Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
17. november 2004
Kontor:
Det Internationale Kontor
Sagsnr.:
2004-1661/1-0079
Dok.:
CDH22225
Supplerende aktuelt notat for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.
Vedrørende: EUs narkotikastrategi (20052012)
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd skal inden udløbet af 2004 godkende en ny narkotikastrategi for EU. Strategien skal fastlægge de
overordnede retningslinjer og mål for EUs indsats på narkotikaområdet for 2005-2012.
Drøftelserne af den nye strategi blev indledt på en konference i Dublin den 8. 10. maj 2004 med deltagelse af
medlemsstaterne, kandidatlandene, Kommissionen, Europol, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika
og Narkotikamisbrug (EONN) og forskellige NGOer (ikke-regeringskontrollerede organisationer).
På baggrund heraf fremlagde det nederlandske formandskab den 30. juni 2004 et udkast til narkotikastrategi for
20052012, som efterfølgende været drøftet i rådsregi.
Det nederlandske formandskab har først lige besluttet, at sagen skal behandles af Rådet (retlige og indre anliggender) på
mødet den 19. november 2004. Formandskabet vil i den forbindelse formentlig sigte mod en vedtagelse af EUs
narkotikastrategien med henblik på, at Det Europæiske Råd kan blive orienteret herom og give sin tilslutning til
strategien på sit møde den 17. december 2004.
2.
Indhold
Med udkastet til EUs narkotikastrategi for 2005-2012 lægges der overordnet set op til en videreførelse af EUs
hidtidige narkotikapolitik.
I strategiens indledende afsnit anføres det, at EUs overordnede mål på narkotikaområdet er:
at opretholde et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, trivsel og social samhørighed ved at supplere medlemsstaternes
indsats for at begrænse og forebygge narkotikamisbrug og narkotikarelaterede helbredsskader, og
at sikre et højt sikkerhedsniveau for borgerne ved at gribe ind over for produktion af og ulovlig handel med
narkotika, samt ved i øget omfang at forebygge narkotikarelateret kriminalitet.
Det fremhæves, at indsatsen mod narkotika bør tage udgangspunkt i eksisterende instrumenter og institutioner og i
højere grad være tematisk og regionalt orienteret. Desuden anføres det, at EUs fremtidige handlingsplaner på
narkotikaområdet skal:
fokusere på klar merværdi,
være målbare og realistiske,
Slotsholmsgade 10
Telefon: + 45 33 92 33 40
E-post: [email protected]
DK 1216 København K
Telefax: + 45 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk