138592

1 Dagsordenspunkt 1: Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår af 2005 Det nye formandskab (Luxembourg) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2005, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdspro- gram for formandskabet vedrørende ECOFIN’s arbejde. Baggrund og indhold ECOFIN-arbejdsprogrammet for det luxembourgske formandskab tager udgangspunkt i Irlands og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for 2004-2006 og i det fælles et-årige arbejdsprogram, som Luxembourg og UK har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla- konklusionerne. Luxembourg har ikke offentliggjort et selvstændigt pro- gram for ECOFIN’s arbejde i 1. halvår af 2005, ligesom Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2005 endnu ikke er offentliggjort. Følgende gennemgang er derfor primært baseret på Luxembourg og UK’s et-årige arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område samt de foreløbige ECOFIN-mødeoversigter for 1. halvår af 2005. Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECOFIN)’s arbejde: 1. EU’s budget og de finansielle perspektiver 2. Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien 3. Økonomisk-politisk koordination 4. Bedre regulering 5. Finansielle tjenesteydelser 6. Skatter og afgifter 1. EU’s budget og de finansielle perspektiver Der ventes under det luxembourgske formandskab vedtaget rådskonklu- sioner om Rådets prioriteter for EU’s budget for 2006. Den endelige afta- le ventes indgået under UK’s formandskab. Endvidere ventes gennemfø- relsen af budgettet for 2003 godkendt under det luxembourgske formand- skab. Herudover ventes Rådet (GAERC) og ECOFIN at fortsætte arbejdet med de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 som et led i det strate- giske program for 2004-2006 om at indgå en politisk aftale herom i juni 2005. Arbejdet med de finansielle perspektiver vil tage udgangspunkt i medlemslandenes og Kommissionens forslag og holdninger samt en frem- skridtsrapport udarbejdet af det nederlandske formandskab.

2 2. Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien For så vidt angår midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien ventes ECOFIN på mødet i februar 2005 at skulle behandle Kommissionens rapport om Lissabon-strategien som et led i forberedelsen af Det Europæ- iske Råds forårstopmøde. Det luxembourgske formandskab ventes at an- vende midtvejsevalueringen til at vurdere de resultater, man har opnået hidtil, og hvor nødvendigt korrigere strategien med henblik på at nå dens mål. ECOFIN ventes desuden at evaluere og følge op på det europæiske vækstinitiativ og rapporterne herom. 3. Økonomisk-politisk koordination For så vidt angår økonomisk-politisk koordination ventes ECOFIN på de første tre møder i 2005 at behandle og vedtage udtalelser om medlems- landenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Endvidere ventes Rådet på mødet den 18. januar 2005 at behandle procedurer vedrø- rende uforholdsmæssigt store underskud for en række af de nye medlems- lande samt Grækenland. I processen vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der gælder for perioden 2003-2005, skal ECOFIN forberede et ’key issues’ papir til forårstopmødet. Dette ventes at ske på møderne i februar/marts. ECOFIN ventes desuden at skulle udarbejde en tekst om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til beslutning på mødet i Det Europæi- ske Råd i juni 2005. Formandskabet vil i samarbejde med Kommissionen og den Økonomisk- Politiske Komité (EPC) følge op på de årlige eksaminationer af struktur- reformer. Endvidere ventes ECOFIN i 1. halvår af 2005 at fortsætte drøftelsen ved- rørende styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten. På grundlag heraf ventes Kommissionen at stille forslag til implemente- ring af konklusionerne på ECOFIN’s drøftelser. Under det luxembourg- ske formandskab ventes ECOFIN endvidere at opnå enighed om en eu- ropæisk strategi for forbedring af statistik vedrørende offentlige finanser, herunder forbedring af de institutionelle rammer for medlemslandenes statistiske bureauer. 4. Bedre regulering Det luxembourgske formandskab ventes at fortsætte arbejdet i Rådet (ECOFIN) og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering som et led i de fire formandskabers (Irland, Nederlandene, Luxembourg og UK) ini- tiativ vedrørende bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af administrative byrder. Kommissionen og det luxembourgske formandskab

3 ventes at arbejde på at kunne implementere en metode til måling af admi- nistrative byrder snarest muligt i 2005, efter gennemførelse og vurdering af igangsatte pilotprojekter. 5. Finansielle tjenesteydelser For så vidt angår det finansielle område ventes ECOFIN i 1. halvår af 2005 at fortsætte arbejdet med handlingsplanen for de finansielle marke- der. I 1. halvår af 2005 ventes Kommissionen at præsentere en oversigt over fremtidig integration og regulering af sektoren for finansielle tjenesteydel- ser som et led i den finansielle handlingsplan. ECOFIN ventes sammen med Kommissionen at drøfte langsigtede prioriteringer for denne sektor. Endvidere ventes ECOFIN i 1. halvår af 2005 at afslutte arbejdet med formel godkendelse af følgende sager: - ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutter og investe- ringsselskaber (Basel II) - direktivet vedrørende lovpligtig revision af regnskaber og koncern- regnskaber (8. selskabsdirektiv) - direktiv vedrørende genforsikring - direktiv vedrørende hvidvaskning af penge (3. hvidvaskdirektiv) Kommissionen ventes desuden under det luxembourgske formandskab at fremsætte et direktivforslag om betalinger i det indre marked. Endelig ventes ECOFIN at påbegynde behandlingen af Kommissionens forslag om ændringer af 4. selskabsdirektiv vedrørende årsregnskaber for visse selskabsformer og af 7. selskabsdirektiv vedrørende konsoliderede regnskaber. Forslaget er et led i Kommissionens handlingsplan om en modernisering af selskabsretten og en forbedret selskabsledelse i EU, som blev vedtaget i maj 2003. 6. Skatter og afgifter For så vidt angår skatter og afgifter ventes der i ECOFIN i 1. halvår af 2005 en orientering om status for gennemførslen af det vedtagne rentebe- skatningsdirektiv og relaterede aftaler med de centrale tredjelande og til- knyttede områder, som skal træde i kraft den 1. juli 2005. Endvidere ventes Kommissionen under det luxembourgske formandskab bl.a. at præsentere direktivet vedrørende bilbeskatning. I ECOFIN ventes der ligeledes en drøftelse af dels Kommissionens rapport vedrørende al- koholafgifter og dels adfærdskodeksgruppens rapport.

