Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh.: Charlotte Lauritsen Sagsnr.: Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K. Dok.: CHA21270 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Vedlagt fremsendes til orientering 5 eksemplarer af delredegørelsen ”Forløbet af ungdom   ssank- tionens første år” udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed   . Redegørelsen indeholder en kvantitativ beskrivelse af forhold vedrørende    forløbet af ungdom s- sanktionens  første  år  ,  idet  der  oplyses  om  anbringelsernes  varighed  og  antallet  af  institutions- skift. Der oplyses endvidere om årsagerne  til institutionsskift mv., og det belyses i redegøre lsen, hvorledes afviklingen af ungdomssanktioner  i øvrigt  er forløbet, herunder hvilke vansk eligheder der har vist sig under afviklingen. Endelig indeholder redegørelsen oply sninger om, hvor mange af de unge, der har begået ny kriminalitet. Det  fremgår  af  redegørelsen,  at    der  har  vist  sig  forskellige  problemer  med  afviklingen  af  ung- domssanktionen, som antagelig vil kunne modvirke den specialpræventive effekt,   som er formå- let med sanktionen. For  så  vidt  angår    forhold,  som  vedrører   Justitsministeriets  ressortområde ,  er  der  bl.a.  peget  på fø lgende emner: - Anke af domme: Det anføres i redegørelsen, at anke af domme vedr  ørende  ungdomssank- tion skaber praktiske problemer med hensyn til fastsættelse af ungdomssanktionens star  t- tidspunkt. - Flere samtidige domme: I redegørelsen anføres det, at   unge i nogle tilfæ  lde før un gdoms- sanktionens  afslutning  idømmes  ubetingede  frihedsstraffe  på  grund  af    ny  kriminalitet, som er begået, mens  ungdomssanktionen er under afvikling. Der kan være stor r  isiko for, at dette modvirker målet med ungdomssanktionen og demotiverer de un ge. Det synes at være   væsentligt at finde en   hensigtsmæssig   løsning på dette problem.

- 2 - Jeg  vil  nu  sammen  med  anklagemyndigheden  drøfte  anbefalingerne  med  henblik  på  at  afklare, om det er muligt evt. i forbindelse med anklagemyndighedens påstandsnedlæggelse    at tage hø jde for de påpegede uhensigtsmæssigheder   . Inden for Socialministeriets resortområde er der bl.a. peget på følgende forhold: - Tiltag under fase 1: Det anføres i redegørelsen, at det kan forekomme    uhensigtsmæ  ssigt, at der ikke igangsættes flere i  nitiativer under den forholdsvis lange periode (2-4 måneder) i sikret afdeling. Bl.a. kunne det forekomme oplagt at arbejde med de kortvarige kogniti- ve adfærdsprogrammer under fase 1, eksempelvis ”Anger Management”. - Mange miljøskift : Det følger af r edegør elsen, at de unge ved siden af den planlagte over- førsel fra sikret til åbent opholdssted i gennemsnit har ca. to yderligere overførsler me   l- lem  opholdssteder/institutioner  i  løbet  af  det  første  år.  Mange  af  institutionsskiftene  er begrundet i de unges adfær  d, bl.a. rø mning, vold, truende adfærd mv.   Det synes dog rele- vant  at  overveje,  om  det  ikke  er  muligt  i  højere  grad  end  i  dag  at  fastholde  de  u nge  på samme opholdssted, således at de mange miljøskift   begrænses  .   - Behandling  og  programvirksomhed:  I  redegøre lsen  anføres  det,  at  der  er  meget  få  tegn på, at afviklingen af ungdomssanktionerne er forbundet med andre tiltag  som f.eks. mis- brugsbehandling,  kognitive  adfærdsprogrammer  og  andre  former  for  behandlingsti  ltag. Endvidere anføres det, at det er meget væsen   tligt, at der i meget højere grad, end det ti l- syneladende  gøres  i  dag,  sættes  ind  med  massive  foranstaltninger,  som  er  afpasset  den enkelte unges behov og individuelle evne til at drage nytte af behandlingen. - Mangel  på  egnede  opholdssteder :  Det  anføres,  a t  det  kunne  være  ønskeligt   ,  at  kommu- nernes behov for opholdssteder kortlægges  , og at det beskrives, hvilke behandlingstiltag mv., opholdsstederne forventes at kunne tilbyde de unge. Det anføres  dog også , at Soci- alministeriet  har  oplyst,  at  der  på  landsplan   har  været  ledige  pladser,  der    var  etableret med henblik på ungdomssanktionens fase 2,  og at en del af disse pladser nu er nedlagt.   Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Socialministeriet vedrørende   de ovennævnte a  n- befalinger. Socialministeriet har i den anledning oplyst, at ministeriet er opmærksom på de ovenfor anfø rte kritikpunkter, men at man også har noteret sig en række ly   spunkter. Socialministeriet  har  i  relation  til  en  forbedret  behandlingsindsats  i  de  sikrede  afdelinger  og  i forbindelse med ungdomssanktionen i øvrigt anført, at der er ydet støtte til metodeudvikling   spro-

