U D K A S T Forslag til Lov om voldgift Kapitel 1 Almindelige bestemmelser § 1. Loven gælder for voldgift, herunder international voldgift, der finder sted her i landet. Stk. 2. Reglerne i § 4, kapitel 2 og § 27, stk. 1, finder også anvendelse på voldgift, der finder sted i udlandet, og når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Stk.  3.  Har  mindst  én  af  parterne  hjemting  her  i  landet,  finder  kapitel  3  også anvendelse, når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. Stk.  4.  Kapitel  9  finder  også  anvendelse  på  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af voldgiftskendelser, der er afsagt i udlandet. Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse med hensyn til tvister, der i henhold til en kollektiv overenskomst eller arbejdsretslovens § 22 behandles efter ”norm for regler for behandling af faglig strid”, der er vedtaget af fællesudvalget af 17. august 1908, eller tilsvarende regler i en kollektiv overenskomst. Loven finder endvidere ikke anvendelse med  hensyn  til  tvister,  der  behandles  ved  voldgiftsretter,  der  er  oprettet  ved  lov  til afgørelse af tvister på særlige områder. § 2. Kapitel 3-7 finder kun anvendelse, hvis andet ikke er aftalt.

Stk. 2. Reglerne i § 11, stk. 3, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 27 og § 34, stk. 3, om anmodninger til domstolene, samt reglerne i § 12, § 16, stk. 4, 2. pkt, § 18, § 31, stk. 1 og 3, og § 33, stk. 5, jf. § 31, stk. 1 og 3, kan dog ikke fraviges ved aftale. § 3. En part, som er bekendt med, at en bestemmelse i denne lov, som kan fraviges ved  aftale,  eller  en  bestemmelse  i  voldgiftsaftalen  ikke  er  blevet  overholdt,  og  som deltager i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse uden ugrundet ophold eller, hvis der er fastsat en frist herfor, inden for denne frist, kan ikke senere gøre indsigelsen gældende. § 4. Domstolene har ingen kompetence i tvister, som skal afgøres ved voldgift, ud over, hvad der følger af denne lov. § 5. Anmodninger efter § 11, stk. 3, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 2, og § 34, stk. 3, indgives til den ret, ved hvilken sagen skulle være anlagt, såfremt voldgift ikke var aftalt. Er der ikke efter dansk lovgivning værneting her i landet, indgives  anmodningen på det sted, hvor den, der indgiver  anmodningen (rekvirenten), har hjemting eller, såfremt rekvirenten ikke har hjemting her i landet, i København. Stk. 2. Anmodningen skal være skriftlig. Rekvirenten skal samtidig fremsende en kopi af anmodningen til modparten og voldgiftsretten eller, hvis voldgiftsretten endnu ikke er trådt sammen eller er ophævet, de udpegede voldgiftsdommere. I de i § 13, stk. 3, 1. pkt., nævnte tilfælde sendes tillige en kopi af anmodningen til den tredjemand eller institution,  som  måtte  have  udpeget  den  voldgiftsdommer,  mod  hvem  der  gøres indsigelse. Stk. 3. Retten fastsætter en frist, inden for hvilken modparten og i givet fald andre vedkommende kan fremkomme med et skriftligt svar. Retten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles. Retten kan anordne mundtlig forhandling. Stk.  4.  Retten  træffer  afgørelse  ved  kendelse,  der  kan  kæres  efter  reglerne  i retsplejelovens kapitel 37. Afgørelser efter § 11, stk. 3, kan dog ikke kæres. Kapitel 2

Voldgiftsaftalen §  6.  Tvister  i  retsforhold,  som  parterne  har  fri  rådighed  over,  kan  afgøres  ved voldgift, medmindre andet er bestemt. § 7. Parterne kan aftale voldgift for allerede opståede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold i eller uden for kontraktforhold. En voldgiftsaftale kan være en voldgiftsklausul i en kontrakt eller en separat aftale. Stk. 2. I sager om forbrugeraftaler er en voldgiftsaftale, der er indgået, før tvisten opstod, ikke bindende for forbrugeren. § 8. Retssag om tvister, der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, afvises  efter  påstand  fra  domstolene,  medmindre  voldgiftsaftalen  er  ugyldig  eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Under en retssag, der er anlagt efter,  at  tvisten  er  indbragt  for  en  voldgiftsret,  kan  domstolene  for  så  vidt  angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, dog kun tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Stk. 2. Selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1, kan voldgiftssag indledes og  fortsættes,  og  der  kan  afsiges  voldgiftskendelse,  mens  spørgsmålet  er  under behandling ved domstolene. § 9. Domstolene kan efter anmodning fra en part iværksætte foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes aftale skal afgøres ved voldgift. Kapitel 3 Voldgiftsrettens sammensætning § 10. Parterne kan aftale antallet af voldgiftsdommere. Stk. 2. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere. § 11. Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges.

