Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-165-0653 Dok.: LUH20013 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T om Kommissionens grønbog om gensidig anerkendelse af ikke -frihedsberøvende kontro l- foranstaltninger forud for domsafsigelse (KOM(2004)562 endelig). 1. Baggrund På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handli ngsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam   -traktatens bestemmel- ser om et område med frihed, sikke rhed og retfærdighed. Det fremgår af handlingspl anen, at der inden to  år efter Amsterdam -traktatens ikrafttræden b  ør iværksættes  en  proces  med  henblik  på  at  forenkle  procedurerne  for  gensidig  anerke ndelse  af kendelser og domme i straffesager. I forbindelse med Det Europæi  ske Råds møde i Tampere den 15.  -16. oktober 1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i det re   t- lige  samarbejde  inden  for  EU  på  både  det  civil  -  og  det  strafferetlige  område.  Princippet  skulle gælde for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder. Rådet vedtog den 29. n ovember 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæ  i- ske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på ge   nnemførelse af pri n- cippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.  Af programmet fremgår  det bl.a., at et  af  målene  er   at  sørge  for  et  samarbejde  i  tilfælde,  hvor  en  person  er  underlagt  fo   rpligtelser eller overvågningsforanstaltninger (fængslingssurrogat) forud for domsafsigelsen.

- 2 - Programmet opstiller på baggrund heraf to foranstaltninger: ”9. Opstille e n fortegnelse over de foranstaltninger, der eventuelt kan komme på tale, over de kontrolprocedurer, der gør det muligt at sikre, at   foranstaltningerne overhol- des  af  personer,  og  over  de  sanktioner,  der  skal  finde  anvendelse,  såfremt  de  ikke overholdes. 10. Fortegnelsen skal danne grundlag for vedtagelsen af et instrument, der åbner  mu- lighed for anerkendelse og øjeblikkelig fuldbyrde lse af kontrol-, overvågnings -  eller sikkerhedsforanstaltninger, som en retsmyndighed har beordret forud for den endeli- ge  dom.  Dette  instrument  skal  omfatte  alle  de  personer,  der  retsforfølges  i  en  me d- lemsstat, og som kan tænkes at befinde sig i en anden medlemsstat, og skal i  ndeholde bestemmelser om, hvordan disse foranstaltninger skal overvåges, og hvilke sankti o- ner der bør iv ærksættes, såfremt de i kke overholdes.” Under henvisning hertil har Kommissionen den 17. august 2004 fremlagt en grønbog om ge nsi- dig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse. Grønbogen  er  tredje  fase  i  en  hør  ingsproces  om  alternativer  til  varetægtsfængsling  forud  for domsafsigelse. Første fase omhandlede udarbejdelse og udsendelse af et spørgeskema om var  e- tægtsfængsling forud for domsafsigelse og alternativer hertil med henblik på belysning af eve n- tuelle hindringer for samarbejde imellem medlemsstaterne på dette område. Den anden fase a  n- gik Kommissionens udarbejdelse af et debatoplæg og organisering af et ekspertmøde på grun d- lag af resultaterne. I debatoplægget blev det bl.a. foreslået at indføre et såkaldt eur opæisk påbud om fremmøde hos en myndighed, som en ikke -frihedsberøvende kontrolforanstaltning forud for domsafsigelse på EU -plan. Debatoplægget diskuterede  desuden  grænser og muligh eder for for- anstaltninger på området varetægtsfængsling forud for domsafsig else i almindelighed. Debatop- lægget (af 24. april 2003) og ekspertmødet (afholdt 12. maj 2003) har da   nnet grundlag for den foreliggende grønbog. Grønbogen   skal  danne  grundlag  for  de  videre  drøftelse r  om  udarbejdelsen  af  et  instrument  til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsige lse. Grønbogen indeholder  i lyset heraf en række spørgsmål, der skal gøre det m uligt for Kommissi- onen  – rterne  –   at fortsætte overvejelserne om indholdet af et forslag til et nyt lovgivningsi  nstrument på området. Der er i tilknytning til grønbogen udarbejdet et omfattende arbejdsdokument fra Kommissi onens tjenestegrene    (SEC    (2004)    1046).    Dette    dokument,    der    kan    findes    via    hjemmesiden www.europa.eu.int, indeholder en detaljeret analyse af de relevante lovgivningsmæssige ra  mmer på  området  for  gensidig  anerkendelse  af  retsafgørelser  om  ikke   -frihedsberøvende  kontro lforan-

- 3 - staltninger forud for domsafsigelse samt Kommissionens tanker om, hvorledes et sådant instr u- ment eventuelt kan udformes. Overvejelserne  i  arbejdsdokumentet  er  i  det  følgende  medtaget  under   pkt.  2,  i  det  omfang  det vurderes at være relevant for   den nærmere for  ståelse  af grønb ogen. Det  bemærkes,  at  Kommissionen  den  4.  -5.  november  2004  har  afholdt  et  ekspertmøde  i  Br u- xelles  med  henblik  på  at  drøfte  grønbogen.  På  baggrund  af  disse  drøftelser  har  Kommissi onen stillet en række yderligere spørgsmål (ud over dem, som stilles i grønbogen), og Kommissi onen har  i  den  forbindelse  forlænget  høringsfristen  til  udgangen  af  2004.     Kommissionen  har  herud- over  tilkendegivet,  at  man  (også)  vil  være  indstillet  på  at  tage  hensyn  til  svar,  som  mo dtages  i begyndelsen af 2005. 2. Indhold 2.1. Formålet med grønbogen I grønbogen (side 3) redegøres der for, hvorfor Kommissionen har valgt at fremlægge en grø n- bog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstal tninger forud for doms- afsigelse. Kommissionen peger her på , at den udstrakte brug (og varighed) af varetægtsfængsling forud for domsafsigelse er en af de væsentligste årsager til overfyldte fængsler. På grund af flugtris ikoen varetægtsfængsles  ikke -hjemmehørende  mistænkte  ofte,  mens  hjemmehørende ifølg e  Kommis- sionen nyder godt af alternative foranstaltninger. Kommissionen anfører videre, at det følger af almindelige retsgrundsætninger, at frihedsber ø l- se forud for domsafsigelse skal betragtes som en undtagelsesmæssig foranstaltning, og at man i videst muligt omfang bør gøre brug af foranstaltninger, der ikke indebærer frihedsber ø velse. De forskellige alternativer til varetægtsfængsling forud for domsafsigelse, der fi ndes i national lov- givning (f.eks. fremmøde hos politimyndighederne eller rejseforbud) kan imidle rtid efter Kom- missionens opfattelse ikke omsættes eller overføres på tværs af grænserne, efte rsom landene ikke anerkender udenlandske retsafgørelser i disse sager. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at indførelsen af et retsinstrument, der vil gøre    EU’s medlemsstater  i  stand  til  gensidigt  at  anerkende  ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse, ville medvirke til at reducere antallet af udenlandske varetægtsfæng sle- de forud for domsafsigelse i EU. Samtidig ville indførelsen  af et sådant instrument  ifølge Ko m-

