REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Retsudvalget 2004-05 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 229
Offentligt

•I,AIN

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Folketinget

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Christiansborg

MODTAGET

1240 København K.

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

1 4 DEC. 2004

Civilkontoret

2004-151-0126

RSB20589

DEC. 20N

Den

CenU

Afsendt med

Retsudvalget

REU alm. del - Bilag 229

FLF alm. del - svar på spm. 75

Offentlig_

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 75 af 2. december 2004 fra

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

•

Lene Espersn

Lene Thorsen Hallenberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://wwwjm.dk

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

‘,4,111N1

s),

(t:,,,

.,.•

".7.

r•--

NNI's,

-I

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Civilkontoret

2004-151-0126

RSB20590

Besvarelse af spørgsmål nr. 75 af 2. december 2004 fra Folketingets Udvalg for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri

Spørgsmål nr. 75:

"Vil ministeren i forlængelse af samrådet i fødevareudvalget den 1. december

2004, jf. samrådsspørgsmål G, skriftligt redegøre for fordele, ulemper og konse-

kvenser af nedennævnte forslag til løsning på de dyrevelfærdsproblemer, lange

transporter af levende slagtedyr skaber?

Forslag 1:

Der skal foreligge en dyrlæge-attest før dyr til eksport kan forlade besæt-

ningen. Dyrlægeundersøgelsen skal være foretaget indenfor de sidste 24 ti-

mer før dyret forlader besætningen. Samtidig skal reglerne om transporteg-

nethed skærpes.

Forslag 2:

Ved al transport af dyr til slagtning, uanset denne foregår inden for eller

uden for landets grænser, er enhver form for omlæsning forbudt, det være

sig direkte fra bil til bil, eller på samlestalde, eksportstalde, levedyrsmarke-

der, handelsbesætninger eller andre samlesteder for dyr.

Forslag 3:

England har igennem flere år opretholdt et nationalt forbud mod transport af heste

til slagtning i udlandet (Minimum values legislation within the Exportation og

Horses Act in 1937), som virker indirekte gennem et forbud mod eksport af he-

ste, der har lavere værdi end 5.000 pund. En lignende ordning kunne indføres i

Danmark."

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: jmjm.dk

Internet: http://www.jm.dk

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Svar:

e i overensstemmelse med EU-

Justitsministeriet har overvejet, i hvilket omfang det vil vær

forbedring af dyrs velfærd under transport. I

retten at gennemføre de ovennævnte tre forslag til

hvilke måder det i øvrigt vil være muligt

fortsættelse heraf har ministeriet tillige overvejet, på

har især overvejet forholdene under

edre dyrs velfærd under transport. Justitsministeriet

at forb

udsatte kategorier af dyr.

lange transporter samt dyrevelfærden for særligt

s vurderinger og forslag. For en mere

I det følgende gives et overblik over Justitsministeriet

agte notat af d.d. Nærværende besva-

ljeret gennemgang henvises til Justitsministeriets vedl

deta

kvæg, svin, heste, får og geder.

relse og det vedlagte notat omhandler transport af

Ad forslag 1:

i overensstemmelse med EU-retten at

er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være

Det

individuel dyrevelfærdsattest for hvert

fastsætte nationale regler, hvorefter der skal udstedes en

e henvises dog til Justitsministeriets

enkelt dyr, der skal transporteres. For så vidt angår hest

det vedlagte notat.

overvejelser i notatet. Der henvises til punkt 2.1.2. i

- med undtagelse af undersøgelsen af

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at det

retten at kræve, at sundhedsundersøgelsen,

heste — ikke vil være i overensstemmelse med EU-

tages på bedriften. Et krav om at kontrol-

og herunder transportegnethedsvurderingen, skal fore

d kun påvirke omsætningen af et relativt

len af heste skal finde sted på bedriften, vil imidlerti

ttelse, at den dyrevelfærdsmæssige

ænset antal dyr, og det er derfor Justitsministeriets opfa

begr

vidt angår heste vil være begrænset. Se

gevinst ved at gennemføre ovennævnte forslag for så

hertil punkt 2.1.3. i det vedlagte notat.

kan fastsættes bestemmelser i national ret,

Det er også Justitsministeriets opfattelse, at der ikke

sundhedscertifikatet, skal ske

foreskriver, at den undersøgelse, der ligger til grund for

som

afviger fra de tidsintervaller, der er fast-

inden for et tidsinterval i forhold til afsendelsen, som

indelse, at det for kvæg, svin, får og

sat i samhandelsdirektiveme. Det bemærkes i den forb

embedsdyrlægen senest 24 timer, inden

geder allerede i dag er et krav, at de er undersøgt af

agte notat.

transporten påbegyndes. Se hertil punkt 2.1.4. i det vedl

ts opfattelse udtømmende, hvil-

ende transportdirektiv regulerer efter Justitsministerie

Det gæld

sport. Der kan derfor ikke på nuværende

ke kategorier af dyr der ikke anses for egnede til tran

-2-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

tidspunkt fastsættes nationale bestemmelser, der medfører, at hele kategorier af dyr ikke anses

som egnede til transport.

Derimod er det Justitsministeriets vurdering, at det ved den nye forordnings ikrafttræden under

visse betingelser bliver muligt at fastsætte nationale bestemmelser, hvorefter hele kategorier af

dyr anses som ikke-transportegnede. Se hertil punkt 2.1.5.1. i det vedlagte notat.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse med EU-

retten — også under de gældende EU-regler - at skærpe den konkrete vurdering af, om det en-

kelte dyr anses som egnet til transport. Se hertil punkt 2.1.5.2. i det vedlagte notat.

Ad forslag 2:

For så vidt angår det foreslåede forbud mod at omlæsse slagtedyr på samlesteder, har Ministe-

riet for Familie- og Forbrugeranliggender oplyst, at dette vil rejse væsentlige problemer i for-

hold til beskyttelse af dyresundheden, jf. punkt 2.2.1. i det vedlagte notat.

For så vidt angår det EU-retlige aspekt, er det Justitsministeriets opfattelse, at et forbud mod

omladning og omlæsning i de fleste situationer næppe vil være i overensstemmelse med EU-

retten, da det i samhandelsdirektiverne for de relevante dyrearter, transportdirektivet og den

nye forordning må antages at være en bagvedliggende forudsætning, at der kan ske omladning

og omlæsning af dyr. Der henvises til den detaljerede gennemgang af disse overvejelser i punkt

2.2.2. i det vedlagte notat.

Ad forslag 3:

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være i overensstemmelse med EU-retten at ind-

føre en dansk bestemmelse om, at dyr under en vis værdi ikke må transporteres, da en sådan

regel vil udgøre en eksportrestriktion efter EF-traktatens artikel 29, og ikke vil kunne undtages

efter artikel 30, da den næppe er proportional og egnet til at varetage dyresundheden. Se hertil

punkt 2.3. i det vedlagte notat.

Justitsministeriets overvejelser om nye initiativer:

I lyset af ovennævnte konklusioner har Justitsministeriet overvejet, hvordan de danske regler

om transport kan skærpes. Overvejelserne har navnlig rettet sig mod forholdene på lange

-3-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

titsministeriets opfattelse er særligt

transport af udsætterdyr, som efter Jus

transporter samt for

udsatte.

r dyr som ikke-transportegnede, vil

muligheden for at anse visse kategorie af

1) Med hensyn til

det ikke vil være muligt at

mod at indføre regler, som indebærer, at

Justitsministeriet stile

r 8 timer. Ministeriet vil

og eventuelt også andre udsætterdyr, i ove

transportere udsættersøer,

ikke vil kunne anses

for at fastsætte regler om, at udsætterdyr

endvidere undersøge muligheden

e skal transporteres via et samlested.

ede, hvis transporten indebærer, at dyren

som transportegn

nye transportforordning træder

ler først vil kunne anvendes, når den

Det bemærkes, at disse reg

.1. i det vedlagte notat.

i kraft om ca. 2 år. Se hertil punkt 3.2

af udsætterdyrs transportegnethed i

iet ønsker desuden at skærpe vurderingen

2) Justitsminister

iet har derfor anmodet Fødevare-

ring, der foretages i dag. Justitsminister

forhold til den vurde

ministeriet vil her stile mod,

, hvordan dette nærmere kan ske. Justits

styrelsen om at overveje

ed skærpes yderligere,

vurderingen af udsætterdyrs transportegneth

at praksis i forbindelse med

is transporten indebærer, at dyrene om-

nsporten skal vare over 8 timer, eller hv

særligt hvis tra

vedlagte notat.

læsses. Se hertil punkt 3.2.2. i det

s for, at det også efter for-

opfattelse, at der vil kunne argumentere

3) Det er Justitsministeriets

tte yderligere nationale

re muligt at beholde og endvidere fastsæ

ordningens ikrafttræden vil væ

, dels at der er passende faciliteter til

indretningen af samlesteder, der sikrer

bestemmelser om

fysiske forhold medvirker til

fodring og vanding af dyrene, dels at de

rådighed for anbringelse,

teder, og dels at der kan

dyr udsættes for under ophold på samles

at mindske den stress, som

nsportegnethed under rolige forhold.

fornødne tid til at undersøge dyrenes tra

afsættes den

ejde udkast til ændring af samle-

for anmode Dyreværnsrådet om at udarb

Ministeriet vil der

rligt tager sigte på, at de fysiske

, der indeholder bestemmelser, der sæ

stedsbekendtgørelsen

under ophold på samlesteder,

mindske den stress, som dyr udsættes for

forhold medvirker til at

nsportegnethed under rolige

nødne tid til at undersøge dyrenes tra

og at der kan afsættes den for

lagte notat.

forhold. Se hertil punkt 3.3. i det ved

Veterinære Sundhedsråds udtalel-

titsministeriets opfattelse, at bl.a. Det

4) Det er endvidere Jus

dene i forbindelse med brug

anledning til nærmere at overveje forhol

se af 25. marts 2004 giver

ærnsrådet om en udta-

Justitsministeriet vil derfor anmode Dyrev

af udleveringsrum og -vogne.

til at sikre, at kontrollen med over-

titsministeriet vil endvidere tage initiativ

lelse herom. Jus

hertil punkt 3.4. i notatet.

nde regler på dette punkt skærpes. Se

holdelsen af de gælde

-4-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

t-`*j-

Ak-

Ns,

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2004

Civilkontoret

2004-151-0126

RSB20586

NOTAT

spørgsmål nr. 75 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

samt om mulighederne for at skærpe reglerne for transport af dyr

1. Indledning

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareudvalget) har den 2. de-

cember 2004 stillet spørgsmål nr. 75 til justitsministeren:

"Vil ministeren i forlængelse af samrådet i fødevareudvalget den 1. december

2004, jf. samrådsspørgsmål G, skriftligt redegøre for fordele, ulemper og konse-

kvenser af nedennævnte forslag til løsning på de dyrevelfærdsproblemer, lange

transporter af levende slagtedyr skaber?"

