Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 3. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1661/1-0079 Dok.: CDH22175 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt  over  aktuelle  notater vedrørende  de  sager  inden  for  Justitsministeriets  ansvars- område,  der  forventes  behandlet  på  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)     den  19.  no- vember 2004. Side: 3-6 Dagsordenspunkt 1 Status for EU’s indsats mod terrorisme 7-13 Dagsordenspunkt 2 Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af op- lysninger  og  efterretninger  mellem  medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, navnlig med he nsyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger 14-16 Dagsordenspunkt 3 Kommissionens   evaluering   af   EU’s   narkotikastrategi og –handlingsplan for 2000-2004 17-19 Dagsordenspunkt 4 Rådskonklusioner   om   styrkelse   af   det   operationelle politisamarbejde inden for EU 20-33 Dagsordenspunkt 5 Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik 34-36 Dagsordenspunkt 6 Forberedelse  af  ministermøde  (retlige  og  indre  anlig- gender) med det vestlige Balkan, 3. december 2004 37-38 Dagsordenspunkt 7 Trusselsvurdering  vedrørende  terrorisme  for  2.  halvår 2004 39-40 Dagsordenspunkt 8 Opdatering  af  liste  over  terroristorganisationer  til  brug for de retshåndhævende myndigheders sa marbejde 41-42 Dagsordenspunkt 9 Åben trusselsvurdering vedrørende terrorisme for o  kto- ber 2003 – september 2004 43-44 Dagsordenspunkt 10 Europols   rapport   om   trusselsvurderingen   vedrørende terrorisme 45-46 Dagsordenspunkt 11 Rådskonklusioner vedrørende procedurerne for o pfølg- ning   på   den   årlige   situationsrapport   om   o  rganiseret kriminalitet i EU 47-48 Dagsordenspunkt 12 Rådskonklusioner  vedrørende   en  alternativ  strategi  til

- 2 - bekæmpelse af organiseret kriminalitet 49-50 Dagsordenspunkt 13 Rådskonklusioner om udformning  af  et strategisk ko n- cept  med  henblik  på  bekæmpelse  af  grænseoverskr i- dende kriminalitet på EU -plan 51-53 Dagsordenspunkt 14 Rådskonklusioner   om  evalueringsrapporten  for  2001– 2004   vedrørende   det   europæiske   kriminalpræventive netværk 54-55 Dagsordenspunkt 15 Rådskonklusioner vedrørende d et europæiske kriminal- præventive netværk  – årsrapport for 2003 56-58 Dagsordenspunkt 16 Rådskonklusioner    ved rørende    et    nyt    program    for Schengen-evalueringer 59-61 Dagsordenspunkt 17 Budget for SISNET i 2005

- 3 - Dagsordenspunkt 1: Status for EU’s indsats mod terrorisme Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Baggrund På baggrund af terrorangrebene i  Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en e  rklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme. I  erklæringen  opfordrede  Det  Europæiske  Råd  Rådet  (retlige  og  indre  anliggender)  til    i  samar- bejde  med  generalsekretæren/den  højtstående  repræsentant  Javier  Solana  og  Ko mmissionen  at aflægge en statusrapport til Det Europæiske Råd i juni 2004 om gennemførelse af de fora nstalt- ninger, der er nævnt i erklæringen. Som led i opfølgningen på De t Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 har bekæ mpelse af terrorisme været på dagsordenen på alle efterfølgende møder i Rådet (retlige og indre anli   ggen- der), idet Rådet i den forbindelse især har drøftet status for gennemførelsen af de enkelte eleme n- ter i erklæringen. Som opfølgning på disse drøftelser vedtog stats - og regeringscheferne på mødet i Det Europæ i- ske Råd den 17. -18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske  Råd  besluttede  samtidig  fremover  at  se   nærmere  på  gennemførelsen  af  han dlings- planen to gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i d   ecember 2004. På denne baggrund orienterede formandskabet Rådet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme. På rådsmødet (  retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004 orienterede formandska- bet,  kommissionen  og  EU´s  antiterror-koordinator  om  status  for  gennemførelsen  af  handlings- planen for EU’s indsats mod terrorisme. Kommissionen præsenterede i øvrigt fire nye meddelel- ser om bekæmpelse af terrorisme. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes formandskabet på ny at orientere om status for gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terroris- me. 2. Indhold

- 4 - Handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme EU’s indsats i kampen mod terrorisme har siden terrorangrebene den 11. september 2001 navnlig været baseret på Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner a  f 20. september 2001, den handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog den 21. se ptember 2001 og den dertil knyttede køreplan, som løbende er opdateret. Som det fremgår af pkt. 1 ovenfor, godkendte Det Europæiske Råd senest på mødet den 17.   -18. juni 2004 en ny, opdateret handlingsplan. Den gældende handlingsplan udgør en skematisk oversigt over de retlige og operationelle foran- staltninger,  der  allerede  er  vedtaget  eller  fremsat  forslag  om,  samt  foranstaltninger,  som  hen- holdsvis Det Europæiske Råd og Kommi ssionen har besluttet, at der skal fremsættes forslag om. Den  skematiske  oversigt  er  udarbejdet  på  baggrund  af  den  oprindelige  k øreplan  fra  2001  med senere ændringer, og er navnlig baseret på de foranstaltninger, der indgår i Det Europæ  iske Råds erklæring af 25. marts 2004. Oversigten  er  inddelt  i  overensstemmelse  med  de  strategiske  målsætninger,  som  indgår  i  Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 og indeholder således en række afsnit om fora  n- staltninger,  der  skal  sikre  en  styrket  international  indsats  for  bekæmpelse  af  terrorisme.  Hand- lingsplanen indeholder på denne baggrund følgende overordnede målsæ  tninger: Hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske ressourcer. Sikre fuld udnyttelse af kapaciteten både inden for EU’s forskel lige instanser og i med- lemsstaterne  for  at  afsløre,  efterforske  og  retsforfølge  terroristaktiviteter  og  forebygge terrorangreb. Sikre beskyttelse af den internationale transport og af effektive grænsekontrolordninger. Forbedre EU’s og medlemsstaternes hånd tering af følgerne af et eventuelt terrorangreb. Forbedre håndteringen af de faktorer, der bidrager til støtte for og rekruttering til te rro- risme. Sikre  målrettede  aktioner  som  led  i  EU’s  eksterne  forbindelser  med  visse  tredjelande, hvor kapaciteten eller indsatsen med hensyn til bekæmpelse af terrorisme bør styrkes. Sikre  gennemførelsen  i  medlemsstaterne  af  en  række  centrale  instrumenter  inden  for rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Styrke  det  operationelle  samarbejde  mellem  medlemsstaternes  retshåndhævende  my n- digheder. Styrke af Europol og Eurojust.