- 4 - missionen betyde en styrkelse af retten til frihed  og uskyldsformodningen i EU som helhed og mindske risikoen for diskrimination af udenlandske mistænkte. Hovedidéen i et nyt instrument til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolfo ran- staltninger forud for domsafsigelse skal således  ifølge Kommissionen være at erstatte var   etægt  s- fængsling  med  en  ikke  -frihedsberøvende  foranstaltning  og  at  overføre  denne  fo  ranstaltning  til den medlemsstat, hvor  den mistænkte nor  malt er bosiddende. Herved får den mistæn   kte mulig- hed  for  at  være    underkastet  kontrolforanstaltningen  i  sine  normale  omgivelser,  indtil  retssagen finder sted i den fremmede medlemsstat. For  at  sikre  at  en  mistænkt    person  ikke  unddrager  sig  en  ikke-frihedsberøvende  foranstaltning, skal  det  nye  instrument  efter  Kommissionens  opfattelse  –    som  en  sidste  udvej  –    omfatte  en tvangsforanstaltning, hvorved en usamarbejdsvillig mistænkt, eventuelt ved mag  tanvendelse, kan sendes  tilbage  til  den  medlemsstat,  hvor  retssagen  skal  foregå.   Det  er  denne  muligheds  blotte eksistens snarere end den faktiske  anvendelse af den, der ifølge Kommissionen vil  sikre, at det nye instrument fungerer gnidningsløst.  Kommissionen understreger i den forbindelse, at der uden mulighed  for  at  gribe  til  tvangsforanstaltninger  kan  være  en  risiko    (både  på  kort  og  langt  sigt) for,  at  den  pågældende  kategori  af  personer  slet  ikke  vil  kunne nyde  godt  af  alternative  foran- staltninger. I  arbejdsdokumentet  fra  Kommissionen  er  der  på  denne  baggrund  en   nærmere    drøfte lse  af  for- skellige modeller til gennemførelse af idéen om at udforme et instrument til gensidig anerkendel- se  af  ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltninger  forud  for  domsafsigelse.  I  den  forbi ndelse fokuseres der navnlig på  følgende  forhold: •  Hvilke forbrydelser bør  være omfattet   af instrumentet •  Hvilke kontrolforanstaltninger bør kunne anvendes • Fra hvilket tidspunkt bør der kunne ske   overførelse af  en kontrolforanstaltning • Kompetencefordeling  ved valg af kontrolforanstaltning •Af   slagsgrunde •  Muligheder for at opstille betingelser for fuldbyrdelse af kontrolforanstaltninger •  Betydning af overtrædelse af en   kontrolforanstaltning •  Procedure for behandling af sager om kontrolforanstaltninger Disse spørgsmål  , som efter Kommissionens opfattelse må afklares i forbindelse med en eve ntuel indførelse af et instrument på området, beskrives i det følgende under pkt. 2.2. -29.       2.2.Hvilke forbrydelser   bør  være omfattet   af instrumentet

- 5 - Kommissionen anfører i arbejdsdokumentet  (side 36), at alle forbrydelser bør være omfa   ttet af et nyt  instrument  til  gensidig  anerkendelse  af  ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltni nger  forud for domsafsigelse. Efter Kommissionens opfattelse bør der således   ikke være en øvre eller nedre grænse  for,  hvi  lke  forbrydelser  der  kan  danne  grundlag  for  overførelse  af  en  ko ntrolforanstalt- ning fra det land, hvor den formodede forbrydelse er begået ( udstedelsesstaten), til det land, hvor vedkommende normalt har bopæl /ophold (fuldbyrdelsesstaten). Kommissionen er opmærksom på, at et sådant bredt anvendelsesområde  ikke svarer til, hvad der følger af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den eur   opæiske arrestordre   (der er gennem- ført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 ), men Kommissionen henviser til, at visse med- lemsstaters myndigheder varetægtsfængsler udenlandske mistænkte alene med henvisning til, at der er  grund til at befrygte,  at de vil unddrage sig retsforfølgning.   Ifølge Ko mmissionen er der desuden  mulighed  for,  at  dette  kan  ske  i  tilfælde,  hvor der  kun  er  tale  om  en  forbrydelse,  der normalt vil blive straffet med bøde. K ommissionen konkluderer på denne ba ggrund, at navnlig udenlandske mistænkte risikerer varetægtsfængsling ved mindre alvorlige forbryde lser. 2.3. Hvilke kontrolforanstaltninger bør kunne anvendes Kommissionen kommer i arbejdsdokumentet (side 41) nærmere ind på    muligheden for at indfø et  såkaldt  europæisk  påbud  om  fremmøde,  som  eventuelt  kan  kombineres  med  et  rejsefo rbud. Kommissionen peger her på, at en  sådan løsningsmodel bl  ev diskuteret på ekspertm ø maj 2003, og at der blandt de fleste mødedeltagere  var enighed om en model, hvor man som mis- tænkt får pligt til at melde sig hos en bestemt myndighed (typisk politiet) på b estemte tidspunk- ter, eksempelvis en gang om ugen. Spørgsmålet er imidlertid   efter Kommissionens opfattelse, om et nyt instrument til gensidig an- erkendelse  af  ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltninger  forud  for  domsafsigelse  bør  i  nde- holde en eller flere specifikke ikke-frihedsberøvende kontrolfor anstaltninger, eller om der i ste- det  bør  henvises  til  de  kontrolforanstaltninger,  som  medlemsstaternes  nationale  lovgi vninger giver mulighed for at anvende. 2.4.Fra hv  ilket tidspunkt bør der  kunne ske overførelse af  en kontrolforanstaltning Kommissionen lægger   i arbejdsdokumentet (side 30) op til en diskussion af, fra hvilket tidspunkt der bør være    mulighed for at fremsætte anmodning om overførelse af en kontrolfora   nstaltning. Kommissionen peger her i første række på den situation , at det som udgangspunkt må form odes, at en udenlandsk mistænkt allerede i forbindelse med et indledende retsmøde i udstede   lsesstaten