Der opstilles herefter tre forslag til skærpelse af de danske regler om transport af dyr. Under

notatets punkt 2 vurderes de tre forslag fra Fødevareudvalget i forhold til de gældende regler

om transport af dyr, herunder den gældende EU-retlige regulering, samt i forhold til forslaget

til forordning om beskyttelse af dyr under transport (herefter forordningen)' I vurderingen af

' Forordningen foreligger som forslag til forordning om beskyttelse af dyr under transport, doc. 15103/04. Der

blev opnået politisk enighed om vedtagelsen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. november 2004, og for-

ordningen forventes formelt vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. — 22. december 2004. Forordnin-

gen finder anvendelse 2 år efter dens offentliggørelse i EU-Tidende.

Slotsholmsgade 10

1216 Køben havn K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: jmjm.dk

Internet: http://www.jm.dk

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Punkt 3 indeholder Justitsministeriets

forslag 2 indgår også dyresundhedsmæssige hensyn.

om transport af dyr.

overvejelser om mulighederne for at skærpe reglerne

r, og hovedvægten ligger, jf.

Notatet omhandler transport af svin, kvæg, heste, får og gede

sporter af slagtedyr.

Fødevareudvalgets spørgsmål som citeret ovenfor, på lange tran

notat er udarbejdet under betydeligt

Da forordningen først lige er færdigforhandlet, og da dette

me yderligere fortolkningsdata,

tidspres, må der tages det forbehold, at der vil kunne fremkom

alt i notatet, f.eks. som følge af

der vil kunne påvirke vurderingen af de spørgsmål, som er omt

de implementeringsproces.

drøftelser med Kommissionen og medlemslandenes kommen

2. De tre forslag i Fødevareudvalgets spørgsmål 75

2.1. Forslag 1

besætningen.

"Der skal foreligge en dyrlæge-attest før dyr til eksport kan forlade

r før dyret

Dyrlægeundersøgelsen skal være foretaget indenfor de sidste 24 time

hed skærpes."

forlader besætningen. Samtidig skal reglerne om transportegnet

tegnethedsvurderingen og reglerne

Nedenfor gives under punkt 2.1.1. et overblik over transpor

1 berører: Kravet om individuel

herom. Herefter vurderes hvert af de punkter, som forslag

rollen skal ske (punkterne 2.1.3. og

dyrlægeattest (punkt 2.1.2.), krav til hvor og hvornår kont

tegnethed kan skærpes (punkt

2.1.4.), samt spørgsmålet om hvorvidt kravene til transpor

2.1.5.).

2.1.1. Transportegnethedsvurderingen og reglerne hero

sporteres, hvis de kan tåle det. Syge

Ifølge transportbekendtgørelsens2 § 13 må dyr kun tran

egnede til transport. Denne re-

tilskadekomne dyr betragtes som udgangspunkt ikke som

eller

produktionsdyr og heste ikke anses

gel suppleres af § 5, hvoraf bl.a. fremgår, at højdrægtige

e til transportdirektivets3 bestemmelser

som egnede til transport. Der henvises i § 4 endvider

om transportegnethed.

1993, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 698 af 29.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april

juni 2004.

om ændring af

19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og

Rådets direktiv 91/628/EØF af

ændringer.

direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF med senere

-2-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

De pågældende regler i transportbekendtgørelsen gennemfører transportdirektivets regler om

transportegnethed, der findes i direktivets artikel 3, stk. 1, litra b, samt i kapitel 1, A., pkt. 1,

i bilaget til direktivet.

Som udgangspunkt skal producenten og transportøren selv kontrollere, at dyr er transportegne-

de. I 2001 besluttede Kommissionen4 imidlertid at supplere de sundhedscertifikater, der efter

de tre gældende samhandelsdirektiver for henholdsvis kvæg og svins, hesteli samt får og geder'

skal udarbejdes, med en transportegnethedserklæring. Formålet hermed var navnlig at gøre de

dyrlæger, der står for udstedelsen af sundhedscertifikater, opmærksomme på deres ansvar, når

det gælder beskyttelse af dyr under transport.

Denne sammenkobling mellem sundhedscertifikatet og transportegnethedsvurderingen for så

vidt angår heste, kvæg, får, geder og svin fremgår af transportbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Det følger således af denne bestemmelse, at dyr, der skal transporteres fra Danmark til et an-

det EU-land, under transporten skal være ledsaget af et sundhedscertifikat, hvorpå en embeds-

dyrlæge har attesteret, at dyrene på undersøgelsestidspunktet var egnede til at blive transporte-

ret på den planlagte strækning efter bestemmelserne i transportdirektivet.

Den vurdering af transportegnetheden, som embedsdyrlægen foretager i forbindelse med ud-

stedelse af sundhedscertifikatet sker ved, at han undersøger, om hvert dyr er egnet til at blive

transporteret. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til blandt andet

dyrets tilstand, forsendelsens længde, transportform og øvrige forhold af betydning for dyrenes

velfærd under transport, herunder f.eks. om der er tale om særlige klimatiske forhold som

varmt og fugtigt vejr, og om der er mulighed for at transportere dyret adskilt fra andre dyr.

Kommissionens beslutning 2001/298/EØF af 30. marts 2001 om ændring af bilagene til Rådets direktiv

64/432/EØF, 90/426/EØF, 91/68/EØF og 92/65/EØF og til Kommissionens beslutning 94/273/EF om beskyttels

af dyr under transport.

Fælles-

5 Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for

styrelsens

skabet med kvæg og svin med senere ændringer, som er gennemført i dansk ret ved bl.a. Fødevare

bekendtgørelse nr. 515 af 23. juni 1999 om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om ind-

nr. 601 af 19. juli 1999

førsel af svin fra tredjelande med senere ændringer, Fødevarestyrelsens bekendtgørelse

e med senere

om samhandel inden for Den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjeland

ændringer samt Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 771 af 29. august 2001 om omsætning af husdyr via samle-

steder og eksportisolationsstalde med senere ændringer.

6 Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægel-

ser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande med senere ændringer, som er gennemført i dansk ret ved bl.a.

Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 269 af 22. april 1992 om omsætning af hovdyr med senere ændringer.

' Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og

geder inden for Fællesskabet med senere ændringer, som er gennemført i dansk ret ved bl.a. Fødevarestyrelsens

bekendtgørelse nr. 953 af 24. november 1994 om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder

samt indførsel af får og geder fra tredjelande med senere ændringer.

-3-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

navnlig ligger en vurdering af, om dyret er

Det bemærkes, at der i udtrykket "dyrets tilstand"

dyret er svækket, har feber, eller er meget

alment velbefindende, eller om der mistanke om, at

godt huld, eller om der er tale om et ma-

stresspåvirket. Det indgår endvidere, om dyret er i

t viser tegn på sygdom, er halt, har hævel-

gert dyr, ligesom der også lægges vægt på, om dyre

ærdsmæssigt betænkelige omstændigheder.

ser eller sår, brok eller viser tegn på andre velf

Herefter attesteres det, at dyrene i sendingen

Dyr, der ikke er egnede til transport, sorteres fra.

var transportegnede på undersøgelsestidspunktet.

2.1.2. Kravet om individuel dyrlægeattest

et krav om, at embedsdyrlægen skal attestere,

Som beskrevet ovenfor gælder der allerede i dag

transporteres fra et medlemsland til et andet.

at dyrene i sendingen er transportegnede, når dyr

går således allerede af gældende ret.

Kravet om dyrlægeattest ved eksport af dyr frem

e om en individuel dyrevelfærdsattest, har

På baggrund af mediernes omtale af bl.a. SF's ønsk

else med EU-retten at opstille et

Justitsministeriet overvejet, om det vil være i overensstemm

lt dyr, der sendes til slagtning i udlandet.

krav om, at der udfærdiges en attest for hvert enke

Kvæg, svin, får og geder

kvæg og svin, at disse dyr, når de sendes til

Det følger af artikel 5 i samhandelsdirektivet for

certifikat, der er optrykt i bilag F til direk-

et andet medlemsland, skal ledsages af det sundheds

tivet, og at certifikatet udstedes for en sending af dyr.

arende vis af artikel 9 i samhandelsdirekti-

For så vidt angår får og geder, fremgår det på tilsv

hedscertifikat, som er optrykt i direk-

vet for får og geder, at disse dyr skal ledsages af et sund

dyr.

tivets bilag E, og at det udstedes for en sending af

samhandelsdirektiverne for kvæg og svin

Det er Justitsministeriets vurdering, at bilagene til

i forbindelse med udstedelse af sund-

saint for får og geder udtømmende fastsætter kravene

else med EU-retten at fastsætte natio-

hedscertifikater. Det vil derfor ikke være i overensstemm

ærdsattest for hvert enkelt dyr, der skal

nale regler, hvorefter der skal udstedes en dyrevelf

transporteres.

-4-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Heste

Samhandelsdirektivet for heste indeholder i artikel 8, følgende bestemmelse:

"1. Medlemsstaterne drager omsorg for:

- at enhovede dyr, hvis de forlader bedriften, ledsages af det i artikel 4, stk. 4,

omhandlede identifikationsbevis og, hvis de er bestemt til handel inden for Fæl-

lesskabet, af dette identifikationsdokument suppleret med den i bilag B omhand-

lede attest

- at enhovede dyr til opdræt eller som brugs- eller slagtedyr under transporten

skal være ledsaget af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med

bilag C.

[...]

2. Indførsel af andre enhovede dyr end registrerede enhovede dyr kan finde sted

med et enkelt sundhedscertifikat pr. sending i stedet for med det i stk. 1, 2. led,

omhandlede individuelle certifikat."

Af bilag C til direktivet, som indeholder formularen til sundhedscertifikatet, fremgår det, at

certifikatet anvendes ved samhandel mellem medlemslandene, og at det kan omhandle & eller

flere dyr.

