Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk UDKAST Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekort  - og pasområdet som led i kommunalreformen) § 1 I færdselslo  ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr. 380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr. 432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, foretages følgende æ   ndringer: 1. Efter § 56 indsættes: ” § 56 a. Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne.   Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.”   2. Efter § 134 b indsættes: ” § 134 c. Justitsministeren kan fastsætte   regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er tru  f- fet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter § 56 a, herunder at afgørelse rne ikke skal kunne indbringes for ministeren.” § 2

- 2 - I lov om pas til danske statsborgere mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992  , § 6 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i lov nr. 1103 af 29. december 1999, § 12 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 387 af 28. maj 2003, foretages følgende æ   ndringer: 1. I § 1 indsættes som stk. 3–5 ” Stk. 3. Justitsministeren kan henlægge   opgaver i forbindelse med ansøgning om pas til ko mmu- nalbestyrelserne.   Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk.  3 kan henlægges til kommunalbestyrelserne.   Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er tru ffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, samt afgørelser, der er tru ffet af politiet i henhold til § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, herund er at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.” § 3 Loven træder i kraft [den 1. januar 2007]. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål og indhold 2. Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekortområdet 2.1. Gældende ret 2.1.1. Førstegangserhvervelse af kørekort og udvidelse af kørekort 2.1.2. Generhvervelse/gengivelse af førerret som følge af betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten el ler kørselsforbud 2.1.3. Fornyelse af kørekort som følge af alder eller helbred

- 3 - 2.1.4. Ombytning af udenlandske kørekort 2.1.5. Udstedelse af internationale kørekort, turistkørekort, midlertidigt ersta  t- ningskørekort og duplikatkørekort 2.1.6. Fornyelse af erhvervskørekort og kørelærergodkendelse 2.2. Justitsministeriets overvejelser 2.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet 2.2.2. Det fremtidige sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om kørekort (fø r- stegangserhvervelse af kørekort) 2.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har afgørelseskompetencen 2.2.3.1. Helbredsmæssige forhold 2.2.3.2. Indikation i Kørekortregisteret 2.2.3.3. Ægthedsundersøgelser 2.2.3.4. Fysisk inddragelse af kørekort 3. Kommunernes varetagelse af visse opgaver på pasområdet 3.1. Gældende ret 3.1.1 . Almindelige danske nationalitetspas 3.1.2. Grønlandske og færøske pas 3.1.3. Fremmedpas og rejsedokument for flygtninge 3.1.4. Ekstra pas 3.1.5. Fællespas 3.1.6. Provisoriske pas 3.1.7. Forlængelse af passets   gyldighedstid 3.1.8. Gebyrfri udstedelse af pas i tilfælde af væsentlige mangler 3.2. Justitsministeriets overvejelser 3.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet 3.2.2. Det fremtidige sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om pas (dansk n  a- tionalitetspas) 3.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har afgørelseskompetencen 3.2.3.1. Manglende forældremyndighedssamtykke 3.2.3.2. Sletning af børn under 15 år i andre personers pas, jf. paslovens § 2 a 3.2.3.3. Indikation i Pasregisteret 4. Klageadgang 4.1. Kørekortområdet 4.1. 1. Gældende ret 4.1.2. Justitsministeriets overvejelser

- 4 - 4.2. Pasområdet 4.2.1. Gældende ret 4.2.2. Justitsministeriets overvejelser 5. Nødvendige IT -løsninger 6. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser 7. Hørte myndigheder mv. 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål og indhold Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommuna   lre- form. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 200  4 med Dansk Folke- parti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer ra m- merne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgave- mæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de dire kte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udvikling   s- opgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for ko  mmunerne. Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og   Hovedstadens Udviklingsråd ne dlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, me llem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to. Det foreliggende lovforslag udmønter dele af aftalen vedrørende ønsket om bedre borgerbetj   e- ning.   Med indgåelse af aftalen om kommunalreformen besluttede forlig spartierne under overskriften ”En bedre betjening af borgerne”, at borgerne skal ku  nne henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed eller forvaltning, der har det endelige ansvar for behandlingen af en sag.

- 5 - Kommunerne skal således kunne løse opgaver på ti   lgrænsende opgaveområder for kommunen selv og på vegne af andre myndigheder. Lovgivningsmæssige bar   rierer for udvikling af en så dan bor gerbetjening skal i videst muligt omfang fjernes, og forligspartierne forudsætter i den forbi  n- delse, at kommunerne organiserer sig, så der etableres et eller flere  borgerservicecentre til var e- tagelse af de væsentligste b  orgerbetjeningsopgaver.       Aftalen indebærer bl.a., at borgerne ved ansøgning om pas og kørekort skal kunne indlevere bi l- lede og ansøgning til kommunen, ligesom betalingen skal foregå i kommunalt regi. Produ  ktion og myndighedsopgaver skal efter aftalen fastholdes hos politiet. Regeringen foreslår på den baggrund, at justitsministeren ved ændringer af færdselsloven og pasloven bemyndiges til at kunne henlægge opgaver til kommunalbestyrelserne, så visse af de opgaver, der i dag er henlagt til politiets kørekort - og paskontorer, fremover varetages af kom- munalbestyrelserne. Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte    næ  r- mere bestemmelser om omfanget af disse opgaver. Endelig foreslås det, at justitsministeren b e- myndiges til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af ko mmu- nalbestyrelsen i henhold til justitsministerens bemyndigelse, herunder at afgøre lserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. Forslaget indebærer, at justitsministeren kan   henlægge opgaver på kørekort - og pasområdet, der har karakter af administrativ borgerbetjening, herunder i et vist begrænset omfang afgøre   lses- kompetence, til kommunalbestyrelserne. Forslaget om henlæggelse af en vis begrænset afgørelseskompetence til ko mmunalbestyrelsen skal ses i lyset af, at en fastholdelse af alle myndighedsopgaver hos politiet vil indebære, at kommunalbestyrelsen alene kan udføre faktisk forvaltningsvirksomhed. Det te ville have den konsekvens, at kommunen ikke kan træffe afgørelser    om mindre dele/led i behandlingen af an- søgningen/betjeningen af borgeren. Kommun en ville f.eks. ikke ved modtagelsen af en ansø g- ning kunne afvise det vedlagte foto som uanvendeligt, fordi det ikke har den foreskrevne større l- se. Forslaget om henlæggelse af   en vis begrænset afgørelseskompetence til kommunalbestyrelse   rne vil indebære, at kommunen   kan træffe sådanne afgørelser af lettere (ekspeditionsmæssig) k arak- ter.   For så vidt angår pasområdet foreslås det ligeledes, at justitsministeren bemyndiges ti    l at fastsæ  t- te regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til pasl  ovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 2.