4 Endelig ventes ECOFIN i 1. halvår af 2005 at behandle forslaget om æn- dring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royalty-betalinger mellem for- bundne selskaber i forskellige EU-lande. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Præsentationen af det luxembourgske formandskabs ECOFIN- arbejdsprogram har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse- kvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Det luxembourgske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tid- ligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra regeringens side kan man generelt støtte det luxembourgske formand- skabs arbejdsprogram for Rådet (ECOFIN) i 1. halvår af 2005. Vedrørende andre landes holdninger Rådet ventes at udtrykke generel støtte til formandskabets arbejdsprogram for Rådet (ECOFIN) i 1. halvår af 2005.

5 Dagsordenspunkt 2 a): Stabilitets- og Vækstpagten: Kommissio- nens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser Baggrund Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU- regi på basis af kriterierne for størrelsen af budgetunderskuddet i pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For at sikre en tilfredsstillende implementering af overvågningsproceduren af de enkelte medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende. Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder senest i forbindelse med de betydelige revisioner i tal- lene for de offentlige finanser i Grækenland. Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissi- onens meddelelse 3. september 2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, har Kommissionen 22. december 2004 offent- liggjort en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser. Indhold Kommissionens strategi for statistik for offentlige finanser indeholder følgende tre indsatsområder: 1) Udbygning af regelsættet. Kommissionen har i henhold til gældende lovgivning ikke beføjelse til at overvåge medlemsstaternes regnskaber for de offentlige finanser direkte eller selv indsamle data, og som følge af subsidiaritetsprincippet kan Kommissionen ikke egenhændigt opnå disse beføjelser. Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at styrke Eurostats mulighed for at kontrol- lere de tal, som landene tilvejebringer og foreslår styrkelse af regelsættet på følgende punkter: - Kommissionen skal direkte kunne undersøge data for offentlige fi- nanser. - På basis af en nærmere fastlæggelse af Kommissionens beføjelser, at give mulighed for umiddelbart at kunne gennemføre kontrol ”på stedet”. - Præcis definition af, hvornår der kan tages fortrolighedshensyn. - Reglerne, under hvilket kontrollerne skal foregå, skal specificeres, eksempelvis om nationale eksperter må deltage.

6 2) Styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og fi- nans’ ressourcer. Kommissionen foreslår forbedringer på følgende områder: - Systematisk planlægning af verifikationsmissioner udover de missi- oner der allerede udføres. - Mobilisering af eksisterende ekspertise, herunder skal Eurostat ha- ve mulighed for at anvende ekspertise fra de enkelte medlemssta- ter. - På basis af nærmere analyser at give budgetmæssig støtte til at op- nå målet om at forstærke og systematisere kontrollerne af med- lemsstaternes nationalregnskaber. 3) Fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter. Kommissionen vurderer, at der er behov for at forbedre tilliden til de statistiske myndigheder samt forstærke troværdigheden og kvaliteten af statistiske data og foreslår følgende tiltag: - Udvikling af europæiske minimumstandarder for statistiske myn- digheders institutionelle struktur til styrkelse af de nationale stati- stikinstitutters uafhængighed, integritet og ansvarlighed, eksempel- vis i form af en ’Code of Conduct’ eller et direktiv. På baggrund af meddelelsen ventes ECOFIN at opnå enighed om en kon- klusion, der udtrykker generel støtte til, at Kommissionen udarbejder for- slag til minimumsstandarder, der på ene side styrker tilliden til de enkelte statistikmyndigheder, og på den anden siden øger troværdigheden og kva- liteten af de statistikker, som de producerer. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser, men det kan ikke afvises, at der vil være afledte konsekven- ser når meddelelsen udmøntes i konkrete lovgivningstiltag. Der er i Dan- mark afsat 5 mio. kr. på FL05 til styrkelse af statistik om den offentlige sektor. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og an- svar vedrørende statistik for offentlige finanser har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7 Holdning Vedrørende dansk holdning Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, der kan styrke over- vågningen og pålideligheden af statistik for offentlige finanser. Vedrørende andre landes holdninger Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om styr- kelse af effektiviteten og pålideligheden af det europæiske statistiske sy- stem.

8 Dagsordenspunkt 2 b1): Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – Rådsbeslutning vedrørende Grækenlands opfølgning på rådshenstillingen af 5. juli 2004 Baggrund Grækenlands offentlige budgetunderskud for 2003 blev i maj 2004 opgjort til 3,2 pct. af BNP, hvilket er over Traktatens referenceværdi for budget- underskuddet på 3 pct. af BNP. Kommissionen skønnede endvidere, at underskuddet også ville overskride 3-procentsgrænsen i 2004. ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af hen- stillinger fra Kommissionen - en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort under- skud i Grækenland, jf. Traktatens artikel 104.6 - en Rådshenstilling til Grækenland om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådshenstillingen til Grækenland anbefaler flg.: - de græske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæs- sigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2005 (d.v.s. året efter Rådets konstatering af det uforholdsmæssigt store underskud). Rådet fastlægger en frist til den 5. november 2004 for den græske regerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger; - med henblik på at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud kor- rigeres senest i 2005, bør de græske myndigheder iværksætte budget- korrigerende foranstaltninger, hovedsageligt af strukturel karakter, der svarer til 1 pct. af BNP akkumuleret i 2004 og 2005, helst ligeligt for- delt mellem de to år; - de græske myndigheder bør endvidere sikre, at den offentlige brutto- gæld mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien på 60 pct. af BNP med tilfredsstillende hastighed, og være særlig opmærk- som på faktorer udover nettolåntagningen, som bidrager til ændringer i gældens niveau; - de græske myndigheder bør snarest forbedre indsamlingen og behand- lingen af data vedr. offentlige finanser med henblik på at udbedre de alvorlige mangler, som har vist sig på dette område. - Rådet opfordrer endvidere de græske myndigheder til at sikre at kon- solideringen i retning af et mellemfristet budget tæt på balance eller i overskud fortsætter gennem en reduktion af det konjunkturrensede underskud med mindst 0,5 pct. af BNP per år, efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