Reglerne om sundhedscertifikater til heste er implementeret i bekendtgørelsen om omsætning

af hovdyr8, hvor det af § 3, stk. 4, der omhandler avls- brugs- og salgtedyr, fremgår, at der

mindst skal foreligge et sundhedscertifikat for hver sending heste. Fødevarestyrelsen har op-

lyst, at heste adskiller sig fra kvæg, svin, får og geder ved, at heste ofte transporteres enkelt-

vis, særligt når der er tale om registrerede heste (typisk avls- og konkurrenceheste). I denne

situation vil der blive udstedt et sundhedscertifikat for den enkelte hest. Der er imidlertid også

tilfælde, hvor flere heste samles for at udgøre en sending, herunder når der er tale om slagte-

heste. I sådanne situationer vil certifikatet omfatte hele sendingen.

Justitsministeriet finder, at det på det foreliggende grundlag er uklart, om det vil være i over-

ensstemmelse med EU-retten at kræve, at der udstedes individuelle certifikater for heste, der

transporteres til andre medlemslande. Uklarheden skyldes formuleringen af samhandelsdirekti-

vets artikel 8, stk. 2, der omhandler indførsel fra tredjelande, da der heri henvises til, at der i

artikel 8, stk. 1, 2. led, er tale om individuelle certifikater. Af selve artikel 8, stk. 1, 2. led,

fremgår det imidlertid, at det omhandlede certifikat skal være i overensstemmelse med bilag C,

hvoraf det fremgår, at certifikatet kan udstedes enten for enkelte dyr eller for hele sendinger,

når dyr transporteres mellem medlemslandene. Justitsministeriet finder det på den baggrund

ikke muligt at sige noget nærmere om, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med EU-

8 Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 269 af 22. april 1992 med senere ændringer.

-s-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

ifikater for heste, der skal transporteres til

retten at kræve, at der skal udstedes individuelle cert

andre EU-lande.

atter transport til udlandet, vil en gen-

Da kravet om udstedelse af sundhedscertifikat alene omf

sninger påvirke omsætningen af ca.

nemførelse af dette forslag efter Fødevarestyrelsens oply

at den dyrevelfærdsmæssige gevinst

2.500 heste om året. Det er Justitsministeriets opfattelse,

ter for heste vil være begrænset, ikke

ved at indføre et krav om individuelle sundhedscertifika

ering af dyrenes transportegnet-

mindst fordi dette ikke i sig selv vil indebære en ændret vurd

hed.

Forordningen

at indføre krav om udstedelse af

Forordningen ændrer ikke på vurderingen af muligheden for

ne forsat vil være gældende efter for-

et individuelt sundhedscertifikat, da samhandelsdirektiver

ordningens ikrafttræden.

2.1.3. Stedet for undersøgelsen af transportegneth

del af det sundhedscertifikat, som embedsdyr-

Som nævnt ovenfor har det siden 2001 været en

bejde, at der samtidig med vurderin-

lægen ifølge de gældende regler om samhandel skal udar

nes transportegnethed. Det fremgår

gen af dyrenes sundhed også foretages en vurdering af dyre

ørelser, der gennemfører sam-

nærmere af transportbekendtgørelsen eller af de bekendtg

ikke

der finder sted med henblik på udste-

handelsdirektiverne i dansk ret, hvor den undersøgelse,

estyrelsen har oplyst, at sundhedscertifi-

delse af sundhedscertifikatet, kan finde sted. Fødevar

lested.

katet i praksis udstedes enten i besætningen eller på et sam

Kvæg, svin, får og geder

irektivet for kvæg og svin, at:

Det fremgår imidlertid af artikel 5, stk. 2, i samhandelsd

hedscertifikat ... kan

"Sundhedsundersøgelsen med henblik på udstedelse af sund

det."

finde sted på oprindelsesbedriften eller på samleste

elsdirektivet for får og geder, at:

Det fremgår endvidere af artikel 9, stk. 2, i samhand

på oprindelsesbedriften,

"Sundhedskontrollen ... for en sending dyr kan finde sted

ommende på den god-

på et godkendt opsamlingscenter eller for slagtedyrs vedk

kendte handlendes forretningssted."

-6-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets vurdering, at direktiverne hermed tilsigter at give borgeren valgfrihed

mellem, om kontrollen i forbindelse med sundhedscertifikatet for så vidt angår kvæg og svin

skal ske på bedriften eller på et samlested, og at det ved kontrol af får og geder er valgfrit for

borgeren, om kontrollen skal finde sted på bedriften, samlestedet eller ved den godkendte

handlende9. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser, der giver medlemslandene mulighed

for at indskrænke eller udelukke denne valgfrihed med hensyn til, hvor undersøgelsen kan fin-

de sted.

For så vidt angår kvæg og svin samt får og geder, er det Justitsministeriets vurdering, at det

derfor vil være i strid med direktiverne at kræve, at sundhedsundersøgelsen, og herunder

transportegnethedsvurderingen, skal foretages i besætningen.

Heste

Der er ikke i samhandelsdirektivet for heste fastsat krav til, hvor kontrollen med henblik på at

udarbejde sundhedscertifikatet og foretage vurderingen af, hvorvidt hestene er transportegnede,

skal finde sted.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at det vil være i overensstemmelse med EU-retten

at fastsætte bestemmelser i national ret om, at kontrollen med at heste, der skal eksporteres, er

transportegnede, skal finde sted på bedriften.

Da der kun kræves sundhedscertifikater ved eksport, og da kun 1.300 heste transporteres via

samlesteder om året, vil en bestemmelse om, at kontrollen i forbindelse med udstedelse af

sundhedscertifikatet alene kan finde sted på bedriften, alene regulere omsætningen af et be-

grænset antal dyr. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at den dyrevelfærdsmæssige ge-

vinst ved at gennemføre ovennævnte forslag vil være begrænset.

Forordningen

Forordningen indeholder i artikel 15, stk. 2, en bestemmelse om, at undersøgelser af trans-

portegnethed skal ske i overensstemmelse med de bestemmelser og tidsgrænser, der findes i

fællesskabsretsakterne herom, hvilket vil sige ovennævnte samhandelsdirektiver for henholds-

vis kvæg og svin, heste samt får og geder. Forordningens ikrafttræden ændrer derfor ikke

ovennævnte vurderinger af mulighederne for at fastsætte nationale bestemmelser om, hvor kon-

trollen af om dyr er transportegnede, skal foregå.

En godkendt handlende er i samhandelsdirektivet for får og geder defineret i artikel 2, nr. 11, som en handlen-

de, der har en fast omsætning af dyr og sælger dyrene videre inden 29 dage.

-7-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

tegnethed

2.1.4. Tidspunktet for undersøgelsen af transpor

lsen, at svin, kvæg, geder og får skal være

Det fremgår af § 4, stk. 3, i transportbekendtgøre

påbegyndes. Andre dyrearter skal være

synet inden for de sidste 24 timer, inden transporten

synet inden for 48 timer, før transporten påbegyndes.

vis 24 og 48 timer inden afsendelsen, følger af

At undersøgelsen skal foretages tidligst henholds

samt får og geder:

samhandelsdirektiverne for henholdsvis kvæg og svin, heste,

Samhandelsdirektivet for kvæg og svin, art. 3, stk. 2, litra a:

inden for de sidste

"en klinisk undersøgelse, der foretages af en embedsdyrlæge,

24 timer før forsendelsen;"

Samhandelsdirektivet for heste, art. 4, stk. 1:

48 timer før ind-

"Kontrollen skal for enhovede dyr finde sted inden for de sidste

ladning"

Samhandelsdirektivet for far og geder, art. 4, stk. 1, litra b:

n eller indlad-

"denne inspektion skal foretages tidligst 24 timer inden afsendelse

ningen af de pågældende dyr"

4 om implementeringen af V451° i forhold

Det følger af Justitsministeriets ndtat af 28. maj 200

2. juni 2004, at samhandelsdirektiver-

til EU-retten, som sendt til Folketingets Retsudvalg den

landene at indføre strengere nationale

ne ikke indeholder bestemmelser, som tillader medlems

inden for.

bestemmelser om, hvilken periode undersøgelsen kan ske

ret, som foreskriver, at den undersøgel-

Der kan derfor ikke fastsættes bestemmelser i national

ske inden for et tidsinterval i forhold til

se, der ligger til grund for sundhedscertifikatet, skal

at i direktiverne.

afsendelsen, som afviger fra de tidsintervaller, der er fasts

stk. 2, bestemmelser om, at under-

Forordningen om transport af dyr indeholder i artikel 15,

else med de tidsgrænser, der findes i

søgelser af transportegnethed skal ske i overensstemm

jf. ovenfor.

fællesskabsretsakterne herom, dvs. samhandelsdirektiverne,

nte vurdering, hvorefter der ikke kan

Forordningens ikrafttræden ændrer derfor ikke ovennæv

foregå.

fastsættes nationale regler om, hvornår undersøgelsen skal

1° Folketingets vedtagelse nr. 45 af 30. januar 2003.

-8-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

2.1.5. Bedømmelsen af dyrs transportegnethed

I det følgende beskrives de danske regler, de gældende EU-regler og de kommende EU-regler

om transportegnethed. Efterfølgende vurderes det under punkt 2.1.5.1., om der kan fastsættes

nationale regler om, at visse kategorier af dyr skal anses for ikke at være transportegnede, og

desuden under punkt 2.1.5.2., om det vil være i overensstemmelse med EU-retten at skærpe

den konkrete vurdering af det enkelte dyrs egnethed til transport.

Dansk ret

For så vidt angår vurderingen af dyrs transportegnethed, fremgår det som tidligere nævnt af §

13 i transportbekendtgørelsen, at dyr kun må transporteres, hvis de kan tåle det, og at syge og

tilskadekomne dyr som udgangspunkt ikke anses for at være egnede til transport. Af § 5, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 698 af 29. juni 2004, fremgår det desuden, at drægtige dyr i

den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, samt dyr, som har født inden for de seneste 48

timer, og nyfødte dyr, hvis navle ikke er fuldstændigt helet, ikke anses som egnede til trans-

port. Der henvises i bekendtgørelsens § 4 endvidere til transportdirektivets bestemmelser om

transportegnethed.

Gældende EU-ret

De nævnte regler i transportbekendtgørelsen udgør en gennemførelse af transportdirektivets

bestemmelser om transportegnethedsvurderingen. Af transportdirektivets artikel 3, stk. 1, litra

b, fremgår det således, at dyr kun må transporteres, hvis de kan tåle det, og at syge og tilska-

dekomne dyr som udgangspunkt ikke er transportegnede. Af kapitel I i bilaget til direktivet,

som omhandler transport af heste, kvæg, får, geder og svin, fremgår det desuden, at drægtige

dyr, der påregnes at skulle føde under transporten, dyr, som har født inden for de seneste 48

timer, samt nyfødte dyr, hvis navle ikke er fuldstændig helet, ikke anses som egnede til trans-

port.