Stk.   2.   Har    parterne   ikke   aftalt,   hvordan   voldgiftsdommeren   eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege én voldgiftsdommer inden 30 dage efter at have modtaget anmodning herom fra  den  anden  part.  Disse  voldgiftsdommere  skal  udpege  den  tredje  voldgiftsdommer inden 30 dage efter, at de blev udpeget. Stk. 3. Lader voldgiftsretten sig ikke etablere i henhold til voldgiftsaftalen eller stk. 2, kan hver af parterne anmode domstolene om at udpege den eller de voldgiftsdommere, som  mangler  at  blive  udpeget.  Ved  udpegningen  skal  der  tages  behørigt  hensyn  til kvalifikationer, som parterne har aftalt, at voldgiftsdommeren skal have, og til forhold, som kan sikre udpegningen af en uafhængig og upartisk voldgiftsdommer. §  12.  Den,  som  bliver  kontaktet  i  forbindelse  med  en  mulig  udpegning  som voldgiftsdommer, skal oplyse om forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes  upartiskhed  eller  uafhængighed.  En  voldgiftsdommer  skal  fra  sin udpegning og under behandlingen af voldgiftssagen straks oplyse parterne om sådanne forhold, medmindre voldgiftsdommeren allerede har oplyst dem herom. Stk. 2. Der kan kun gøres indsigelse mod en voldgiftsdommer, hvis der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller hvis voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt. En  part kan kun gøre indsigelse  mod en voldgiftsdommer, som parten har udpeget, eller i hvis udpegning parten har deltaget, af grunde, som parten bliver bekendt med efter udpegningen. § 13. Parterne kan aftale fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod en voldgiftsdommer. Stk. 2. Har parterne ikke aftalt fremgangsmåden for behandlingen af indsigelser mod  en  voldgiftsdommer,  skal  begrundet  indsigelse  fremsættes  skriftligt  over  for voldgiftsretten  inden  15  dage  efter,  at  parten  blev  bekendt  med  udpegningen  af voldgiftsdommeren   og   de   forhold,   som   indsigelsen   bygger   på.   Medmindre voldgiftsdommeren trækker sig eller den anden part tilslutter sig, at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, afgør voldgiftsretten, om indsigelsen skal tages til følge.

Stk. 3. Imødekommes en indsigelse mod en voldgiftsdommer ikke, kan den part, der har gjort indsigelse, inden 30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen om, at  indsigelsen  ikke  er  blevet  imødekommet,  anmode  domstolene  om  at  afgøre,  om indsigelsen  skal  tages  til  følge.  Mens  anmodningen  behandles  af  domstolene,  kan voldgiftsretten,  herunder  den  voldgiftsdommer,  mod  hvem  der  er  gjort  indsigelse, fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse. Stk.  4.  En  indsigelse  mod  en  voldgiftsdommer  kan  ikke  senere  påberåbes  som ugyldighedsgrund  eller  som  grundlag  for  at  nægte  anerkendelse  eller  fuldbyrdelse  af voldgiftskendelsen. § 14. Bliver det af retlige eller faktiske grunde umuligt for en voldgiftsdommer at udføre  hvervet,  eller  undlader  en  voldgiftsdommer  af  andre  grunde  at  handle  uden ugrundet ophold, ophører voldgiftsdommerens hverv, hvis voldgiftsdommeren trækker sig eller parterne er enige om, at hvervet skal ophøre. I modsat fald kan hver af parterne anmode domstolene om at afgøre, om hvervet skal ophøre af grunde som nævnt i 1. pkt. Stk.  2.  Trækker  en  voldgiftsdommer  sig,  eller  tilslutter  en  part  sig,  at  en voldgiftsdommers hverv skal ophøre, jf. stk. 1 eller § 13, stk. 2, indebærer dette ikke en godkendelse af grundlaget for indsigelsen. §   15.   Når   en voldgiftsdommers   hverv   ophører   efter   §§   13   eller   14, voldgiftsdommeren trækker sig af andre grunde, parterne aftaler at tilbagekalde hvervet, eller hvervet ophører af andre grunde, skal der udpeges en ny voldgiftsdommer efter de regler,  som  var  anvendelige  på  udpegningen  af  den  voldgiftsdommer,  hvis  hverv  er ophørt. Kapitel 4 Voldgiftsrettens kompetence §  16.  Voldgiftsretten  afgør  spørgsmål  om  sin  egen  kompetence,  herunder indsigelser  mod  voldgiftsaftalens  eksistens  eller  gyldighed.  En  voldgiftsklausul,  der udgør  en  del  af  en  kontrakt,  anses  i  denne  sammenhæng  for  en  selvstændig  aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele. En afgørelse fra voldgiftsretten om, at kontrakten er ugyldig, medfører ikke i sig selv, at voldgiftsklausulen er ugyldig.

Stk.  2.  Indsigelse  mod  voldgiftsrettens  kompetence  skal  fremsættes  senest  i indklagedes første indlæg for voldgiftsretten om sagens realitet. En part afskæres ikke fra at  gøre  indsigelse  mod  voldgiftsrettens  kompetence  ved  at  udpege  eller  deltage  i udpegningen   af   en   voldgiftsdommer.   Indsigelse   om,   at   voldgiftsretten   under voldgiftssagen overskrider sin kompetence, skal fremsættes straks efter, at det spørgsmål, der hævdes at være uden for voldgiftsrettens kompetence, er blevet rejst. Voldgiftsretten kan i begge tilfælde tillade, at indsigelse fremsættes senere, hvis voldgiftsretten finder forsinkelsen undskyldelig. Stk.  3.  Voldgiftsretten  kan  træffe  særskilt  afgørelse  om  spørgsmål  om  sin kompetence eller kan afgøre spørgsmålet i voldgiftskendelsen om sagens realitet. Træffes der særskilt afgørelse om, at voldgiftsretten har kompetence, kan hver af parterne inden 30 dage efter at have modtaget meddelelse om afgørelsen, anmode domstolene om at afgøre  spørgsmålet.  Mens  anmodningen  behandles  af  domstolene,  kan  voldgiftsretten fortsætte behandlingen af voldgiftssagen og afsige voldgiftskendelse. Stk. 4. En indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence kan ikke senere påberåbes som ugyldighedsgrund eller som grundlag for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, medmindre tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift. En forbruger mister dog kun retten til at påberåbe sig, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for  forbrugeren,  hvis  forbrugeren  deltager  i  voldgiftssagen  efter  at  have  modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende. § 17. Voldgiftsretten kan efter anmodning  fra en part pålægge  en anden part at foretage  sådanne  foreløbige  skridt,  som  voldgiftsretten  efter  tvistens  art  finder nødvendige. Voldgiftsretten kan i forbindelse hermed pålægge en part at stille passende sikkerhed. Kapitel 5 Voldgiftsrettens sagsbehandling §  18.  Parterne  skal  behandles  lige,  og  hver  part  skal  have  fuld  lejlighed  til  at fremføre sin sag.

