Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 8. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-165-0667 Dok.: CAA20427 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre 1. Baggrund Spørgsmålet om en forenkling og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om straffedomme mv. har bl.a. været drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen (punkt 5)  pålægges  Rådet bl.a.  at behandle foranstaltninger  om et europæisk  register over domme  og rettighedsfrakendelser. På  den  baggrund  har  Kommissionen  den  13.  oktober  2004  fremsat  et  forslag,  som  har  til  formål  at  effektivisere udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-medlemslandene. Om baggrunden for forslaget anføres der bl.a. følgende i den begrundelse, som ledsager forslaget: ” I hver medlemsstat samles domme afsagt over personer i henhold til forskellige procedurer i registre beregnet til det formål. Der findes allerede en række systemer til udveksling af oplysninger for at lette overførslen  af  disse  oplysninger  mellem  medlemsstaterne,  bl.a.  inden  for  rammerne  af  europæisk konvention af 1959 om gensidig retshjælp i straffesager. En analyse af, hvorledes de fungerer, afslører imidlertid manglerne herved, og at de er usikre og langsomme og derved ikke længere opfylder kravene i forbindelse med retssamarbejdet inden for et område uden grænser som EU. En række nyere og tragiske tilfælde  af  pædofili  har  tydeligt  vist,  hvor  dårligt  udvekslingen  af  oplysninger  om  domme  mellem medlemsstaterne fungerer. Endvidere kræver bekæmpelse af terrorisme, at kvaliteten af disse udvekslinger hurtigt forbedres. Dette forslag har til formål at få de eksisterende systemer til at fungere bedre, indtil der er etableret et edb-baseret   system  til   udveksling   af  oplysninger   om  straffedomme   mellem   medlemsstaterne. Kommissionen  vil snart  fremsætte forslag  om oprettelse  af et  sådant system,  men etableringen  heraf kræver en omfattende indsats på både det tekniske og det retlige område, og systemet kan først blive operationelt om adskillige år. Hensigten med dette forslag er derfor ikke at ændre arten af de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne, men kun at tilvejebringe praktiske forbedringer af det nuværende system, uden at dette påvirker resultaterne af det kommende arbejde. Det er i øvrigt derfor, at Kommissionen mener, at det mest effektive middel til at sikre en hurtig forbedring af nuværende praksis er en afgørelse, som ikke medfører en tilnærmelse af de nationale retsforskrifter.” Det er Kommissionens mål, at forslaget til rådsafgørelse vedtages senest i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) i begyndelsen af december 2004. Kommissionen har i øvrigt bebudet, at den inden årets udgang i forbindelse med udsendelse af en hvidbog på området agter  at  fremsætte  yderligere  et  forslag  til  forbedring  af  informationsudvekslingen  på  området.  Dette  forslag  vil formentlig ikke vedrøre etableringen af det edb-baserede system, som er nævnt i begrundelsen for det foreliggende forslag, jf. ovenfor, idet et sådant forslag ifølge det oplyste næppe kan forventes fremlagt af Kommissionen før i løbet af Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk
(der omfatter fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager) og artikel 34, stk. 2, litra c (om vedtagelse af  afgørelser,  uden  at  de  dog  indebærer  nogen  indbyrdes  tilnærmelse  af  medlemsstaternes  love  og  administrative bestemmelser). Forslaget indeholder følgende tre elementer: 1. Medlemsstaterne skal udpege en central myndighed til udveksling af oplysninger. 