- 6 - 2. Kommunernes varetagelse af visse opgaver på kørekortområdet 2.1. Gældende r  et Det følger af færdselslovens § 56, at motorkøretøj kun må føres af en person, der har erhve rvet kørekort. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er fyldt 18 år   ,er i besiddelse af tilstrækk e- lig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne ånde lige og legemlige førlighed, og ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køret ø behandling samt til fær Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 56 fastsætte nærmere bestemmelse r om kør e- uddannelsen og om betingelserne for at få udstedt kørekort. Sådanne bestemmelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen).   Ansøgning om kørekort indgives i dag på et af politiets kørekortko ntorer. Ansøgningen skal ve d- lægges foto, lægeerklæring og legitimation, på baggrund af hvilket politiet udfører ident itetskon- trol. Afgørelser om kørekort træffes af politiet. Politiets afgørelser kan påklages til Rigspolitich efen. Rigspolitichefens afgør elser i sådanne klagesager kan ikke indbringes for  anden administrativ myndighed. Der udstedes årligt 275.000  – 2.1. 1. Førstegangserhvervelse af kørekort og udvidelse af kørekort Det er obligatorisk i forbindelse med førstegangs erhvervelse af kørekort og udvidelse af kør  ekort at modtage køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Under køreuddannelsesforløbet udfy l- der kørelæreren    en ansøgning om kørekort, som her  efter underskrives af kør eeleven, som samti- dig afleverer et foto og en lægeattest. Kørelær eren afleverer ansøgningen med bilag til et af pol i- tiets kørekortkontorer. Gebyret betales typisk ved kørelærerens foranstaltning, og der udstedes kvittering herfor. Kørekortkontoret foretager herefter en prøvelse af, om ansøgeren o   pfylder de helbredsmæss  ige betingelser for at få udstedt kørekort. Om nødvendigt forelægges sagen for embed slægen eller Sundhedsstyrelsen, som eventuelt kræver yderligere oplysninger indhentet. Der f  oretages – nødvendigt  –   partshøring over indhentede ud talelser, før der træffes endelig afgørelse, heru nder eventuelt afgørelse om  udstedelse af kørekort på   særlige vilkår eller    med en kortere gyldigheds- tid end sædvanlig.

- 7 - Ved ansøgning om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbeford ring undersøges  det endvidere i Det Centrale Kriminalregister (i det følgende benævnt Kriminalregisteret), om der foreligger straffelovsovertrædelser, som kan være til hinder for udstedelse af kørekort. Det kontrolleres endvidere, at ansøgeren har modtaget køreundervisn  ing hos en godkendt kør e- lærer. Hvis kørekortkategorierne kræver undervisning på lukket øvelsesplads, inden teoripr ø kan berammes, kontrolleres, om dette er sket. Det kontrolleres endelig, at rubrikken i ansø g- ningsskemaet om øvelseskørsel og undervisning   i teori og kørsel er udfyldt og underskrevet  af kørelæreren   , inden den praktiske prøve kan bera mmes. Opfylder ansøgeren betingelserne for erhvervelse af kørekort, berammes der på kørelærerens anmodning en teoriprøve og, når denne er bestået, en praktisk    prøve.  Prøve tidspunkterne indfø- res i ansøgningen om kørekort. Hvis en teoriprøve eller en praktisk prøve ikke bestås, skal der    betales et nyt gebyr, før en ny prøve kan berammes. I umiddelbar forlængelse af køreprøven udfyldes et stamkort, som underskriv es af ansøgeren, kørekortet bestilles, og Det Centrale Kørekortregister (i det følgende benævnt Kørekortregist eret) opdateres. Kørekortet sendes med post til ansøgeren,   hvis denne i forbindelse med underskrivel- sen af stamkortet har ønsket dette. Altern ativt afhentes kørekortet hos politiet. 2.1.2. Generhvervelse/gengivelse af førerret som følge af betinget eller ubetinget fra kendelse af førerretten e ller kørselsforbud Ansøgning om generhver velse/gengivelse af førerretten efter  en betinget eller ubetinget fraken- delse eller et kør selsforbud indleveres af ansøgeren til et kørekortkonto  r. Der sker betaling og udstedes kvittering herfor. Efter en betinget frakendelse af førerretten indkaldes ansøgeren af politiet til en kontro  llerende køreprøve, og ansø   gningen om generhvervelse indleveres i tilknytning til denne indkaldelse.    Efter en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud afventer politiet, at ansøgeren indleverer en ansøgning om generhvervelse/gengivelse.   Kørekortkontoret kontrollerer ansøg  ningens oplysninger, og ansøgeren kontrolle res i Kørekor t- registeret og Kriminalregisteret. Det kontrolleres, om ansøgningen er vedlagt bevis for ge nnem- fø relse af et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), såfremt frakendelsen/kør  selsforbuddet har