Forordningen

Forordningen indeholder en række skærpelser og præciseringer af transportegnethedsvurderin-

gen i forhold til det gældende transportdirektiv. Følgende fremgår således af bilag 1, kapitel I,

som finder anvendelse ved alle transporter:

"1. Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte trans-

port, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til

skade eller påføres unødig lidelse.

-9-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

anker eller undergår en

2. Tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skav

især [Justitsministeri-

patologisk proces, betragtes som ikke egnede til transport,

ets fremhævning] hvis der er tale om

smerter eller at

a) dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden

gå uden støtte

b) dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps

dsperioden, eller hun-

c) drægtige hundyr, som er mindst 90% henne i drægtighe

dyr, som har født inden for den forudgående uge

d) nyfødte pattedyr, hvis navle ikke er fuldstændig helet

på under 10 dage,

e) svin på under tre uger, lam på under en uge eller kalve

100 km

medmindre de skal transporteres over en kortere strækning end

af deres mor

f) hunde og katte på under otte uger, medmindre de er ledsaget

g) hjortedyr med gevir i bast."

går det af bilag I, kapitel VI som

lange transporter, dvs. transporter over 8 timer, frem

For alle

måneder, kalve under 14 dage og svin

yderligere krav til transportegnethed, at heste under fire

de følges med moderdyret, og at utæm-

under 10 kg kun må sendes på lange transporter, når

e særlige regler om transportegnethed til

mede heste ikke må sendes på lange transporter. Diss

s ikrafttræden ikke vil være muligt

e transporter indebærer bl.a., at det efter forordningen

lang

de ledsages af moderdyret.

at transportere '7-kg grise' i over 8 timer, medmindre

dyr som ikke-transportegnede

2.1.5.1. Muligheden for at anse visse kategorier af

udtømmende regulerer, hvilke kate-

er Justitsministeriets vurdering, at transportdirektivet

Det

or ikke fastsættes nationale bestemmel-

gorier af dyr der ikke er transportegnede. Der kan derf

transportegnede, medmindre dette kan

ser, hvorefter visse kategorier af dyr ikke anses for

elser om transportegnethed. Det be-

rummes inden for en fortolkning af direktivets bestemm

transportbekendtgørelsens § 5, hvoref-

mærkes i den forbindelse, at den danske bestemmelse i

en fortolkning af transportdirekti-

højdrægtige dyr ikke anses for transportegnede, beror på

ter

le føde under transporten, ikke er eg-

vets bilags bestemmelse om, at dyr, der påregnes at skul

nede til transport.

ngens ovenfor gengivne bestemmelse

Derimod er det Justitsministeriets opfattelse, at forordni

gorier af dyr tilsigter at give en

transportegnethed næppe med de som a) - g) angivne kate

anses for transportegnede. Hvis opreg-

udtømmende opregning af de kategorier, der ikke kan

være muligt at fastsætte nationale bestem-

ningen anses for at være udtømmende, vil det ikke

for at være transportegnede, medmindre

melser om, at yderligere kategorier af dyr ikke anses

ng af forordningen, jf. ovenfor om trans-

de nationale regler kan rummes inden for en fortolkni

taler, at en lang række temme-

ktivet. For at opregningen af kategorier er udtømmende

portdire

ikke-transportegnede. Imod taler imidler-

lig specifikt opregnede kategorier af dyr anføres som

- 10 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

tid, at det af forordningens ordlyd fremgår, at det "især" er de anførte kategorier af dyr, der

ikke er egnede til transport.

Som nævnt er det Justitsministeriets opfattelse, at forordningens opregning af kategorier ikke

kan anses for en udtømmende regulering af, hvilke hele kategorier af dyr der anses som ikke

transportegnede. Det er derfor vurderingen, at det ved forordningens ikrafttræden bliver muligt

at fastsætte nationale bestemmelser, hvorefter hele kategorier af dyr ikke anses som egnede til

transport, på betingelse af at de pågældende kategorier angår dyr, som kan anses som "tilska-

dekomne dyr" eller "dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en patologisk pro-

ces".

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der ikke kan fastsættes bestemmelser, der

yderligere afgrænser de transportegnede kategorier, i det omfang de nationale regler ikke kan

rummes inden for en fortolkning af de relevante bestemmelser i forordningens bilag. Det vil

således eksempelvis ikke være muligt at fastsætte nationale bestemmelser om, at drægtige hun-

dyr, der er mindst 85 % henne i drægtighedsperioden, ikke anses for egnede til transport, da

der i forordningens bilag I, kapitel I, punkt 2, litra c, er taget fuldt ud stilling til, i hvilket om-

fang drægtige hundyr anses for ikke-transportegnede.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets nærmere overvejelser under punkt 3.2.1.

2.1.5.2. Muligheden for at skærpe den konkrete bedømmelse af det enkelte dyr

Selve begrebet 'transportegnethed' indebærer et skøn. Hverken samhandelsdirektiverne eller

forordningen afskærer derfor efter Justitsministeriets vurdering de håndhævende myndigheder

fra at inddrage kriterier, der medfører en skærpet vurdering af det enkelte dyr, blot disse krite-

rier er sagligt begrundede, proportionale og egnede til at sikre dyrs velfærd.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at afgørelsen af, om et dyr er transportegnet, beror på en hel-

hedsvurdering, hvori følgende bl.a. indgår: Dyrets tilstand, forsendelsens længde, transport-

formen og forholdene under transporten. Der henvises i øvrigt til det under punkt 2.1.1. be-

skrevne om transportegnethedsvurderingen.

Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen ad flere omgange har instrueret fødevare-

regionerne i, at "samtlige kontrolprocedurer i forbindelse med transport af dyr skal gennemfø-

res optimalt og effektivt". Efter Fødevarestyrelsens opfattelse medfører en sådan gennemførel-

se at kontrollen, at der generelt anlægges en skærpe: vurdering. Fødevarestyrelsen har desuden

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

har instrueret i, at der ved vurderingen skal

oplyst, at styrelsen på talrige kurser og temadage

anlægges en skærpet vurdering.

ering, som Fødevarestyrelsen har

er Justitsministeriets opfattelse, at den skærpede vurd

Det

temmelse med EU-retten. Det er

instrueret fødevareregionerne om at foretage, er i overenss

ensstemmelse med EU-retten at foretage

endvidere ministeriets opfattelse, at det vil være i over

af det enkelte dyrs transportegnethed. Det

en yderligere skærpelse af den konkrete bedømmelse

rierne er sagligt begrundede, proportio-

som nævnt en betingelse herfor, at de anvendte krite

nale og egnede til at sikre dyrs velfærd.

ktiver, som i forhold til forordnin-

Vurderingen gælder såvel i forhold til de eksisterende dire

gen.

vejelser under punkt 3.2.2.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets nærmere over

2.2. Forslag 2

n for eller uden

"Ved al transport af dyr til slagtning, uanset denne foregår inde

være sig direkte

for landets grænser, er enhver form for omlæsning forbudt, det

eder, handelsbe-

fra bil til bil, eller på samlestalde, eksportstalde, levedyrsmark

sætninger eller andre samlesteder for dyr."

at enhver form for omlæsning forby-

Justitsministeriet forstår forslaget sådan, at det foreslås,

udlandet.

des, når dyr transporteres til slagtning i Danmark eller

æsning af dyr varetager et dyre-

følgende beskrives det under punkt 2.2.1., hvordan oml

I det

laget for omlæsning af dyr, og det vur-

sundhedsmæssigt hensyn. Herefter beskrives retsgrund

retten at forbyde omlæsning af slagtedyr

deres, om det vil være i overensstemmelse med EU-

ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn (punkt 2.2.2.).

2.2.1. Det dyresundhedsmæssige aspekt

oplyst, at omlæsning af dyr til eksport på

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har

alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme

samlesteder har stor betydning for forebyggelse af, at

smittekæde mellem udenlandske og

spredes, idet samlestederne effektivt bryder en eventuel

danske besætninger.

- 12 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

En del besætninger er ikke i stand til at levere et så stort antal dyr, at dyrene kan udgøre en hel

sending til et samlested. Der vil i disse tilfælde være behov for at opsamle dyr fra flere besæt-

ninger. Såfremt den lastbil, der benyttes hertil, har været i kontakt med en udenlandsk besæt-

ning, som er smittet, er der risiko for, at smitten spredes via transportmidlet eller chaufførens

tøj, støvler m.v.

Når en sending dyr ankommer med lastbil til et samlested, aflæsses dyrene ved ramper, der er

beregnet til indtransport af dyr. Til disse ramper ankommer kun biler fra danske besætninger.

Straks efter ankomsten eller efter et ophold på samlestedet læsses dyrene på andre biler, der

skal transportere dem videre. Pålæsningen sker ved ramper, der er adskilt fra indtransportram-

perne. De biler, der kører til danske besætninger, holdes således adskilt fra biler, der kører til

udlandet, hvilket medfører, at smittekæden brydes.

Med henblik på at bryde smittekæden i de tilfælde, hvor dyr hentes i besætningen af lastbiler,

der kommer fra udlandet, er der bl.a. i bekendtgørelsen om rengøring og desinfektion af trans-

portmidler m.v. til klovbærende dyr" fastsat strenge krav om rengøring og desinfektion samt

om godkendelse heraf i hvert enkelt tilfælde. Disse krav medfører, at det er tilladt for trans-

portmidler, der har været i kontakt med udlandet, at køre ud til primærbesætningerne på betin-

gelse af, at transportmidlet er blevet rengjort og desinficeret inden det ankommer til besætnin-

gen.

Kravene om desinfektion og rengøring har som nævnt til formål at bryde smittekæden fra ud-

landet til danske besætninger. Erfaringerne viser imidlertid, at det er svært at sikre sig, at ren-

gøring og desinfektion er sket tilstrækkeligt effektivt. Smittekæden brydes derfor mindre effek-

tivt, når der alene er tale om rengøring og desinfektion, end når samhandel sker via et samle-

sted.

At det tillægges stor betydning at hindre smittespredning fremgår af, at de enkelte EU-lande er

pligtige til at nedslå smittede dyr og lægge overvågnings- og beskyttelseszoner på henholdsvis

10 og 3 kilometer omkring de smittede besætninger, når der påvises en alvorlig husdyrsygdom.

Det vil kun være muligt at føre levende dyr ud af disse zoner direkte til slagtning, og der vil

være stærkt øgede krav til desinfektion af vogne, der har været inde i zonerne.