9 I forbindelse med EU-landenes indberetninger om offentlige finanser til Kommissionen og Eurostats verificering og offentliggørelse af landenes budgetstatistik for 2000-2003 den 23. september 2004, blev det græske underskud for 2003 revideret til 4,6 pct. af BNP, mens underskuddene for 2000, 2001 og 2002 blev revideret til hhv. 4,1, 3,7 og 3,7 pct. af BNP, jf. tabel 1, ligesom underskuddene for 1997-1999 nu er opgjort til over 3 pct. af BNP. Statistikrevisionen indebærer således, at Grækenlands opgjorte underskud for 2003 og skønnet for underskuddet i 2004 er væsentlig større end vur- deret på tidspunkterne for Kommissionens iværksættelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud den 19. maj 2004 og for Rådets henstilling af 5. juli 2004, jf. tabel 1. Tabel 1: Grækenlands budgetsaldo og gæld, 2000-2006 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Pct. af BNP Notifikationer Kommissionens prognose Budgetsaldo Opgørelse/skøn nu¹ -4,1 -3,7 -3,7 -4,6 -5,5 -3,6 -3,0 Opgørelse/skøn på tids- punktet for henstillingen² -2,0 -1,4 -1,4 -3,2* -3,2 -2,8 Gæld Opgørelse/skøn nu¹ 114,0 114,7 112,5 109,9 112,2 111,9 110,2 Opgørelse/skøn på tids- punktet for henstillingen² 106,2 106,9 104,7 103,0 102,8 101,7 1: Tal for 2000-2003 er fra notifikationerne af 1. september 2004. Skøn for 2004-2006 er fra Kommissionens prognose af 26. oktober 2004. 2: Tal for 2000-2003 er fra tidligere opgørelser til og med notifikationerne af 1. marts 2004 (*:2003-underskuddet blev revideret fra 3,0 til 3,2 pct. af BNP den 7. maj 2004). Skøn for 2004-2006 er fra Kommissionens prognose af 7. april 2004. ECOFIN har behandlet sagen om revision af den græske budgetstatistik på en række rådsmøder og afsluttede sagen den 7. december 2004, hvor Rådet vedtog konklusioner om bl.a. årsagerne til statistikrevisionen og noterede, at Kommissionen agter at indlede en traktatkrænkelsesprocedu- re mod Grækenland. ECOFIN annoncerede endvidere, at man snarest og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vil vurdere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. Hvis resultatet af statistikrevisionen havde været kendt på tidspunktet for rådshenstillingen, ville den påkrævede anbefaling om budgetforbedringer for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2005 have været større. Indhold ECOFIN ventes på rådsmødet den 18. januar 2004 at tage stilling til Græ- kenlands opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004, herunder i lyset af, at de græske underskud er væsentligt større end tidligere skønnet.

10 Kommissionens henstilling om rådsbeslutning under artikel 104.8 Kommissionen har den 22. december 2004 i overensstemmelse med Trak- taten (artikel 104.8) og Stabilitets- og Vækstpagten rettet en henstilling til Rådet m.h.p. en Rådsbeslutning, der skal fastslå, hvorvidt Grækenland har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på Rådhenstillingen af 5. juli 2004. Rådet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af EU-landenes stemmer, idet stemmer afgivet af det berørte medlemsland dog ikke med- regnes (jf. artikel 104.13). Rådet skal basere sin afgørelse på de af den græske regering offentligt meddelte beslutninger. Offentlige finanser og budgettiltag for 2004 Kommissionen finder, at vurderingen af Grækenlands finanspolitiske ind- sats i opfølgning på henstillingen bør tage højde for, at underskuddet for 2004 i kraft af statistikrevisionen vil blive højere end vurderet på tids- punktet for henstillingen af 5. juli 2004, og at denne faktor var ukendt og uden for den græske regerings kontrol, da man planlagte den finanspoliti- ske tilpasning i opfølgning på henstillingen. De græske myndigheders skøn for 2004-underskuddet var 3,0 pct. af BNP i indberetningerne fra marts 2004 og 5,3 pct. af BNP i indberetningerne fra september 2004. Kommissionen skønnede 2004-underskuddet til 3,2 pct. af BNP i prognosen fra april 2004 og 5,5 pct. af BNP i prognosen af oktober 2004. Såvel de græske myndigheder som Kommissionen har således opjusteret skønnet for 2004-underskuddet med ca. 2,3 procentenheder. Statistikrevi- sionen indebærer imidlertid en opjustering af 2004-underskuddet med kun 1,1 procentenhed, og forklarer således kun knap halvdelen af den samlede opjustering af 2004-underskuddet. Forskellen skyldes heller ikke den mar- ginale nedjustering af skønnet for real BNP-vækst fra 4 til knap 4 pct., der øger underskuddet med mindre end 0,1 procentenhed. Selv hvis man ser bort fra budgetforringelser som følge af statistikrevision og ændrede vækstforudsætninger, er det faktiske budgetunderskud således blevet for- ringet med over 1 pct. af BNP i løbet af 2004. Den strukturelle forringelse af de offentlige finanser fra 2003 til 2004 ud- gør ca. 1,1 pct. af BNP målt på den konjunkturrensede saldo (og 1,3 pct. af BNP målt på den primære konjunkturrensede saldo), og forringelsen øges med 0,3 procentenheder, hvis effekterne af statistikrevisionen eksklu- deres. Ufinansierede budgetoverskridelser relateret til de Olympiske Lege udgør ca. 0,7 pct. af BNP, og den øvrige finanspolitik har således ikke søgt at imødegå denne effekt, men har forstærket den. Kommissionen konkluderer således, at den finanspolitiske indsats for at reducere underskuddet i 2004 ikke har været effektiv, og at de offentlige

