med aftaler
om at anvende standardaftalevilkår.
2.2.3.3 Kortlægning af lovgivningsmæssige hindringer i anvendelsen af
standardaftalevilkår for hele EU
Kommissionen vil sammen med de interesserede parter undersøge,
om der i medlemsstaterne findes lovgivningsmæssige hindringer
for standardaftalevilkår for hele EU, og i givet fald fjerne dem, hvis
det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Det kan ske ved frivillige
foranstaltninger i de pågældende medlemsstater, ved
traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt, hvis
hindringerne strider mod EU-lovgivningen, eller andre EU-
foranstaltninger, f.eks. lovgivningsinitiativer, hvis der ikke er tale
om overtrædelse.
Kommissionen vil først iværksætte en sådan undersøgelse efter at
have rådført sig med de interesserede parter om dens form og
indhold for at sikre, at undersøgelsen fokuserer på aspekter, som er
relevante for markedsdeltagerne.
2.3
En ikke-sektorspecifik foranstaltning - et optionelt instrument inden for
europæisk aftaleret (foranstaltning III i handlingsplanen)
Det konkluderedes bl.a. i handlingsplanen, at der på daværende tidspunkt ikke
var tegn på, at den hidtil fulgte sektorspecifikke fremgangsmåde ville føre til
problemer, og at der derfor ikke var grund til at opgive denne fremgangsmåde.
Det blev imidlertid anset for relevant at undersøge, om der vil være behov for
14
15
Kommissionens meddelelse nr. 2001/C 3/02 punkt 169 (EFT C 3 af 6. januar 2001, s. 2).
Do.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0009.png
ikke-sektorspecifikke foranstaltninger som f.eks. et optionelt instrument til at
løse problemerne i forbindelse med europæisk aftaleret.
Kommissionen har til hensigt at fortsætte denne proces sideløbende med
udarbejdelsen af FR og under hensyntagen til de interesserede parters
kommentarer til, hvordan instrumentet bør udformes, hvis det bliver
nødvendigt at indføre et sådant. Udarbejdelsen af FR og navnlig høringen af de
interesserede parter kan meget vel afføde relevante oplysninger herom.
Kommissionen vil skabe konkrete muligheder for at udveksle oplysninger om
relevansen af et sådant instrument. Selv om det er for tidligt at gætte på
resultatet af drøftelserne, er det vigtigt at understrege, at Kommissionen ikke
har til hensigt at foreslå en "europæisk civilret" til harmonisering af
medlemsstaternes lovgivninger på det aftaleretlige område. Drøftelserne skal ej
heller betragtes som et forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved de aktuelle tiltag
til fremme af den frie bevægelighed ved hjælp af fleksible og effektive
løsninger.
En række af parametrene for drøftelserne om behovet for et instrument er
baseret på bidragene til handlingsplanen og Kommissionens egne overvejelser.
Heraf kan nævnes behovet for at tage højde for forskellene mellem
transaktioner med forbrugerne og transaktioner mellem virksomheder og med
offentlige myndigheder, i hvilket omfang andre løsninger, herunder
standardaftalevilkår for hele EU, allerede frembyder tilfredsstillende løsninger
samt nødvendigheden af at respektere forskellige retstraditioner og
administrative traditioner i medlemsstaterne. Det vil være nødvendigt at tage
højde for disse parametre i kommende drøftelser om dette instruments
relevans. Nogle af disse parametre er omhandlet i bilag II.
Hvis der opstår problemer, som kræver løsninger på EU-plan, vil
Kommissionen foretage en udvidet konsekvensanalyse for at tage stilling til
løsningernes form og indhold.
3.
F
ORBEREDELSER TIL OG UDARBEJDELSE AF DEN FÆLLES REFERENCERAMME
3.1
Forberedelser: forskning og deltagelse
medlemsstaterne og andre interesserede parter
3.1.1 Oversigt
For at sikre at FR er af høj kvalitet, vil Kommissionen finansiere tre års
forskningsarbejde inden for rammerne af det sjette rammeprogram for
forskning og teknologisk udvikling
16
. Forslag til forskningsprojekter er
blevet evalueret, og arbejdet forventes påbegyndt snart.
af
EU-institutionerne,
16
Afgørelse nr. 1513/2002/EF (EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Senere i 2007 forventes forskerne at fremlægge en endelig rapport med
alle de data, som Kommissionen har behov for til udarbejdelse af FR.