§ 19. Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under behandlingen af voldgiftssagen. Stk. 2. I mangel af en sådan aftale kan voldgiftsretten behandle voldgiftssagen på den  måde,  som  voldgiftsretten  finder  hensigtsmæssig.  Voldgiftsretten  kan  bl.a. bestemme,  hvilke  beviser  der  kan  føres,  og  hvilke  faktiske  omstændigheder  der  skal lægges til grund for sagens pådømmelse. § 20. Parterne kan aftale, hvor voldgiften skal finde sted. I mangel heraf bestemmer voldgiftsretten,  hvor  voldgiften  skal  finde  sted,  under  hensyntagen  til  sagens omstændigheder, herunder hvad der er praktisk for parterne. Stk. 2. Uafhængigt af, hvor voldgiften finder sted, kan voldgiftsretten mødes på ethvert  sted,  som  voldgiftsretten  finder  hensigtsmæssigt  for  rådslagning  mellem voldgiftsdommerne, afhøring af vidner, sagkyndige eller parter eller besigtigelse. § 21. Har parterne ikke aftalt andet, indledes en voldgiftssag om en bestemt tvist den dag, hvor indklagede modtager skriftlig anmodning om, at tvisten skal behandles ved voldgift. §  22.  Parterne  kan  aftale,  hvilket  eller  hvilke  sprog  der  skal  anvendes  under voldgiftssagen. I mangel heraf bestemmer voldgiftsretten, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen. Parternes aftale eller voldgiftsrettens afgørelse om sprog  finder,  medmindre  andet  fremgår  af  aftalen  eller  afgørelsen,  anvendelse  på skriftlige  indlæg  fra  parterne,  på  mundtlige  forhandlinger  for  voldgiftsretten  og  på kendelser, afgørelser og andre meddelelser fra voldgiftsretten. Stk. 2. Voldgiftsretten kan bestemme, at skriftlige beviser skal være ledsaget af en oversættelse til det eller de sprog, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat. §  23.  Klageren  skal  inden  for  den  frist,  som  parterne  har  aftalt,  eller  som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder: 1)  klagerens påstand, 2)  en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden

støttes, og 3)  angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Stk.  2.  Indklagede  skal  inden  for  den  frist,  som  parterne  har  aftalt,  eller  som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder: 1)  indklagedes påstand, 2)  angivelse af eventuelle modkrav, 3)  en  fremstilling  af  de  faktiske  og  retlige  omstændigheder,  hvorpå  påstanden  og modkravene støttes, og 4)  angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig. Stk. 3. Hver af parterne kan udvide sine påstande, fremsætte nye anbringender og angive nye beviser under voldgiftssagens behandling, medmindre voldgiftsretten finder det uhensigtsmæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette kan medføre. § 24. Voldgiftsretten afgør, om der skal holdes mundtlig forhandling i sagen, eller om sagen skal afgøres på grundlag af skriftlig behandling. Voldgiftsretten skal dog på et passende tidspunkt under sagen holde mundtlig forhandling, hvis en part anmoder om det. Stk. 2. Parterne skal have et rimeligt forudgående varsel om mundtlig forhandling og om voldgiftsrettens besigtigelse af beviser. Stk.  3.  Alle  indlæg,  dokumenter  og  andre  oplysninger,  som  en  part  indgiver  til voldgiftsretten,   skal   meddeles   den   anden   part.   Sagkyndige   erklæringer   og bevisdokumenter, som kan indgå i grundlaget for voldgiftsrettens afgørelse, skal også meddeles parterne. § 25. Undlader klageren uden rimelig grund at indlevere klageskrift efter § 23, stk. 1, afviser voldgiftsretten sagen. Stk. 2. Undlader indklagede uden rimelig grund at indlevere svarskrift efter § 23, stk. 2, fortsætter voldgiftsretten behandlingen af sagen, uden at undladelsen i sig selv anses som en anerkendelse af klagerens krav. Stk.  3.  Udebliver  en  part  uden  rimelig  grund  fra  en  mundtlig  forhandling,  eller undlader en part uden rimelig grund at fremlægge bevisdokumenter, kan voldgiftsretten