11 finanser blev forringet i en situation med høj økonomisk aktivitet og store positive output gaps. Offentlige finanser og budgettiltag for 2005 Den græske regering præsenterede i september 2004 et budget for 2005, der sigter på et 2005-underskud på 2,8 pct. af BNP, en nominel år-til-år forbedring af saldoen på 2,5 procentenheder i forhold til det planlagte 2004-underskud på 5,3 pct. af BNP. Kommissionen skønner imidlertid i sin prognose fra oktober 2004, at un- derskuddet vil udgøre 3,6 pct. af BNP, d.v.s. 0,8 procentenhed højere end planlagt i det græske 2005-budget. Forskellen skyldes, at Kommissionen har anlagt mindre optimistiske skøn for udviklingen i poster på indtægts- og især udgiftssiden, herunder offentligt forbrug og rentebetalinger på gæld, samt at Kommissionen venter en real BNP-vækst på 3,3 pct., mens de græske myndigheder venter en vækst på 3,9 pct. Selv Kommissionens mere moderate vækstskøn kan vise sig for optimistisk, herunder i lyset af den planlagte store finanspolitiske stramning i 2005. Den strukturelle forbedring af de offentlige finanser fra 2004 til 2005 ud- gør ca. 1,9 pct. af BNP målt på den konjunkturrensede saldo ifølge Kommissionens prognose. Kommissionen konkluderer således samlet, at den finanspolitiske indsats målt som den akkumulerede forbedring af den konjunkturrensede saldo i 2004-2005 udgør ca. 0,8 pct. af BNP (d.v.s. mindre end henstillingens anbefaling om strukturelle foranstaltninger svarende til 1 pct. af BNP i 2004-2005, helst ligeligt fordelt mellem de to år), og at tiltagene i 2005 er utilstrækkelige til at bringe det nominelle underskud ned under 3- procentsgrænsen i 2005 i overensstemmelse med rådshenstillingen. Forde- lingen af stramningerne mellem de to år afviger markant fra anbefalingen. Den finanspolitiske indsats målt som den akkumulerede forbedring af den primære konjunkturrensede saldo i 2004-2005 (d.v.s. fraregnet den positive effekt fra faldende renteudgifter på gælden) udgør kun ca. 0,2 pct. af BNP, hvorfor der kun synes at være tale om en marginal reel stramning af finanspolitikken over de to år. Gældsudvikling Kommissionen skønner, at Grækenlands gældskvote steg fra 109,9 pct. af BNP i 2003 til 112,2 pct. af BNP i 2004, og at den herefter kun vil falde marginalt til 111,9 pct. af BNP i 2005. Kommissionen vurderer, at gælds- kvoten nedbringes mindre end den burde vurderet ud fra underskuddene og den høje nominelle vækst, og at der derfor fortsat er faktorer udover nettolåntagningen, som trækker i retning af højere gæld (’stock-flow’- justeringer af gælden).

12 Endvidere viser Kommissionens beregninger, at Grækenlands samlede finanspolitik er klart uholdbar på lang sigt, og at den græske gæld således vil stige eksplosivt på lang sigt, hvis der ikke gennemføres omfattende finanspolitiske stramninger og reformer til sikring af kontrol med de al- dersrelaterede udgifter. Budgetstatistik Kommissionen finder, som angivet i forbindelse med Traktatkrænkelses- proceduren over for Grækenland indledt den 1. december 2004, at der fortsat er udestående spørgsmål i relation til de græske tiltag for at leve op til EU-reguleringen vedrørende budgetstatistik. Henstilling om rådsbeslutning under artikel 104.8 Kommissionens samlede konklusion er, at Grækenland ikke har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen, og Kommissionen har derfor fremlagt en henstilling om en rådsbeslutning under artikel 104.8. Udkastet til Rådsbeslutning vurderer i sine præmisser, at - finanspolitikken var klart ekspansiv i 2004, delvist som følge af ufi- nansierede budgetoverskridelser relateret til de Olympiske Lege, i modsætning til Rådes anbefalinger - de budgettiltag, der er annonceret for 2005, giver en budgetforbed- ring, som mere end kompenserer for budgetforringelsen i 2004, men som ikke er tilstrækkelig til at sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2005 (den konjunkturrensede saldo blev forringet i 2004 og ventes forbedret i 2005, så den samlede forbedring udgør 0,8 pct. af BNP, mens henstillingen anbefalede Grækenland at sikre en strukturel forbedring på 1 pct. af BNP i 2004-2005, helst ligeligt fordelt mellem de to år).gældskvoten falder ikke med tilfredsstillende hastighed, og regeringen har ikke gennemført effektive tiltag for at nedbringe fakto- rer udover nettolåntagningen, som trækker i retning af højere gæld - Grækenland har forbedret kvaliteten af budgetstatistik, men en styr- kelse af mekanismer til sikring af rettidig og korrekt budgetstatistik i overensstemmelse med EU-reguleringen er fortsat nødvendig. Udkastet til den formelle rådsbeslutning fastslår flg.: - Grækenland har ikke iværksat virkningsfulde foranstaltninger i op- følgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 inden for den i henstillingen fastsatte tidsfrist. Ifølge artikel 104.8 kan Rådet beslutte at offentliggøre sin henstilling, hvis det konstaterer, at dets henstilling ikke er fulgt op af virkningsfulde for- anstaltninger inden for den fastsatte tidsfrist. Henstillingen til Græken- land blev imidlertid offentliggjort i forbindelse med vedtagelsen den 5. juli 2004.

