Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. oktober 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1661/1-0077 Dok.: CDH22143 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt over supplerende aktuelt notat vedrørende et nyt arbejdsprogram for de kom- mende år på området retlige og indre anliggender (Haager   -programmet), der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 25.-26. oktober 2004. Side: 2-26 Dagsordenspunkt 26 Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på området retlige og indre anliggender (Ha ager- programmet) – for så vidt angår Justitsminister  i- ets område.

- 2 - Dagsordenspunkt  26: Et  nyt  arbejdsprogram  for  de  kommende  år  på  området  retlige  og indre anliggender (Haager-programmet) – for så vidt angår Justitsministeriets område. Nyt notat. 1. Baggrund. Ved  Amsterdam-traktaten,  der  trådte  i  kraft  den  1.  maj  1999,   blev  der  indført  bestemmelser  i TEU (Traktaten om Den Europæiske Union) om et område med frihed, sikkerhed og retfæ rdig- hed. På mødet i Det Europæiske Råd i Wien den 11.  -12. december 1998 godkendte stats- og re- geringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelsen af et sådant område. På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.  -16. oktober 1999  udstak stats- og rege- ringscheferne  de  politiske  retningslinier  og  delmål  for  udmøntningen  af  Amsterdam -traktatens enkelte bestemmelser på hele området for retlige og indre anliggender for etablering af et o  mråde med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne såkaldte Tammerfors -køreplan udløb den 1. maj 2004. Der er derfor behov for at udarbej- de et nyt program for de kommende år på området for retl   ige og indre anliggender. I lyset heraf fremlagde Kommissionen den 2. juni 2004 en meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden”. Medde- lelsen  blev  præsenteret  af  Kommissionen  på  et  rådsmøde  (retlige  og  indre  anli  ggender)  den  8. juni  2004,  og  meddelelsen  er  endvidere  forelagt  for  Det  Europæiske  Råd,  som  hilste  den  ve l- kommen på sit møde den 17. -18. juni 2004. I konklusionerne for mødet fremkom Det Europæi- ske  Råd  med  en  opfordring  til  Rådet  og  Kommissionen  om  at  udarbejde  fo  rslag  til  et  nyt  pro- gram  for  de  kommende  år,  som  Det  Europæiske  Råd  skal  se  på  inden  udga   ngen  af  2004.  Det Europæiske Råd lagde i den forbindelse vægt på, at et nyt progr  am på omr å det bør være praktisk og bygge dels på det a rbejde, der er i gang på grundlag af Tammerfors -programmet, dels på en evaluering  af  de  allerede  vedtagne  foranstaltninger.  Programmet  bør  også  være  baseret  på  de almindelige principper om nødvendigheden af europæisk merværdi og overholdelse af nærheds-, proportionalitets- og solidaritetsprincippet. Samtidig bør programmet indebære reelle og væsent- lige fremskridt med hensyn til at øge den gensidige tillid og fremme fælles politikker, herunder praktisk samarbejde.   På rådsmødet (re  tlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 og på det uformelle møde blandt EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender i Haag den 30. september   - 1. oktober 2004  har  der  på  baggrund  af  Kommissionens  meddelelse   og  oplæg  fra  det  nederlandske  for-

- 3 - mandskab været drøftelser af indhold og prioriteter i et nyt arbejdsprogram for de kommende år på området for retlige og indre anli  ggender. Det nederlandske formandskab har på den baggrund udarbejdet et udkast til et fler årigt pr ogram på området for retlige og indre anliggender   – ”Haager-programmet, styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU”. Formandskabets  udkast  til  nyt  program  forventes  fremlagt  på  det  kommende  rådsmøde  (retlige og  indre  anliggender)  den  25.-  26.  oktober  2004  med  henblik  på  godkendelse,  således  at  pr  o- grammet vil kunne vedtages af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde den 5. november 2004. 2. Indhold. Formandskabets udkast til arbejdsprogram indledes med et afsnit med generelle mål for alle b e- rørte områder inden for området for retlig og indre anliggender. Udkastet indeholder de  rnæst et afsnit om ”styrkelse af friheden”, som vedrører forhold, der hører under Integrationsministeriets område. Herefter følger et afsnit om ”styrkel se af sikkerheden”, som særligt vedrører det politi- mæssige samarbejde, og et afsnit om ”styrket retfærdighed”, som navnlig behandler det straffe- retlige og civilretlige samarbejde, som hører under Justitsministeriets områ de. (Dog hører dele af det  civilretlige  samarbejde  under  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender.)  Endelig  er der et kort afsnit vedrørende eksterne relationer. Formandskabets udkast til nyt arbejdsprogram tager udgangspunkt i de resultater, der allerede er opnået på området, herund   er ved udmøntning af Tammerfors-programmet, og det fremhæver, at en styrkelse af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed er en væsentlig prioritet for EU i de kommende år. Det fremgår af udkastet til nyt arbejdsprogram, at målet med programmet er   at forbedre EU’s og medlemsstaternes  fælles  evne  til  at  garantere  grundlæggende  rettigheder,  processuelle  mindste- garantier og adgang til domstolene, at regulere indvandring og udvandring, at kontrollere EU’s eksterne  grænser,  at  bekæmpe  organiseret  grænseoverskridende  kriminalitet  og  terrorisme,  at udnytte  Europols  og  Eurojusts  potentialer,  at  forstærke  den  gensidige  anerkendelse  af  retlige afgørelser og dokumenter i både civile og strafferetlige sager,  at fjerne juridiske hindringer ved grænseoverskridende  tvister  inden  for  civil-  og  familieretten,  at  forbedre  mulighederne  for  det praktiske  politimæssige  og  retlige  samarbejde,  og  at  forbedre  mulighederne  for  tilnærmelse  af medlemsstaternes lovgivning og udvikling af fælles politikker. Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme angives at være centrale punkter for samarbejdet på området  i  den  nærmeste  fremtid,  og  det  anføres  her,  at  en  fælles  tilgang  på  dette  område  skal

- 4 - være baseret på princippet om, at opretholdelse af den nationale sikkerhed kun er mulig in den for rammerne af EU som en helhed. Det forventes, at arbejdsprogrammet vil blive fulgt op af en mere detaljeret handlingsplan udar- bejdet med udgangspunkt i de politiske retningslinjer, som fastlægges ved arbejdsprogrammet. Formandskabets udkast til arbejdsprogram er ikke afgrænset til en bestemt periode, men forud- sættes at ville være gældende, når EU -forfatningstraktaten træder i kraft (hvilket er fastsat til den 1.  november  2006).  I  formandskabets  udkast  til  det  nye  arbejdsprogram  anvendes  forfatnings- traktaten  på  denne  baggrund  som  ledetråd  for  ambitionsniveauet  i  programmet.  Det  retl  ige grundlag for nye beslutninger vil dog – indtil forfatningstraktaten træder i kraft – fortsat være det eksisterende traktatgrundlag. Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at  EU-forfatningstraktaten  vil  indebære,  at  det  politimæssige samarbejde og samarbejdet i straffesager vil få karakter af overnationalt sa marbejde og dermed vil blive omfattet af det danske retlige forbehold. Under  det  nuværende  traktatgrundlag  vil  Danmark  dog  fuldt  ud  kunne  deltage  i  vedtagelsen  af konkrete retsakter vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, idet der her er tale om et mellemstatsligt samarbejde, der finder sted på grundlag af b estemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Hvad derimod angår forslag til retsakter på det civilretlige område, som er et overnationalt samarbejde, der finder sted på  grundlag af b  estem- melserne i afsnit IV i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF), gælder det allerede i dag, at Danmark i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i Rådets ve dtagelse her- af, og sådanne retsakter er  derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark. En even- tuel dansk tilknytning til vedtagne  foranstaltninger inden for det  civilretlige område  vil således alene kunne ske i det omfang, det vil være muligt at indgå  en konkret mellemstatslig aftale mel- lem Danmark og Fællesskabet.   Nedenfor under pkt. 2.1. beskrives programmets generelle mål for alle berørte områder.   Dernæst beskrives  under  pkt.  2.2.  udkastet  til  arbejdsprogram  for  så  vidt  angår  styrkelse  af  si  kkerheden (det  politimæssige  samarbejde)  og  under  pkt.  2.3.  spørgsmålet  om  styrkelse  af  re tfærdigheden (det strafferetlige og civilretlige samarbejde). Endelig beskrives under pkt. 2.4. spørgsmålet om eksterne relationer. 2.1. Generelle forhold. 2.1.1. Generelle principper.