- 8 - været e  n følge af spiritus - eller promillekørsel. I forbindelse med kørselsforbud kontroll  eres det, at lektionsplan for gennemført særlig køreundervisning, såfremt en sådan er påkrævet, er ve dlagt. Der berammes herefter en teoriprøve og, når denne er bestået, en    praktisk prøve. Når den praktiske prøve er bestået, opdateres Kørekortregisteret, og i de tilfælde, hvor der har været tale om en ubetinget frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud, bestilles der et k ør e- kort til den på gældende. 2.1.3. Fornyel se af kørekort som følge af alder eller helbred Ansøgning om fornyelse af kørekort indgives til et kørekortkontor ved personligt fremmøde. Ansøgningen skal være vedlagt lægeattest, foto og kørekort. Ansøgeren underskriver et sta mkort med personnummer, navn og adresse, og fotoet påklæbes stamkort. Der sker bet   aling og udste- des kvittering herfor. Ansøgeren får udleveret midlertidigt kørekort med 2 måneders gy ldighed. Det undersøges herefter  – sstyrelsen – om de helbredsmæssige betingelser for fornyelse af kørekort er opfyldt. Der foret   ages om nø d- vendigt partshøring over indhentede udtalelser  og rekvireres eventuelt yderligere læ  gelige oplys- ninger. Herefter afgøres sagen. Er betingelserne for fornyelse af kørekort et opfyldt, bestilles et nyt kørekort, og Kørekortreg  iste- ret opdateres. Kørekortet sendes direkte til ansøgeren, såfremt denne i forbindelse med u   nder- skrivelse af stamkortet har ønsket dette. A lternativt afhentes kørekortet hos politiet. I visse tilfælde kræver de helbredsmæssige forhold, at kørekort udstedes med sæ rlige vilkår. I disse tilfælde indkaldes ansøgeren på baggrund af de lægelige udtalelser til en vejledende he l- bredsmæssig køretest hos Statens Bilinspektion. Når køretesten er afho ldt, afgiver Statens Bil- inspektion en erklæring til politiet. Erklæringen sendes om nødvendigt til partshøring hos a nsø- geren, og der træffes herefter afgørelse i sagen. I visse tilfælde kræver en endelig afgørelse af sagen, at ansøgeren tillige aflægger en    kontrollerende køreprøve. Er betingelserne for fornyelse af kørekort ikke opfyldt, inddrages førerretten, og Kørekortreg   iste- ret opdateres. Ansøgeren anmodes skriftligt om at indsende kørekortet til pol  itiet. Sker dette ik- ke, afhenter politiet kørekortet  på ansøgerens bopæl. 2.1.4. Ombytning af udenlandske kørekort Ansøgning om ombytning af udenlandsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til et kø rekortkontor.

- 9 - Ansøgningens oplysninger kontrolleres, herunder om ansøgeren har sædvanlig bopæl i Da  nmark. Ansøgerens identitet kontrolleres , og det undersøges ved  opslag i Kriminalregisteret,om der er forhold, der er til hinder for en ombytning. Det undersøges end videre, om kørekortet er udstedt i et land, hvor ombytning kan ske uden krav om aflæggelse af kontrollerende kørepr   ø r- tets ægt  hed kontrolleres, og ved eventuel tvivl herom sendes dette til Rigspolitichefen til nærm  e- re vurdering. Såfremt kørekortet kan ombyttes,   betaler ansøgeren  gebyr, og der kvitteres herfor. Ansøgeren underskriver stamkortet , og år den kontrollerende køreprøve – – bestået, foretages der bestilling af kørekortet, og Kørekortregiste   ret opdateres. Kørekortet sendes med post til ansøgeren, såfremt denne i forbindelse med unders   krivelsen af stamkortet har ø nsket dette. Alternativt afhentes kørekortet hos politiet. 2.1.5. Udstedelse af internationale kørekort, turistkørekort, midlertidigt erstatnings kørekort og duplikatkørekort Ansøgning om internationale kørekort, turistkørek   ort, midlertidigt erstatningskø rekort og dupli- katkørekort indleveres til et kørekortkontor. Køre   kortkontoret kontrollerer ansøgningens oply s- ninger og ansøgerens identitet samt eventuelle opdateringer i Kørekortregisteret.   Ansøg eren be- taler gebyr, ogder udstedes kvittering herfor. Kørekortkontoret udsteder selv internationale kørekort, turistkørekort og midlertidige ersta   t- ningskørekort , mens duplikatkørekort bestilles  hos Rigspolitichefen. I forbindelse med bortkomst af kørekort skal ansøgeren udfylde   og underskrive en bortkomster- klæring.   Samtidig efterlyses kø rekortet, og der udstedes et midlertidigt kørekort. Når ans  ø geren har godtgjort, at kørekortet ikke er kommet til veje, foretages bestilling af duplikatkør  ekortet, og Kør ekortregisteret opdateres. 2.1.6. Fornyelse af erhvervskørekort og kørelærergodken delse Ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig person befordring og om fornyelse af kørelærergodkendelse indleveres på en særlig blan ket til et kørekortkontor. Ansøgningen ve  d- lægges   foto og lægeerklæring. Der modtages gebyr og udstedes kvitte ring herfor. Ansøgningens oplysninger kontrolleres i Kørekortregisteret, og det kontrolleres i Kriminalreg  i- steret, om der forligger straffelovsovertrædelser, der kan være til hinder for udstede lse af kør e-

- 10 - kort. Det undersøges  – ssty- relsen – ekortet, og Kørekortregisteret opd ateres. Ansøges der om fornye lse af kørelærergodkendelse, kontrolleres det endvidere, om ansøgeren i de sidste 3 år jævnligt har ført bil/motorcykel og i godkendelse sperioden jævnligt har virket som kørelærer og indstillet elever til køreprøve. 2.2. Justitsministeriets overvejelser 2.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 56 a til administrativt at fastsætte, at   alle ansøgninger om kørekort fremover indleveres til komm  unen, og at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af ansø gningen og træffer afgørelser i forbindelse hermed. Det er således hensigten, at k ommunen skal sende sagen til politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alen   e kan træffes, hvis der   skal foretages egentlig sagsbehandling, her- under mere indgående vurdering er eller skøn, eller som forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret. Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem kommunen og politiet på kørekor  tom- rå det skitseres et fremtidigt ansøgningsforløb i hovedtræk under punkt 2.2.2, idet processen i forhold til en ansøgning om  førstegangserhvervelse af kørekort   anvendes som eksempel. Under punkt 2.2.3. opregnes eksempler på situationer, hvor  det henset til karakteren af de afgøre lser, der skal træffes, fortsat er politiet, der træffer afgørelse , idet det bemærkes, at opregningen ikke er udtø mmende. 2.2.2. Det fremtidige sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om kørekort (førstegangse r- hvervelse af kørekort) En ansøgning om kørekort indleveres   (typisk af kørelæreren)    til kommunen vedlagt foto, læg  eer- klæring og et offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fre   mgår. Kommunen modtager betaling for udstedelsen af kørekortet , ligesom kommunen undersøger, om betingelserne for at få udstedt kørekort er opfyldt  .

- 11 - Kommunen kontrollerer i den forbindelse, at ansøgningen er korrekt udfyldt og underskrevet, og at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark. Er ansøgeren ikke d ansk statsborger, kontrolleres det, at den pågældende har en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt opholdsbevis.    Kommunen foretager endvidere kontrol af ansøgerens identitet og alder, ligesom det kontroll eres, om krave- ne til foto er opfyldt, herunder at det er vellignende, at det har den korrekte stø rrelse og er egnet til indscanning.   Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om kørekort. Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afg  ø- relse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det eksempelvis ikke opfylder kravene til størrelse. Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har god tgjort sin iden- titet på tilfredsstillende vis.   Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises til p  unkt 41.2. For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt de helbredsmæssige betingelser for at erhverve k ør e- kort er opfyldt, skal kommunen sikre sig, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens sædva nlige læge,   at den ved indgivelsen af ansøgningen ikke er mere end 3 måneder gammel, at der er ove  r- ensstemmelse mellem det personnummer, der er anført på lægeerklæringen, og det pe rsonnum- mer, som fremgår af den fremviste legitimation, ligesom kommunen skal kontrollere , at der er overensstemmelse mellem det af ansøgeren anførte om den pågældendes helbred smæssige fo  r- hold og det af lægen anførte herom. Endelig skal kommunen gennemgå lægeatt esten. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom eller alene om ansøgeren   s synsstyrke, kan kommu- nen træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de he lbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort , medmindre kommunen vurderer, at den pågældende ikke opfylder betingelse   r- ne for synsevne.   Har lægen imidlertid anført a   ndre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synssty  rke, eller er det kommunens vurdering, at betingelserne for synsevne ikke er opfyldt, sender kommu- nen sagen til politiet med henblik på afgørelse af, om den pågældende opfylder de he lbredsmæ  s- sige betingelser for at få udstedt kørekort, jf. nærmere nedenfor under punkt 2.2.3.1. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre    sagsbehandling. Afviklingen af kørep røver  skal også fremover varetages af politiet. Kommunen berammer a fhol- delsen af disse prøver efter aftale med den politikreds, hvor ansøgeren ønsker at aflægge hen- holdsvis teoriprøven og den praktiske  prøve. Kommunen noterer disse oplysninger på a  nsøgni n- gen.

- 12 - Når ansøgeren har bestået både den teoretiske og den praktiske kør eprøve, sender den prøv  esag- kyndige et udfyldt stamkort til kommunen. Kommunen foretager herefter en afsluttende prøvelse af, om betingelserne for udstedelse af k ø- rekort er opfyldt. Der foretages i den forbindelse en kontrol af, at lægeattesten ikke på de   tte tids- punkt er over 1 år og 3 måneder gammel, ligesom der foretages opslag i Det Centrale Pe  rsonre- gister (CPR-registeret) med henblik på at kontrollere, om ansøgeren fortsat har sæ dvanlig bopæl i Danmark. Kommunen foretager endvidere opslag i Kørekortr egisteret med henblik på at undersøge, om der forekommer markeringer, der indikerer, at der er noget til hinder for, at der udstedes kø dette ikke tilfældet, opdaterer kommunen Kørekortregisteret og bestiller kørekortet ved indse n- delse af stamkortet til Rigspolitichefen, som producerer kørekortet sendes til ansøg e- ren, hvis denne i forbindelse med underskrivelsen af stamkortet har ønsket dette. Alternativt se n- des kørekortet til kommunen, hvor ansøgeren kan afhente ko  rtet. Indeholder Kørekortregisteret en indikation af, at der er noget til hinder for, at der udstedes kør  e- kort, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker at opretholde sin ansøgning. Opretho ldes ansøgningen, sendes sagen til politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere unde  r- søgelse af sagen, jf. nedenfor u nder pkt. 2.2.3.2. 2.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har afgørelseskompetencen Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset til karakteren af de afg ø skal træffes, fortsat   er politiet, der skal træffe afgørelse. Opregningen er ikke udtømme nde. 2.2.3.1. Helbredsmæssige forhold Fremgår det af den afgivne lægeattest, at ansøgeren lider af andre sygdomme end nedsat syn (synsstyrke), sendes sagen som ovenfor nævnt til politie  t, der – – a- gen for embedslægen eller Sundhedsstyrelsen, som eventuelt kræver yderligere oplysninger in d- hentet. Der foretages – – itiet træffer afgørelse om dette spø rgsmål, herunder eventuelt afgørelse om   udstedelse af kør ekort på særlige vilkår eller    med en kortere gyldighedstid end sædvanlig. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er helbredsmæssige forhold til hinder for, at der u dste- des kørekort til den pågæ ldende, sender politiet sin afgørelse til kommunen, som på denne ba  g- grund foretager næste relevante skridt i behandlingen af a  nsøgningen.