fortsætte behandlingen af sagen og afsige voldgiftskendelse på det foreliggende grundlag. § 26. Voldgiftsretten kan udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsretten om bestemte spørgsmål, som voldgiftsretten skal afgøre. Voldgiftsretten kan pålægge en part at meddele den sagkyndige alle relevante oplysninger og at give den sagkyndige adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser. Stk.  2.  Hvis  en  part  anmoder  om  det,  eller  hvis  voldgiftsretten  finder  det nødvendigt,  skal  den  sagkyndige  efter  afgivelsen  af  sin  skriftlige  eller  mundtlige erklæring  deltage  i  en  mundtlig  forhandling,  hvor  parterne  har  lejlighed  til  at  stille spørgsmål  til  den  sagkyndige  og  til  at  føre  sagkyndige  vidner  om  de  pågældende spørgsmål. §  27.  Voldgiftsretten  eller  en  part  med  voldgiftsrettens  samtykke  kan  anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter retsplejelovens almindelige regler. Stk.  2.  Skønner  voldgiftsretten,  at  en  afgørelse  af  et  EU-retligt  spørgsmål  er nødvendig, før den afsiger sin kendelse, kan voldgiftsretten anmode domstolene om at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmålet. Kapitel 6 Voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen §  28.  Voldgiftsretten  afgør  tvisten  i  overensstemmelse  med  de  retsregler,  som parterne har  valgt til afgørelse af  sagens realitet. En henvisning  til et lands lov  eller retssystem fortolkes, medmindre andet fremgår, som en direkte henvisning til dette lands materielle retsregler og ikke til dets regler om international privatret. Stk. 2. Har parterne ikke valgt de retsregler, som sagens realitet skal afgøres efter, anvender voldgiftsretten de retsregler, der følger af de lovvalgsregler, som voldgiftsretten finder anvendelige. Stk. 3. Voldgiftsretten afgør kun tvisten efter billighed, hvis parterne udtrykkeligt har bemyndiget voldgiftsretten hertil. Stk.  4.  Voldgiftsretten  afgør  i  alle  tilfælde  sagen  i  overensstemmelse  med kontraktens bestemmelser og tager hensyn til sædvaner i den branche, som retsforholdet

er underlagt. § 29.  I  voldgiftssager  med  mere  end  én  voldgiftsdommer  træffer  voldgiftsretten afgørelse  ved  et  flertal  af  voldgiftsdommerne.  Sagsbehandlingsspørgsmål  kan  dog afgøres af voldgiftsrettens formand alene, hvis parterne eller den samlede voldgiftsret har bemyndiget formanden hertil. §   30.   Indgår   parterne   under   voldgiftssagen   forlig   om   tvisten,   afslutter voldgiftsretten sagen. Hvis parterne anmoder om det og voldgiftsretten ikke modsætter sig det, stadfæster voldgiftsretten forliget i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår. Stk. 2. En voldgiftskendelse på  aftalte vilkår udformes  i overensstemmelse med reglerne i § 31 og skal angive, at den er en voldgiftskendelse. En sådan voldgiftskendelse har samme status og retsvirkninger som andre voldgiftskendelser om sagens realitet. § 31. Voldgiftskendelsen skal være skriftlig og underskrevet af voldgiftsdommeren eller  voldgiftsdommerne.  I  voldgiftssager  med  mere  end  én  voldgiftsdommer  er  det tilstrækkeligt, at et flertal af voldgiftsdommerne har underskrevet, såfremt årsagen til, at ikke alle har underskrevet, fremgår af kendelsen. Stk. 2. Voldgiftskendelsen skal angive de grunde, som den bygger på, medmindre parterne har aftalt, at den ikke skal begrundes, eller der er tale om en kendelse på aftalte vilkår efter § 30. Stk. 3. Voldgiftskendelsen skal dateres og angive, hvor voldgiften har fundet sted. Voldgiftskendelsen skal anses for afsagt på dette sted. Stk. 4. Efter voldgiftskendelsens afsigelse skal et eksemplar, der er underskrevet af voldgiftsdommerne, jf. stk. 1, tilstilles hver part. §  32.  Voldgiftssagen  afsluttes  med  den  endelige  voldgiftskendelse  eller  med voldgiftsrettens afgørelse efter stk. 2, § 25, stk. 1, § 30, stk. 1, 1. pkt., eller § 36, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Voldgiftsretten træffer afgørelse om sagens afslutning, såfremt: 1)  klageren frafalder sit krav, medmindre indklagede modsætter sig, at sagen afsluttes, og voldgiftsretten finder, at indklagede har en berettiget interesse i en endelig afgørelse af

tvisten, 2)  parterne aftaler at afslutte voldgiftssagen eller 3)  voldgiftsretten finder, at en fortsættelse af voldgiftssagen af andre grunde er blevet unødvendig eller umulig. Stk. 3. Voldgiftsrettens kompetence ophører, når voldgiftssagen afsluttes, jf. dog § 33 og § 37, stk. 5. § 33. Hver af parterne kan inden 30 dage efter modtagelsen af voldgiftskendelsen anmode  voldgiftsretten  om  at  rette  regnefejl,  skrivefejl,  trykfejl  eller  lignende  i voldgiftskendelsen.   Anmodningen   sendes   samtidig   til   den   anden   part.   Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, skal den foretage rettelsen inden 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. Stk. 2. Voldgiftsretten kan af egen drift rette fejl som nævnt i stk. 1 inden 30 dage efter voldgiftskendelsens afsigelse. Stk. 3. En part kan inden 30 dage efter modtagelsen af voldgiftskendelsen anmode voldgiftsretten  om  at  afsige  en  tillægskendelse  om  krav,  der  blev  fremsat  under voldgiftssagen, men som ikke er medtaget i voldgiftskendelsen. Anmodningen sendes samtidig til den anden part. Hvis voldgiftsretten finder anmodningen berettiget, skal den afsige tillægskendelse inden 60 dage efter modtagelsen af anmodningen. Stk. 4. Voldgiftsretten kan om nødvendigt forlænge den frist, inden for hvilken den skal foretage en rettelse eller afsige tillægskendelse efter stk. 1 eller 3. Stk. 5. Reglerne i § 31 finder anvendelse på en rettelse og på en tillægskendelse. Kapitel 7 Sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse § 34. Voldgiftsretten fastsætter voldgiftsrettens vederlag og godtgørelse for udlæg ved behandlingen af sagen. Beløbet forfalder til betaling 30 dage efter voldgiftssagens afslutning. Stk. 2. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten. Stk. 3. Fastsættelsen af omkostningerne til voldgiftsretten kan af en part indbringes

