Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: Kontor: Færdsel skontoret Sagsbeh.: Kristian Braad Jensen Sagsnr.: 2004-5001/21-0020 Dok.: KBJ21227 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk AKTUELT NOTAT vedrørende Pkt. 29. på dagsordnen for rådsmødet (retlige og i  ndre anliggender) samt mødet i det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island på ministerniveau den 25.  - 26. oktober 2004. Forslag til Rådets forordning  om standarder for sikkerhedselementer og biometri- ske identifikatorer i EU-borgernes pas, (KOM (2004) 116 endelig) Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. 1. Indledning På nuværende tidspunkt er det såkaldte ”europæiske pas”, herunder det danske p  as, baseret på en række resolutioner om indførelse af et ensartet pas. Baggrunden for at indføre et ensartet pas var et ønske om at lette bevægeligheden for medlemsstaternes statsborgere og fremme alt, hvad der kunne styrke følelsen hos medlemsstaternes borgere af at tilhøre ét og samme fælle sskab. Ved resolutionerne er det således bl.a. fastsat, hvilket format et pas skal have, sidetal samt indholdet af den første side, kontrolsiden og de efterfølgende sider. I oktober 2000 blev der vedtaget en resolutionom minimumssi kkerhedsstandarder for pas. På baggrund af  begivenhederne den 11. september 2001 er der i EU vedtaget en række forord- ninger om ensartet udformning af visa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere med hen- blik på at kunne afsløre pers oner, der forsøger at få adgang til EU’s område ved hjælp af forfa  l- skede officielle dokumenter. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyt- tet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

- 2 - På RIA -ministrenes uformelle møde i Veria den 28. og 29. marts 2003 opfordrede medlemssta- terne Kommissionen til at udarbejde et forslag om at integrere biometriske kendetegn i det ensar- tet udformede visum og opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere. Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, at der var brug for ”en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation eller bio- metriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for tredjelandsstatsborgeres re  jsedo- kumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II) [Visuminformationssy- stemet og Schengen-informationssystemet]”, og Rådet opfordrede Kommissionen ”til at uda r- bejde passende forslag, i første omgang vedrørende visa”. Kommissionen har allerede gennemført den første etape, idet den i september 2003 fremsatte to forslag om integration af biometriske kendetegn i visummet og opholdstilladelsen for tredje- landsstatsborgere. På anmodning af Det Europ æiske Råd i Bruxelles nåede Rådet til enighed om en fælles strategi i november 2003, og samtidig fik det tekniske udvalg, som er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning 1683/95/EF a f 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s.1-4), mandat til at påbegynde udarbejdelsen af de tekniske re tningslinjer for gen- nemførelsen. Den 12. december 2003 opfordrede Det Europæiske Råd i Bruxelles ”Kommissionen til, når t  i- den er inde, at forelægge et forslag om indførelse af biometriske kendetegn i pas”. På den ba g- grund har Kommissionen den 18. februar 2004 fremsat et forslag til Rådets foror dning om stan- darder for sikkerhedselementer og biometriske kendetegn i EU-borgernes pas med henblik på at nå frem til en harmoniseret strategi, så man undgår, at de enkelte medlemsstater udarbe   jder egne løsninger. Kommissionen har endvidere anført, at en fælles strategi også er nødvendig af hensyn til den amerikanske lovgivning, der blandt andet kræver indførelse af biometriske pas som forudsætning for indrejse til USA fra visumfritagne lande efter den 26. oktober 2004. Det bemærkes i den for- bindelse, at USA har vedtaget en lov, der indebærer , at indrejse i USA under det amer ikanske visa-waiver program (visumfritagelse) med et pas udstedt efter den 26. oktober 2005 vil kræve, at passet indeholder biometriske kendetegn. På et møde om bekæmpelse af terrorisme den 25.  – 26. marts 2004 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring, hvoraf det fremgår, at Rådet skal vedtage Kommissionens forslag om sta  ndarder for sikkerhedselementer og biometriske kendetegn i EU-borgernes pas inden udgangen af 2004. Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til artikel 62, nr. 2), litra a) i afsnit IV i TEF og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europaparlamentet, jf. TEF artikel 67, stk. 2, 1. led.