13 Der foreligger ikke nye oplysninger om græske budgetforbedrende tiltag, men såfremt man fra græsk side måtte fremlægge sådanne tiltag forud for eller i forbindelse med rådsmødet, må en sådan ny information ventes at indgå i beslutningsgrundlaget for Rådets vurdering af Grækenland i for- hold til artikel 104.8. Kommissionen anfører, at Rådet ifølge artikel 104.9 kan beslutte at på- lægge et medlemsland inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen. En sådan rådsbeslutning om pålæg træffes inden for en måned efter, at Rådet i henhold til artikel 104.8 har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen i henhold til artikel 104.7. Rådet træffer afgørelse om pålæg på grundlag af en henstilling fra Kom- missionen og med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer, idet stemmer afgivet af det berørte medlemsland dog ikke medregnes (jf. artikel 104.13), ligesom stemmerettighederne for medlemslande med di- spensation (inklusive Danmark) suspenderes (jf. artikel 122.5). Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens henstilling om rådsbeslutning under artikel 104.8 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af pro- ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Grækenland i form af Rådets henstilling under artikel 104.7 blev forud for ECOFIN den 5. juli 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlings- oplæg. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra regeringens side støtter man på grundlag af den foreliggende informa- tion en rådsbeslutning under artikel 104.8, der konstaterer, at Grækenland ikke har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 inden for den i henstil- lingen fastsatte tidsfrist. Vedrørende andre landes holdninger Rådet ventes på grundlag af den eksisterende information at vedtage en beslutning under artikel 104.8 på grundlag af Kommissionens henstilling.

14 Dagsordenspunkt 2 b2): Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud - Rådsbeslutning vedrørende Ungarns op- følgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 Baggrund Ungarns offentlige budgetunderskud blev offentliggjort til 5,9 pct. af BNP i 2003 i forbindelse med Kommissionens prognose den 7. april 2004, hvilket er over traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.¹ Kommissionen iværksatte derfor i overensstemmelse med Traktaten og Stabilitets- og vækstpagten proceduren vedrørende ufor- holdsmæssigt store underskud overfor Ungarn. Det offentlige budgetunderskud i Ungarn oversteg desuden Stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi på 3 pct. af BNP i årene 2002 og 2004, og forventes også at gøre det i 2005, jf. tabel 1. Ungarn holder sig akkurat indenfor referenceværdien på 60 pct. af BNP med en gæld der udgør 58,9 pct. af BNP i 2003. Kommissionen vedtog af 24. juni 2004 med hjemmel i Traktatens art. 104.5 en udtalelse, der i lyset af EFC’s udtalelse konkluderer, at der eksi- sterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn. Rådet vedtog på den baggrund den 5. juli 2004 beslutning om: - at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf. Traktatens artikel 104.6 - en henstilling til Ungarn om at bringe situationen med et ufor- holdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. På baggrund af beslutningen om at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, blev der fremsat henstilling til Ungarn om at iværksætte tiltag inden 5. november 2004, der skulle bringe det ufor- holdsmæssigt store underskud til ophør i henhold til den plan for redukti- on landet fremlagde i sit konvergensprogram for 2004. Tabel 1: Makroøkonomiske nøgletal, Ungarn 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 57,2 58,9 59,7 59,5 Budgetsaldo i pct. af BNP Budgetsaldo i pct. af BNP (Ungarns KP 2004) -9,2 - -6,2 -5,9 -5,5 -4,6 -5,2 -4,1 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -5,1 -2,1 -1,1 -1,2 ¹Tallet afviger en smule fra tallet i tabellen, da der er foretaget revisioner i tallet i Kommissionens efterårsprognose 2004 i forhold til forårsprognosen, som blev anvendt da proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev iværksat.

15 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -7,1 -9,0 -8,7 -8,5 Real BNP-vækst Real BNP-vækst (Ungarns KP 2004) 3,5 - 3,0 2,9 3,9 3,3 3,7 3,6 Inflation, pct. 5,2 4,7 6,9 4,6 Ledighed, pct. af arbedjsstyrken 5,6 5,8 5,8 5,9 Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004. Indhold ECOFIN ventes på rådsmødet 18. januar 2005 at tage stilling til Ungarns opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004. Kommissionen har i over- ensstemmelse med Traktatens Art. 104.8 og Stabilitets- og vækstpagten rettet en henstilling til Rådet med henblik på en rådsbeslutning, der skal fastslå, hvorvidt Ungarn har iværksat virkningsfulde foranstaltninger. Rå- det træffer beslutning med 2/3 flertal. Offentlige finanser i 2004 På trods af tiltag i september 2004, der forbedrede den offentlige budget- saldo med 0,2 pct. af BNP, måtte skønnet for budgetunderskuddet i 2004 i samme måned korrigeres fra 4,6 pct. af BNP til 5,3 pct. af BNP. Den manglende succes med at nå budgetsaldoen skyldes tre faktorer: 1) en opadrettet revision i september 2004-notifikationen af budgetunderskud- det i 2003, 2) udgiftsskred og 3) over-optimistiske indtægtsprognoser. I henhold til Kommissionen vil underskuddet i 2004 blive på 5,5 pct. af BNP, hvormed der er sket et skred på 0,9 pct. af BNP i forhold til målet for budgetunderskuddet. Da den forudsatte reale BNP-vækst i konver- gensprogrammet fra maj var lavere end i Kommissionens efterårsprogno- se kan forværringen af det ungarske budgetunderskud for 2004 og 2005 ikke begrundes ud fra svage konjunkturer. Det ungarske konvergensprogram 2004 annoncerede omfattende struktu- relle reformer, specielt indenfor den offentlige administration og i sund- heds- og uddannelsessektoren, hvilket skulle understøtte tiltag til udgifts- kontrol på mellemfristet sigt. Omfanget af gennemførte reformer har imidlertid været sparsomt. Offentlige finanser i 2005 I henhold til planerne for de offentlige budgetter i 2005 forventer den ungarske regering, at målet for budgetunderskuddet i 2005 på 4,1 pct. af BNP vil blive overskredet med 0,6 pct. af BNP. Samtidig synes den un- garske regerings skøn for BNP-væksten på 4,0 pct. optimistisk i forhold til Kommissionens vækstprognose. I forbindelse med 2005-budgettet er der endvidere kun lagt op til at gennemføre få strukturreformer, der kan bidrage til at begrænse de offentlige udgifter. Endvidere er omfattende reformer af sundhedssystemet blevet udskudt. På baggrund af ovenstående vurderer Kommissionen, at Ungarn ikke har iværksat tilstrækkelige tiltag der effektivt har kunnet opnå budgetunder-