særskilt  for  domstolene  inden  30  dage  efter,  at  parten  modtog  meddelelse  om omkostningerne. Hvis omkostningerne til voldgiftsretten nedsættes, får nedsættelsen også virkning for en part, som ikke har indbragt spørgsmålet for domstolene. §  35.  Voldgiftsretten  fordeler  efter  anmodning  fra  en  part  omkostningerne  til voldgiftsretten mellem parterne. Stk. 2. Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part pålægge en anden part helt eller delvis at erstatte parten de udgifter, voldgiftssagen har påført parten. § 36. Voldgiftsretten kan pålægge parterne at stille sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag  og  godtgørelse  for  udlæg  ved  behandlingen  af  sagen.  Voldgiftsretten  kan afslutte voldgiftssagen, hvis sikkerheden ikke stilles. Stk. 2. Undlader en part at stille en pålagt sikkerhed, kan den anden part stille hele sikkerheden. Kapitel 8 Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen § 37. En voldgiftskendelse kan kun tilsidesættes af domstolene som ugyldig efter reglerne i stk. 2-4. Er der ikke efter dansk lovgivning i øvrigt værneting for en sag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting eller, såfremt sagsøgeren ikke har hjemting her i landet, i København. Stk. 2. En voldgiftskendelse kan kun tilsidesættes, såfremt: 1) den part, der anmoder om tilsidesættelse, godtgør: a)  at en  af parterne i voldgiftsaftalen manglede  retlig handleevne efter loven i  det land, hvori denne havde bopæl ved aftalens indgåelse, eller at voldgiftsaftalen er ugyldig efter den lov, som parterne har vedtaget for den, eller i mangel af en sådan vedtagelse efter dansk ret, b)  at  den  part,  der  anmoder  om  tilsidesættelse,  ikke  fik  behørig  meddelelse  om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag, c)  at voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen,

eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen, eller d)  at  voldgiftsrettens  sammensætning  eller  voldgiftssagens  behandling  ikke  var  i overensstemmelse med parternes aftale eller med denne lov, eller 2) retten finder: a)  at tvisten efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller b)  at voldgiftskendelsen er åbenbart uforenelig med landets retsorden. Stk. 3. Såfremt en ugyldighedsgrund kun angår en del af voldgiftskendelsen, kan kun denne del tilsidesættes. Stk. 4. Retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse skal anlægges inden tre måneder   efter,   at   den   part,   der   anmoder   om   tilsidesættelse,   har   modtaget voldgiftskendelsen. Stk. 5. En retssag om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse kan efter anmodning fra en  part udsættes  med henblik på  at give voldgiftsretten  lejlighed til  at genoptage voldgiftssagen eller tage sådanne andre skridt, som efter voldgiftsrettens opfattelse vil fjerne grundlaget for tilsidesættelse. Stk.  6.  Tilsidesættes  en  voldgiftskendelse,  forbliver  voldgiftsaftalen  virksom mellem parterne, medmindre andet er aftalt mellem parterne eller følger af dommen om tilsidesættelse. Kapitel 9 Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser § 38. En voldgiftskendelse, der er afsagt her i landet eller i udlandet, har bindende virkning  her  i  landet  og  kan  tvangsfuldbyrdes  efter  retsplejelovens  regler  om tvangsfuldbyrdelse af domme, jf. dog § 39. Stk.  2.  Den,  der  påberåber  sig  voldgiftskendelsen,  eller  som  anmoder  om tvangsfuldbyrdelse  heraf,  skal  fremlægge  en  bekræftet  udskrift  af  voldgiftskendelsen samt af voldgiftsaftalen, såfremt denne er skriftlig. Dokumenterne skal om nødvendigt være ledsaget af en bekræftet oversættelse til dansk. § 39. Anerkendelse eller fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse, der er afsagt her i