- 5 - Sikre en integrering af en efterretningskapacitet i Rådet s Generalsekretariat, herunder en styrkelse af arbejdsstrukturerne i Rådet. Herudover indeholder handlingsplanen en række prioritetsområder, som der snarest skal arbe jdes videre med, ligesom handlingsplanen indeholder en række nærmere fastsatte frister for en række konkrete forslag, som Rådet bør nå til eni  ghed om. Handlingsplanen  omhandler  endvidere  styrkelse  af  samarbejdet  om  civilbeskyttelse  og  endelig betydningen  af  en  integreret  tilgang  til  terrorbekæmpelsen  samt  betydningen  af  solidaritet  og internationalt samarbejde. 3. Europa-Parlamentet Sagen  har  ikke  som  sådan  været  forelagt  for  Europa -Parlamentet.  Formandskabet  forventes  i overensstemmelse  med  Rådets  afgørelse  af  28.  november  2002  om   indførelse  af  en  ordning  til evaluering  af  retssystemerne  og  deres  nationale  anvendelse  i  bekæmpelsen  af  terrorisme  ved afslutningen af den første evalueringsrunde at orientere Europa-Parlamentet om gennemførelsen af evalueringsordningen, ligesom formandskabet  løbende orienterer Parlamentet om gennemfø- relsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sama r- bejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Implementering af  de  enkelte  dele  af  handlingsplanen  for  EU’s  indsats  mod  terrorisme  kan  have  lovgivnings- mæssige og/eller statsfinansielle konsekvenser.

- 6 - 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Et  aktuelt  notat  om  bekæmpelse  af  terrorisme  blev  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg  og Retsudvalg den 18. marts 2004 forud for det ekstraordinære rådsmøde (re tlige og indre anliggen- der) den 19. marts 2004. Endvidere blev et udkast til Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrori sme over- sendt  til  Folketingets  Europaudvalg  den  23.  marts  2004  og  til  Folketingets  Retsudvalg  den  24. marts 2004. Et revideret senere udkast til erklæring blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. marts 2004. Et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrori  sme blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (re t- lige og indre anliggender) den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004. Endvidere blev et aktuelt notat om opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 17.  -18. juni 2004 om bekæmpelse af terrorisme oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004. Et aktuelt notat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt til Folketingets Euro- paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet  (retlige og indre anliggender) den 25. og 26. okto- ber 2004. Rådsafgørelsen om en ordning for evaluering af retssystemerne og deres nationale anve ndelse i bekæmpelsen  af  terrorisme  er  tidligere  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  og  Retsudvalg, senest blev et aktuelt notat om rådsafgørelsen oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (re  tli- ge og indre anliggender) den 28. november 2002. Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og ef- terretninger  mellem  medlemsstaternes  retshåndhævende  myndigheder,  navnlig  med  he n- syn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger Nyt notat. 1. Baggrund

- 7 - På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen (punkt 5 a) på læg- ges Rådet bl.a. at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forenkle udvek slingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigh eder. I lyset heraf har Sverige den 4. juni 2004 fremsat forslag til en rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndh ævende myn- digheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger. Om baggrunden for det fremsatte forslag anføres det i de ledsagende bemærkninger, at de rets- håndhævende myndigheders evne til at samarbejde om bekæmpelsen af kriminalitet og terr oris- me i vid udstrækning er  afhængig  af, om de kan  indhente og udveksle oplysninger og efterret- ninger i tide. Praktiske erfaringer viser imidlertid, at det alt for ofte er for besværligt, tager for lang tid eller i nogle tilfælde endog er umuligt at indhente relevante og nødvendige oplysninger eller efterretninger fra andre medlemsstater.   Den  væsentligste  årsag  til  dette  er  ifølge  forslaget,  at  medlemsstaternes  nationale  lovgi vning, administrative strukturer og vilkår for indsamling og udveksling af oplysninger og efterretni nger på internationalt plan er forskellige.  Der findes derfor behov for at skabe en fælles retlig ramme for udveksling af oplysninger og efterretninger, der gælder for alle nationale myndigheder med retshåndhævelsesfunkt ioner. Forslaget forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på det  s møde den 19. november 2004 med henblik på en overordnet politisk drøftelse, herunder formentlig navnlig af spørgsm å- let om, hvorvidt forslaget bør omfatte judicielle myndigheder, således at sådan  -ne myndigheder pålægges en pligt til at udveksle oplysninge r til brug for strafferetlige efterforskninger. 2. Indhold Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 30, stk. 1, litra a og b (om fælles handling vedrørende politisamarbejde i form af operativt samarbej- de  og  behandling  mv.  af  personoplysninger)  og  artikel  34,  stk.  2,  litra  b  (om  indbyrdes  tilnær- melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser gennem vedtagelse af rammeaf- gørelser). Artikel 1 fastslår, at rammeafgørelsens formål er at fastsætte   regler for, hvordan de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne effektivt og hurtigt kan udveksle eksist erende oplysninger  og  efterretninger  med  henblik  på  kriminalefterforskninger  og  kriminalefte rretning- soperationer vedrørende alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger.