- 5 - I formandskabets udkast tages der udgangspunkt i, at programmet skal være praktisk og bygge på det igangværende arbejde med udmøntning af  Tammerfors-programmet samt på igangv æren- de  handlingsplaner  og  evalueringer  af  allerede  vedtagne  foranstaltninger.  Det  skal  endvidere bygge på generelle principper om, at der skal være et behov for europæisk merværdi og r espekt for principperne om nærhed, proportionalitet og solidaritet. Det  anføres  herudover  bl.a.,  at  de  grundlæggende  rettigheder,  som  følger  af  Den  Europæiske Menneskerettighedskonvention  og  EU’s  charter  om  grundlæggende  rettigheder  (del  II  i  EU- forfatningstraktaten), skal iagttages fuldt ud samtidig med, at programmet skal sigte mod reel og væsentlig styrkelse af den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og fremme af fælles politik- ker til gode for alle borgere i EU. 2.1.2. Gennemførelse og evaluering. Kommissionens  evaluering  af  Tammerfors-programmet,  som  var  indeholdt  i  Kommissionens meddelelse  om  ”Et  område  med  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighed:  Status  over  Tamme rfors- programmet og retningslinjer for fremtiden”, har ifølge udkastet til arbejdsprogram vist et klart behov for fuldstændig og rettidig gennemførelse og evaluering af alle former for foranstaltninger på området for frihed, sikke  rhed og retfærdighed. I udkastet til arbejdsprogram lægges der op til, at der i 2005 skal udvikles praktiske metoder med henblik på at lette den rett idige gennemførelse af foranstaltninger på alle politikområder. Fora  n- staltninger, som kræver gennemførelse i national lovgivning, skal være ledsaget af passende pla- ner, der kan sikre en mere effektiv gennemførelse af foranstaltningen. Samtidig skal fristen for gennemførelse  af  en  foranstaltning  afpasses  efter  den  konkrete  foranstaltnings  kompleksitet. Kommissionen  skal  i  gennemførelsesperioden  udarbejde  regelmæssige  rapporter  til  Rådet  med henblik  på  at  tilskynde  medlemsstaterne  til  aktivt  at  sørge  for  genn emførelse  af  den  vedtagne foranstaltning. Udkastet  til  arbejdsprogram  fremhæver  endvidere  betydningen  af,  at  der  foretages  evaluering vedrørende gennemførelsen og den praktiske anvendelse af vedtagne foranstaltninger. Det fore- slås i den forbindelse, at ev alueringer, som foretages efter den 1. juli 2005, skal være systemati- ske, uvildige, effektive og have klare mål samtidig med, at det sikres, at der ikke påføres de nat  i- onale myndigheder en for tung administrativ byrde. Evalueringen skal være rettet mod anvendel- sen af foranstaltningen og indeholde forslag til løsninger på de problemer, som måtte være ko  n- stateret i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen. Kommissionen skal hvert år fo r- berede  en  evalueringsrapport  med  henblik  på  underretning  af  Råde  t,  Europa-Parlamentet  og  de nationale parlamenter.

- 6 - Det foreslås samtidig, at Kommissionen skal anmodes om at forberede forslag vedrørende E uro- pa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i forbindelse med evalueringen af Eurojusts aktiviteter og ved undersøgelsen af Europols aktiviteter. Kommissionens forslag skal efter udka- stet til arbejdsprogram kunne fremsættes, så snart EU -forfatningstraktaten er trådt i kraft. 2.1.3. Midtvejsevaluering. Som anført indledningsvist ovenfor vil EU-forfatningstraktaten træde i kraft inden for den perio- de, som det nye arbejdsprogram skal dække. I lyset heraf foreslås det, at Kommissionen anmodes om i anden halvdel af 2006 at fremlægge en rapport for Det Europæiske Råd om de fremskridt, der  er  sket.  Rapporten  skal  samtidig  indeholde  forslag  til  nødvendige  tilføjelser  til  arbejdspro- grammet, og herunder tage højde  for den ændring  af det retlige  grundlag, som vil være konse- kvensen af forfatningstraktatens ikrafttræden. 2.2.S  tyrkelse af sikkerheden (det politimæssige samarbejde). 2.2.1. Bedre informationsudveksling. I udkastet til arbejdsprogram anføres det, at styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver en åben tilgang til grænseoverskridende udveksling af oplysninger til brug for retshå  nd-hævelse. Det forhold, at oplysninger skal krydse grænser, skal ikke længere have betydning. Det  foreslås  i  udkastet  til  arbejdsprogram,  at   udveksling  af  oplysninger  til  brug  for  retshå nd- hævelse  fra den 1. januar 2008 skal bygge på princippet om tilgængelighed. Det vil s ige, at en retshåndhævende myndighed i én medlemsstat, som har brug for oplysninger for at udføre sine opgaver, skal kunne få disse oplysninger fra en anden medlemsstat, og at den medlem sstat, som besidder oplysningerne, skal stille dem til rådighed til de t angive formål. Det foreslås, at Kommissionen anmodes om senest den 1. juli 2006 at fremsætte forslag til ge n- nemførelse af princippet om tilgængelighed. I den forbindelse skal følgende centrale betingelser nøje iagttages: udvekslingen må kun ske til bru g for lovlige formål, ægtheden af de oplysninger, der udveksles, skal garanteres, oplysningernes fortrolige karakter skal sikres under og efter udvekslingen, fælles standarder for adgang til oplysninger og fælles tekniske standarder skal anvendes, det enkelte individ skal beskyttes mod misbrug af oplysninger og have ret til at få rettet forkerte oplysninger.