Den skal derfor indeholde et udkast til FR, som forskerne anser for at
opfylde formålene i handlingsplanen.
3.1.2 De interesserede parters deltagelse
De interesserede parters deltagelse i processen er af stor betydning,
hvilket understreges i alle bidragene til handlingsplanen.
På den fælles konference, som Europa-Parlamentet og Kommissionen
afholdt i april 2004, blev der foreslået fire grundlæggende kriterier for en
vellykket deltagelse:
•
•
forskellige retstraditioner: der bør tages hensyn til de mange
forskellige retstraditioner i EU
afbalancering af økonomiske interesser: der bør tages hensyn til
interesserne i et bredt spektrum af virksomheder inden for
forskellige økonomiske sektorer fra SMV'er til multinationale
selskaber og forbrugere såvel som advokater og andre aktører inden
for retsvæsenet
engagement: de interesserede parter forventes at yde et
kontinuerligt og betydeligt bidrag til processen
teknisk
ekspertise:
forskningsindsatsen.
tilbagemelding
og
stimulering
af
•
•
Der vil blive taget højde for disse kriterier ved oprettelsen af
nedennævnte strukturer. Strukturerne på første niveau vil indgå i aftalen
mellem Kommissionen og forskerne:
Første niveau: teknisk input
•
Kommissionen vil etablere et netværk af eksperter blandt de
interesserede parter for at kunne yde et kontinuerligt, detaljeret
bidrag til forskernes forberedende arbejde.
Der vil med regelmæssige mellemrum blive afholdt workshops om
alle aspekter af forskningsarbejdet, således at de interesserede
parter vil få lejlighed til at pege på praktiske spørgsmål og give
tilbagemeldinger. Der vil blive afholdt workshops om hvert emne,
således at de interesserede parter og Kommissionen kan følge med
i, hvordan arbejdet skrider frem. Af hensyn til effektiviteten vil
emnerne være meget specifikke, og antallet af deltagere i hver
workshop vil være begrænset.
Til støtte for dette arbejde vil der blive oprettet et netsted, som vil
være tilgængeligt for forskere, eksperter blandt de interesserede
parter, Kommissionen, eksperter fra medlemsstaterne og Europa-
•
•
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Parlamentet. Udkastene vil blive ajourført på dette netsted i takt
med udviklingen i forskningsarbejdet og under hensyntagen til
kommentarer fra de interesserede parter.
•
Når det ligger fast, hvordan de forskellige aspekter skal opdeles,
kan det være hensigtsmæssigt at opstille retningslinjer for at sikre,
at både forskerne og de interesserede parter har en klar opfattelse af
processen, og at de deler denne opfattelse. Til koordinering af de
interesserede parters bidrag kunne der således oprettes en struktur
som f.eks. en styringsgruppe sammensat af både videnskabelige
forskere og eksperter blandt de interesserede parter.
Andet niveau: politiske overvejelser og vurderinger
Kommissionen:
•
•
•
holder Europa-Parlamentet og Rådet løbende orienteret om
udviklingen, således som de har udtrykt ønske om
afholder regelmæssigt møder med højtstående repræsentanter for
Europa-Parlamentet og medlemsstaterne
nedsætter en arbejdsgruppe af eksperter fra medlemsstaterne for at
holde dem underrettet om arbejdet og give dem mulighed for at
melde tilbage.
Desuden vil deltagerne på de to niveauer kunne mødes regelmæssigt i et
diskussionsforum for at drøfte emnerne i en bredere kontekst.
3.1.3. FR's mulige struktur og indhold
Det forberedende arbejde sigter mod at afdække de bedste løsninger
under hensyntagen til medlemsstaternes lovgivninger på det aftaleretlige
område (både retspraksis og anden fast praksis), gældende EU-ret og
relevante internationale instrumenter, især De Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb fra 1980. Andet
eksisterende materiale vil også være relevant og vil blive lagt til grund,
idet det dog sikres, at FR afpasses efter EU's særlige behov.