- 8 - Rammeafgørelsen  berører  ikke  gunstigere  bestemmelser  i  national  lovgivning,  bilaterale  eller multilaterale  aftaler  eller  ordninger  mellem  medlemsstaterne  eller  mellem  medlemsstaterne  og tredjelande, og den griber ikke ind i Den Europæiske Unions instrumenter vedrørende gensidig retshjælp eller gensidig anerkendelse af retsafgørelser i straffesager. Det bemærkes i den forbin- delse, at Kommissionen har fremsat forslag til rammeafgørelse om en europæisk bevissikrings- kendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager (KOM(2003) 688  endelig).  Et  grundnotat  vedrørende  dette  forslag  er  sendt  til  Folketingets  Europaudvalg  og Retsudvalg henholdsvis den 19. juli og den 15. juli 2004. Forslaget  pålægger  ikke  medlemsstaterne  nogen  pligt  til  at  indsamle  eller  opbevare  bestemte ”oplysninger eller efterretninger” alene med det formål at meddele dem til de kompetente ret s- håndhævende myndigheder i andre medlem sstater.   Forslaget pålægger endvidere  ikke medlemsstaterne nogen pligt til at meddele oplysninger eller efterretninger,  der  skal  anvendes  som  bevismateriale  ved  en  retlig  myndighed  og  giver  heller ikke  ret  til  at  anvende  sådanne  oplysninger  og  efterretninger  til  dette  formål.  Hvis  u  dvekslede informationer ønskes anvendt som bevismateriale i en straffesag, skal den meddelende stat sam- tykke hertil. Begreberne ”kriminalefterforskning”, ”kriminalefterretningsoperation” og ”oplysninger og efter- retninger” er defineret i forslagets artikel 2. Ved  ”kriminalefterforskning”  forstås   en  retlig  ramme,  inden  for  hvilken  de  kompetente  rets- håndhævende  myndigheder  eller  retlige  myndigheder,  herunder  anklagemyndigheder,  træ ffer foranstaltninger med henblik på at fastslå og identificere kendsgerninger, mistæn  kte og omstæn- digheder i forbindelse med en eller flere identificerede konkrete strafbare handlinger. ”Kriminalefterretningsoperation” defineres som en retlig ramme, der  endnu ikke er nået til kr i- minalefterforskningsstadiet,  som  overvåges  og  kontrolleres  a f  retlige  myndigheder,  herunder anklagemyndigheder, og inden for hvilken en kompetent retshåndhævende myndighed i he nhold til national lovgivning har beføjelse til at indsamle, behandle og analysere oplysninger om kri- minalitet eller kriminelle aktiviteter, med det formål at fastslå, om der er eller kan være begået konkrete strafbare handlinger. ”Oplysninger  og  efterretninger”  defineres  bredt,  og  udtrykket  omfatter  således  enhver  form  for information,  som  de  kompetente  retshåndhævende  myndigheder  besidder   eller  har  adgang  til uden brug af tvangsindgreb. Betydningen heraf er præciseret ved en opregning af en række ek- sempler på informationer, som er omfattet af begrebet.

- 9 - Herudover indeholder forslaget en definition af begrebet ”kompetent retshåndhævende my ndig- hed”, hvorved forstås en  national politimyndighed, toldmyndighed eller anden myndighed, der i henhold til national lovgivning har beføjelse til at afsløre, forebygge og efterforske lovovertræ- delser og kriminelle  aktiviteter, udøve myndighed og foretage tvangsindgreb i  forbindelse med sådanne  handlinger.  Judicielle  myndigheder  (dvs.  anklagemyndighed  og  domstole)  anses,  som retshåndhævende myndigheder, hvis de besidder eller har adgang til informationer eller e fterret- ninger af efterforskningsmæssig relevans. Efter artikel 3 kan udveksling af informationer kun finde sted vedrørende lovovertrædelser, der i den anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller  en anden  frihedsberøvende for- anstaltning  af  en  maksimal  varighed  på  mindst  tolv  m å neder.  Medlemsstaterne  kan  bilateralt beslutte at anvende procedurerne i rammeafgørelsen på et bredere grundlag. Medlemsstaterne skal efter artikel 4  sikre, at oplysninger og efterretninger, som de kompetente retshåndhævende  myndigheder  besidder  eller  har  adgang  ti l  uden  brug  af  tvangsindgreb,  kan meddeles  de  kompetente  retshåndhævende  myndigheder  i  andre  medlemsstater  i  overensste m- melse med rammeafgørelsen. Betingelserne for at meddele oplysninger og efterretninger til de andre medlemsstaters retshån d- hævende myndigheder må ikke være strengere end de betingelser, der gæ lder nationalt for med- delelse af og anmodning om oplysninger og efterretninger. Oplysninger  og  efterretninger  meddeles  efter  anmodning  fra  en  kompetent  retshåndh ævende myndighed, der handler inden for rammer fastsat i den nationale lovgivning, og som foretager en kriminalefterforskning eller en kriminalefterretningsoperation. I henhold til artikel 4 a skal oplysninger og efterretninger altid meddeles hurtigst muligt og i så vidt muligt omfang inden for den ønskede frist. Såfremt oplysningerne eller efterretni ngerne ikke kan meddeles inden for den ønskede frist, skal den kompetente retshåndhævende myndi ghed, der har  modtaget  en  anmodning  om  oplysninger  eller  efterretninger,  meddele,  hvor  lang  tid  det  vil tage at efterkomme anmodningen. Medlemsstaterne skal indføre procedurer, som sætter dem i stand til at besvare anmodninger om oplysninger og efterretninger inden for højst 12 timer, hvis sagen drejer sig om en lovovertrædel- se, som er omfattet af en opstillet positiv-liste. Positiv-listen svarer som udgangspunkt til hvad, der følger af allerede vedtagne rammeafgørelser inden  for  området  for  gensidig  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  strafferetlige  afgøre lser.  Den