Et eksempel på, at det ikke lykkedes at bryde smittekæden var, da der i 1997-98 udbrød svine-

pest i Holland. Svinepesten ramte 429 besætninger og resulterede i nedslagning af 11 mio.

svin. Kilden til dette store udbrud var en lastvogn, som transporterede svin direkte fra en hol-

- 13 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

e besætning viste sig at være i inkubati-

landsk svineproducent til en tysk besætning. Den tysk

illelse af smitstof, uden at der er klare

onsfasen for klassisk svinepest, hvor der sker stor udsk

desinficeret, før den igen kørte direkte

kliniske symptomer. Lastbilen blev ikke tilstrækkeligt

med sygdommen.

tilbage til en hollandsk besætning, som blev smittet

er således, at der ved brug af samleste-

Et af de væsentligste hensyn bag at benytte samlesteder

/det udenlandske transportmid-

e ikke er direkte kontakt mellem den udenlandske chauffør

dern

og desinfektion af køretøjer, der har væ-

del og den danske besætning. Reglerne om rengøring

i forlængelse heraf til at minimere risiko-

ret i kontakt med udenlandske besætninger, bidrager

ke primærbesætninger.

en for, at transportkøretøjer spreder smitstof til dans

nde at bringe smitstof til danske be-

Det bemærkes i den forbindelse, at risikoen for uforvare

men sygdommen endnu ikke er påvist

sætninger er størst, såfremt udenlandske dyr er smittet,

anter med svage kliniske sympto-

(inkubationsfasen), eller såfremt der er tale om sygdomsvari

kan udskille store mængder smitstof.

mer (subkliniske infektioner), da dyrene i disse tilfælde

ikke bringes alvorlige, smit-

forebyggende veterinære beredskab, som skal sikre, at der

Det

isteriet for Familie- og Forbrugeranlig-

somme husdyrsygdomme til Danmark, vil ifølge Min

tedyr via samlesteder forbydes, da

gender blive alvorligt svækket, såfremt al omlæsning af slag

ke besætninger.

afhentningen af dyrene så vil skulle ske direkte fra de dans

rinære beredskab i Danmark

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er det vete

Ifølge

d for fravær af risiko for alvorlige smit-

fintmasket og opbygget til at give maksimal sikkerhe

rinære sygdomsfrie status og den store

somme dyresygdomme, der kan true den danske vete

animalske fødevareeksport.

endeligt, at hvis der fastsættes et

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender oplyser

samlesteder, vil det ud fra en veterinær-

forbud mod, at slagtedyr til eksport transporteres via

at udføre/eksportere dyr direkte fra

faglig betragtning være afgørende, at det tillige forbydes

kørt i udlandet indenfor de seneste

besætningerne, hvis der anvendes transportmidler, der har

ligere svækkelse af det veterinære

r før udkørslen. I modsat fald vil det betyde en yder

48 time

for Familie- og Forbrugeranliggenders

beredskab. Det skal bemærkes, at det efter Ministeriet

at fastsætte en sådan national ordning.

vurdering formentlig vil være i strid med EU-reglerne

af 29. august 2001 med senere ændringer.

11 Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 773

- 14 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

2.2.2. Former for omlæsning af dyr og reglerne herom

I det følgende gennemgås først den danske regulering af mulighederne for at omlade og om-

læsse dyr. Herefter følger afsnit om henholdsvis gældende EU-ret og om den nye forordning.

Dansk ret

Samlesteder

I bekendtgørelsen om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstaldeu (heref-

ter omsætningsbekendtgørelsen) defineres et samlested i § 1, nr. 1, som ethvert sted, hvor

avls-, brugs- eller slagtedyr fra forskellige besætninger samles med henblik på at udgøre en

eller flere sendinger af husdyr bestemt til handel. Et samlested er således i dag en fælles beteg-

nelse for bl.a. samlestalde, levedyrsmarkeder og egentlige samlesteder.

Omsætningsbekendtgørelsen, som gennemfører dele af samhandelsdirektiverne, indeholder de

nærmere regler om bl. a. samlesteder og eksportisolationsstalde, samt godkendelse heraf. For-

målet med omsætningsbekendtgørelsen er at sikre beskyttelse af dyresundheden i forbindelse

med omsætning af dyr, jf. ovenfor under punkt 2.2.1.

Omsætningsbekendtgørelsen suppleres af reglerne i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr på

samlesteder og andre samlinger af dyr13 (herefter samlestedsbekendtgørelsen), som varetager

dyrevelfærdsmæssige hensyn. Samlestedsbekendtgørelsen indeholder i kapitel 2 særlige regler

for samlesteder m.v., herunder regler om samlestedernes indretning og krav til personalet.

Omladning fra bil til bil

Det fremgår af § 1, nr. 5 og 6 i omsætningsbekendtgørelsen, at der i denne bekendtgørelse ved

omladning forstås aflæsning af dyr fra & transportmiddel og umiddelbar indladning til et andet,

og ved omlæsning forstås aflæsning af dyr fra & transportmiddel med efterfølgende indladning

på et andet med mellemliggende ophold på et samlested eller i en eksportisolationsstald.

Omlæsning og omladning uden for afsenderejendommens område er ifølge omsætningsbe-

kendtgørelsens § 12, stk. 1, kun tilladt på godkendte samlesteder, og skal her foregå under

embedsdyrlægens tilsyn og efter dennes anvisninger. Omladning eller omlæsning skal endvide-

re ske på en måde, der gør det muligt at foretage en individuel inspektion af de dyr, der omla-

des eller omlæsses.

Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 771 af 29. august 2001 med senere ændringer.

13 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003.

- 15 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

me, såfremt ejeren af ejendommen

Omladning af slagtedyr kan dog foregå på private ejendom

re transport skal da, inden omladningen

skriftligt samtykker heri. Den ansvarlige for den vide

beliggenheden af omladestedet samt

fmder sted, skriftligt informere fødevareregionen om

ekendtgørelsens § 12, stk. 3. Dette

fremsende en kopi af ejerens samtykke, jf. omsætningsb

har mulighed for at udøve kon-

om underretning er med til at sikre, at fødevareregionerne

krav

trol med, at reglerne overholdes.

t at omlade dyr på offentlige veje

De ovennævnte bestemmelser indebærer, at det ikke er tillad

Derimod hindrer bestemmelsen ikke, at

eller andre offentlige steder, herunder på rastepladser.

omlader dyr direkte fra bil til bil.

f.eks. en transportør eller en eksportør på sin egen ejendom

Eksportisolationsstalde

ortisolationsstald som en stald til

I omsætningsbekendtgørelsens § 1, nr. 2, defineres en eksp

lik på udførelse af diagnostiske undersø-

samling og opstaldning af avls- og brugsdyr med henb

Det bemærkes, at eksportisolations-

gelser forud for udførsel af dyr til EU- eller tredjelande.

eftersom de ikke er relevante for slag-

stalde ikke vil blive behandlet yderligere i det følgende,

tedyr.

Handelsbesætninger

ns § 1, nr. 4, som en besætning,

En handelsbesætning defineres i omsætningsbekendtgørelse

hovbærende dyr pr. måned i kommerci-

hvortil der indkøbes og frasælges mindst & klov- eller

30 dage efter tilførsel. Handelsbesætnin-

elt øjemed, og hvori dyrene opholder sig mindre end

registreres ved den lokale fødevare-

ger skal ifølge omsætningsbekendtgørelsens § 12, stk. 1,

region.

for den relevante dyreart om opstald-

Mens dyrene er i en handelsbesætning, gælder reglerne

ning og pasning i besætninger.

forbyde omladning og omlæsning

EU-retlige regulering og vurdering af muligheden for at

Den

af slagtedyr til eksport

alene regulerer forhold ved handel

Det bemærkes indledningsvist, at samhandelsdirektiverne

adning og omlæsning af dyr fra dan-

mellem medlemslandene. Muligheden for at forbyde oml

or særskilt under næste afsnit.

ske besætninger, der skal slagtes i Danmark, vurderes derf

- 16 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder endvidere anledning til at bemærke, at de nedenstående fortolkninger

af samhandelsdirektivernes betydning for adgangen til at fastsætte nationale begrænsninger i

muligheden for at omlade og omlæsse dyr, der sendes til slagtning i udlandet, er behæftet med

usikkerhed. Dette skyldes for det første, at direktiverne er vedtaget i henholdsvis 1964, 1990

og 1991, og således ikke er forhandlet og vedtaget i tilknytning til hinanden. Desuden er direk-

tiverne blevet ændret talrige gange, og bærer præg af en vis mangel på konsistens i sprogbru-

gen.

Samlesteder

Det fremgår af samhandelsdirektiverne, at omlæsning af dyr skal foregå på et godkendt samle-

sted, når dyrene omlæsses med henblik på udførsel til et andet EU-land, og det fremgår tillige,

hvilke krav samlesteder mindst skal leve op til for at kunne godkendes14.

Der er ikke i samhandelsdirektivet for kvæg og svin fastsat bestemmelser om, i hvilket omfang

kvæg og svin kan transporteres via samlesteder.

Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i samhandelsdirektivet for heste, at heste skal sendes hurtigst

muligt fra den bedrift, hvor de opholder sig enten direkte til bestemmelsesstedet eller dertil via

et godkendt marked eller opsamlingssted (samlesteder).

Det følger af samhandelsdirektivet for får og geder, at det som udgangspunkt er tilladt at om-

læsse får og geder en gang i forbindelse med samhandel, hvis det sker på et godkendt opsam-

lingssted (samlested) eller via en handelsbesætning, jf. artikel 4b. Der er endvidere mulighed

for, at dyrene i henhold til artikel 4c, under visse betingelser kan passere endnu et godkendt

opsamlingssted.

I transportdirektivet er "omladningsstation" i artikel 2, stk. 2, litra d, defineret som et sted,

hvor transporten afbrydes, for at dyrene kan omlades fra et transportmiddel til et åndet. Direk-

tivet indeholder imidlertid ikke særskilte bestemmelser om omladningsstationer.

Det kan efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til tvivl, hvorvidt det i samhandelsdi-

rektiverne forudsættes, at borgeren har en ret til at omlæsse dyr under transporten. At der ikke

er fastsat udtrykkelige regler herom, kan skyldes, at omlæsning traditionelt har været en del af

et fast indarbejdet handelsmønster. Reguleringen i samhandelsdirektiverne synes også at forud-

sætte, at der kan anvendes samlesteder ved transport af dyr til andre medlemslande. I alle tre

14 Se artikel 2, stk. 2, litra o, samt artikel 11 i samhandelsdirektivet for kvæg og svin, artikel 7 i samhandelsdirek-

tivet for heste, samt artikel 2, litra b, nr. 9 og 10, og artikel 8a i samhandelsdirektivet for får og geder.