- 3 - Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rå dets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit I V i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller fin- der anvendelse i Danmark. I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til u dbygning af Schen- gen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til arti- kel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil ge n- nemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgø- relsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne. Forslaget er sat på dagsordnen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.   - 26. okto- ber 2004 med henblik på opnåelse af politisk enighed.    Forslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg. 2. Indhold Formålet med forslaget er at gøre passet mere sikkert ve d at pålægge medlem sstaterne pligt til at indføre minimumsstandarder for harmoniserede sikkerhedselementer for de pas, de udsteder, og samtidig fastsætte de biometriske kendetegn, der skal anvendes for at etablere en pålidelig sa m- menhæng mellem dokumentet og dets indehaver. Den praktiske gennemførelse, herunder be- handlingen af de biometriske data, overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som fastsættes af et særligt udvalg. Ved forordningsforslaget fastsættes dels sikkerhedsstandarder, der vedrører passet som helhed (materiale, trykteknikker, nummerering og udfærdigelsesprocedurer), dels forskrifter for de data, der skal optages i persondatasiden i pas. Ifølge forslaget skal passet indeholde et maskinlæsbart lagringsmedium, som kan indeholde en biometrisk oplysning i form af et ansigtsbillede. Herud- over kan medlemsstaterne frit vælge, om de vil medtage en sekundær biometrisk oplysning, som kan være fingeraftryk. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage fingeraftryk, skal de gøre det i interoperable formater, således at de kan anvendes af alle me dlemsstater. Herudover skal medlemsstaterne installere registreringsudstyr på det sted, hvor dataene skal pr o- duceres og installere verifikationssystemer ved grænseovergangsstederne.

- 4 - 3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 11. oktober 2004. 4. Europa-Parlamentet Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa - Parlamentet er endnu ikke frem- kommet med en udtalelse. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen har anført, at eftersom forslaget vedrører kontrollen ved de ydre grænser og også har forbindelse med visumpolitikken, bør det betragtes som en udbygning af Schengen-reglerne, hvilket vil sikre en harmoniseret anvendelse i alle de medlemsstater, der anvender Schengen- reglerne. Derfor har man valgt forordningsformen. Harmoniseringen af dokumenternes udformning og deres sikkerhedselementer udgør en garanti mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af rejsedokumenter ønsker Kommissionen at øge det høje sikkerhedsniveau yderligere, hvilket er et mål, som både er fas  tsat i traktaten og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki . Dette harmoniseringsni- veau kan kun nås ved handling fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår af, at der allerede er vedtaget en række andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere. Kommissionen har endvidere anført, at hovedårsagen til, at ma n har foretrukket en forordning frem for et direktiv, er, at forslaget vedrører en fuldstændig harmonisering af minimumsstandar- der for sikkerhedselementer i disse dokumenter og deres biometriske kendetegn, således at der ikke kan overlades nogen skønsbeføjelser til medlemsst a terne. Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og propor- tionalitetsprincippet. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforo rdningen, der sål edes ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

- 5 - Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kons ekvenser for Danmark, idet forordningen ikke får virkning her i landet. Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslutte sig en sådan retsakt, idet den vedrører udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stil- ling. En eventuel tilslutning til rådsforordningen på mellemstatsligt niveau sk  ønnes ikke at have lov- givningsmæssige konsekvenser. Hvis forordningen gennemføres i dansk ret, vil dette efter omstændighederne kunne have statsfi- nansielle konsekvenser i form af merudgifter til pasproduktion skønnet i størrelsesordenen 16 mio. kr. årlig t, hvortil kommer udgifter til etablering af registrerings- og verifikationsudstyr, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne over. Et samlet skøn over de forve ntede merudgifter må afvente den nærmere fastlæggelse af de tekniske specifikation er i EU-regi. 7. Tidligere  forelæggelser  for  Folketingets  Europaudvalg,  Folketingets  Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Retsudvalg Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 været for elagt Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2004 og Folketingets Retsudvalg den 5. februar 2004. Et grundnotat er henholdsvis den 19. maj 2004 og 24. maj 2004 sendt til Folketingets Europaud- valg og Retsudvalg. Sagen har forud for rådsmødet  (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 med henblik på fo rhandlingsoplæg. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Retsudvalg den 28. maj 2004 og Folketingets Udvalg for Ud- lændinge- og Integrationspolitik den 1. juni 2004 til orientering.