- 10 - omfatter således bl.a. terrorisme, mennesk ehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornogra- fi,  ulovlig  handel  med  narkotika,  ulovlig  handel  med  våben,  bestikkelse,  svig,  hvi dvaskning, falskmøntneri,  miljøkriminalitet,  menneskesmugling,  manddrab,  racisme,  bortførelse  og  bedra- geri. Listen er dog på nogle punkter udvidet, idet den bl.a. også omfatter   visse typer færdselsfor- seelser,  trusler  og  voldshandlinger  mod  personer,  hærværk,  smugling  af  varer,  overtrædelse  af intellektuelle ejendomsrettigheder og tortur. Hvis  den  anmodende  stat  giver  udtryk  for,  at  den  ønsker  at  få  oplysningerne  hurtigere  (end  de fastsatte tidsfrister), skal den anmodede stat gøre sit bedste for at besvare anmodningen hurtigt. I henhold til artikel 5 kan de kompetente myndigheder kun anmode om oplysninger, hvis der er grund til at tro, at der findes relevante oplysninger og efterretninger i den pågældende me dlems- stat. Der må ikke anmodes om flere oplysninger eller fastsættes strammere tid sfrister end, hvad der er nødvendigt i det konkrete tilfælde. Ifølge artikel 6 kan oplysninger om personer kun udveksles, hvis  den  pågældende  person  er  mistænkt  for  at  have  begået  eller  medvirket  ved  en lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, eller den pågældende person på grundlag af kriminalefterretninger  eller  andre  indicier  kan  tænkes  at  begå  eller  medvirke  ved  en lovovertrædelse eller en  kriminel aktivitet, der i overensstemmelse med national lov- givning i den anmodende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden fri- hedsberøvende  foranstaltning  af  en  maksimal  varighed  på  mindst  tolv  måneder  (se herved artikel 3), eller hvis  udvekslingen  er  nødvendig  for  at  bidrage  til  afsløring,  forebyggelse  eller  efter- forskning af en af de forbrydelser eller kriminelle aktiviteter, der er opregnet på p osi- tiv-listen (se herved artikel 4 a). Udveksling af oplysninger og efterretninger kan endvidere finde sted med henblik på identif ika- tion af personer, der falder ind under de ovennævnte kategorier. Det fremgår af  artikel 7, at udveksling af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaterne kan  finde  sted  via  SIRENE-kontorerne,  de  nationale  Europol-enheder,  de  centrale  toldenheder eller inden for en hvilken som helst anden ramme, der er indført på bilateralt eller multil ateralt niveau.

- 11 - Medlemsstaterne kan endvidere fra sag til sag eller generelt beslutte, at anvende andre kommu- nikationskanaler, som f.eks. forbindelsesofficerer eller direkte udveksling mellem nationale eller lokale retshåndhævende myndigheder. Oplysninger eller efterretninger, der ikke udveksles via de nationale Europol-enheder, skal  også meddeles Europol i overensstemmelse med Europol-konventionen, hvis informationsudvekslin- gen angår en lovovertrædelse eller en kriminel aktivitet, der ligger inden for E uropols mandat. Artikel  8  omhandler  spontan  udveksling  af  oplysninger  og  efterretninger.  Ifølge  bestemmelsen skal de kompetente retshåndhævende myndigheder på eget initiativ meddele oplysninger og e  f- terretninger til retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater, hvis der er fakt uelle grun- de til at tro, at de vil kunne bidrage til afsløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertræ- delser  eller  kriminelle  aktiviteter,  der  omfatter  de  lovovertrædelser,  der  er  omfattet  af  positiv- listen i artikel 4 a. Pligten til at meddele oplysninger og efterretninger er begrænset til de tilfæl- de, hvor det skønnes relevant og nødvendigt for at kunne afsløre, forebygge eller efterforske den pågældende lovove rtrædelse eller kriminelle aktivitet. Artikel 9 bestemmer, at der ved udveksling af information efter rammeafgørelsen skal anvendes regler og standarder for databeskyttelse, som svarer til dem, der gælder ved udveksling af oplys- ninger og efterretninger via SIRENE-kontorerne, de nationale Europol-enheder eller de centrale toldenheder. Udvekslede oplysninger og efterretninger må som udgangspunkt kun anvendes til brug for r ele- vante  retsforfølgningsprocedurer  eller  til  forebyggelse  af  umiddelbare  og  alvorlige  trusler  mod den  offentlige  sikkerhed.  Hvis  informationerne  skal  anvendes  til  andre  formål  kræver  de tte  et udtrykkeligt forudgående samtykke fra den myndighed, der har meddelt informatione rne. Medlemsstaterne  kan  pålægge  betingelser  med  hensyn  til  anvendelsen  af  bestemte  oplysni nger og efterretninger og til rapportering. Sådanne betingelser er bindende for den modt agende kom- petente retshåndhævende my ndighed. Artikel 10 angiver, at medlemsstaterne skal behandle alle oplysninger og efterretninger med den nødvendige fortrolighed. Efter artikel 11 kan medlemsstaterne afvise at videregive oplysninger og efterretninger, hvis der er  grund  til  at  antage,  at  videregivelsen  vil  kunne  skade  vigtige  nationale  sikkerhedsinteresser, bringe en igangværende efterforskning eller efterretningsoperation i fare, eller hvis oplysninger- ne er irrelevante eller klart står i misforhold til det i a nmodningen angivne formål.