- 17 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

lesteder, og for så vidt angår he-

samhandelsdirektiver er fastsat regler om godkendelse af sam

elser om brugen af samlesteder. Anven-

ste samt får og geder, er der fastsat nærmere bestemm

sportdirektivet, der indeholder en definition

delse af samlesteder synes endvidere forudsat i tran

af samlesteder er ønskelig ud fra hensy-

på omladningsstationer. Hertil kommer, at anvendelse

Da samhandelsdirektiverne netop vareta-

net til dyresundheden, jf. ovenfor under punkt 2.2.1.

direktiverne derfor også kunne

ger hensynet til dyresundheden, vil en formålsfortolkning af

mod anvendelse af samlesteder ved

føre til, at direktiverne er til hinder for nationale forbud

eksport af dyr, der skal slagtes i udlandet.

at mene, at det ikke vil være i overens-

På den baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjelig til

er, der forbyder omlæsning på samle-

melse med samhandelsdirektiverne at fastsætte regl

stem

tes i udlandet.

steder af kvæg, svin, heste, får og geder, der skal slag

lested som "et sted såsom en bedrift, en

Den nye forordning definerer i artikel 2, litra a, et sam

ilien eller tamkvæg, -får, -geder

indsamlingscentral eller et marked, hvor tamdyr af hestefam

på forsendelse." Forordnin-

-svin fra forskellige bedrifter samles i grupper med henblik

eller

tdirektiv — hele transportforløbet fra af-

gen omfatter - i modsætning til det gældende transpor

pålæsning, opstaldning og aflæsning af

gangsstedet til bestemmelsesstedet, herunder eventuel

t, defineres som "ethvert ophold under

dyr på hvile- og omladningssteder, der i artikel 2, litra

, hvor dyr er blevet omladet fra et

sporten, bortset fra bestemmelsesstedet, herunder et sted

tran

ej", dvs. herunder samleste-

tmiddel til et andet, hvad enten de er blevet læsset af eller

transpor

temmelse med samhandelsdirekti-

der. På samlestederne, der fortsat skal godkendes i overenss

9 sikres, at dyrene behandles i over-

vernes bestemmelser herom, skal det ifølge artikel 8 og

del 1 i forordningens bilag I, der

ensstemmelse med bestemmelserne i kapitel I og kapitel III,

sning, aflæsning og håndtering af

holder kravene til henholdsvis transportegnethed og pålæ

inde

dyrene.

g, aflæsning og håndtering på samleste-

Da forordningen fastsætter bestemmelser om pålæsnin

ngen forudsættes, at det er muligt at

der, er det Justitsministeriets vurdering, at det i forordni

det derfor nærliggende at antage, at

sportere dyr over samlesteder. Justitsministeriet fmder

tran

at forbyde omlæsning af dyr, der skal

ikke vil være i overensstemmelse med forordningen

slagtes i udlandet, på samlesteder.

Omladning fra bil til bil

holder ikke bestemmelser om

Samhandelsdirektiverne for kvæg og svin samt får og geder inde

adgangen til at omlade dyr fra bil til bil.

- 18 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Det fremgår, som nævnt ovenfor under afsnittet om samlesteder, af artikel 7, stk. 1, af sam-

handelsdirektivet for heste, at heste skal sendes hurtigst muligt fra den bedrift, hvor de ophol-

der sig enten direkte til bestemmelsesstedet eller dertil via et godkendt samlested. Fødevaresty-

relsen har oplyst, at begrebet 'direkte fra besætningen' ikke udelukker, at en gruppe heste om-

lades fra &I bil til en anden.

I transportdirektivet er "omladningsstation", som nævnt ovenfor, defineret som et sted, hvor

transporten afbrydes, for at dyrene kan omlades fra et transportmiddel til et andet, hvilket vil

sige, at omladning fra bil til bil efter Justitsministeriets opfattelse er omfattet heraf.

Omladning synes således - som samlesteder - traditionelt at have været en del af et fast indar-

bejdet handelsmønster, hvortil kommer, at det af hensyn til dyresundheden også kan være øn-

skeligt at foretage omladning. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at mest

taler for, at det ikke vil være i overensstemmelse med samhandelsdirektiverne at forbyde om-

ladning.

Som nævnt ovenfor omfatter omladningssteder i forordningen ethvert ophold under transpor-

ten, herunder et sted, hvor dyr er blevet omladet fra et transportmiddel til et andet. Dette med-

fører efter Justitsministeriets opfattelse, at omladning fra bil til bil er omfattet af forordningens

regler om omladningssteder.

Da forordningen som ovenfor nævnt varetager dyrevelfærdsmæssige hensyn, og da den fast-

sætter bestemmelser om pålæsning, opstaldning og aflæsning på omladningssteder, er det Ju-

stitsministeriets vurdering, at det i forordningen forudsættes, at det er muligt at omlade dyr fra

bil til bil. Justitsministeriet finder det derfor nærliggende at antage, at ikke vil være i overens-

stemmelse med forordningen at forbyde omladning af dyr, der skal slagtes i udlandet.

Handelsbesætninger

Der fmdes regler om godkendelse af handelsbesætninger i artikel 13 i samhandelsdirektivet for

kvæg og svin og artikel 8b i samhandelsdirektivet for får og geder.

Reglerne om godkendelse af handelsbesætninger i samhandelsdirektiverne for kvæg og svin

samt får og geder medfører efter Justitsministeriets opfattelse, at det formentlig ikke vil være i

overensstemmelse med EU-retten at forbyde transport via handelsbesætninger, når dyr sendes

til slagtning i udlandet, jf. vurderingen angående samlesteder ovenfor.

- 19 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

lse af handelsbesætninger i samhan-

Der er derimod ikke fastsat bestemmelser om godkende

ktivets artikel 7, stk. 1, at heste

direktivet for heste. Som nævnt ovenfor fremgår det af dire

dels

n direkte til bestemmelsesstedet eller der-

skal sendes fra den bedrift, hvor de opholder sig ente

til via et godkendt samlested.

elsdirektivet for heste, efter Justitsmi-

For så vidt angår heste, kan artikel 7, stk. 1, i samhand

vil være i overensstemmelse med EU-

nisteriets vurdering formentlig fortolkes sådan, at det

ktivet tilsyneladende udelukker om-

retten at forbyde transport via handelsbesætninger, da dire

læsning via handelsbesætninger.

som "et sted såsom en bedrift, en

Forordningen definerer som nævnt ovenfor, et samlested

efamilien eller tamkvæg, -får, -geder

indsamlingscentral eller et marked, hvor tamdyr af hest

henblik på forsendelse."

eller -svin fra forskellige bedrifter samles i grupper med

er omfattet af denne defmition,

er Justitsministeriets vurdering, at handelsbesætningerne

Det

ovenfor om muligheden for at forbyde

og at det, der i forbindelse med samlesteder er anført

rdningen træder i kraft, ligeledes gør sig

omlæsning af dyr, der skal slagtes i udlandet, når foro

inisteriet finder det derfor nærliggende

gældende for så vidt angår handelsbesætninger. Justitsm

rdningen at forbyde omlæsning på han-

at antage, at ikke vil være i overensstemmelse med foro

heste, jf. ovenfor.

delsbesætninger. Dette gælder dog formentlig ikke for

forbyde omladning og omlæsning af

Vurdering af muligheden for og konsekvenserne af at

g i Danmark

slagtedyr fra danske besætninger, der sendes til slagtnin

lemslandene, og der er derfor

elsdirektiverne regulerer alene samhandel mellem med

Samhand

med samhandelsdirektiverne at fastsæt-

Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vil være i strid

omlæsning, når der er tale om transport

te nationale bestemmelser, der forbyder omladning og

fra en dansk bedrift til slagtning i Danmark.

e også interne transporter. Ju-

ngen regulerer i modsætning til samhandelsdirektivem

Forordni

k ret til forordningen undersøge, hvor-

stitsministeriet vil i forbindelse med tilpasningen af dans

yde omladning fra bil til bil, og om-

vidt forordningens artikel 1, stk. 3, gør det muligt at forb

er, når dyr transporteres fra en dansk

læsning på henholdvis samlesteder og i handelsbesætning

3, giver medlemslandene mulighed

tning til et dansk slagteri. Forordningens artikel 1, stk.

besæ

fuldt ud afvikles inden for medlems-

for at fastsætte strengere regler for transport af dyr, der

emmelser dog skal overholdes.

landets eget område, idet EF-traktatens almindelige best

- 20 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Det vil indgå i overvejelserne om at fastsætte sådanne regler, at Justitsministeriet har fået op-

lyst af Fødevarestyrelsen, at slagtesvin og udsættersøer, der slagtes i Danmark, som den helt

overvejende hovedregel transporteres direkte fra bedrifterne til et slagteri. De slagtesvin og

udsættersøer, der omlæsses på samlesteder, sendes hovedsageligt til udlandet. Den dyrevel-

færdsmæssige gevinst ved at forbyde omlæsning af slagtedyr, der skal slagtes i Danmark, vil

derfor være ganske lille for svins vedkommende.

Et forbud mod at dyr, der transporteres fra en dansk bedrift til slagtning i Danmark, omlæsses

på samlesteder vil derimod efter Fødevarestyrelsens oplysninger have en noget større dyrevel-

færdsmæssig effekt for så vidt angår kvæg. Dette skyldes, at kvæg ofte transporteres via leve-

dyrsmarkeder eller andre samlesteder, og at kvæg som altovervejende hovedregel slagtes i

Danmark. Det må dog i den forbindelse indgå i overvejelserne, at det som følge af et eventuelt

forbud mod brug af samlesteder ved indenlandske transporter vil kunne blive mere attraktivt at

sende kvæg til udlandet. Et forbud vil i så fald efter Fødevarestyrelsens opfattelse indebære en

risiko for, at forholdene for transport af de dyr, der i dag sendes til slagtning i Danmark for-

værres, fordi de som følge af et forbud mod transport via samlesteder, der alene kan rette sig

mod indenlandske transporter, i stedet vil blive sendt til udlandet.

Under hensyntagen til risikoen for at et forbud kan resultere i, at flere dyr sendes til slagtning i

udlandet, finder Justitsministeriet ikke, at det på det foreliggende grundlag vil bidrage væsent-

ligt til at forbedre dyrevelfærden at fastsætte regler om, at kvæg, der transporteres fra danske

bedrifter til slagtning i Danmark, ikke må transporteres via samlesteder.