2. Medlemsstaterne skal – i øvrigt i overensstemmelse med deres forpligtelser (ifølge Europarådets konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager) – straks fremsende domme, som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater. 3. Der fastsættes frist for en medlemsstats svar på en anden medlemsstats anmodning om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af oplysninger om straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter. Efter  forslagets  artikel  1  defineres  begrebet  ”strafferegister”  som  det  eller  de  nationale  registre,  der  indeholder oplysninger om afsagte domme i henhold til national ret, og begrebet ”dom” defineres som alle endelige afgørelser truffet af en strafferetlig myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden domstol, navnlig en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig overtrædelse eller strafbar handling i henhold til national ret fastlægges som en overtrædelse af retsreglerne. Forslagets artikel 2 foreskriver, at hver medlemsstat skal udpege en central myndighed. Rådets Generalsekretariat og Kommissionen skal informeres herom. Artikel 3 bestemmer, at den centrale myndighed straks skal informere de øvrige medlemsstaters centrale myndigheder om domme, der bliver afsagt over statsborgere fra disse medlemsstater. Af artikel 4 følger det, at når der ønskes oplysninger fra en medlemsstats strafferegister, kan den centrale myndighed i overensstemmelse med national ret sende en anmodning om oplysninger til en anden medlemsstats centrale myndighed. Alle sådanne anmodninger om oplysninger udformes ved brug af formular A i bilaget. Den anmodede medlemsstats centrale myndighed skal straks eller under alle omstændigheder senest 5 arbejdsdage at regne fra dagen for modtagelsen af anmodningen og på de vilkår, der er fastsat i national ret, sende oplysningerne til den anmodende stats centrale myndighed ved brug af formular B i bilaget. Formularen skal indeholde de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med artikel 3. Artikel 5 fastsætter betingelserne for at anvende personoplysninger, der er modtaget fra en anden medlemsstat i medfør af artikel 4. Af bestemmelsen følger, at sådanne oplysninger kan anvendes i forbindelse med strafferetssager og til et andet formål  inden for  de  begrænsninger,  der specificeres  af den  anmodede stat,  og i  overensstemmelse med  den anmodende stats nationale ret. Den anmodede stat kan anmode den anmodende stat om at informere den om, hvorledes de videregivne oplysninger er blevet anvendt.     Bestemmelsen i artikel 5 gælder ikke på personoplysninger, som en medlemsstat har fået i medfør af rådsafgørelsens bestemmelser, og som stammer fra den pågældende medlemsstat. De  resterende  artikler  6-9  indeholder  regler  om  sprog,  forholdet  til  andre  retsinstrumenter,  gennemførelse  og ikrafttræden. Hvad særligt angår spørgsmålet om forholdet til andre rets-instrumenter følger det af artikel 7, stk. 1, at rådsafgørelsen  supplerer  og  letter  anvendelsen  af  de  gældende  bestemmelser  på  området,  herunder  reglerne  i 1959-konventionen  og  de  tilhørende  protokoller.  Der  kan  i  den  forbindelse  også  henvises  til  betragtning  8  i rådsafgørelsens præambel. Det følger endvidere  af   artikel 7, stk. 2, at medlemsstaterne skal give afkald på indbyrdes at gøre deres eventuelle forbehold over for artikel 13 i 1959-konventionen gældende. - 2 -
Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget og de ledsagende bemærkninger. 3. Gældende ret 3.1.   Anmodninger   mellem   EU-medlemslandene   om   udveksling   af   oplysninger   om   straffedomme   og rettighedsfrakendelser behandles i dag navnlig efter reglerne i Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt de tilhørende tillægsprotokoller af henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen indeholder i artikel 13 regler for fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre  efter begæring  , og i artikel 22 regler om underretning af egen drift om straffedomme og påfølgende foranstaltninger, der vedrører det pågældende lands statsborgere. De nævnte bestemmelser er sålydende: Artikel 13 1. Den anmodede stat skal fremsende udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre, hvorom der til brug for straffesager fremsættes begæring fra en kontraherende part, i samme udstrækning som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne judicielle myndigheder i tilsvarende sager. 2.  