- 13 - Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige årsager ikke kan udstedes kørekort til den pågældende, elle   r at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegræn s- ning, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet sender endvidere en kopi af afg  ø- relsen til kommunen til orientering. 2.2.3.2. Indikation i Kørekortregisteret Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om domme for strafbare forhold. Registeret inde- holder endvidere oplysninger om førerretsfrakendelser, kørselsforbud og administrative inddr  a- gelser af førerretten. Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan være til hinder for udstede  lse/fornyelse af kø såkaldt aktualitets markering i Kørekortregisteret om, at dette er tilfældet.   Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring konkret består. Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i Kørekortregisteret    sende sagen til politiet med henblik på afgørelse. Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse af sagen, herunder ved opslag i Kr   i- minalregisteret. Det undersøges i den forbindels e bl.a., om ansøgeren er frakendt retten til at e r- hverve kør ekort, pålagt kørselsforbud eller har fået førerretten administrativt inddraget, ligesom de nærmere omstændigheder forbundet hermed undersøges, herunder f.eks. udstræ kningen af en given frakendelse. I visse sagstyper (f.eks. ansøgninger om udstedelse/fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring) undersøges det endvidere, om der foreligger domme for stra   f- felovsovertrædelser, der   begrunder en nærliggende fare for misbrug af stilli  ngen/hvervet, og som derfor kan være til hinder for udstedelsen/fornyelsen af kørekortet. Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udst edes kørekort til den pågældende, vejleder politiet samtidig ansøgeren om a dgangen til at klage over afgørelsen, jf. punkt 4.1.2. Politiet sender endvidere en kopi af afgørelsen til kommunen til or ientering. 2.2.3.3. Ægthedsundersøgelser Ved behandlingen af ansøgninger om ombytning af et udenlandsk kørekort til et tilsvarend  e dansk kørekort kan der opstå tvivl om, hvorvidt et udenlandsk kørekort er ægte, lig esom det kan være vanskeligt at   omsætte de   påførte   udenlandske køretøjs  kategorier til danske kategorier.

- 14 - Kommunen skal i sådanne situationer sende sagen til politiet, so m på baggrund af en næ   rmere undersøgelse  – - træffer afgørelse om spørg små let.    2.2.3.4. Fysisk inddragelse af kørekort Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve som følge af f.eks. en betinget frak   endelse, skal kørekortet forevises for den prøvesagkyndige. Hvis køreprøven ikke bestås, skal kørekortet afl e- veres til den prøvesagkyndige. Udebliver ansøgeren om generhvervelse af førerretten fra den kontrollerende køreprøve, a fslutter kommunen sagen ved at orientere politiet om ansøgerens udeblivelse. Politiet  sørger herefter for, at kørekortet inddrages, eventuelt ved at afhente det på ansøgerens bopæl. Pol itiet står i sådanne tilfælde endvidere   for opdatering af både Kørekortregisteret og Kriminalregi  steret. 3. Kommunernes varetagelse af visse opgaver på pasområdet 3.1. Gældende ret Det følger af paslovens § 1, stk. 1, at det ved kongelig anordning kan bestemmes, hvorvidt da n- ske statsborgere ved ankomst til eller udrejse fra landet skal være forsy  net med pas eller anden rejselegitimation. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere, jf. paslovens § 1, stk. 2. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 958 af 21. september 2004 om pas mv. (pasbekendtgørelsen). Ansøgning om pas indgives ved personligt fremmøde på et af politiets paskontorer. Ansøg eren indleverer et pasfoto, og der foretages identitetskontrol. Ansøgerens højde måles, og ansøgeren afgiver underskrift på et såkaldt stamkort, der sener  e danner grundlag for produktionen af passet. Pasfotoet påklæbes stamkortet, og det anføres, om passet ønskes afhentet eller ti lsendt. Paskontoret foretager herefter en prøvelse af, om betingelserne for pasudstedelse er opfyl dt. Det undersøges endvider e ved opslag i Det Centrale Pasregister (i det følgende benævnt Pasr   e- gisteret), om pasansøgeren eventuelt stadig har et gyldigt pas, der eventuelt er bortkommet. Dette skal i givet fald annulleres, og ansøgeren skal redegøre for de nærmere omstændigheder o mkring bortkomsten.   Herefter foretages opdatering i Pasregisteret. Ved opdateringen i Pasregisteret kan der frem- komme forskellige aktualitetsmarkeringer, der indikerer, at pas ikke kan udstedes. I sådanne ti l-

- 15 - fælde foretages nærmere undersøgelse i Krimin alregisteret til afklaring af, om der kan udst e des pas. Afslutningsvis afkræves pasansøgeren betaling. Paskontorerne sender en gang dagligt modtagne stamkort i plomberede kuverter til pasproducen- ten. Pas produceres herefter på grundlag af oplysninger, de r dels overføres fra Pasregist eret og dels fremkommer fra stamkortene, der indscannes i produktionsanlægget. De færdige pas kval i- tetskontrolleres og sendes til paskontoret eller direkte til ansøgeren med a lmindelig post. Der udstedes årligt 400.000  – 3.1. 1. Almindelige danske nationalitetspas Nationalitetspas udstedes kun til danske statsborgere. Både voksne og børn kan få udstedt da   nske nationalitetspas. Er pasansøgeren under 18 år og ugift, kræves der som udgangspunkt sa mtykke fra forældre  myndighedens indehaver/indehavere. 3.1.2. Grønlandske og færøske pas Pasansøgere, der er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, kan frit vælge, om de vil have henholdsvis grønlandske eller færøske pas eller danske pas (EU-model). Grønlandske og fær   ø e pas kan både udstedes i d issedele af riget og på de danske paskontorer. 3.1.3. Fremmedpas og rejsedokument for flygtninge Rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas udstedes af Udlændingestyrelsen i medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 581 af  10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet (u  dlæ  n- dingebekendtgørelsen), såfremt betingelserne i udlændingeb ekendtgørelsens § 6, stk. 1 -4, er op- fyldt. Disse fremmedpas og rejsedokumenter for flygtninge produceres af politiets pasproducent på baggrund af en bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen, der samtidig angiver passenes udløb   sda- to. 3.1.4. Ekstra pas Politiet kan tillade, at der udstedes ekstra pas til en pasindehaver, der dokumenterer eller skrift- ligt erklærer, at vedkommendes pas er indleve  ret eller skal indleveres som led i en visumansø g-