- 12 - Artikel 12 og 13 omhandler  gennemførelse  af  rammeafgørelsen og forbindelse til andre instru- menter. For så vidt angår den nærmere begrundelse for de foreslåede bestemmelser, kan der henv   ises til de vedlagte ledsagende bemærkninger til forslaget. 3. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har endnu ikke været hørt i sagen. 4. Høring Forslag er tillige med et grundnotat om sagen sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten  for  Vestre  Landsret,  Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Re  t- ten  i  Roskilde,  Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Domstolsstyrel- sen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidi- rektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Poli- tiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Forslaget har  været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sama rbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget  til  rammeafgørelse  ses  ikke  at  have  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle  konse- kvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

- 13 - Forslaget  til  rammeafgørelse  er  tillige  med  et  grundnotat  om  sagen  oversendt  til  Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den 26. oktober 2004.

- 14 - Dagsordenspunkt 3: Kommissionens evaluering af EU’s narkotikastrategi og –handlings- plan for 2000-2004 Nyt notat. 1. Baggrund Det Europæiske Råd vedtog i december 1999 EU’s narkotikastrategi for 2000 -2004, der fastlæg- ger de overordnede retningslinjer og mål for Den Europæiske Unions in dsats på narkotik aområ- det. EU's narkotikahandlingsplan, der omsætter strategien til konkrete aktioner, blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2000. Ifølge handlingsplanen skal Kommissionen foretage evaluering af strategien og handlingsplanen i løbet af 2004. Evalueringen skal bl.a. undersøge: i   hvilket   omfang   de   involverede   parter   har   gennemført   narkotikahandlingsplanen om   gennemførelsen   af   handlingsplanen   lever   op   til   EU's   narkotikastrategi,   samt i  hvilket  omfang  de  trufne  foranstaltninger  har  indvirket  på  narkotikaproblemet,  og dermed også relevansen af selve EU's narkotikastrategi. Ved meddelelse af 22. oktober 2004 har Kommissionen fremlagt sin endelige evalueringsrapport vedrørende narkotikastrategien og –handlingsplanen for 2000-2004 . Det forventes, at rapporten vil blive forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på dets m  ø- de den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet tager rapporten til efterretning  . Det bemærkes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 2.  -3. december 2004 for- ventes at skulle drøfte et udkast til EU’s narkotikastrategi for 2005–2012 med henblik på, at Det Europæiske Råd kan vedtage strategien på sit møde den 17. december 2004. 2. Indhold I  rapporten  anføres  det,  at  langt  størstedelen  af  de  konkrete  aktioner  fastsat  i  handlingsplanen enten er gennemført eller er under gennemførelse, og at EU’s handlingsplan og strategi har ud- viklet sig til et centralt værktøj i indsatsen mod narkotika både på nationalt plan og EU  -plan. Det  fremhæves  endvidere,  at  størstedelen  af  medlemsstaterne  har  vedtaget  afbalancerede  og

- 15 - tværfaglige nationale programmer og handlingsplaner, som afspejler den overordnede EU-politik på området. Rapporten  konkluderer,  at  gennemførelsen  af  de  i  handlingsplanen  fastsatte  aktioner  bl.a.  har medvirket til en begrænsning af de narkotikarelaterede sundhedsskader og antallet af narkotika- relaterede  dødsfald.  Desuden  er  behandlingen  af  narkotikamisbrugere  angiveligt  blevet  mere effektiv. Rapporten påpeger imidlertid, at man ikke har nået det   overordnede mål for narkotikastrateg ien, som er at opnå en betydelig begrænsning af udbredelsen af narkotikamisbrug og af tilga ngen af nye stofmisbrugere, herunder navnlig blandt unge under 18 år. Ifølge rapporten synes der heller ikke at være sket nogen begrænsning i den mængde ulovlig narkotika, der er til rå dighed eller i antallet af narkotikarelaterede forbrydelser i EU. I lyset af rapportens konklusioner har Kommissionen fremsat en række forslag til den fremtidige EU-indsats  på  narkotikaområdet.  Over  ordnet  anføres  det,  at  EU’s  fremtidige  narkotikastrategi bør være mere resultatorienteret og indeholde veldefinerede og klare prioriteter, som kan omsæt- tes til konkrete aktioner i de fremtidige handlingsplaner. 3. Europa-Parlamentet Kommissionens meddelelse er den 22. oktober 2004 sendt til Europa-Parlamentet til orientering. 4. Høring Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Evalueringsrapporten har  været drøftet på et møde i Specialudvalget for  politimæssigt og retligt samarbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

- 16 - Evalueringsrapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Evalueringsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketin- gets Retsudvalg.