- 7 - Udveksling af oplysninger skal ske under fuld udnyttelse af ny teknologi og tilpasses til den en- kelte informationstype, helst via gensidig adgang til eller sammenkobling af nationale databaser eller  ved  direkte  (online)  adgang  til  eksisterende  centrale  EU-databaser,  som  f.eks.  Schengen- Informationssystemet (SIS). Oprettelse af nye centrale europæiske databaser skal efter forslaget være funderet på under søgelser, som viser, at det vil tilføje merværdi. 2.2.2. Terrorisme. Det anføres i udkastet til arbejdsprogram, at effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme kræver, at medlemsstaterne ikke begrænser deres aktiviteter til opretholdelse af national sikker- hed, men også  fokuserer på EU’s sikkerhed som en helhed . Det betyder som målsætning at: medlemsstaterne  skal  bruge  deres  efterretnings-  og  sikkerhedstjenesters  beføjelser  til  at imødegå ikke blot trusler mod den interne sikkerhed på medlemsstatens   eget territorium, men også  – afhængig af det konkrete tilfælde – til at beskytte andre medlemsstaters sik- kerhed, oplysninger om trusler mod den interne sikkerhed i én medlemsstat, som er tilgængel ige for  en  anden  medlemsstats  tjenester,  skal  straks  videregives  til  den  truede  medlemsstat, og i tilfælde, hvor en person overvåges af en sikkerhedstjeneste i forbindelse med terro rtrus- ler, må der ikke opstå huller i overvågningen som følge af krydsning af grænser. Endvidere anføres det, at alle elementer i Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og EU-handlingsplanen  for  indsatsen mod terrorisme fortsat må  gennemføres fuldt ud, og  at EU’s anti - terrorkoordinator skal opfordres til at virke for fremskridt. Det foreslås endvidere i udkastet til arbejdsprogr am, at udvekslingen af oplysninger mellem sik- kerhedstjenesterne skal forbedres yderligere inden den 1. juli 2005 under inddragelse af princip- pet om tilgængelighed, således som dette er beskrevet i forbindelse med spørgsmålet om bedre udveksling af oplysninger (jf. pkt. 2.2.1. ovenfor) med særlig hensyntagen til behovet for kilde- beskyttelse og oplysningernes fortsatte fortrolige karakter efter udvekslingen. Efter  udkastet  til  arbejdsprogram  skal  Generalsekretariatets  Situationscenter   (SITCEN)  med virkning fra den 1. januar 2005 forsyne Rådet med strategiske analyser vedrørende terrortru slen. Dette skal ske på baggrund af efterretninger fra  medlemsstaternes efterretnings - og sikkerheds- tjenester, og – når det er hensigtsmæssigt  – på ba ggrund af oplysninger fra Europol.

- 8 - EU’s anti-terrorkoordinator skal inden den 1. januar 2006 sammen med Kommissionen og eks- perter  fra  medlemsstaterne  udvikle  ”best  practices”  med  henblik  på  at  forebygge  radikalisering og rekruttering af terrorister. Alle de instrumenter, som er tilgængelige for EU, skal ifølge udkastet til arbejdsprogram bruges på en ensartet måde, så nøgleområdet – kampen mod terrorisme – har fuld opmærksomhed. Med henblik  herpå  skal  ministrene  for  retlige  og  indre  anliggender  i  Rådet  have  en  koo  rdinerende rolle. Kommissionen skal i god tid gennemgå fællesskabslovgivningen med henblik på parallelt at tilpasse denne til de foranstaltninger, som vedtages for at bekæmpe terrorisme. I udkastet til arbejdsprogram lægges der endvidere op til, at EU styrker sin indsats i forhold til den  eksterne  dimension  på  området  for  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighed  yderligere  som  led  i kampen mod terrorisme. I den forbindelse anmodes Rådet om i samarbejde med Europol og Det Europæiske Grænseagentur at etablere et netværk af nationale eksperter vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og vedrørende grænsekontrol, som vil være i stand til at reagere på tredjelandes anmodninger om teknisk assistance ved etablering og uddannelse af deres myndig- heder. I udkastet til arbejdsprogram foreslås det endvidere, at Det Europæiske Råd skal anmode Ko  m- missionen om med assistance fra EU’s anti-terrorkoordinator at sørge for en fleksibel, horisontal mekanisme til finansiering af projekter i tredjelande til afløsning for den nuværende finansiering via regionale fonde. 2.2.3. Politisamarbejdet. Det  anføres  i  udkastet  til  arbejdsprogram,  at  en  effektiv  bekæmpelse  af  grænseoverskridende organiseret og anden alvorlig kriminalitet og terrorisme kræver et intensivt praktisk politisamar- bejde mellem medlemsstaterne og med Europol, herunder ved bedre brug af eksisterende instru- menter på dette område. Der lægges herefter op til, at Det Europæiske Råd kraftigt skal tilskynde medlemsstaterne til at gøre  det  muligt  for  Europol  i  samarbejde  med  Eurojust  at  spille  en  nøglerolle  i  indsatsen  mod grænseoverskridende (organiseret) kriminalitet og terrorisme ved: ratifikation  og  effektiv  gennemførelse  af  de  nødvendige  retlige  instrumenter  inden  ud- gangen af 2004, at stille al nødvendig information af god kvalitet til rådighed for Europol i tide og på en passende måde,

- 9 - at opfordre deres nationale myndigheder til samarbejde med Europol. Med  virkning  fra  den  1.  januar  2006  skal  Europols  situationsrapport  om  kriminalitet  –  ”crime situations reports” – ifølge udkastet til arbejdsprogram erstattes af en årlig trusselsvurdering ve d- rørende alvorlige former for organiseret kriminalitet. Europols trusselsvurdering skal baseres på oplysninger  fra  medlemsstaterne  og  understøttes  af  rådgivning  fra  Eurojust  og  politich efernes task force (the Chiefs Police Task Force). Rådet skal bruge disse anal yser til årligt at fastlægge strategiske prioriteter, der kan tjene som ledetråd for yderligere han dlinger. Dette skal være det første skridt mod en målsætning om iværksættelse og gen nemførelse af metoder for videnstyret retshåndhævelse på EU  -niveau. Det foreslås videre i arbejdsprogrammet, at Rådet skal vedtage den europæiske lov om Eur  opol, som foreskrives i artikel III-276 i EU-forfatningstraktaten hurtigst muligt efter forfatningstrakta- tens ikrafttræden og senest den 1. januar 2008, idet der tages højde for alle opgaver, som er hen- lagt til Europol. Indtil  en  europæisk  lov  om  Europol  er  vedtaget,  må  Europols  funktion  ifølge  udkastet  til  a r- bejdsprogram styrkes ved at gøre fuld brug af samarbejdsaftalen med Eurojust. Eurojust og Eu- ropol skal årligt afgive en rapport til Rådet om deres fælles erfaringer og om specifikke r  esulta- ter. Endvidere skal Europol anspore til yderligere brug af og deltagelse i medlemsstaternes fælles efterforskningshold. Medlemsstaternes erfaringer med brug af fælles efterforskningshold er begrænsede. Med henblik på at anspore til brugen af fælles efterforskningshold og udveksling af erfaringer om ”best pra c- tices” foreslås det, at medlemsstaterne skal udpege en  national ekspert. Det foreslås endvidere, at Rådet skal udvikle   fælles principper vedrørende grænseoverskridende politisamarbejde. Dernæst peges der i udkastet til arbejdsprogram på, at medlemsstaterne skal påtage sig at fo  rbed- re  kvaliteten  af  deres  efterforskningsmateriale  med  assistance  fra  Europol.  Europols  informati- onssystem skal etableres og køre uden forsinkelse. Efter udkastet til arbejdsprogram skal Rådet anmodes om at understøtte  udvekslingen af oplys- ninger  om  ”best  practices”  vedrørende  efterforskningsteknikker.  Dette  skal  ses  som  et  første skridt mod udviklingen af fælles efterforskningsteknikker, som der er lagt op til i artikel III-257 i EU-forfatningstraktaten, særligt på området for retstekniske og retsmedicinske unders  øgelser.