16 kudsmålet på 4,6 pct. af BNP i 2004, og at dette mål forventes at blive brudt med en stor margin. Kommissionen vurderer endvidere, at til trods for en række planlagte til- tag i 2005-budgettet, vil disse ikke være tilstrækkelige til at opfylde målet for budgetunderskuddet på 4,1 pct. af BNP i 2005. På baggrund heraf vurderer Kommissionen i henhold til Art. 104.8, at Ungarn ikke har iværksat effektive tiltag i henhold til henstillingen under Art. 104.7 Endelig vurderer Kommissionen, at afvigelserne fra den planlagte juste- ringsplan medfører risiko for at korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud ikke er fuldført i 2008, medmindre regeringen fremskyn- der gennemførelsen af tiltag til at nå de erklærede makro-økonomiske mål. Der foreligger ikke nye oplysninger om ungarske budgetforbedrende til- tag, men såfremt man fra ungarsk side måtte fremlægge sådanne tiltag forud for eller i forbindelse med rådsmødet, må en sådan ny information ventes at indgå i beslutningsgrundlaget for Rådets vurdering af Ungarn i forhold til artikel 104.8. Kommissionen har på den baggrund vedtaget en henstilling m.h.p. en rådsbeslutning om, at Ungarn ikke har iværksat effektive tiltag som reak- tion på en anbefaling fra Rådet den 5. juli 2004. Kommissionen anfører, at Rådet kan beslutte at vedtage en ny henstilling til Ungarn under Art. 104.7, idet Ungarn ikke er med i eurosamarbejdet og derfor er undtaget fra Traktatens Art. 104.9 og 104.11. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens henstilling om Rådsbeslutning under Art. 104.8 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af pro- ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Ungarn ved henstillingen under 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. juli 2004. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra regeringens side er man på grundlag af den foreliggende information enig i Kommissionens vurdering af, at tiltagene iværksat af Ungarn, som opfølgning på rådsbeslutning af 5. juli 2004, ikke er tilstrækkelige til at opfylde målet for budgetunderskuddet i 2004, og at initiativerne for at nå

17 målet for budgetunderskuddet i 2005 ligeledes ikke er tilstrækkelige til at sikre, at underskuddet reduceres til 4,1 pct. af BNP. Vedrørende andre landes holdninger Det ventes, at Rådet på grundlag af foreliggende information kan opnå enighed om støtte til en rådsbeslutning under Traktatens Art. 104.8.

18 Dagsordenspunkt 2 b3): Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud - opfølgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 vedrørende Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet Baggrund Cyperns, Maltas, Polens, Slovakiets og Tjekkiets offentlige budgetunder- skud i 2003 blev offentliggjort til hhv. 6,3 pct. af BNP, 9,7 pct. af BNP, 4,1 pct. af BNP, 3,6 pct. af BNP, 12,9 pct. af BNP og 5,9 pct. af BNP i forbindelse med Kommissionens prognose den 7. april 2004, hvilket er over traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.² Kommissionen iværksatte derfor i overensstemmelse med Traktaten og Stabilitets- og vækstpagten proceduren vedrørende uforholdsmæssigt sto- re underskud overfor de fem lande. Kommissionen vedtog af 24. juni 2004 med hjemmel i Traktatens art. 104.5 en udtalelse, der i lyset af EFC’s udtalelse konkluderer, at der eksi- sterer uforholdsmæssigt store underskud i Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Rådet vedtog på den baggrund den 5. juli 2004 beslutning om: - at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern, Malta, Polen, Slovakiet, og Tjekkiet, jf. Traktatens artikel 104.6 - en henstilling til Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet om at bringe situationen med uforholdsmæssigt store underskud til op- hør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådet fastlagde en frist til den 5. november 2004 for landenes regeringers iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger, der skulle bringe de ufor- holdsmæssigt store underskud til ophør i henhold til den reduktion lande- ne fremsatte i deres konvergensprogrammer for 2004. Indhold Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet har alle haft offentlige bud- getunderskud der overstiger Stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi på 3 pct. af BNP i årene 2002 og 2003, og alle forventer fortsat under- skud, der overstiger referenceværdien i 2004 og 2005, med undtagelse af Cypern, som venter at nedbringe underskuddet til 3 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 1-5. Med en gæld der udgør godt 70 pct. af BNP i 2003 både på Cypern og Malta, overskrider disse lande endvidere referenceværdien for gæld på 60 ²Tallene afviger en smule fra tallene i tabellerne, da der er sket revisioner i tallene i Kommissionens efterårsprognose 2004 i forhold til forårsprognosens tal, som blev anvendt da proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev initieret.