2.3. Forslag 3

"England har igennem flere år opretholdt et nationalt forbud mod transport af he-

ste til slagtning i udlandet (Minimum values legislation within the Exportation og

Horses Act in 1937), som virker indirekte gennem et forbud mod eksport af he-

ste, der har lavere værdi end 5.000 pund. En lignende ordning kunne indføres i

Danmark."

Justitsministeriet forstår det sådan, at det foreslås, at Danmark indfører en ordning, hvorefter

eksport af dyr under en vis værdi forbydes.

- 21 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

2.3.1. Den engelske regel

nte engelske regel og har i den forbin-

Justitsministeriet har søgt oplysninger om den ovennæv

ent for Environment, Food and

e den 7. december 2004 modtaget en telefax fra Departm

dels

Rural Affairs (det engelske landbrugsministerium).

dighederne i England, Skotland og

Telefaxen er vedlagt en publikation fra dyrevelfærdsmyn

af heste og ponyer fra Storbritannien",

Wales, om dyrevelfærdsmæssige forhold ved eksport

godtgøres, at dyret har en værdi på ikke

hvoraf det fremgår, at det ved eksport af ponyer skal

et stangmål på op til 107 cm. Hvis dy-

under £145, hvis der er tale om en Shetlandspony med

om en Shetlandspony med et stangmål

rets stangmål er på op til 122 cm, og der ikke er tale

di på ikke under £220, og endelig skal

under 107 cm, skal det godtgøres, at dyret har en vær

0, hvis dets stangmål er mellem 122 og

det godtgøres at ponyen har en værdi på ikke under £30

orteres til avl, brug eller udstilling.

147 cm. Det anføres videre, at ponyer alene må eksp

isterium, at der i forbindelse med for-

Det beskrives i telefaxen fra det engelske landbrugsmin

i 1991, blev indføjet en særlig be-

handlingerne om transportdirektivet, som blev vedtaget

e bibeholde det ovennævnte regel-

melse i artikel 3 med henblik på, at Storbritannien kunn

stem

1981. Den relevante bestemmelse, artikel

sæt, som findes i §§ 40-49 i Animal Health Act fra

3, stk. 3, lyder:

i bilaget fastsætter Rådet,

"3.

Med forbehold af kravene i stk. 1, litra a) og b), og

n, pas-

forslag af Kommissione

som træffer afgørelse med kvalificeret flertal på

visse dyrearter såsom

enhovede dyr

sende supplerende betingelser for at beskytte

attedyr under transporten.

[Justitsministeriets fremhævning], vilde fugle og havp

staterne under overholdelse af

Indtil disse bestemmelser er iværksat, kan medlems

ende supplerende nationale

Traktatens almindelige bestemmelser anvende pass

regler på området. "

væsentlig bevæggrund for at indføje

Justitsministeriet har fra forhandlingerne viden om, at en

n kunne opretholde de allerede eksi-

artikel 3, stk. 3, 2. led, netop var at sikre, at Storbritannie

e under en vis værdi.

sterende bestemmelser om forbud mod eksport af hest

onale regler fastholdes, indtil britisk ret

Det fremgår i øvrigt af telefaxen, at de gældende nati

den.

er tilpasset i forbindelse med forordningens ikrafttræ

are arrangement. Guidance notes for Exporters', udarbe-

ort of Horses and Ponies from Great Britain. Welf

'Exp

ish Executive Environment and Rural Affairs

Department for Environment, Food and Rural Affairs; Scott

jdet af

re Department.

Department og National Assembly of Wales, Agricultu

- 22 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

2.3.2. Vurdering af muligheden for at indføre en lignende regel i Danmark

Hverken transportdirektivet eller samhandelsdirektiverne indeholder regler, der forbyder trans-

port af dyr under en vis værdi. Muligheden for at indføre en sådan national bestemmelse må

derfor overvejes i forhold til EF-traktatens regler.

En bestemmelse, der indeholder forbud mod eksport af dyr under en vis værdi, vil efter Ju-

stitsministeriets opfattelse være omfattet af EF-traktatens art. 29, der forbyder kvantitative ud-

førselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Den nationale regel vil alene

kunne retfærdiggøres, hvis den varetager et af de hensyn, der er nævnt i artikel 30, i dette til-

fælde hensynet til dyrs sundhed. Artikel 30 fortolkes indskrænkende, og hensynet til dyrs

sundhed vil efter Justitsministeriets opfattelse alene inkludere dyrevelfærdsmæssige hensyn,

hvor disse har en snæver forbindelse til dyresundheden. Det vil desuden være en betingelse

for, at reglen ikke er i strid med EU-retten, at den er proportional i forhold til målet og egnet

til at varetage det anførte hensyn.

Disse betingelser kan ikke antages at være opfyldt i forhold til et generelt forbud mod eksport

af dyr under en vis værdi. En sådan ordning vil endvidere efter Justitsministeriets vurdering

næppe være egnet til at varetage hensynet til dyrs transportegnethed, da dyrs værdi ikke gene-

relt kan antages at afspejle deres transportegnethed. Det er endvidere Justitsministeriets opfat-

telse, at dette hensyn til transportegnethed kan varetages med mindre indgribende midler end et

generelt eksportforbud. Der findes således, jf. punkt 2.1.1., allerede bestemmelser, der sikrer

kontrol af, at dyr til eksport er transportegnede.

Såfremt formålet ikke er at sikre, at dyr kun transporteres, hvis de er transportegnede, men

derimod at hindre eksport af levende dyr, vil reglen i ikke kunne undtages efter artikel 30, og

den vil derfor være i strid med EU-retten.

Forordningen indeholder ikke en bestemmelse svarende til transportdirektivets artikel 3, stk. 3,

2. led. Forordningen indeholder derimod en bestemmelse i artikel 30, stk. 8, der giver med-

lemslandene mulighed for at fastsætte særlige bestemmelser for dyrearter, som forordningen

ikke indeholder særskilte regler om, indtil der vedtages detaljeret EU-regulering om disse dy-

rearter. Da forordningen imidlertid indeholder bestemmelser om transport af bl.a. svin, kvæg,

heste, får og geder, vil bestemmelsen dermed ikke kunne anvendes til at fastsætte særlige nati-

onale bestemmelser for disse dyrearter, men derimod for eksempelvis rensdyr.

- 23 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

3. Justitsministeriets overvejelser om forbedring af dyrs velfærd under transport

I det følgende omtales Justitsministeriets øvrige overvejelser om, hvordan de danske regler om

transport af dyr kan skærpes.

Det vurderes indledningsvist, hvilke transporter, der giver anledning til særlige dyrevelfærds-

mæssige problemer (punkt 3.1.). Herefter overvejes det under punkt 3.2., hvorledes reglerne

om transportegnethed kan skærpes, herunder i forhold til visse kategorier af dyr (punkt 3.2.1.)

samt i forhold den konkrete vurdering af det enkelte dyr (punkt 3.2.2.). Under punkt 3.3. vur-

deres muligheden for at fastsætte yderligere bestemmelser for indretningen af samlesteder, og

under punkt 3.4. drøftes forhold i forbindelse med dyrs ophold i udleveringsrum og -vogne.

3.1. Særligt udsatte kategorier af dyr

Det er Justitsministeriets opfattelse, støttet af Fødevarestyrelsen, at problemerne med transport

af slagtedyr i særlig grad vedrører lange transporter samt transport af udsætterdyr. Udsætter-

dyr er dyr, der ikke holdes specifikt til opfedning, men som indgår i en produktion, og som

sendes til slagtning efter at være udtjent produktionsmæssigt. Et eksempel herpå er udsætter-

søer.

Justitsministeriet har derfor i det følgende særligt haft de tiltag for øje, som vil kunne iværk-

sættes med henblik på at forbedre forholdene for disse kategorier af dyr.

3.2. Transportegnethed

I det følgende vurderes det, på hvilken måde det EU-retlige spillerum, som er beskrevet oven-

for under punkt 2.1.5. med underpunkter, kan anvendes til at skærpe reglerne om transporteg-

nethedsvurdering af dyr.

3.2.1. Muligheden for at anse visse kategorier af dyr som ikke-transportegnede

Som anført ovenfor under punkt 2.1.5.1. er det Justitsministeriets vurdering, at transportdirek-

tivet udtømmende regulerer, hvilke kategorier af dyr der ikke er transportegnede. Der kan der-

for ikke på nuværende tidspunkt fastsættes nationale bestemmelser, hvorefter visse kategorier

af dyr ikke anses for transportegnede, medmindre dette kan rummes inden for en fortolkning af

transportdirektivets bestemmelser om transportegnethed.

-24-

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets opfattelse, at mulighederne for fortolkning af transportdirektivet er

udtømte på dette punkt.

Derimod finder Justitsministeriet, som ligeledes beskrevet under punkt 2.1.5.1., at mest taler

for, at den nye forordning ikke udtømmende regulerer, hvilke hele kategorier af dyr der må

anses som ikke transportegnede. Når forordningen træder i kraft, må det derfor antages, at det

vil blive muligt at fastsætte nationale bestemmelser, hvorefter hele kategorier af dyr ikke anses

som egnede til transport, på betingelse af at de pågældende kategorier angår dyr, som kan an-

ses som "tilskadekomne dyr" eller "dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår en

patologisk proces" .

Som nævnt under punkt 3.1. er det Justitsministeriets opfattelse, at der særligt er anledning til

at søge at forbedre forholdene for udsættersøer og eventuelt også andre udsætterdyr, der trans-

porteres. Justitsministeriet vil stile mod at indføre regler, som indebærer, at det ikke vil være

muligt at transportere udsættersøer og eventuelt også andre udsætterdyr i over 8 timer. Justits-

ministeriet har derfor anmodet Fødevarestyrelsen om at overveje, hvordan der kan fastsættes

kriterier, der afgrænser denne kategori af dyr.

Justitsministeriet vil endvidere undersøge muligheden for at fastsætte regler om, at udsætterdyr

ikke vil kunne anses som transportegnede, hvis transporten indebærer, at dyrene skal transpor-

teres via et samlested. Dette arbejde vil foregå i samarbejde med Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender, da transport via samlesteder bidrager til at varetage hensynet til dyre-

sundheden, jf. punkt 2.2.1.

Det bemærkes, at nye bestemmelser om, at visse kategorier af dyr ikke anses for egnede til

transport, først vil kunne indføres med virkning fra forordningens ikrafttræden.