- 10 - Det anføres videre i udkastet til arbejdsprogram, at politisamarbejdet mellem medlemsstaterne i en række tilfælde er mere effektivt og virkningsfuldt, når det på specifikke områder iværksæ   ttes mellem de berørte medlemsstater, eventuelt via etablering af fælles efterforskningshold og – hvis det  er  nødvendigt  –  med  støtte  fra  Europol  eller  Eurojust.  I  særlige  grænseområder  er  tættere samarbejde og styrket koordination ifølge udkastet den eneste måde, hvorpå kriminal  itet og trus- len mod den offentlige og nationale sikkerhed kan bekæmpes. I udkastet til arbejdsprogram peges herudover på, at et styrket politisamarbejde forudsætter fok u- seret opmærksomhed på gensidig tillid og opbygning af tiltro. I et udvidet EU skal der gøres en særlig indsats for at forbedre forståels en af medlemsstaternes retssystemer og organisation. Det foreslås  derfor,  at  Rådet  og  medlemsstaterne  i  samarbejde  med  Det  Europæiske  Politiakademi (CEPOL) og inden udgangen af 2005 skal udvikle standarder og kursusmoduler til nationalt poli- titjenestepersonale vedrørende de praktiske aspekter ved politisamarbejde inden for EU. Kommissionen  opfordres  til inden  udgangen  af  2005  at  udvikle  et  systematisk  udvekslingspro- gram for politimyndigheder med henblik på at forbedre forståelsen af medlemsstaternes retss  y- stemer og organisation. 2.2.4. Intern krisestyring. Det Europæiske Råd godkendte den 12. december 2003 den europæiske sikkerhedsstrategi, som overordnet angiver de  globale udfordringer, centrale trusler, strategiske målsætninger og polit i- ske implikationer for ”et sikkert Europa i en bedre verden”. Et væsentligt element heri er tilveje- bringelsen  af  intern  sikkerhed  inden  for  EU,  særligt  i  tilfælde  af  større  interne  grænseoverskri- dende  kriser,  som  påvirker  EU’s  borgere,  vitale  dele  af  infrastrukturen  og  de n  offentlige  orden og sikkerhed. Kun derved kan der ifølge udkastet tilvejebringes optimal beskyttelse af borgerne i Europa og beskyttelse af vitale dele af infrastrukturen i tilfælde af f.eks. en ulykke med kemiske, biologiske, radiologiske eller nuklear stoffer (CBRN). Det  anføres  i  udkastet  til  arbejdsprogram,  at  en  effektiv  håndtering  af  interne  kriser  ikke  blot kræver styrkelse af eksisterende tiltag vedrørende civilbeskyttelse og vitale infrastrukturer, men også effektiv styring af den offentlige ord en og sikkerhedsaspekter ved sådanne kriser samt k o- ordination mellem disse områder. På den baggrund foreslås det i udkastet til arbejdsprogram, at Det Europæiske Råd skal anm   ode Rådet  og  Kommissionen  om  inden  for  de  eksisterende  strukturer  at  etablere  en   samlet  ordning for EU’s interne krisestyring med fokus på koordination. Ordningen skal være genne mført senest den 1. juli 2006. Det foreslås med henblik herpå, at der inden for de eksisterende strukturer eta  b- leres en midlertidig arbejdsgruppe for intern sikkerhed under Rådet (retlige og indre anliggender)

- 11 - pr. 1. januar 2005, som skal have til opgave at forelægge et forslag for Rå det inden udgangen af 2005,  som  udførligt  beskriver  detaljerne  og  kommissoriet  for  en  sådan  ordning.  Forslaget  skal efter udkastet til arbejdsprogram som minimum fokusere på fø lgende spørgsmål: yderligere vu r- dering af medlemsstaternes anlæg, beredskabslagre, uddannelse og fælles øvelser. 2.2.5. Operationelt samarbejde. Det må ifølge udkastet til arbejdsprogram sikres, at de retshå  ndhævende myndigheders operatio- nelle aktiviteter inden for alle dele af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed samt ove r- vågningen af Rådets strategiske prioriteter koordineres. Med henblik herpå foreslås det, at Det Europæiske Råd skal anmode Rådet     om at forberede etab- leringen    af    den    interne    sikkerhedskomité,    som    er    forudsat    i    artikel    III -261    i    EU- forfatningstraktaten, særligt ved at fastlægge komitéens aktivitetsområde, opgaver, kompete  ncer og sammensætning med henblik på, at komitéen kan etableres   så hurtigt som m uligt efter, at for- fatningstraktaten er trådt i kraft. Med  henblik  på  indtil  da  at  opnå  praktisk  erfaring  med  koordination  foreslås  det  i  udkastet  til arbejdsprogram,  at  Rådet  skal  opfordres  til  hvert  halve  år  at  organisere  fælles  møder  m  ellem formanden for den strategiske komité vedrørende indvandring, grænser og asyl (SCIFA) og art i- kel 36-udvalget (CATS) og repræsentanter for Kommissionen, Europol, Eurojust, Det Europæi- ske Grænseagentur (EBA), politichefernes task force (Task Force Chiefs of Police), SITCEN og den midlertidige arbejdsgruppe som foreslås etableret vedrørende EU’s interne sikkerhed. 2.2.6. Forebyggelse. EU har ifølge udkastet til arbejdsprogram brug for effektive redskaber, som kan støtte medlems- staternes bestræbelser på  at forebygge kriminalitet, særligt i forhold til unge, i byerne og i for- hold til narkotikarelateret kriminalitet. I den forbindelse foreslås det, at det europæiske kr iminal- præventive  netværk  (European  Crime  Prevention  Network)  gøres  professionelt  og  styrkes.  Da rækkevidden  af  forebyggelse  er  stor,  er  det  ifølge  udkastet  vigtigt  at  fokusere  på  de  foranstal t- ninger og prioriteter, som er til størst gavn for medlemsstaterne. Det foreslås, at det europæiske kriminalpræventive netværk skal bistå Kommissionen med  at udvikle effektive politikker vedrø- rende forebyggelse af kriminalitet. I  den  forbindelse  bydes  et  initiativ  fra  Kommissionen  med  henblik  på  tilvejebringelse  af  et  i n- strument vedrørende indsamling, analyse og sammenligning af oplysninger om kriminalitet, ofre for  forbrydelser  og  de  respektive  udviklingstendenser  i  medlemsstaterne  velkommen.  Der  skal

- 12 - herved  anvendes  oplysninger  fra  nationale  statistikker  og  andre  former  for  informationer  efter fælles forståelse. Endelig anføres det, at det ved hjælp af administrative og andre foranstaltninger er vigtigt at be- skytte offentlige organisationer og private virksomheder mod organiseret kriminalitet, og at pri- vate/offentlige  partnerskaber  er  vigtige  redskaber.  Det  foreslås,  at  Kommissionen  i  2006  skal fremsætte forslag med dette formål. 2.3.  Styrkelse af retfærdighed (det strafferetlige og civilretlige samarbejde). 2.3.1. Beskyttelse af rettigheder og adgang til domstolene. 2.3.1.1. Beskyttelse af rettigheder. Inkorporeringen  af  EU’s  charter  om  grundlæggende  rettigheder  i  EU-forfatningstraktaten  og tiltrædelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil ifølge udkastet til arbejdspro- gram gøre EU og dets institutioner juridisk forpligtede til at sikre, at de grundlæggende rettighe- der ikke blot respekteres, men også fremmes aktivt inden for alle de områder, som er omfattet af EU’s aktiviteter. 2.3.1.2. Den Europæiske Unions Domstol. I udkastet til nyt arbejdsprogram anføres det, at Det Europæiske Råd skal understrege vigti ghe- den af Den Europæiske Unions Domstol på det forholdsvis nye område for frihed, sikkerhed og retfærdighed og udtrykke tilfredshed med, at EU-forfatningstraktaten i høj grad udvider domsto- lens beføjelser på området. Med  henblik  på  både  for  borgerne  i  EU  og  for  funktionen  af  området  f   or  frihed,  sikkerhed  og retfærdighed at sikre, at spørgsmål af lovmæssig karakter bliver besvaret hurtigt af do mstolen, er det efter udkastet til arbejdsprogram vigtigt at sikre, at domstolen er i stand til at svare hurtigt, således som der er lagt op til  i artikel III-369 i EU-forfatningstraktaten. I den forbindelse foreslås det, at det bør overvejes at etablere en mere formel løsning vedr ørende håndtering  af  præjudicielle  spørgsmål  inden  for  området  for  frihed,  sikkerhed  og  retfæ   rdighed, særligt ved at ændre domstolens statut efter proceduren i artikel III-381 i forfatningstraktaten. 2.3.2. Opbygning af tiltro og gensidig tillid.