landet eller i udlandet, kan kun nægtes, såfremt: 1) den part, mod hvem voldgiftskendelsen påberåbes, anmoder om det og godtgør: a)  at en  af parterne i voldgiftsaftalen manglede  retlig handleevne efter loven i  det land, hvori denne havde bopæl ved aftalens indgåelse, eller at voldgiftsaftalen er ugyldig efter den lov, som parterne har vedtaget for den, eller i mangel af en sådan vedtagelse efter loven i det land, hvor voldgiftskendelsen er afsagt, b)  at den part, mod hvem voldgiftskendelsen påberåbes, ikke fik behørig meddelelse om udpegningen af en voldgiftsdommer eller om voldgiftssagens behandling eller af andre grunde var ude af stand til at fremføre sin sag, c)  at voldgiftskendelsen behandler en tvist, der ikke er omfattet af voldgiftsaftalen, eller afgør spørgsmål, som falder uden for voldgiftsaftalen, d)  at  voldgiftsrettens  sammensætning  eller  voldgiftssagens  behandling  ikke  var  i overensstemmelse med parternes aftale eller med loven i det land, hvor voldgiften fandt sted, eller e)  at  voldgiftskendelsen endnu ikke  er blevet  bindende for parterne  eller er blevet tilsidesat eller suspenderet af en domstol i det land, hvor den er afsagt, eller efter hvis ret den er afsagt, eller 2) retten finder: a)  at tvisten efter dansk ret efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift, eller b)  at  anerkendelsen  eller  fuldbyrdelsen  vil  være  åbenbart  uforenelig  med  landets retsorden. Stk.  2.  Såfremt  en  nægtelsesgrund  kun  angår  en  del  af  voldgiftskendelsen,  kan kunne denne del nægtes anerkendt eller fuldbyrdet. Stk.  3.  Er  der  indgivet  anmodning  om  tilsidesættelse  eller  suspension  af  en voldgiftskendelse, jf. stk. 1, nr. 1, litra e, kan den domstol, der behandler anmodningen om  anerkendelse  eller  fuldbyrdelse,  udsætte  sagen  og  efter  anmodning  fra  den,  der anmoder om anerkendelse eller fuldbyrdelse, pålægge den anden part at stille passende sikkerhed. Kapitel 10 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 2005 og finder anvendelse på voldgift, der indledes efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. § 7, stk. 2, finder anvendelse på voldgiftsaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Kapitel 8 finder anvendelse på voldgiftskendelser, der er afsagt efter lovens ikrafttræden. Stk.  4.  Kapitel  9  finder  anvendelse,  når  anmodning  om  anerkendelse  eller fuldbyrdelse fremsættes efter lovens ikrafttræden. Stk. 5. Ved voldgift i handelsforhold mellem personer, selskaber eller lignende, som ved aftalens indgåelse havde bopæl eller sæde i forskellige lande, der har tiltrådt den europæiske   konvention   af   21.   april   1961   om   international   handelsvoldgift (Genevekonventionen), anvendes loven i det omfang, lovens bestemmelser ikke strider mod reglerne i § 3, stk. 2, og §§ 4-14, i bekendtgørelse nr. 117 af 7. marts 1973 om anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  udenlandske  voldgiftskendelser  og  om  international handelsvoldgift. § 41. Lov om voldgift, jf. lov nr. 181 af 24. maj 1972, ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 2, og §§ 4-14, i bekendtgørelse nr. 117 af 7. marts 1973  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  udenlandske  voldgiftskendelser  og  om international handelsvoldgift forbliver i kraft, indtil de ophæves af justitsministeren. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 870 af 13. oktober 1994 om anerkendelse og fuldbyrdelse af  voldgiftskendelser  vedrørende  kontrakter,  der  finansieres  af  Den  Europæiske Udviklingsfond (EUF), forbliver i kraft, indtil den ophæves af justitsministeren. § 42. I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring: 1. I § 14, stk. 1, 2. pkt.,   ændres ”§§ 3, 4 og 6” til: ”§ 5”. §  43.  Loven  gælder  ikke  for  Færøerne  og  Grønland,  men  kan  ved  kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 16 2. Gældende ret 17 2.1. Baggrund 17 2.2. Voldgiftslovens regler 19 2.2.1. Anvendelsesområde 19 2.2.2. Voldgiftsaftalen 20 2.2.3. Voldgiftsaftalens ugyldighed 21 2.2.4. Voldgiftsrettens kompetence 22 2.2.5. Domstolenes bistand 23 2.2.6. Voldgiftskendelsens ugyldighed 25 2.2.7. Fuldbyrdelse af voldgiftskendelser 26 2.3. Reglerne i voldgiftsbekendtgørelsen 27

2.3.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser 28 2.3.2. International voldgift 30 3. Internationale regler 31 3.1. Det globale samarbejde 31 3.1.1. Genèveprotokollen og Genèveoverenskomsten 32 3.1.2. New York-konventionen 32 3.1.3. UNCITRAL’s modellov om international voldgift 35 3.2. Det regionale samarbejde 45 3.2.1. Genèvekonventionen og Europarådsoverenskomsten 45 3.2.2. Europarådets modellov 48 4. Behovet for en reform af voldgiftsloven 49 4.1. Advokatrådets redegørelse og Retsplejerådets udtalelse 49 4.2. Justitsministeriets overvejelser 50 5. Lovforslagets udformning 51

5.1. Lovens generelle anvendelsesområde 51 5.2. Anvendelsesområdet for visse af lovens bestemmelser 53 5.3. Forholdet til domstolene 55 5.4. Lovens fravigelighed 59 5.5. Voldgiftsaftalen 59 5.6. Etablering af voldgiftsretten 63 5.7. Behandling af indsigelser mod en voldgiftsdommer 64 5.8. Voldgiftsrettens kompetence 66 5.9. Voldgiftsrettens sagsbehandling 69 5.10. Voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen 70 5.11. Sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse 74 5.12. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen 75 5.13. Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser 77 5.14. Processuelle bestemmelser 82 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv. 89

