J . N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 2 7 1
AGS
Spørgsmål nr. 17:
Hvor mange gange skal man have med børnene at gøre, før man skal betragtes som ansat og
derved er pålagt at indhente børneattest. Eksempelvis ved frivillig indsats på skoler, institutioner
og lignende?
Svar:
Det er ikke muligt at udtale sig om et bestemt antal gange, man skal have med børn at gøre, før
man bliver omfattet af lovforslaget, således at der skal indhentes børneattest på en, forinden man
ansættes eller beskæftiges til at have med børn under 15 år at gøre.
Det afgørende mål med lovforslaget er imidlertid, at det skal være med til at forhindre, at den
voksne kan udnytte en tillidsfyldt situation til at begå seksuelle overgreb mod et barn under 15 år.
Hvis man er fast tilknyttet fx en børnehave eller en skole som vikar, skal der indhentes børneat-
test, forinden man kan have direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis man derimod alene
bliver tilkaldt som vikar til at deltage en enkelt dag i fodboldklubben eller skolen, vil man om-
vendt ikke være omfattet af ordningen.
En detaljeret gennemgang af lovens anvendelsesområde, herunder en liste over personer, der
eksempelvis vil være omfattet af lovforslaget fremgår af bemærkningerne til lovforslaget på side
11 og 12, hvor det er anført:
Målgruppen vil navnlig være personer, der i foreninger og organisationer m.v. her-
under sportsklubber og spejderforeninger har en direkte kontakt med børn, samt i
forhold til ansatte og beskæftigede inden for uddannelses- og omsorgssektoren i
skoler og daginstitutioner m.v.
Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangspunkt ikke.
Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen eller beskæfti-
gelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og et barn, men ord-
ningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten med børn alene sker, mens
børnene er ledsaget af deres forældre eller lærere, pædagoger eller lignende dvs.
hvor børnene ikke er alene med den ansatte eller beskæftigede omfattes ikke. Stu-
derende i praktik omfattes på lige fod med uddannede lærere, pædagoger m.fl.; det
samme gælder vikarer og lignende.