- 6 - vil fremsætte begæring om, at en kontro lforanstaltning fuldbyrdes i den stat, hvor den pågælde   n- de normalt har bopæl/ophold   (fuldbyrdelsesstaten). Der  vil  imidlertid  ifølge  Kommissionen   også   kunne  forekomme  situationer,  hvor  en  mistænkt, som allerede er genstand for kontrolforanstaltninger i udstedelsesstaten, vedvarende eller midler- tidigt ønsker at opholde sig i en anden medlemsstat, eksempelvi s grundet ændringer i ve  dkom- mendes personlige  forhold. Hvis en mistænkt derfor anmoder om, at en igangværende kontro l- foranstaltning  overføres  til  den  pågældende  medlemsstat,  er  spørgsmålet,  om  et  nyt  i nstrument bør tillade dette og i givet fald efter hvilk e betingelser. Kommissionen tager ikke stilling hertil. Kommissionen  anviser  heller  ikke  i  arbejdsdokumentet  nogen  løsning  på    den  situation,  at  en mistænkt, som er undergivet en kontrolforanstaltning i udstedelses  staten, rejser til et andet med- lemsland  i  strid  med  de  i  kontrolforanstaltningen  angivne  betingelser,  eksempelvis  et  rejsefor- bud. Kommissionen peger endelig på den  situation, at en mistænkt rejser til et andet medlem  sland på et tidspunkt, hvor den pågældende    endnu ikke er undergivet en kontrolforanstaltning. Det kan i denne situation overvejes, hvorvidt udstedelsesmyndigheden bør have mulighed for at henve nde sig til myndighederne i det land, hvor den mistænkte opholder sig  , med henblik på at få   den mis- tænkte  undergivet  en  ikke  -frihedsberøvende  k ontrolforanstaltninger  forud  for  domsafsigelse. Heller ikke dette spørgsmål vurderes nærmere af Kommissionen i arbejdsdokume ntet. 2.5.Kompetencefordeling ved valg af kontrolforanstaltning Kommissionen anfører i arbejdsdokumentet (side  41f), at det –  ud over spørgsmålene om hvi  lke kontrolforanstaltninger, som bør kunne anvendes,   samt hvornår dette bør  kunne ske    –  også må overvejes,  hvordan  kompetencefordelingen  bør  være  mellem     myndighederne  i  henholdsvis  det medlemsland, hvor forbrydelsen er begået (u dstedelsesstaten), og myndighederne i det medlems- land, hvortil kontrolforanstaltningen ønskes overført   (fuldbyrdelsesstaten). Kommissionen peger i den forbindelse på  spørgsmålet om  , hvorvidt det er mest hensigtsmæ  ssigt at lade udstedelsesmyndigheden træff  e beslutning om, hvilke ikke-frihedsberøvende ko ntrolfor- anstaltninger, der skal anvendes i overvågningsfasen , dvs. i perioden indtil berammelse af doms- forhandling. Udstedelsesmyndigheden vil i så fald  – om et nyt instrument vil komme til at  indeholde  et  europæisk  påbud  om  fremmøde og/eller  andre  kontrolforanstaltninger  – træffe  beslutning  om,    hvilken  kontrolforanstaltning  som  i  den  konkrete  sag  skal  på lægges  den mistænkte person.