- 17 - Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om styrk else af det operationelle politisamarbejde inden for EU. Nyt notat. 1. Baggrund Taskforcen af Europæiske Politichefer (PCTF) er etableret i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.  – 16. oktober 1999. PCTF mødes halvårligt for i sam arbejde med Europol at udveksle erfaringer, oplysninger om bedste praksis og information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet mv. Som  led  i  EU’s  indsats  mod  terrorisme  har  stats-  og  regeringscheferne  i  Det  Europæiske  Råd bl.a. besluttet at styrke det operationelle politisamarbejde mellem medlemslandene. På den ba g- grund  har  PCTF  på  et  møde  den  10.  maj  2004  drø ftet  spørgsmålet  om  en  styrkelse  af  PCTF’s operationelle  kapacitet,  ligesom  man  inden  for  rammerne  af  Rådet  har  drøftet  den  fr emtidige struktur for PCTF. På  rådsmødet  (retlige  og  indre  anliggender)  den  19.  november  2004  forventes  Rådet  at  drøfte spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapacitet, ligesom Rådet forventes at drøfte den fremtidige struktur for PCTF. Råde t forventes i den forbindelse at vedtage et udkast til kon- klusioner om en styrkelse af EU’s operationelle politisamarbejde. 2. Indhold Udkastet til Rådets konklusioner foreligger endnu ikke, men det forventes, at udkastet vil have følgende indhold for så vid t angår spørgsmålet om en styrkelse af PCTF’s operationelle kapac  itet og fastlæggelse af de overordnede strategiske retningslinjer for det europæiske politisamarbejde: Når det gælder PCTF’s operationelle kapacitet, forventes det nederlandske formandskab a t lægge op til, at PCTF knyttes tættere til Europol, idet Europol i givet fald vil få til opgave at organ isere PCTF’s møder mv. Dette vil under alle omstændigheder ske i tæt samarbejde med formandska- bet. PCTF og Europol vil på den baggrund kunne udarbejd e trusselsvurderinger og analyser af krimi- naliteten  i  EU  til  brug  for  medlemslandenes  retshåndhævende  myndigheder,  ligesom  E uropol  i samarbejde med PCTF vil kunne koordinere og støtte fælles efterforskningshold.

- 18 - Det  nederlandske  formandskab  forventes  samtidig  at  lægge  op  til,  at  PCTF  knyttes  tættere  til Rådet. Det forventes på den baggrund, at det nederlandske formandskab vil foreslå, at der l   øben- de  arrangeres  fælles  møder  mellem  PCTF  og  relevante  arbejdsgrupper  inden  for  rammerne  af Rådet. De fælles møder vil i givet fald kunne bidrage til udarbejdelsen af forslag til konkrete anbefalin- ger  til  Rådet  med  henblik  på  løbende  fastlæggelse  af  overordnede  strategiske  retningslinjer  for det europæiske politisamarbejde. Fastlæggelse  af  overordnede  strategiske  retningslinjer  for  det  europæiske  politisamarbejde  vil  i givet  fald  ske  på  baggrund  af  de  trusselsvurderinger  og  analyser  af  kriminaliteten  til  brug  for medlemslandenes retshåndhævende myndigheder, som udarbejdes af Europol i samarbejde med PCTF. Formålet m ed at knytte PCTF tættere til Europol og Rådet vil være at skabe en mere samme n- hængende og koordineret politimæssig indsats i EU, idet Rådet samtidig får mulighed for l  øben- de at overveje overordnede retningslinjer for det europæiske politisamarbejde. 3. Europa-Parlamentet Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. 4. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sama rbejde den 2. november 2004. 6. Subsidiaritetsprincippet Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet. 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

- 19 - 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

- 20 - Dagsordenspunkt 5: Rammeafgørelse om logning af data om teletrafik Nyt notat. 1. Baggrund På sit møde i december måned 1998 godke  ndte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbe jdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam  -traktatens bestemmel- ser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen var, at der gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terro- risme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korrupt ion samt svig. Af  handlingsplanen  fremgår  det  bl.a.,  at  prioritet  bør  gives  til  en  indsats  inden  for  området  for højteknologikriminalitet. En sådan indsats er også (efterfølgende) efterlyst i bl.a. konklusi  onerne fra Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Tammerfors d en 15.-16. oktober 1999 og i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000 samt i Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2000. Senest er nødvendigheden af at vedtage regler for tjenesteudbyderes lagring af kommunikations- data fremhævet af Det Europæiske Rå d i en erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af ter- rorisme. I erklæringen pålægges Rådet at vedtage sådanne regler inden juni 2005. På  denne  baggrund  har  en  række  medlemsstater  (Frankrig,  Irland,  Storbritannien  og  Sverige) fremlagt et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data,  der behandles og lagres i forbin- delse  med  levering  af  offentligt  tilgængelige  elektroniske  kommunikationstjenester,  og  af  data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre o g retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme (fremover benævnt ramme- afgørelse om logning af data om teletrafik). Det forventes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 19. november 2004 skal behandle  spørgsmålet   om,  hvorvidt  pligten  til  at  lagre  data  om  teletrafik  alene  skal  gælde  i  de tilfælde, hvor sådanne oplysninger  allerede opbevares af udbyderne i forretningsmæssigt øjemed, eller  om  opbevaringspligten  skal  omfatte  al  trafikdata,  der  genereres  og  lagres  af  udbyderne. Endvidere  forventes  det,  at  Rådet  skal  behandle  spørgsmålet  om,  hvorvidt  opbevaring  spligten alene skal omfatte data, som vil kunne være af betydning for efterforskning, afsløring og straf- forfølgning af visse former for kriminalitet, eller om opbevaringspligten skal gælde for alle for- mer for lovovertrædelser.

- 21 - 2. Indhold Forslaget til rammeafgørelse om logning af data om teletrafik er udarbejdet med hjemmel i arti- kel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler med henblik  på  at  forbedre  det  retlige  samarbejde  i  kriminalsager),  og  artikel  34,  stk.  2, litra  b  (om vedtagelse af rammeafgørelser), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Siden fremlæggelsen af  det oprindelige forslag har det nederlandske formandskab på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde den 14. oktober 2004 fremlagt et  revideret  udkast  til  rammeafgørelse.  De  væsentligste  ændringer  i  forhold  til  det  oprindelige forslag er i det følgende markeret med fed. Forslaget har ifølge præamblen samt artikel 1 og 3 til formål at lette det retlige samarbejde i kr i- minalsager  gennem  en  indbyrdes  tilnærmelse  (harmonisering)  af  medlemsstaternes  lovgivning om opbevaring af data, der behandles og lagres af leverandører af offentligt tilgængelige elektro- niske  kommunikationstjenester  eller  et  offentligt  kommunikationsnet.  Sigtet  med  forslaget  er således at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne   – inden for rammerne af de almindelige principper om databeskyttelse – gives mulighed for at inddrage data om teletrafik i forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og strafforfølgningen af kriminalitet. Omfattet  af  forslaget  er  således  data,  der  frembringes  i  forbindelse  med  en  kommunikation  (jf. nærmere herom nedenfor), mens rammeafgørelsen som udgangspunkt ikke finder anvendelse på oplysninger, der udgør selve indholdet af en kommunikation, herunder informationer, der søges gennem et elektronisk kommunikationsnet. Sådanne oplysninger vil således efter forsl  aget kunne undtages i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen i national lovgivning, se herved artikel 1, stk. 2. I det reviderede udkast til rammeafgørelse foreslås det  – med henblik på at fjerne enhver tvivl – at det udtrykkeligt skal fremgå af ar tikel 1, stk. 2, at rammeafgørelsen ikke omfatter selve indholdet af en kommunikation. Medlemsstaterne vil endvidere kunne beslutte, at der ikke skal gælde en registrerings- og opbe- varingspligt, når formålet med at opbevare data er at   forebygge kriminalitet, jf. artikel 1, stk. 3. Denne bestemmelse (og artikel 1, stk. 1) forventes efter det reviderede udkast ændret, sål e- des at det fastsættes, at rammeafgørelsens bestemmelser ikke griber ind i nationale regler om logning af trafikdata med henblik på foreby ggelse af kriminalitet. Uden  for  rammeafgørelsens  anvendelsesområde  falder  desuden  regler  (i  national  ret)  om  ove r- vågning, aflytning  eller  optagelse  af telekommunikation, og rammeafgørelsen regulerer således ikke adgangen til data på transmissionstidspunk tet. Rammeafgørelsen omfatter heller ikke aktivi- teter, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvaret eller statens sikkerhed, og den berører en-

- 22 - delig ikke nationale regler for opbevaring af de typer data, som leverandørerne af kommunikati- onstjenester ikke lagrer i forretningsmæssigt øjemed. Der henvises til artikel 1, stk. 4. Af  det  anførte  følger,  at  rammeafgørelsens  regler  finder  anvendelse  på  registrering  og  opbev a- ring af visse typer af data, der allerede er behandlet og lagret med henblik på fakture ring eller i kommercielt eller andet legitimt øjemed, i en vis periode for at tage højde for, at der kan blive brug for dem i en fremtidig efterforskning mv. Dette er i det reviderede udkast til rammeaf- gørelse understreget ved, at der i den foreslåede arti kel 1, stk. 1, tales om fortsat opbeva- ring. De  typer  af  data,  som  rammeafgørelsen  omfatter,  er  trafikdata  og  lokaliseringsdata  (som  om- handlet i artikel 2 i direktiv 2002/58/EF) samt de oplysninger om abonnenter og brugere, der er knyttet til sådanne data , se herved artikel 2, stk. 1.   Ved ”trafikdata” forstås data, som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet, og ved ”lokaliseringsdata” forstås data, som behandles i et ele k- tronisk  kommunikationsnet  og  angiver  en  geografisk  placering  af  terminaludstyret.  ”Brugerop- lysninger” defineres som oplysninger om fysiske personer, som anvender en offentligt tilgænge- lig  elektronisk  kommunikationstjeneste  i  privat  eller  forretningsmæssigt  øjemed  uden  nødven- digvis at abonnere på den pågældende tjeneste, og ”a  bonnentsoplysninger” defineres som oplys- ninger om fysiske personer, som abonnerer på en offentligt tilgængelig elektronisk kommunik a- tionstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed uden nødvendigvis at anvende den pågæ l- dende tjeneste. Inden  for  disse  kategorier  af  data  er  det  nærmere  præciseret  i  forslagets  artikel  2,  stk.  2  og  3, hvilke former for (kommunikations)data og hvilke (kommunikations)tjenester rammeafgørelsen omfatter. Af forslagets artikel 2, stk. 2, følger det, at rammeafgørelsen omfatter data, der er nødvendige for at spore og identificere en kommunikations oprindelse, herunder personoplysninger, adresseop- lysninger og oplysninger, der viser, hvilke tjenester der abonneres på,  data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations rutning og bestemmelsessted,  data, der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato for en kommunikation samt kommunikationens varighed, data, der er nødven- dige for at identificere den berørte telekommunikation, data, der er nødvendige for at identificere kommunikationsudstyret samt data, der er nødvendige for at foretage en lokalisering af kommu- nikationen ved dens begyndelse og under hele dens varighed. For så vidt angår (kommunikations)tjenesterne omfatter rammeafgørels  en ifølge artikel 2, stk. 3, data, der frembringes af tjenester, der leveres via telefoni (dog ikke sms, elektroniske medietje-