FR forventes at få følgende struktur (bilag I indeholder et eksempel
herpå): For det første skal der indgå fælles aftaleretlige grundprincipper,
herunder retningslinjer for de tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt med
undtagelser fra sådanne grundprincipper. For det andet vil
grundprincipperne blive suppleret med definitioner af nøglebegreber. For
det tredje vil disse principper og definitioner blive suppleret med
standardregler og dermed udgøre hovedbestanddelene i FR. Der kunne
eventuelt sondres mellem standardregler for aftaler mellem virksomheder
eller private og standardregler for aftaler mellem virksomheder og
forbrugere.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0012.png
Nogle respondenter pegede på områder, de mente burde indgå i FR.
Mange af disse områder vedrører generelle begreber, som ikke er
specifikke for bestemte typer aftaler eller aftalepartnere. Hovedkriteriet
for afgrænsning af de områder, som skal indgå, bør være, i hvilket
omfang de bidrager til at skabe bedre sammenhæng i gældende EU-ret.
To typer aftaler, som specifikt blev nævnt, var forbruger- og
forsikringsaftaler. Kommissionen forventer, at man i det forberedende
arbejde med FR er særlig opmærksom på disse to områder. Andre
specifikt nævnte områder, som bør indgå i FR, var aftaler om køb af
varer og tjenesteydelser og klausuler om ejendomsforbehold og
overdragelse af ejendomsretten til varer.
Kommissionen tog også højde for resultaterne af en undersøgelse, som
efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet blev iværksat for at
fastslå, om der opstod problemer på grund af forskellene i samspillet
mellem aftaleretten og erstatningsretten og mellem aftaleretten og
ejendomsretten
17
. Ud fra resultaterne af denne undersøgelse
konkluderede Kommissionen, at der ikke opstår nævneværdige
problemer som følge af forskelle i samspillet mellem aftaleretten og
erstatningsretten i de forskellige medlemsstater. Samspillet mellem
aftaleretten og ejendomsretten i medlemsstaterne synes til gengæld at
skabe mere alvorlige problemer. Ved udarbejdelsen af FR er det
nødvendigt at finde en løsning på disse problemer, i det omfang det er
nødvendigt for at forbedre gældende og kommende EU-ret.
3.2
Kommissionens udarbejdelse af den fælles referenceramme
3.2.1 Relevans for opfyldelse af målsætningerne i handlingsplanen
Kommissionen er ikke bundet af forskernes endelige rapport og vil om
nødvendigt ændre den for at kunne opfylde handlingsplanens
målsætninger.
3.2.2 Gennemførlighedstest
Ved vurderingen af forskernes endelige rapport vil Kommissionen sikre
sig, at udkastet til FR afprøves i praksis på grundlag af konkrete
eksempler på forventede anvendelser af den.
For det første skal det afprøves, om FR-udkastet er egnet til at forbedre
gældende EU-ret og udarbejde ny lovgivning – eksempelvis anvendelse
af FR-udkastet i et forslag om ændring af et eksisterende direktiv.
Dette kunne f.eks. ske som led i Kommissionens planer om at revidere
gældende EU-forbrugerret og i forbindelse med initiativer, der måtte
17
Se fodnote 1.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0013.png
udspringe af revisionen af direktiv 2000/35/EF om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner
18
.
Eventuelle ændringer affødt heraf vil blive indarbejdet i teksten før
vedtagelsen af Kommissionens endelige version af FR.
For det andet vil FR-udkastet også kunne anvendes af andre institutioner
på forsøgsbasis. I denne fase vil man også kunne anmode
medlemsstaterne om at se på gennemførelsen af et udsnit af eksisterende
lovgivning for at fastslå, i hvilket omfang FR kunne have bidraget hertil.
Det vil også - igen ved hjælp af praktiske eksempler - være nødvendigt at
afprøve, om det vil være relevant at anvende FR-udkastet i forbindelse
med foranstaltning II og III. Det skal endvidere afklares, om FR kan
anvendes i internationale voldgiftssager eller Kommissionens egne
kontraktforhold.
3.2.3 Høring om Kommissionens FR
Den således udarbejdede FR vil herefter blive underkastet en endelig
høringsprocedure. Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne vil
blive anmodet om at gennemgå forskernes endelige rapport og
Kommissionens evaluering. Der vil også kunne nedsættes en
interinstitutionel arbejdsgruppe, som skal drøfte anvendelsen af FR i hele
lovgivningsprocessen. Høringen af medlemsstaterne vil kunne fortsættes
via den arbejdsgruppe af nationale eksperter, som har til opgave at følge
det forberedende arbejde.