7. Hørte myndigheder og organisationer 90

1. Formål og baggrund 1.1. Formålet  med  lovforslaget  er  at  gennemføre  en  modernisering  af  den  gældende voldgiftslov, der stammer fra 1972, og som blev udformet som en ”minimumslov”. Under hensyn navnlig til den internationale udvikling siden 1972 foreslås en ny, moderne dansk voldgiftslov, der som udgangspunkt regulerer alle væsentlige spørgsmål, der kan opstå  i  forbindelse  med  voldgift.  Det  gælder  f.eks.  anerkendelse  af  voldgiftsaftaler, voldgiftsrettens sammensætning, kompetence og sagsbehandling, voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen, sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse, tilsidesættelse af voldgiftskendelsen og anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser. En ny, moderne dansk voldgiftslov forventes bl.a. at kunne bidrage til, at Danmark bliver et mere attraktivt forum for international voldgift til gavn for dansk erhvervsliv. Det er derfor  vigtigt,  at  den  nye  voldgiftslov  følger  nuværende  internationale  standarder. Lovforslaget er på denne baggrund udformet med udgangspunkt i FN’s Kommission om Handelsrets (UNCITRAL’s) modellov om international handelsvoldgift fra 1985, der har dannet grundlag for national lovgivning om voldgift i et stort antal lande, herunder Norge og Sverige. Voldgiftsområdet er præget af en omfattende international regulering. Danmark har bl.a. tiltrådt  New  York-konventionen  fra  1958  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af udenlandske  voldgiftskendelser,  og  lovforslaget  er  udformet  i  overensstemmelse  med Danmarks forpligtelser i henhold til denne konvention. Danmark    har    endvidere    tiltrådt    Genèveprotokollen    fra    1923    vedrørende voldgiftsklausuler  i  handelskontrakter,  Genèveoverenskomsten  fra  1927  angående eksekution af voldgiftskendelser afsagt i udlandet, den europæiske konvention fra 1961 om international handelsvoldgift og Europarådsoverenskomsten fra 1962 om anvendelse af  den  europæiske  konvention  om  international  voldgift.  I  modsætning  til  New York-konventionen  anvendes  disse  traktater  imidlertid  ikke  længere  i  praksis,  og regeringen agter derfor efter en vedtagelse af lovforslaget at opsige Danmarks deltagelse

heri. Ved en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget sit samtykke, jf. grundlovens § 19, til, at regeringen på Danmarks vegne opsiger de nævnte mellemfolkelige aftaler. 1.2. I  foråret  2003  modtog  Justitsministeriet  fra  Advokatrådet  en  redegørelse  om voldgiftsreglerne med forslag til en reform af voldgiftsloven. Justitsministeriet sendte redegørelsen i høring hos berørte myndigheder og organisationer mv. Fra domstolsside blev der bl.a. peget på, at de regler, der foreslås i redegørelsen, rejser  en  række  retsplejemæssige  spørgsmål,  herunder  navnlig  for  så  vidt  angår  de foreslåede regler om samspillet mellem voldgiftsretter og de almindelige domstole samt de   foreslåede   processuelle   regler   for   domstolenes   behandling   af   sager   på voldgiftsområdet, og man fandt, at redegørelsen burde forelægges Retsplejerådet, inden der eventuelt fremsættes lovforslag på området. Justitsministeriet   anmodede  i   januar  2004   Retsplejerådet  om   en  udtalelse   om Advokatrådets redegørelse om en reform af voldgiftsloven. Retsplejerådet  afgav  i  august  2004  en  udtalelse  om  Advokatrådets  redegørelse. Udtalelsen  er  medtaget  som  bilag  til  lovforslaget.  Det  anføres  i  udtalelsen,  at Retsplejerådet finder, at der er behov for en modernisering af den gældende voldgiftslov, og  at  en  sådan  modernisering ikke  mindst  bør  foretages  i  lyset  af  den internationale udvikling. Lovforslaget   bygger   som   nævnt   på   UNCITRAL’s   modellov   om   international handelsvoldgift  og  er  desuden  udarbejdet  under  hensyntagen  til  Advokatrådets redegørelse og Retsplejerådets udtalelse om Advokatrådets redegørelse. 2. Gældende ret 2.1. Baggrund Voldgiftsloven  blev  vedtaget  i  1972.  Loven  bygger  på  betænkning  nr.  414/1966 vedrørende lovgivning om voldgift, som blev afgivet af et udvalg, som Justitsministeriet

havde nedsat i 1962 (Voldgiftsudvalget). Betænkningen blev i 1966 sendt i høring hos en række  organisationer,  der  imidlertid  udtrykte tvivl  om  behovet  for  en  lovgivning  om voldgift.   På   denne   baggrund   anmodede   Justitsministeriet   det   daværende Handelsministerium   om   en   fornyet   udtalelse,   fordi   Justitsministeriet   fandt,   at fremsættelsen  af  et  lovforslag  om  voldgift  måtte  forudsætte  et  stærkt  ønske  fra erhvervsorganisationerne  om  en  sådan  lov.  Efter  forhandlinger  med  organisationerne meddelte Handelsministeriet, at hovedparten af organisationerne var stærkt interesseret i en særlig lovgivning om voldgift. Justitsministeriet anmodede herefter Retsplejerådet om at gennemgå Voldgiftsudvalgets lovudkast, hvorefter Retsplejerådet efter gennemgangen fremlagde et ændret lovudkast. Justitsministeriets forslag til voldgiftslov svarede bortset fra enkelte sproglige ændringer til  Retsplejerådets  lovudkast,  idet  en  udtrykkelig  regel,  hvorefter  loven  ikke  finder anvendelse på faglig voldgift, dog blev indsat i lovforslaget. I lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 1971-72, tillæg A spalte 895) er det om lovens formål anført: ”I  overensstemmelse  med  voldgiftsudvalgets  betænkning  og  de  indhentede  udtalelser indeholder forslaget ikke en detaljeret lovgivning om voldgift. Forslaget indeholder alene nogle bestemmelser, som hidtil har været savnet i dansk ret, og som kan anses for egnede til  at  styrke  voldgiftens  funktioner  samt  forskellige  grundlæggende  regler,  som  i  det væsentlige svarer til gældende ret. De vigtigste nye bestemmelser er § 2, stk. 1, hvorefter domstolene  ikke,  medens  en  voldgiftssag  verserer,  kan  tage  stilling  til,  om  tvisten henhører  under  voldgiftsrettens  kompetence,  §  3  om  bistand  fra  domstolene  til gennemførelse af en voldgiftssag i tilfælde, hvor den ene part nægter at medvirke til behandlingen, §  9 om  fuldbyrdelse af voldgiftskendelser  og § 10  om fuldbyrdelse  af udenlandske voldgiftskendelser og voldgift i internationale forhold.” Hovedformålet med voldgiftsloven var således alene at indføre nogle få nye regler, som kunne  styrke  voldgiftens  funktioner.  Der  var  navnlig  tale  om  at  indføre  regler  om domstolenes bistand til voldgiftsretterne og regler, hvorefter danske voldgiftskendelser kan fuldbyrdes efter de samme regler, som gælder for domme. Endvidere blev forskellige