- 23 - nester og multimediemeddelelsestjenester, medmindre disse leveres som led i en telefonitjeneste) og internet-protokoller, herunder e-mail, voice over IP, WWW, FTP, NNTP, HTTP, voice over bredbånd samt undersæt af IP -numre - NAT-data. Det er endvidere præciseret i forslagets artikel 2, stk. 4, at fremtidig teknologisk udvikling, der gør det lettere  at overføre kommunikation, ligeledes falder ind under rammeafgørelsens anven- delsesområde.  Bestemmelserne i artikel 2, stk. 3 og 4, er i det reviderede udkast til ramme- afgørelse flyttet op som en ny artikel 1a, dog uden at der herved er sket indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne. For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af dataopbevaringen, fastsætter rammeafgøre  lsen, at dette skal ske i mindst 12 måneder og højst 36 måneder efter frembringelsen af de p  å gældende data. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere opbevaringstid efter nationale kriterier, hvis en sådan opbevaring er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund, jf.  arti- kel 4, stk. 1. Herudover vil medlemsstaterne efter artikel 4, stk. 2, kunne beslutte at fravige de nævnte opbe- varingstider for så vi dt angår kommunikationsdata (som defineret i artikel 2, stk. 2), der er fre m- bragt under anvendelse af andre former for kommunikationstjenester end telefoni, dvs. ved hjælp af  sms,  elektroniske  medietjenester,  multimediemeddelelsestjenester  (der  leveres  som  led  i  en telefonitjeneste)  samt  internet-protokoller.  Efter  det  reviderede  udkast  til  rammeafgørelse foreslås det, at tidsfristen for opbevaring af data fastsættes til 12 måneder med m  ulighed for, at de enkelte medlemsstater kan fastsætte længere henholdsvis kortere frister i natio- nal ret. Betingelserne for at fastsætte en længere opbevaringsfrist er, at en sådan opbev a- ring er nødvendig, hensigtsmæssig og proportionel i et demokratisk samfund. En kortere frist kan efter forslaget fastsættes, hvis fristen på 12 måneder ikke fi  ndes acceptabel ifølge nationale procedurer. Anmodninger fra en medlemsstat til en anden medlemsstat om adgang til data skal ifølge artikel 5 fremsættes og besvares i overensstemmelse med de instrumenter vedrørende retligt samarbejde i  kriminalsager,  der  er  vedtaget  i  henhold  til  afsnit  VI  i  traktaten  om  Den  Europæiske  Union (TEU). Den anmodede medlemsstat kan stille de samme betingelser for at give sit samtykke til en sådan anmodning om dataadgang, som den ville stille i en tilsvarende  national sag. Bestem- melsen er ikke medtaget i det reviderede udkast til rammeafgørelse. Forslaget indeholder herudover en række databeskyttelsesmæssige krav til opbevaringen af data, jf. artikel 6 og 7.

- 24 - Efter rammeafgørelsens artikel 6 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer, at data, der op- bevares i medfør af rammeafgørelsen, som et minimum er underlagt en række nærmere angivne databeskyttelsesprincipper, og at der er adgang til retsmidler i overensstemmelse med reglerne i det almindelige persondatadirektiv (direktiv 95/46/EF – kapitel 3). De databeskyttelsesprincipper – der som i minimum skal gælde – er følgende:   Der skal være adgang til data for kompetente myndigheder fra sag til sag til udtrykkeligt an- givne legitime formål i overensstemmels e med national lovgivning, og data må ikke b ehand- les videre på en måde, som er uforenelig med disse formål. Dataene skal være hensigtsmæssige og relevante og må ikke være mere omfattende end kr æ- vet til opfyldelse af de formål, der begrunder adgangen til d em. Dataene skal behandles rime- ligt og lovligt. Data, som kompetente myndigheder får adgang til, skal opbevares på en måde, der ikke giver mulighed for at identificere de personer, dataene vedrører, længere end det er nødvendigt af hensyn til de formål, s om lå til grund for indsamlingen af dataene, eller som li gger til grund for en videre behandling. Fortrolighed og integritet skal sikres. Data, som der gives adgang til, skal være korrekte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til det formål, som lå til grund for in  d- samlingen af dataene, eller som ligger til grund for en videre behandling, slettes eller berigti- ges. Herudover  stilles  der  efter  forslagets  artikel  7  krav  om,  at  data,  der  opbevares  på  grundlag  af rammeafgørelsen, som et minimum (også) er underlagt de i det følgende nævnte principper for (fysisk)  datasikkerhed,  idet  der  i  den  forbindelse  skal  tages  hensyn  til  artikel  4  i  direktiv 2002/58/EF (om databeskyttelse inden for telekommunikation): De opbevarede data skal være af samme kvalitet som dem, der findes på nettet. Dataene skal være omfattet af de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så de er  beskyttet  mod  hændelig  eller  ulovlig  tilintetgørelse  eller  mod  hændeligt  tab,  mod  forrin- gelse,  ubeføjet  udbredelse  eller  ikke-autoriseret  adgang  samt  mod  enhver  anden  form  for ulovlig behandling.