.
Næste skridt vil være en åben høring i form af en hvidbog, som giver de
interesserede parter mulighed for at give deres bidrag. Med henblik herpå
vil FR blive oversat til alle officielle EU-sprog. De interesserede parter
vil få mindst seks måneder til at fremsætte kommentarer til
Kommissionens udkast. Høringen vil give mulighed for at foretage en
detaljeret gennemgang af indholdet heraf og korrigere eventuelle
forskelle mellem sprogversionerne, således at den endelige udgave er helt
enslydende og utvetydig på alle sprog.
3.2.4 Kommissionens vedtagelse af FR
FR forventes vedtaget af Kommissionen i 2009. Den vil blive
offentliggjort i stort omfang, herunder også i Den Europæiske Unions
Tidende, og om nødvendigt revideret. Der vil blive fastlagt retningslinjer
for ajourføring af FR.
18
EFT L 200 af 8.8.2000, s. 35.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0014.png
ANNEX I
Possible structure of the CFR
The main goal of the CFR is to serve as a tool box for the Commission when preparing
proposals, both for reviewing the existing
acquis
and for new instruments. To that aim, the
CFR could be divided into three parts: fundamental principles of contract law; definitions of
the main relevant abstract legal terms and model rules of contract law.
CHAPTER I – Principles
The first part of the CFR could provide some common fundamental principles of European
contract law and exceptions for some of these principles, applicable in limited circumstances,
in particular where a contract is concluded with a weaker party.
Example: Principle of contractual freedom; exception: application of mandatory rules;
Principle of the binding force of contract; exception: e.g. right of withdrawal; principle of
good faith
CHAPTER II – Definitions
The second part of the CFR could provide some definitions of abstract legal terms of
European contract law in particular where relevant for the EC
acquis.
Examples: definition of contract, damages. Concerning the definition of a contract, the
definition could for example also explain when a contract should be considered as concluded.
CHAPTER III – Model rules
SECTION I
– Contract
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Conclusion of a contract: i.e. notion of offer, acceptance, counteroffer, revocation of
an offer, time of conclusion of a contract.
Form of a contract: i.e. written contract, oral contract, electronic contract and
electronic signature.
Authority of agents: direct and indirect representation.
Validity: i.e. initial impossibility, incorrect information, fraud, threats.
Interpretation: i.e. general rules of interpretation, reference to all relevant
circumstances.
Contents and effects: i.e. statements giving rise to contractual obligation, implied
terms, quality of performance, obligation to deliver the goods / provide the services,
conformity of the performance with the contract.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SECTION II
– Pre-contractual obligations
1.
2.
Nature of pre-contractual obligations (mandatory or not)
Pre-contractual information obligations:
a.
b.
General/Form: i.e. written information, by any clear and comprehensible way.
Information to be given before the conclusion of the contract: i.e. information
regarding the main characteristics of goods or services, price and additional
costs, regarding the rights of the consumer, specific information for e-
contracts.
Information to be given at the conclusion of the contract: i.e. information
regarding the right to ask for arbitration.
Information to be given after the conclusion of the contract: i.e. obligation to
notify any modification of the information.
c.
d.
SECTION III
– Performance / Non-Performance:
1.
2.
General rules: i.e. place and time of performance, performance by a third party, time
of delivery, place of delivery, costs of performance.
Non-performance and remedies in general:
a.
b.
3.
Non-performance : notion of breach of contract
Remedies in general: i.e. remedies available, cumulation of remedies, clause
excluding or restricting remedies.
Particular remedies for non-performance: i.e. right to performance, to terminate the
contract (right of rescission), right of cancellation, right for a price reduction, repair,
replacement, right to damages and interest.
SECTION IV
– Plurality of parties
1.
2.
Plurality of debtors
Plurality of creditors
SECTION V
– Assignment of claims
1.
General principles: i.e. contractual claims generally assignable, partial assignment,
form of assignment.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
3.
Effects of assignment as between Assignor and Assignee: i.e. rights transferred to
assignee, when assignment takes effects.
Effects of assignment as between Assignee and Debtor: i.e. effect on debtor’s
obligation, protection of debtor.
SECTION VI
– Substitution of new debtor - Transfer of contract
1.
2.