- 7 - Anvendes et europæisk påbud om fremmøde i overensstemmelse med ovenstående kompete nce- fordeling, vil udstedelsesmyndigheden tillige skulle tage stilling til, hvor ofte den mistænkte skal give møde , hos hvilken  myndighed  der skal  gives møde   osv. Fuldbyrdelsesmyndighedens rolle vil i så fald  alene være   at fuldbyrde udstedelsesmyndighedens afgø relse. Som et alternativ hertil peger Kommissionen på den  løsningsmodel , at udstedelsesmyndigheden alene skal kunne træffe bestemmelse om, at den mistænkte skal være undergivet en kontrolfo ran- staltning,  mens  den  resterende  del  af  beslutningskompetencen  overlades  til  fuldbyrdelsesmyn- digheden. Dette vil bl.a. betyde, at fuldbyrdelsesmyndigheden – elelse om udstedelsesmyndighedens formål med kontrolforanstaltningen (f .eks. risi ko for ny kriminalitet) - vil skulle træffe bestemmelse om   en passende tvangsforanstaltning i henhold til landets nationale lovgivning (f.eks. pligt til at underkaste sig behandling for narkotikamisbrug). Den nævnte lø   s- ningsmodel vil desuden  betyde, at medlemslandene får  mulighed  for selv at bestemme, om det skal være   politiet eller en anden myndighed, som i givet fald skal overvå ge den mistænkte. Kommissionen  kommer  i  arbejdsdokumentet  (side  42)  endelig  ind  på   tankerne  om  en  såkaldt Eurobail.  Det  fremgår  ikke  klart  af  arbejdsdokumentet,   hvad  der  ligger  i  denne  løsningsmodel, men formentlig er der tale om en ordning svarende til den løsningsmodel, som blev  introduceret på ekspertmødet den 12. maj 2003  . I givet fald indebærer løsningsmodellen,    at udstedelsesmyn- digheden træffer beslutning o  m, hvorvidt der er tale om en sag, i hvilken den mistænkte   kan un- derkastes en ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltning i stedet for varetægtsfæng sling. Findes dette at være   tilfældet, træffer udstedelsesmyndigheden beslutning om, at den mistænkte   overfø- res til fuldbyrdelsesmyndigheden, med henblik på at fuldbyrdelsesmy ndigheden træffer endelig beslutning  om,  hvorvidt  der  skal  ske  varetægtsfængsling  eller  alternativt pålægges en  ikke- frihedsberøvende  kontrolforanstaltning.  Det  er  fuldbyrdelsesmyndighedens   ansvar,  at  den  mis- tænkte   person møder op i forbindelse med domsforhandlingen i udstedelses staten. 2.6.Afslagsgrunde 2.6.1. Kommissionen anfører i arbejdsdokumentet (side  43), at hvis et nyt instrument til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse bør  inde- holde afslagsgrunde for fuldbyrdelsesmyndigheden, bør disse være yderst begræns ede. Kommissionen henviser herved til, at et afslag fra fuldbyrdelsesmyndigheden i mange situationer vil bevirke, at den mistænkte i stedet varetægtsfængsles i udstedelses staten. Kommissionen fin- der derfor ikke, at den række   af afslagsgrunde, som følger af  Rådets r ammeafgø 2002 om den europæiske arrestordre  , bør medtages i et fremtidigt instrument på o  mrå det. Efter Kommissionen opfattelse vil der dog kunne være behov for at   overveje muligheden for at afslå at

- 8 - fuldbyrde en anmodning om overførelse af kontrolforanstaltninger , hvis medlemsstaten har givet den mistænkte amnesti for samme forbrydelse, som den a  nmodende medlemsstat vil retsforfølge den  pågældende  for.     Der  peges  herudover  også  på  det   tilfælde,  hvor  den  mi  stænkte  allerede  er blevet dømt eller undergivet anden endelig afgørelse for samme fo  rbrydelse.  I disse situationer finder Kommissionen, at afslagsgrunde vil udgøre en fordel for den mi stænkte, idet sådanne o   m- stændigheder  forhåbentlig  vil  få  udstedelsesmyndigheden  til  at  genoverveje,  hvo rvidt  der  over- hovedet er grundlag for varetægtsfæng sling eller alternativer hertil. Herudover peger Kommissionen på  muligheden for at afslå fuldbyrdelse, hvis den mistænkte er under den kriminelle lavalder. Kommissionen anfører dog samtidig, at denne afslagsgrund i kke er uproblematisk, idet medlemsstaterne ikke har samme aldersgrænse for strafansvar,   hvilket vil kunne betyde, at visse medlemsstater i stedet for at overføre en kontrolforanstal tning til en anden medlemsstat,  vil  vælge  at  varetægtsfæng sle  en  mistænkt,  som  grundet  sin    unge  alder  ikke  vil kunne straffes i den medlemsstat, hvor den pågældende    normalt har bopæl/  ophold. 2.6.2. Kommissionens arbejdsdokument (side 45) indeholder en selvstændig drøftelse af, om der bør gælde et krav om såkaldt dobbelt strafbarhed, dvs. at det forhold , som den pågæ   ldende per- son mistænkes for at have begået,    skal være strafbart   i såvel den medlemsstat, hvor forbr ydelsen er begået, som i den medlemsstat, hvor kontrolforanstaltningen skal ful dbyrdes. Efter  Kommissionens  opfattelse  bør   dette  ikke  være  tilfældet, idet  dette  vil  kunne  medføre,  at udstedelsesstaten i stedet vælger a  t varetægtsfængsle den mi stænkte   person. 2.7. Muligheder for at opstille betingelser for fuldbyrdelse af kontrolforanstaltninger Kommissionen  lægger    i  arbejdsdokumentet  (side  45  f)  op  til  en  drøftelse   af  spørgsmålet  om, hvorvidt et nyt instrument til gensidig  anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstal t- ninger forud for domsafsigelse bør  indeholde en bestemmelse om, at fuldbyrdelsesmyndigheden som betingelse for at fuldbyrde en kontrolforanstaltning kan stille krav om, at den mistænkte  , når der er sket domfældelse i udstedelses  staten, skal sendes tilbage til fuldbyrdelsesstaten  med hen- blik på one den idømte friheds straf.   Kommissionen peger på, at  et nyt instrument på området vil have   sit udspring i hensynet til den mistænktes  mulighed  f  or  i  perioden  frem  til  domsforhandlingen  at  opholde  sig  i  sit  normale hjemland.  Indførelse  af  en  mulighed  for  at  stille  vilkår  om  afsoning  af  en  idømt  frihed   sstraf  i fuldbyrdelsesstaten vil efter Kommissionens opfattelse være i god tråd hermed. Kommissionen peger herved også  på   Rådets r ammeafgørelse af 13. juni 200 2 om den europæ  i- ske  arrestordre,  som  åbner  mulighed  for,  at   medlemsstaterne  i  deres  gennemførelseslovgi vning