- 13 - Retligt  samarbejde  i  både  strafferetlige  og  civilretlige  sager  kan  ifølge  udkastet  til  arbejdspr o- gram forbedres ved at styrke den gensidige tillid. I et udvidet EU skal gensidig tillid således være baseret på vished for, at alle borgere i EU har adgang til et retsvæsen af høj kvalitet. Med henblik på at lette gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse foreslås det, a  t der opbygges et system for tilvejebringelse af objektiv og uafhængig evaluering af kvaliteten af retfærdighed, som er foreneligt med de eksisterende europæiske mekanismer. Styrkelse af den gensidige tillid kræver ifølge udkastet til arbejdsprogram en udtrykkelig indsats med henblik på at forbedre den gensidige forståelse blandt de retlige myndigheder og i forhold til forskellige retssystemer. Det foreslås i den forbindelse, at EU skal støtte netværk for re tlige insti- tutioner og organisationer, navnlig netværket for dommerstanden. Udvekslingsprogrammer for retlige myndigheder vil lette samarbejdet og være med til at udvikle den gensidige tillid. Det foreslås, at EU -samarbejdet systematisk skal inddrages ved uddannelsen af retlige myndigheder. Kommissionen opfordres derfor til at forberede et forslag med det formål at skabe et effektivt europæisk uddannelsesnetværk for retlige myndigheder inden for såvel det civilretlige som det strafferetlige område, således som dette er forudsat i art  ikel III-269 og artikel III-270 i EU-forfatningstraktaten. 2.3.3. Strafferetligt samarbejde. Strafferetligt  samarbejde  skal  ifølge  udkastet  til  arbejdsprogram  gøres  simpelt  og  nemt  ved  at reducere  de  eksisterende  retlige  forhindringer,  ved  at  styrke  koordineringen  af  efterforsknin ger og ved eventuel koncentration af retsforfølgningen i sager, som berører mere end to medlemssta- ter. 2.3.3.1. Gensidig anerkendelse. Det  udstrakte  (eksisterende)  program  for  foranstaltninger  til  gennemførelse  af  princippet  om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser skal ifølge udkastet til arbejdsprogram fuldfø- res, og yderligere opmærksomhed skal rettes mod supplerende forslag i den sammenhæng, sær- ligt i forhold til anerkendelse af endelige afgørelser. Da den videre gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse er hjørnestenen i det retlige samarbejde, må dette arbejde ifølge udk a- stet  ledsages  af  udviklingen  af  fælles  standarder  for  processuelle  rettigheder  i  forbindelse  med strafferetlig forfølgning. I  den  forbindelse  foreslås  d et,  at  Rådet  inden  udgangen  af  2005  skal  vedtage  rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse. Endvidere foreslås det, at Kommissionen skal a nmo-

- 14 - des om senest i december 2004 at præsentere et forslag om gensidig adgang til nationale registre over straffedomme og rettighedsfrakendelser med henblik på vedtagelse i Rådet ved u  dgangen af 2005. 2.3.3.2. Tilnærmelse af lovgivningen. Det foreslås i udkastet til arbejdsprogram, at Det Europæiske Råd   – i overensstemmelse med den eksisterende og den kommende traktat – skal bekræfte, at tilnærmelse af den strafprocessuelle og materielle  strafferetlige  lovgivning  ikke  skal  ske  som  en  uafhængig  øvelse,  men  som  en  ledsa- gende foranstaltning i den udstrækning, det er nødvendigt for at lette det retlige samarbejde og den gensidige anerkendelse af retlige afgørelser i strafferetlige sager. Med henblik på at sikre en mere effektiv gennemførelse i den nationale lovgivning foreslås det, at  justits-  og  indenrigsministrene  i  Rådet  skal  være  ansvarlig  for  fastlæggelse   af  rammerne  for forbrydelser og straffe generelt. 2.3.3.3. Eurojust. Det  anføres  i  udkastet  til  arbejdsprogram,  at  en  effektiv  bekæmpelse  af  grænseoverskridende organiseret og anden alvorlig kriminalitet samt terrorisme forudsætter samarbejde og koordinati- on af efterforskningen og, når det er muligt, koncentrerede retsforfølgninger foretaget af E urojust i samarbejde med Europol. Ifølge udkastet til arbejdsprogram skal Det Europæiske Råd kraftigt opfordre medlemsstaterne til at gøre det muligt for Eurojus t at udføre sine opgaver ved: effektiv  gennemførelse  af  rådsbeslutningen  om  Eurojust  inden  udgangen  af  2004,  med særlig fokus på de retlige beføjelser, som tillægges deres nationale medlem, og sikre, at deres nationale kompetente myndigheder fuldt ud samarbejder med Eurojust. Det foreslås i den forbindelse, at Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen skal vedt   age en  europæisk  lov  om  Eurojust,  som  er  forudsat  i  EU-forfatningstraktaten  artikel  III-273,  efter ikrafttrædelsen af forfatningstraktaten dog ikke senere end den 1. januar 2008. Der skal herved tages højde for alle de opgaver, som er henlagt til Eurojust. Indtil da foreslås det, at Eurojusts funktion forbedres ved at fokusere på koordinationen af a  lvor- lige og komplekse sager, som berører mere end to medlemsstater. Det foreslås endvidere, at E u- rojust i sin årlige rapport til Rådet skal medtage resultaterne og kvaliteten (værdien) af Eurojusts

- 15 - samarbejde med medlemsstaterne, og at Eurojust skal gøre maksimal brug af samarbejdsaftalen med Europol. 2.3.4. Civilretligt samarbejde. 2.3.4.1. Indledning. Hjørnestenen i det hidtidige samarbejde på det civilretlige område inden for rammerne af T  am- merfors-konklusionerne har været princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i en anden medlemsstat. Samarbejdet har endvidere haft til formål at sikre bedre adgang til do m- stolene, ligesom der er taget skridt imod en vis indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civil- ret   med   henblik   på   at   fjerne   hindringer   for,   at   civile   retssager   forløber    tilfredsstillende. Det overordnede formål med udkastet til et nyt arbejdsprogram på det civilretlige område er, at grænserne mellem medlemslandene ikke længere skal udgøre en forhindring for sagsanlæg, løs- ning af konflikter vedrørende civilretlige spørgsmål eller fuldbyrdelse af afgørelser i civi lretlige sager. Det er tillige fremhævet i udkastet, at det civilretlige samarbejde kan forstærkes ved generelt at forøge  den  gensidige  tillid  mellem  medlemslandenes  retssystemer.  En  sådan  tillid  skal  baseres på, at alle europæiske borgere har adgang til et retssystem med et højt retssikkerhedsniveau. Der lægges i den forbindelse vægt på at udvikle en metode til undersøgelse af kvaliteten i ret ssy- stemerne, som skal være i overensstemmelse med de undersøgelsessystemer, der allerede findes. 2.3.4.2. Gensidig anerkendelse af afgørelser. Der er i udkastet til et nyt arbejdsprogram lagt op til, at det fortsatte arbejde med at gennemføre "Programmet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet  om gensidig an- erkendelse  af  retsafgørelser  på  det  civil -  og  handelsretlige  område",  som  blev  vedtaget  i  2001, skal være en hovedprioritet. I relation hertil er forslaget til en ny forordning om lovvalg i sager uden for kontrakt (ROM-II) og forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure samt ko m- mende foranstaltninger vedrørende lovvalg i kontrakt (ROM-I), alternativ konfliktløsning og en særlig procedure vedrørende småkrav nævnt som særskilte prioriteter. Der lægges endvidere op til en nøje vurdering af, hvordan de hidtidige fællesskabsretsakter vir- ker i praksis, således at resultatet heraf skal give det fornødne grundlag for at udarbejde nye fo r- anstaltninger.

