M I N I S T E R I E T
J . N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 3 0 8
AGS
N O T A T
6. december 2004
Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 8. december 2004, kl. 09.00 kort beskri-
velse af børneattestforslaget
Jeg har efter aftale med justitsministeren fået lov til at indlede dette samråd med en kort beskri-
velse af, hvad forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af perso-
nale m.v. L 72 nærmere går ud på.
Lovforslaget har til formål at gøre det obligatorisk for myndigheder og foreninger at indhente
børneattest, når de ansætter en person, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Børneattester indhentes hos Det Centrale Kriminalregister og omfatter oplysninger om overtræ-
delse af straffelovens bestemmelser om seksuelt misbrug af børn, fx samleje med børn under 15
år.
Lovforslaget indebærer, at der på de enkelte relevante områder vil blive fastsat nærmere regler
om, at offentlige myndigheder samt private foreninger og organisationer skal foranledige, at der
indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i
deres job skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Siden 2001 har der været mulighed for at indhente børneattester på ansøgere til sådanne job, men
dette har ikke været obligatorisk. Flere og flere særligt idrætsforeninger er imidlertid på frivil-
lig basis begyndt at benytte sig af denne mulighed for at tjekke, om en ansøger er dømt for over-
trædelse af en af pædofilibestemmelserne i straffeloven.
Sigtet med at gøre indhentelse af børneattester obligatorisk er at skabe et endnu bedre grundlag
for at sikre, at der ikke ansættes eller beskæftiges personer i børnerelaterede job, som har fået
dom for overtrædelse af straffelovens pædofilibestemmelser. Lovforslaget skal ses som et blandt
flere af de initiativer, regeringen allerede har taget og fortsat vil tage på dette område.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette lovforslag ikke i sig selv rejser nye spørgsmål om
retssikkerhed, overholdelse af tavshedspligt m.v. Lovforslaget indebærer blot, at en ordning der
siden 2001 har været frivillig nu gøres obligatorisk.
Lovforslaget indeholder derudover ikke en fuldstændig undtagelse i forhold til persondataloven
og databeskyttelsesdirektivet. Lovforslaget indeholder alene en undtagelse fra fx idrætsforeningers