19 pct. af BNP, hvorimod Polen, Slovakiet og Tjekkiet har en offentlig gæld i pct. af BNP et stykke under referenceværdien. Tabel 1: Makroøkonomiske nøgletal, Cypern 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 67,4 70,9 72,6 72,4 Budgetsaldo i pct. af BNP -4,6 -6,4 -5,2 - 3,0 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -1,3 -2,9 -1,8 0,5 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -4,0¹ -3,5 -4,5 -4,4 Real BNP-vækst 2,0 2,0 3,5 3,9 Inflation, pct. 2,8 4,0 2,4 2,4 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 3,9 4,4 4,2 4,0 1) Tal for 2001 anvendt, da tal for 2002 mangler. Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004. Tabel 2: Makroøkonomiske nøgletal, Malta 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 62,3 70,4 72,4 73,7 Budgetsaldo i pct. af BNP -5,8 -9,6 -5,1 -4,0 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -1,9 -5,9 -1,3 -0,2 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP - - -4,0 -3,6 Real BNP-vækst 1,8 0,2 1,0 1,5 Inflation, pct. 2,6 1,9 3,7 3,1 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 7,5 8,2 8,6 8,5 Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004. Tabel 3: Makroøkonomiske nøgletal, Polen 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 41,1 45,4 47,7 49,8 Budgetsaldo i pct. af BNP -3,6 -3,9 -5,6 -4,1 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -0,7 -0,8 -2,5 -1,0 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -2,6 -2,2 -2,6 -3,1 Real BNP-vækst 1,4 3,8 5,8 4,9 Inflation, pct. 1,9 0,7 3,5 3,3 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 19,8 19,2 19,0 18,7 Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004. Tabel 4: Makroøkonomiske nøgletal, Slovakiet 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 43,3 42,6 44,2 45,2 Budgetsaldo i pct. af BNP -5,7 -3,7 -3,9 -4,0 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -2,1 -1,2 -1,6 -1,6 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -8,2 -1,1 -2,9 -3,3 Real BNP-vækst 4,6 4,0 4,9 4,5 Inflation, pct. 3,5 8,5 7,7 3,9 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 18,7 17,5 18,4 17,9 Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004.

20 Tabel 5: Makroøkonomiske nøgletal, Tjekkiet 2002 2003 2004 2005 Offentlig gæld i pct. af BNP 28,8 37,8 37,8 39,4 Budgetsaldo i pct. af BNP -6,8 -12,6 -4,8 -4,7 Primær budgetsaldo i pct. af BNP -5,2 -11,3 -3,6 -3,3 Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP -5,6 -6,2 -6,1 -6,0 Real BNP-vækst 1,5 3,1 3,8 3,8 Inflation, pct. 1,4 -0,1 2,8 3,1 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 7,3 7,8 8,3 8,2 Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2004. I deres respektive konvergensprogrammer for 2004 fremsatte Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet budgetmål for 2005 på hhv. 2,9 pct. af BNP, 3,7 pct. af BNP, 4,2 pct. af BNP, 3,9 pct. af BNP og 4,7 pct. af BNP. I landenes budgetter for 2005 er budgetmålene for underskuddene forbedret en smule for Polen og Slovakiet i forhold til deres konvergens- programmer, mens budgetmålene for de resterende lande er uændrede i forhold til konvergensprogrammet for 2004. I opdateringerne ultimo 2004 af konvergensprogrammerne bekræftes for samtlige fem lande de budgetmål for underskuddene, som er fremsat i budgetterne for 2005. Kommissionen vurderer, at alle fem lande har iværksat effektive tiltag inden fristen 5. november 2004, der sikrer, at landene opnår deres respek- tive mål for budgetunderskuddet i 2005. På den baggrund vurderer Kom- missionen, at der for samtlige fem lande ikke er behov for yderligere skridt på nuværende tidspunkt under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse vedrørende foranstaltningerne foretaget af Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet som reaktion på Rådets hen- stilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af pro- ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet ved henstillingen under 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg 2. juli 2004.

21 Holdning Vedrørende dansk holdning Fra regeringens side kan man tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at Cypern, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet alle har iværksat effektive til- tag inden fristen den 5. november 2004, der sikrer, at landene opnår deres respektive mål for budgetunderskuddet i 2005. Vedrørende andre landes holdninger Det forventes, at Rådet kan opnå enighed om støtte til Kommissionens vurdering af, at alle fem lande har iværksat effektive tiltag inden fristen 5. november 2004.

22 Dagsordenspunkt 2c: Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af opdaterede konvergens- og sta- bilitetsprogrammer for Nederlandene, Lu- xembourg, Østrig, Tjekkiet og Sverige Baggrund Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlems- landenes økonomiske politik og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konver- gensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres år- ligt. Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om hvert program. På ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2005 behandles de opdaterede konvergenssprogrammer for Nederlandene, Luxembourg, Tjekkiet, Østrig og Sverige. Indhold Stabilitetsprogram for Nederlandene Nederlandenes faktiske budgetsaldo skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være blevet forbedret fra -3,2 pct. af BNP i 2003 til -3,0 pct. af BNP i 2004. Et hovedformål med den nederlandske budgetstrategi, udover at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, er – som anbefalet i Rådets henstilling af 2. juni 2004 – at korrigere det uforholdsmæssigt sto- re underskud i 2005, hvor programmet sigter på en saldo på -2,6 pct. af BNP, efterfulgt af yderligere forbedringer i 2006-2007, jf. tabel 1. Konsolideringsplanen, der fra 2003 til 2007 skal reducere underskuddet med knap 1,5 pct. af BNP, baseres på en løbende reduktion af de offentli- ge udgifter – især besparelser i den offentlige administration og effektivise- ringer inden for sundhed og social sikring – der over perioden i alt ventes at udgøre ca. 2,5 pct. af BNP og mere end opveje et fald i de offentlige indtægter på i alt godt 1 pct. af BNP. Den offentlige gæld ventes at være øget med godt 2 procentenheder til 56,3 pct. af BNP i 2004 og at stige med yderligere godt 2 procentenheder over de næste to år, hvorefter gælden ventes at falde fra og med 2007.