- 16 - Der peges tillige på nødvendigheden af at forøge effektiviteten af de retsakter om gen sidig aner- kendelse, der allerede er vedtaget, og det foreslås at udarbejde standardprocedurer og sta ndard- dokumenter samt at udvikle minimumsstandarder for visse processuelle spørgsmål, f.eks. vedr ø- rende forkyndelse, sagsanlæg, udeblivelse, fuldbyrdelse og sagsomkostninger. Endelig  anmodes  Kommissionen  om  at  fremsætte  følgende  konkrete  forslag  på  det  familie -  og arveretlige område: Et   udkast   til   forordning   om   anerkendelse   og   fuldbyrdelse   af   afgørelse   om underholdspligt inden udgangen af 2005 En  grønbog  om  lovvalg  med  hensyn  til  arveretlige  spørgsmål  og  et  europæiske certfikat om arveret inden udgangen af 2005 En grønbog om lovvalg vedrørende ægtefællers formueforhold inden udgangen af 2006. Disse instrumenter skal efter udkastet være på plads inden  udgangen af 2011. Instrumenterne bør vedrøre  regler  om  international  privatret,  mens  der  ikke  skal  ske  en  harmonisering  af  centrale familieretlige  begreber  såsom  "familie"  og  "ægteskab".  Harmonisering  kan  alene  ske  som  en ledsageforanstaltning, i det omfang dette er nødvendigt for at fremme gensidig anerkendelse af afgørelser. 2.3.4.3. Udvidet samarbejde. Med  henblik  på  at  fremme  anvendelsen  af  retsakter  mv.,  der  involverer  grænseoverskridende samarbejde mellem retlige organer mv. i medlemsstaterne, bør der efter udkastet udpeges  "for- bindelsesdommere" i de enkelte medlemslande, ligesom Kommissionen opfordres til bl.a. at or- ganisere seminarer vedrørende den praktiske anvendelse af fællesskabsretten. 2.3.4.4.  Sikring  af  sammenhængen  i  og  forbedring  af  kvaliteten  af  fællesskabsretsakter. I  udkastet  fremhæves  endvidere  behovet  for  at  forbedre  kvaliteten  af  de  eksisterende  fælles- skabsregler bl.a. ved at afslutte arbejdet med at udvikle en fælles referenceramme for europæisk aftaleret.  Det  foreslås  desuden   at  udarbejde  et  valgfrit  instrument  med  standardvilkår  og  sta n- dardbetingelser for aftaler, som kan være til rådighed for virksomheder mv. inden for fæ llesska- bet. Endelig foreslås det at iværksætte foranstaltninger med henblik på, at Rådet fremover kan fo   re-

- 17 - tage en mere effektiv gennemgang af kvaliteten og sammenhængen i fællesskabsretsakter på det civilretlige område. 2.3.4.5. Den internationale retsorden. Kommissionen  og  Rådet  opfordres  i  udkastet  endelig  til  at  sikre  sammenhæng  mellem  fælle s- skabsretsakter og den øvrige internationale retsorden og til at indgå i et tættere samarbejde med internationale organisationer, som f.eks. Haagerkonferencen om International Privatret, ligesom Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonferencen bør afsluttes hurtigst muligt. 2.4.  Eksterne relationer. I udkastet til arbejdsprogram foreslås det, at Det Europæiske Råd skal anmode Kommissionen og Generalsekretariatet om i den første halvdel af 2006 at udfærdige en meddelelse om de eksterne aspekter ved EU’s politik om frihed, sikkerhed og retfærdighed. Meddelelsen skal være tæt rela- teret til de målsætninger, som er sat op i det flerårige arbejdsprogram, og tage allerede eksist  e- rende foranstaltninger på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed i betragtning. I medd  e- lelsen skal der efter forslaget være særlig opmærksomhed på relationerne med USA ve drørende bekæmpelse af terrorisme. 3. Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. Europa-Parlamentet har den 13. oktober 2004 haft en debat om fremtiden for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. 4. Høring. Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet  og  retningslinjer  for  fremtiden”,  der  som  nævnt  ovenfor  under  pkt.  1 bl.a. har dannet udgangspunkt for justits- og indenrigsministrenes hidtidige drøftelser af indhold og prioriteter i det kommende arbejdsprogram, har været sendt i høring hos følgende myndighe- der, organisationer mv.: Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for    Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig- foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko- nomisk kriminalitet, Statsadvokaten for særlige international straffesager, Politidirektøren i Kø- benhavn,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i

- 18 - Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Datati lsynet,  Amnesty  In- ternational,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Procesbevillingsnævnet,  HK  Landsklubben  Dan- marks Domstole, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amtsråd s- foreningen,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Kommune, Forbrugerombudsmanden,  Forbrugerrådet,  Finansrådet,  Realkr  editrådet,  Forsikring  &  Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndvær ksrådet, Bygg e- riets  Firkant,  Dansk  InkassoBrancheforening,  Danske  Entreprenører,  Liberale  Erhvervs  Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patent- agenters Forening, Danmarks Rederiforening,  Danske Speditører, Grundejernes  Landsorganisa- tion,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Specialarbejderforbundet  i Danmark,  Handels-  og  Kontorfunktionærernes  Forbund,  Det  Danske  Voldgiftsinstitut,  Vold- giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet , Foreningen af Registrerede Re- visorer,   IT-Brancheforeningen,   Danske   Finansieringsselskabers   Forening,   Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns  Byret,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigspolitichefen,  Rigs- advokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmæg- tigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsfo reningen af beskikkede advoka- ter,  Datatilsynet,  Amnesty  International,  Institut  for  Menneskerettigheder,  HK  Landsklubben Danmarks Domstole, Dansk Retspolitisk Forening, Kommunernes Landsforening, Forbrugerom- budsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkred  itrådet, HTS Intere sseorganisationen, Dansk Industri,  Dansk  Handel  &  Service,  Liberale  Erhvervs  Råd,  Danmarks  Rederiforening,  Grun d- ejernes  Landsorganisation,  Det  Danske  Voldgiftsinstitut,  Voldgiftsnævnet  for  Bygge-  og  An- lægsvirksomhed og Foreningen af Registrerede Revisorer. Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Dommerfuldmæg- tigforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Politidirektøren  i  København,  Politiforbundet  i  Dan- mark, Kommunernes Landsforening, Finansrådet, Realkreditrådet, Liberal  e Erhvervsråd, HK    Landsklubben    Danmarks    Domstole,    Forbrugerombudsmanden,    Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service, HTS Interesseorganisationen, Grundejernes Landsorganisation, Det  Danske  Voldgiftsinstitut,  Voldgiftsnævnet  for  Bygge-  og  Anlægsvirksomhed  og  For- eningen af Registrerede Revisorer har ikke haft bemærkninger til Kommissionens meddelelse for så vidt angår Justitsministeriets område. 4.1. Politimæssigt og strafferetligt samarbejde. 4.1.1. Generelle bemærkninger.

