Kære Retsudvalg

 

 

Kan i svare mig på følgende 2 spørgsmål.

 

Spg. 1. Hvor mange af Erhvervs- og Byggestyrelsens anbefalede besparelsesmuligheder udnyttes ved arbejdet med det nye fængsel i Østdanmark? Jeg tænker specielt på i hvor stor grad hele projektet og erfaringerne fra Statsfængslet Østjylland kommer til at udnyttes.  

 

 

"Boks 9.2 Besparelsesmuligheder i byggeriet 9.6

 

* Gentagelse af det samme byggeri kan føre til besparelse på omkring 20 pct.

* Udbedring af fejl i færdige byggerier kan beløbe sig til ca. 15 pct. af byggeprisen.

* Logistikfejl fører til betydelig spild, svind, ventetider og merpriser ved hasteindkøb. Beløber sig til ca. 10 - 15 pct. af håndværksudgifterne.

* Ventetider på byggepladsen kan udgøre en fjerdedel af arbejdstiden eller mere.

* Multisjak kan føre til betydelige effektivitetsgevinster. Ca. 8 pct. ifølge Projekt Renovering, jf. kapitel 7."

 

 

 

 

Spg. 2. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens er det "bygherren, som har den største interesse i, at der anvendes en ordentlig logstik og planlægning." Kommer i til at stille krav om at der i "udbudsmaterialet skal kræves en dokumenteret plan for byggelogistik inkl. en procesplan."? 

 

 

 

"Forslag 9.3 Revision af pris- og tidcirkulæret med krav til logistik

 

Der foreligger en del konkrete erfaringer med byggelogistik, men disse udnyttes kun i begrænset omfang. Det kan være betinget af manglende incitamenter, eller at parterne kompetencemæssigt ikke magter at håndtere de nye logistiksystemer. Det er derfor en oplagt mulighed, at den offentlige efterspørgsel bidrager til at trække disse systemer frem.

 

Det bør være bygherren, som har den største interesse i, at der anvendes en ordentlig logstik og planlægning. Bygherren ser det dog traditionelt ikke som sin opgave at stille krav til selve byggeprocessen, eksempelvis med hensyn til logistik og produktionsstyring. Men de statslige bygherrer bør være foregangsmænd til anvendelse af logistikken.

 

* Regeringen vil overveje om der via en revision af pris- og tidcirkulæret - eller i en selvstændig bekendtgørelse - kan stilles krav om, at der til statslige byggerier med en byggesum på over 25 mio. kr. i udbudsmaterialet skal kræves en dokumenteret plan for byggelogistik inkl. en procesplan.

 

De bydende entreprenører skal således kun komme i betragtning, hvis de kan dokumentere, at de behersker anvendelse af et anerkendt logistiksystem og har en ansvarlig "materiale- og indkøbskoordinator". Herudover kan det overvejes, om der bør stilles krav om incitamentaftaler, som styrker fælles indkøb og materialestyring.

 

Baggrunden for ønsket om en procesplan er, at meget byggeri præges af projekteringsforløb, som resulterer i for mange bygge- og procesfejl. Det må vurderes i forhold til "80-20 pct." reglen i byggeriet, som udtrykker, at når 20 pct. af tiden er gået er ca. 80 pct. af ressourcerne beslaglagt.

 

Ifølge denne regel burde der bruges flere ressourcer og tid på en god planlægning, inden byggeriet påbegyndes, frem for efterfølgende at rette op på en dårlig udførelse. Men ofte er projektering og planlægning ikke på plads, før byggeriet går i gang. Der kan trækkes på erfaringerne fra anlægsområdet, hvor der ved udbud stilles krav om en procesplan."

 

 

Kilde til citater: http://www.efs.dk/publikationer/rapporter/byg_frem/kap09001.html

 

 

 

 

Enkle spørgsmål som jeg håber fører til et meget positivt svar. :-)

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Chris von Ahnen

 

Fængselsfunktionær