Substitution of new debtor: i.e. effects of substitution on defences and securities
Transfer of contract
SECTION VII
– Prescription
1.
2.
3.
4.
Periods of prescription and their commencement
Extension of period
Renewal of periods
Effects of prescription
SECTION VIII
– Specific rules for contract of sales
SECTION IX
– Specific rules for insurance contracts
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0017.png
ANNEX II
Parameters concerning the optional instrument – For further discussion on the
opportuneness of this instrument
This annex presents some parameters concerning an optional instrument which should be
taken into account during the further discussion on its opportuneness.
1.
Concerning the general context of an optional instrument:
The existing legal framework, in particular existing European legislation relating to
contract law and the ongoing work regarding the future Regulation on the law
applicable to contractual obligations should be taken into account within this
reflection process. The results of measure I regarding the improvement of the
acquis
as well as those of measure II will have to be considered.
Moreover, an extended impact assessment will have to be carried out regarding this
measure. Such an exercise implies that, among others, the following questions are
considered before any decision on the adoption of an optional instrument:
●
●
●
●
●
●
What problem(s) are being addressed?
What is the overall policy objective, in terms of the desired impacts?
What would happen under a ‘no change’ scenario?
What other options are available to meet the objectives? (eg different types of
action, more or less ambitious options)
How are subsidiarity and proportionality taken into account?
What are types and the scale of positive and negative impacts associated with
each option – whether economic, social, environmental – and are there
tensions/trade offs between them?
How can the positive impacts be maximised and negative impacts minimised?
Are any associated measures needed to achieve this?
Who is affected? Are any specific groups particularly affected?
Are there impacts outside the EU?
How will the instrument be implemented and the impact in practice monitored
and evaluated?
What were the views of stakeholders?
●
●
●
●
●
2.
Concerning the binding nature of an optional instrument
In the Action Plan, the Commission presented different possible approaches
concerning the binding nature of an optional instrument. This instrument could either
be a set of rules on contract law which would apply unless its application is excluded
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0018.png
by the contract of the parties (“opt
out”)
or a purely optional model which would
have to be chosen by the parties through a choice of law clause (“opt
in”).
The latter
would give parties the greatest degree of contractual freedom.
Respondents’ positions on this issue were clear, with most favouring an “opt
in”
model. The governments which expressed an opinion on this point, supported the
“opt
in”
model which they consider being of great importance in preserving the
principle of contractual freedom. Businesses also supported such a voluntary scheme
and again stressed the importance of the general principle of contractual freedom.
Further, almost all legal practitioners called for an “opt
in”
solution. Finally, a
majority of academics seemed also to prefer this solution.
The Commission shares stakeholders’ view of the importance of the principle of
contractual freedom and had already underlined in the Action Plan that the principle
of “contractual
freedom should be one of the guiding principles of such a contract
law instrument”
and that consequently
“ it should be possible for the specific rules of
such a new instrument, once it has been chosen by the contracting parties as the
applicable law to their contract, to be adapted by the parties according to their
needs”.
A limit to contractual freedom would only be acceptable in relation to some
mandatory provisions contained in the optional instrument, particularly provisions
aiming to protect consumers (see point 4 below).
In that context, and as suggested by contributors, the Commission considers that
future consultations and debates should follow this direction and should take into
account the coherence of such an optional instrument with the Rome Convention of
1980 on the law applicable to the contractual obligations and the subsequent Green
Paper of January 2003 on the conversion of the Rome Convention into a Community
instrument and its modernisation. This latter point was underlined by all respondents.
Contributors to the Action Plan mentioned different approaches which could be used
as a basis for further reflection on the question of the articulation of an optional
instrument and the successor of the Rome Convention (“Rome I”). The first
suggestion, as put forward by some contributors, would be to adopt the optional
instrument as international uniform law. The main example of an instrument adopted
as international uniform law is the Vienna Convention on the International Sale of
Goods (CISG). Within that approach, the optional instrument would contain a
provision relating to its scope
19
and Rome I would not then apply to matters
regulated by the optional instrument. Moreover, for all the aspects of contract law not
provided by the optional instrument, the parties would use the national law
applicable according to the provisions of Rome I. The second approach presented by
respondents to ensure such coherence would be through Article 20 of the Rome
Convention
20
. In this case, the optional instrument would again contain a clause
relating to its scope and Rome I would not then apply to matters regulated by the
optional instrument. An adaptation of Article 20 could be envisaged. Finally, the
19
20
The scope clause could provide that the optional instrument is applicable to contracts where at least one
of the parties is established in a Member State.