- 16 - ning i anledning af en forestående rejse, og at pasindehaveren, førend passet kan ti  lbageleveres, skal foretage en eller flere rejser til udlandet. Det er en betingelse, at det vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for den pågældende, hvis udstedelse af ekstra pas nægtes. Under tilsvarende betingelser kan politiet tillade, at der udstedes ekstra pas til en pasindehaver, hvis pas er forsynet med visa eller indrejsestempler, som kan medføre nægtels   e af indrejse i det land, som han agter at rejse til. 3.1.5. Fællespas Fællespas kan udstedes for en enkelt rejse til udlandet til nærmere bestemte grupper af pers oner. Normalt kan fællespas kun udstedes til danske statsborgere og kun til grupper på min højst 50 personer. 3.1.6. Provisoriske pas Provisorisk pas kan udstedes, når det ikke vil være muligt at udstede et nyt pas eller forlænge gyldighedstiden for et eksisterende pas. Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og udstedes kun for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed og ikke ud over 1 år. 3.1.7. Forlængelse af passets gyldighedstid For personer, som er fyldt 18 år, udstedes pas med en gyldighedstid på 10 år. Er pasansøg eren mellem 2 og 18 år, udstede s passet med en gyldighedstid på 5 år, mens pas til børn u   nder 2 år udstedes med en gyldighedstid, der under normale omstændigheder ikke overstiger 2 år. Gyldighedstiden for et pas kan forlænges, hvis passet er udløbet inden for de sidste 2 år, eller hvis det udløber inden for kort tid, og det ikke vil være muligt at udstede nyt pas til indehav   eren. Forlængelsen gives kun for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og ikke ud over 1 år. Kun i ganske særlige tilfælde kan gyldighedsti den forlæ  nges mere end en gang. 3.1.8. Gebyrfri udstedelse af pas i tilfælde af væsentlige mangler   Lider et udstedt pas af væsentlige mangler, vurderes det, om dette   skyldes forhold, som den pa- sudstedende myndighed har ansvaret for. Er dette tilfældet  , udstedes et nyt pas uden betaling af gebyr.

- 17 - 3.2. Justitsministeriets overvejelser 3.2.1. Opgavefordelingen mellem kommunen og politiet Det er hensigten at udnytte de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i paslovens § 1, stk. 3 og 4, til administrativt at fastsætte, at   alle ansøgninger om  pas fremover indleveres til kommunen, og at kommunen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af ansøgningen og træ  ffer afgørelser i forbindelse hermed. Det er således hensigten, at  kommunen skal sende sagen til politiet med henblik på afgørelse i de tilfælde, hvor afgørelse alene kan træffes, hvis der skal foretages egentlig sagsbehandling, her- under mere indgående vurdering er eller skøn, eller som forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret. Til illustration af den fremtidige opgavefordeling mellem kommunen og politiet på paso mrådet skitseres et fremtidigt ansøgningsforløb i hovedtræk under punkt 3.2.2, idet processen i fo rhold til en ansøgning om  udstedelse af et dansk nationalitetspas anvendes som eksempel. U nder punkt 3.2.3. opregnes eksempler på situationer, hvor det henset til karakteren af de afgøre  lser, der skal træffes, fortsat er politiet, der træffer afgørelse , idet det bemærkes, at opregningen ikke er udtø mmende.   3.2. 2.  Det fremtidige sagsforløb i forbindelse med en ansøgning om pas (dansk national itetspas) Pasansøgeren skal møde personligt op i kommunen og indlevere en udfyldt og underskrevet p  a- sansøgning.   Ansøgningsblanket kan fås hos kommunen eller findes på r   elevante hjemmesider. Hvis ansøg e- ren i forvejen har et pas, sender Rigspolitichefen ca. 3 måneder inden passets udløbsdato en eri  n- dringsskrivelse med en udfyldt ansøgningsblanket på ba  gsiden. Kommunen kontrollerer, at ansøgningen er korrekt udfyldt og und erskrevet, samt at betingelser- ne for at få udstedt  pas er opfyldt. Kommunen foretager endvidere kontrol af ansøgerens ident i- tet. Kommunen foretager ligeledes kontrol af, om kravene til foto er opfyldt, herunder at det er vel- lignende, har den korrekte stø rrelse og er egnet til indscanning. Kommunen foretager ligeledes en måling af pasansøgerens højde, som påføres pasansøgningen.

- 18 - Kommunen kan træffe afgørelse om spørgsmål, der knytter sig til de ovenfor beskrevne led i behandlingen af en ansøgning om pas.  Dette indebærer bl.a., at kommunen kan træffe afgøre lse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, fordi det f.eks. ikke opfylder kravene til størrelse. Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har god t- gjort sin identitet. Om adgangen til at påklage kommunens afgørelser henvises til pkt.   4.2.2. Er ansøgeren under 18 år, kontrollerer kommunen, om der foreligger et samtykke fra foræ ldre- myndighedsindehaveren eller begge forældremyndighedsindehavere, hvis der er de  lt foræ  ldre- myndighed. Er dette ikke tilfældet, spørges ansøgeren, om vedkommende ønsker at søge om dispensation fra kravet om forældremyndighedssamtykke. Ønsker ansøgeren at søge om dispe n- sation, sender kommunen sagen til politiet, som træffer afgørelse om   , hvorvidt der kan meddeles dispensation fra kravet, jf. nærmere nedenfor under p  unkt 3. 2.3. 1. Foreligger der fornødent samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller indehaverne, u   dfyl- der kommunen et stamkort, der senere danner grundlag for produktionen af passet og fremsen- delse til ansøgeren. På stamkortet angives ansøgerens personnummer, og der foretages a   fkryds- ning af pastype. Kommunen påklæber endvidere det indleverede foto på stamkortet. P asansøg e- ren udfylder med en speciel sort pen stamkortets underskriftsrubrik i kommunens på syn. Det anføres , om pasansøgeren ønsker passet tilsendt, eller om den pågældende ønsker at afhente det i kommunen. Kommunen foretager herefter et opslag i Pasregisteret med henblik på at konstatere, om pasa n- søgeren tidlige re har fået udstedt pas, der stadig er gyldigt, idet pasindeh averen i så fald kun kan få udstedt nyt pas, hvis det tidligere pas annulleres af kommunen, eller det på fyldestg  ø måde godtgøres, at passet er bortkommet. Hvis ansøgeren oplyser, at det tid   ligere udstedte pas er bortkommet eller tilintetgjort, afkræves den pågældende en red egørelse herom. Dette sker i form af udfyldelse af en erklæring, hvori det bl.a. angives, hvo  rdan og hvornår passet er bortkommet. Erklæringen afgives under strafansvar ef  ter straffelovens § 163, og samtidig forpligter ansøgeren sig til at tilbagelevere det bortkomne pas, hvis det igen kommer i hans besiddelse. Kommunen opdaterer herefter passet som mistet i Pasregisteret. Ved opslag i Pasregisteret undersøger kommunen end elig, om der forekommer ma r keringer, der indikerer, at der er noget til hinder for, at der udstedes pas. Er dette ikke tilfældet, opdat  erer kommunen ansøgningen i registeret og bestiller passet. Afslutningsvis afkræves pasansøg eren betaling.

