Til lovforslag nr. L 72
Folketinget 2004-05
Tillægsbetænkning afgivet af Kulturudvalget den 15. december 2004
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med a nsættelse
af personale m.v.
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 12. november 2004.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 8. december 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2004,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1
møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 2 skriftlige henvendelser fra
Ungdommens Røde Kors.
Deputationer
Endvidere har Ungdommens Røde Kors mundtligt over for udvalget redegjort for dere s holdning
til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 1 spørgsmål til
kulturministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren besvarede spørgsmålet i et åbent samråd med
udvalget den 15. december 2004.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til
kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
æn dringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.