J . N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 2 7 4
AGS
Spørgsmål nr. 20:
Hvilke tidsfrister skal gælde for myndighederne efter forespørgsel om attester?
Svar:
Der er ikke i lovforslaget taget særskilt stilling til, hvilke frister der skal gælde for Kriminalregiste-
rets udstedelse af børneattester.
Kriminalregisteret er imidlertid underlagt offentlige sagsbehandlingsregler, og vil derfor være
forpligtet til at følge de til enhver tid gældende regler for sagsbehandling i det offentlige, herunder
regler om hurtig og smidig sagsbehandling. Som det derudover fremgår på side 8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, er der afsat 3,6 mio. kr. som ekstra ressourcer til Rigspolitiet til brug
for Kriminalregisterets behandling af det forøgede antal anmodninger om børneattester.
I forbindelse med, at ordningen med indhentelse af børneattester gøres obligatorisk, vil der blive
fremstillet en blanket, som kan anvendes i forbindelse med indhentelse af børneattester. En
sådan blanket vil medvirke til at gøre sagsbehandlingen hurtigere og mere effektiv, således at
kravet om indhentelse af børneattest ikke opleves som en tidsmæssig hindring, når der skal ansæt-
tes personer i børnerelaterede job.