- 9 - kan medtage en bestemmelse om, at fuldbyrdelsesmyndigheden kan betinge fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre   af, at vedkommende person efterfølgende skal afsone  sin straf i den fuld- byrdende medlemsstat. Et  særligt  spørgsmål,  som  efter Kommissionens  opfattelse  bør  overvejes ,  er,  om  et  nyt  instru- ment bør indeholde en bestemmelse om, at  fuldbyrdelsesmyndigheden kan betinge fuldbyrdelse af en kontrolforanstaltning af, at en straffesag, som kan medføre idømmelse    af fængsel  sstraf på livstid, k an g enoptages i udstedelsesstaten. 2.8.Betydning af overtrædelse af en kontrolforanstaltning Kommissionen anfører i arbejdsdokumentet (side  46 ff.), at et instrument på området må si   kre, at en  mistænkt  ,  som  unddrager  sig  en  ikke-frihedsberøvende  foranstaltning,   bliver  undergivet  en tvangsforanstaltning, eventuelt under anvendelse af magt . Formålet hermed skal ifølge Kommi s- sionen være, at den pågældende kan overgives t il den medlemsstat, hvor straffesagen imod ved- kommende skal behandles. Uden sådan en  mulighed for at gennemføre  tvangsforanstaltninger, vil et instrument til gensidig anerkendelse  af  ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltninger  forud  for  domsafsigelse ,  efter Kommissionens opfattelse formentlig kun blive anvendt i sjældne tilfælde. Kommissionen  lægger i  lyset  heraf  op  til  en  drøftelse  af ,  om  fuldbyrdelsesmyndigheden  skal have mulighed for at varetægtsfængsle den mistænkte person indtil retssagen i udstedelsesstaten finder sted, eller om den mistænkte   person skal føres tilbage  til udstedelsesmyndigheden omgå- ende.  Dette  spørgsmål  bør  et  nyt  instrument     efter  Kommissionens  opfattelse  indeholde  en  lø s- ning på. Et andet spørgsmål, som ifølge Kommissionen også må overvejes, er den situation, at den mis- tænktes  brud  på  en  kontrolforanstaltning  kan  udløse  forskellige  reaktioner  hos  henholdsvis  u d- stedelsesmyndigheden og fuldbyrdelsesmyndigheden. Hvis udstedelsesmyndigheden f.eks. er af den opfattelse, at mistænkte bør varetægtsfængsles, mens fuldbyrdelsesmyndigheden vurderer, at det vil være tilstrækkeligt at pålægge mistænkte en ny kontrolforanstaltning, som ikke ind ebærer frihedsberøvelse, må et   nyt instrument indeholde en løsning vedrørende   kompetencefordelingen i sådanne  situationer. Kommissionen  stiller  herudover  spørgsmål  om,  hvorvidt  en  ordning  om    tilbageførelse   af  den mistænkte  fra  fuldbyrdelses  staten  til  udstedelsesstaten  både   skal  gælde    for  perioden  indtil  en eventuel  domsforhandling  påbegyndes   og  for  perioden  derefter.  Det  bør   efter  Kommissionens

- 10 - opfattelse også  overvejes, hvilken myndighed der skal sørge for, at den mistænkte tilbagef ø udstedelsesstaten. Endelig  nævner  K  ommissionen  spørgsmålet  om,  hvorvidt  fuldbyrdelsesmyndigheden  i  visse tilfælde bør    have mulighed for at udsætte tilbage  førelsen  af den mistænkte  , uanset at den på gæ  l- dende har overtrådt  betingelserne i henhold til en pålagt  kontrolforanstaltning. Efter Kommissio- nens opfattelse bør der navnlig være     en udsættelsesmulighed  , hvis den mistænkte har begået ny kriminalitet  og  som  følge  heraf  er  blevet  varetægtsfængslet  i  fuldbyrdel sesstaten.  Det  anføre s desuden, at det ligeledes bør være muligt at udsætte tilbage førelsen  af en mistænkt   ud fra alvor- lige humanitære   hensyn. 2.9.Procedure for b  ehandling af sager om kontrolforanstaltninger Kommissionen   drøfter    forskellige   steder   i   arbejdsdokumentet   (bl.a.   side   49   ff.)   en   række spørgsmål  vedrørende  den  nærmere  behandling  af  s ager  om  iværksættelse  af  kontrolforanstal t- ninger. 2.9.1. Med hensyn til spørgsmålet om   den praktiske gennemførelse af overførelse af    fuldbyrdel- sen af en ikke-frihedsberøvende foranstaltning til e n anden medlemsstat, anfører  Kommissionen, at  der  bør  ske  e n  informationsudveksling  mellem  henholdsvis  udstedelsesstaten  og  fuldbyrdel- sesstaten, således at fuldbyrdelses staten er klar over, hvilke forpligtigelser man overtager. Kommissionen  peger  på  den  baggrund   bl.a.  på  muligheden  for   at  udstedelsesmyndigheden  ud- fylder en formular, hvori det angives, på hvilket grundlag kontrolforanstaltningen skal hån  dhæ- ves.  Udstedelsesmyndigheden  vil  heri  skulle  specificere,  hvilken  af  de  såkaldte  ”tre  klass  iske risici”   (risiko  for  flugt,  ny  kriminalitet  eller  påvirkning  af  vi dner/beviser),  der  danner  grundlag for  udstedelsesmyndighedens  beslutning  om,  at  en  mistænkt  skal  undergives  en  ko  ntrolforan- staltning. 2.9.2.  Kommissionen  fremhæver    også ,  at  et  instrument  på  området    bør  indeholde  en  pligt  for fuldbyrdelsesmyndigheden  til  at  underrette  udstedelsesmyndigheden,  såfremt  en  mistænkt  tils   i- desætter en fo  rpligtelse i henhold til en kontrolforanstaltning. Spørgsmålet er imidlertid   ifølge Kommissionen , om fuldbyrdelsesmyndigheden uden undtagelse skal være forpligtet   hertil, eller om underretningspligten kun skal omfatte alvorlige overtræ  delser af kontrolforanstaltningen. Dette spørgsmål hænger efter Kommissionens opfattelse sammen med spørgsmålet om, i hvilke tilfælde der er tale om overtrædelse af en forpligtelse i henhold til en kontrolforanstaltning.

- 11 - Kommissionen peger på, at der  i forhold til en udenlandsk mistænkt   som oftest vil være tale om, at udstedelsesmyndigheden har vurderet, at der er risiko for flugt. Hvis en mistænkt på baggrund heraf f.eks. undergives en meldepligt hos politiet, vil det som udgangspunkt ikke være vanskeligt at konstatere, om den mistænkte har overtrådt foranstaltni   ngen. Hvis der derimod  er tale om, at den mistænkte    (på fri fod ) vurderes at ville begå ny  (ligeartet) kriminalitet, vil fuldbyrdelsesmyndigheden ifølge Kommissionen skulle  foretage en vurdering af, om den nye forbrydelse er af en sådan karakter, at den kan karakteriseres som værende ligea   rtet med den  forbrydelse, som danner baggrund for  udstedelsesmyndighedens beslutning om at un- dergive  mistænkte  en  kontrolforanstaltning.  Kommissionen    peger  derfor  på  b ehovet  for,  at  ud- stedelsesmyndigheden  f.eks.  i  forbindelse  med  overførelse  af  en  kontrolforanstaltning  oplyser fuldbyrdelsesmyndigheden  om,  hvilke  kategorier  af  forbrydelser,  som  udstedelsesmyndigheden anser for at være af en sådan karakter, at der er tale om en overtrædelse af betinge lserne for kon- trolforanstaltningen. Kommissionen  peger  herudover  på  spørgsmålet  om   ,  hvilket  mistankekrav  der  bør  stilles   til  ny kriminalitet. For så vidt  angår den situation, at  den mistænkte   vurderes at ville forsøge  at påvirke vidner eller beviser,  bemærker    Kommissionen,  at  det  bør  overvejes  at  indføre    en  omgående  underre tnings- pligt for fuldbyrdelsesmyndigheden i disse tilfælde.   Kommissionen er opmærksom   på, at det vil kræve   en høj grad af informationsudveksling, hvis fuldbyrdelses staten skal have mulighed for at vurdere, hvad der i givet fald kan påvirke udstedelses statens kommende straffesag. Sammenfattende anfører  Kommissionen, at hvis der er tale om en alvorlig overtrædelse af ko  n- trolforanstaltningen, bør  fuldbyrdelsesmyndigheden have mulighed  for   at  varetægtsfængsle den mistænkte  . Kommissionen lægger således    op til en differentiering mellem grove og mindre grove overtrædel  ser, ligesom Kommissionen mener, at der bør være    forskel på, hvilken type risiko , jf. ovenfor, den mistænkte har rea  liseret ved en overtrædelse af kontrolforanstalt  ningen. 2.9.3. Kommissionen er i arbejdsdokumentet også inde på muligheden for  , at den mistæn  kte per- son via en videokonference kan deltage i et retsmøde i udstedelses staten, selvom den på gælde  n- de rent fysisk opholder sig i fuldbyrdelsesstaten. Ved en sådan fremgangsmåde   kan man ifølge Kommissionen  undgå,  at  en  mistænkt     person  skal  rejse  til  udstedelsesstaten  for  at  deltage  i  et retsmøde, hvor et spørgsmål om varetægtsfængsling som følge af  overtrædelse af en ko  ntrolfor- anstaltning skal afgøres.

- 12 - 2.9.4. Kommissionen finder, at en mistænkt   person som en betingelse for overførelse af en ko n- trolforanstaltning bør samtykke i, a t den pågældende    vil møde op til domsforhandlingen  i udste- delsesstaten.  Den  mistænkte  bør  ligeledes     ifølge  Kommissionen   samtykke  i,  at  vedkommende, hvis vedkommende ikke møder op til domsforhandlingen, kan dømmes in absentia. Domfældelse af e  n mistænkt,   som udebliver fra domsforhandling, bør efter  Kommissionens op- fattelse ske inden for rammerne af national lo v givning.    2.9.5. Efter Kommissionens opfattelse bør  omkostninger i forbindelse med tvangsmæssig fre  m- stilling af en mistænkt, som ikke frivilligt   er mødt  op til domsforhandling,  afholdes af den mis- tænkte   selv. Hvis  den  pågældende  derimod  frivilligt  møder  op  til  domsforhandling, er  det  Kommissionens opfattelse, at den pågældende    under visse betingelser skal kunne få  delvis kompensation for sine rejseomkostninger mv. Det bør endvidere   efter  Kommissionens opfattelse stilles som betingelse, at den mistænkte ved adresseændring  er  forpligtet  til  at    give  fuldbyrdelsesmyndigheden  meddelelse  herom,  eftersom det må  forudsættes, at fuldbyrdelsesmyndigheden   skal forestå forkyndelse af stæv   ning mv. forud for domsforhandlingen i udstedelsesstaten. 2.9.6.  En  mistænkt    person,  som  ikke  møder  op  til  domsforhandling,  selvom  der  er  sket   lovlig forkyndelse,  skal  efter  Kommissionens  opfattelse  kunne  tvangsfremstilles,  medmindre  han  kan dømmes efter de nation ale regler om udeblivelsesdomme. Kommissionen  vurderer  i  den  forbindelse,  at  reglerne  i  rammeafgørelse n  om  den  europæiske arrestordre ikke er tilstrækkelige, idet der som nævnt eksisterer en række betingelser og a fslags- grunde  i  rammeafgørelsen,  som  efter  K ommissionens  opfattelse  ikke  bør  gælde  i  et  nyt  instr   u- ment til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for dom s- afsigelse. Kommissionen peger desuden på, at t idsgrænsen for beh  andling af en europæisk arrestordre   lige- ledes vil kunne hindre anvendelse af disse  regler, idet der efter  Kommissionens opfattelse ikke bør ske anholdelse af en mistænkt     person tidligere end dagen før domsforhandlingens p å begyn- delse. Kommissionen erkender dog, at en sådan tidsgrænse kan være vanskelig at ove rholde, hvis udstedelsesstaten  og  fuldbyrdelsesstaten  er  beliggende  langt  fra  hinanden.  Kommissionen  be- grunder den snævre tidsgrænse med, at selve formålet med et nyt instrument er at begrænse var e- tægtsf  ængslingsperi  oden.

- 13 - Andre årsager bør efter   Kommissionens opfattelse ikke kunne begrunde en udsættelse af tilb  age- førelsen af en mistænkt person til udstedelsesstaten   , idet instrumentet til gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende  kontrolforanstaltnin ger  forud  for  domsafsigelse  formentlig  i  så  fald   vil blive uanvendeligt. 2.9.7. Ny kriminalitet begået af den mistænkte person    rejser i øvrigt efter Kommissionens o pfat- telse spørgsmå  l om, hvorvidt samtlige  forhold bør behandles under ét i  enten udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten. Efter Kommissionens opfattelse bør  spørgsmålet afgøres ud fra    en samlet vurdering af forbrydel- sernes karakter og sagens omstændigheder i øvrigt. Der peges dog på,  at en omfattende bevisfø- relse med indkaldelse af adskillige vidner, som alle er bosiddende i eksempelvis udstedelseslan- det, vanskeligt vil kunne gennemføres i fuldbyrdelse sstaten. 3. Dansk ret Kommissionens  grønbog  om  gensidig  anerkendelse  af  ikke -frihedsberøvende  kontrolforanstal t- ninger    forud    for    domsafsigelse    skal    navnlig    ses    i    sammenhæng    med reglerne    om varetægt  sfæng  sling  og  alternative  foranstaltninger,  som  findes  i  retsplejelovens  kapitel  70  (§§ 762 – og i udlændingelovens § 35. Herudover vil grønbogen i et vist omfang    også  skulle ses i  sammenhæng    med  reglerne  om  udlevering  af  lovovertrædere    samt  retsplejelovens  regler  om udeblivel sesdomme. Det  skal  bemærkes,  at  der  i  dansk  ret  ikke  er  fastsat  regler  om  gensidig  anerke  ndelse  af  ikke- frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse.  Således finder reglerne i bl.a. loven om international fuldbyrdelse af straf mv. (og i det fremsatte lovforslag om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union)    alene anvendelse på endel ige afgørelser i straffesager. 3.1. Varetæ  gtsfængsling og alternative foranstaltninger 3.1.1. Dansk rets almindelige bestemmelse om varetægtsfængsling findes i retsplejelovens § 762. Bestemmelsen er sålydende: ” §  762.  En  sigtet  kan  varetægtsfængsles,  når  der  er begrundet  mistanke  om,  at  han har  begået  en  lovovertrædelse,  som  er  undergivet  offentlig  påtale,  såfremt  lovove r- trædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller de rover, og

- 14 - 1)   der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller 2)   der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, elle r 3)   der  efter  sagens  omstændigheder  er  bestemte  gru  nde  til  at  antage,  at  sigtede  vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare e  ller påvirke andre. Stk.  2.  En  sigtet  kan  endvidere  varetægtsfængsles,  når  der  foreligger  en særligt  b  e- styrket mistanke om, at han har begået 1)   en  lovovertrædelse,  som  er  undergivet  offentlig  påtale,  og  som  efter  loven  kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen efter o p- lysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller 2)   en  overtræd  else  af  straffelovens  §  119,  stk.  1,  § 123,  §§  244-246,  §  250  eller  § 252,  såfremt  lovovertrædelsen  efter  oplysningerne  om  forholdets  grovhed  kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hens y- net til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.   ” Varetægtsfængsling kan e fter retsplejelovens § 762, stk. 3 ikke anvendes, hvis lovovertræde  lsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller   fængsel i   højst 30 dage , eller hvis frihedsberøve l- sen vil stå i misfo rhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes sky ldig. Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, kan bl.a. følgende  (alternative) foranstaltninger med sigtedes samtykke iværksættes i stedet for varetægtsfængsling, hvis betingelserne for varetægt sfængsling i øvrigt er opfyldt, og varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgr ibende foran- staltninger: - undergive sig et af retten fastsat tilsyn, - overholde særlige best  emmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fr i- tid og samkvem med bestemte personer, - tage ophold i egnet hjem eller institution, - undergive  sig  psykiatrisk  behandling  eller  afvænningsbehandling  for  misbrug  af  a  l- kohol, narkotika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institut ion, - give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, - hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer, - stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse ved ret   smøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom. Beslutningen  om  at  iværksætte  sådanne  foranstaltninger  træffes  af  retten ,  jf.  i  øvrigt  nærmere lovens § 765.