I  andre  end  de  i  denne  artikels  stk. 1  omhandlede  tilfælde  skal  anmodningen  efterkommes  på  de betingelser, som gælder efter den anmodede stats lovgivning, andre forskrifter eller praksis. ….. Artikel 22 Hver af de kontraherende parter skal underrette enhver anden part om alle straffedomme og påfølgende foranstaltninger,  der  vedrører  sidstnævnte  parts  statsborgere,  og  som  indføres  i  strafferegistret. Justitsministerierne skal oversende sådanne meddelelser til hverandre mindst een gang om året. Såfremt den  pågældende  person  anses  for  statsborger  i  to  eller  flere  kontraherende  stater,  skal  hver  af  disse underrettes, medmindre den pågældende person er statsborger i det land, hvor han blev domfældt.” Danmark har i forbindelse med indgåelsen (ratifikationen) af 1959-konventionen taget forbehold over for artikel 13. Disse forbehold er sålydende: ” Ad artikel 13, stk. 1 Forpligtelsen  til at meddele  udskrifter  af strafferegistrene  i henhold  til denne bestemmelse  begrænses til straffeoplysninger, som vedrører personer, der er sigtet eller tiltalt.” ” Ad artikel 13, stk. 2 Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.” Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige (proceduremæssige) bestemmelser om fremsættelse af de nævnte former for retsanmodninger i forholdet mellem Schengen-landene. Endvidere er der i den såkaldte EU-retshjælpskonvention (af 29. maj 2000) fastsat bestem-melser om fremsendelse og besvarelse af anmodninger om gensidig retshjælp og om beskyttelse af personoplysninger, jf. herved konventionens artikel 6 og 23. Der kan i denne forbindelse navnlig henvises til konventionens artikel 6, stk. 8, hvorefter anmodninger og meddelelser om oplysninger om straffedomme som omhandlet i artikel 22 i 1959-konventionen fremsendes gennem medlemsstaternes  centrale  myndigheder.  EU-retshjælpskonventionen  er  endnu  ikke  tiltrådt  af  tilstrækkelig  mange - 3 -
medlemslande til at være trådt i kraft.          3.2. Om videregivelse af oplysninger om straffedomme mv. kan finde sted i de tilfælde, som omfattes af det fremlagte forslag  til  rådsafgørelse,  vil  som  udgangspunkt  bero  på  de  almindelige  tavshedspligtregler,  således  som  disse  må fastlægges i lyset af bl.a. bestemmelserne i persondataloven om videregivelse af personoplysninger.        De almindelige regler for behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger findes i persondatalovens kapitel 4. Det fremgår bl.a. af disse regler, at der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen  af myndighedens  opgaver,  jf. lovens §  8, stk.  1. Oplysninger om  strafbare forhold må  dog alene videregives, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldt, jf. § 8, stk. 2. I medfør af persondatalovens § 72 har justitsministeren udstedt en bekendtgørelse, som bl.a. indeholder de nærmere regler  for  Kriminalregisterets  indhold,  for  indberetning  til  registeret  og  sletning  af  oplysninger  heri  samt  for videregivelse af oplysninger, herunder til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Der kan i denne forbindelse navnlig henvises til reglerne i bekendtgørelsens kapitel 6, særligt bestemmelserne i § 21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at Rigspolitichefen  kan  udstede  fuldstændige  udskrifter  af  Kriminalregisteret  og  straffeattester  til  udenlandsk  politi, anklagemyndighed  og  domstole  i  de  nordiske  lande  eller  i  lande,  der  er  medlemmer  af  Europarådet,  til  brug  for offentlige straffesager i udlandet. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget til rådsafgørelse vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hverken for så vidt angår forslaget om udpegning af en central myndighed til udveksling af oplysninger (artikel 2), forslaget om fremsendelse straks af domme, som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater (artikel 3) eller forslaget om  fremsendelse  af  udskrifter  af  og  oplysninger  fra  strafferegistre  inden  for  bestemte  frister  og  ved  brug  af standardblanketter samt om anvendelsen af sådanne modtagne oplysninger (artikel 4 og 5). Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. 5. Høring Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.: Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig  økonomisk  kriminalitet,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København,  Politimesterforeningen  i  Danmark, Politifuldmægtigforeningen,   Politiforbundet   i   Danmark,   Landsklubben   HK   Politiet,   Advokatrådet,   Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Landsforeningen af beskikkede advokater. - 4 -