- 19 - Advokatrådet    har   peget   på   behovet   f or   at   sikre,   at   EU-retsakter   har   høj   lovkvalitet   og tilstrækkelig sammenhæng med eksisterende nationale lovgivning. Advokatrådet efterlyser en d- videre behovsanalyser i forbindelse med udarbejdelsen af nye regler i EU-regi. Institut for Menneskerettigheder har  oplyst,  at  Kommissionens  meddelelse,  således  som  den foreligger,  ikke  giver  instituttet  anledning  til  bemærkninger  af  menneskeretlig  karakter,  idet instituttet bemærker, at man går ud fra, at de retsakter, som meddelelsen lægger op til bør ve d- tages  fremover,  tager  højde  for  de  eventuelle  menneskeretlige  problemstillinger,  som  de  re- spektive politikområder måtte rummer. Amnesty International har særligt påpeget nødvendigheden af at etablere en arbejdsgruppe u n- der Rådet, som skal skabe et samlet overblik  over arbejdet med menneskerettigheder inden  for EU. Amnesty International har endvidere anbefalet, at der skabes klarere lovgivning og ens stan- darder i EU-medlemsstaterne, idet det er vigtigt for at sikre menneskerettighederne. Der er blandt andet behov for at skabe klarere linjer for, hvordan børn under den kriminelle lavalder skal be- handles  i  retssystemet,  samt  klarere  standarder  for  varetægtsfængsling.  Det  anføres  endelig,  at det er vigtigt at sikre, at kampen mod terrorisme ikke fører til brud på mennes kerettighederne. 4.1.2. Gennemførelse og evaluering. Rigsadvokaten har bemærket, at han generelt finder, at det bør være et grundprincip for et frem- tidigt arbejdsprogram, at man i første række fokuserer på implementering og evaluering af eks i- sterende  retlige  instrumenter  og  på  at  styrke  arbejdet  i  eksisterende  institutioner  og  strukt urer frem for at søge at få gennemført nye tiltag, hvis virkninger ofte vil være usikre, og hvis forhan d- ling og effektive implementering ofte vil ligge et betydeligt antal år  frem i tiden. I den forbindel- se peger rigsadvokaten også på betydningen af, at der arbejdes målrettet med integr   ationen af de nye medlemslande i det eksisterende samarbejde. Rigspolitichefen kan tilslutte sig, at der satses på en effektiv gennemførelse  og evaluering af de hidtidige beslutninger på området. Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig Rigspolitiche- fens bemærkninger. 4.1.3. Informationsudveksling. Rigsadvokaten anfører, at hensigtsmæssigheden af et ”europæisk strafferegister” nøje bør over- vejes. Der er  efter rigsadvokatens opfattelse næppe tvivl om, at en smidig informationsudveks- ling mellem medlemsstaterne om strafferetlige afgørelser er nødvendig  af de i meddelelsen an-

- 20 - førte grunde, men dette mål kan  formentligt også opnås på andre måder end gennem et egen    tligt centralt strafferegister, hvis oprettelse og vedligeholdelse må anses for overordentligt ressourc e- krævende, og som vil give anledning til en række rets- og datasikkerhedsmæssige overvejelser. Rigspolitichefen finder, at der er behov for at styrke informationsudvekslingen. Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig rigspolitiche- fens bemærkninger. Datatilsynet har bl.a. anført, at der bør træffes beslutning om formålet med SIS II (anden g ene- ration   af   Schengen-Informationssystemet)   inden   juridiske,   tekniske    og   funktionsmæssige spørgsmål søges fastlagt. Datatilsynet har endvidere bemærket, at der ikke bør ske samme nlæg- ning  af  de  forskellige  informationssystemer,  som  allerede  findes  inden  for  tredje  søjle  (politi- mæssigt og retligt samarbejde). Den øgede udveksling af informationer inden for det politimæs- sige  og  retlige  samarbejde  aktualiserer  imidlertid  efter  Datatilsynets  opfattelse  behovet  for  at overveje et generelt og opdateret databeskyttelsesretligt instrument på området. Datatilsynet anfører endvidere, at Kommissionens forslag om etablering af et ”europæisk straffe- register” for at undgå dobbelt strafforfølgning eller for at kunne lægge vægt på eventuelle   tidli- gere domfældelser i forbindelse med udmåling af straffen ved en ny forseelse (spørgsmålet om gentagelsesvirkning)  forekommer  meget  vidtgående  og  ikke  umiddelbart  i  overensstemme lse med  proportionalitetsprincippet.  Datatilsynet  finder,  at  det  vil  være  vanskeligt,  hvis  alle  politi- myndigheder i alle medlemsstater vil skulle have adgang til et sådan register. Efter Datatilsynets opfattelse bør man søge at udnytte de eksisterende rammer for informations- udveksling,  under  behørig  hensyntagen  til  de  oprettede  systemers  formål  mv.,  inden  man  tager initiativ til at etablere nye informationsudvekslingssystemer. Dansk Retspolitisk Forening har  bl.a.  bemærket,  at  skabelse  af  en  retlig  ramme  for  forbedret informationsudveksling  mellem medlemsstaternes retshåndhæven de myndigheder og regulering af  disse  myndigheders  adgang  til  forskellige  informationskilder  bør  ske  under  fuld  respekt  for princippet om privatlivets fred og individets integritet. 4.1.4. Politisamarbejde - herunder Europol. Rigspolitichefen finder, at styrkelse af den operative samarbejdskapacitet mellem medlemssta- ternes retshåndhævende  myndigheder bør sker  gennem en bedre udnyttelse af de allerede eks i- sterende instrumenter og samarbejdsmekanismer. Rigspolitichefen finder endvidere, at Europols rolle kan styrkes ved i første omgang at lægge vægt på den tekniske gennemførelse af E uropols

- 21 - informationssystem, som må anses for  en afgørende forudsætning for en  effektiv info rmations- udveksling  til  og  via  Europol.  Rigspolitichefen  henleder  endvidere  opmærksomheden  finansie- ringen af Europol. Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig Rigspolitiche- fens bemærkninger. 4.1.5. Forebyggelse. Rigspolitichefen har oplyst, at Det Kriminalpræventive Råds Sekretariat under Rigspoliti chefen fuldt ud kan tilslutte sig den indsats i forhold til forebyggelse af den generelle kriminalitet, som beskrives i Kommissionens meddelelse under pkt. 2.11., andet afsnit. Rigspolitichefen har endvidere bemærket, at man kan støtte, at EU’s fremtidige narkotikastrategi baseres på en for tsættelse af den hidtidige strategi. Foreningen af Politimestre i Danmark har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig Rigspolitiche- fens bemærkninger. Dansk  Retspolitisk  Forening  har  peget  på,  at  sociale,  herunder  udda nnelses-  og  beskæftigel- sesmæssige aspekter, som efter foreningens opfattelse er afgørende for en reel præventiv effekt, mangler i relation til overvejelserne om forebyggelse af kriminalitet. 4.1.6. Gensidig anerkendelse. Rigsadvokaten  kan  tilslutte  sig,  at  princippet  om  gensidig  anerkendelse  fortsat  bør  være  en hjørnesten på det strafferetlige område. Politifuldmægtigforeningen har i relation til Kommissionens overvejelser om gennemførelse af et  enhedsinstrument,  der  gradvist  erstatter  hele  det  eksisterende  system  for  gensidig  retshjælp, anført, at det forekommer uklart, hvad dette instrument nærmere indebærer. Politifuldmægtigfor- eningen har derfor i denne sammenhæng alene fundet anledning til at understrege, at den enkelte borgers tillid til retshåndhæv elsessystemet i meget høj grad bygger på, at borg eren forstår eller har mulighed for at forstå systemets opbygning samt dets aktører. Dette fo rdrer efter foreningens opfattelse, at det er danske retshåndhævende institutioner, som borg eren umiddelbart har kontakt med, også selv om en sag har relationer til en a nden EU-medlemsstat. Advokatrådet  anfører, at der i lyset af anvendelsen af gensidig anerkendelse som hjørnestenen i samarbejdet  på  det  strafferetlige  område  er  behov  for  at  gennemføre  regler,  som  kan    sikre  en