- 19 - Indeholder Pasregisteret en indikation af, at der er noget til hinder for, at der udstedes pas, spø r- ges ansøgeren, om vedkommende ønsker at opretholde sin ansøgning. Opretholdes ansø gningen, sendes sagen til politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere un dersøge lse af sagen, jf. nedenfor under punkt 32.   . 3.       3.2.3. Situationer, hvor politiet fortsat har afgørelseskompetencen Nedenfor opregnes eksempler på situationer, hvor det henset til karakteren af de afg ø skal træffes, foreslås, at    det fortsat er politiet, der træffer afgørelse. Opregningen er ikke udtø m- mende. 3.2.3.1. Manglende forældremyndighedssamtykke Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere ved underskrift på ansøgningsblanke  tten meddele samtykke til pasudstedelsen. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver dog tilstræ k- keligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige grunde er forhindret i at samtykke. Er det ikke muligt at opnå samtykke som angivet ovenfor, kan politiet (eller Rigspolitichefen, hvis barnet opholder sig i udlandet) tillade, at pas udstedes uden sådant samtykke, når ganske særlige omstændigheder taler for p asudstedelsen.    Der kan således  alene meddeles dispensation under ganske særlige omstændigheder, hvor det f.eks. er klar chikanøs adfærd, der ligger til grund for nægtelsen. Ansøges om dispensation fra kravet om forældremyndighedssamtykke, skal kommunen derfor sende sagen til politiet med henblik på a fgørelse. Træffer politiet afgørelse om, at der kan meddeles dispensation fra kravet om forældremyndi g- hedssamtykke, sender politiet sin afgørelse til kommunen, som på denne baggrund foretager n  æ- ste relevante skridt i behandlingen af ansøg ningen. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan meddeles dispensation fra kravet om forældr emyn- dighedssamtykke, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet sender endv  idere en kopi af afgørelsen til kommunen til orientering. 32.3.2. Sletning af børn i andre personers pas, jf. paslovens § 2 a

- 20 - Det følger af paslovens § 2 a, at et barn under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig rejs e- legitimation af den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, kan kræves sle ttet af andre personers pas. Afgørelse herom træffes af politiet. Politiets afgørelse kan ikke in dbringes for anden administrativ myndighed. Fremsættes sådanne krav over for kommunen, s   kal kommunen sende sagen til politiet med hen- blik på e ndelig afgørelse. Politiet sender sin afgørelse  direkte til forældremyndighedens indehaver eller indehavere. Pol  itiet sender endvidere en kopi af sin afgørelse til kommunen til orientering. 3.2.3.3. Indikation i Pasregisteret Kriminalregisteret indeholder bl.a. oplysninger om sigtelser, idømte (uafsonede) straffe, mv. Registeret indeholder endvidere oplysninger om eftersøgte personer, herunder oplysninger om personer, der er eftersøgt  med henblik på inddrivelse af et økon  omisk krav. Foreligger der oplysninger i Kriminalregisteret, som kan have betydning for en eventuel pas- udstedelse eller pasinddragelse, vil der blive sat en såkaldt aktualitets markering i Pasregisteret om, at dette er tilfældet.   Det vil ikke fremgå af markeringen, hvori den eventuelle hindring ko n- kret består.   Kommunen skal på baggrund af en sådan markering i Pasregisteret   sende sagen til politiet med henblik på afgørelse. Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse af sagen, herunder ved opslag i Kr   i- minalregisteret. Politiets undersøgelser skal ses i sammenhæng med paslovens § 2, stk. 1, i me   d- før af hvilken politiet  i visse tilfælde   kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller in  d- drage et allerede udstedt pas. Det kan for det første  ske, når der er rejst sigtelse mod den  pågældende for et strafbart fo   rhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed eller den si  gte- des forhold er grund til at antage, at den pågældende    vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet. Det kan for det andet ske, når den pågældende er idømt fr iheds- straf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfisk  ation, som ikke er betalt, eller for hvilkender ikke er stillet sikkerhed, og der på grund af sagens beskaffenhed eller  den sigtedes forhold er grund til at antage, at den pågældende    vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet. Det kan endelig for det tredje ske, når den pågældendes udre jse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons tilstedeværelse