- 15 - 3.1.2. Hvad angår varetægtsfængsling efter udlændingeloven, følger det bl.a. af denne lovs § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, at en udlænding   kan varetægtsfængsles eller undergives en fora nstaltning, der træder i stedet herfor, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldby  rdes, når   der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens ti  lste- deværelse  under  sagen  og  under  eventuel  appel    (nr.  1),  udlændingen  ikke  har  fast  bopæl  her  i landet (nr. 2), eller der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertr   æ  delse, der kan medføre udvisning efter udlændin   gelovens §§ 22-24 (nr. 3). 3.1.3. Endelig er der i udleveringslovgivningen – henholdsvis udleveringsloven (som gælder i  forhold  til  andre  EU-medlemsstater)  og  den  nordiske  udleveringslov  (der  gælder  i  for  hold  til Norge  og  Island  samt  som  udgangspunkt  i  forhold  til  Sverige  og  Finland)  – anvendelse  af  varetægtsfængsling  og  andre  ikke -frihedsberøvende  frihedsforanstal tninger  for  at fremme undersøgelsen af og sikre gennemførelsen af en udlevering fra Danmark   til et andet land. Der henvises herom nærmere til bestemmelserne i henholdsvis   udleveringslovens § 18 b, stk. 2, og den nordiske udleveringslovs § 11, som indebærer, at varetægtsfæng sling mv. kan ske i over- ensstemmelse med de almindelige regler herom i retsplejeloven, jf. ovenfor under pkt. 3.1.1.   3.2.U  deblivelsesdomme Retsplejeloven indeholder følgende bestemmelse i  retsplejelovens § 847, stk. 3: ”En  domsforhandling  kan  fremmes  til  dom  i  tiltaltes  fravær,  hvis  retten  ikke  finder tiltaltes tilstedeværelse nø   dvendig, 1)   når tiltalte  er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældend   e, 2)   når tiltalte efter at være mødt ved sagens pårå b har forladt tingstedet uden rettens tilladelse, 3)   når  der  under  sagen  alene  er  spørgsmål  om  ubetinget  fængselsstraf  i  6  m å neder eller  derunder,  konfiskation,  rettighedsfrakendelse  eller  erstatning  og  tiltalte  har givet samtykke til sagens fremme, 4)   når tilta lte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller an- dre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, e  ller 5)   når forhandlingen skønnes utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse Efter  retsplejelovens § 847, stk. 4, kan en tiltalt dog kun idømmes op til  3 måneders ubetinget fængsel   eller andre retsfølger end konfiskation, føre  rretsfrakendelse eller erstatning, såfremt ti l- talte har været lovligt tilsagt, og det fremgår af tilsigelsen, at udeblivelse uden oply   st lovligt for- fald kan bevirke, at tiltalte dømmes i overensstemmelse med den rejste tiltale.  Der skal i medfør af retsplejelovens § 731, stk. 1, litra i, beskikkes en forsvarer for sigtede i sager, der fremmes i medfør af retsplejelovens § 847, stk. 3, nr . 4. 3.3. U dlevering af lovovertrædere

- 16 - Udleveringsloven indeholder (i §§ 10 a – en række materielle betingelser for udlevering til medlemsstater inden for EU. Af  bestemmelserne  følger  bl.a.,  at   en  person  kan  udleveres  fra  Danmark  til  en  anden  EU- medlemsstat  med  henblik  på  retsforfølgning  eller  straffuldbyrdelse,  hvis  den  pågældende  lo v- overtrædelse er omfattet af den opregning af forbrydelser, som fremgår af lovens    såkaldte  posi- tiv-liste,  og  lovovertrædelsen  efter  den  anmodende  EU  -medlemsstats  lovgivning  kan  straffes med fængsel mv. i mindst 3 år. I de tilfælde, hvor der er tale om handlinger, som ikke er o mfattet af den nævnte positiv  -liste, kan udlevering til strafforfølgning  kun ske, hvis den strafbare hand- ling  i  den  pågældende  EU   -medlemsstat  kan  medføre  fængsel  i  mindst  1  år,  og  en  tilsv arende handling  er  strafbar  efter  dansk  ret.  Udlevering  til  straffuldbyrdelse  af  en  dom  for  handlinger, som ikke er omfattet af positiv-listen, kan kun ske, hvis den pågældende ved dommen er idømt fængsel  eller  e  n  anden  frihedsberøvende  foranstaltning  af  mindst  4  måneders  vari  ghed,  og  en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.   Udleveringsloven indeholder en række afslagsgrunde  , som dels er obligatoriske (dvs. at der skal gives afslag), dels er fakultative (dvs. at der efter en konkret vurdering kan gives afslag), jf. her- om nærmere lovens §§ 10 c   – Herudover fastsættes det   lovens § 10 i, at hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til den pågældendes  alder,  helbredstilstand  eller  andr   e  personlige  forhold,  må  antages,  at  udlev ering ville  være  uforenelig  med  humanitære  hensyn,  skal  udlevering  udsættes,  indtil  de  særl ige  for- hold, der forhindrer udlevering ikke længere er til stede. For så vidt angår reglerne for behandling af sager om u  dlevering til EU- medlemsstater, kan der henvises til udleveringslovens §§ 18 a – Hvad  særligt  angår  udlevering  af  lovovertrædere  fra  Danmark  til  Sverige  og  Finland,  vil  dette som tidligere nævnt som udgangspunkt skulle ske efter reglerne i den nor  diske udleveringslov. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Grønbogen  indeholder en række overvejelser fra Kommissionens side med hensyn til   behovet for og   indholdet   af   et   eventuelt   initiativ   på    områ det   for   gensidig   anerkendelse   af   ikke-fri- hedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse. Eftersom grønbogen ikke på nuværende tidspunkt har resulteret i konkrete initiativer, er det ikke muligt  at  udtale  sig  nærmere    om  lovgivningsmæssige  og  statsfinansielle  konsekvenser  af    et

- 17 - eventuelt  initiativ,  der  måtte  blive  udarbejdet  på  baggrund  af  grønbogen.     Grønbogen  vil  ikke  i sig selv have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  .   5. Høring Grønbogen vil blive sendt til høring hos følgende myndigheder og organisat   ioner: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for R  etten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommer  forening, Dommerfuldmægti  g- foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øk   o- nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,   Politi- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Da  nmark, Advokatrådet,  Landsfo reningen af beskikke- de  advokater,  Kommunernes  Landsforening,  Amtsrådsforeningen,  Fo reningen  af  Socialchefer  i Danmark,  Socialpædagogernes  Landsforbund  ,  Amnesty  International  og  Institut  for  Menneske- rettigheder.