- 3 - jekter  og  efteruddannelse,  og  at  der  på  finansloven  for  2004  blev  afsat  7,5  mio.  kr.  til  e fterud- dannelse i forbindelse med indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede unge. I  relation  til  spørgsmålet  om  kontinuitet  i  behandlingsforløbet  har  Socialministeriet anført ,  at kontinuitet i behandlingen af de unge forudsætter planlægning fra kommunens side og forudsæ  t- ter, at de unges adfærd ændres, så det er mulig t at beholde dem på  den samme institution. Soci- alministeriet påpeger, at  det er tilfredsstillende, at næsten alle unge i åbne anbringelsesst   eder er under uddannelse eller i arbejde, og at ca. to tredjedele har opholdt sig i den samme institution gennem forløbet. For  så  vidt  angår  anbefalingen  om,  at  foranstaltningerne  bedre  skal  afspejle  den  enkelte  unges behov,  bemærker  Socialministeriet,  at  der  med  anbringelsesreformen,  som    socialministeren  har fremsat lovforslag om i Folketinget, lægges op til en forbed  ring af sagsbehandlingen. Dette sker gennem en styrkelse af arbejdet med undersøgelser og handleplaner samt ved bedre u ddannelse af  sagsbehandlerne.  Samtidig  vil  der  blive  en  bedre  kontrol  med  kommunernes  hån dtering  af sagerne. Ankestyrelsen får således fl  ere muligheder for at tage sager op af egen drift og skal lave flere undersøgelser af kommunernes  sagsbehandling. Socialministeriet  har  i  relation  til  spørgsmålet  om    eventuelt  manglende  egnede  pladser  i  åbent regi oplyst, at det er de enkelte amter, der i dag har forpligtelsen til at etablere det fornødne antal pladser  i  forhold  til  målgruppen.  Hvis  den  enkelte  kommune  har  problemer  med  at  få  de  unge anbragt, skal kommunen derfor rette henvendelse til amtet, således som det  også  fremgår af S o- cialministeriets vejledning om ungdomssanktionen til kommunerne m.fl. af 11. marts 2003. Som en særlig tilskyndelse til en hurtig udbygning af egnede pladser har Socialminister  iet ydet støtte til etablering af et antal pladser, fortrinsvis i de amter, der har sikrede pladser, med henblik på at skabe  sammenhæng  i  indsatsen.  På  landsplan  har  der  været  tale  om  ledige  pladser  i  enkelte  af anbringelsesstederne, endog i et sådant omfang , at det har været på tale at    nedlægge   et anbringel- sessted,  der  er  fokuseret  på  målgruppen.    Kommunernes  praksis  antages  i  øvrigt   at  ville  blive nærmere belyst under den fortsatte evaluering   af ungdomssanktionen, der foretages af Justitsmi- nisteriet og Socialforskningsinstituttet. I  forhold  til  spørgsmål  et  om  det  fornødne  antal  sikrede  pladser  er   der  senest  i  forbindelse  med finanslovforslaget for 2004 afsat midler til 25 ekstra sikrede pladser. Der vil således ved u dgan- gen af 2005 være   sket en fordobling i antallet af sikrede pladser i forhold til år 2000. I redegørelsen  omtales et behov for vejledning til kommuner m.fl. I den forbindelse har Socia l- ministeriet  oplyst,  at  der  i  2002  og  2003  blev  udsendt  vejledninger  om  ungdomssanktionen  til kommuner og andre relevante parter.

- 4 - Justitsministeriet bemærker afslutningsvis  , at der alene er tale om en delevaluering af ungdoms- sanktionen, og som det fremhæves   i redegørelsen , er det ikke muligt på  det foreliggende grund- lag at vurdere, om ungdomssanktionen har en større specialpræventiv effekt end a   ndre sanktio- ner. /