- 21 - her i landet, indtil den pågældende    har opfyldt de forpligtelser, som den pågæ   ldende har over for det offentlige eller over for private.     Det bemærkes, at politiets bestemmelser i medfør af paslovens §    2, stk. 1, er underlagt domstols- prøvelse, jf. paslovens § 2, stk. 2 og 3.  Spørgsmålet om ophævelse af en sådan beste mmelse truf- fet af politiet kan således af den,  der har fået afslag på udstedelse af pas,   eller hvis pas er inddra- get, kræves forelagt retten   til afgørelse. Politiet skal uden unødigt ophold indbri  nge sagen for retten, der ved kendelse snarest muligt afgør, om politiets  afgørelse  skal opretholdes eller ophæ- ves. Politiet sender sin afgørelse til ansøgeren. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes pas til den pågældende, vejleder politiet samtidig ansøgeren om adgangen til at klage over afg ø- relsen, jf. punkt 4.2.2. Politiet sender endvidere en kopi af afgørelsen til kommunen til or ientering. 4. Klageadgang 4.1. K ørekortområde  t 4.1.1. Gældende ret Politiets afgørelser om kørekort    kan påklages til Rigspolitichefen , jf. kørekortbekendtgørelsens § 98, stk. 3. Trafikministeren kan i medfør af færdselslovens § 134 a bemyndige Fær dselsstyrelsen eller en anden styrelse mv. under Trafikministeriet til at udøve de bef ø trafikministeren. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til at p  å klage af- gørelser, der er truffet i henhold til denne b emyndigelse, herunder at afgørelserne i kke skal kun- ne indbringes for ministeren. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 2001 som ændret ved b  ekendtgørelse nr. 605 af 27. juni 2003. I henhold til denne b e- kendtgørelse kan afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen i kke indbringes for højere administrativ myndighed. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev sager vedrørende dansk og international regul ering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Tr afikmini- steriet til Justitsministeriet. Den nævnte bekendtgørelse gælder derfor i klagemæ ssig henseende også for forholdet mellem Rigspolitichefen og Justitsministeriet. Det indebærer, at de afgørelser, som tidligere blev truffet af Færdselsstyrelsen uden klageadgang til Trafi  kministeriet, og som

- 22 - efter den 27. november 2001 nu afgøres af Rigspolitichefen, herunder afgøre  lser om kørekort, ikke kan indbringes for Justitsministeriet.    Justitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 134 b bemyndige Rigspolitichefen til at u døve de beføjelser, der i færdselsloven er tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan endvid   ere fast- sætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne b emyndigel- se, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbri nges for ministeren. Bemyndigelsen i færdselslovens § 134 b er endnu ikke udnyttet.   4.1.2 Justitsministeriet s overvejelser Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om adgangen til at p   å- klage afgørelser, der er truff et af kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgning om k ør e- kort, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at afgørelser   truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitich efen. Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om afskæring af rekurs, hvilket vil i   n- debære, at afgørelser, som i første instans er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden i nstans af Rigspolitichefen, ikke vil kunne indbringes for ministeren. 4.2. Pasområdet 4.2.1. Gældende ret Politiets afgørelser om pas kan påklages til justitsmin  isteren. Dette følger af den almindelige ulovbestemte adgang til at klage over en underordnet statsmyndigheds afgørelse til en højere statsmyndighed, i sidste instans ministeren.   Politiets afgørelser om sletning af børn i pas kan dog ikke indbringes for anden administr  ativ myndighed, jf. paslovens § 2 a, stk. 3. 4.2.2. Justitsministeriet s overvejelser

- 23 - Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser , der er truffet af kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om pas,  samt afgørelser, der er truffet af politiet i henhold til pas lovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for minist eren. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om, at afgørelser tru  ffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Rigspolitich efen. Bekendtgørelsen forventes endvidere at indeholde regler om afskæring af rekurs, hvilket vil i   n- debære, at afgørelser, som i første instans er truffet af kommunalbestyrelsen og i anden i nstans af Rigspolitichefen, ikke vil kunne indbringes for ministeren. Bekendtgørelsen forventes desuden at indeholde regler om, at afgørelser truffet af politiet i he  n- hold til paslovens § 2, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan påklages til Ri  gspoliti- chefen. Også i forhold til disse afgørelser forventes bekendtgørelsen at indeholde regler om a   f- skæring af rekurs til ministeren. Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre klagestrukturen for så vidt angår afgørelser om sletning af børn  i andre personers pas, jf. paslovens § 2 a, hvorefter politiets afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 2 a, stk. 3.   5. IT-løsninger Den foreslåede model for kommun albestyrelsernes varetagelse af visse opgaver på k ø rt- og pasområdet forudsætter, at politiets Kørekortregister og Pasregister stilles til rådighed for ko m- munerne med henblik på både søgning og o   pdatering. Kørekortregisteret og Pasregisteret drives i dag af politiets driftslevera ndør CSC og formidles til politikredsene via politiets lukkede it-netværk. Registrene er teknologisk opbygget på en IMS database, der drives i et mainframe-miljø. Selv om Kørekortregisteret og Pasregisteret i dag alene afvikles over politiets lukkede ne tværk, skønnes det at være m   uligt at stille dette til rådighed for kommunerne uden væsentlige teknol   o- giske problemer og uden væsentlige omkostninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der fra en lang række kommuner i dag er etableret forbindelse til Centralregisteret for Moto  rkøretø  jer, der ligeledes drives af CSC. Hertil kommer, at alle kommuner i dag er opkoblet til enten Kommune-

- 24 - data (KMD) eller CSC. Der findes i dag endvidere gennemstillingsløsninger mellem KMD og CSC. Kommunalbestyrelsernes varetagelse af visse opgaver på kørek  ort- og pasområdet nødvendi  ggør enkelte ændringer af Kørekortregisteret og Pasregisteret. Dette skal dels ske for at afskære a d- gangen til Kriminalregisteret og dels for at etablere mulighed for, at den enkelte kommune kan opdatere i registrene. I dag er de enkelte kørekort - og paskontorer identificeret ved brug af myndighedskoder. Der skal derfor udarbejdes og implementeres et tilsvarende sæt myndighedskoder for kommunerne. 6. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser De foreslåede ændringer    af færdselsloven og pasloven indebærer, at borgerne ved ansøgning om pas og kørekort fremover vil skulle henvende sig til kommunen. Kommunerne overtager derved ekspeditionsopgaver fra politiet svarende ca. 58 årsværk. Lovforslaget vurderes på de nne bag- grund at medføre merudgifter for kommunerne på i alt 21 mio. kr. årligt. Merudgifterne i ko   m- munerne modsvares af tilsvarende mindreudgifter for politiet. De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketinget den 26. januar 2004. Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske og administrative konsekvenser for staten 21 mio. kr. Ingen Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner Ingen 21 mio. kr. Økonomiske konsekvenser for e  rhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter [7. Hørte myndigheder mv.]