- 22 - generel og høj beskyttelse af sigtede og tiltaltes  rettigheder. Efter Advokatrådets opfattelse  bør det sikres, at princippet om gensidig anerkendelse udformes således, at der ikke opstår tilfæ  lde, hvor en person, der opholder sig i Danmark, af danske myndigheder udsættes for væsentlige ind- greb på grundlag af retsanmodninger, som er udstedt uden iagttagelse af retssikkerhed sgarantier svarende til de, der findes i dansk ret. Landsforeningen af beskikkede advokater henviser til, at foreningen tidligere har udtrykt be- tænkeligheder i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af straffe samt gensidige oplysninger om afgørelser i straffesager. 4.1.7. Tilnærmelse af lovgivningen. Advokatrådet   anfører bl.a., at harmonisering eller tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på det strafferetlige område i givet fald bør gennemføres på baggrund af særdeles grund   ige over- vejelser med henblik på at hindre, at en række velfungerende retssystemer forringes som følge af bestræbelserne på at tilnærme l ovgivningen. Det er i den forbindelse særdeles væsentligt, at lov- givningen i givet fald udformes med størst mulig klarhed og sammenhæng. Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  har  udtrykt  betænkeligheder  ved  fastsættelse  af mindstesanktioner og endvidere henvist til, at der er risiko for skævvridning af medlemsstaternes nationale  retssystemer,  hvis  man  ved  den  tiltagende  EU-harmonisering  ikke  er  opmærksom  på den indre sammenhæng i de forskellige nationale retssystemer. 4.1.8. Eurojust – herunder europæisk anklagemyndighed. Rigsadvokaten kan tilslutte sig, at Eurojusts rolle styrkes. Med hensyn til spørgsmålet om eta b- lering  af  en  europæisk  anklagemyndighed  kan  rigsadvokaten  henholde  sig  til  den  betydelige skepsis over for etablering af en europæisk anklagemyndighed, som der fra dansk side tidligere er  givet  udtryk  for.  Rigsadvokaten  bemærker  i  den  forbindelse,  at  det  forekommer  ham  tvivl- somt,  om  en  europæisk  anklagemyndighed  isoleret  set  vil  have  betydning  for  kriminalitetsbe- kæmpelsen og henviser til, at der ofte er tale om meget bevistunge sager, der kræver mange poli- tiressourcer.  Prioritering,  tilskæring  mv.  sker  under  hensyntagen  til  den  ressourcefordeling,  der nationalt ønskes på det strafferetlige område (for så vidt angår offentlige midler med samme b    e- skyttelse af EU’s økonomiske interesser som af de rent nationale). Dertil kommer, at flere af de involverede ofte er fra lande uden for EU. Rigsadvokaten anfører endvidere, at det kan overvejes i et fremtidigt arbejdsprogram at inddrage anklagemyndigheden  i  de  enkelte  stater  mere  aktivt  i  EU-samarbejdet,  ikke  kun  gennem  Euro- just, men også ved at skabe og styrke samarbejdsstrukturer, der bredt inddrager anklag emyndig-

- 23 - hedens personale, og som kan være med til at sætte fokus på EU -samarbejdets relevans for prak- tikere i det daglige arbejde. Datatilsynet  finder,  at  udvidelse  af  Eurojusts  mandat  (placering  af  Eurojust  i  centrum  for  den europæiske politik på det strafferetlige området) i givet fald ikke bør ske, før de sikkerhedsre  gler (foranstaltninger til sikring af beskyttelsesniveauet for personoplysninger), der er forudsat i for- bindelse med Rådets afgørelse om oprettelse af E urojust, er på plads. 4.2. Civilretligt samarbejde. Advokatrådet   kan  tilslutte  sig,  at  det  civilretlige  samarbejde  udvides  på  området    for  gensidig anerkendelse af civilretlige afgørelser, således at der fokuseres på områder, hvor der endnu ikke findes fællesskabsregler, f.eks. international familie- og arveret. Med  hensyn  til  samarbejdet  inden  for  europæisk  aftaleret  fremhæver  Advokatrådet,  at  det  må antages at kræve særlig stor grundighed at harmonisere materiel lovgivning i de 25 medlemssta- ter.  Advokatrådet  peger  på,  at  etableringen  af  fælleseuropæiske  regler  om  f.eks.  aftaleret  for dansk rets vedkommende vil indebære ændringer i de lovkomplekser, som i dag danner et vel- fungerende  og  indarbejdet  fundament  for  hele  den  danske  formueretlige  regulering.  Sådanne ændringer  bør  efter  Advokatrådets  opfattelse  ske  med  stor  varsomhed  og  efter  et  grundigt  lo v- forberedende  arbejde,  der  skal  gøre  det  muligt  at  sikre  en  ensartet,  logisk  og  forudberegnelig anvendelse af reglerne i praksis. Advokatrådet peger endvidere på vigtigheden af, at der sikres en indre sammenhæng mellem de foreslåede  regler,  samt  at  reglerne  er  affattet  i  et  forståeligt  og  beg  rebsmæssigt  entydigt  sprog. Advokatrådet  finder  det  tillige  afgørende,  at  reglerne  administreres  ensartet  i  medlem sstaterne. Advokatrådet finder det derfor vigtigt at pege på risikoen for, at gennemførelse af fælles regler til hel eller delvis afløsning af nationale regler vil indebære så store problemer både administr  a- tivt og i relation til fortolkning af reglerne, at der er risiko for, at formålet bag de fælles europæ i- ske regler ikke bliver opfyldt. I  forbindelse  med  det  omfattende  og  grundige  forberedende  arbejde,  der  efter  Advokatrådets opfattelse kræves med henblik på at opnå en EU  -lovgivning af høj kvalitet, navnlig i relation til harmonisering af materielle regler, foreslår Advokatrådet, at arbejdet sker med deltagelse af e  r- farne jurister til at sikre sammenhæng og kvalitet i den enkelte retsakt. Danmarks Rederiforening bemærker, at der på søfartsområdet ikke er behov for et fælle  sskabs- initiativ i retning af harmonisering af europæisk aftaleret. I stedet foretrækker Rederiforeningen initiativer på i nternationalt plan.

- 24 - Dansk Industri finder de initiativer, der er foreslået, overordnet hensigtsmæssige, og  anfører i den forbindelse, at det danske forbehold er uholdbart. Grundejernes Landsorganisation støtter arbejdet mod at indføre en europæisk småsag sproces samt et direktivforslag, der kan fremme mægling. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde. Formandskabets  udkast  til  arbejdsprogram  har  ikke  været  drøftet  i  Specialudvalget  for  politi- mæssigt  og  retligt  samarbejde.  Kommissionens  meddelelse  om  ”Et  område  med  frihed,  sikke r- hed  og  retfærdighed:  Status  over  Tammerfors-programmet  og  retningslinjer  for  fremtiden”  har været drøftet i udvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet. Formandskabets   udkast   til   arbejdsprogram   vurderes   ikke   som   sådan   at   give   anledning   til spørgsmål i forhold til su bsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Et nyt arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggende r vil ikke i sig selv have lov- givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der efterfølgende som led i gennemførelse af programmet bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive nærmere. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Et grundnotat om Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og re tfær- dighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden” blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 2. august 2004. Et aktuelt notat om Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og re tfær- dighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden” blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anli ggender) den 19. juli 2004.