3.2.2. Muligheden for at anlægge en skærpet vurdering af det enkelte dyrs transporteg-

nethed

Som nævnt ovenfor under punkt 2.1.5.2. foretages bedømmelsen af et dyrs transportegnethed

efter Fødevarestyrelsens oplysninger som en helhedsvurdering, der bl.a. omfatter transportens

længde og form og dyrets tilstand.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være i overensstemmelse med transportdirektivet at

anlægge en yderligere skærpet vurdering af dyrenes transportegnethed. Det vil dog være en

betingelse for at en sådan skærpelse er i overensstemmelse med EU-retten, at formålet med

- 25 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

ortional i forhold til dette mål, samt

skærpelsen er at sikre dyrs velfærd, at skærpelsen er prop

at den er egnet til at sikre målet.

skøn, der allerede i dag ligger til

I forbindelse med en sådan skærpelse i forhold til det strenge

evarestyrelsens oplysninger være en

grund for transportegnethedsvurderingen, vil der efter Fød

mpelvis om forsendelsen indebærer

række forhold, der især kan tillægges yderligere vægt, ekse

må antages at være i en tilstand, der

omlæsning af dyret, om der er tale om et udsætterdyr, der

en længere forsendelse indebærer,

gør det mindre robust til at modstå den påvirkning, som

e en del af en yderligere skær-

t om særlige vejrforhold gør sig gældende. Det kan også vær

sam

befinder sig i grænseområdet mel-

pelse af vurderingen, at den tvivl, der kan opstå, når et dyr

sportegnet, kommer dyret til gode.

lem at blive anset for at være transportegnet eller ikke-tran

veje, hvordan der nærmere kan

Justitsministeriet har anmodet Fødevarestyrelsen om at over

tterdyrs transportegnethed i for-

ægges kriterier, der særligt skærper vurderingen af udsæ

fastl

vil her stile mod, at praksis i for-

hold til den vurdering, der foretages i dag. Justitsministeriet

d skærpes yderligere, særligt hvis

bindelse med vurderingen af udsætterdyrs transportegnethe

indebærer, at dyrene omlæsses.

transporten skal vare i over 8 timer, eller hvis transporten

træder i kraft.

En sådan skærpelse vil kunne opretholdes, når forordningen

r om indretning af samlesteder

3.3. Muligheden for at fastsætte yderligere bestemmelse

ng og omlæsning af slagtedyr) i

ngelse af vurderingen af forslag 2 (forbud mod omladni

I forlæ

t, hvordan det vil være muligt at

Fødevareudvalgets spørgsmål har Justitsministeriet overveje

samlesteder. Overvejelserne skyldes, at

skabe bedre betingelser for dyr, der transporteres via

at stresse dyrene, og dermed udgøre

forholdene i forbindelse med omlæsning kan medvirke til

re har de fysiske forhold på samleste-

en belastning af dyrs velfærd under transport. Endvide

ere de enkelte dyrs transportegnet-

derne betydning for embedsdyrlægens mulighed for at vurd

hed.

irektiverne en række bestemmelser om

Som nævnt under punkt 2.2.2. findes der i samhandelsd

ktiver varetager imidlertid hovedsage-

mindsteregler for godkendelse af samlesteder. Disse dire

e indebærer dette, at medlems-

hensyn til dyresundheden. Efter Justitsministeriets opfattels

ligt

der er begrundet i hensynet til

landene har mulighed for at fastsætte krav til samlestederne,

g på dyrevelfærdsområdet måtte

dyrevelfærden, medmindre der i den gældende EU-regulerin

inisteriets opfattelse ikke er tilfæl-

være regler, der er til hinder herfor. Da dette efter Justitsm

- 26 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

det, var det i overensstemmelse med EU-retten, da ministeriet i juli 2003 udstedte samlesteds-

bekendtgørelsen16.

I modsætning til transportdirektivet omfatter forordningen om beskyttelse af dyr under trans-

port hele transportforløbet fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet, herunder eventuel aflæs-

ning, opstaldning og pålæsning af dyr på samlesteder, jf. ovenfor under punkt 2.2.2.

Forordningen indeholder i artikel 8 og 9 bestemmelser om, at såvel de personer, der er ansvar-

lig for eller håndterer dyrene, som de ansvarlige for godkendte samlesteder skal sikre, at dyre-

ne behandles i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i kapitel I og kapitel III, del 1 i

bilag I til forordningen, der indeholder en række krav til både transportegnethed og pålæsning,

aflæsning og håndtering af dyrene.

Af kapitel III, del i i bilag I fremgår det under punkt 1.2., at der skal være passende faciliteter

til rådighed for anbringelse, fodring og vanding af dyrene uden for transportmidlet, uden at

dyrene bindes, hvis på- eller aflæsning varer i over fire timer. I så fald skal arbejdet desuden

overvåges af en bemyndiget dyrlæge, og der skal træffes særlige foranstaltninger til at sikre

dyrenes velfærd under af- og pålæsningen. Af de følgende punkter fremgår en række krav til

selve af- og pålæsningsfaciliteter (krav til gulv, ramper m.v.) og håndteringen af dyrene, her-

under at der på markeder og samlesteder skal være adgang til at tøjre dyr, og at dyr, der er

ubundne, skal forblive ubundne. Endvidere skal dyrene have adgang til vand, jf. punkt 1.10.

Forordningen indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om eksempelvis arealkrav og ventila-

tion på samlesteder.

Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om forordningen efter dens ikrafttræden vil

være til hinder for, at Danmark kan opretholde de gældende regler om samlesteder eller indfø-

re nye dyrevelfærdsmæssigt begrundede krav til samlestederne.

Det fremgår ikke klart af forordningen, om punkt 1.2. fmder anvendelse under ophold på sam-

lesteder og ikke kun under af- og pålæsning.

Hvis punkt 1.2. må forstås sådan, at bestemmelsen også tilsigter at regulere dyrs ophold på

samlesteder, må det antages, at der vil kunne fastsættes nationale regler, der udfylder kravet i

16 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003.

- 27 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

ende faciliteter til rådighed for anbringelse,

punkt 1.2., herunder om at "der skal være pass

let".

fodring og vanding af dyrene uden for transportmid

og pålæsning, indeholder forordningen

Hvis punkt 1.2. kun regulerer dyrenes forhold ved af-

s til samlesteders fysiske indretning ved

kun et krav om vand og fortøjring, der kan relatere

inisteriets opfattelse vil der i så fald

ophold på samlesteder, jf. punkt 1.10. Efter Justitsm

dyrs

er taget stilling til krav til indretning af

kunne argumenteres for, at der ikke med forordningen

rne derfor fortsat vil kunne bibeholde eller

samlesteder ved dyrs ophold, og at medlemsstate

on.

fastsætte regler om for eksempel arealkrav og ventilati

lere forholdene under dyrs ophold

om det lægges til grund, at punkt 1.2. tilsigter at regu

Uanset

opfattelse, at der vil kunne argumenteres

på samlesteder, er det imidlertid Justitsministeriets

muligt at bibeholde eller fastsætte nationale

for, at det også efter forordningens ikrafttræden er

sikrer, dels at der er passende faciliteter til

bestemmelser om indretningen af samlestalde, der

ne, dels at de fysiske forhold medvirker til

rådighed for anbringelse, fodring og vanding af dyre

på samlesteder, og dels at der kan

dske den stress, som dyr udsættes for under ophold

at min

transportegnethed under rolige forhold.

afsættes den fornødne tid til at undersøge dyrenes

, som er fastsat i forordningen.

De nationale regler vil dog skulle tilpasses de rammer

blev udarbejdet af Dyreværnsrådet efter

Udkastet til den gældende samlestedsbekendtgørelse

anmode Dyreværnsrådet om at udarbej-

anmodning fra Justitsministeriet. Ministeriet vil derfor

der indeholder bestemmelser, der særligt

de udkast til ændring af samlestedsbekendtgørelsen,

i forbindelse med ophold på samlesteder

tager sigte på at mindske den stress, dyr udsættes for

dyrenes transportegnethed under

sikre, at der skabes egnede rammer til at undersøge

og på at

rolige forhold.

brug af udleveringsrum og udleverings-

3.4. Forbedring af forholdene i forbindelse med

vogne

fra besætningen, placeres de ofte i et

Når dyr, særligt svin, venter på at blive transporteret

Lastbilen kan dermed hente svinene

udleveringsrum, som er afsondret fra stalden i øvrigt.

og på det tidspunkt af døgnet, som

uden at komme i kontakt med besætningen som helhed,

svinene i såkaldte udleveringsvogne.

passer transportøren. I en række andre tilfælde placeres

ler, men som alene benyttes til at

er vogne, der ikke anvendes som egentlige transportmid

Det

der skal transportere dyrene vi-

tere dyrene f.eks. op til en hovedvej. Når den lastbil,

transpor

dere, ankommer, flyttes dyrene til lastbilen.

- 28 -

REU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 229: Kopi FLF svar på spm. 75, fra justitsministeren

Justitsministeriet har tidligere udtalt, at transporten efter Justitsministeriets opfattelse ikke er

påbegyndt, før dyrene læsses over i transportørens køretøj, der forlader bedriften. Ophold i

sådanne udleveringsvogne, der ikke forlader bedriften, må derfor betragtes som en del af be-

sætningsområdet på linie med udleveringsrum. De krav, der stilles til besætningsområdet, ek-

sempelvis arealkrav og krav om adgang til vand og foder, skal således opfyldes både under

svinenes ophold i udleveringsrum og udleveringsvogne.

Det Veterinære Sundhedsråd har endvidere den 25. marts 2004 afgivet en udtalelse om udleve-

ringsrum og -vogne til svin. Det fremgår heraf, at rådet igennem de senere år i tiltagende om-

fang har modtaget forespørgsler fra politiet om udtalelse i dyreværnssager vedrørende levering

af ikke-transportegnede grise på slagterierne. Forholdene involverer typisk både vognmand og

leverandør, men vognmanden undskylder sig ofte med henvisning til de vanskelige håndte-

ringsmæssige og oversigtsmæssige forhold ved udleveringsrummet. Det Veterinære Sundheds-

råd udtaler, at udleveringsrum og -vogne skal indrettes, og dyr opstaldes heri, i henhold til de

til enhver tid gældende krav til hold og opstaldning af svin, således at de dyreværnsmæssige

forhold tilgodeses.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver bl.a. ovennævnte udtalelse fra Det Veterinære Sund-

hedsråd anledning til at overveje forholdene i forbindelse med brug af udleveringsrum og -

vogne nærmere. Justitsministeriet vil derfor anmode Dyreværnsrådet om en udtalelse herom.

Justitsministeriet vil endvidere tage initiativ til at sikre, at kontrollen med overholdelsen af de

gældende regler på dette punkt skærpes.

- 29 -