Article 20 of the Rome Convention: “This Convention shall not affect the application of provisions
which, in relation to particular matters, lay down choice of law rules relating to contractual obligations
and which are or will be contained in acts of the institutions of the European Communities or in
national laws harmonized in implementation of such acts”.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0019.png
third possibility suggested by stakeholders would be to adopt the optional instrument
as a Community instrument, which would not benefit from any priority over Rome I
and that the parties could choose as applicable law to their contract on the base of
Article 3
21
of the Rome Convention. In this case, the optional instrument would not
contain any scope clause but only provisions of substantive law. As suggested by
stakeholders, Article 3, paragraph 1 could be interpreted in a way to leave the
possibility for the parties to choose the optional instrument as applicable law to their
contract. The possibility of such interpretation could be clarified in Rome I.
It is clear from the approaches suggested by respondents that the works undertaken
on the conversion of the Rome Convention into a Community instrument and its
modernisation and those on European Contract Law need to be coherent. Even if it is
too premature to take any decision on the opportuneness and adoption of the optional
instrument, it is important to ensure that the future Community instrument “Rome I”
takes into account the possibility of a coherent articulation of its provisions with a
possible future optional instrument.
3.
Concerning the legal form of an optional instrument
In the Action Plan, the Commission suggested that an optional instrument could take
the legal form of a regulation or a recommendation which would exist in parallel
with, rather than instead of, national contract laws.
As we have seen above, a great majority of respondents expressed its preference for
an “opt
in”
instrument. If this approach is followed, there is significant support for a
regulation. However, among the academics’ contributions, some are in favour of a
non-binding instrument, for example a recommendation.
For an “opt-out” instrument a regulation would be more appropriate as, unlike a
recommendation, it is directly applicable. For an “opt-in” instrument, the choice of
its legal form will depend on the approach chosen for the articulation of this
instrument with the successor of the Rome Convention (see point 1 above). In this
context, in the light of the three approaches suggested by stakeholders, the form of a
Regulation may seem more appropriate.
4.
Concerning the content of an optional instrument
In its Action Plan, the Commission made clear that in reflecting on the content of a
non-sector-specific instrument, the future CFR should be taken into account. The
content of this CFR would be likely to serve as a basis for the discussions on the
optional instrument. On that point, most of the stakeholders agreed with the
Commission view even if the question of whether the new instrument should cover
the whole scope of the CFR or only parts of it was left open.
The question of whether this optional instrument should contain only some general
contract law components or also components for specific contracts which are of a
21
Article 3.1 of the Rome Convention: “A contract shall be governed by the law chosen by the parties.
The choice must be expressed or demonstrated with reasonable certainty by the terms of the contract or
the circumstances of the case. By their choice the parties can select the law applicable to the whole or a
part only of the contract.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
great economic importance in the internal market, i.e. contract of sale or services,
was also left open in the Action Plan. Many stakeholders agreed on the fact that an
optional instrument should contain some provisions of general contract law as well
as provisions relating to specific contracts which have significant importance for
cross-border transactions. Concerning provisions of general contract law,
stakeholders suggested that the optional instrument could contain, for instance,
provisions relating to the conclusion, validity and interpretation of contracts as well
as performance, non-performance and remedies. Concerning specific contracts,
several suggestions were made: the optional instrument should contain rules relating
to contract of sale, exchange, donation, lease, cross-border financial transactions and
contracts of insurance. Some stakeholders also expressed the view that the optional
instrument should cover areas of law linked to contract law, i.e. security law, unjust
enrichment as well as rules on credit securities on movable goods.
Thus, according to these contributions, an optional instrument could have different
components, i.e. parts relating to general contract law and/or certain specific
contracts. However, the exact content of an optional instrument and which sectors
should receive special attention will need to be further discussed. An optional
instrument should only contain those areas of contract law, whether general or
specific to certain contracts, which clearly contribute to addressing identified
problems, such as barriers to the smooth functioning of the internal market.
5.
Concerning the scope of an optional instrument
Concerning the scope of an optional instrument, two main issues can be identified
which would need to be addressed through further reflection.