23 Tabel. 1. Makroøkonomiske nøgletal for Nederlandene 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP --------------------- --- Offentlige indtægter ........................... 45,3 45,0 44,9 44,6 44,1 Offentlige udgifter (inkl. renter) 48,5 48,0 47,5 46,7 46,0 Faktisk budgetsaldo ............................ -3,2 -3,0 -2,6 -2,1 -1,9 Primær budgetsaldo ............................ -0,3 -0,1 0,3 0,7 0,8 Offentlig gæld................................. 54,1 56,3 58,1 58,6 58,3 Øvrige nøgletal: ------------------------------ Pct. -------------------------- --- Real BNP-vækst................................ -0,9 1¼ 1½ 2½ 2½ Inflation (HICP)................................ 2,2 1¼ 1¼ 1½ 1½ Beskæftigelsesvækst ............................ -0,5 -1,0 ½ 1½ 1¼ Ledighed, (pct. af arbejdsstyr- ken)....................................................... 3,8 5¾ 6¼ 5¾ 5½ ------------------------- Pct. af BNP --------------------- --- Output gap........................................... -2,0 -2,1 -2,2 -1,5 -0,9 Konjunkturrenset budgetsaldo........... -1,9 -1,6 -1,2 -1,2 -1,3 Kilde: Konvergensprogram for Nederlandene af 23. november 2004. Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP vil udgøre ca. 1½ pct. i 2005 og herefter stige til ca. 2½ pct. i 2006 og 2007. Output gap, der under den nederlandske recession i 2003 faldt til -2,0 pct. af BNP, skønnes som følge af de moderate vækstrater i 2004-2005 at falde yderligere en smule, inden det gradvist forbedres til ca. –1,0 i 2007. Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes således forbedret lidt mere end den faktiske saldo fra 2003 til 2005, hvor den skønnes at ville udgøre –1,2 pct. af BNP, mens den herefter skønnes at være stort set uændret eller mulig- vis at blive forringet marginalt i 2007. Rådet vurderede i oktober 2004, at Nederlandenes 2005-budget – som anbefalet i henstillingen – ville indebære en strukturel budgetforbedrende effekt på ca. 0,5 pct. af BNP og sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2005. Kommissionens vurdering af det nederlandske program be- kræfter dette og finder generelt, at programmets budgetskøn synes plau- sible. Kommissionen finder imidlertid, at den planlagte konsolidering kunne være mere ambitiøs, idet den ikke ventes at sikre en budgetstilling tæt på balance eller i overskud og en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentgrænsen. Kommissionen vurderer, at Nederlandene er i en relativt favorabel positi- on i forhold til målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, bl.a. som følge af igangværende reformer på områderne for pen- sioner, sundhed og social sikring, der er rettet mod at sikre kontrol med

24 aldersrelaterede udgifter og øget arbejdsudbud. Kommissionen vurderer dog på grundlag af de økonomisk-politiske planer i programmet, at Ne- derlandene vil have behov for en yderligere permanent forbedring af de offentlige finanser på omkring 2 pct. af BNP for at sikre finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, og at det derfor vil være nødvendigt med yderli- gere reformer og konsolidering. Stabilitetsprogram for Luxembourg Luxembourgs underskud på den faktiske budgetsaldo udgjorde ifølge stabili- tets-programmet af november 2004 1,4 pct. af BNP i 2004 mod 0,8 pct. af BNP i 2003. Luxembourg planlægger at reducere budgetunderskuddet til et niveau på ca. 1,0 pct. af BNP i hvert af årene 2005-2007. De offentlige udgifter planlægges i programperioden at stige svagt fra 44,9 pct. af BNP i 2003 til 45,7 pct. af BNP i 2007. Væksten i det offentlige udgiftsniveau aftager i 2004, som følge af mere gunstige økonomiske ud- sigter, i forhold til perioden 2001-2004, hvor regeringen førte en ekspan- siv finanspolitik for at modvirke konsekvenserne af den lave økonomiske aktivitet. De offentlige indtægter skønnes at falde fra 45,6 pct. af BNP i 2003 til 44,7 pct. af BNP i 2007. Faldet i indtægterne til 43,4, pct. af BNP i 2004 skyl- des forsinkede skatteindbetalinger fra virksomhederne fra årene 2001- 2003, hvor den økonomiske aktivitet var lav. Den offentlige gæld ventes reduceret gradvist fra 5,3 pct. af BNP i 2003 til 4,5 pct. af BNP i 2007 Tabel. 1. Makroøkonomiske nøgletal for Luxembourg 2003 2004 2005 2006 2007 Offentlige finanser: ------------------------- Pct. af BNP ------------------- ----- Offentlige indtægter ........................... 45,6 43,4 44,6 44,6 44,7 Offentlige udgifter (inkl. renter) ........ 44,9 44,8 45,6 45,5 45,7 Faktisk budgetsaldo............................. 0,8 -1,4 -1,0 -0,9 -1,0 Primær budgetsaldo ............................. 1,0 -1,2 -0,9 -0,8 -0,9 Offentlig gæld ...................................... 5,3 5,0 5,0 4,6 4,5 Øvrige nøgletal: ------------------------- Pct. af BNP ------------------- ----- Real BNP-vækst ................................... 2,9 4,4 3,8 3,3 4,3 Inflation (HICP) ................................. 2,5 2,6 3,2 1,5 1,7 Beskæftigelsesvækst¹ ........................... 1,8 2,4 2,5 2,5 2,9 Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ...... - - - - - ------------------------- Pct. af BNP ------------------- ----- Output gap ........................................... -0,1 0,1 -0,2 -1,0 -1,0 Konjunkturrenset budgetsaldo ........... 0,8 -1,4 -0,9 -0,5 -0,6 Kilde: Konvergensprogram for Luxembourg, november 2004.