grundlæggende regler om voldgift, som allerede var indeholdt i gældende retspraksis, lovfæstet. Endelig åbnede loven op for, at Danmark kunne gennemføre internationale regler  om  voldgift.  Hensigten  med  voldgiftsloven  var  derimod  ikke  at  indføre  en detaljeret  regulering  af  voldgift.  Om  grundene  til  dette  hedder  det  i  betænkning  nr. 414/1966 side 30: ”Gennemgangen  af  de  forskellige  voldgiftsretlige  problemer  har  ført  udvalget  til  den opfattelse, at der ikke er trang til at gennemføre en detailleret lovgivning om voldgift her i landet. Udvalget har herved lagt vægt på, at det gennem århundreder ikke blot har været muligt at bilægge retstvister ved voldgift uden detaillerede lovregler herom, men at det netop på grund af den manglende lovgivning har været muligt på basis af bestemmelsen i D.L. 1-6-1 og under domstolenes kontrol at etablere en smidig og hensigtsmæssig retstilstand på dette område. Betænkelighederne ved at foreslå en udførlig lovgivning skyldes derfor ikke blot ønsket om at undgå upåkrævede lovregler, men også risikoen for, at sådanne regler kan lægge utilsigtede hindringer i vejen for en fremtidig hensigtsmæssig udvikling i retspraksis. I denne forbindelse bør det også erindres, at der stadig finder en betydelig udvikling  af  voldgiftsinstituttet  sted  på  det  internationalt-privatretlige  område,  og  at denne udvikling - der også vil sætte sine spor på de nationale voldgiftsreglers område - må forudses at ville fortsætte i lang tid fremover. Det må herved fremdeles tages i betragtning, at der på basis af den således udviklede samtidig  faste  og  frie  retstilstand  på  en  række  områder  er  etableret  institutionelle voldgiftsdomstole, som inden for væsentlige dele af samfundet - ikke mindst inden for erhvervslivet  -  udfylder  en  betydningsfuld  plads  i  retsudøvelsen,  og  som  i  ikke ubetydeligt  omfang  aflaster  de  ordinære  domstole  i  deres  arbejde.  En  detailleret, indgribende ny lov ville formentlig medføre væsentlige omlægninger af denne struktur.” 2.2. Voldgiftslovens regler 2.2.1. Anvendelsesområde

Voldgiftsloven finder som udgangspunkt anvendelse på enhver form for voldgift, som ikke ved anden lov er henlagt til specielle voldgiftsretter. Voldgiftsloven finder dog ikke anvendelse på faglig voldgift, dvs. voldgift, som i henhold til en kollektiv overenskomst eller arbejdsretslovens § 22 behandles efter ”Norm for behandling af faglig strid”, der er vedtaget  af  Fællesudvalget  af  17.  august  1908,  eller  tilsvarende  regler  i  kollektiv overenskomst, jf. voldgiftslovens § 11. Voldgiftsloven omfatter både institutionel voldgift og ad hoc-voldgift. Ved institutionel voldgift forstås, at en tvist afgøres af en voldgiftsret nedsat gennem en fast  voldgiftsinstitution,  i  Danmark  eksempelvis  Det  Danske  Voldgiftsinstitut  eller Voldgiftsnævnet  for  Bygge-  og  Anlægsvirksomhed.  Den  faste  voldgiftsinstitution medvirker typisk ved voldgiftsrettens etablering og under voldgiftssagen, der som regel følger det pågældende instituts procesregler for voldgiftssager. Den væsentligste fordel ved institutionel voldgift er, at sagen er i faste rammer, navnlig fordi den pågældende voldgiftsinstitutions procesregler gælder i det omfang, parterne ikke har fraveget dem. Ved ad hoc-voldgift forstås, at parterne i en konkret tvist etablerer en voldgiftsret på eget initiativ  og  uden  nogen  tilknytning  til  eller  assistance  fra  en  fast  voldgiftsinstitution. Begrundelsen for at vælge ad hoc-voldgift kan bl.a. være omkostningsmæssige forhold, fordi parterne ved ad hoc-voldgift selv kan bestemme, hvordan sagsomkostningerne skal fastsættes  og  fordeles.  En  anden  grund  til  at  vælge  ad  hoc-voldgift  kan  være,  at  de processuelle rammer kan fastsættes fuldt ud på baggrund af parternes behov og tvistens genstand  i  den  konkrete  sag.  Mens  proceduren  ved  institutionel  voldgift  som udgangspunkt er fastlagt på forhånd i den valgte institutions procesregler, har parterne ved ad hoc-voldgift større mulighed for at ”skræddersy” procesgrundlaget. I modsætning til  institutionel  voldgift  kræver  valget  af  ad  hoc-voldgift,  at  parterne  aftaler,  hvilke processuelle regler der skal gælde for sagen. Typisk enes parterne om reglernes indhold, eller de overlader det til voldgiftsretten selv at fastsætte det processuelle grundlag for sagsbehandlingen. Der er i øvrigt intet til hinder for, at parterne aftaler, at en bestemt institutions procesregler, eventuelt med visse aftalte begrænsninger, skal gælde for sagen.