Firstly, in the Action Plan, the Commission raised the question of whether an
optional instrument should cover solely business-to-business transactions or also
business-to-consumer contracts. In the latter case, the new instrument would contain
mandatory provisions concerning consumer protection. The Commission underlined
the importance of the principle of contractual freedom that allows parties, once they
have decided to apply the optional instrument to their contract, to adapt this
instrument according to their needs. However, it also noted that this freedom could
be restricted by the mandatory character of some limited provisions of the new
instrument, e.g. those relating to consumer protection.
In answering this question, it is important to remember the main goal of the optional
instrument, namely the smoother functioning of the internal market. It is clear that
including business-to-business transactions would facilitate that goal. However,
business-to-consumer transactions are also of great economic importance for the
internal market and, to that extent, their inclusion would be justified. In this case,
consumers would need to be afforded a sufficiently high level of protection to ensure
benefits for the demand-side of the market (consumers) as well as the supply-side
(businesses). In that context, most stakeholders considered that a new instrument
should apply to business-to-consumer transactions as well and so include mandatory
rules to ensure a high level of consumer protection.
Here it should be noted that national mandatory rules, applicable on the basis of
Articles 5 and 7 of the Rome Convention, can increase transaction costs and
constitute obstacles to cross-border contracts. In that context, the introduction in the
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133356_0021.png
optional instrument of mandatory provisions in the meaning of in Articles 5 and 7 of
the Rome Convention could represent a great advantage: the parties, by choosing the
optional instrument as applicable law to their contract, would know from the moment
of the conclusion of the contract which mandatory rules are applicable to their
contractual relationship. That would provide legal certainty in cross border
transactions and the relevant providers of services and goods could market their
services or products throughout the whole European Union using one single contract.
The optional instrument would then become a very useful tool for the parties.
However, in such a situation, it would need to be certain that, where the parties have
chosen the optional instrument as applicable law, other national mandatory rules
would no longer be applicable. That would depend on the solution chosen for the
articulation of the optional instrument with Rome I (see point 1 above).
Secondly, the introduction of the business-to-business transactions within the scope
of the optional instrument raises another issue. It concerns the articulation of the
optional instrument and the Vienna Convention on the International Sale of Goods
(CISG). In its Action Plan, the Commission asked for some comments on the scope
of the optional instrument in relation to the CISG. Many stakeholders presented their
view on this issue. All of them agreed on the necessity to ensure coherence between
an optional instrument and the CISG. However, there was less consensus on how to
ensure such coherence: while some considered that the optional instrument should
only provide for complementary rules to the CISG, others proposed that the CISG
should become part of the optional instrument.
The question of the relationship between the optional instrument and the CISG
would depend, on the one hand, on the scope of the optional instrument
22
, and, on the
other hand, on the binding nature of this new instrument, i.e. “opt
in”
or “opt
out”.
As noted in point 1, the majority of respondents favoured an “opt
in”
instrument. In a
scenario where the optional instrument was an “opt
in”
instrument applicable to
business-to-business international sales of goods, by choosing the optional
instrument as applicable law to their contract, the parties would have tacitly excluded
the application of the CISG on the base of Article 6 of the CISG
23
. However, in the
alternative scenario of an “opt
out”
instrument applicable to business-to-business
international sales of goods, the problem of determining the appropriate application
of the two instruments could be more difficult to solve. That would be an argument
in favour of an “opt
in”
instrument, an approach preferred so far by stakeholders.
6.
Concerning the legal base of an optional instrument
In its Action Plan, the Commission launched the reflection on the legal base of a new
instrument and welcomed comments from stakeholders. However, very few
contributors expressed their view on that issue. While one Member State proposed
Article 308 of the TEC for an “opt
in”
instrument and Article 95 TEC for an “opt
out”
scheme, a group of academic lawyers preferred Article 65 TEC.
22
23
If the optional instrument is not applicable to international sales of goods, there is no problem of
competition between this optional instrument and the CISG.
Article 6 of the CISG: “The parties may exclude the application of this Convention or, subject to
article 12, derogate from or vary the effect of any of its provisions.”
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
The question of the legal base is closely linked with the questions of the legal form
of the optional instrument (see point 2 above), of its content (see point 3 above) and
its scope (see point 4 above). More reflections on the important issue of the legal
base will be necessary within a larger debate on the parameters of an optional
instrument.
DA
22
DA